Grobund, nr 2, 2021

Page 20

PLANTER

No-till er alle lærepengene værd Det koster at købe erfaring, siger Morten Bjerre, der måtte vinke farvel til op mod 60 ha vinterhvede. TEKST: Lilli Snekmose, redaktør Tlf. 2557 9810 · lsn@sagro.dk FOTO: Torben Worsøe

SØRVAD – Ikke alt er lykkedes for Morten Bjerre og Niels Holmgaard, der er i gang med at ”oversætte” no-till-systemet til et storskalaforsøg i det vestjyske. Andre steder i landet, hvor lerjorden dominerer, er der rigtig gode erfaringer med metoden, der også kaldes conservation agriculture. Ideen er at skabe en jord med en unik bæreevne, hvor rødder og

20

GROBUND · MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

orme gør arbejdet, så det aldrig er nødvendigt at pløje eller harve.

Forsøg gik galt Men det er ikke så ligetil at omsætte til Morten Bjerres grovsandede jorder og det noget vådere klima, der er i Vestjylland. I efteråret gik det galt. I en lang, regnfuld periode eksploderede et snegleangreb i størstedelen af de 100 ha vinterhvede, der ellers så fint spirede frem efter såning i marker, hvor græsdækket var intakt og et lag af snittet halm lå i totter henover. Såningen skete ca. 20. september med Mortens nye Horsch Avatar, og alt så lovende ud.

Men den megen regn skabte gunstige forhold for sneglene, og selvom der blev spredt sneglekorn, så mislykkedes bekæmpelsen. Resultatet blev, at mellem 50 og 60 % af de 100 ha hvede gik tabt. Markerne må sås om her i foråret. Nu bliver der sået vårsæd med et udlæg af frøgræs. - Vi har aldrig oplevet snegle i det omfang. Det var godt nok voldsomt. Det kostede udsæden og lidt gødning, men jeg har ikke mistet modet. No-till er simpelthen for spændende til, at jeg kan lade det ligge, siger Morten. - Vi løb panden mod muren. Nu er vi lige bakket lidt – og så skal vi fremad igen, lyder det ufortrødent fra landmanden.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Grobund, nr 2, 2021 by SAGRO - Issuu