Fingrene i ulden

I 3. klasse har vi været igennem en stor rejse med fåreuld, som vi har fået fra en sød bondekone og behandlet grundigt og behændigt, som om det var guld.

Vi fik ulden direkte afklippet fra fårene. Der var både halm og jordklumper (og andet), som hang fast i det filtrede, klistrede uld. Skidtet skulle sorteres fra. Pyh! det lugtede stramt i sensommervarmen, og vi måtte hjælpe hinanden alle sammen for at klare opgaven og forvandle fårenes uldfrakker til små luftige bunker af ”sky-uld”. Dernæst vaskede vi ulden i lunkent vand, pressede det let og lod det tørre. Nu var duften ikke længere så stærk, og ulden var ikke så fedtet af lanolin - kun lidt.

Nu skulle vi karte, karte og karte. Det var et hårdt arbejde. – Og man kunne kradse sig. Forsigtigt skulle ulden sættes fast på karterne og så børstes, børstes frem og tilbage og vendes – indtil det tilsidst forsigtigt skulle rulles af, ”som en pandekage” sagde Ina.

Ina håndarbejdslærer var meget god til det, og hun viste os det mange gange. Det fine kartede og rullede, luftige uld hedder ”Tejer”, og vi lavede bunkevis af tejer i både gråt, hvidt og sort/brunt uld. Så var vi klar til at spinde på de fine træ-tene. To og to hjalp vi hinanden, snurre- snurre- snurre! - Og snart var der også nogen, der kunne spinde alene. Så begyndte ulden at tage form til garn. Blødt og flot garn i funklende garnnøgler samlede sig i klassens garnnøglekurv. Ina fandt på, at vi kunne klippe små stumper farvet garn og blande det ind i ulden, når vi kartede, så der kom små farvenistre i. ”Konfetti-garn” kaldte vi det, og vi syntes det så sjovt og hyggeligt ud efter mange måneder med det rene grå, hvide og sorte uld. Til januar var garnnøglekurven fuld og uldsækkene og tejerne var forsvundet.

Vi hørte om, hvordan hyrderne på fjeldet i Norge passede hvert eneste får i flokken og nød den vilde og store natur imens. Nu skulle vi alle tegne vores hyrdetasker, hvilke farver - grå, sort, hvid, konfetti? Måske en lille stribe orange eller grønt plantefarvet garn, som vi fik af børnehaveklassen? Nu skulle garnnøglerne fordeles, og vævearbejdet skulle i gang. Væve, væve, væve. Alle hyrdetaskerne begyndte at tage form, og arbejdsroen bredte sig, så man næsten kunne høre de norske fjelde, vinden i birketræerne og fårenes gumlen. Så skulle hankene snoes! - Og alle fik næsten de farver, de havde håbet. Alt garnet blev brugt.

Nu skal vi til at sy fór af fint og festligt stof, som Ina har fundet. Det bliver et sirligt koncentrationsarbejde, ligeud, frem og lidt tilbage - ingen huller eller utætheder. Vi glæder os til sommerfesten, hvor vi forhåbentlig kan have penge med til is og loppefund hængende over skulderen i flotte hyrdetasker, med både knap og fór! Det bliver spændende.

Mange uldne hilser fra Signe og 3. klasse