

Indhold
Forord
Nyt fra bestyrelsen
Nyt fra materielforvalteren
Nyt fra kajakchefen
Nekrolog - Lisa Rasmussen
(Lidt) Fremtids Nyt fra Seniorudvalget
Røde Kors Messen Mere Fritid –
Furesø rundt
Skjolds fødselarer
DFfR-formand Conny Sørensen
NY VINTERSÆSON 2022/23
Standerstrygning i Nivå
Dybt berørt!
Instruktion 2022
Killingedåb i Skjold 2022
Kontaktliste
Aktivitetskalenderen
Oplag: 290 eksemplarer
Tryk & Kopiservice v. Kim Nielsen
Forsidebillede: Fra klubtur til Sønderborg. Dagens velfortjente kolde øl/hvidvin efter endt rotur. Foto: Inge Seit.
Bagsidebillede: Fra klubtur til Sønderborg. 2 både parkeret med anker. Foto: Inge Seit.
Deadline for indlevering af materiale til »Rosport« i 2022
Nr. 4: 5/11 udkommer ca. uge 49
Fotofiler til Rosport skal have opløsning og mål svarende til: 300 dpi og minimum
cm på korteste led.
Forord
“Nu falmer skoven trindt om land…” - og det betyder også, at endnu en rosæson i Skjold er ved at tage sin afslutning. Dagene er blevet kortere, og vi skal huske at have lanterne med på sæsonens sidste sene aftenroture på vandet.

Inden vi ser os om, er standeren strøget, og vintersæsonen går i gang. Vi kan i dette nummer bringe en oversigt fra det flittige vinteraktivitetsudvalg over endnu et imponerende vinter aktivitetsprogram. Nærmest hver ugedag er der et aktivitetstilbud, vi som medlemmer af Roklubben Skjold kan deltage i. Så der er bestemt INGEN undskyldning for ikke at holde formen ved lige.
Derudover byder vi i dette nummer på en artikel fra formanden for vores hovedorganisation DFfR Conny Sørensen, der samtidig også lige er medlem i Skjold. Der er beskrivelser af klublivet i Skjold med beretninger fra “Spring For Livet”, overraskelse af Blik-Jan, Furesø-rotur, killingedåb og standerstrygningen i Nivå. Og endelig er der også de informative artikler fra vores faste skribenter med “Nyt fra” vores engagerede udvalgsformænd.
Flere klubmedlemmer har i fællesskab skrevet en nekrolog for Lisa Rasmussen, der igennem et menneskeliv har været et ikon i Roklubben Skjold. Hendes imponerende aktive ro-liv som skjolder er slut - ligesom rosæsonen 2022 også er det lige om lidt.
Hav et par dejlige sidste ture på vandet - og så ses vi til vinter aktiviteterne i Skjold!
Vel roet i 2022!
Brian / red.
“Alicja stryger standeren i Nivå, der markerer afslutningen på 2022-sæsonen i Nivå - ligesom vi om lidt stryger standeren i vores klubhus på Strandvænget 51. Læs mere på side 17 og Alicjas egen artikel omkring Furesø Rundt på side 11” Foto: Inge Seit
Nyt fra bestyrelsen
deres egen profil på rokort på PCen i bådhallen. Det er IKKE tilladt. Det giver bøvl for andre medlemmer, når de skal registrerer ture m.m. PCen står logget ind med en fælles bruger, og den må ikke logges ud.

Svømmebeviser
Alle aktive medlemmer skal have aflagt svømmeprøve for at gå på vandet. 300 meter for robåde og 800 meter for kajak. De svømmebeviser klubben har modtaget i 2021 og 2022 er nu registreret i rokort. Du kan se om du har aflagt svømmeprøve ved på rokort at trykke på dit navn øverst i højre hjørne. Så får du din brugerprofil op og her står hvilke rettigheder du har.
Har du ikke den korrekte svømmeprøve registeret skal du inden den kommende sæson aflægge svømmeprøve. Gør det gerne i klubbens svømmetid om tirsdagen i Hillerødgade Svømmehal.
Fremadrettet vil der blive udsendt mail til medlemmer der ikke har registeret svømmeprøve, eller hvor den står til udløb ved sæsonafslutning.
Rokort PC i bådhallen Det hænder at nogle logger ind på
Er jeg sidste mand i klubben? En lille påmindelse om at hvis du er sidste mand i klubben, så husk at klubhuset skal lukkes af. Det gælder både hvis du tager hjem eller på vandet. Så er du sidste mand, så tag lige en runde og tjek at portene er nede, døren på siden af klublokalet er lukket og døren til gaden er låst. Hvis døren til gaden ikke er låst, så er det fordi kontakten oppe til højre for døren indenfor ikke er vippet til låsestilling.
Efter Rosports deadline indløb der også et et efterårsnyhedsbrev fra bestyrelsen/John, som vi også har valgt at bringe (red):
Hvor blev kontingentopkrævningen af? Grundet en teknisk fejl blev der ikke overført opkrævninger fra klubben til Nets i tide, hvorfor der ikke er den sædvanlige kvartalsopkrævning her i oktober. Men bare rolig - den kommer til november i stedet.
Vinteridræt
Vinteridrætten banker på døren den ordinære rosæson er gået ind i sin sidste måned, men heldigvis har gode kræfter
igen fået sammensat et flot program for vinteridræt. Se mere på dette link: Oversigt Vinteridræt 2022 -23 (Se oversigt over vinteridræt på s. 16).
Virtuel rospinning
I foråret blev der installeret e-roning med storskærme i robassin-rummet. Der er lagt vejledning i rummet - og den vil blive justeret efterhånden som vi bliver klogere på, hvor det går galt med opstart og beriget med øvrige muligheder.
Standerstrygning
Der er standerstrygning i klubben lørdag d. 29. oktober kl. 14. Standeren stryges, der uddeles sølv- og guldårer/pagajer til dem der har roet langt nok og til sidst er der lune grillpølser.
Førstehjælpskurser
DFfR afholder en række gratis førstehjælpskurser målrettet førstehjælp ifm. vandsport. Tilmelding sker via dette link: https://roning.dk/kerneydelser/ viden/foerstehjaelp/ - man skal bruge koden: robåd22. Skulle alle kurser være optaget - så kig ind senere. Der kommer flere kurser til løbende.
Ombygningsstatus
Grundet flere årsager, her under de prisstigninger der har været i byggebranchen, er den store ombygning sat lidt på hold. Men så ikke helt alligevel. Efter et møde med Københavns kommune blev der lagt billet ind på et tilskud til en udskiftning af vinduerne i klubben, som en del af projektet, og det er blevet bevilget. Bestyrelsen kender endnu ikke
alle forhold omkring tilskuddet, men det er forventningen at arbejdet vil kunne iværksættes i 1. halvdel af 2023.
Delt ungdomstræner
Johanne og Ask deler nu rollen som ungdomstræner. Johanne er startet på studie, og det hang ikke sammen med at være ene træner. Dejligt at vi igen har kunnet finde en fra egne rækker.
John Skovgaard
Hovedsagen på bestyrelsens sidste møde stod i UROernes tegn, idet organiseringen og tilrettelæggelse af ungdomsroningen blev behandlet under medvirken af ungdomstræner Johanne Rüter Würtzen.
Årets sommerroskole, som blev afholdt i første sommerferieuge var en succes, med en optimistisk anslået tilgang af fem nye UROere. Ungdomsroerne ydede en forbilledlig indsats, grundigt forberedt og perfekt gennemført som arrangementet var, i ungdomstrænerens regi. Det er derfor planen at gentage sommer-roskolen næste år, idet UROerne fortsat ønsker at støtte op om projektet sammen med andre øvrige interesserede klubmedlemmer. Det er
nu vurderingen, at det vil være bedst, hvis man er fyldt 14 år, når man deltager i roskolen - også bedst af hensyn til den efterfølgende indslusning i i UROafdelingen.
Bestyrelsen bakkede op om ønsket om en hjælpetræner, nu hvor Johanne har brug for aflastning grundet påbegyndt studie. En interesseret UROer er på banen. Til den ende påtog Johanne
sig at udarbejde et forslag til ændring/ ajourføring af kontrakt for ungdomstræneren og en ungdomspolitik.
Og så er roklubbens facadeskiltning blevet sandblæst, grundet og malet efter alle kunstens regler, så vi igen kan være os selv bekendt, hvad det angår.
Jørgen Ulrich RamhøjNyt fra materielforvalteren
Bådholdene bliver sat, og bådformændene skal kontakte holdet for at aftale nærmere, hvornår I går i gang med den tildelte båd. Der bliver opsat holdlister på opslagstavlerne i klubben. Holdene bliver så vidt det er muligt de samme som sidste år.
Materielforvalter Arne Lund Foto: Arne Lund
Når sæsonen går på hæld, og vinteren står for døren, så er det tid til bådklargøring.
Vi starter med Store Båd Vaskedag: Søndag den 6 november kl 8:20-15:00 (el. til når vi færdige).
Vi starter med morgenmad kl.8:30. Kl. 9:15 går vi igang med bådene og oprydning i bådhallen. Vi ser gerne, at I tilmelder jer på rokort.dk, så vi ved, hvor mange vi skal indkøbe morgenmad til samt den traditionelle suppe, der bliver serveret.
Sidst i oktober bliver der afholdt en introduktion til istandsættelse af båden, så der ikke skulle blive de helt store problemer. Dag og tidspunkt bliver sat på Rokort, hvor tilmelding foregår.
Jeg vil også gerne sige velkommen til Henrik Jørgensen i Materieludvalget. Dejligt med flere hænder, som kan være med til at lette arbejds-byrden.
Rigtig god arbejdslyst allesammen!
Arne, Mat.Forvalter

Nyt fra kajakchefen
rettigheder i Rokort, og de fremgår derfor direkte af medlemmernes rettighedskode (den der står efter ens navn, når man skriver sig ud). Min kode er f.eks. ”HkSV8Tk”. Svømmebeviserne udløber automatisk to år efter prøvedatoen, og det er tanken, at man vil få en påmindelse, når udløbsdatoen nærmer sig. Send dit svømmebevis til mig, hvis det ved en fejl ikke er blevet registreret.

I skrivende stund (24/9-22) er det for tidligt at gøre status for rosæsonen, men jeg glæder mig over, at vi – for første gang i mange år – fik afholdt både et hav- og et turkajakkursus i 2022.
Jeg har i år oprettet IPP2-licenser for fem havkajak-kursister fra sidste år og to fra i år, der således alle har roet mere end de krævede 100 km. Jeg håber, alle har modtaget deres licenskort fra Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF).
Husk dog klubben også kræver, at man skal tage en svømmeprøve på 800 m i svømmehal, før man kan blive frigivet til roning i kajak i Skjold. Prøven skal fornys hvert andet år. I kan med fordel tage prøven i Hillerødgade Svømmehal, hvor der i vinterhalvåret er gratis adgang for Skjolds medlemmer og en svømmeinstruktør til rådighed.
