En drage er blevet set i Skoven Tak

”I den fjerne verden Lente er dragernes tid for længst overstået. Ingen har set en drage i flere generationer. Men fra den gyldne stad Lux i syd til Løv-elvernes hjem for foden af den mægtige Eg i nord spredes rygtet: En drage er blevet set i skoven Tak.”

”I en sky af røg har en drage stillet en gave til de intetanende mennesker, trolde og elvere, der befolker den store, ufremkommelige skov. En kæmpemæssig kiste indeholdende… Ja, hvad siger rygtet egentlig? Er det en skat af ædle stene? Er det et drageæg? Nogle mener, at det er et frø, men til hvad?”

”Asketrolde marcherede imod Tak for at bemægtige sig dragens skat, og frygtelige slag stod imellem de ældgamle træer dybt inde i skoven. Det lykkedes beboerne og den brune troldmand at fordrive asketroldene fra skoven – og de står nu med et stort mysterium: Hvad skal der egentlig blive af gaven, der kom på drageryg fra stjernenatten?”

Rollespillet i 4-5. kl. klub er både en avanceret leg, hvor regler og fri fantasi mødes – en narrativ fortælling, hvor alle har en historie at fortælle, men også et samarbejde om at løse opgaver små og store.

For vi vil alle gerne opleve eventyret, men vi skal også huske at plante vore afgrøder, og høste og sælge dem til kromutter, så hun kan sørge for, at alle får noget at spise og drikke. Og hvordan tjener man penge til at handle med kromutter? Skal man begive sig på minedrift – eller landevejsrøveri? Og hvad hvis man ender med at blive bestjålet på markedspladsen?

Der er mange ting at begive sig i kast med, for først skal man lave sit rollespilstøj og sin kølle. Der er altid noget at lave for den engagerede rollespiller.

Kærlig hilsen Uffe

Kulturperioderne i mellemste klasse

I mellemste klasse i Specialklasserne i Ølsted er vi i år 5 elever. Klassen spænder fra 5. – 7. klasse, og derfor må man som lærer være kreativ med læreplanen, der ikke på samme måde, som på Rudolf Steiner-Skolen i Odense, kan følge alderen nøjagtigt. Vi tager os god tid til de emner, vi behandler i hovedfag, så en periode varer fra 4-8 uger. Det er vigtigt for vores elever, at der ikke er pres i undervisningen: Der skal være tid til fordybelse, tid til at snakke om de ting, der sker i livet, og plads til at have en svær dag.

I løbet af det sidste halvandet år har vi i hovedfag arbejdet med brøkregning, grammatik, tabeller, zoologi, geografi og været igennem kulturperioderne. I kulturperioderne besøger man det gamle Indien, Persien, Babylonien, Egypten og til sidst Grækenland. Det er den første spæde historieundervisning, hvor vi kigger tilbage på de gamle kulturer og de myter og fund, der er blevet overleveret fra den tid. Vi har fulgt mange store helte i de historier, vi har hørt i den daglige fortællestund.

Da vi arbejdede med det gamle Indien, blev der fortalt fra det vældige epos Mahabarat, som oversat til dansk betyder: Maha = store/mægtige/ældste/vise (ja, vi har ikke et ord, der matcher helt på dansk) og Bharat = Indien. Her fulgte vi den vældige familiestrid mellem pandavaerne og kauravaerne, der ender i en kæmpe krig, der udrydder hele slægten og indblander en masse guder og dæmoner. For at holde styr på alle de mærkelige navne og karakterer måtte vi lave et vældigt stamtræ på vores opslagstavle. Vi var også nødt til at se et par afsnit af serien, som enhver inder med respekt for sig selv har set. Selvom vi helst vil lade børnene billeddanne selv, så kan det af og til være på sin plads, når man skal få et indre billede af en kultur og et folk så anderledes fra vores.

Da vi til sidst nåede til den græske mytologi, var børnene vågnet og modnet i langt større grad, og det er ikke gået ubemærket hen, hvor upassende de græske guder (”host host” Zeus) af og til opfører sig… Normalt behandler vi stoffet i hovedfagsperioden helt traditionelt med tekst og tegninger, men i perioden om Grækenland valgte jeg at gå lidt utraditionelt til værks ved at behandle stoffet i tegneserie-format. Eleverne skulle selv udvælge de vigtigste steder fra historien eller det, der havde gjort størst indtryk på dem og tegne det. Det nye format åbnede op for en mere kreativ og fantasifuld fremstilling af stoffet med lydeffekter og talebobler.