Teologiske og historiske refleksioner om ægteskab og partilbud

Af Steen Andreassen, diakonipræst i Viborg Stift

På Jesu tid var ægteskabet et ejendomsforhold mellem en mand og en kvinde, hvor manden havde alle rettigheder, og kvinden skulle indrette sig efter mandens forgodtbefindende. Jesus anfægtede sin samtids syn på ægteskabet. Han sagde, at manden aldrig skulle have haft tilladelse til at give sin kone et skilsmissebrev. Sådan var det tænkt fra begyndelsen, og skilsmissebrevets eksistens skyldtes udelukkende mandens hårdhjertethed (Matt 19,8).

Jesus havde både mandlige og kvindelige disciple. Han sagde, at kvinden hinsidigt vil være fri for sin mand (eller mænd) (Luk 20,34ff), og Paulus udfoldede Jesu budskab ved at sige, at der dennesidigt ikke er forskel på mand og kvinde (Gal 3,28).

Da Bibelen er skrevet over mange århundreder og forfatterne tilhører vidt forskellige generationer i historien, er synet på ægteskabet vidt forskelligt. Patriarkerne havde trælkvinder (1. Mos 16 og 30,1-13). Abrahams nevø Lot tilbyder byens rasende hob at voldtage sine to døtre (1. Mos 19). Lots to døtre drak deres far beruset og gik i seng med ham (1. Mos 19,29-38). En levit på rejse overnatter hos en gæstfri mand i byen Gibea. Byens mænd vil om natten voldtage levitten, men gæsten redder sit gode skind ved i stedet at kaste sin medhustru i armene på den rasende hob. Om morgenen ligger hun på dørtærsklen - voldtaget til døde (Dommerbogen 19). Kong Salomon havde 700 koner og 300 medhustruer (1 Kong 11,3).

Jesus præsenterede tilsyneladende ingen ægteskabsteologi, for han var ikke dogmatiker. Han gjorde snarere op med alle mulige påbud og forbud, som farisæerne og de skriftkloge forsøgte at efterleve. I stedet satte han det dobbelte kærlighedsbud, som taler til vores ansvarlighed og vores fantasi i det konkrete møde med et andet menneske. Det er radikalt og et opgør med hykleriet, hvor de toneangivende sætter rammerne for god, borgerlig opførsel – og selv bliver taget med bukserne nede gang på gang.

Radikaliteten videreførte Paulus. Han levede i nærforventningen om Jesu snarlige genkomst, og derfor opfordrede han alle, der kunne disciplinere sig selv til afholdenhed, til at leve i cølibat.

Hver tid har sit syn på ægteskabet. Det gjaldt på bibelsk tid, og det har gjaldt lige siden.

Med reformationen gik vielsen fra at være et sakramente til at blive et verdsligt anliggende i det evange- lisk-lutherske Danmark. Den dag i dag kan et ægteskab retsformeligt indgås i en gudstjenestelig ramme som en ”kirkelig vielse foretaget i en kirke i nærværelse af mindst to vidner”.

Det verdslige eller borgerlige fremgår tydeligt af det spørgsmål, der lyder i tilspørgslen til både det borgerligt indgåede ægteskab og det kirkeligt indgåede ægteskab.

Til en borgerlig vielse lyder der ét spørgsmål: ”Vil du have N.N., som hos dig står, til din ægtehustru/ægtemand?”

Til en kirkelig vielse består tilspørgslen af to spørgsmål: ”Vil du have N.N., som hos dig står, til din ægtehustru/ægtemand?” og ”Vil du elske og ære hende/ham, og leve med hende/ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand/ægtehustru bør leve med sin ægtehustru/ægtemand?”

Det første spørgsmål er det borgerlige spørgsmål, der vedrører det juridiske. Det handler om henholdsvis rettigheder og pligter som ægtemand og ægtehustru.

Det andet spørgsmål lyder kun i kirken. Det er det kirkelige eller religiøse spørgsmål. Det fokuserer på viljen, som Jesus ofte spørger til, når mennesker vil ham noget. Vil du elske og ære og leve sammen med… Vil du ham eller hende? I medgang og modgang? Indtil døden skiller jer ad? Der spørges ikke til dine følelser, som mange fejlagtigt tror. Der spørges til din vilje – også når modgang fordrer af os, at vi skal kæmpe for kærligheden, for relationen, for hin-anden, den anden.

Jeg elsker det andet spørgsmål. Man kunne tro, at det er en sammenskrivning af bibelske vers. Det er det ikke. Det er en sammenskrivning af hver tids livsklogskab om ægteskab. Derfor har ordene også løbende ændret sig. På et tidspunkt stod der, at manden er ”kvindens hoved” og ”forsørger”, at kvinden skulle være ”lydig og tro”, og at der i ægteskabet skal avles børn. Synet på kvinder har ændret sig, hvorfor manden ikke længere er kvindens hoved, og i dag er manden og kvinden ligestillede, og det er ikke længere konstituerende for et ægteskab, at man får børn.

Kærlighedsægteskaber vandt først frem i 1800-tallet. Hidtil havde fornuft, status og økonomi og ikke kærlighed været de vigtigste betingelser for indgåelse af ægteskab. Slægten betød mere end den individuelle kærlighed. En ægtefælle skulle passe ind i svigerfamilien, og denne vi-forståelse var vigtigere end den enkeltes jeg følelser. Vi betragter arrangerede ægteskaber som levn fra en primitiv fortid, og måske har vi i vores tid mistet forståelsen for, hvilke negative konsekvenser partnervalg kan have for storfamilien eller slægten?

Vi lever i en tid med mange skilsmisser, og vi lever i et samfund, hvor politikerne har været forsigtige med at blande sig i privatlivet. Der sker imidlertid et markant skred i disse år, hvor flere og flere partier har familiepolitiske temaer klar til den kommende valgkamp, og i flere og flere kommuner er man optaget af at styrke parforholdet og særligt familielivet, fordi det har store samfundsøkonomiske og menneskelige omkostninger med de høje skilsmissetal og børns mistrivsel. Partilbud ses mere og mere som forebyggende indsatser i stil med jordemoder- og hjemmeplejebesøg.

På den kirkelige højrefløj har ægteskabet været set som helligt, ukrænkeligt og dermed livslangt. Da skilsmisser også begyndte at dukke op i deres kredse, tog de initiativ til parkurser. PREP og Center for Familieudvikling (nu Styrk Familierne) kom til Danmark via USA og Norge takket være ildsjæle fra den kirkelige højrefløj og frikirkerne. Det, der blev skabt i den kirkelige verden, er nu blevet sekulariseret, så tilbuddene i dag kan udbydes i kommunalt regi.

I Kirkernes Sociale Arbejde i Viborg Stift har vi udviklet en lang række partilbud, fordi vi som kirke gerne vil bistå par med at fastholde viljen og kærligheden.

Dette projekt og denne kunst håber vi at kunne styrke med en bred vifte af tilbud, der forhåbentligt appellerer bredt. Vi har fx haft det ønske at udvikle tilbud, der også appellerer til mænd, da megen samtaleterapi har appelleret mest til kvinder. Vi håber, at par, der får glæde af et tilbud, får mod på at prøve et eller flere af de andre tilbud. 

At blive forelsket er ingen sag. Men at forblive forelsket, det er en kunst og måske et af vort livs vigtigste og mest fascinerende projekter

Alf B Svensson

----------------------------------------------------------------

 PARtid med præsten: Her kan et par opsøge et frivilligt korps af præster (og andre gode samtalepartnere), der årligt tilbyder et pareftersyn. PARtid med præsten er et forsøg på at genopfinde mæglingen og parsamtalen i kirkeligt regi.

 Vitaminer til parforholdet er et kursus, hvor par lytter til et oplæg og løbende selv skal reflektere over en række spørgsmål om parforhold og samliv. Kurset tilbydes sogne, foreninger samt forældreaftner for vuggestuer, børnehaver, konfirmandforældre m.v.

 Par på Vandring er en vandretur (evt. ten kortere og en længere distance at vælge mellem), hvor man dels går i stilhed med sin partner og dels får uddelt nogle samtalekort, der åbner op for en dybere samtale med relevans for parret.

 Valentinsgudstjenester afholdes i kirken Valentinsaften. Parrene sidder ved tomandsborde, og der serveres lækker mad, spilles dejlig musik, og der synges kærlighedssange- og salmer. Præsten og evt. en terapeut holder oplæg til refleksion ved parrene. Aftenen kan fungere som et årligt pareftersyn.

 ParUge 46: Alle sogne, foreninger, frivilligcentre, kommuner, biblioteker, biografer, spisesteder m.v. inviteres til i uge 46 at udbyde tilbud til par. Det kan være foredrag, massage, koncerter, dans, film, drop-in-brylllup m.m.

 Parweekender: Fire par sættes sammen og placeres i et sommerhus i en weekend sammen med en terapeut (evt. børn skal passes af andre hele weekenden). Her har hvert et par timer sammen med terapeuten, mens de andre par bevidner, hvad der tales om.

 Par-retræte: Stilhed og refleksioner med sin partner foregår på et retrætested/sommerhus. Dette tilbud er en udvidelse af Par på Vandring og giver mulighed for dybere samtaler med sin partner i naturskønne omgivelser og med god forplejning.

Tilbuddene er gratis for alle interesserede par, og de kan findes på vores hjemmeside: www.KirkernesSocialeArbejde.dk

I løbet af de kommende år håber vi, at alle tilbud findes i alle dele af stiftet, så det bliver lige så selvfølgeligt at pleje sit parforhold, som det er at pleje sine tænder med tandlægebesøg eller pleje sit helbred med lægetjek.