2 minute read

DFfR-formand Conny Sørensen

DFfR-formand Conny Sørensen - og medlem i Skjold!

Med Inge Seit som den igangsættende kraft og med inspiration af DSR-artiklen i foråret, tog redaktionen fat i Conny Sørensen, som er (relativ) nyudnævnt formand i DFfR. Vi spurgte hende, om hun ikke kunne tænke sig at skrive lidt til Rosport omkring arbejdet som formand (og skjolder) i DFfR. Det var vi heldige at hun sagde ja til - og her kommer hendes artikel.

Advertisement

Jeg er Skjolder og blev medlem i 1978. I to perioder, har jeg været i hovedbestyrelsen i Dansk Forening for Rosport – DFfR. Første gang var som økonomiansvarlig i bestyrelsen fra 1990 til 2002. Anden periode er den, som jeg er i nu, hvor jeg fra 2014 til 2021 igen var økonomiansvarlig og fra 2021 har jeg været formand for DFfR. Bestyrelsesarbejde har altid haft min interesse - noget jeg har beskæftiget mig med både professionelt og i mit frivillige arbejde. Det at kunne løfte opgaver sammen med andre med det mål, at det skal komme os alle i fællesskabet til gode, er det, der driver mig. Det har det gjort i SKJOLD, hvor jeg for år tilbage var i bestyrelsen og det gør det nu i DFfR.

For mange er roforbundet DFfR en ukendt størrelse, da Forbundet hoved-

sagelig har kontakt til bestyrelser i de roklubber, som er medlem af Forbundet, og det er der faktisk 150 roklubber, der er. De roklubber er fordelt over hele Danmark lige fra Thorsminde i vest til Christian Ø i øst og Frederikshavn i nord til Nysted i syd. Forbundet er stiftet i 1887, og er dermed ligeså gammel som SKJOLD.

Hovedopgaven for DFfR er, at virke for fremme af rosport i Danmark. Det sker gennem dels ansatte på vores kontorer i Bagsværd dels gennem en række udvalg, hvor frivillige varetager forskellige opgaver som f.eks. kurser, ture, regattaer, og andre aktiviteter for klubberne og deres medlemmer. Endvidere er det DFfR, der udtager roere, der skal repræsentere Danmark ved mesterskaber som Nordisk, EM, VM og OL.

DFfR er til for klubberne og skal med de aktiviteter, vi tilbyder, være med til at skabe gode fællesskaber i roklubberne. I dag tilbyder DFfR fælles langture, mulighed for at låne udstationerede både rundt om i Danmark, deltagelse i regattaer for både inriggere, outriggere og coastalbåde samt roergometer, at få roere på kurser i roteknikker, materiel håndtering, uddannelse af trænere, uddannelse af langtursstyrmænd m.m. og ikke mindst at få vejledning vedrørende sikkerhed, miljø, vinter-roning, forsikringer, udvikling af klubbestyrelser m.m. Alt dette kan man læse mere om på hjemmesiden Roning.dk under ”kerneydelser”, ligesom man på hjemmesiden kan se nyheder om, hvad der sker i dansk I bestyrelsen og DFfR har vi fastsat en strategi, der skal arbejde mod, at DFfR og vores klubber fastholder de medlemmer vi har og får nye medlemmer, så vi kan vækste. Det kan vi kun gøre sammen med klubberne og derfor skal vi bidrage til, at der skabes aktiviteter som understøtter dette gennem tilbud, der rammer forskellige målgrupper i både alder og interesse. Noget af det seneste er e-roning (konkurrencer og ro-programmer i ro-ergometer) og coastalroning (instruktion, aktiviteter og konkurrencer).

Som bestyrelse i DFfR er vi valgt af roklubberne til at varetage dansk ronings interesser og ikke interesser for de klubber, som vi selv kommer fra. Vi har dog alle i bestyrelsen medbragt en erfaring fra vores egne klubber, som vi bruger, når vi tager beslutninger. Derfor kan al den inspiration, jeg får fra SKJOLD være med til at udvikle dansk roning.

Conny Sørensen

This article is from: