Foto: Esteban Herencia Bohn
SKRIDTET I DEN RIGTIGE RETNING Af Carsten Holm Festivalen for den allernyeste musik, UHØRT Festival, har i flere år fungeret som første led i fødekæden for flere af tidens store danske navne. Festivalen oplever en stærkt stigende interesse – også fordi, den er meget mere end bare en festival, en scene og et publikum. "Jeg var dér, til dén Sex Pistols koncert i Manchester i 1976!". Sætningen er sagt mange gange, mange steder af mange forskellige mennesker igennem årene. Det er en sagnsomspunden koncert, hvor kommende medlemmer fra The Smiths, Joy Division, The Fall, Simply Red og mange andre bands var blandt publikum, da Sex Pistols gik på scenen i Lesser Free Trade Hall. Nu er det bare sådan, at Lesser Free Trade Hall kunne rumme 150 mennesker – mens der er tusinder og atter tusinder, der har fortalt, at de var lige
præcis dér, hvor koncerten foregik – en koncert, der den dag i dag bliver omtalt som koncerten, der ændrede britisk musikkultur. Det er sådan, at enkelte koncerter og begivenheder bliver legendariske. At man kan sige, at man rent faktisk var dér, hvor det hele skete. Selvom der er langt fra 1976, Manchester og Sex Pistols til 2019, Sydhavnen i København og UHØRT Festival – men princippet er det samme. Det er på UHØRT, hvor tingene kan ske. Den lille to-dages festival præsenterer ’Landets Nyeste Musik’, hvilket navne som Minds of 99, Nelson Can, Iris Gold, Dør Nr. 13, Velvet Volume og Alexander Oscar vidner om. De har alle stået på en af UHØRTs scener, sammen med et hav af andre talentog håbefulde artister, længe før de selv har kunnet udsælge deres egne koncerter, blive booket til store festivaler eller har fået deres musik i fast rotation
på landsdækkende radio. Der er mange festivaler og arrangementer rundt om i landet, der giver tid og sceneplads til de nye navne. Dem, der lige er væltet ud af øvelokalet og skal prøve kræfter med en scene for første gang – eller de, der allerede har lidt liveerfaring og skal have nogle ekstra muskler at spille med. De artister, der både laver god musik og spiller deres kort rigtigt, kan bruge Uhørt til en ekstra kickstart. For UHØRT er endnu et skridt fremad i karrieren for mange artister. Næste skridt vil naturligt være den årlige SPOT Festival i Aarhus eller en af de større festivalers talentprogrammer, som eksempelvis Roskilde Rising. Festivalen fungerer dermed som en af de første sten i den musikalske fødekæde, som festivalleder af UHØRT, Jesper Krüger, uddyber - Vi har med UHØRT Festival haft et
3