MER’
MONITOR!
DEC 2019
41
HUN SOLO: KONCERTKOLLEKTIV
FOR KVINDER VEJEN TIL TOPPEN
AF HITLISTERNE! INTERVIEW MED PRODUCER JEPPE PILGAARD
MUSIKFORLAGET: BINDELEDDET I DET
MUSIKALSKE ØKOSYSTEM LÆS OGSÅ: INTERVIEW MED POPDUOEN SOON + PR & PROMOTION: 5 GODE RÅD TIL DIYMUSIKERE + TOBIAS ALBERT: TÆTTERE PÅ SIN EGEN HISTORIE
2011
UDVIK LIN
AF MAR TIN
OKT/NO V2011
NI 201 2
FEB/MARTS/APR 2012
LEN FE STIVAL PÅ REF EN: , SIDE
GEN ER I FOKUS
W. HAN SEN
DA JE G
MAJ/JU
12-13
SHALEØ
AF STE FFE
sende
Rasmusse
vækstlag
n s.6-7
sfestiv
al i det
N RAS MUSSEN
AF LAS SE DAH L,
sydves
R ME BRUGTIL KSTLAG D PLADS DEVÆSO CIALEETMEDIER BE
tjyske
E
EN
!
MIX TO DET I AF MAR VER KAN… TIN BUC SOM ING DENER OG K HEE GAARD, EN AN BIZZCR SIDE 8-10 DRE
DRE
FINDES 6-7 LOCAL HEROE DERSTUD.MUSICAE Af Thom UNCH MERE END BARE KAN?” S: KAN TILBYDE as Emil : ETKONSERVATORIEMILJØET TJEKKETH Sørensen MELLOG TEORI ITA L TIBANER? s. UNDERVISNING LANGE 8-10 PÅED, L OSAF JESPER ASP S.12-14 EMMELIG JOBTAKN FOR-NOGET BRUD + BLU I BER HED & TILFEM RELATIO NENLIN R POKK ? ESPOT 20192 FO AF PETER MEDMATHIA MøDER ÆLDIGHE ORA SEN BIZZ-CRUNCH: 2012 D – DE (AVALYN) SIDE UPcOM +BUD... , BIG ROCK ER! 4-5 BUSINE ING AF ISL AN KENNETH MADSEN S. 8-9 ScE BLUESPOT – SS NEN, KIL D BORN CITY EN GADE, LER CLASH DA SEKS BYER KLUMMAF AT VÆRE UNDERGRUNDHOLM MM DENJEG OG EN MASSE 26. MAJ FIKS NOK . E MM. BANDS AF MOSES O. LUXHØJ AF STEFFEN RASMUSSEN S. 4-5 , SIDE 7-8 BIZZCHRUNC H: BUSINESS,+ EN WEEKEND MED BLÅT BLOD OG SORT METAL AF KENNET H MADSEN , SIDE 14-15 DSIKKE +BAN DU ER ALENE... & BRA DEN SMUKK NDS ESTE LIVE CAMP OM NOGET-
OG MEGET
+ KILLERS KLUMME M.M.
MERE..
11
12 1
13
S 201 5
VEJE
, SIDE 4-5
SIDE 7
VIRKSO MHED ”HVAD EN BAG ER
Af Ricc o Andie R ALBERTSSON Jens (MIMAS &en s.12-13 DADROCKS) SIDE
Af SNÆVA
24
MART
FRIV TIRS ILLIGE L AVER AF THO DA RBJØR G S TU N N FOR -R A SBE G RG, DIO SIDE 10 N INTE RVIEW IND I AF LEN MUS MED E ETH ANDE IK ELBERG RS WA KEN , SID AL M E 14HRÉN 15 AF RIC A CO A. GT JENSEN TIL MUS , SID BIZZ E4 IKER -C 2015 RUNCH: EN AF KEN NETHI K RN,YSTA MADSE + ME GET SIDE LKU 8 MERE GLE N
AT VÆ FIK NOK AF RE UN MADE IN DE ESBJESÅRDAGN UNDGÅRRGM RUND – DEL II AN SU FESTIVA VOLUM CCES LE En vok
M E R’
MER’
MER’
maj/juni
REFSHA
Af Sune
MONIT OR!
MER’
MONITOM R!ONITOR! MONITOR!
MER’ M O iT OR! 14
1 1
1
1
Som musiker, organisation eller forening har du mulighed for at blive en del af Mer’ Monitor! . Skriv til Mer’ Monitor! på mono@mono.dk og fortæl om din idè eller send materiale.
ORDET REDAKTIONEN HAR
Læser du jævnligt Mer’ Monitor! så får du med tiden et 360 graders perspektiv på musikbranchen. Du danner dig et billede af landskabet, så du lettere kan orientere dig. Ja, måske får du meget mere end det. Du får nemlig også levede erfaringer fra mennesker, der går skridtet videre med drømmen om en karriere i musikbranchen. For dig, der selv jonglerer med den drøm, er de levede erfaringer måske ligeså vigtige, som fakta og viden om branchens maskinrum, da det er her inspirationen til ’hvordan’ kan opstå. Der er nemlig ikke kun en vej, som vi har skrevet så mange gange før. Fra start til stjernestatus, er der ligeså mange veje som der er stjerner. Stjernestatus og toppen af hitlisterne er naturligvis heller ikke eneste markør på om man har nået målet, mindre kan gøre det. Men, spørgsmålet er dog, om man rent faktisk kan tage et valg om hvilken hylde i musikkens verden man ønsker at nå? Ifølge den prisnominerede producer og sangskriver, Jeppe Pilgaard, er der et valg, eller rettere, der er et fravalg. Hvis ikke du skriver og producerer musik ud fra et par simple formkrav, så er sandsynligheden for at nå toppen af hitlisterne ikke store. Læs med om Jeppe Pilgaard og hans arbejde i den kommercielle sangskriververden på side 11-12. En af de vigtigste samarbejdspartnere for Jeppe og de kommercielle sangskrivere, er en musikforlægger (publisher). Du kender pladeselskabet, bookeren og manageren i det store
2
musikalske økosystem, men kender du egentlig musikforlæggerens rolle? Nå men hold fokus, for her skal vi ind i musikbranchens hardcore maskinrum. Musikforlæggeren er nemlig selve bindeleddet, og du får i denne udgave en solid introduktion. Læs med på side 8-10. Fra hardcore fakta i maskinrummet til levede erfaringer, er der som nævnt ikke langt her i magasinet, og du får begge i denne udgave. Bl.a. de erfaringer den unge karrierekanon-vinder, Tobias Albert, har gjort sig det første år efter sejren på Smukfest i 2018. Du skal også bagom popduoen Soon, som kender til hårdt arbejde, at sluge sin stolthed og rykke fra Aarhus til København. Og ikke mindst, så skal du inspireres af en flok stærke kvinder. På kvindernes kampdag i 2016 så koncertkollektivet Hun Solo dagens lys. Med missionen om at tilføje noget feminin power og kvalitet til en ellers mandetung musikbranche, har Hun Solo udviklet sig til en hel institution i det danske musikliv, som kollektiv, artistnetværk og pladeselskab. ’Sammen er vi stærkere’ er absolut en sandhed, Hun Solo kan skrive under på, og måske kan du, kære læser, finde inspiration i det. Kom bag om kollektivet med Nana Jacobi på side 4-6. Ja, kast dig i det hele taget over magasinet fra start til slut, så lover vi endnu en vinkel på en 360 graders fortælling, der aldrig slutter. God læselyst.
MER’ MONITOR! Årgang 11, fjerde udgave. (41 udgivelse), Dec. 2019 Ansvarshavende redaktør: Ricco Andie Jensen Forside: Nana Jacobi Foto: Ewa Mos Skribenter: Ricco Andie Jensen Jacob Aarosin Hansen Marie Louise Schmidt Jørgensen Jens Obel Nick Siriwadh Striben: Michael Bechara Eg / oakwork.dk Oplag: 800 Layout/grafisk design&Illustration: Caroline Abild Jessen
Udgives af: Musikforeningen MONO Tomsagervej 25 8230 Åbyhøj Tlf: 86121444 SE: 26125308 Mono@mono.dk I samarbejde med ORA, Kansas City og EKHO EKHO Bemærk: Alle artikler er udtryk for skribenternes egne holdninger
HUN SOLO: KONCERTKOLLEKTIV FOR KVINDER • Med Nana Jacobi Af Jens Obel
Meget passende så HUN SOLO for første gang dagens lys på Den Internationale Kvindedag den 8. marts 2016. Projektet fokuserer nemlig udelukkende på kvindelige artister. Her fortæller musiker og medstifter Nana Jacobi om ideen bag HUN SOLO og om opblomstringen af et kvindeligt koncertkollektiv, artistnetværk og pladeselskab. Helt fra begyndelsen har HUN SOLOs mission været at tilføje feminin power og kvalitet til en mandetung musikbranche. I 2018 modtog HUN SOLO Ethel-prisen og DMF Københavns Ildsjælspris, og projektet beviser gang på gang, at kvalitet intet har med køn at gøre.
Konceptet er enkelt: Et skiftende lineup af 5 kvindelige artister spiller en solokoncert på 20 minutter hver – heraf navnet HUN SOLO. Artisten går altså alene på scenen og bærer det hele selv. Det er en særlig pagt med publikum, som også udfordrer kunstneren, fortæller Nana Jacobi, og selv erfarne artister er ved at dø af skræk, inden de går på scenen. Det er denne intimitet, intensitet, sårbarhed og styrke, som gør HUN SOLO helt enestående.
FRA TANKE TIL HANDLING Tilbage i 2015 skrev Nana et debatindlæg i Politikken om ”Broderskab i dansk musikliv” og fraværet af kvinder i den danske musikbranche. Det startede en større debat, hvor også kulturministeren gik ind i sagen, men i sidste ende tog Nana og medstifterne, musiker Kirstine Stubbe Teglbjærg
og forfatter Anya Mathilde Poulsen, sagen i egen hånd: - Vi valgte at lade musikken tale. Hvis bookerne ikke kan finde de kvindelige artister, så må vi vise dem, hvor de er! Det begyndte med en tanke, fortæller Nana: - Jeg mødte hele tiden gatekeepere, der var mænd. Gad vide om det har en betydning for, hvem der er synlig i branchen? – mon mandlige og kvindelige kunstnere oplever det samme? Jeg lagde f.eks. mærke til i Gaffa, at der ikke var særlig mange kvinder at finde i bladet. Et år senere talte jeg med Kirstine, og det gik op for os, at vi var dårlige til at bruge vores netværk, spille sammen, producere sammen og lytte til hinandens musik. Vi beslut-
HUN SOLO Koncertkollektivet, artistnetværket og pladeselskabet HUN SOLO blev grundlagt af musikerne Kirstine Stubbe Teglbjærg og Nana Jacobi i samarbejde med forfatteren Anya Mathilde Poulsen. Ambitionen med projektet er at præsentere et mangfoldigt udvalg af de mange unikke og kompetente kvindelige kunstnere, der findes på musikscenen.
Nana Jacobi Nana Jacobi har udgivet tre album og en EP, senest albummet Expander (2015). Hendes andet album Visitors blev indstillet til Gaffa-Prisen for Årets Popudgivelse 2012. Gennem HUN SOLO Records har Nana udgivet to singler
• Pige (2018) • Sneblind (2019) Links www.hunsolomusic.com Fotograf: Ewa Mos
Fotograf: Tine Bek
tede os for at samle nogle spændende kvindelige musikere og sætte fælles koncerter op. Den idé blev til HUN SOLOs første koncert på Den Internationale Kvindedag i 2016. Billetterne blev revet væk, og interessen har været støt stigende lige siden.
ET ARTISTNETVÆRK MED KUNSTNERISK INTEGRITET Den lange liste af erfarne og up-coming artister, som efterhånden er en del af HUN SOLO-netværket, taler for sig selv. HUN SOLO er et fremragende eksempel på, hvor vigtigt netværk og samarbejde er i musikbranchen. Det er en pointe, alle kan lære noget af – uanset køn. - I HUN SOLO er der opstået et artist-
netværk med julefrokoster og interne netværksaftener. Vi oplever, at når folk mødes i netværket, så begynder de at arbejde og spille sammen. Det er enormt vigtigt ift. hele ideen, at vi sammen skaber positiv forandring fremfor at sidde i hver sit hjørne og være sure over de ting, vi ikke synes er i orden. Der er ikke nogen entydige kriterier for, hvem der bliver tager under vingerne i HUN SOLO. Det handler om kunstnerisk integritet, forklarer Nana: - Vi prøver at hylde dem, der gør deres ting på trods og bliver ved – nogen med kunstnerisk integritet, nogen der brænder for det, nogen der har et stærkt personligt udtryk. Vi prøver at skabe et line-up, som er bredt ift. udtryk, genre, stil, instrument, etnicitet og alder. Vi blander kortene. Der er
ingen fastlåste kriterier.
HUN SOLO ON TOUR I dag, små fire år efter søsættelsen, sejler det gode skib for fulde gardiner. I HUN SOLO er der især fokus på at skabe mangfoldige rollemodeller for unge piger, og derfor deler de ofte billetter ud til piger på lokale musikskoler og den slags steder, når de er ude og optræde, fortæller Nana: - De små tøser skal opleve forskellige udtryk, som ikke nødvendigvis er Katy Perry, Taylor Swift eller whatever. I 2017 spillede HUN SOLO både på Smukfest, SPOT Festival og Roskilde Festival: - Roskilde bad om noget spektakulært, så vi valgte at gøre en fortsættes
Foto: Line K. Hvid
undtagelse med formatet. Vi samlede et hold af super kompetente kvindelige musikere fra forskellige bands, som skulle spille for alle fem artister. De havde aldrig spillet sammen før, og i ugerne op til showet var der virkelig pres på – jeg døde 17 gange i ugen op til – men i sidste ende blev det til fem helt fantastiske koncerter i et stuvende fyldt Avalon telt. Ved siden af festivalerne turnerede HUN SOLO på tværs af de danske scener og i udlandet – to koncerter i Pakistan og tre på Færøerne. - Der er sket en masse ting, vi aldrig havde forestillet os, som f.eks. turnéen i Pakistan. Shit man – på udenrigsministeriets hjemmeside står der bare: Don’t go! Men vi tog afsted alligevel. Vi bookede en lokal kvindelig musiker, og vi lærte at synge en af hendes sange på urdu. Det var alt sammen meget sjovt og kaotisk, og publikum i Islamabad og Karachi var helt vilde og sang med i vilden sky – selv på de danske sange! Vi var også i pakistansk morgen-TV, som bragte 45 minutter kun med HUN SOLO. Det var vildt og en kæmpe oplevelse. Få måneder senere stod Færøerne for skud. Det var en anden type oplevelse, fortæller Nana:
- På Færøerne spillede vi bl.a. i et missionshus. Vi har altid stor variation blandt de artister, vi har med, og Greta, den lokale artist, spillede og sang virkelig smukt og blidt. Bagefter gik Iris Gold på scenen og blæste folk bagover med store armbevægelser og sin sprudlende hippie hop. Færingerne tog super godt imod os alle, men de er et stilfærdigt folkefærd – ikke ligesom i Pakistan!
EXTRAVAGANZA OG HUN SOLO RECORDS Lørdag den 9. november på Forbrændingen i Albertslund præsenterede HUN SOLO et helt igennem unikt show under den passende betegnelse EXTRAVAGANZA. Eventet bød bl.a. på den amerikanske kunstner og aktivist Madame Gandhi, fortolkende skuespillere og improviserende instrumentalister, talks, folkekøkken, DJ’s og selvfølgelig HUN SOLO koncerterne. I omfang var eventet det største, de nogensinde har sat op, fortæller Nana: - Det var så vild en aften! I alt var der 14 kunstnere igennem møllen. Det var et overflødighedshorn af forskellige oplevelser, som gled over i flere oplevelser til langt ud på natten. Det var lidt et eksperiment – det er jo kendetegnet ved HUN SOLO, at vi udvikler konceptet og prøver ting af, og det gjorde vi virkelig med dette event. Det var en enormt fed tretrinsraket, hvor
musikernes sange først blev fortolket af skuespillere, hvorefter instrumentalister improviserede over teksterne, som man så kunne genkende til koncerterne. Det var et kunstnerisk interessant og relevant projekt, som samtidig var enormt tilgængeligt – man skulle ikke være musiknørd for at forstå det. Det var meget direkte. EXTRAVAGANZA er endnu et eksempel på det stærke artistnetværk og de eksperimenterende og innovative kræfter i HUN SOLO – og det stopper ikke her. Et pladeselskab er også etableret, fortæller Nana: - Vi arbejder med mange forskellige artister – små og store, hele pakken – og vi hører indimellem, at kunstnere ikke er tilfredse med deres samarbejder. Vi kender den sindssyge proces, man går igennem som kunster omkring en udgivelse - vi kender det hele, og vi kan tage os af det. Vi ønsker at lave et label, hvor man bliver mødt og forstået – og selvfølgelig også et label som sparker røv og udgiver en masse fantastisk musik! HUN SOLO Records har allerede udgivet et album og tre singler, senest den 22. november med udgivelsen af Nana Jacobis egen Sneblind med tilhørende musikvideo fra hjemstavnen i Nordjylland.
PR & PROMOTION: 5 GODE RÅD TIL DIY-MUSIKERE
SEBASTIAN FIBIGER
• MED SEBASTIAN FIBIGER FRA TAMBOURHINOCEROS Lige meget hvor god din musik er, så taler den ikke for sig selv. Som band er man nødt til at gøre sig bemærket, hvis man vil have omtale, spille jobs og opbygge en fanbase. Her bliver du rustet til at udforme din egen PR-strategi. Af Jens Obel PR og promotion er ikke nemt, og man må ikke underkende de kontakter og evner, som en professionel promoter og et pladeselskab besidder. Til gengæld er det noget, som du sagtens kan have succes med på egen hånd. Her giver Sebastian Fibiger fra det danske indie-pladeselskab Tambourhinoceros 5 gode råd om PR og promotion til DIY-musikere.
5 RÅD FRA PR-AGENTEN Alle bands har en god historie. Det handler om at kigge indad, og finde den unikke fortælling: Spiller I en genre, der aldrig er blevet spillet før? Består jeres band udelukkende af familiemedlemmer? Har jeres trommeslager vundet håndværker-VM? Så længe fortællingen kan vinkles naturligt ift. musikken, så er der ingen grænser for indholdet. Gå ud fra, at I er en dråbe i havet, siger Sebastian, hvad er der specielt ved jer, og hvordan skiller I jer ud? Her er hans 5 gode råd til PR og promotion:
1. SKRIV MEDIEHISTORIEN TIL MEDIET: PRESSEMEDDELELSEN
Når man vil lande presseomtale, handler det om at sætte sig grundigt ind i det medie, man prøver at nå. Undersøg hvilke musik-historier mediet i forvejen dækker, hvordan de skriver deres artikler, og hvordan de journalistisk er bygget op. Herfra handler det især om at skrive den ”gode historie” om sit band og integrere historien i den pressemeddelelse, man sender ud til mediet. Lad historien være udgangspunktet for pressemeddelelsen fremfor at fokusere for meget på jeres egen
band-biografi (det biografiske hører mere hjemme i en bandbeskrivelse). Rigtig mange nye bands blander bandbeskrivelsen og pressemeddelelsen sammen.
2.
FIND MULIGHEDERNE I MEDIEBILLEDET: TARGET LISTEN Vi lever i et snævert mediebillede, hvor relativt få medier beskæftiger sig direkte med musik. Derfor er det vigtigt, at I målretter jeres indsats. Læs nogle musikmedier, og find ud af, hvad de tilbyder af platforme for omtale. Find ud af, hvor I passer ind, og lav en target liste over medier og segmenter inden for de medier. F.eks. har Soundvenue ugens “Top Tracks”, Gaffa har “Bedst Lige Nu”, og Undertoner har “Fredagssinglr” – 3 gode platforme til at få eksempelvis en musikvideo vist til et bredere publikum.
3. FØLG OP PÅ OMTALEN: CONNECT THE DOTS
Det er begrænset, hvad et godt PR-resultat kan gøre, hvis man ikke har noget at følge det op med, som f.eks. en SoMe indsats, en video, nyt materiale eller en kommende koncert. På Tambourhinoceros arbejder vi meget ud fra filosofien ”connect the dots”, hvilket grundlæggende betyder, at man som artist i 2019 bør tænke holistisk over sit brand. Alt hænger sammen. I PR-øjemed er det derfor vigtigt, at resultater hele tiden følges op, at man poster dem på sine sociale medier, og at man fremstår kontinuerlig og aktuel i sin kommunikation udadtil.