Som noget nyt er alle registrerede svømmebeviser blevet indtastet som
Vi endte med fem tilmeldinger til kajaklangturen første weekend i september, men pga. af en strid østenvind måtte turen desværre aflyses – til stor skuffelse for de forventningsfulde tilmeldte. Der blev således heller ikke i år arrangeret nogen kajaklangtur. Til gengæld lærte vi, at det ikke er svært at arrangere ture til spændende nye rofarvande, hvis man kender klubber, hvor man kan låne eller leje udstyr og måske endda overnatte.
Det er således planen, at der vil blive arrangeret en tur til Stubbekøbing Roklub i foråret 2023.
Steffen Lundstrøm, kajakchef
Lisa Rasmussen
Lisa Rasmussen, et fantastisk, ihærdigt og omsorgsfuldt medlem er død.
Lisa var et kæmpe aktiv for Roklubben Skjold og brugte mange, mange timer i Skjold og bidrog dermed i allerhøjeste grad til at vores gamle klub den dag i dag stadig har så mange aktiviteter.
Da Lisa gik på pension og fik mere tid, fik Lisa bestyrelsens tilladelse til at starte et særligt projekt med seniorroning i Skjold i 2001. Lisa fik overtalt Flemming Bay og Mogens Andersen til at hjælpe sig med opstarten. Det lykkedes over alt forventning, og det er dermed Lisas fortjeneste, at Skjold i dag har den store seniorafdeling, som er støttet af kommunens velvillige bevågenhed.
På grund af den store flid Lisa altid lagde for dagen og grundet de mange opgaver Lisa påtog sig for Skjold, som inkluderede både det romæssige, men i lige så høj grad det sociale fællesskab, fik Lisa i 2001 Skjolds ærestegn og i 2003 Skjolds guldmedalje, som kun er blevet uddelt 37 gange siden 1897, hvor dette ærestegn blev indført.
Det blev til 36 års medlemskab i roklubben Skjold, men roning har altid haft en stor plads i Lisas hjerte. Allerede i 1947 meldte Lisa sig ind i Rønne Roklub, og den ro-entusiasme hun startede der, førte Lisa med sig til Skjold og overførte den til sine 3 sønner.
Familien var aldrig i tvivl om at rosporten fyldte meget i Lisas liv. Så meget, at uanset hvad Lisas sønner ønskede at dyrke af sport, så fik de altid at vide, at fodbold, sejlsport var OK, men de skulle lære at ro. To af Lisas sønner blev meldt ind i Skjold og 1 i Kvik. Steen er blevet hængende i Skjold og Jes fortsatte

karrieren fra Kvik til nogle særdeles aktive år indenfor DFfR regi – så det kan vi også takke Lisa for.
Lisa har haft sin gang i Skjold siden 1970 da Steen blev indmeldt som ungdomsroer, men begyndte selv for alvor at ro igen i 1986 og var dedikeret langtursroer med mange ture til f.eks. Nivå, Bornholm rundt eller Limfjorden og deltog ivrigt i ferie-roture arrangeret af hhv. DFfR og FISA til rundt om i verden som f.eks. Tyskland, Frankrig, Grækenland, England med den sidste seriøse langtur i Argentina, så Lisa fik rigtig mange km i benene og opnåede derved flere sølvårer og kendte mange roere over hele verden.

Lisa foretog sin sidste rotur da hun var 81 år, og havde da i flere år ugentligt roet t/r til Vedbæk (34 km) med Erik Bek og en tirsdag-senior – men til sidst kunne knæene ikke mere.
Lisa var et omsorgsfuldt medlem og hjalp alle, der måtte have behov for det og var parat til at prøve nye ting. Ingen medlemmer fik lov til at sidde alene i et hjørne og være kede af det, og Lisa stillede gerne op som styrmand i op til 3 gange på en dag. Lisa favnede alle med omsorg og opmærksomhed, og tilberedte med stor entusiasme og glæde hjemmelavet til mad til 40-50 mennesker. Det var altså tre retter, og alt lavet fra bunden – for endelig ikke at glemme Lisas berømte marcipan- og chokoladehorn.
Kære Lisa – Roklubben Skjold kan ikke takke dig nok for de mange, mange timer du har tilbragt i Skjold og dit kæmpe engagement, der har været med til at sikre klubbens overlevelse. Desværre var der ikke mange der fik mulighed for at vise dig den sidste ære ved din bisættelse d. 3.september 2022– men du er bestemt ikke glemt og Skjold vil altid ære dit minde.
Æret være Lisas minde.
(Lidt) Fremtids Nyt fra Seniorudvalget
Destination endnu ukendt, men reserver denne uge til en fantastisk oplevelse. (det er det altid når man tager på roferie!). Turen arrangeres af seniorudvalget, og er målrettet seniorer, men alle klubbens medlemmer kan deltage.
Inge Seit
Foto: Jette Hansen
Næste års ferielangtur – altså i 2023kommer til at løbe af stablen i uge 34.
Vi forsøger også i januar at arrangere en gåtur fra Nivå til måske Louisiana og bagefter servering af varm suppe i huset. Hold øje med kalenderen.
Inge Seit
Røde Kors Messen Mere Fritid –Flere Muligheder i januar 2023
Stor tak til de skjoldere, der igen, igen stillede op og hjalp til med Skjolds deltagelse i Spring for Livet i Nørrebrohallen lørdag den 17. september.
