Konklusion

Alvorlig sygdom er aldrig velkommen, og i familier med børn er den måske endda endnu mindre velkommen. Alle forældre ønsker at give deres børn en tryg og rar opvækst, og når en familie rammes af alvorlig sygdom, ændrer betingelserne sig fuldstændigt – især hvis sygdommen er en trussel på livet eller tilværelsen, som vi kender den. Mennesket har en utrolig evne til at tilpasse sig meget vanskelige livsvilkår, og det gælder også børn. Men børn har brug for voksne for at kunne klare denne tilpasning. De kan ikke selv. Krisen varer ikke evigt, og der vil komme en vis form for balance i hverdagen. Måske kan det være en trøst at minde dig selv om, at børn ofte har en medfødt evne til at være i nuet, og at det hjælper dem med at tilpasse sig, når der sker forandringer. Mange, som har oplevet en sygdomskrise, siger, at sygdommen også har haft positive indvirkninger. Prioriteterne i ens liv bliver tydeligere, og det bliver nemmere at fokusere og bruge sin energi på det, der er allervigtigst. Der er øget fokus på de nære relationer, og hvis ligegyldige ting tidligere har fyldt for meget, nedprioriteres de tit efterfølgende, og er ikke længere en del af hverdagen. Mange familier, som har oplevet en sygdomskrise, oplever også, at de enkelte familiemedlemmers evne til at tage ansvar, tage hensyn og passe på sig selv og hinanden, har udviklet sig. Disse evner kan senere i livet komme børn, der har oplevet sygdom i familien, til gode. Alvorlig sygdom er altid uønsket, den rammer ofte i flæng som sort uheld. Det kan være vigtigt at huske på, at man trods en barsk og hård periode med tab og afsavn, frygt og usikkerhed også kan komme styrket igennem krisen.