4. VÆR I GOD TID: EN TOMMELFINGERREGEL
Det er en god tommelfingerregel, at hele pressepakken skal være klar minimum 2 uger før en singleudgivelse – albumudgivelser kræver endnu længere tid. Journalister har begrænset tid, så man er nødt til at være tidligt ude. Det er typisk, at journalister ikke svarer, før man rykker dem anden eller tredje gang, og det er derfor vigtigt at have noget tid at løbe på. Nogle gange også bare for at kunne få et afslag og så stadig have tid til at lande et andet medie.
Sebastian arbejder til daglig for det danske indie-label Tambourhinoceros og har en baggrund som promotion manager ved Friendly PR og det engelske pladeselskab PIAS Recordings. Han har været dansk PRagent for internationale navne som Beach House, Father John Misty og Cigarettes After Sex. Sebastian er selv aktiv musiker i bandet Marshall Cecil, der bl.a. har spillet på Roskilde, SPOT og Reeperbahn Festival. Links: tambourhinoceros.net
5.
GØR DET NEMT FOR MODTAGEREN: EN GENEREL POINTE Når man skriver mails ud til journalister, er det vigtigt at formulere sig så kortfattet og præcist som overhovedet muligt. Derudover er det en god idé at samle alle sine presseassets i en Dropboxmappe eller Google Drevmappe, som man så linker til i mailen til journalisten. Med presseassets menes musikken, videoer, pressebilleder, artwork, labelcopy og ISRC-koder – alle de relevante ting. Journalisten skal kunne åbne mailen, og så skal alt, hvad de behøver for at kunne skrive en eventuel artikel, fremgå. Det er smart at linke til en ekstern Dropbox- eller Google Drev-mappe, så man ikke er nødsaget til at vedhæfte tunge billedfiler eller lignende direkte i mailen. Det er en generel pointe, at det skal være nemt for modtageren.
MUSIKFORLAGET BINDELEDDET I DET MUSIKALSKE ØKOSYSTEM Af Jacob Aarosin Hansen
Du kender sikkert pladeselskabet, bookeren og manageren. Men ved du hvad musikforlæggerens rolle er i det store musikalske økosystem? I oktober offentliggjorde Seismonaut en rapport der skal kortlægge Musikforlæggernes rolle som bindeled mellem komponister, sangskrivere og det kommercielle marked. I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan musikforlæggerne skaber værdi for den samlede musikforretning. Musikindustrien udgøres af et komplekst økosystem af mange forskellige aktører, hvor nogle er mere synlige end andre. Blandt disse aktører er musikforlæggerne, som i mange tilfælde udgør bindeleddet mellem en sang og et internationalt eller lokalt marked. Sangskriverne og musikforlæggerne opererer ofte bag kulisserne som dynamiske bagmænd, alt imens pla-
deselskaberne beskæftiger sig med artisterne og udgivelserne, som er den synlige del af fødekæden. Forlagsarbejdet foregår dybt inde i musikindustriens maskinrum, og det kan være svært at forstå musikforlæggerens rolle i det samlede økosystem. Ikke mindst i dag, hvor de samme selskaber ofte varetager flere roller i værdikæden, f.eks. som kombineret musikforlag, managementbureau og pladeselskab under ét tag. Selvom musikforlæggerne er usynlige for de fleste, spiller de en vigtig rolle i udbredelsen og kommercialiseringen af dansk musik.
MUSIKFORLÆGGERNES ROLLE Musikforlæggerne er historisk et af de ældste led i musikkens værdikæde. Helt fra begyndelsen var det musikforlæggerne, der stod for at levere repertoire i form af tekst og noder til de klassiske orkestre. Senere, da det blev muligt at indspille og distribuere
musik, var det ligeledes musikforlæggeren, der stod for at levere repertoire til de nye pladeselskaber og artister. Begrebet A&R, som står for Artist og Repertoire, stammer fra denne tid, hvor det ikke var ualmindeligt, at den samme sang blev anvendt af adskillige artister på forskellige markeder, og blev genudgivet med andre artister gennem årene. Musikforlæggerens handelsvare nummer ét har således altid været gode sange og kompositioner, fordi den gode sang og værk kan genbruges og udgives i mange forskellige versioner og kontekster. Udbredelsen af sangene og den efterfølgende indkassering af copyrightindtægter er benzinen i musikforlæggerens motor. Da udbuddet af musik er enormt, er konkurrencen tilsvarende benhård. Det er derfor afgørende for en musikforlægger at have et stærkt og mangfoldigt netværk af mulige aftagere. For en dansk musikforlægger skal dette netværk række langt ud over landets
FORRETNINGSFUNKTIONER TÆT PÅ DEN SKABENDE KUNSTNER MUSIKFORLAGET tjener traditionelt penge på at sikre sig rettigheder til et katalog af attraktive værker. Forlaget får andel i de royalties, der udbetales, når værkerne fremføres i det offentlige rum, eller licenseres til andre, f.eks. til pladeselskaber, tv og film. PLADESELSKABET tjener penge på at producere, markedsføre og distribuere musikindspilninger. Forretningsmodellen består i at opbygge et katalog af populære indspilninger ved at investere i talentfulde artister og sikre dem et attraktivt repertoire af sange. BOOKEREN tjener penge på at arrangere live-koncerter for artister. Her handler det om at sikre artisten de mest attraktive og bedst betalte jobs. Bookerens forretningsmodel består i at modtage en fast andel af artistens honorar. MANAGEREN er bindeleddet mellem artisten og de øvrige aktører i værdikæden. Manageren hjælper artisten med at optimere sin karriere som helhed såvel som værdien af den enkelte kontrakt. Manageren får en fast andel af artistens indtægter. HYBRIDEN En del musikselskaber kombinerer flere funktioner under ét tag. Enkelte kombinerer alle services i én virksomhed og kalder sig 360 graders musikselskaber.