Jeg vil ikke kalde det en succes og som I kan se af billedet – så væltede det ikke ind med interesserede gæster. Det var ikke kun vores stand, der var lidt besøgt. Det gjaldt alle udstillere, og til klubbens efterfølgende informationsmøde havde vi den fornøjelse at være 3 medlemmer, der kunne tegne og fortælle for den ene gæst, der kom.
Skjold har før deltaget med stor succes, men om det ringe besøgstal skyldtes, at det var flyttet til en lørdag, eller fordi der
generelt er mange tilbud eller noget helt andet vides ikke.
Men – uanset hvad – så havde vi skjoldere det som sædvanligt meget hyggeligt, og, da vi havde fået den gratis frokost, så besluttede vi at pakke sammen og køre grejet (2 romaskiner, 2 strand flag, brochurer, roll-up) retur til klubben og nyde resten af det gode vejr med familien.
Igen stor tak for hjælpen til de skjoldere det hjalp til.
Sæt allerede nu datoen lørdag d. 14. januar 2023 fra kl. 10 – 16 af i kalenderen. Denne gang går det løs i Øksne
Hallen arrangeret af Røde Kors. Her deltog Skjold også i januar 2022 og det var klart en stor succes – så den gentager vi gerne.
HUSK det nu LØRDAG 14. JANUAR 2023
Inge Seit
Inge Seit har sendt os nedenstående foto, der så fint illustrerer, hvordan seniorafdelingen endnu engang stillede op til Spring-For-Livet-arrangement. Det er Københavns største motionsarrangement for alle over 60 år, som afvikles på én stor halvårlig aktivitetsdag. Læs evt. mere om tiltaget her: www.dgi.dk/springforlivet.
Furesø rundt
Hvordan inviterer man sig selv til kaffe på første parket ved Vejlesø?
Jo, man planlægger en tur rundt om Furesøen, med en afstikker til Vejlesø, hvor der tilfældigvis bor en skjolder.
Inge Seit fik denne geniale ide, at søndag den 31. juli mødtes vi - en flok veloplagte skjoldere - kl. 10:45 ved Furesø Roklub. Inge fik sat bådhold, og vi kom forholdsvis hurtigt på vandet. Der var dog en båd som havde lidt startvanskeligheder. Vi andre lå lidt i

“tomgang” og ventede, men til sidst kom den også afsted.
Vi startede med at ro langs den østlige del af søen, hvor der er smuk natur med skov og en lille vig, hvor vi roede ind for at komme tættere på Næsseslottet. Slottet blev opført i 1783 af en storkøbmand, og parken blev Danmarks første romantiske have. Et sted som var ukendt for mig, men som jeg absolut vil besøge.
Turen fortsatte nu forbi Verdens Ende, en lille grøn oase, inde i Furesø-kanalen mod Vejlesø. Kanalen er ret snæver, og der er rigeligt at se på, så det var om at holde tungen lige i munden. Da vi nåede til Vejlesø, blev kursen lagt direkte mod det skønne hus, hvor Hanne Effersøe bor.
Der stod hjælpere ved badebroen, og vi fik hurtigt lagt til. Nu myldrede der 18 skjolder op på en dejlig terrasse, med udsigt over Vejlesø. Der var plads til os alle udenfor, hvor vi sad og spiste vores medbragte frokost samt kager, og Hanne havde sørget for kaffen. Udsigten vare mageløs og selskabet hyggeligt, så det var svært, ikke at blive hængende der resten af eftermiddagen.

Vi skulle dog tilbage, og roede igen gennem Furesø-kanalen for at fortsætte turen nu langs den vestlige del af Furesøen. Her kunne vi beundre flere smukke huse, og en skøn natur med siv og blishøns. Vejret var skønt, og vi kom tilbage til Furesø Roklub i dejlig solskin og godt humør.
Da bådene var sat på plads, blev der også tid til en kold øl på terrassen ved roklubben, med udsigt over Furesøen.
Der var en, som nævnte, at vi skulle gøre denne tur til en “tradition”. Helt fint med mig.
Tusind tak til Hanne og hendes mand for, at de vil lægge hus til! - vi kommer gerne igen.
Alicja Brynier
Skjolds fødselarer
NOVEMBER
16/11 Jette Nelly Hansen 75 år 24/11 Morten Graugaard Olsen 40 år
DECEMBER
17/12 Leif Kaae Johansen 75 år 27/12 Hanne Hommelgaard Paulsen 60 år 2023
JANUAR
1/1 Sten G.H. Christensen 80 år 2/1 John Skovgaard Sørensen 60 år 13/1 Mona Steensbro 60 år 20/1 Hanne Roj Larsen 60 år 23/1 Nina Wernberg 80 år 27/1 Nikolaj Jøker 50 år
FEBRUAR
3/2 Per Sørensen 65 år 5/2 Eva Kucharski 75 år 8/2 Line Weldingh 40 år 14/2 Thomas Brünings-Hansen 50 år 21/2 Gro Georg Jensen 60 år
MARTS
10/3 John Ångstrøm 100 år 23/3 Yvonne Christiansen 70 år 28/3 Annemette Waagensen 65 år
APRIL 25/4 Lis Hornø 60 år 26/4 Marianne Rosling 65 år
DFfR-formand Conny Sørensen - og medlem i Skjold!

Med Inge Seit som den igangsættende kraft og med inspiration af DSR-artiklen i foråret, tog redaktionen fat i Conny Sørensen, som er (relativ) nyudnævnt formand i DFfR. Vi spurgte hende, om hun ikke kunne tænke sig at skrive lidt til Rosport omkring arbejdet som formand (og skjolder) i DFfR. Det var vi heldige at hun sagde ja til - og her kommer hendes artikel.
Jeg er Skjolder og blev medlem i 1978. I to perioder, har jeg været i hovedbestyrelsen i Dansk Forening for Rosport – DFfR. Første gang var som økonomiansvarlig i bestyrelsen fra 1990 til 2002.
Anden periode er den, som jeg er i nu, hvor jeg fra 2014 til 2021 igen var økonomiansvarlig og fra 2021 har jeg været formand for DFfR. Bestyrelsesarbejde har altid haft min interesse - noget jeg har beskæftiget mig med både professionelt og i mit frivillige arbejde. Det at kunne løfte opgaver sammen med andre med det mål, at det skal komme os alle i fællesskabet til gode, er det, der driver mig. Det har det gjort i SKJOLD, hvor jeg for år tilbage var i bestyrelsen og det gør det nu i DFfR.
For mange er roforbundet DFfR en ukendt størrelse, da Forbundet hoved-
sagelig har kontakt til bestyrelser i de roklubber, som er medlem af Forbundet, og det er der faktisk 150 roklubber, der er. De roklubber er fordelt over hele Danmark lige fra Thorsminde i vest til Christian Ø i øst og Frederikshavn i nord til Nysted i syd. Forbundet er stiftet i 1887, og er dermed ligeså gammel som SKJOLD.
Hovedopgaven for DFfR er, at virke for fremme af rosport i Danmark. Det sker gennem dels ansatte på vores kontorer i Bagsværd dels gennem en række udvalg, hvor frivillige varetager forskellige opgaver som f.eks. kurser, ture, regattaer, og andre aktiviteter for klubberne og deres medlemmer. Endvidere er det DFfR, der udtager roere, der skal repræsentere Danmark ved mesterskaber som Nordisk, EM, VM og OL.
DFfR er til for klubberne og skal med de aktiviteter, vi tilbyder, være med til at skabe gode fællesskaber i roklubberne. I dag tilbyder DFfR fælles langture, mulighed for at låne udstationerede både rundt om i Danmark, deltagelse i regattaer for både inriggere, outriggere og coastalbåde samt roergometer, at få roere på kurser i roteknikker, materiel håndtering, uddannelse af trænere, uddannelse af langtursstyrmænd m.m. og ikke mindst at få vejledning vedrørende sikkerhed, miljø, vinter-roning, forsikringer, udvikling af klubbestyrelser m.m. Alt dette kan man læse mere om på hjemmesiden Roning.dk under ”kerneydelser”, ligesom man på hjemmesiden kan se nyheder om, hvad der sker i dansk
roning og i andre klubber.
I bestyrelsen og DFfR har vi fastsat en strategi, der skal arbejde mod, at DFfR og vores klubber fastholder de medlemmer vi har og får nye medlemmer, så vi kan vækste. Det kan vi kun gøre sammen med klubberne og derfor skal vi bidrage til, at der skabes aktiviteter som understøtter dette gennem tilbud, der rammer forskellige målgrupper i både alder og interesse. Noget af det seneste er e-roning (konkurrencer og ro-programmer i ro-ergometer) og coastalroning (instruktion, aktiviteter og konkurrencer).
Som bestyrelse i DFfR er vi valgt af roklubberne til at varetage dansk ronings interesser og ikke interesser for de klubber, som vi selv kommer fra. Vi har dog alle i bestyrelsen medbragt en erfaring fra vores egne klubber, som vi bruger, når vi tager beslutninger. Derfor kan al den inspiration, jeg får fra SKJOLD være med til at udvikle dansk roning.
Conny SørensenNY VINTERSÆSON 2022/23
Omkring standerstrygning begynder den nye vintersæson, hvor Skjold tilbyder alsidig motion til alle medlemmer - nye som gamle. Det er en god måde at holde kontakten med sine klubkammerater på i vinterhalvåret.
I år får vi en ny pilateslærer: Laura, der har undervist i bevægelse i mange år. Ellers forsætter vi med de samme lærere fra sidste sæson. Alle tilbudene kan benyttes hele sæsonen. Kom evt. og prøv dem, kom enkelte gange eller "kom fast" - alt efter tid og lyst.
Programmet ser kort og godt sådan ud (læs mere om holdene i tråden "Vintersæson 22/23").
GYMNASTIK
Tirsdag: kl. 10:00 og kl. 10:50. Onsdag: kl. 10:00 og kl. 10:50.
GYMNASTIK med Nina Rud Hansen
Til musik arbejder vi kroppen igennem med bevægeligheds- og muskeltræning, hvor vi bl.a. bruger redskaber. Der vil være balancetræning og altid stræk af krop til slut. Hvis der er plads i ergometerne kan du evt. træne i dem før eller efter timen med Nina. Hver tirsdag OG onsdag kl. 10:00 og kl. 10:50.
Første gang er hhv. tirsdag d. 1. og onsdag d. 2 november.
SVØMNING
Tirsdag Hillerødgade Bad og Hal kl. 18:30 – 20:00.
SVØMNING med Michael Skovby
Thingsgaard.
I Hillerødgade Bad og Hal, Sandbjerggade 35, 2200 København N. De første tre kvarter får ungdomsroerne undervisning, og de sidste tre kvarter kan alle andre træne teknik med læreren eller svømme efter eget hoved. Michael er tidligere konkurrencesvømmer, og kan undervise i de forskellige svømmestilarter også butterfly. Han giver gerne et fif eller to, hvis du f.eks. gerne vil have mere “glid” i vandet, eller vil forbedre dit svømmetag. Hvis du vil tage den årlige svømmeprøve så sig til Michael, at du enten vil tage en 300 m eller en 800 m svømmeprøve. Ved indgangen skal du sige, at du kommer fra Skjold – for at komme gratis ind. Hver tirsdag kl. 18:30 – 20:00. Første gang er tirsdag. d. 25. oktober.
PILATES
Onsdag: kl. 17.30 – 19.00.
PILATES med Laura Bach Skou. I pilates har vi fokus på kernemuskulaturen, (mavemusklerne) og bækkenbunden. Vi kommer omkring i hele kroppen. Forside, bagside og siderne af kroppen. Skuldre, baller og lår. Øvelserne gør vi for at øge og beholde vores styrke og øge kropsbevidstheden - det afhjælper ubalancer og skader. Vi arbejder med
styrke, smidighed, fleksibilitet og jordforbindelse. I takt med åndedrættet laver vi liggende og stående øvelser i et glidende tilpasset tempo.
Hver onsdag: kl. 17.30 – 19.00. Første gang er onsdag den 2. november.
EFFEKTIV TRÆNING
Torsdag: kl. 17.30 – 19.00.
EFFEKTIV TRÆNING med Sandra Rasmussen.
Træning af hele kroppen med cirkeltræning og glade rytmer. Vi får pulsen op, mens vi styrker kroppen både med dens egen vægt, men også med diverse redskaber såsom bolde, håndvægte, elastikker mm. Vi slutter af med mave-
og rygtræning samt udstrækning. Alle kan deltage, da hver øvelse tilpasses den enkeltes form og styrke.
Hver torsdag: kl. 17.30 – 19.00. Første gang er torsdag d. 3. november.
Herudover kommer der: ERGOMETERTRÆNING
Fælles træningstider vil blive slået op på FB og Rokort.
ERGOMETERTRÆNING
Arrangeres løbende igennem hele vintersæsonen alle ugens dage – også i weekenden. Hold øje med rokort.dk og meld dig på. Alle kan deltage. Vi håber at kunne oprette en fast plan med frivillige instruktører.
Standerstrygning i Nivå
I år var der standerstrygning i Nivår lørdag den 24. september 2022. Vi var ca. 14 der sagde tak for denne langturssæson, mens vi nød det gode vejr med kaffen og et glas koldt hvidvin.
Birgit takkede for allem der i løbet af sommeren har været i Nivå 1 gang om ugen for at slå græs – desværre var ingen af ”græsslåerne” (=Hans & Anette) tilstede.
Alicia blev bedt om at stryge standeren. Alicia træder altid til, når der blive bedt om hjælp uden at skele til, hvad opgaven går ud på. Det er en gave for arrangørerne af div. arrangementer. Tak for det Alicia!
Inge bad om 1 minuts stilhed for at ære Lisa Rasmussen. Lisa blev bisat den 3.september 2022. Se mindeord om Lisa andetsteds i Rosport.
Lisa var i mange år en del af Nivå Udvalget og berømt for hendes altid fantastiske hjemmebagte marcipan- og chokoladehorn, for ikke at glemme Lisas 3-retters hjemmelavede mad til 40-50 medlemmer i Nivå – men Lisa nåede trods madlavning også at ro til Nivå mange gange.
Æret være Lisas minde.
Inge Seit
Dybt berørt!
I forbindelse med min 75 års fødselsdag havde jeg lejet en gammel minestryger for at invitere familie og venner på sælsafari rundt om Hæsselø.
Stor var overraskelsen, da jeg så 6 rokammerater, 2 tidligere formænd, 2 tidligere kajakchefer, et tidligere bestyrelsesmedlem og en jeg for mange år siden instruerede, stå langs kajen i Hundested med rejste årer og “Gammel Dansk” for at tage imod mit selskab og jeg.
Jeg blev dybt rørt over ikke at være glemt af dem jeg har haft så mange gode oplevelser med. Tusind, tusind tak til Dorte, Rasmus, Rene, Ann, Carsten
og Martin for jeres opmærksomhedklumpen i halsen sidder der stadig! Blik-Jan
Ind imellem er det rart at kunne overraske....
Og overrasket blev fødselaren Blik-Jan ganske tydeligt, da vi var mødt op på ydermolen i Hundested Havn for at ønske ham tillykke med fødselsdagen.
Da Jan var holdt op med at belære os om den højst ureglementerede brug af årer - det var jo ikke noget bryllup! - fik vi talt lidt om dengang Blik-Jan indviede os i langtursroningens glæder og ikke mindst strabadser.

Turene vil for evigt stå i skarp erindring netop på grund af strabadserne grundet det evigt dårlige vejr. ’Blik-Jan vejr’ som vi døbte det - regn, rusk og bølger, på hver eneste tur! Vejr som fik hærdede roere til at græde og temperamenter til at ryge i luften. Men det bragte os sammen, og vi stod alle klar til næste tur. Tak, Jan!
Jan havde til dagens sejltur naturligvis sørget for Blik-Jan vejr til sine gæster. Vi håber ingen blev søsyge. Vi håber ingen blev forkølede. Gæsterne var tydeligvis ikke bekendte med Jans råd om påklædning til ture på vandet i vådt ruske vejr. Vel roet - eller sejlet....!
Dorte
Fotoet er taget af Marianne Christensen.
Instruktion 2022
Først en stor tak til alle instruktører for det fantastiske stykke arbejde, som I har udført i den forgangne sæson. Forhåbentlig har I mod på igen i sæson 2023 at give Skjold en hjælpende hånd med at uddanne nye medlemmer.
