1 minute read

Livet i forårssfo’en og spætten, der banker på

Hvert år i perioden mellem marts og juni, har vi forårssfo for den kommende børnehaveklasse. Vi gør os klar til at gå i skole. I år bor vi overfor overbygningen, og vi er nabo til skoven, som vi nyder godt af. Skoven gør os robuste og skaber en god og glad harmoni.

Vi starter altid vores morgener med morgensang, og skulle vi gå hen og glemme tiden, så har vi en spætte der slår alarm og minder os om tiden. Børnene er glade for spætten, som vi tit hilser på. Den banker på til forårssfo’en, ligesom forårssfo’en banker på til børnehaveklassen næste skoleår.

Advertisement

Hver torsdag ordner vi vores grøntsager, så de er klar til vores fredagsbålsuppedag.

Suppen er med til at samle os og den værner om vores fællesskab og de nye relationer vi har i forårssfo’en. Vi hygger os i forårsfo’en med årstidens gøremål og hverdagens små sysler, som børnene kan deltage i og bringe med i deres egne lege, så årstiden og dagens gang slår rod som et fundament til den videre skolegang og livet.

This article is from: