At gå i takt

I 7. klasse møder eleverne et fag, der nok kan få de fleste til at stoppe op en ekstra gang og tænke: ”Hørte jeg rigtigt? Danser de FOLKEDANS i 7. klasse? SOM FAG?” Ja, det gør vi, og det er for mig at se et helt centralt element for de unge mennesker, der ligger lige midt i overgangen mellem børneskolen og ungdomsårene i overbygningen.

At danse folkedans er at træde ind i en rolle med en række ret definerede rammer. Men ulig en rolle i et skuespil, er du alligevel ikke en anden, men du er dig selv. De andre, du interagerer med, er også dem selv, men i en rolle, der er dem givet og derfor ikke helt dem selv alligevel.

Når 7. klasse starter op på folkedanseperioden i efteråret, opdager læreren, at eleverne har glemt noget, som de kunne til perfektion i 3. og 4. klasse: at gå i takt. Det er helt synligt billede på, at de nu er gået ind i en ny livsfase, hvor alt på sin vis skal erobres på ny. Relationer skal dannes påny – det mærker vi tydeligt som forældre til børn i den alder. Vi voksne kan nemt se på barnet på samme måde, som da det var 11-12 år gammelt, men det nu unge menneske ser på os med helt nye øjne og på sig selv i en helt ny krop. Det ”nye” unge menneske skal nu til at bygge sin verden og sine relationer igen. Folkedansen virker her som en form for stiliseret relationsdannelse: Hvor hårdt skal jeg holde min klassekammerat i hånden? Hvor langt fra skal jeg stå?

Hvor tæt? Hvordan kan vi bevæge os i samme retning –rundt og rundt? Det kan være ret akavet i begyndelsen. Faste regler og trin hjælper til med, at fokus kan være på de fine nuancer. På en måde bliver dansen en version 2.0 af børneårenes sanglege. I vores sprog har vi flere hentydninger til, hvordan dansen er et billede på sociale relationer. Man kan tale om at ”svinge” godt sammen og om ”ikke at træde nogen over tæerne”. Langsomt og støt efterhånden som dansene mestres, glemmer eleverne det pinlige og overgiver sig til det fællesskab, der opstår, når man danser sammen.

Folkedans er ligeledes et kulturhistorisk tilbageblik på en tradition, der har levet meget stærkt i vores land for ikke ret mange år siden. Folkedans har været en fast del af årstidsfester, familiefester og andre fejringer, hvor mænd og kvinder kunne mødes og more sig i en tid, hvor kønsrollerne var mere faste. I folkedans danser vi også ”Herre” eller ”Dame”, selvom det ikke nødvendigvis gøres af en dreng eller en pige. For at støtte op om dette historiske tilbageblik, finder vi sammen med eleverne dragter frem og stryger og stiver skjorter og forklæder, inden optræden til årets sommerfest.

7. klasse glæder sig til at vise deres dans til sommerfesten, men her må vi nøjes med billeder af en tidligere

7. klasse, der foldede sig ud på Markuspladsen - og en endnu tidligere 7. klasse i den lille skolegård (1978).

”DEMOKRATI”

I takt med at ungdommens trang til at diskutere alt mellem himmel og jord vokser og gradvist bliver mere omsiggribende, ligger det lige til højrebenet at indvie selvsamme ungdom i emnet demokrati. Ofte ser aldersgruppen ikke nødvendigvis facetteret på de problemstillinger og uretfærdigheder, de møder i hverdagen. For dem er ”alting” meget tit ”sort-hvidt” – ”enten-eller-agtigt”.

Her kommer grundlaget for vort samfunds historie, vi lærere til hjælp. Og netop dét sætter jeg, som lærer på mellemtrinnet (6. til 8. klasse), overordentlig stor pris på. Eksem pelvis ville det for mig at se være en umulig opgave at udfylde rollen som klasselærer, hvis ikke det var fordi, jeg havde en ugentlig time med klassen ved navn ”klassens time”. Her kommer eleverne til orde. De er på skift hhv. ordstyrer og referant. De bringer emner til torvs, og tager beslutninger. Klasselærerne fungerer som rådgivere.

