Hvornår har jeg brug for professionel hjælp?

Alle mennesker har en grænse for, hvad de kan holde ud, og hvor meget de kan holde til. Alligevel kan det være svært for en selv at mærke, om man er tæt på denne grænse.

Se på punkterne herunder. Bare et af følgende punkter er en god nok grund til at bede om professionel hjælp. Det kan også være, at du bare synes, at du trænger til at tale med en udenforstående i et rum, hvor du ikke skal tage hensyn til andre end dig selv. Hvis du ikke selv har overskud til at finde ud af, hvor du kan få den hjælp, så bed en voksen om at finde den til dig.

• Jeg føler mig konstant træt, ligeglad, trist eller irriteret • Det føles hele tiden, som om jeg ikke selv kan håndtere min stress og mine bekymringer • Jeg orker ikke selv at sørge for min medicinske behandling • Jeg kan ikke klare hverdagen på grund af angst eller bekymringer • Forholdet til mine venner og familie går i stykker • Jeg føler mig alene og isoleret fra andre mennesker • Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad der sker med mig • Jeg har gjort skade på mig selv eller andre, eller har planer om at gøre det

At vokse og modnes

At blive ramt af alvorlig eller kronisk sygdom, når man er teenager, er en ordentlig mundfuld. I teenageårene er det, for de fleste, vigtigt at være sammen med sine venner, spejle sig i og føle samhørighed med sine jævnaldrende.

At få en alvorlig sygdom kan på den ene side betyde, at man føler, man vokser hurtigere end sine jævnaldrende, på den anden side at man kommer bagud, at der er noget man går glip af. De fleste unge med alvorlige og kroniske sygdomme får derfor på et tidspunkt brug for og glæde af at møde andre unge i tilsvarende situation. Det fællesskab, man kan opnår her, kan virkelig være med til at lette ensomhedsfølelsen og tilføje noget af det normale ungdomsliv, som de fleste må længes efter. Og sammen med andre i samme situation, vil du kunne se, hvor mange af de samme problemer I tumler med og måske få flere idéer til, hvordan livet med sygdommen kan tackles. Det er også almindeligt, at man bliver mere afhængig af sine forældre, end før man blev syg, eller rykker tættere på dem man er aller mest tryg ved. Vær ikke bekymret over det - det er naturligt, og ofte finder det helt af sig selv, sit 'normale' leje igen. Vi håber, at denne guide har været til hjælp og inspiration. Hvis du synes, at dine forældre, søskende, venner eller andre kan få glæde af at læse den, så kan de selv downloade den ved at scanne QR koden.

Forfattere

Aino Plattonen

er psykolog og psykoterapeut med fokus på børn og unge. Hun har arbejdet med syge børn og deres familier inden for psykiatrien på Helsinki Universitetshospital. Gennem coachingkurser har hun også hjulpet langtidssyge voksne med at vænne sig til at leve med alvorlig sygdom.

Johanna Stenberg

er psykolog og har arbejdet både med patienter med neurologiske problemer og med klienter, som er i gang med at omstrukturere deres liv gennem rehabilitering. Hun har fået indsigt i store livsforandrende begivenheder ved at iagttage, hvordan mennesker tilpasser sig og omstrukturerer deres liv efter pludseligt opstået sygdom eller ulykke.

Jan-Henry Stenberg

er dr.phil., psykolog og underviser i psykoterapi. Han har hjulpet mennesker med at forandre og tilpasse deres liv, både som psykolog og psykoterapeut. Han har arbejdet på den psykiatriske klinik på Helsinki Universitetshospital og fungerer nu som afdelingsleder for den psykiatriske afdeling, som beskæftiger sig med psykosocial behandling. Han har undervist i klinisk psykologi på Helsinki Universitet og er medforfatter til adskillige bøger og videnskabelige artikler inden for psykologi.

Den danske udgave er redigeret af Privatpraktiserende Psykolog Katrine Bonnevie samt Ilse Birkebæk & Gitte Mikkelsen, Sanofi Genzyme.

Find flere selvhjælpsguider her:

sanofi.dk/da/om-sanofi/selvhjaelpsguide