Præpubertetsbørn (ca. 10-13 år

De ved en hel del

For et præpubertetsbarn er verden allerede ret åben. Efter flere år i skole har barnet fået en forståelse af, at verden er større end som så, og at tilværelsen både kan opleves uretfærdig og tilfældig, også selvom vi kunne ønske det anderledes. I denne alder forstår børn, hvad sygdom er, og at døden er uundgåelig. De tænker måske også over deres egen dødelighed – især, hvis der er noget i deres eget liv, der udløser de tanker. Børn i denne aldersgruppe bruger internettet til at søge information, og derved får de let information om fx sygdom, som kan være svært at navigere i.

Mindre fokus på hjemmet og familien

Som det er tilfældet for skolebørn, gælder det også for børn i præpubertetsalderen, at det er vigtigt at være en del af en venneflok. Selvom der stadig er et stykke tid til, at barnet for alvor bliver teenager, kan det at balancere mellem familie og venner allerede nu skabe konflikter – og det gælder både for familien og for barnet. Når et nært familiemedlem bliver alvorligt syg, bliver den naturlige løsrivelse fra hjemmet sværere end normalt. Det ses fx ved, at barnet bliver tættere knyttet til hjemmet og ikke møder op til fritidsaktiviteter eller ser sine venner, men modsat kan det også komme til udtryk ved, at det tilbringer mest mulig tid væk fra hjemmet. Hvis barnet er mere hjemme, så undersøg forsigtigt, om det ”holder øje” med den syge. Er det tilfældet, så sig til dit barn, at de voksne og lægerne holder godt øje med den syge, og hvis den syge får det værre, så skal barnet nok få besked. Hvis barnet er meget væk, prøv da at finde ud af, hvad det handler om. I kan med fordel opfordre barnet til at invitere venner med hjem.

Mindre leg, mere handling

Præpubertetsbørn bevæger sig væk fra en verden af leg og eventyr og henimod teenagealderen. Det bliver vigtigere og vigtigere for barnet at være sammen med sine jævnaldrende og at opleve en ny verden med blandt andet fritidsinteresser og andre aktiviteter. Man siger, at et lille barn leger, den unge handler, mens de voksne taler, når de prøver at løse deres problemer. I præpuberteten og efterfølgende i puberteten viser problemer sig ofte først i barnets måde at opføre sig på. Det er almindeligvis svært for præpubertetsbarnet at udtrykke sig direkte om det, som opleves som udfordrende. Det kan bl.a. skyldes, at barnet kommer i et dilemma mellem sine egne behov og dine/den syges/familiens behov, og at der derved let kan opstå mange modsatrettede følelser.

En tryg stemning

Det kan sommetider være en udfordring at fastholde præpubertetsbarnets oplevelse af tryghed, når det samtidig ønsker en større grad af uafhængighed, men en tryg base er stadig meget meget vigtig. Selvom problemerne kan være svære at tale om for præpubertetsbarnet, er det en god idé at forsøge at have en åben dialog. Præpubertetsbarnet kan have større behov for samtaler, end man umiddelbart skulle tro, hvis man udelukkende ser på deres adfærd. Hvis et præpubertetsbarn er bange og bekymret, kan det imidlertid have sværere ved at løsrive sig. Det vil derfor være med til at reducere konflikter og mistrivsel hos barnet, hvis det oplever, at det trygt kan tale om både sygdomsrelaterede og andre problemer derhjemme. Det er vigtigt, at I taler med præpubertetsbarnet om, at det er i orden at ville se sine venner eller at være ”besværlig”, selv om én i familien er syg. Det modvirker dårlig samvittighed.

Tid til samtaler i hverdagen

Det er vigtigt at afsætte tid til at gøre noget sammen med et præpubertetsbarn, også i pressede perioder. Prøv også at planlægge, hvordan der kan blive tid i hverdagen, evt. bare for en kort stund, til samvær mellem præpubertetsbarnet og den syge. Evt. kan kontakten være virtuel.