I december til januar i år blev der, som noget nyt på skolen her, valgt 2 elevrådsrepræsentanter fra hver mellemtrinsklasse. Rollen som lærerrepræsentant overtog jeg i dette tidlige forår, hvor jeg mødtes med de valgte. Vi havde et godt møde. Eleverne havde punkter med fra deres respektive klasser i form af ønsker og konstruktive forslag. Vi er i proces.

Mens eleverne går på mellemtrinnet, har de i både 7. og 8. klasse en fælles projektuge, hvor det temamæssige omdrejningspunkt, på forskellig vis, bærer overskriften ”DEMOKRATI”.

Siden 2020 har jeg, sammen med kolleger, forsøgt at medvirke til at give eleverne på mellemtrinnet en oplevelse af demokratiets styrke:

I året for ”Genforeningen” (2020), tog vi eleverne med til Dybbøl Mølle, hvor der var arrangeret rollespil og foredrag. På ”hjemmefronten” kiggede vi i den forbindelse på, hvorledes FN blev etableret. Vi talte også om, hvordan eleverne syntes, reglerne for at høre til eller ikke at høre til /Danmark/Tyskland) skulle have været, hvis de havde lov til at bestemme.

I 2022 deltog jeg igen i en sådan projektuge. Denne gang var det overordnede tema ”Græsrodsbevægelser”. Eleverne studerede gruppevis hver sin bevægelse; dennes udspring, forehavende mv. Vi tog på ekskursion til hhv. Christiania og Amalienborg; to på hver sin facon ret så modsatrettede, men på den anden side også meget unikke udtryk for demokratiets muligheder.

I demokratisk proces er man også, når man læser Bjarne Reuters ”Drengene fra Skt. Petri” med en 8. klasse. Yderst kort fortalt handler romanen om modstandsbevægelsen i Danmark under 2. Verdenskrig, og stiller ikke så få spørgsmål, der har sit fæste i selve idéen om demokratiet.

Om meget snart tager endnu en projektuge sin begyndelse. Denne gang skal 7. og 8. klasse beskæftige sig med de pt., i folketingsregi, relevante partier. Der skal samarbejdes på tværs, og de respektive klasser skal på ekskursioner i København, og her dykkes der ned i temaer såsom arbejdskamp, modstandskamp og folketingsarbejde.

Kh Inge

”Det der har jeg lavet”

Vi ved, at unge sætter pris på og trives med at udrette noget i verden. De vil gerne se resultater, ja konsekvenser af deres og andres arbejde. De vil gerne vise, at de kan bruges, at de kan sætte noget (nyt) ind i verden. I 9. klasse er de unge mennesker i en rivende udvikling, og verden kan være kaotisk at holde styr på, både i det indre og i det ydre. Her kan det være passende at beskæftige sig med et område, hvor der normalt hersker en vis orden - nemlig håndværk. Når man arbejder kunstnerisk/håndværksmæssigt er man konstant i retningen tanke til handling, - og retur - det kalder på nærvær og ro. Håndværksopgaven er en opgave, hvor den enkelte kan få udfordret sin kunnen i et selvvalgt håndværksområde.

En opgave, hvor den enkelte får lejlighed til at træne sin praktiske dømmekraft.

En opgave, hvor den enkelte bagefter kan vende sig om og med stolthed sige, ”Det der har jeg lavet.”

Eleven vælger selv frit sin opgave, som udelukkende er praktisk. Der skal skabes et konkret produkt, hvor man med sine hænder og værktøj har forarbejdet et materiale til et værk. Materialerne kan være træ, metal, plast, tekstiler, ler, glas, papir, råvarer fra naturen osv. Der er givet 2. måneder til at udføre arbejdet i fritiden. På afleveringsdagen skal eleven fortælle om de erfaringer, vedkommende har gjort sig. Dette sker om aftenen på afleveringsdagen med deltagelse af lærere og forældre.

Efterfølgende modtager eleven en bedømmelse af arbejdet fra en af skolens lærere. Her ser i billeder af håndværksopgaver fra i år, og tidligere år.