Rent vand, ja tak

TEKST:

Jonas From Katholm Foderrådgiver Tlf. 2949 6850 · jfk@sraad.dk

En af forudsætningerne for gode produktionsresultater er vand, rent vand. Foderet og andre produktionsbetingelser kan være nok så gode, men hvis vandet er forurenet, så vil produktionsresultaterne være påvirket af dette. Specielt i smågrisestalde, hvor der anvendes medicinering via vandet, kan der opstå belægninger og biofilm på indersiden af vandrøret. Men også i vandsystemer, hvor der ikke anvendes medicinering, kan der over tid opbygges en biofilm. Belægningen i vandrørene er et rigtig godt sted for bakterier at opholde og formere sig. Det skal man helst undgå. En ophobning af bakterier vil forurene vandet og kan i sidste ende skade grisene.

Kontrol af drikkevandet har aldrig været nemmere

Ved at måle på ATP i drikkevandet, kan man hurtigt og præcist få et overblik over, om der er urenheder og uønskede stoffer i drikkevandet. ATP (Adenosin-Tri-Fosfat) er, forenklet sagt, et energimolekyle, der dannes, når grisene nedbryder foderet. Bakterier kan leve af ATP, og en måling af ATP giver derfor en idé om, hvordan det ser ud inde i vandrørene. En ATP-måling kan foretages på 10 sekunder direkte på staldgangen og kan være en øjenåbner, der kan hjælpe med at afsløre uheldige arbejdsrutiner eller oversete rengøringsrutiner. I en besætning, hvor vandet blev kontrolleret for ATP, fandt vi, at vandet, der kom ind i besætningen fra vandværket, var uden indhold af ATP. Hos grisene fandt vi dog forskellige niveauer af ATP, hvilket betød, at der var en forurening et sted. I farestalden blev vandstrengen desinficeret ved indsættelse af nye hold, og derfor var søernes vand også helt uden forurening. Det virkede altså! Problemet var, at personalet havde overset pattegrisenes vandforsyning i farestierne, hvilket resulterede i at vandet fra hovedstrengen til pattegrisenes bideventil stod helt stille, uberørt af desinfektionen. Ved måling af vandkvaliteten hos pattegrisene var der derfor en stor mængde ATP og dermed en stor madpakke til bakterierne. Det er nu i denne besætning sat i system, at der ved rengøring af vandsystemet skal vand igennem både ventilen til soen og pattegrisene, så det sikres, at desinfektionen kommer i alle vandsystemets strenge. I smågrisestalden var der også en forurening af vandet, der bedst kunne måles hos de mindste og mest sårbare grise. Rørene i stalden blev desinficeret mellem hvert hold, og der burde derfor ikke være skidt i vandet. Årsagen her skulle findes i beholderen til stamopløsning ved medicintildeling, der var en almindelig 5 liters dunk uden skruelåg. Dunken havde været anvendt længe, og der havde derfor samlet sig en masse skidt, som ikke blev fjernet ved den almindelige rengøring mellem holdene. Medicinblanderen doserede altså ikke bare medicin i vandrørene, men også skidt. Der er nu fundet nye beholdere, der kan lukkes, når de er i brug, og rengøres ordentligt mellem holdene.

Rengøring af vandsystemet

Når stalden er tom, anbefales det, at man renser rørene i stalden, så man altid har rent vand til grisene. Der kan anvendes et produkt med brintverilte, der desinficerer og med pereddikesyre, der afkalker. Desinfektionen skal bruges, når der ikke er dyr i stalden, og det skal have lov at stå i rørene og virke, inden vandsystemet tages i brug. Før der kommer grise i stalden, skal alle drikkenipler aktiveres, så systemet bliver helt tømt, inden der kommer dyr i stalden. Nogle produkter kan også anvendes, mens der er dyr i stalden, dog med en mildere opløsning. Det er vigtigt altid at følge brugsanvisningen, så man er sikker på, at produktet virker efter hensigten, og der ikke sker en forgiftning af dyrene. Hvis man ikke har haft for vane at rense sit vandsystem, skal man være opmærksom på, at der kan være meget skidt, der pludselig løsner sig, når man begynder at rengøre vandrørene. Vær også ekstra opmærksom på blinde ender, hvor der kan være stillestående vand. Her kan man med fordel installere en hane eller en drikkeventil, så den kan tømmes. Hvis man vil rense rørene, mens der er dyr i stalden, skal man sikre sig, at produktet er godkendt som tilskudsfoder, og så skal man tjekke, at man anvender den rigtige iblanding, ifølge anvisningen på produktet.

Udvikling Viden Sparring Værdi

Foder Stalde Produktionsoptimering Miljø Staldgangsrådgivning Driftsledelse Produktionsøkonomi