1 minute read

Forord

“Nu falmer skoven trindt om land…” - og det betyder også, at endnu en rosæson i Skjold er ved at tage sin afslutning. Dagene er blevet kortere, og vi skal huske at have lanterne med på sæsonens sidste sene aftenroture på vandet.

Inden vi ser os om, er standeren strøget, og vintersæsonen går i gang. Vi kan i dette nummer bringe en oversigt fra det flittige vinteraktivitetsudvalg over endnu et imponerende vinter aktivitetsprogram. Nærmest hver ugedag er der et aktivitetstilbud, vi som medlemmer af Roklubben Skjold kan deltage i. Så der er bestemt INGEN undskyldning for ikke at holde formen ved lige. Derudover byder vi i dette nummer på en artikel fra formanden for vores hovedorganisation DFfR Conny Sørensen, der samtidig også lige er medlem i Skjold. Der er beskrivelser af klublivet i Skjold med beretninger fra “Spring For Livet”, overraskelse af Blik-Jan, Furesø-rotur, killingedåb og standerstrygningen i Nivå. Og endelig er der også de informative artikler fra vores faste skribenter med “Nyt fra” vores engagerede udvalgsformænd.

Advertisement

Flere klubmedlemmer har i fællesskab skrevet en nekrolog for Lisa Rasmussen, der igennem et menneskeliv har været et ikon i Roklubben Skjold. Hendes imponerende aktive ro-liv som skjolder er slut - ligesom rosæsonen 2022 også er det lige om lidt.

Hav et par dejlige sidste ture på vandet - og så ses vi til vinter aktiviteterne i Skjold!

Vel roet i 2022!

“Alicja stryger standeren i Nivå, der markerer afslutningen på 2022-sæsonen i Nivå - ligesom vi om lidt stryger standeren i vores klubhus på Strandvænget 51. Læs mere på side 17 og Alicjas egen artikel omkring Furesø Rundt på side 11” Foto: Inge Seit Brian / red.

This article is from: