Ungdomsskolen
75 ÅR ung Jubilæum 1942-2017
, Silkeborg Ungdomsskole Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse
75 ÅR OG LIGE UNG 75 år er vel tæt på, hvad vi kalder for en livsalder. De usikre barneår, afløses af ungdommens dannelsesår og voksenlivets arbejdsår for så endelig at nå frem til tiden, hvor man nyde frugterne af et langt liv. Sådan er det for vi mennesker, men sådan har det ikke været for ungdomsskolen. Nok kunne begyndelsen synes lidt famlende, og nok er der sket mange ændringer undervejs. Men ungdomsskolen har i høj grad formået at bevare ungdommens gå-på-mod og lyst til at prøve nyt – ikke som vild og uforpligtende ekperimentering, men som åbenhed og fleksibilitet samt viljen og modet til at påtage sig et ansvar. Derfor er ungdomsskolen i dag en skole med fritidsundervisning for unge, som har brug for at forbedre deres kompetencer eller erhverve sig nye. Men ikke kun det. Ungdomsskolen er en central aktør i kommunernes samlede indsats i forhold til unge. Det gælder uddannelse og fritidsliv, men også indsatsområder som forebyggelse, integration og demokratisk dannelse. Sådan vil det også være i årene fremover. Nye dagsordener kommer til – senest fx skolerefor-
2
ung
mens tanker om den åbne skole samt behovet for intensive læringsforløb. Dem skal vi være parate til at imødekomme, men vel at mærke uden at miste vores ståsted og svigte vores rødder. Formålet med at drive ungdomsskole, som det var tænkt fra starten og formuleret i vores nuværende formålsparagraf, skal gennemsyre hele vores opgave- og aktivitetsportefølje både i dag og i morgen. I det daglige har vi selvfølgelig stort fokus på den aktuelle indsats og de opgaver, der står lige foran os. Men vi kigger også frem for at tage pejling af udviklingen, så vi sammen kan forme morgendagens ungdomsskole. I den proces, er der til stadig også brug for, at vi er bevidste om, hvor vi kommer fra. Derfor udsender Ungdomsskoleforeningen nu dette lille jubilæumsskrift, som kigger lidt tilbage – ikke blot af historiske interesse, men også for at kunne kigge frem. Tillykke med jubilæet til alle, der har været med gennem årene til at forme den fantastiske ungdomsskole, vi har i dag.
UNGDOMSSKOLEN – evig ung og aktuel For 75 år siden var verden i krig og Danmark besat. Den ydre fjende i Danmark og bevidstheden om individets oplysning og almendannelse som den bærende kraft i et demokrati var givetvis medvirkende årsager til, at der den 4. juli 1942 kunne opnås politisk enighed om at vedtage loven ”Ungdomsskolen for den ufaglærte Ungdom”. En stor tak til lovens fædre for jeres forsyn. Det danske samfund og ungdomsskolen har heldigvis udviklet sig siden 1942, men de grundlæggende elementer i ungdomsskolelovens formålsparagraf er fortsat oplysning, kundskaber og aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Jeg er stolt over at arbejde under en
lovgivning, der i § 1 direkte hylder viden og demokrati. Men vi skal yde en indsats hver eneste dag. En indsats, hvor vi i voksenverdenen – i ord og handling – viser alle vores unge, at demokrati ikke kun er et flot ord, men netop den eneste vej til varig fred, frihed og muligheder for den enkelte. Vi kan kun bekæmpe krigen ved at sprede freden. Være eksemplet. Gøre det vi siger – og sige det vi gør. Ungdomsskolen har i kraft af sin fleksible rammelovgivning kunnet udvikle sig til at blive en central del af kommunernes ungdomspolitiske instrument i relation til at imødekomme de unges behov for uddannelse, gode interesser, kulturel og demokratisk dannelse samt udvikling af sociale kompetencer.
Visionære lokalpolitikere, dygtige og engagerede ledere, lærere og medarbejdere har været med til at skabe denne udvikling sammen med de tusindvis af glade elever, der har benyttet og fortsat benytter sig af ungdomsskolens sunde og lærerige tilbud – det frivillige, personlige valg i den fri tid! Lad os ønske hinanden til lykke med jubilæet og arbejde sammen om de næste 75 års udvikling af den kommunale ungdomsskole i samme ånd som hidtil. Jørn Hansen Formand Landsforeningen af Ungdomsskoleledere
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere Borgergade 36, st. th. - 1300 København K. - Tel.: 3393 2119 - lu@lus.dk - www.lus.dk
ung
3
EN VARIG LØSNING
75 år har udviklet og ændret ungdomsskolen. Men formålet er det samme
Nutidens ungdomsskole er en vidt forgrenet virksomhed centralt placeret i kommunens indsats overfor unge. Ungdomsskolerne tilbyder uddannelser som Erhvervsgrunduddannelse (egu) og Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), brobygningsforløb, 10. klasse, erhvervsklasser, heltidsundervisning og en bred vifte af fritidsundervisning for unge mellem 14 og 18 år. De driver klubvirksomhed, sprogskoler, internationalt arbejde, etablerer integrationsprojekter og laver forebyggende arbejde. De samarbejder med foreningslivet, ungdomsuddannelserne og ikke mindst med folkeskolerne, hvor de indgår i partnerskaber omkring Den Åbne Skole.
uddannelse og dannelse stadig to sider af samme sag i den kommunale ungdomsskole.
Der kan derfor synes meget langt fra den ungdomsskole, der blev født i 1942 og henvendte sig til ufaglærte unge med fag som jernbeton og motorlære. Og så alligevel ikke. Håndværksmæssige fag indgår stadig i den brede vifte af fag, som ungdomsskoler landet over tilbyder unge. Unge, som ikke umiddelbart af sig selv finder vej til uddannelse og job, udgør stadig en væsentlig målgruppe. Rødderne i det folkeoplysende tradition dyrkes stadig. Og selv om vi måske ikke længere taler om, at bidrage til de unges ”karaktermæssige Udvikling”, som det hed sig i 1942, er
IKKE KUN I FRITIDEN Fritidsundervisningen med en lang række af boglige, håndværksmæssige eller kreative fag er stadig en central del af ungdomsskolernes virke, men den står langt fra alene. I dag tilbydes der forskellige uddannelser, og der er megen fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse i form af 10. klasse, valgfag og understøttende undervisning i den åbne skole eller forskellige overgangsforløb som 20/20 forløb i samarbejde med erhvervsskoler.
Der er altså såvel ligheder som forskelle på ungdomsskolen anno 1942 og i dag 75 år senere. Form, indhold og opgaver ændrer sig med tiden, men målsætningen er grundlæggende den samme: • At give unge mulighed for at fæste og uddybe deres kundskaber • At give unge forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold • At udvikle deres interesse for og evne til at aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
_
TRYGGE RAMMER FOR STORE OPLEVELSER Unitas Rejser tager sig af alt det praktiske, så I kan koncentrere jer om at opleve. Uanset om det drejer sig om storby-, ski- eller adventure rejser.
Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste tur med ungdomsskolen? RING TIL OS PÅ 8723 1240 Niels Peter Nielsen Skoleafdelingen
4
ung
_
UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser
_
UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk
”
RÅDGIVNING, REVISION OG REGNSKAB
Flemming dyrker ‘balancen’, og sikrer os stabilitet og overblik
KONTAKT Flemming Käehne
Senior Partner, statsautoriseret revisor
Mobil: 40 17 99 38 Mail: flk@bdo.dk
Otto Wagner, Partner Archidea Arkitekter A/S.
ung
5
ning, og det gælder i dag, hvad enten vi taler om heltidsundervisning og læringsforløb for udsatte unge eller alment. Derfor tager den pædagogiske indsats altid afsæt i den enkelte unge og dennes ressourcer. Der sigtes mod en pædagogik i øjenhøjde med den unge, og det frie lærervalg sikrer de bedste lærerkompetencer.
Der foregår altså læring fra morgen til aften i ungdomsskolernes regi – og det både af mere formel karakter som uformel læring og udvikling af sociale og personlige kompetencer. Målgrupperne kan være præcise som fx sårbare unge eller nydanskere, eller den kan være bred og omfatte alle unge fra 14 til 18 år samt i særlige tilfælde såvel yngre som ældre unge. Bredden er en styrke, da mulighederne for at løfte de få er bedre i et miljø med mange forskellige unge. DET HELE MENNESKE Ungdomsskolen har altid set på den unge som et helt menneske. Derfor står den faglige uddannelse ikke alene, men er samhørende og ofte betinget af de personlige og sociale kompetencer, hvor der også kan være brug for et kompetenceløft. Det fremgik allerede af den første lovgiv-
TRAKTORKØREKORT
CENTRAL KOMMUNAL AKTØR Kunne ungdomsskolen engang opfattes som et appendix til folkeskolerne, er de i dag selvstændige aktører, som indgår partnerskaber med såvel folkeskoler som ungdomsuddannelser og som samarbejder med en lang række partnere rundt om i kommunerne. Ungdomsskolerne er centrale aktører i forhold til Den Åbne Skole, men samarbejder også med forenings- og kulturlivet for at give flere unge en aktiv fritid med indhold. Landets kommuner gør brug af ungdomsskolernes ekspertise og kompetencer i forbindelse med koordinering og løsning af en række opgaver på det ungdomspolitiske felt. Det gælder fx forebyggelse, hvor ungdomsskolerne ofte sidder med eller ved bordenden i det lokale SSP-arbejde, integrationsopgaver eller ved formuleringen af en kommunal ungdomspolitik, hvor ungdomsskolernes tradition for medindflydelse og demokra-
TÆNK GRØNT – selv ved flerfarvet tryk
JB Teknik Info v/ Jørn Manniche
28191727 j.manniche@mail.dk 6
ung
Svanemærkede tryksager & print i alle formater Tlf. 7552 7711 · www.from-grafisk.dk
tisk dannelse sikrer de unges engagement og ejerskab til processen. Hvor ungdomsskolen ved oprettelsen varetog en mere specifik opgave for en klart afgrænset målgruppe, er den i dag et bindeled i kommunernes mangefacetterede ungeindsats. DEMOKRATISK DANNELSE Allerede i 1942 hed det sig, at ungdomsskolerne skulle give de unge forståelse af det samfund, hvortil de hører, og et af de mere uudtalte mål var at værne ungdommen mod totalitære kræfter. I dag taler vi om indflydelse og demokratisk dannelse. De unge skal have medindflydelse og lære at tage ansvar, hvorfor de involveres i beslutninger på såvel formel som mere uformel vis. Unge er repræsenteret i bestyrelserne, de er aktive i klub- eller ungdomsråd, de deltager i stormøder og internationale ungdomsudvekslinger og er selv med til at tilrettelægge og bestemme indholdet i undervisningen. I år 2000 etableres Danske Ungdomsskoleelevers Netværk (DUSK-net) bl.a. med det formål at understøtte medindflydelsen ude på skolerne og være med til rådgive ministeren på området. FÆRRE, MEN STØRRE SKOLER Antallet af ungdomsskoler har bevæget sig op og ned igen i takt med lovgivning og antallet af
kommuner i landet. Det første år efter oprettelsen var der således 17 ungdomsskoler – en tal som hurtigt steg for at toppe midti 60´erne med næsten 700 skoler. I skoleåret 2014/15 var der 101 ungdomsskoler med i alt 162.498 elever, og med en dækningsgrad i den primære målgruppe på 35 %. Ungdomsskolen lever og udvikler sig konstant. Hvad datidens politikere så som et middel til faglig opkvalificering af de ufaglærte har vist sig at være et varigt og fleksibelt stykke værktøj til at danne og uddanne ungdommen.
REKLAME & FOTOGRAFI I HJERTET AF ODENSE
Lindhardt & Krull Reklame & Fotografi Østre Stationsvej 42 5000 Odense C www.lindhardt-krull.dk
ung
7
< 1940 > 1939
< 1950 > 1942
1948
UNGDOMSSKOLENS FØDSEL Dåbsattesten er meget præcis. Den 4. juli 1942 blev den første Lov om Ungdomsskoler vedtaget i såvel Folketing som Landsting. Ungdomsskolen som egen særskilt skoleform var født.
Forud var gået mange tilløb og drøftelser. Søndagsskoler, almueskoler og fortsætterskoler for blot at nævne enkelte, ligesom andre folkeoplysende skoleformer som højskolerne inspirerede. I 1918 var der faktisk allerede en form for ungdomsskole i 134 sogne målrettet ufaglærte i byerne og karle og piger på landet. Men skulle skolerne være frivillige eller tvunget? Skulle undervisningen foregå om dagen eller aftenen? Burde målgruppen udvides til andre end de ufaglærte? Tættere på vore dages ungdomsskole var de forsøg, som blev etableret i Esbjerg (1939) og Odense (1940), og erfaringer herfra spillede en positiv rolle i forbindelse med lovens vedtagelse. I Esbjerg blev 46 elever således undervist i arbejdskendskab og fag som vejarbejde, jernbeton, motorlære og regnskabsføring, og i undervisningen indgik retskrivning, tegnsætning og regning. Endvidere blev der undervist i samfundskundskab og frie fag som litteratur og seksualoplysning.
8
ung
Ifølge den nye lov skulle ungdomsskolerne henvende sig til unge mellem 15 og 18 år – og det fortrinsvis ufaglærte – og give dem adgang til undervisning ”der tager Sigte paa at give dem Forstaaelse af Vilkaarene for det Erhvervsliv, i hvilket de er intraadt, og af det Samfund, hvortil de hører, samt udvide og udbygge deres Kundskaber og derigennem ogsaa bidrage til deres karaktermæssige Udvikling.” Herfra er der ikke langt til den nuværende formålsparagraf, som også skal ruste unge til samfundslivet og give dem demokratisk dannelse. En af årsagerne til oprettelsen af ungdomsskolerne var da også, at de skulle værne og beskytte ungdommen mod totalitære ideologiers indtrængen i landet. Og så selvfølgelig at uddanne de ufaglærte og ruste dem til arbejdslivet, idet 39 % af de unge i byerne og 53 % på landet ikke modtog undervisning efter barneskolen, som det hed sig.
Ved lovens vedtagelse blev det bestemt, at der skulle ske en revision. Der blev derfor nedsat en Ungdomskommission, som anbefalede at fortsætte tilbuddet – dog med enkelte revisioner, som indføres fra 1948.
1952
< 1960 > 1954
1966
1968
NU FOR ALLE Ved ungdomsskolens fødsel var målgruppen de ufaglærte. Den gang blev det skønnet, at målgruppen ville udgøre ca. 70.000 unge, hvoraf man satsede på, at omkring halvdelen ville sige ja til det frivillige tilbud. Sådan gik det ikke. Sidst i 40´erne og først i 50´erne lå antallet af skoler på omkring de 100 med i alt 5-7.000 elever. Der blev nedsat såvel en Ungdomskommission som en Ungdomsskolekommission, der i 1952 udsender hver deres betænkning. I Ungdomskommissiones rapport udtrykkes der bl.a. bekymring for stigende ungdomsarbejdsløshed, da arbejdsmarkedet ikke menes at kunne rumme de store årgange, som er på vej. Tankerne førte i 1954 til endnu en revision af ungdomsskolens lovgivning. Nu bliver det muligt for alle unge mellem 14 og 18 år at gøre brug af ungdomsskolens tilbud. Samtidig kommer der større fokus på det erhvervsfaglige, ligesom et voksende antal ungdomsskoler begynder at tilbyde klubvirksomhed. Denne åbning mod en bredere målgruppe lader sig hurtigt aflæse i elevtallet og antallet af ungdomsskoler – en udvikling, der fortsætter i 60´erne, hvor antallet af ungdomsskoler topper med hele 692 skoler.
Kvalitativt sker der også forbedringer. I 50´erne ansættes der amtsungdomskonsulenter til at koordinere og understøtte arbejdet, og i 1966 udkommer den såkaldte gule betænkning, som over 441 sider giver grundig vejledning om undervisning i ungdomsskolen. Den blev i mange år betragtet som ungdomsskolernes Bibel. I 1968 følger endelig endnu en ny lov, Lov om fritidsundervisning, som med afsæt i den gule betænkning bl.a. muliggør specialundervisning og prøveforberedende undervisning, ligesom den danner grundlag for forbedrede lokalemæssige forhold. Der bliver bygget nyt eller ombygget, så ungdomsskolerne får sine egne lokaler fremfor kun at benytte tilfældige ledige klasselokaler på skolerne.
ung
9
< 1970 > 1970
< 1980 > 1975
< 1990 >
1979
1993
HELTIDSUNDERVISNING KOMMER TIL Færre, men større ungdomsskoler. Sådan ser virkeligheden ud efter Kommunalreformen i 1970, hvor antallet af kommuner reduceres fra 1.360 til 277. Hvor der før reformen var mere end 600 ungdomsskoler, er der få år efter mindre 400. Til gengæld stiger den såkaldte dækningsgrad, så mere end halvdelen af de unge midt i 70´erne gør brug af ungdomsskolernes tilbud. Den ønskede 50 % dækning var endelig nået.
er præget af en mere praktisk og håndværksmæssigt tilgang til læring. Dagskolen i Rødovre tilbød således værkstedsklasse, læsetræningsklasse og eksamensklasse for de elever, som blev skønnet at kunne tage en afgangseksamen.
Det øgede antal elever skyldes dels, at ungdomsskolen forstår at følge med tiden og tilbyde nye spændende fag som fotolære, elektronik og edb. Men der kommer også nye opgaver til. I 1975 vedtages en ny folkeskolelov, hvis § 33, stk. 3 får stor betydning for ungdomsskolen. Heri hedder det, at undervisningspligten efter 7. klassetrin kan ”opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole i henhold til lov om fritidsundervisning”.
En anden vigtig nyskabelse er knallertundervisning. I 1979 udsendes en ny bekendtgørelse om obligatorisk knallertundervisning – en opgave, som ungdomsskolerne har varetaget siden da. I denne periode tales der meget om ungdomsarbejdsløshed, hvilket afføder mange projekter målrettet unge, som skal finde vej til uddannelse eller fodfæste på arbejdsmarkedet. Andre nye opgaver er integration og forebyggelse. Ungdomsskolerne tilbyder undervisning i dansk for unge flygtninge og etablerer integrationsprojekter, ligesom ungdomsskolerne deltager eller koordinerer kommunernes SSP-indsatser.
Ungdomsskolernes heltidsundervisning retter fokus mod de elever, der har det svært i folkeskolen og derfor har brug for en anderledes pædagogik i andre og mindre rammer. Heltidsundervisningen
10
ung
< 2000 > 2002
< 2010 > 2007
2015
2017
UDDANNELSE TIL ALLE Fritidsundervisning og klubvirksomhed er stadig vigtige dele af ungdomsskolernes virksomhed, men uddannelsesaspektet vægtes nu højt. Samtidig viser ungdomsskolerne med den mere fleksible lovgivning og det frie lærervalg sig velegnet til at imødekomme kommunernes behov for hurtige og præcise indsatser og tværinstitutionelle samarbejder.
Kun 75 % af de unge afslutter en ungdomsuddannelse. Det er ikke nok, mener politikerne, især i en tid, hvor med øgede uddannelseskrav på arbejdsmarkedet. Derfor lanceres i 1993 begrebet Uddannelse til alle, som kommer til at spille en stor rolle for såvel den politiske dagsorden som ungdomsskolen i de efterfølgende årtier. Flere unge skulle have en ungdomsuddannelse og flere en kompetencegivende uddannelse. Senere blev målet kendt som 95 %-målsætningen. Målsætningen førte til flere uddannelsesreformer, og nye uddannelser så dagens lys. I 1993 blev såvel egu som FUU (nedlagt år 2002) oprettet, i 2007 fulgte en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) og senest er Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) kommet til. Ungdomsskolerne var blandt udbyderne eller fungerede som underentreprenører til de nye uddannelser.
Dette gør sig også gældende i forhold til endnu en reform, som sætter en ny dagsorden. I 2015 vedtages en reform af folkeskolen, som lancerer begrebet Den Åbne Skole. Skolen skal åbne sig mod den omgivende samfund herunder ungdomsskolen og foreningslivet. Ungdomsskolerne tager imod udfordringen og tilbyder lektiehjælp, valgfag i de ældste klasser samt understøttende undervisning, og den etablerer samarbejder på tværs af forenings- og erhvervslivet. Ungdomsskolerne tilrettelægger og udbyder også intensive læringsforløb – såkaldte turboforløb – for elever, som har brug for et fagligt løft. I Odense har UngVest således succes med intensive læsekurser i Plan T. En ny kommunesammenlægning i 2007 fører igen til færre, men større og mere professionaliserede ungdomsskoler.
Der etableres også initiativer for at lette overgangen mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Ungdomsskoler tilbyder 10. klasse og særlige erhvervsklasser, såkaldte 20/20 forløb og forskellige brobygningsforløb.
ung
11
www.sky-media.dk
INTERESSEVARETAGELSE - NETVÆRK - VIDENSDELING Ungdomsskoleforeningen er en landsdækkende medlemsorganisation for kommunale ungdomsskoler. Formålet er at varetage skolernes interesse på landsplan samt at understøtte skoleformens udvikling. Det er foreningens mål at styrke
dialogen med og mellem ungdomsskolerne og i øvrigt være til rådighed, når ungdomsskolerne har brug for at få løst opgaver.Ungdomsskoleforeningen var tidligere kendt under navnene Ungdomsskolernes Gravercenter og US-centret.
Titel: Ungdomsskolen 75 år ung Udgivet af: Ungdomsskoleforeningen og Sky Media Oplag: 2500 Redaktion: Bjarne Mouridsen, Søren Hanmann Larsen Ejnar Bo Pedersen (ansv.) Tekst: Bjarne Mouridsen Foto: Sky Media (Johny Kristensen) Arkiv fra Randers og Esbjerg Ungdomsskole Ungdomsskoleforeningen
Layout: ISBN: Trykår:
SKY-media 87-89371-61-5 November 2016
Adresse: Ungdomskoleforeningen Rugardsvej 9B 5000 Odense Telefon: 6614 9149 Web: www.ungdomsskoleforeningen.dk
75 år og stadig UNG Tillykke og tak for godt samarbejde Sammen har vi skabt et unikt tilbud til alle unge – også dem, som tager en omvej. Vores engagerede lærere får virkelig mulighed for at gøre den nødvendige forskel i en rummelig skoleform med plads til begejstring. Med ønsket om fortsat godt og stærkt samarbejde. Hanne Pontoppidan,
Formand for Uddannelsesforbundet
Jan Andreasen,
Formand for sektionen for ungdomsskolelærere. Nørre Farimagsgade 15 | 1364, København K | Tlf. 70 70 27 22 | info@uddannelsesforbundet.dk | www.uddannelsesforbundet.dk