Hvorfor slår I ikke katten af tønden?

Når vi holder fastelavnsfest i Børnehaveklassen bliver vi, ligesom resten af året, i eventyrenes verden. Den lille ræveunge er uheldig og falder i vandet, netop den dag, hvor den store forårsfest skal fejres i skoven. Han får en slem hoste, og nu må alle kræfter samles om at gøre ræveungen rask inden festen. Heldigvis bor der en heks i skoven, og hun kan brygge en hostedrik, men alle må hjælpe med at skaffe de ting der skal brugestroldeøje, tudselår, morgenånde, røgelse og kronen fra en ægte prinsesse. Både dyrene i heksens hus, dyrene i skoven, feen, jægerne, trolden og riddere, en konge, en drage og gyldne jomfruer fra fjerne lande går sammen om at hjælpe. Ind imellem synger de om det, de oplever, og heldigvis lykkes det at gøre ræveungen rask lige i rette tid, inden festen begynder. Alle bliver inviteret med til festen, og så skal der leges “Mumie”, “Snørebånd” og “Halen på æslet”, inden der skal spises fastelavnsboller og drikkes kakao. Så det er da klart, at der ikke kan blive tid til at slå katten af tønden...

Kærlig hilsen Dorte, Marike og Børnehaveklassen

”Jeg henter et glas vand!” råbte Bror Rød, og – plask –dér vågnede Bror Grøn!

I et fint lille hus bor der fire brødre, der hver har deres særegne gemyt. Børnene i 1. klasse elsker at høre om dem, for vi genkender nemlig noget af os selv i disse brødre.

Når hanen på møddingen galer, er Bror Gul den første, som vågner. Han er i højt humør, strækker sig glad og løber straks ned til de tre andre. Hos Bror Grøn behøver han slet ikke at prøve, for han er alligevel den sidste, der vågner, så han løber videre til Bror Rød, som lige har slået øjnene op.

Nu var to af dem allerede oppe, men hvad så med de to andre? Bror Blå havde ikke sovet særlig godt, han havde ligget og tænkt på alt det, brødrene havde mistet gennem tiden, og som han så gerne havde holdt samling på. Han var altid ked af, når noget blev væk eller gik til spilde. Med Bror Grøn var det en helt anden sag.

Han havde så stærkt et sovehjerte, at ikke engang tre brødre kunne vække ham, hvor højt de end råbte. ”Jeg henter et glas vand!” råbte Bror Rød, og – plask – dér vågnede Bror Grøn! ”Åh, jeg har drømt noget så dejligt!” ...

Alle fire regnearter stilles foran barnet på én gang, for de er indbyrdes stærkt forbundne, selvom hver har sin egen art. Alle børn har sympati med brødrenes væsen, og nogle føler vi os helt særligt forbundet med - endda så meget, at flere af dem dukkede op til fastelavn i år!

Kærlig hilsen Astrid og 1. klasse