Mer' Monitor! 38

MER’

MONITOR!

MARTS 2019

UHØRT 2019: SKRIDTET I DEN RIGTIGE RETNING

38

MANGLER DU PENGE TIL DIN MUSIK I 2019?

NYT PROJEKT SÆTTER FOKUS PÅ FYNS EGNE TALENTER LÆS OGSÅ: DET NÆSTE STORE FRA SKIVE + NERD-ALERT! GUITARISTEN OG JAGTEN PÅ DET PERFEKTE GREJ + KOMMUNIKATION FOR MUSIKERE: HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE?

1

maj/juni

07

2011

OKT/NO V2011

FEB/MARTS/APR 2012

REFSHA

UDVIK LIN

AF MAR TIN

MAJ/JU

MER’

MER’

NOV/DEC 2010

MÅNEN!

JULI/AUGUST 2013

LEN FE STIVAL PÅ REF EN: , SIDE

GEN ER I FOKUS

W. HAN SEN

DA JE G

En vok

Af Sune

BR Show us the MONEY…08

AF STE FFE

sende

Rasmusse

vækstlag

n s.6-7

sfestiv

al i det

N RAS MUSSEN

SHALEØ

12-13

AF LAS SE DAH L,

sydves

tjyske

FLADEN

!

15

MUUD + BLU i KRY STAALE I BERLIN ELIGHED & E NIELS FO ESPOT LKU GLE NS BAK R POKK RE TILFÆLDBR ROY ProMET JESPER?DYHR MED ORA MøDER AF mus er AL 201 IGHE BIZZ-CRUNCH: 2012 92 +BUD...

D – DE UPcOM klar SPE JL , BIG BUS VÆ RO ER ING ScE SCHOOL ROCKS 2010 AFISLAT klivet INESS BLUESPOT – AND BO !

NOK CK IND I MUSIKKEN: Klub Husfre til musi CITY CLASH DENNEN, KILLERS KLU RNHO DA JEG FIK D – DEL IIIVEJEN LM MM d - en 0 OM NOGET-

FOR-NOGET

scene til unde FEST 201FRYGTENS rgrunden ANSIGT

RELATIONEN

AF PETER

SEKS BYER

OG EN MASSE

ER EN KRUKKET FORSANGER

(AVALYN) SIDE

09

BANDS

BIZZCHRUNC .. Byrialsen, forsanger i Lis Er Stille, side 4-5 Af Martin Og meget mere....

H: BUSINES AF KENNET 1

1

BIZZ-CRUNCH

MATHIASEN

4-5

AF KENNETH MADSEN S. 8-9

ORA har sat rock på skemaet i folkeskolen, side 10-11 EN GADE,

H MADSEN

DEN SMUKK

Kan ikke leveres: Dagens enogtyvende nyhedsopdatering, side 14-15

, SIDE 14-15

ESTE LIVE

CAMP OG

12

AF STEFF

11

13

SIDE 14-15

EMAS R MOD PENG

1

EN WEEKEND MED BLÅT BLOD OG SORT METAL T AF EN OPRØ NORDISK RØV!! NCH: PORTRÆ S,++BAN BIZZCRU ELSER DSIKKE DU ER ALENE... SOUNDSTERS – G SPARKER & BRA LVÆRRISE HOTEAND OF VINYL NDS RERISE SCOACHIN THE IKKE SMAD FOR BAND

+ KILLERS MEGET MERE. 1.

1

KLUMME M.M. SÅ HVOR CH: MÅ JEG + BIZZCRUN ...? + MERE MERE, CHEF 1

SIDE 10-11

OH NO ONO AF KRISTOFFER ROM,

MMAF EN HOLM 26. MAJ DA JEG FIK NOK VÆRE UN UNDERGRUND .

E MMAT CARST 4-5 AF MOSES . GR DER JENSEN UN USSEN, SIDE AF LENE ETHELBERG RNE! 7-8 EN RASM KINE O. LUXHØJ AF STEFFEN RASMUSSEN S. 4-5 , SIDE

KENNETH MADSEN

S 201 5

VEJE

, SIDE 4-5

SIDE 7

E MER + VIRKSO FESTIV MH KE RAM I SMUK

R MED

MART

FRIV TIRS ILLIGE L AVER AF THO DA RBJØR G S TU N N FOR -R A SBE G RG, DIO SIDE 10 N INTE RVIEW IND I AF LEN MUS MED E ETH ANDE IK ELBERG RS WA KEN , SID AL M E 14HRÉN 15 AF RIC A CO A. GT JENSEN TIL MUS , SID BIZZ E4 IKER -C 2015 RUNCH: EN AF KEN NETHI K RN,YSTA MADSE + ME GET SIDE LKU 8 MERE GLE N

EN

S S KISS PLADNYE OVER EDREN UG ”HV KSTLAG UNDE DEo AndiSO Af Ricc BAGR AD ER S BAND ULME - viser vejen til Af SNÆVA EN: DET I 12-13 MIX TO e Jens CIA R ALBERTSSON AF MAR LEETMEDIE BUMSESTIL VER SIDE KAN… succes!

(MIMAS en s.12-13 SOM ING DENER OG A. JENSE RRICCO K HEE CKS) SIDE BE AF FINDES & DADRO GAARD, DRTINUNEN,BUC 6-7 LOCAL EN AN UND TEMA: PÅ VEJ MOD SPOT 2011 BIZZCR ERGROU SIDE 8-10 FRA: OG HEROE G ND LEJE DAGBO DERSTUD.MUSICAE Af Thom TERDRE KA S: MUSBlivICklarAWA CH:MERE END N?” ÆTBANDP til SPOT med Gunnar Madsen, KAN TILBYDE BARE as Emil ETKONSERVATORIEMILJØET TJEKKETH RKS TA Sørensen DONE RIGHT IVÆ BizzChrunch: MELLOG RDS LALS leder af ROSA-Dansk Rock Samråd, side 6-8 TIBANER? s. 8-10 AF JESPER8-10 ASP S.12-14 TEORI ISIK LANGE EM PÅED, LKOS MUSIKBRANCHEN Et kig JOBTAKNEMM UNDERVISNING EN, SIDE & TAMBOURHINOCEROS

TIL VÆ

24

NI 201 2

SEP/OKT 2012

AT VÆ FIK NOK AF RE UN MADE IN DE ESBJESÅRDAGN UNDGÅRRGM RUND – DEL II AN SU FESTIVA L VOLU CCES M CIA LE AL SPE

Bizz-Crunch: KIS S KIS

M E R’

MER’

MER’

MER’

SEP/O MAJ 2010 kT 2010

Bandprofilen: FØRSTE BAND PÅ

MONIT OR!

MONITOM ITOR! R!ON R O MONITOR! IT MON MO! NITOR!

MER’ M O iT OR! iTOR! MER’ MO MER’ MO M iTOR! ER’ M O iTO R! 14

SURVIVOR -

SIDE 12-13

18

1

1

AF N ) + UHØRT FESTIVALE 1 GODSBANEN (BILLEDET + MM. + BLUESPOT INDTOG + ROSKILDE RISING OG LIVE CAMP + ROCK ISLAND 2013

1

Som musiker, organisation eller forening har du mulighed for at blive en del af Mer’ Monitor! .

Skriv til Mer’ Monitor! på mono@mono.dk og fortæl om din idè eller send materiale.

O

Læs bladet i musik- og øvelokaleforeninger over hele landet. Læs bladet online på mono.dk og ora.dk

MER’ MONITOR! REDAKTIONEN HAR

RDET

Musiksæsonen er i gang, og forhåbentlig er du og bandet klar med en skarp profil online. I har også søgt midler til turné eller udgivelser, sendt ansøgninger til et par festivaler, lagt planer for jeres kommunikation det første halve år og I ved hvilke målsætninger I går efter. Sådan! Pludselig er det at lave musik et par gange om ugen blevet en slags arbejde, dog uden den store løn. Større mængder planlægning maser sig på og ikke mindst, en række specifikke kompetencer: kommunikation, fundraising, booking, økonomistyring. Ja, ud over at du fortsat selvfølgelig skal være kreativ, original og en ustyrlig dygtig sangskriver og musiker.

Tag det roligt, træk vejret dybt… ind, ud, ind, ud. Mer’ Monitor! har din ryg. Vi er der for dig med viden og inspiration, så alt hvad du skal gøre er at læse med.

22

En af de ting du kan gøre for dig selv og bandet er, at søge ind på UHØRT Festivalen 2019. For hvad er det egentlig der er på spil på den festival?

Lad os tage det fra begyndelsen: Først og fremmest lytter en af landets største juryer til din musik. Dvs. gør du et godt indtryk her, kommer du ikke alene med på festivalen, du får også en plads i hukommelsen hos en lang række bookere, branchefolk og musikjournalister. Kommer du med på festivalen, så møder du et dedikeret publikum af meningsdannere, som gerne anbefaler videre. Når du så har lagt publikum ned med din overbevisende koncert,

så sidder kompetente folk klar til at give dig konstruktiv kritik og vejledning: hvordan får du mest mulig ud af dit talent og potentiale? Et job er sjældent bare et job, og i særlig grad ikke på UHØRT. Læs med i artiklen ’Skridtet i den rigtige retning’ af Carsten Holm og kom tættere på festivalen der vil dig det bedste.

Okay tænker du nok, men hvad så med pengene? Det koster jo hele SU’en at køre tværs over landet for at spille en koncert på en festival, hvis vi altså overhovedet har haft råd til at indspille musikken. Jamen så springer du direkte til side 9 og artiklen ’Mangler du penge til din musik i 2019’. Her gennemgår vi en række centrale ansøgningsmuligheder. Og det bedste ved det hele: vi har fået en person med erfaringer både som ansøger og uddeler af penge til at give dig tre gode råd.

Smukt! Du er nu godt på vej, men hvad med kommunikationen? Hvad møder egentlig bookeren, juryen, journalisten og ikke mindst, publikum, når de vil tjekke din musik og profil ud? Hænger det hele sammen og hvad er din fortælling? Igen er vi klar med hjælp.

Spring direkte til side 5 og lad kommunikationskonsulent Eva Laksø give dig en hånd.

Godt så, nu det tid til en lille pause, men brug den fornuftigt. Inspirationen findes lige om næste hjørne – og ikke mindst på de næste sider i Mer’ Monitor! 38.

Årgang 11, første udgave.

(38 udgivelse), Marts 2019

Ansvarshavende redaktør: Ricco Andie Jensen Forside: UHØRT festival 2018 Foto: Esteban Herencia Bohn Skribenter: Nick Siriwadh Ricco Andie Jensen Jacob Aarosin Hansen Carsten Holm Anine Stuhr Hansen Stribent: Michael Bechara Eg / oakwork.dk Oplag: 800 Layout/grafisk design&Illustration: Caroline Abild Jessen Udgives af:

Musikforeningen MONO Tomsagervej 25 8230 Åbyhøj Tlf: 86121444 SE: 26125308 Mono@mono.dk I samarbejde med ORA, Kansas City og Refshalen Bemærk: Alle artikler er udtryk for skribenternes egne holdninger

Foto: Esteban Herencia Bohn

SKRIDTET I DEN RIGTIGE RETNING Af Carsten Holm Festivalen for den allernyeste musik, UHØRT Festival, har i flere år fungeret som første led i fødekæden for flere af tidens store danske navne.

Festivalen oplever en stærkt stigende interesse – også fordi, den er meget mere end bare en festival, en scene og et publikum.

"Jeg var dér, til dén Sex Pistols koncert i Manchester i 1976!". Sætningen er sagt mange gange, mange steder af mange forskellige mennesker igennem årene. Det er en sagnsomspunden koncert, hvor kommende medlemmer fra The Smiths, Joy Division, The Fall, Simply Red og mange andre bands var blandt publikum, da Sex Pistols gik på scenen i Lesser Free Trade Hall.

Nu er det bare sådan, at Lesser Free Trade Hall kunne rumme 150 mennesker – mens der er tusinder og atter tusinder, der har fortalt, at de var lige

præcis dér, hvor koncerten foregik – en koncert, der den dag i dag bliver omtalt som koncerten, der ændrede britisk musikkultur.

Det er sådan, at enkelte koncerter og begivenheder bliver legendariske. At man kan sige, at man rent faktisk var dér, hvor det hele skete. Selvom der er langt fra 1976, Manchester og Sex Pistols til 2019, Sydhavnen i København og UHØRT Festival – men princippet er det samme. Det er på UHØRT, hvor tingene kan ske.

Den lille to-dages festival præsenterer ’Landets Nyeste Musik’, hvilket navne som Minds of 99, Nelson Can, Iris Gold, Dør Nr. 13, Velvet Volume og Alexander Oscar vidner om. De har alle stået på en af UHØRTs scener, sammen med et hav af andre talentog håbefulde artister, længe før de selv har kunnet udsælge deres egne koncerter, blive booket til store festivaler eller har fået deres musik i fast rotation

på landsdækkende radio.

Der er mange festivaler og arrangementer rundt om i landet, der giver tid og sceneplads til de nye navne. Dem, der lige er væltet ud af øvelokalet og skal prøve kræfter med en scene for første gang – eller de, der allerede har lidt liveerfaring og skal have nogle ekstra muskler at spille med. De artister, der både laver god musik og spiller deres kort rigtigt, kan bruge Uhørt til en ekstra kickstart.

For UHØRT er endnu et skridt fremad i karrieren for mange artister. Næste skridt vil naturligt være den årlige SPOT Festival i Aarhus eller en af de større festivalers talentprogrammer, som eksempelvis Roskilde Rising. Festivalen fungerer dermed som en af de første sten i den musikalske fødekæde, som festivalleder af UHØRT, Jesper Krüger, uddyber - Vi har med UHØRT Festival haft et

3

Foto: Esteban Herencia Bohn

behov for at rumme de utroligt mange, nye, spændende bands og solister, der hele tiden popper frem. Rigtigt mange af disse laver spændende musik, og nogle af dem laver ligefrem SÅ fed musik, at den er klar til et bredere publikum. Og så kan de blive en del af UHØRT Festival, hvor de får en vanvittig god eksponering og bliver taget seriøst.

Men det er ikke bare det, at man som artist får en scene og et tidspunkt – for der bliver også arbejdet med artisterne før, under og efter deres koncert.

UHØRT har stor fokus på musikernes udvikling, og der er derfor en ’bandpakke’ til alle, der er en del af festivalens lineup. Bandpakken giver alle de optrædende en omgang coaching i deres livemusik, som deres koncerter dermed kan rykke sig endnu mere.

Efterfølgende bliver der også mulighed for at få sparring om bandets karriereplaner, så alle mål bliver afstemt og der bliver lavet en guide til, hvordan de mål bliver nået.

- Som musiker har man alle mulige mere eller mindre hensigtsmæssige tanker om sin egen musik og liveperformance. Men ofte er dét at få dem afprøvet og sparret om en ret afgørende ting, som rigtigt mange 4

mangler, udtaler Jesper Krüger.

Det virker som om, der er et langt større antal musikere i Danmark nu, end for bare 10 år siden. Langt de fleste, med store ambitioner, fordi de kan spejle sig i andre unge artister, der stille og roligt kommer frem med deres musik, spiller større og større spillesteder eller festivaler, og måske også bryder grænsen og triller til udlandet på turnéer.

Hos UHØRT kan man også sagtens mærke, at presset på, og interessen for festivalen stiger. Ansøgningsantallet stiger støt hvert år, hvor den hidtidige rekord blev nået sidste år med 709 ansøgere! Alle sender tre eller fire sange ind, i håb om at få en af de bare 39 pladser på festivalen.

Det betyder også, at UHØRT hvert år, står overfor en omfattende udvælgelsesproces, så festivalen præsenterer ’Landets Nyeste Musik’. Her har festivalen et stort arsenal af branchefolk, der tæller managere, pladeselskabsfolk, musikjournalister og mange andre, som i igennem flere lytterunder, vælger musikken ud.

At Uhørt fanger den interesse hos danske artister, er frugten af det konsistente arbejde, som festivalarrangør-

erne har lavet siden den første Uhørt festival i 2013. Det har rygtes, at de optrædende artister, får nogle ekstra dimensioner med sig hjem, efter at have været gået ned af scenen – dels pga. ’bandpakken’, men også fordi festivalen tiltrækker en betydelig del af den danske musikbranche, der står blandt publikum og spejder efter de nye talenter.

Det er ikke et mål i sig selv at kunne præsentere de kommende danske verdensstjerner på festivalen. Først og fremmest gælder det om, at kunne give en platform til nogle artister, der har noget interessant og vedkommende musik at byde på og hvor man kan mærke ambitionerne for at nå længere ud med sin musik er til stede.

Og hvis det sker, kan det være at du står der blandt publikum, og oplever en skælsættende koncert, som resten af verden ville ønske de var med til – så de også kunne sige - Vi var der til dén koncert på Uhørt festivalen i 2019!

D. 27. marts er der deadline for ansøgning til dette års udgave af Uhørt, der foregår på Enghavevej 80-82 i Sydhavnen i København d. 23.-24. august. Man kan ansøge via UHØRTs hjemmeside.

KOMMUNIKATION FOR MUSIKERE: HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE? Af Ricco A Jensen

Det kræver solide formidlingsevner, at gøre andre interesserede i sit musikprojekt, og i en DIY-verden står du selv med ansvaret. Men hvad gør du, når du ikke ligefrem er uddannet PR-guru? Vi har taget en snak med kommunikatør, skribent og workshopunderviser, Eva Laksø, om de første skridt.

og Frost Festival og nu hos Golden Days Sekretariatet .

Siden er hun blevet bachelor i Music Management og har dermed fået styrket fagligheden omkring sine praktiske erfaringer. Hendes råd er derfor også bare at gå i gang, at lære ved at være meget opsøgende på hvordan andre kommunikerer. Hvad virker og hvorfor virker det på dig?

Kommunikation er både en helt almindelig menneskelig aktivitet og samtidig et fag med metoder, teorier og regler.

Udgangspunktet er altså noget vi alle kender, og for den uøvede er det også her det hele starter, ifølge Eva Laksø:

At du som musiker i et band ikke nødvendigvis er udlært PR-guru, er, ifølge Eva, derfor ikke hindring for at komme i gang med arbejdet. Det vigtige er blot at du gør en smule forarbejde og undgår en række gængse faldgruber.

Blandt udfordringerne Eva ofte møder er, at man starter for sent:

- Indenfor kommunikationsfaget gælder de samme "regler" som der gør i almindelig kommunikation. Man kommer langt hvis man er høflig, venlig, præcis i sine formuleringer og realistisk i sine forventninger til andre og sine egne evner.

Når det er sagt, så er de fleste nok godt klar over, at der skal mere til for at få nye fans og musikanmeldere til at lægge sig for sine fødder. Der er dog hjælp at hente, ifølge Eva Laksø, for der er nogle helt praktiske forhold du skal have på plads.

FRA REGNSKY TIL KONCERTARRANGØR Eva Laksø kommer oprindeligt fra den anden side af skrivebordet, som hun siger. Hun startede som skribent på musikbloggen Regnsky.dk i 2009 indtil hun i 2012 blev kontaktet af koncertarrangøren Smash!Bang!Pow! Her blev hun tilbudt arbejde på baggrund af sine skriverier, og stod pludselig med kommunikationsansvar.

- jeg havde ingen erfaring og var den eneste på S!B!P! med kommunikation som arbejdsområde, så min tilgang til kommunikation blev formet af en trial-and-error metode - samt af at se på, hvad andre gjorde, når de f.eks. kontaktede Regnsky og derfra vurdere, hvordan det fungerede overfor mig.

Den tilgang har været gældende hele mit arbejdsliv, også som kommunikationsansvarlig for først Strøm Festival

VÆR FORBEREDT!

- Eksempelvis begyndes kommunikationsarbejdet først en uge inden et album udgives. Hvis man er ambitiøs og gerne vil have mulighed for at blive anmeldt i f.eks. Gaffa , så skal man sende sit album til dem senest to måneder inden udgivelse. Så helt generelt: vær i god tid.

Derudover er der hos mange bands ofte tale om urealistiske forventninger.

- Kig rundt i medielandskabet med et kritisk blik og overvej hvor realistisk det er, at du bliver spillet på P3 inden du sætter det som dit mål. Start med at sigte lavere og se mindre medier som trinbræt til større. Det er sådan stort set alle bands opbygger deres karrierer.

Og så skal man huske at få det mest grundlæggende på plads, nemlig at man sikrer en hvis ensartethed på alle sine kanaler, om det er i emails, på facebook, hjemmeside, sprogligt på facebook osv.

HVAD HANDLER PROJEKTET OM? Når det kommer til selve kommunikationens indhold, så understreger Eva, at der ikke findes en universel formel.

Her skal man grave ind til kernen i sit eget projekt: - Målet for mine kommunikationsworkshops er, at deltagerne finder den gode historie bag hvad de gør og finder måder at fortælle den på gennem PR

EVA’S BASISTJEKLISTE: Det vigtigste er, at der er en sammenhæng mellem din musik og det du udtrykker på tværs af din kommunikation.

Altså en historie. som kommer til udtryk på flere måder, eksempelvis i de her ret væsentlige "assets", som man typisk vil sørge for at have klar inden et kommunikationsforløb starter:

- Biografi - Pressemeddelelse(r) f.eks. en hver for single, album og tour.

- Pressebilleder - Albumgrafik - Musikken tilgængelig online, f.eks. på Soundcloud (evt. lukket link før udgivelse) og som download til anmeldere

- Hjemmeside - Sociale medieprofiler (Facebook er svær at komme uden om, men ellers skal du have de profiler, som du har lyst til at bruge). og sociale medier. Workshopsene struktureres ved først at tale om og løse opgaver omkring de kommunikationsstrategiske overvejelser som mål, budskab/historie, målgrupper og medier, forklarer hun og fortsætter, - For at folde teorien ud til konkrete kommunikations-produkter, er anden Fortsætter side 6

5

del af kurset dedikeret til, at deltagerne kan påbegynde at skrive en biografi og en pressetekst, samt lave Facebookopslag, der bidrager til at skabe et Facebook-koncept, der fortæller deres historie.

Hovedopgaven for Eva er således, at give deltagerne værktøjer til at træffe kvalificerede beslutninger omkring, hvad der vil være godt for den enkelte at gøre.

FACEBOOKS SIMPLE HEMMELIGHED Selvom der er mange aspekter ved en god kommunikationsindsats, vil det ofte være på facebook at musikere arbejder mest med udtrykket. Hvordan man bruger facebook bedst, er da også emnet som musikerne har flest spørgsmål til. Ifølge Eva handler det om at forstå facebooks mission:

- Man kan forstå Facebook ret simpelt: Facebook vil gerne overtage verden, og det gør de ved at få så mange mennesker som muligt til at bruge så lang tid på platformen som muligt. Det mål styrer alt hvad Facebook gør - og hvordan den mytologiske algoritme styrer hvad folk får vist, forklarer hun og fortsætter: - I forhold til typen af posts betyder det, at indhold, som får folk til at kigge længe på det og blive på platformen generelt, får den største eksponering.

Det er derfor videoer uploaded direkte til Facebook ofte når ud til mange mennesker. Og derfor links til andre sider ofte ikke klarer sig så godt. Når det så er sagt, har selve indholdets karakter selvfølgelig også en stor betydning, og som hovedregel kan man tænke på, at godt indhold får modtageren til at

reagere med en af de mulige reaktioner på Facebook: at dele, kommentere eller trykke "like", "love", "wow" etc. Når modtageren reagerer sådan, viser det Facebook at din målgruppe synes dit indhold er godt, og det får Facebook til at eksponere det for flere mennesker.

Det er den super korte version, og der er rigtigt mange forbehold, men det at tænke ud fra de to tanker, kan være et sted at starte sin forståelse for Facebook.

Det handler generelt om at få modtageren med i din fortælling. Det er helt menneskeligt – algoritmer eller ej – så hvor svært og farligt kan det være: - Hvis man er normalt venlig og høflig i sin måde at henvende sig til folk på, er det værste man kan opleve ikke at få noget svar, slutter Eva.

NERD-ALERT! GUITARISTEN OG JAGTEN PÅ DET PERFEKTE GREJ

Interview af Nick Siriwadh

Du kender det nok: jagten på det perfekte setup. Og hvis du er guitarist: den perfekte guitar, lyd, det perfekte feel, og samtidig også jagten på den mest praktiske løsning.

Kommer man nogensinde i mål? For at komme nærmere det svar, har vi fået hjælp fra guitarist, komponist og multi6 kunstner, Casper Dybdahl.

Som søn af en musiker og musikbutiksejer, er Casper Dybdahl stort set vokset op i musikbranchen. Jagten på det ideelle live-setup har været i fuldt flor gennem en stor del af hans liv, og med sit ejerskab af mere end 200 instrumenter gennem de sidste 20 år, så må Casper siges at være den helt rette person at kaste sig over. Så lad os springe ud i det.

Hvor længe har du spillet guitar?

Jeg har altid interesseret mig for at spille og altid haft fokus på musikken.

Det har fyldt enormt meget i mit liv, siden jeg var helt lille! Jeg spillede mit første job da jeg var otte år og turnerede for første gang i udlandet da jeg var 12 år. Professionelt har jeg levet af og i branchen siden jeg var 14 år.

Jeg har aldrig tænkt, at der var noget andet for mig, da jeg elsker alt ved og omkring musikken.

Har du nogen idé om, hvor meget grej du har ejet og prøvet?

Jeg har ejet uhyggeligt meget grej, da jeg er vokset op med en far der var in-

Casper har bl.a. spillet med Peter AG, Lis Sørensen, Sko og Torp og Anne Dorthe Michelsen, samt mange andre mindre kendte navne.

dehaver af en musikbutik, og jeg selv er den vej igennem blev interesseret i at handle og prøve forskelligt grej.

For sjov skyld skrev jeg en liste over hvor mange strats jeg har ejet. Det var blevet til 41 stk. Der iblandt kunne jeg skrive en del fine årgange, så som: 1955, 1965, 1966, 1969, 1970, 1971, 1972 og 1973! Det er vel rundt regnet de mest legendariske år, siger Casper og griner, mens han pointerer, at han nok har ejet ca. ligeså mange Les Pauls.

Hvad består dit primære livesetup af?

Mit primære livesetup består af en gammel AC30, eller en ny JMI AC15, en stribe Boss-pedaler, samt en strat, tele, les paul eller hollowbody, alt efter hvad jobbet kræver. Hvis jeg skulle vælge en guitar "fra pakken" ville det være min 1965er strat; den kan i min optik noget helt specielt.

Har du altid jagtet den perfekte tone og nørdet grej?

Jeg har altid jagtet og været nysgerrig, men må også sige, at jeg er faldet pænt meget til ro. Jeg mener selv, at jeg har en rigtig god "pakke", bestående af alt hvad jeg behøver!

Dermed ikke sagt, at jeg har købt min sidste spade, men instrumentet skal tale til mig på en helt speciel måde, før jeg handler, da jeg jo i virkeligheden ikke mangler noget.

Hvad er den perfekte tone for dig? Den perfekte tone er svær at beskrive, men lad mig prøve.... Tight, britisk, overbevisende og personlig, giver det mening?

Ud over de mange artist-jobs har Casper bl.a. medvirket på de to store danske guitarshows "Celebrating Eric Clapton" og "Celebrating Jimi Hendrix", sammen med en lille skare af landets absolut bedste guitarister. Begge shows blev afholdt i et udsolgt Amager Bio. Producer og guitarist i etNOIR. - etNOIR er for mig en personlig udvikling og en stor tilfredsstillelse, da jeg mener, at vi har fået stablet noget anderledes på benene, end de fleste andre bands.

Find mere om Casper Dybdahl på: Facebook.com/casperdybdahlmusic

ende, hvilket er super fedt for begynderen, eller hvis man f.eks. ønsker en billig backup-guitar. Jeg ledte længe efter en backup for min gamle strat!

Prøvede en masse og endte med en billig japansk Squier JV, den er 75 procent lige så god som min originale 60er.

Fortæl lidt om dit forhold til grej i den sammenhæng. Hvad er vigtigst, når man står på scenen?

Mit forhold til grej er, at man skal finde stedet, hvor man mener, at man har sit sweetspot i lydbilledet! Det der fungerer for mig er helt klart de klassiske elspader, "strat, tele, Les Paul og 335", ind i "et par forholdsvis simple pedaler" gennem en AC! Det er hidsigt men enormt effektivt, når musikken spiller! En blød rund top, klar og kontant mellemtone, hvor guitaren primært har sin plads og et lowcut, som blender godt ind.

Hvor starter man, når man skal finde frem til ”the holy grail”?

Hvad skal man købe først – eller skal man købe det hele samtidig?

I min optik er det enormt individuelt, hvordan man skal finde det rigtige grej. Det eneste der er helt sikkert er, at man skal have instrumentet, forstærkeren eller pedalen i hånden og afprøve det, før man handler! Det skal jo helst ende som en forlænget del af en selv!

Betyder det noget for publikum, at man tropper op med det vildeste grej?

Jeg er overbevist om, at det er ens egen fornemmelse af grejet, der betyder noget og bestemt ikke publikums.

Tager man en god guitarist på et billigt setup, og A/B'er ham med en dårlig guitarist på det vildeste grej, så vil den gode guitarist altid fange folk mere end "manden med det rigtige setup".

Behøver det at være dyrt for at være godt?

Der er sket rigtig meget med billigt grej de sidste 12-15 år. Det er fedt for folk, der ikke ønsker at smide 20.000,- for en custom shop eller endnu vildere; 100.000,- for f.eks. en gammel 60er Fender! Jeg tror faktisk. at det der har udviklet sig mest på markedet, netop er i den billige

Har du her på falderebet nogle gode råd til de unge musikere derude?

Det absolut bedste råd jeg kan give er, at man altid skal følge sit hjerte og gøre det man føler for! Det har jeg brugt hele mit liv på og mener selv, at jeg er ret heldig med min situation.

Peace, love and harmony, både på og bag scenen!

Har du en holdning til, om det er bedst med analoge eller digitale pedaler?

Jeg har det bedst på analog pedaler.

Har prøvet virkelig mange fine og prisvindende high-end pedaler, men ender altid tilbage på mit Boss-setup!

Boss OD3 har været min main drive siden 2005, og det bliver det uden tvivl resten af min karriere! Har p.t. flg. på boardet: EHX A/B switch (vælger mellem 2 spader) Crybaby mini Fasel BOSS TU2 Tuner (Med kossek clean boost mod) Boss BD2 Blues Driver Boss OD3 Overdrive Boss RE20 Space Echo Mooer Skyverb Kossek clean boost Lehle P split (så jeg kan splitte signalet ud i delvis amps på scenen og Mooer Rader til PA'et. Sådan gør jeg på mindre jobs. Jeg har et fast preset, der ryger i fronten, hvis baggearet bare skal løftes en lille smule, og er på den måde fri for at mic'e ampen op.

På større jobs har jeg altid en SM eller BETA57 på min amp, da det stadig lyder bedre.

Er det besværet værd at nørde helt igennem med true bypass, retningsbestemte kabler, NOS-rør osv?

Jeg er ikke den store fan af true bypass, men heller ikke modstander, hvis jeg finder en fed pedal; what ever makes your boat float. Gode kabler er helt sikkert fedt, dog er jeg ikke overbevist om, at et patch kabel bør koste mere end 100,-.

Jeg har TAD-rør i mine amps. De er pænt standard og noget, der kan skaffes mere eller mindre uanset hvor man spiller. Det er det vigtigste for mig, hvis mit grej skulle gå ned.

7

MANGLER DU PENGE TIL DIN MUSIK I 2019?

HER ER EN GENNEMGANG AF STØTTEMULIGHEDERNE. Af Jacob Aarosin Hansen

Skal du på tour, skrive, indspille eller promovere ny musik i det nye år? Så er der økonomisk hjælp at hente hos bl.a. Koda, musikforbundene og i sangskriverforeningerne. Det er ikke en udtømmende liste over alle støttepuljer, men mere en samling af essentielle puljer, der har fokus på rytmisk originalmusik. Der findes bl.a. et utal af private fonde og lokale puljer i de enkelte kommuner med fokus på musik og kultur. Legatbogen.dk er et godt sted at starte, hvis du vil være grundig, når du skal søge om støtte til dit næste musikalske projekt.

STØTTE TIL KONCERT OG TOUR Når du skal ud og spille koncerter, så er der forskellige støttemuligheder, der kan være med til at gøre hele turen lidt federe.

Tuborgfondet har deres ”Musikhjælp”, som giver dig muligheden for at låne en tourbus når du skal spille koncerter.

Alle kan ansøge om lån af denne 9 personers bus, hvor der tilmed er masser af plads til udstyret. Bussen er udstyret med en brobizz, sådan at du kan komme på tværs af landet, men du betaler selv for benzinen.

Man kan også søge om støtte til transporten via transportstøtte-ordningen.

Her er det dog et krav, at alle musikere modtager et honorar fra spillested/arrangør på min. 2.091 kr. (musikertarif pr. 1. april 2019) og max. 3.000 kr. (ekskl. bookingprovision).

8

Det er bestemt ikke alle bands og musikere der modtager så meget i hyre, når de er ude og spille. Heldigvis så har ORA (Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere) et alternativ med koncertpuljen Plekter DIY. Hvis du/I udveksler med andre bands rundt i landet, og altså spiller i deres hjemby

og i egen hjemby med samme band(s), så kan du søge om støtte til transporten. I denne pulje er det lige meget om du tjener penge på dine koncerter eller ej.

Skal du til udlandet og spille koncerter, så er der også hjælp at hente.

Det kan både være til indspilning, mix, mastering, eksemplarfremstilling og musikvideo, men også udgivelse, markedsføring eller andre formål af salgsfremmende karakter. Der er støttepuljer som er dedikeret til netop dette. Hvis du ikke allerede er medlem af Koda, så er det bare om at blive det, da det er påkrævet i flere af puljerne.

MXD (Music Export Denmark) har en pulje der hedder ”Eksportstøtte til markedsudvikling” og i denne kan du søge støtte til omkostningerne ved liveoptræden, og anden markedsføring i udlandet (fx annoncering og hyre af pr-agenter).

Kodas Kollektive Båndmidler - er baseret på indtægter fra salg af blanke kopimedier såsom cd'er, dvd'er, USB stik mv., og uddeles som støtte til musik i alle afskygninger én gang årligt.

Dansk Rock Samråd, ROSA, har ligeledes en livestøtte til danske orkestre, der får jobs på udenlandske koncertscener. Man kan søge om støtte til internationale turnéer, koncerter, showcases m.v.

Slutteligt kan man søge om akut eksportlegater via DPA (Danske Populær Autorer). Puljen har til hensigt at dække de særlige akutte behov og er tænkt som en mulighed, der skal imødekomme eksportbehov, der opstår akut og som man ikke kunne have planlagt sig ud af.

Kodas Kulturelle Midler - kan søges af alle Kodas medlemmer. Som autor (eller ophavsmand), er det komponistog sangskriverforeningerne DJBFA (Komponister og Sangskrivere) og DPA der varetager støttepuljerne. I 2019 bliver ansøgningsskemaerne centraliseret på Kodas hjemmeside, men støtten bliver bevilliget af foreningerne og deres udvalg. For den udøvende rytmiske musiker er det kun via DPAs pulje ”Projektlegater”, at du kan søge om støtte til udgivelser og salgsfremmende aktiviteter i 2019.

Musikhjælp - www.musikhjælp.dk – løbende ansøgningsfrist

Kollektive Rettighedsmidler - DMF (Dansk Musiker Forbund) og DAF (Dansk Artist Forbund), administrerer en støttepulje med kollektive rettighedsmidler fra Gramex og Copydan.

Dette er penge som er indtjent af udøvende musikere, hvis musikudgivelser afspilles i radio, tv og via anden offentlig fremførelse. I disse puljer vil det også være muligt at søge om støtte til liveoptræden.

Transportstøtte – www.transportstøtte.dk – løbende ansøgningsfrist Plekter DIY – www.ora.dk/plekter løbende ansøgningsfrist Eksportstøtte – www.mxd.dk ansøgningsfrist den 15. i hver måned (undtaget juli måned) Livestøtte - www.rosa.org - løbende ansøgningsfrist

Koda - www.koda.dk - Frist d. 6. februar

Akut eksportlegat – www.dpa.org løbende ansøgningsfrist

DPA – www.dpa.org – Frister d. 1. marts, 1. juni, 3. september og 15. november

STØTTE TIL PRODUKTION OG UDGIVELSE

DMF - www.dmf.dk - Frister d. 1. april og 1. oktober

Når du planlægger en udgivelse, er der normalt mange udgifter forbundet med processen til det endelige produkt.

DAF - www.artisten.dk – Frist d. 25. januar

3

GODE RÅD NÅR DU ANSØGER

Og så det store spørgsmål: Hvordan får man del i de forskellige puljer? Vi har spurgt Anja Føllenslev, der bl.a. sad i Kodas båndudvalg 2018, om hendes bedste råd til hvordan man griber ansøgningen an.

STØTTE TIL SANGSKRIVNING OG REJSER Hvis du er komponist eller sangskriver, så kan du søge støtte til dit skabende musikalske arbejde, både i forbindelse med sangskrivningen og ved rejser.

Det er også muligt at søge om arbejdsophold, men disse puljer er for det meste forbeholdt medlemmer af foreningerne.

Hos DPA kan du søge om rejselegater hvis du blot er medlem af Koda. Dette er ligeledes gældende hos DJBFA, hvis legatpulje udelukkende er støtte til den skabende fase, dvs. komposition, sangskrivning og tekstarbejde.

Det er også muligt at søge om ophold i udvalgte refugier som foreningerne stiller til rådighed. Læs mere på deres respektive hjemmesider.

DPA – www.dpa.org - Frister 1. marts, 1. juni, 3. september og 15. november DJBFA – www.djbfa.dk - Frister 1. februar, 1. april, 1. september, 1. december

Anja Følleslev, Sanger & Sangskriver i Strawberry Blonde & The Red House. Bestyrelsesmedlem i Danske Beat Jazz og Folk Autore, DJBFA. Leder af Studenterhus Odense og festivalleder af Generator.

Har erfaring med en lang række af udvalg, blandt andet Kodas båndudvalg 2018

1.

Læs ansøgningen og sørg for at opfylde alle de krav der er til ansøgningen. Fx er der krav om et budget så lav et realistisk og fyldestgørende budget. Mit princip når jeg sidder i udvalg er at det er mindste kravet til ansøgeren, at man har sat sig ind i hvad der kan søges penge til i puljen, samt at man har sat sig ind i hvad der skal til for at søge puljen. Lad være med at søge om arbejdslegater i produktionspuljen, eller omvendt.

2.

Husk at vedhæfte musik! Eller et link som virker. Alt for ofte modtager puljerne ansøgninger uden links til den musik der skal give dig midlerne til projektet. Uden noget at lytte til, ingen mulighed for at tildele midler.

3.

Sidst men ikke mindst. Beskriv dit projekt klart og tydeligt.

Hvorfor skal dit projekt have penge? Sæt dig ind i hvor du kan søge penge, og undersøg mulighederne i Koda, komponistforeningerne og ved staten. Jeg er selv medlem af DJBFA, som er en komponistforening der udover at dele midler ud til Koda medlemmer også har et stærkt netværk og arbejder for komponisters rettigheder.

Netværk med andre medlemmer og hør hvad de har gjort i forhold til ansøgninger og fonde.

9

DET NÆSTE STORE FRA Af Ricco A Jensen

SKIVE

Byen ved Limfjorden i det nordvestlige hjørne af Jylland, har for længst markeret sig på det musikalske landkort, med stærke navne som Mads Langer, Superheroes, Düné og Søren Balsner fra Carpark North. Og musikken springer stadig fra byen som en frisk kilde, hvilket skal fejres og inspirere de næste i rækken, mener folkene bag Næst Festivalen.

Successer skal fejres! De inspirerer og skaber grobund for næste generation.

Sådan nogenlunde går ræsonnementet hos folkene bag Næst Festival i Skive.

Rune Breiner Nielsen fra styregruppen forklarer: - Idéen med at lave festivalen opstod i en frustration over en tydelig mangel på stolthed over musik med rødder i Skive – både fra skibonitterne i almindelighed, men også fra musikerne fra byen, som er flyttet derfra og jagter succes i de større byer.

- For at afhjælpe førnævnte frustration, indledte vi et samarbejde mellem de to unge foreninger i byen, KULT’en og Drivhuset, som er Skives ungdomshus, samt en række ’kulturelle løsgængere’ fra byen.

DER BRÆNDER EN ILD FOR SKIVE Rune Breiner Nielsen er selv en af dem der har lagt byen bag sig, for en tilværelse i Aarhus. Han har dog været aktiv omkring musikken i Skive siden 2009, bl.a. som formand for musikforeningen Kult’en, og ikke mindst, så nærer han stadig en passion for byen og dens musikliv.

- Jeg er for længst flyttet fra Skive, men jeg har stadig en lille ild i maven, som brænder for at få musik i 10

Foto: Jonatan Nothlev

Foto: Jonatan Nothlev

og fra Skive til at få succes og få den fortjente opmærksomhed. Succes er selvfølgelig, også i denne sammenhæng, relativ.

I de seneste to år har han været tovholder, booker og overordnet leder for styregruppen omkring Næst Festivalen. Her mærker han heldigvis at også andre stadig har en ild brændende for byen.

- Festivalen har i begge de afviklede år været store succeser. Til selve afviklingen i år var der, udover styregruppen, en stor flok ekstremt dygtige og arbejdsomme frivillige, som løftede festivalen til et nyt niveau.

DER VAR ENGANG NOGET MED ELEKTROROCK Den fælles passion for styregruppen var klar: Det skal handle om alt det der sker lige nu. Tidligere successer er gode at pege på, men indimellem kan de måske også stå i vejen for forståelsen af det nye. Ligesom Aarhus ofte har været forbundet med en stærk bølge i 80’erne, så har Skive også en markant musikalsk fortid.

- Skive-musik har længe været forbundet med electro-rock – byen har jo budt på både Superheroes, Dúné og Søren Balsner fra Carpark North, forklarer Rune.

Det kan man selvfølgelig glæde sig over, men ifølge Rune, er det vigtigt at vise hvor bredt den aktuelle musik fra byen favner.

- Alle genrer er efterhånden repræsenteret i Skive, på både byens egne scener og i resten af landet.

Et hurtigt kig ned over listen viser bands som Bersærk med skibonitten Casper Popp som forsanger.

Sangskriver Katrine Schmidt, som senest optrådte på Skive Festival med Prinsens Musikkorps. Fabl med deres elektroniske fortællinger, og eksskibonitterne i Eerie Glue, som leverer poppet støjrock.

Der er masser at vise frem, og det har været ideen fra starten.

- Formålet har været at vise en smule af det fantastiske udbud af musik der er i eller kommer fra Skive, for på den ene side at ændre opfattelsen af Skive-musik som sådan, og på den anden side at inspirere yngre musikere til at skrive musik selv, og at komme ud at spille, slår Rune fast.

EN DEDIKERET INDSATS OG LOKAL OPBAKNING Næst Festivalen synliggør tydeligt at der stadig er masser at komme efter i Skive. Musikken lever, og det gør den fordi den bakkes op på flere niveauer i byen. Rune forklarer: - De nuværende og tidligere successer i musiklivet i Skive, er i min opfattelse fokuseret i og omkring byens skoler og musikalske foreninger. Skive Musikskole, Ungdomsskolen og KULT’en har i mange år været krediteret med kunstneres musikalske opvækst, og i

dette årtusind har Skive Gymnasium satset på musikken med ’MusikCollege’. Det tiltag og den nogenlunde samtidige stiftelse af ungdomshuset Drivhuset, har rykket endnu mere i miljøet, forklarer han og fortsætter, - Drivhuset har musikalsk set både kunne inspirere med artister i alle størrelser på deres scene og fungeret som platform for den nye lokale musik.

Mange debutkoncerter har fundet sted bag husets store glas-facade.

Det at musikken er nem at gå til, at der er mange tilbud og at du faktisk kan komme til at vise din musik frem, er afgørende for musikkens trivsel.

- Dét, at man altid har mulighed for at komme til at spille live med sin musik, hvis man arbejder dedikeret med den, har skabt en del bands og projekter i byen. Bl.a. tidligere til Band Battle på det hedengangne Pigen og Trompeten, og senere altså i Drivhuset. Og ja, selvfølgelig har byens festivalflagskib, Skive Festival (tidligere Beach Party), også haft noget at sige i byens musikinteresse, slutter han.

Bliv klogere på musikken i skive: Kult’en: https://www.facebook.com/ kultskive/ Drivhuset: https://www.facebook. com/drivhuset.skive/ Næst Festival: https://www.facebook.com/naestskive/ 11

DEN FYNSKE UNDERGRUND ER FYLDT MED POTENTIALE:

NYT PROJEKT SÆTTER FOKUS PÅ

FYNS EGNE TALENTER

Foto: Hans Kristian Hannibal-Bach

Af Anine Stuhr Hansen

Der er kamp om nåleøjet, når man som band i Danmarks vækstlag prøver at bryde igennem til den professionelle musikscene. På trods af mange talentudvik-lende tiltag og konkurrencer er det en evig udfordring som upcoming band at skille sig ud fra mængden. MudMusic er et fynsk bud på et talentudviklingsprogram som har en ambition om at give fynske bands den sparring og det netværk, som kan være skridtet videre fra vækstlagets mudderpøl mod de musiske drømme.

SPILLESTEDER SAMARBEJDER OM LOKAL TALENTUDVIKLING Der er store ambitioner bag projektet, som er skabt i et samarbejde mellem de to fynske spillesteder Kansas City og Musikhuset Posten.

For Kansas City, som til dagligt beskæftiger sig med vækstlaget, er MudMusic et projekt, som forstærker indsatsen for undergrundens talenter.

- Vi arbejder til daglig med vækstlaget og har 80 øvelokaler i huset via Odense Øvelokaleforening. Vi er 12

derfor vant til at spotte talent og ikke mindst give dem en scene, hvor de kan udøve deres musik. Med dette projekt målretter vi indsatsen og får virkelig skabt et fokus på det lokale talent, som vi ser hver eneste dag, forklarer Thomas Aarup, direktør på Kansas City Musikhuset Posten har som regionalt spillested ofte store og anerkendte navne på plakaten - dette gør dog ikke et vækstlagsprojekt mindre relevant.

- Det er særdeles vigtigt for Posten/ Dexter at bakke op om lokale og regionale vækstlags talenter. For os er det både en fornøjelse og pligt at give dem de bedst mulige betingelser at arbejde videre med og hjælpe dem med at udvikle sig i branchen, samt at give dem plads på vores scener.

De er morgendagens artister der skal fylde landets spillesteder og festivalers scener, fortæller Morten Østlund, Spillestedsleder på Musikhuset Posten.

I SIDSTE ENDE HANDLER DET OM KONCERTOPLEVELSEN For koncertarrangører og spillesteder er det essentielt at have dygtige bands at booke til koncerter, som kan sælge billetter og skabe de ultimative publikumsoplevelser. Dog er vejen fra øvelokalet til den store musikscene lang. Musikken er én ting - hertil

kommer bandets synlighed, bookingprocessen, PR-materialet, markedsføringen, riders, kontrakter, interaktionen med arrangøren, billetsalget og at kunne levere et fængende show for publikum med alt fra setliste til visuel præsentation og lyd.

- Som udøvende musiker er det musikken, der har førsteprioritet - dog er de brancherelaterede faktorer altafgørende for, om man får muligheden for at stå på scenen og udleve sin drøm. MudMusic hjælper sine bands med at undgå faldgruber og ruster dem til at begå sig professionelt i branchen, slår Thomas Aarup fast.

SEKS BANDS ER UDVALGT TIL FØRSTE ÅRS PILOT-FORLØB MudMusic er et tre-årigt projekt, som inddeles i tre et-årige forløb for i alt 20 bands. Til første år, som startede i oktober 2018, har en fagjury udvalgt seks bands blandt ansøgerne. Årets jury bestod af Jesper Frydenlund 3rd Tsunami, Christian Skjølstrup - Glass Management, Jacob Ødegaard - Nord Booking Agency og Nicki Bladt - Celebration Records.

Juryen har udvalgt de seks bands på baggrund af, hvor de ser størst potentiale for, at MudMusic kan gøre en forskel i deres udvikling.

De udvalgte bands til første år er

TrailerPark:Jesus, Halcyon Hope, Fennec On Fire, Crown The Beast, Bound by Law og Pet The Camel, som genremæssigt dækker både rock, metal, country og pop. Frem til sommer vil de forskellige bands blive tilbudt kompetenceudviklende aktiviteter i form af både clinics, workshops og oplæg ved fagkonsulenter, samt koncerter og showcases. Tilsammen skal dette styrke det enkelte bands muligheder i branchen fremadrettet, samt en aktiv festivalsæson over sommeren, hvor også MudMusic arbejder på at åbne døre til spillejobs rundt omkring i landet.

MEDSKABENDE MUDCREW ØGER UDBYTTET Som en del af første års pilot-forløb får de udvalgte bands, også kaldet MudCrew, løbende mulighed for selv at præge indholdet og derved udbyttet af deres deltagelse. Gennem intromøder og løbende feedback, har de enkelte bands mulighed for at være med til at bedømme hvilke indsatsområder deres forløb skal fokusere på. Thomas Aarup forklarer: - Vores bands får hele tiden mulighed for at fortælle os, hvilke udfordringer de har, hvad deres visioner er, og hvor de kan se MudMusic hjælpe dem fremadrettet. Hertil bidrager forløbet med objektiv feedback og professionel vejledning, som tilsammen giver os et solidt udgangspunkt for at udarbejde forløb med individuelle målsætninger, hvor alle bands opnår højest muligt effekt og udbytte af deres deltagelse.

Udover det faglige udbytte er musikernes netværk en stor faktor i forløbet.

Under størstedelen af de talentudviklende aktiviteter, vil der anvendes eksterne aktører fra branchen som fagkonsulenter, der er med til at udvide musikernes netværk i den danske musikbranche. Hertil opstår der også et mere lokalt netværk blandt deltagerne.

- Vi har givet vores bands den fælles betegnelse ‘MudCrew’, da vi ønsker at de skal se hinanden som et team, hvor de udvider deres netværk og fremover står stærkt ved at kunne sparre og udnytte hinandens netværk og kompetencer, fortæller Thomas Aarup.

BYGGER PÅ LOKALE KRÆFTER: Selvom projektet har rødder på Fyn, er konceptet ikke begrænset heraf. MudMusic inddrager og samarbejder på tværs af hele den danske musikbranche, hvor også de

deltagende bands skal ud og spille live flere forskellige steder i landet.

Fokus er på at samarbejde med lokale spillesteder, branchefolk og musikere, for at give de lokale talenter en solid, lokal støtte i ryggen.

Involveringen af lokale aktører på Fyn anses derfor som en vigtig byggesten for effekten af projektet, der skal bidrage til at løfte hele det fynske musikmiljø.

- Hovedformålet med projektet er at højne kvaliteten af koncertoplevelser på Fyn til glæde for alle - og det sker kun med opbakning fra det lokale musik- og kulturmiljø. Vi er meget positive over den opbakning, vi allerede har modtaget, og glæder os over at kunne være med til at hjælpe og sætte retning for de spirende talenter på Fyn, slutter Thomas Aarup

Har du spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte projektleder Anine Stuhr Hansen på anine@kansascity.dk Projektets opdeles i tre forløb i år 201819, 2019-20 og 2020-21 De seks bands i projektets første forløb er Bound by Law, Crown The Beast, Fennec On Fire, Halcyon Hope, Pet The Camel og TrailerPark:Jesus Projektet afvikles med støtte fra Odense Kommune, Tuborgfondet og Dansk Artist Forbund.

Læs mere om MudMusic på: www.mudmusic.dk og www.facebook.com/mudmusic.dk 13

RIAMUF

står for Ribe Amatørmusik Forening Foreningen har en koncertsal, tre øvelokaler samt et lydstudie.

Kontingentsatsen er 1.000kr om året pr. medlem.

Foreningen huser 12 bands plus det løse.

Afholder regelmæssigt koncerter – primært amatørmusik.

RIAMUF: ET FRISTED FOR MUSIKSJÆLE Interview af Nick Siriwadh

RIAMUF er en af Danmarks ældste øvelokaleforeninger og har eksisteret i over 35 år.

Der er sket meget siden ’81, og særligt indenfor de seneste år er der kommet ekstra meget vind i sejlene.

Vi har taget pulsen på musikforeningen fra Danmarks gamle hovedstad og fået os en snak med foreningens formand, Michael Vahl.

Michael, prøv at give os et oprids af RIAMUFs historie og dens betydning for Ribes musikmiljø.

RIAMUF startede i 1981 i ren protest mod, at der ikke fandtes hverken spillesteder eller øvelokale rundt omkring i byen. Det eneste de lokale musikere kunne opstøve var et par halvdårlige diskoteker.

Så i bedste rebel-stil stillede 10-15 Riamuf - første koncert for 35 år siden

14

drenge sig op nede ved Ribe Å, trak strøm fra banegården og den lokale iskiosk og så begyndte ”Dexter Spectrum and the Colours” ellers at spille. Der gik ikke lang tid, og så kom de første klager fra de store villaer, der lå lige over for åen. Politiet kom og stoppede festen, mens den var allerbedst – og så var grundlaget ellers lagt for at starte en musikforening.

Foreningen fik hurtigt tildelt lokaler i den gamle fabriksbygning på Rosen Allé 3 i Ribe, hvor vi stadig har til huse i dag.

I foreningens storhedstid tilbage i 80’erne og 90’erne var der over 200 aktive medlemmer til de tre øvelokaler.

Folk pjækkede fra gymnasiet, for at komme ned og få en plads i øvelokalet.

Der blev endda oprettet en venne forening til RIAMUF bestående af de unge menneskers forældre, som måtte træde til og hjælpe med det store ad-

ministrative arbejde, der pludselig var opstået. På et tidspunkt blev der også råd til en lille tourbil, som bands kunne låne kvit og frit.

Tilbage i 2007 blev lærerseminariet i Ribe nedlagt – og det betød også, at mange af foreningens medlemmer forsvandt. Pludselig var vi nede på 3040 medlemmer, og det var nogle af de mest stille år i foreningen. Men så kom en ny bestyrelse til, og foreningen er for alvor begyndt at blomstre igen de seneste fem år. Vi er nu Sydvestjyllands største musikforening med godt 70-80 aktive medlemmer og 100 støttemedlemmer.

Der er blevet pustet nyt liv i foreningen, og I har haft stort held med både donationer, bevillinger osv. I har endda også modtaget en frivillighedspris. Fortæl lidt om det nye RIAMUF, jeres nye faci-

Foto: Jakob Jensen

liteter og initiativet bag det hele.

Hvem er I og hvad driver jer?

Vi er en bestyrelse på syv personer og godt 25 frivillige, der har været med til at skabe det nye RIAMUF. De fleste er mellem 16 og 25 år, og så er der et par enkelte stykker der er lidt ældre. Mit eget band har været med i bestyrelsen og øvet der i 10 år, og RIAMUF har givet os nogle af de bedste oplevelser, jeg overhovedet kan komme på. Og jeg tror faktisk, at vi alle bare er drevet af at give lidt igen. Ribe er ikke en by med særlig mange tilbud til unge – så vores lille musikforening er et kæmpe fristed for en masse mennesker.

For nogle år tilbage fik vi overtalt Esbjerg Kommune til at stå for en komplet renovering af vores koncertsal. Vi har fået mere plads og en kæmpe forbedring af akustikken.

Samtidig har vi løbende været i gang med en renovering af vores øvelokaler og studie, og jeg tror at alle de mange projekter har gjort, at alle hele tiden har haft noget at lave og noget de føler et ansvar for. Og det tror jeg i høj grad er med til at drive mange af de unge frivillige – at man giver dem ansvar og tror på dem.

Hvilken betydning har det for foreningens bands, at I har jeres helt egen scene og koncertsal?

Det betyder, at det for mange af vores bands bliver deres første mulighed for at spille live. Det var også der jeg gav min første koncert for 10 år siden. Og det er jo om noget en oplevelse, der giver en blod på tanden til at gå videre med musikken.

Det der er så specielt ved vores koncerter er, at der nærmest altid er fuldt hus. Også selvom man ”kun” præsenterer fire amatørbands, der aldrig har stået på en scene før – så kommer der altid mennesker. Det hænger sikkert igen lidt sammen med, at der ikke er så mange tilbud for unge i Ribe, men det er jo så bare til vores fordel.

Vi lever i en tid, hvor unge ofte undlader at involvere sig i foreningslivet, fordi der er så mange andre ting, man kan give sig til. En tendens man bl.a. også ser hos en del af landets musikforeninger. Det ser ud til, at I har stor succes med at engagere de unge i det lokale kultur- og foreningsliv? Hvad er den hemmelige opskrift?

Jamen jeg tror i bund og grund, at det handler om, at vi er en flok unge, der aktiverer hinanden – det er ikke noget, vi får besked på ”af de voksne”. Og som jeg nævnte tidligere, så skal man turde dele ansvar ud, for det er noget der skaber ægte involvering. Vi sørger også for, at vi kan mødes i rammer, der ikke omhandler arbejde og foreningsdrift. Så tager vi for eksempel ud og pløkker hinanden på en paintball-bane eller holder en grillaften.

I har jo Esbjerg i baghaven. En storby med MGK, musikkonservatorie og flere spillesteder. Oplever I særlige udfordringer for musikmiljøet i en mindre by som Ribe?

Njææh, ikke på den måde. Vi får flere og flere medlemmer fra Esbjerg, fordi vi simpelthen har bedre og billigere øvelokaleforhold end de kan tilbyde i fiskerbyen. Og det er jo skønt.

Kommunen pumper langt flere penge i Esbjergs kulturliv end de gør i Ribe – men vi tager den i stiv arm og overlever som altid. Jeg savner muligheder for at søge flere kulturpenge ved kommunen, end der er mulighed for i øjeblikket. Jeg håber, at Esbjerg Kommune en gang får øjnene op og kigger på fx Aarhus Kommune og alt hvad de tilbyder af kultur- og musikpuljer.

I må være den eneste musikforening i landet, der har sin egen knallertklub, Sons of RIAMUF. Fortæl lidt om det.

Ha! Ja, det er sgu en dejlig flok bøvhoveder. Jeg sidder i skrivende stund med ret heftige tømmermænd efter en

skøn fest i deres klubhus i går aftes.

Sons of RIAMUF opstod for 3 år siden, da en lille hård kerne af frivillige fra RIAMUF tog til Fole Knallerttræf og blev inspireret til at starte deres egen lille klub. Der er vel en 10-15 medlemmer, nogle ret hemmelige optagelsesritualer og så handler det ellers bare om at skrue på maskiner, høre høj rock og køre på knallert mod solnedgangen. Præsidenten, Rasmus Klindt, blev valgt ind som præsident for klubben på livstid, da han købte en handicapknallert med tre hjul. Han har også været frivillig og en del af bestyrelsen hos RIAMUF i nærmest alle de år, jeg selv har været med, på trods af at han aldrig rigtig har spillet musik.

Det er sgu meget sjovt…

Hvad har I af fremtidsplaner for RIAMUF? 2019 kommer til at handle om øvelokalerne. For få år siden fik vi købt udstyr ind til dem for 50.000 kroner grundet en gavmild donation fra Tuborg Fondet. Nu har de netop givet os yderligere 50.000 kroner til at renovere lokalerne – det betyder bl.a. et helt nyt loft, maling af vægge og lidt andre småting, der skal fikses. Og så bliver 2019 også året, hvor vi åbner for vores nye studie, hvor vi også har renoveret lokalet og købt udstyr ind for 60.000 kroner. Det bliver kanon!

Her til sidst; har du nogle gode råd til de andre ildsjæle, der forsøger at drive en musikforening, men måske har lidt svært ved at få gang i fællesskabet og de frivillige?

Tag på nogle ”studieture” rundt omkring i landet hos små spillesteder og foreninger, og se hvordan de arbejder med fællesskab og frivillighed. Gør det så ”lokalt” som muligt og sørg for at dele ejerskab ud til så mange som muligt. Stol på folk og væbn dig selv med tålmodighed – frivillighed er et specielt format, hvor man ikke kan tvinge noget arbejde ud af folk, det skal fremelskes.

15

NICK`S NØRDERIER BRAIN GADGET Af Nick Siriwadh Jeg har altid været lidt nysgerrig på, hvad der sker inde i hjernen, når man spiller musik. Især på det stadie, hvor man smelter ind i musikken og tiden forsvinder. Nogle gange skal man bare sige fuck it og geeke helt ud på noget.

Så jeg købte en fancy hjernebølgescanner (Neurosky MindWave), så jeg kunne få direkte monitorering af mine hjernebølger. Den er vildt smart, og kører via bluetooth sammen med smartphonen. Den er dog ikke vildt behagelig at have på, men man må lide for videnskaben.

At spille musik er selvsagt en meget kompleks sag for ens hjerne. Det involverer hørelsen, synet, hukommelse, mønstergenkendelse, motorik, følelser, matematisk og musiksproglig forståelse, respons på den taktile oplevelse af instrumentet, intention, kreativitet osv. Så det er interessant, hvis man kan jonglere med alt det, men samtidig ikke tænke over at man gør det.

Jeg fik den monteret på hovedet og fyret op for diverse kompatible brainwave-apps. Den er ret simpelt at bruge, da man ikke skal gøre noget aktivt for at få den til at virke.

Den giver dig bare et visuelt live feed af, hvilke hjernebølger din hjerne producerer. Der findes også en masse spil, hvor du f.eks. skal køre en racerbil, svæve med en bold eller kaste med ting vha. bestemte hjernebølger.

Jeg er absolut ikke ekspert, men det

16

lader til, at der er fem typer hjernebølgefrekvenser, der er til stede afhængigt af din aktivitet skiftende mellem gamma, beta, alpha, theta og til sidst delta, der (mener nogen) skulle være det mest ideelle i forbindelse med dyb meditation. Så de sidste par stykker er naturligvis mit mål. Tænk hvis jeg både kan meditere og spille musik på samme tid! Min app spiller musik, når man rammer meditationsstadiet.

Derved kan man også bruge den med lukkede øjne.

Efter at have brugt den en rum tid nu er jeg kommet frem til, at man faktisk godt kan bevæge sig over i noget, der hjernebølgemæssigt svarer til meditation. Men hjernen drøner rundt blandt de forskellige frekvenser afhængigt af, hvad man spiller. Hvis jeg er helt afslappet og bare laver fri improvisation, så kan jeg komme i mål, men med det samme jeg f.eks. spiller et gammelt indøvet lick, skalaløb eller

begynder at komponere ud fra de toner jeg lige har spillet, så falder jeg ud af den igen. Så helt nemt er det ikke. Men alt kan læres.

Jeg oplever ofte, at jeg får en helt rolig hjerne af at spille klassisk guitar efter bladet. Her kan jeg dog nu se, at jeg befinder mig mere ovre omkring alpha-området, der forekommer ved høj koncentration.

Nu kan man naturligvis godt være en lykkelig musiker uden at kunne se sine hjernebølger, men brugen af scanneren og neurofeedbacktræningen har nu alligevel givet mig en lidt bedre fornemmelse af, hvordan jeg kan give helt slip og bare ”være” den musik, jeg spiller. Prøv det af, hvis I får fingrene i en.

Skønt når nørderi og læring går op i en højere enhed.