I skrivende stund har der ikke været afholdt et møde med instruktørerne, men det vil blive afholdt i starten af november, hvor vi skal ræsonnere over denne sæson. Hvad var godt og mindre godt? Der er jo altid noget, vi kan gøre bedre. På mødet skal vi også planlægge den næste sæson, så vi er godt forberedte til at modtage de nye medlemmer. Instruktørmødet bliver slået op på rokort for tilmelding.
Nye instruktør-aspiranter søges!
Skulle der være nogen, som har lyst til at prøve kræfter med at instruere nye, medlemmer, afholder DFfR kurser i løbet af vinteren. Giv mig besked, så skal jeg sørge for, at I bliver tilmeldt.
Kurserne løber over en weekend, og der er 2 kurser. Kursus A er det vi i gamle dage kaldte hjælpeinstruktørkursus. Mens kursus B er det, der giver rettighed til at frigive nye medlemmer.
Kurserne er inspirerende, og du får justeret din egen rostil, samt værktøjer til at undervise og rette andre. Det kan varmt anbefales!
Arne Lund, Instruktionsansvarlig
Killingedåb i Skjold 2022
Det var en skøn blanding af ungdomssamt lidt-ældre skjoldere der mødtes den sensommerlørdag den 27. august 2022, for at forvandle sig til Kong Neptun og hans følge. Følget bestod af hans livlæge Dr. PjuskeDusk, hans yndige hustru Agnete og ikke mindst en samling slavere ledet af den store højtråbende Brutalis.
Op til dagen var der blevet forberedt
i spandevis af diverse “medicinske medikamenter”, der skulle kunne gøre en hel samling 2022-killinger til “Rette Roere”. Vejret op til dagen havde været ganske vådt, men lige denne dåbslørdag var det heldigvis blevet tørvejr igen. Desværre var vandmængderne skyld i, at kloakkerne var løbet over, så det røde flag var hejst i Svanemøllebugten, hvilket betyder at badning frarådes. Hvordan undgår man så at skuffe en hel samling
friske skjolder-killinger, da vandgang nu ikke længere var en mulighed?
Gode råd var dyre, for hvem har lige et badekar, man kan låne med få minutters varsel på en dag, hvor samtlige af Svanemøllens klubber havde valgt at holde dåb samtidig? En af de røde kajakker, der lå under kastanjetræet blev spottet, og en helt ny døbefont i Skjold var dermed født - og blev placeret og klargjort på bådebroen. Samtidig blev vandslangen rullet ud og efter-tjekket, at den næsten kunne række derned fra bådehallen.
Tiden gik og der bredte sig snart en umiskendelig lugt af nervøse skjolder killinger, der forventningsfuldt havde gjort sig klar til at blive dagens midt-punkt. På rad og række stod de samlet på bådpladsennogle med ører og masker, men alle var de forbundet af det lange tov, der forbandt dem som skjolderkillinger af 2022.
Under taktfaste “Huuu” gled den dragepyntede robåd nu mod Skjolds bådebro, hvorefter Neptun og hans følge nu gjorde deres ankomst. Her ventede formand John med en velkomst-øl, og der blev holdt den traditionsrige tale, hvorefter selve dåbsritualet tog sin begyndelse.
Under stærk og højtråbende ledelse indfangede Brutalis og et par magre underslaver nu killingerne én for én. Først ventede en meget grundig under-søgelse af Dr.Pjuske Dusk, der hver gang resulterede i en mundlukkende dram- samt farverig pille, hvorefter killingen fik en mere grundig udvortes “medicinering” på det
opstillede skafot af hans kongelige højhed Kong Nepun & Co. Det hele blev afsluttet med et kort ophold i den kajakrødedøbefont, hvor selve dåben med “En gang roer, Altid Roer - jeg døber dig til rette roer at være!” gjaldede ud over forsamlingen, mens en god spand koldt vand skyllede de sidste rester af “killing” af den nu nydøbte skjolderroer.
Da alle havde gennemgået ritualet, var der lidt vandsprøjt retur fra de nydøbte, hvorefter et varmt bad og efterfølgende dåbsfest ventede.
Desværre var undertegnede ikke selv med til dåbsfesten, men det forlyder, at det var en både sjov og festlig aften, som de nye roere i Skjold havde stået for at arrangere. Fra Gitte Rasmussens efter-dåbsfestfacebook-opslag den 30/8 lød der i hvert fald en tak for en hyggelig aften, bl.a. med “skønne velkomstdrinks, indbydende opdækning, dejlig mad samt fint indslag med sange fra dette årtusind og guitar akkompagnement”.
Endnu en gang VELKOMMEN i klubben til x-killingerne Årgang 2022! og tak for (dåbs)kampen og et godt teamwork fra Neptun og HELE hansfølge - samt ikke mindst Brutalis brutale og meget indlevende ageren under hele “seancen”!
Dr.Puske Dusk (Kong Neptuns Livlæge)
Fotos højre side er taget af Michael Sommer. Motiverne taler vist for sig selv.



