Børnehavebørn (ca. 2-5 år

Udvikling af sind og sprog

I barnets andet og tredje leveår begynder dets tanker og fantasi virkelig at udvikle sig. Barnet kan, fx ved hjælp af leg og bøger, håndtere tingene på en ny måde. Barnet kan også finde trøst i forskellige fantasiforestillinger og i fx tøjdyr, når det oplever ubehagelige følelser. Men barnet kan også, ved at bruge sin fantasi, komme til at frygte nye ting, hvilket sommetider kan komme til udtryk i form af mareridt. Barnets ordforråd bliver større, og det udvikler både begreber og dialog, der hjælper det med at regulere følelserne. Barnet begynder gradvist at forstå, at andre menneskers tanker og følelser er forskellige fra dets egne. Barnet udvikler i denne alder gradvist evnen til at leve sig ind i, hvordan en anden har det. Dog på et meget simpelt niveau.

En følelse af tryghed

Et barn i børnehavealderen har normalt opnået en grundlæggende følelse af tryghed, der gør, at det stoler på sig selv, de voksne, der tager sig af det, og verden omkring det. Med denne følelse af tryghed i maven kan barnet få mod til at udforske nye ting og lære sine omgivelser at kende. Dette gælder også graden af åbenhed overfor nye mennesker.

Når et nært familiemedlem bliver alvorligt syg, trues barnets grundlæggende tryghed. Jo alvorligere og jo mere sygdommen griber ind i det lille barns hverdag og nære fremtid, jo mere er der grobund for, at utryghed kan opstå. I en sådan situation kan det være ekstra vigtigt, at barnet er omgivet af omsorgsfulde, kendte og nære voksne, også selv om barnet tidligere har kunnet lege selv.

Barnet er hovedpersonen i sin egen verden

Barnet overvurderer sin egen rolle i de ting, der sker omkring det, og barnet tror måske, at det er skyld i sygdommen, fx på grund af dets opførsel eller de tanker eller ønsker, det har haft i et anfald af raseri.

Barnet forstår endnu ikke døden som begreb, så det vil muligvis forsøge at påvirke den trussel, døden repræsenterer, og nogle gange på ret overraskende måder. Fx kan kærlige forsøg på at behage eller gentagne tvangshandlinger i virkeligheden være barnets forsøg på at vende op og ned på tingenes tilstand. Det kan med tiden blive en belastning for barnet, fordi det er meget optaget af på magisk vis at ville ændre på tingene, selvom det ikke reelt kan ændre ved tingenes tilstand. Det er derfor vigtigt at lægge mærke til og nænsomt rette de misforståelser, der udløser den type opførsel.

Viden giver tryghed

Et barn i børnehavealderen kan godt modtage og bearbejde informationer om familiens situation, når det formidles på en alderssvarende måde. I omskiftelige perioder kan det berolige barnet, hvis du fortæller det, hvad der sandsynligvis kommer til at ske næste dag eller næste uge. Selvom barnets sprog begynder at være veludviklet, forstår det endnu ikke billedsprog eller antydninger. Når du taler om sygdom eller død, skal du derfor være meget konkret og forsigtig, da barnet ofte tager tingene meget bogstaveligt. Tag evt. udgangspunkt i, hvad barnet selv tænker eller tror, og byg videre på det. Der findes børnebøger, der handler om at have fået en syg mor eller far, og som forklarer om sygdommen på en alderssvarende måde, og om de følelser man typisk tumler med.

Gode råd

Tal med barnet om de følelser, som opstår på grund af sygdommen

• Både barnet og de voksne oplever det ofte som en svær situation med et sygt familiemedlem, og det kan være befriende for barnet, at du siger det højt, fx ’Det er hårdt for os begge to, når X er syg’. ’Vi er alle kede af det, og håber, at det snart bliver bedre’.

Så snart der er små lyspunkter i dagligdagen, så husk at sætte ord på, fx ’Vi har fået gode nyheder i dag. Det gør mig meget glad, og det gør sikkert også dig glad’.

Hvis barnet taler om sygdom som del af en leg, kan du spørge, hvordan de forskellige ’personer’ i legen har det, og hvorfor de har det sådan. Du kan også spørge, om der er et barn, og hvad barnet har brug for, samt hvad barnet tænker og føler.

Spørg en gang imellem dit barn, hvordan det har det, og prøv at vise, at du forstår dets følelser. Hvis du ikke helt forstår, hvorfor dit barn opfører sig, som det gør, så prøv at acceptere det alligevel.

Leg sammen

Hvis dit barn selv begynder at tale om emnet sygdom, så vis interesse i præcis det øjeblik. Det gælder om at gribe muligheden, når den er der, for det er dér, du har dit barns opmærksomhed. Vend evt. tilbage til emnet, når I tegner, leger med modellervoks eller leger ’far, mor og børn’. Lad barnet selv styre, hvad legen skal handle om uden nogen form for begrænsninger. Hvis der er tydelige misforståelser, som har med sygdom og død at gøre, kan du forsigtigt forsøge at rette dem.

Hvordan finder jeg relevante bøger til børnehavebarnet?

• Spørg evt. på hospitalet, hvor du bliver behandlet. De kan have materiale, der er rettet imod børn, og vil ofte være hjælpsomme og forklare, hvordan børnene kan involveres og føle sig velkomne, når eller hvis de er med på hospitalet. • Find materiale hos den relevante patientforening. Der er ofte udarbejdet foldere til børn eller børnebøger, der handler om, hvad sygdommen og behandlingen er, og hvordan man typisk kan have det som barn i sådan en sygdomsramt familie.

Spørg på biblioteket og gerne efter bøger der handler om, hvordan andre børn på samme alder oplever at have en syg forælder/søskende.

Spørg pædagogerne i børnehaven. Det er under alle omstændigheder godt at informere pædagogerne om alvorlig sygdom i familien, så de kan være særligt opmærksomme på dit barn. Mange børnehaver har en sorgplan, som træder i kraft, når et barn har sygdom i familien.

Husk at passe på dig selv

Det kan være svært at passe på sig selv, især hvis man står midt i en krise. Som voksen er du ofte nødt til at gå på kompromis med dine egne behov og ønsker. Men for at du kan være der for andre, er det vigtigt, at du passer på dig selv. På den måde viser du dit barn, at ens egne behov også er vigtige. Forsøg at finde nogle pauser i løbet af dagen, hvor du tænker over, hvordan du har det, og har mulighed for lige at trække vejret. Hvad har du brug for? Tag en pause, hvis de negative og tunge følelser overmander dig. Tal evt. med en anden nær voksen.

Det er måske ikke altid muligt at ændre omstændighederne, men med en omsorgsfuld indstilling til dig selv og dine egne problemer, kan det måske mindske smerten ved situationen.

Som forælder til et lille barn, kan det føles både uvant og svært at skulle prioritere sig selv, men det er vigtigt at gøre det, da det kommer hele familien til gode. Hvis det er svært at komme i gang med også at prioritere dine egne behov højt, kan det måske være en hjælp at forestille dig, hvad du ville sige til en ven i samme situation? Det handler om at finde en god balance. Det er lidt som i flyvemaskinen. Hvis ilttrykket falder i kabinen, skal du først selv tage iltmasken på, ellers kan du ikke hjælpe dit barn.