Det er som regel lettest at tale med et barn i præpubertetsalderen, når man laver noget sammen. Mange forældre fortæller, at det bedste sted at tale med et ungt menneske er i bilen, der er ikke direkte øjenkontakt, og der er plads til stilhed og pauser. Fx kan du sige, ’Hvad tænker du om….?’, ’Hvad ved du om….?’, ’Hvordan har du det med…?’ Eller ’Andre børn, der har en syg i familien, synes tit at…., hvordan er det for dig?'

Når du ikke har nok energi

Hvis du i en periode oplever ikke at have den fornødne energi og overskud, vil det være godt for barnet at få mulighed for at udtrykke sine tanker og følelser over for den anden forælder eller en anden nær voksen, som barnet er tryg ved – gerne mens de foretager sig noget sammen. I sidstnævnte tilfælde bør du fortælle barnet, at du også gerne vil bruge tid sammen med det, men er glad for, at det også har en anden voksen at tale med. Denne form for ”tilladelse” kan betyde meget for barnet.

Gode råd

Vigtigheden af at have en voksen, barnet føler sig tryg ved

Børn i denne alder taler ikke nødvendigvis om deres følelser, men vil som regel gerne tale om, hvad der foregår i deres liv lige nu – når det vel at mærke passer dem. At blive spurgt ind til og få lov at fylde med dét, barnet er optaget af, styrker følelsen af tryghed.

Fokus på fælles aktiviteter

Børn, der nærmer sig teenagealderen, leger ikke længere så meget, men er heller ikke klar til at tage stilling til dybsindige emner, der går dem på, på samme måde som en voksen ville være. Når du og dit barn laver noget sammen, kan du fornemme dets humør og tanker, og du kan spørge ind til, hvordan det har det. Du kan også invitere til fællesaktiviteter: ’Har du brug for hjælp til lektierne?’, ’Skal vi lave mad sammen?’, ’Har du lyst til at tage i biografen?’

Når nogle aktiviteter ikke længere kan lade sig gøre

Anerkend, at dit barn er frustreret over de forandringer, som påvirker dets dagligdag negativt, og sig det også højt. Hvis dit barn savner sine gamle fritidsaktiviteter, så overvej, om de kan lade sig gøre på en anden måde eller erstattes af andre aktiviteter, der kan være interessante for barnet.

Hvis du ikke har mulighed for selv at følge dit barn til fritidsaktiviteten, er det så muligt, at det kan følges med en kammerat? Hvis I fx ikke kan tage ud og fiske, kan I så i stedet gå en tur i skoven? Hvad kan I lave sammen derhjemme nu?

Find på aktiviteter, der minder om dem, I plejer at lave sammen. For eksempel:

’Jeg ville ønske, vi kunne tage i biografen og se en god film og spise popcorn. Måske kan vi i stedet lave hjemmebiograf?’ ’Jeg kom lige i tanke om, hvor dejligt det var at være sammen med dig på vores tur sidste sommer. Har du lyst til at kigge på feriebillederne, så kan vi prøve at drømme os tilbage?’ Hvis situationen tillader det, kan du måske foreslå, hvad I kan lave sammen, når du har det bedre. ’Når jeg får det bedre, kan vi igen tage på en tur.’

Hvordan finder jeg relevant information til præpubertetsbarnet?

Spørg på biblioteket, og gerne efter bøger eller film, der handler om, hvordan andre børn på samme alder oplever at have en syg forælder/søskende.

Spørg barnets klasselærer. Det er under alle omstændigheder godt at informere barnets lærere om alvorlig sygdom i familien, så de kan være særligt opmærksomme på dit barn. Mange skoler har en sorgplan, som træder i kraft, når et barn har sygdom i familien.

Overvej, om barnet kunne have glæde af at møde andre børn i samme situation. Patientforeninger og ’Børn, Unge og Sorg’ har sådanne tilbud. Du kan evt. lægge en folder eller give barnet et link til ’Børn, Unge og Sorg's’ hjemmeside sorgcenter.dk. Barnet kan også ringe eller chatte med unge frivillige, som har været i samme situation.