Småbørn (ca. 1-2 år

Når barnet bliver mere opmærksom på sine omgivelser

Barnet lægger nu mærke til mere specifikke ting i sine omgivelser og de forandringer, der sker. Det begynder at bruge ord til at give udtryk for, hvad det oplever. Ofte forstår barnet meget mere, end det selv er i stand til at give udtryk for. I og med at barnet lettere kan bevæge sig omkring, har det nemmere ved at regulere sine følelser. Behagelige ting virker tiltrækkende, mens ubehagelige ting undgås. Du er et trygt tilflugtssted, som barnet søger hen til, når noget er svært eller virker skræmmende.

Udover måske at skulle håndtere din egen sygdom, skal du som forælder også være i stand til at støtte og give dit barn tryghed. Når barnet søger trøst hos dig, er det vigtigt, at du trøster og anerkender barnets bekymring. Det er meget vigtigere end at prøve at få de negative følelser til at forsvinde. Det er desuden mindre krævende for dig at anerkende barnets følelser og sætte ord på, end at skulle foregive at være glad og ubekymret eller at gøre noget, som du måske ikke har energi til midt i krisen.

Rutiner skaber forudsigelighed

Udover den omsorg, barnet får fra dig, finder det også tryghed i velkendte, genkendelige og tilbagevendende rutiner. Uforudsigelige situationer og ændringer i de daglige rutiner gør ofte barnet forvirret og utrygt. Alvorlig sygdom ændrer som regel familiens hverdag og dermed også de daglige rutiner. Dagligdagen kan således pludselig skulle foregå på hospitalet, hvor barnets aktiviteter og muligheder for at få stimuleret sine sanser bliver meget begrænsede i forhold til, når det er hjemme i vante omgivelser.

Gode råd

Hold fast i rutinerne – så vidt muligt

• Fortæl barnet, hvordan du forventer, at dagen kommer til at forløbe, og hvad der kommer til at ske. Dette er især vigtigt, hvis det ikke er muligt at holde fast i de sædvanlige rutiner. • Børn har brug for og er glade for rutiner, som fx at spise og sove på omtrent samme tidspunkt. Det kan være med til at forebygge overtræthed, som presser dig og barnet unødigt.

Hvis barnet kommer nye steder hen, kan det være en god idé at starte nye daglige rutiner, fx at læse i en bestemt bog eller synge en bestemt sang på et fast tidspunkt. Det giver små børn tryghed, at der er noget velkendt, som gentager sig.

Skab mulighed for, at barnet kan være sammen med personer, som det kender godt, og leg med dets yndlingslegetøj. Begge dele kan være med til at skabe tryghed. • Hvis du pludselig ikke længere kan være der hele tiden, vil det næstbedste være at udvide den nære kreds med nogle få kendte voksne, som kommer på fast basis og aflaster familien ved at tage sig af barnet. • For at gøre det så nemt for barnet som muligt, kan man blandt de tætte relationer aftale og nedskrive, hvilke rutiner man som et minimum vil holde fast i, for eksempel søvn- og spisetider. Alt behøver ikke at foregå på nøjagtig samme måde hos de forskellige personer, som passer barnet, men hvis der er stor forskel på regler og rutiner de forskellige steder, kan det være svært for barnet at navigere i og have en negativ indvirkning på barnets trivsel og hele situationen generelt.

Gode råd

Tag hensyn til barnets basale fysiske behov

Vær opmærksom på, at der ikke er for lang tid mellem hvert måltid. Hav fx langtidsholdbare og nemme snacks klar derhjemme, fx riskiks, frugt, smoothies o. lign., som også kan tages med på farten. Sænk ambitionsniveauet, når der skal laves mad. Fyld op med basisvarer, og overvej at benytte online indkøbsmuligheder. • Lav store portioner mad til at lægge i fryseren. Hvis familie og venner spørger, hvordan de kan hjælpe, kan det være en stor lettelse at få hjælp til maden. Når alt er uforudsigeligt, og trætheden let overmander jer, kan det hjælpe, hvis sunde måltider er nemme og hurtige at tilberede. • Fyld en taske med ekstra tøj til barnet, ting fra pusletasken, snacks og yndlingslegetøj. Hvis du pludselig får travlt, står tasken altid klar og er nem at tage med på hospitalet eller andre steder. De velkendte ting vil give barnet tryghed i uvante omgivelser. • Overvej hvor og hvordan, barnet skal tage sin daglige lur. Hvad skal du nå at gøre, før luren? Hvilke ting kan du nemt ordne, mens barnet alligevel sover? Eller har du selv brug for et hvil? Kan barnet evt. sove i bilen eller barnevognen i stedet for sin egen seng, bare en gang imellem? • Er der brug for nogle babysittere, der kan træde til med kort varsel, og som barnet er tryg ved? Lav en forhåndsaftale med nogle nære venner/familie.

Hav evt. en liste hængende på køleskabet, og markér dem i din telefon.

Læg mærke til barnets sindstilstand – hvad giver det udtryk for?

Hvad kan du gøre, hvis barnet kommer til dig og er forvirret, bekymret, bange eller ked af det? • Undlad at afvise eller ignorere barnet, hvis det har behov for nærhed, også selvom du ikke kan give det nærhed lige med det samme. • Forklar barnet, hvad der sker, så detaljeret, som du vurderer passer til den enkelte situation.

Hvis du er fuldstændig udmattet, kan I bare sidde stille sammen. Fysisk kontakt beroliger barnet. Hold om barnet, og fortæl det, hvad du ser: – ’Kom op og sid hos mor, du ser bekymret ud. Mor er lige her. Du hørte måske en høj lyd – den kom fra maskinen.’ – ’Vil du se, hvad far laver. Far passer på mor, mor hviler sig her på sengen. Mor har det ikke så godt.’

Vis, at du er interesseret i barnets tanker og følelser

Forsøg at finde ud af, hvordan barnet har det rent følelsesmæssigt • ’Du er sikkert forvirret, fordi mor græder. Mor har det ikke så godt lige nu, men det bliver snart bedre.’ ’Blev du bange, fordi far talte så højt?’ ’Det må du undskylde. Jeg lagde ikke mærke til, at du ville have fat i mig. Det må ikke have været rart.’