Kontaktliste
Har du lyst til at deltage i arbejdet, så henvend dig til bestyrelsen eller udvalgsformanden. Frivilligt arbejde er altid velkomment. NB Husk at meddele evt. ændringer i klubbens underafdelinger/udvalg til både Rosport rosport@roklubbenskjold.dk og bestyrelsen bestyrelsen@roklubbenskjold.dk
Bestyrelsen: Bestyrelsen: bestyrelsen@roklubbenskjold.dk Medlemskab: medlem@roklubbenskjold.dk
Bestyrelsesmedlemmer: Formand: John Skovgaard Sørensen 4056 3737 formand@roklubbenskjold.dk
Næstformand: Jørgen Ulrich Ramhøj 2166 0260 naestformand@roklubbenskjold.dk
Kasserer: Cay Berg Nielsen 2849 9883 kasserer@roklubbenskjold.dk
Sekretær – Kommunikation: Birte Mynborg 3035 4660 sekretær@roklubbenskjold.dk
Kajakchef: Steffen Lundstrøm kajakchef@roklubbenskjold.dk
Seniorgruppe-repræsentant Inge Seit 5071 7994 senior@roklubbenskjold.dk
Skjolds Revisorer
Inge Hansen 2237 6854 Kim Askgaard
Roklubbens underafdelinger
Kajak udvalg Kajakchef Steffen Lundstrøm
kajakchef@roklubbenskjold.dk
Roudvalg
Rochef : vacant rochef@roklubbenskjold.dk
Cay Berg Nielsen 2849 9883
Instruktion
Instruktion koordinator: vacant nstruktion@roklubbenskjold.dk
Ungdomsudvalg
Ungdomschef Arne Lund ungdomschef@roklubbenskjold.dk Ungdomstræner Johanne Rüter Würtzen 3581 4458
Seniorer 60+ Inge Seit, 50717994 senior@roklubbenskjold.dk Eva Kucharski
Birger Nielsen
Jørgen Skovgaard Benditte Skyhøj Olsen Poul Nersting
Festudvalg Michael Sommer 5053 4472 fest@roklubbenskjold.dk Steffen Lundstrøm 9955 9739 Annette Andersen andholstein@gmail.com
Grillaftener
Jan Hoffmann Jørgensen
Husudvalg: Bygning og drift
Vicevært Per Frandsen pgfrandsen@msn.com 2726 4564
Bygning vedligehold Per Frandsen
Udearealer og bro Steen Müller
birgitsteen@bellahoej.net 2482 3108
Fejl og mangler meddeles Steen Müller birgitsteen@bellahoej.net 2482 3108
Inventar Bjarne Henning Larsen
olufsvej@outlook.dk 6055 6111
Indkøb Bjarne Henning Larsen olufsvej@outlook.dk 6055 6111
Græsslåning mv. Karin Albeck-Madsen
Græsslåning mv Kim Ø. Andersen
Varme og vand Per Frandsen
Varme og vand Erik Sandager 2010 6361
Husudvalg: Husholdning
Vicevært Jette Hansen
jettehansen47@hotmail.com
Køkken Benditte Skyhøj Olsen
Køkken Birte Molbech
Tilsyn med rengøring Jette Hansen
Tøjvask Jette Hansen
Opfyldning “Loppe” Leif Johansen
Sprit Klaus Bahl Andresen
Øl og vand Jens Dahl
Kap- og outriggerroning
vacant
Materieludvalg
Inriggeransvarlig Arne Lund 2513 0249
Inriggeransvarlig Birgit Lund
Kajakansvarlig Nana Friis Madsen nanafriis@gmail.com
Fitnessmaskiner og roergometre Niels Wagner piaognielswagner@gmail.com
Nivå udvalg
Formand & kontaktperson Birgit Sahlgreen 4035 4303 Ring ikke efter kl. 21. oleogbibber@webspeed.dk
Inge Seit: 5071 7994
Bodil Ingegerd Hennelund
Birte Riisgaard
Erik Sandager
Redaktionsudvalg Rosport
Redaktør Brian Haas 2894 8073 rosport@roklubbenskjold.dk
Lilan Nedergaard, 5174 9775 Layout Dorte Sommer
IT - PC og Netværk i klubben John Skovgaard Sørensen 4056 3737 formand@roklubbenskjold.dk
Udlejning
Kontakt og kontrakt Anne Christiansen
udlej@roklubbenskjold.dk
Tovholder og vært Jette Hansen udlej@roklubbenskjold.dk
Vært Annette Andersen andholstein@gmail.com Udlejningskasserer Vakant
Vinteridræt
Inge Seit 5071 7994
Planlægningsansvarlig Petra Larsen 35 83 96 96 petralarsen@abl1926.dk
Administrative opgaver
Bogføring Hanne Effersøe Pihl
Fondsansøgninger Birgit Lund, Karin Askgård og Nana Friis Madsen
Kalender Anne Christiansen
udlej@roklubbenskjold.dk Medlemsregistrering Hanne Roj-Larsen medlem@roklubbenskjold.dk
Nøgler og skabsleje Birte Mynborg sekretaer@roklubbenskjold.dk Rokort Arne Lund arbilund@gmail.com
Hjemmeside Svend Vermund svend@vermund.dk
Skjolderlauget
Steen Rasmussen 20 42 00 54 ,Oldermand, ulasra@gmail.com
Lissie Hall 40 32 24 23, Skatmester Lissiehall@gmail.com
Niels Crone 30 61 72 68, Bisidder nielscrone@gmail.com
Erik Lomholt Bek 20 73 77 21, Bisidder eriklomholltbek2gmail.com
Andreas Wetche 51 71 17 14, Posekigger adv.wetche@gmail.com
Roklubben Skjolds Fond
Formand Steen Rasmussen 2042 0054
Kasserer Conny Sørensen 3961 0803 Sünje Rüter
Rene Geertsen 51 74 74 22
Arne Lund 2513 0249
Jan Christensen
John Skovgaard Sørensen 4056 3737