grænser, da hjemmemarkedet ganske enkelt er for lille. Netværket er musikforlæggerens primære levebrød - naturligvis kombineret med et godt og salgbart katalog af sange og kompositioner. I dette netværk er alle samarbejdspartnere gensidigt afhængige af hinanden. Det betyder, at varig succes bygger på lange, tillidsfulde og personlige relationer mellem folk på tværs af kontinenter. Musikforlæggerne har ansvaret for følgende arbejdsområder: • At udvikle sangskrivertalenter og facilitere musikproduktion og sangskrivning Hvordan: Musikforlæggeren kan eta-
blere samarbejder mellem sangskrivere/komponister, så deres muligheder udvides, og de dygtiggør sig. Musikforlæggeren kan også være med til at organisere sessions eller camps, hvor dygtige sangskrivere, komponister og producere mødes og udvikler musik sammen. • At udbrede sangene (placeringer og synkronisering) Hvordan: Musikforlæggeren kan pitche sange til forskellige afsætningskanaler såsom pladeselskaber, artister, film, reklamer og meget andet. Typisk vil en musikforlægger afsætte den samme sang til mange forskellige formål, hvilket også omfatter at licensere sangens tekster og noder til sangbøger og meget andet. Musikforlæggerne kan også tage imod bestillinger fra plade-
selskaber, filmproducenter eller andre som søger en bestemt type repertoire. Musikforlæggerens internationale netværk er her en altafgørende faktor. • At sørge for administration, registrering og licenseringer Hvordan: Musikforlæggeren håndterer alle nødvendige registreringer af værkerne og indgår licensaftaler med pladeselskaber og andre, der anvender musikken. Ofte indgår forlæggerne aftaler med andre forlag (såkaldte sub-forlag), som opererer på vegne af musikforlæggeren på aftalte markeder. • At indkassere indtægter Hvordan: Musikforlæggerne sørger for at monitorere og rekvirere sangenes indtægter fra de forskellige markeder, oftest gennem forvaltningsselskaber. I Danmark har vi Koda til dette formål, men Koda kan ikke fange alle indtægter på alle markeder. Musikforlæggeren sørger for, at alle indtægter kommer hjem til rettighedshaveren.
MUSIKFORLÆGGERNE I DANMARK De kommercielle musikforlag i Danmark er organiseret i foreningen Musikforlæggerne, som i dag tæller 30 medlemmer. Warner/Chappell, Music Sales (i Norden EWH) og EMI (ejet af SONY/ATV) er de eneste større musikforlag med udenlandske ejere, der er medlem af Musikforlæggerne. Af andre forlag kan nævnes: GL Music, Edition Wilhelm Hansen, Sundance Publishing, Tigerspring og Iceberg Publishing som alle er brugt som case i rapporten. I Danmark er musikforlæggerne inde i en opblomstring, og både artister, sangskrivere, komponister og producere får i stigende grad øje på musikforlagenes rolle og værdiskabelse i den samlede musikforretning. I takt med den digitale udvikling i musikbranchen har musikforlæggernes rolle udviklet sig til at være mere dynamisk, fordi de favner en bred vifte af services og har et øget fokus på samarbejdet mellem sangskriver og artist. GL Musics partner og Publishing Director, Christian Fløe Svenningsen mener dog samtidig at teknologien og digitaliseringen har gjort det sværere for nye sangskrivere, at tjene penge på deres arbejde. - Det vil tage nogle år og store kampe på politisk plan før man kommer tilbage til de dage, hvor sangskriveres indtægter måler sig med tidligere, fortæller han.
- Derfor står man også med en udfordring med at skulle forklare nye sangskrivere på vej frem, at det er hårdt arbejde at skabe en karriere. Det tager typisk 2-4 år at oparbejde et godt indtjenende katalog med sange. Som sangskriver er der derfor lang vej fra sangskrivning til udgivelse til royalty indkomst, tilføjer CEO og founder, Lasse Lindorff.
HVEM TJENER PENGE PÅ EN SANG OG HVORDAN? En sang består grundlæggende af to elementer, som begge skaber økonomisk værdi: • En komposition (et værk) • En lydoptagelse (en master) Til hver af disse elementer knytter sig nogle rettigheder: • Kompositionen/værket er beskyttet af ophavsret, som tilgår sangskriveren/komponisten og i mange tilfælde musikforlæggeren. Rettighederne består af fremførelsesrettigheder, mekaniske rettigheder og synkronise-
ringsrettigheder. Fremførelsesrettigheder giver sangskriveren/komponisten kompensation når værket spilles i offentligheden, f.eks. i radioen eller på en cafe (udbetales fra Koda). Mekaniske rettigheder, forvaltet af the Nordic Copyright Bureau (NCB) betales fra pladeselskaber, som har fået licens til at indspille værket. Synkroniseringsrettigheder opstår når værket licenseres til reklamefilm, spillefilm, tv, computerspil og meget mere, og forvaltes enten af NCB, musikforlaget eller komponisten selv. • Lydoptagelsen/masteren er beskyttet af masterrettigheder, som ejes af pladeselskabet. Det er altså alene pladeselskabet, der har retten til at markedsføre og sælge den pågældende indspilning. Pladeselskabet tegner typisk kontrakt med artisten. Artister og musikere på indspilningen kompenseres via Gramex, mens sangskrivere som nævnt før kompenseres via NCB. Læs hele rapporten på www.issuu. com/musikforlaeggerne.
MUSIKFORLÆGGERNE ER BRANCHEORGANISATIONEN FOR DANSKE MUSIKFORLAG. Foreningen blev stiftet i 1931. Foreningens formål er at varetage danske originalforlags interesser af faglig art og at fremme et loyalt og kollegialt samarbejde mellem medlemmerne. Musikforlæggerne er repræsenteret i de ledende organer i rettighedsorganisationerne Koda og Copydan Tekst & Node og er medlem af Nordisk Musikforlæggerunion samt International Confederation of Music Publishers (ICMP). www.musikforlaeggerne.dk
VEJEN TIL TOPPEN
AF HITLISTERNE! INTERVIEW MED PRODUCER JEPPE PILGAARD Den kommercielle musikverden er international, den er samarbejdende, og så rummer den muligheden for at nå helt til tops – også for unge danske artister og bands. Ikke mindst hvis man ved hvad der skal til. I denne udgave har vi taget en snak med den prisnominerede producer, Jeppe Pilgaard, om det at skabe musik og artister, der rammer hitlisterne. Af Ricco A. Jensen Bag de ca. tre minutters musik, der udgør den tidsmæssige ramme for sange på toppen af hitlisterne, gemmer sig ofte et komplekst samarbejde: der kan være en eller flere producere, en artist, en række sangskrivere, et pladeselskab, publishers osv. Det er en målrettet proces, i et netværk, der spænder på tværs af landegrænser. Jeppe Pilgaard er en af de danske producere og sangskrivere, som har fundet sig til rette i dette netværk, der udgør den kommercielle musikverden. Spørgsmålet er dog, hvordan maskinrummet egentlig ser ud i denne verden: - Jeg har to forskellige fokus som producer og co-writer; det ene er med artister, som jeg har management på, og som jeg udvikler og forbereder på branchen, samt vejleder i hvad det vil sige, at være en kommerciel artist. Det andet er sessions med alle mulige forskellige danske og internationale sangskrivere og artister, som udgangspunkt med henblik på at pitche sangene ud til artister rundt omkring i verden. - Sidstnævnte er i mit tilfælde som regel i København, hvor vi typisk er 3-4 mennesker i en session. Som udgangspunkt har vi imellem 6 til 14 timer, hvor der bliver skrevet og produceret en sang fra scratch. Mit fokus der er hovedsageligt produktion, den over-
ordnede struktur og arrangementet på sangen, og de andres er topline (melodi) og tekst, hvis man skal dele det lidt groft op. Nogle gange er der en artist med i sessionen, og så prøver man ofte at skrive til ham/hende, og så styrer han/hun i en eller anden grad den overordnede retning. Når en session er færdig, har man som regel en hel sang og en demo, der er ret langt i processen. Herfra har jeg noget der ligner 1-2 dages efterarbejde, hvor jeg går i dybden med vokalerne, arbejder på detaljer i produktion og mixer indtil demoen af sangen lyder som noget der ligner en færdig master. Herfra er sangens videre forløb ude af mine hænder, og min og de andres publishere tager over, hvor de prøver at få pitched sangen til så store artister som muligt.
AT FINDE ARTISTEN OG HITTET At arbejde i sessions med andre sangskrivere og producere, er et udbredt fænomen internationalt, som i stigende grad også har vundet indpas herhjemme. Bl.a. i Aarhus hvor Aarhus Calling (se Mer’ Monitor! 39), siden
2016, i forbindelse med SPOT Festivalen, har skabt en stærk platform for at udvikle danske talenter i samarbejde med internationale top sangskrivere. Sangen ”Vente Pa’Ca”, som Ricky Martin i 2016 nåede toppen af hitlisterne med, blev således skrevet i en session under Aarhus Calling. Session-tilgangen er én måde at gå til den kommercielle sangskrivning på. En anden er, at finde og udvikle artister, som også er en del af Jeppe Pilgaards fokusområder. Et nærmest perfekt eksempel på denne tilgang, er hans arbejde med artisten Clara og hittet ”What They Say”. Et eksempel der også viser hvor tilfældigt den slags samarbejde kan opstå. Jeppe fortæller: - Min kæreste så en 15-årig Clara synge til en koncert på en talentskole, som Clara på daværende tidspunkt gik på. Clara og jeg kom i kontakt, og jeg inviterede hende ned i mit studie i Aarhus, hvor vi første dag arbejdede videre på en ide, som hun havde. Der var ingen akkorder eller form på
Går man som band i samlet flok, har fokus og spiller godt, så er man godt på vej. Der er dog to afgørende ting der skal være på plads, for at gøre sig i den kommercielle verden, ifølge Jeppe: - Hvis jeg skal komme med et råd, så må det ultimativt bedste være, at man altså sagtens kan nå ud til et publikum og på den ene eller anden måde lave kommercielt musik, uanset lydbilledet og genre, hvis bare man opfylder to meget enkle ting: formen og længden af sangene skal være lignende sangene på hitlisterne og i radioen. That’s it! Det kan være svært, men det er de to helt afgørende elementer.
AT OPTIMERE OG UDNYTTE MULIGHEDERNE
sangen, bare et vers og et omkvæd. Den første session gik godt, og vi besluttede at mødes igen. Herfra blev det til mange sessions og rigtig mange timer i studiet, hvor vi bl.a. fik lavet ’What They Say’. At sangen gik hen og blev et hit, skyldes ikke kun at det er en god popsang, men ligeså meget det målrettede arbejde Jeppe gjorde for at pitche og placere sangen hos de rette samarbejdspartnere. Det er her den kommercielle sangskrivning skiller sig ud fra den sangskrivning vi kender fra mange upcoming bands og artister. Jeppe forklarer: - Vi er tilbage i starten af 2016, så jeg var stadig relativ ny i den her del af musikbranchen, men jeg havde kort før vores samarbejde fået en dialog med Sony Music, som jeg tog over og præsenterede vores demoer for. De var meget interesserede, og kort tid efter tilbød de en kontrakt, som i første omgang blev til en udviklingskontrakt, hvor jeg i omkring halvandet år var mellemled, og så kom den ”rigtige” pladeselskabskontrakt imellem Clara og Sony lidt senere.
BANDS KAN OGSÅ – HVIS DE HOLDER SIG TO SIMPLE TING FOR ØJE! Det er ikke et helt ukendt fænomen, at en ung artist bliver ’fundet’ af en producer og et pladeselskab. Faktisk er det nok så udbredt, at mange musikere i bands ikke tænker den kommercielle vej som en mulighed. Der er da også en række helt praktiske grunde til, at man ikke ser bands så ofte i den slags
samarbejder, som Jeppe forklarer: - At arbejde med artister i forhold til bands er for mit vedkommende to meget forskellige ting – i hvert fald hvis bandet er af den slags, hvor alle mand som udgangspunkt er med i den kreative proces. Først og fremmest er det rent lavpraktisk nemt at mødes med en artist, dialogen er ligetil, og det er hurtigt at finde datoer og tidspunkter for sessions. Dernæst er det rent kreativt også forholdsvist simpelt, hvis artisten ved, hvad han/hun vil. Sidst, men ikke mindst, er der også ret stor forskel på om man skal have fløjet en artist eller et helt band til udlandet til fx sessions. Ifølge Jeppe Pilgaard er der dog ingen grund til at udelukke mulighederne. Der findes gode eksempler på succesfulde bands der har sin helt egen lyd, men som stadig kan siges at lave kommerciel musik, bl.a. The Minds Of 99. Det kan sagtens lade sig gøre med bands, men det kræver den rette tilgang: - At arbejde med bands er mindre typisk fordi det oftest er mere omfattende på mange måder – også for pladeselskaberne. Men det betyder ikke, at bands ikke er interessante, heller ikke for mig. Jeg har adskillige gange arbejdet med bands, og jeg synes faktisk det kan være rigtig interessant. Står man med det rigtige band med den rigtige dynamik internt, kan det blive virkelig spændende, især hvis de spiller godt, og man kan opnå et next-level blend af at optage på den gode gammeldags måde og programmerede lyde og beats.
Jeppe Pilgaard var i foråret 2019 nomineret til Carl-Prisen som Årets Producer, for sit arbejde med Clara.. Carl-Prisen uddeles af Musikforlæggerne i Danmark, og gives til danske komponister og sangskrivere, der i det foregående år har udmærket sig indenfor alle genrer – lige fra klassisk musik over rock og pop og til børnemusik. Desuden vandt Clara en DMA i kategorien ’Årets Nye Navn’. Han har allerede en lang liste af samarbejder i bagagen, som ud over Clara tæller bl.a. ANYA, Alexander Oscar, Nichlas Sahl, Stefan Hjort, Citybois m. fl. og arbejder samtidig med stort fokus på det internationale, bl.a. sammen med Cutfather og en masse succesfulde, internationale sangskrivere. Faktisk har Jeppe tre sange, som han har produceret og er co-writer på, med i de amerikanske MTV-serier ‘Are You The One’ og ‘The Hills’. Kommerciel sangskrivning er dog et stærkt konkurrencepræget miljø. Derfor handler det om at være effektiv, optimere og hele tiden blive bedre til at nå ind til kernen af de tre minutters musik, der udgør rammen for et tophit. Det er den proces der har Jeppes fokus den kommende tid: - Mit fokus det næste stykke tid er, at skærpe min effektivitet og hæve mit niveau som producer. Jeg er netop blevet færdig med at bygge mit helt eget super-studie i Aarhus, som er bygget helt fra bunden i samarbejde med en professionel akustiker. Det har optimeret mine forudsætninger og arbejdsvilkår en hel del, så det ser jeg frem til at få udnyttet. Derudover er der også et par sange på hold til nogle ret store, internationale artister, men mere konkret kan jeg ikke rigtig sige lige nu.
TOBIAS
Foto: Sophie Hardinger-Monji
sig om sig selv. Det handler nærmere om at få en styrket udgangsposition. Derfra handler det, ifølge Tobias, bare om at gribe mulighederne når de opstår, også hvis det betyder at du må gå nye veje:
ALBERT:
TÆTTERE PÅ SIN
- En vigtig erkendelse er vel nok at der ikke er to dage som er de samme, hver dag byder på nye muligheder så vær beredt på at gribe dem og hvis du ikke kan nå, så må du omstille dig! Det lyder måske lidt hårdt, men for Tobias er tanken bag mere et spørgsmål om at åbne sig for nye muligheder, som han forklarer:
EGEN HISTORIE
"Move over Christopher! Her kommer Tobias Albert" Sådan skrev Karrierekanonen om den unge sanger og sangskriver, som i 2018 var en af de tre vindere af Karrierekanon-finalen på Smukfest. I år var han så tilbage på P3 Scenen, og vi tog en snak med ham om det seneste års karrierevalg – et år der bl.a. har budt på det, at lære sig selv at kende.
- Hvis jeg ikke kan nå, så må jeg omstille mig, er måske en smule forkert formuleret. Det er mere en bøn til at udvide sin horisont og kreative spillebane, jeg vil argumentere for, at i processen om at skulle ‘omstille’ sig, er det så vigtigt bare at sætte sig ned og øve sig, altså når man ikke føler sig så kreativ.
Af Ricco A. Jensen Som vinder af Karrierekanonen skriver man sig ind i et flot og prestigefyldt selskab. Tænk blot på navne som The Minds Of 99, Djames Braun og Marie Key, som alle tidligere har stået øverst på sejrsskamlerne. Det forpligter. Successen manifesterer sig dog ikke nødvendigvis dagen efter sejrsfesten, men kræver som minimum moden overvejelse over, hvordan de næste skridt i karrieren får størst mulig effekt. Det kræver at man ved hvad man vil og en smule kendskab til branchen. Som 20-årig sangskriver kan det sagtens være lidt af en mundfuld at kaste sig i lag med, som Tobias Albert selv fortæller: - Jeg tror ikke jeg ved så meget om den danske musik scene igen, jeg ved hvad jeg selv vil og det er at skrive, spille og udgive musik. Hos Karrierekanonen er man godt klar over at vinderne ikke altid har en klar karrierestrategi med i bagagen. Derfor er en af præmierne for sejren – ud over rotation på P3 og P6beat – man tilbyder vinderne skræddersyet karriererådgivning.
AT FINDE IND TIL SIN HISTORIE Der er som bekendt mange om buddet på den danske musikscene. Mange dygtige sangere, sangskriver, artister og bands. Og for en ung artist handler det, som for alle andre, om at skille sig ud fra mængden. For Tobias Albert
bestod en væsentlig del af karriererådgivningen derfor i, at finde frem til hvem han er som artist: - Jeg har brugt meget tid på at finde ind til det jeg affilierer mig selv med og grave min egen historie frem. Det sætter karrierekanonen dig bl.a. på sporet af ved hjælp af sessioner, hvor man snakker og stiller spørgsmål. Det er ret inspirerende at gå derfra med en klarere fornemmelse om sig selv. Jeg fokuserer fuldt ud på at skrive musik, det betyder en stor del for mig at de sange jeg lægger ud er nogle som jeg kan stå inde for og er stolte over. Alle har som bekendt en historie, men som artist eller band er en klar fortælling et vigtigt redskab i den måde man fremstiller sig selv på. Det kan du bl.a. læse mere om i artiklen ’PR og Promotion: 5 gode råd til DIY-musikere’ andet steds i dette magasin. For Tobias gav det bl.a. en vigtig erkendelse, som han kan bruge videre i sit virke som sangskriver: - Jeg har fundet ud af at min stil ikke er så singulær som jeg troede og igennem det har jeg lidt droppet bekymringer jeg havde om f.eks. at synge skrive på en bestemt måde, det åbnede virkelig op for min sangstemme da jeg indså det
ÅBEN DINE HORISONTER En klar forståelse af sig selv som artist, er dog ikke det samme som at lukke
ET ÅR MED STORE OPLEVELSER Perioden siden sejren i Karrierekanonen 2018 har dog ikke kun budt på at vende vrangen ud på sig selv, for Tobias Albert. Flere højdepunkter har gjort indtryk: - Højdepunktet har helt sikkert været at få en pladekontrakt og at få lov til at lave et projekt til udgivelse om ikke så længe. Også det at spille opvarmningskoncerter rundt i landet sammen med Hjalmer var helt fantastisk! - Det fedeste var at mærke hvordan publikum reagerede på den energi som opstod i sangene, det blev bekræftet for mig at man skal stole på sin mavefornemmelse når det gælder optrædener. Med den fornemme indledningsreplik fra Karrierekanonen, der sætter ham i forlængelse af en artist som Christopher, er der altså lagt i ovnen til en spændende fremtid for den unge sangskriver, og han er da også i fuld gang. Adspurgt her et stykke inde i efteråret hvad der foregår hos Tobias Albert, lyder svaret: - Han står i studiet, og derhjemme og ude med vennerne. Og han vil rigtig gerne ud i landet og spille, måske en dag for hele verden. Find Tobias Albert på www.facebook. com/tobiasalbertdk/ Find mere om Karrierekanonen på: www.dr.dk/musik/karrierekanonen
DR Ø M M E N OM E N M U SIK KR ÆVER HÅRDT ARBE K ARRIERE J DE
- INTERVIEW MED POP-DUOEN SOON Af Marie Louise Schmidt Jørgensen
Bandet Soon består af de to Århusianere August Møller Fogh og Andreas Bendix Wilson der for to år siden tog den store beslutning at flytte til København for at følge drømmen om en musikkarriere. Dette har både ført til en kontrakt med pladeselskabet Warner Music og bookingagenturet PDH Music. For to uger siden kulminerede deres relativt korte karriere med et gig som support for Phlake i Royal Arena for 9000 publikummer! Men hvordan kommer man dertil i sin karriere? Mer’ Monitor! har mødt bandet Soon til en snak om hvor de kommer fra, hvor de er på vej hen og hvad der skal til for at slå igennem som musiker.
DANNELSEN AF ET BAND August: - Det startede med jeg lavede en sang
på min tvillingesøsters computer, som jeg lagde op på Karrierekanonen som blev valgt til ugens kanon og blev spillet lidt i radioen. Jeg har aldrig skrevet eller sunget før, men altid spillet meget guitar. Men det gav mig blod på tanden og jeg fik lyst til at lave musik med et band. Jeg kendte nogle gutter der boede sammen der spillede guitar, bas og trommer, og så spurgte jeg dem om vi ikke skulle lave et band. August manglede en keyboardspiller og han lavede en liste over folk der kunne være mulige kandidater. Ud fra den liste faldt valget på Andreas. August havde hørt han spillede på lidt af hvert, og så ringede han ham bare op og spurgte om han ville være med i bandet. Andreas: - Jeg havde aldrig spillet keyboard før, jeg ved ikke helt hvorfor jeg var endt på den liste, men jeg producerede en del musik dengang. Jeg sagde ja til at spille keyboard, men håbede jeg kunne
ende med at producere og det er det så også endt med siden hen. August: Så var vi et band i et lille års tid hvor vi spillede nogle opvarmningskoncerter rundt omkring, men for to år siden fandt Andreas og jeg ud af, at det skulle være mig og ham.
FRA ÅRHUS TIL KØBENHAVN De havde begge høje ambitioner og de var enige om at de ville flytte til København, og det gjorde de så i efteråret 2017. Sådan blev fundamentet til Soon lagt og rejsen kunne begynde. August har fundet på navnet Soon og jeg er nysgerrig og spørger lidt ind til hvad det betyder og hvordan de vil definere deres musiske lyd; August: - Vi har heddet Soon fra starten, det er kort og internationalt, det er lidt anonymt, men samtidigt er der
"man skal kunne sluge sin misforståede stolthed "
noget spændende over det; Soon, det er noget der snart sker. Andreas: Vi har brugt lang tid på at definere vores lyd, været mange ting igennem. August: Den store ramme er popmusik… Indenfor popmusik er vi ovre i RNB-, Indie-afdelingen. Der er elementer af elektronisk popmusik og hiphop! Vores lyd er hårdtslående trommer, varme vokaler, bløde melodier. Vi går meget op i at vores musik skal føles inderligt og ærligt. Inspirationen til deres musik skal hentes i både syrede produktioner som James Blake og mere bløde sangskrivere. De vil gerne skabe et helt univers med mange forskellige elementer, der rammer bredt, men vigtigst er det at de kan lide og stå inde for det de laver. August: At the end of the day så handler det om at vi laver noget musik som vi synes er fedt, som vi har lyst til at høre i bilen. Det kan være selvrealiserende og terapeutisk, men drivet for mig er tit bare at lave noget der lyder fedt og noget musik jeg selv elsker at høre.
HÅRDT ARBEJDE BETALER SIG De to Århusdrenge har allerede haft masser af succes og står nu solidt med både en kontrakt hos Warner Music og PDH Music, samt en studieplads i et af de ældste musikstudier i København, i en herskabslejlighed på Frederiksberg. Vi taler lidt om hvor-
dan de allerede har fået den succes og om de har gode råd at give til andre der ikke er nået dertil endnu. Andreas: - Man skal starte med at finde hinanden som band, og lære at lave musik sammen og arbejde sammen. Vi startede med at lave omkring tres demoer hvoraf vi kun valgte at udgive fem af dem. August: - Hvis man ikke tager sig selv og sin musik alvorligt, er der ikke nogen andre der kommer til at gøre det. Et godt råd er at sætte sig ned med dem man laver musik med og tale om hvor man gerne vil hen. Det er vigtigt at alle giver den samme energi til projektet, har fælles mål og ambitioner. Når man er i gang er det vigtigt at ens musik kommer ud til så mange som muligt, så man skal bare spille sin musik for folk selvom det måske kan være lidt grænseoverskridende i starten. Andreas: - Ja og det er vigtigt at lytte til hvad folk siger, man tror nogle gange selv man har alle svarene, men man skal kunne sluge sin misforståede stolthed. For at nå ud i verdenen må man vise sin musik til verdenen, lytte og tage imod kritik. Drengene er enige om at det vigtigste er at man sætter sig nogle klare mål, udnytter hinandens talenter og gør det man hver især er bedst til. Derudover skal man være tålmodig og arbejde mega hårdt, for hvis ikke man vil det hundrede procent, er der bare nogle andre der tager ens plads.
Deres hårde og dedikerede arbejde har i hvert fald båret frugt, da de for et år siden rykkede ind i deres studie på Frederiksberg, var det med store navne som Phlake og Loui Winding som naboer. Dette førte venskaber og samarbejder med sig, der mundede ud i, at Soon for nyligt spillede sammen med Phlake i Royal Arena. En helt vild oplevelse for de to gutter der for første gang skulle stå på så stor en scene, med 9000 publikummers opmærksomhed rettet mod dem. Andreas: - Det var tyve gange så mange mennesker som vi nogensinde har spillet for. Det var helt vildt at træde ind på den scene og se noget man kun har set på film. August: - Det gav den vildeste energi og vi har aldrig fyret den så meget af! Det gik bare rigtig godt, selvom vi selvfølgelig var meget nervøse. Det har virkelig givet os et drive til at arbejde endnu mere i studiet og lave ny musik efter den koncert, for vi har virkelig lyst til at gøre det igen. Det er dét der er drømmen for Soon, barren er sat højt. De har ambitioner om at blive et internationalt band. Deres koncert i Royal Arena blev anmeldt med stor ros i GAFFA, og August og Andreas har både stjerneglimt i øjnene, passion og talent. Men også den disciplinerede arbejdsomhed det kræver at blive en succes, så der går nok ikke lang tid før vi får fornøjelsen af at se dem på den store scene igen.
Riff Studio
NICK`S NØRDERIER
HØRELÆRE For at holde mit gehør ved lige, så bruger jeg ChordProg. Det er en super app, hvor man bl.a. skal identificere akkordkadencer. Det er den eneste app jeg har fundet, der kan lige præcis det. Den kan varmt anbefales. Til at supplere med bruger jeg Complete Ear Trainer, da den byder på alle de klassiske øvelser indenfor den almen hørelære.
KLAVER Jeg er også meget glad for Piano Companion, der er en simpel klaver-
En af mine favoritapps er Riff Studio. Det er en øve-app, hvor man kan ændre toneart og tempo på sine mp3’er og gemme det i playlister. Man kan også loope et udvalgt stykke i en sang, så man f.eks. kan køre en guitarsolo i ring og samtidig have den i nedsat tempo og i ændret toneart. Det er næsten helt perfekt, til hvis man spiller i et coverband. Den eneste ulempe er, at man ikke kan bruge den til streamet musik.
GuitarTuna
DB-MÅLER En anden praktisk app er en dB-måler. Jeg har kalibreret min med en ”rigtig” dB-måler, da de ofte skyder lidt ved siden af, hvis appen ikke er kalibreret til den specifikke telefon. Den er både brugbar i koncertsammenhæng og i øvelokalet, så man kan sikre sig, at lydniveauet altid er i den sikre ende.
SYNTH Der findes naturligvis et utal af alternativer til de nævnte. Og nogle gange støder man ind i mere unikke apps end andre. Den mest spøjse apps, jeg har fundet hedder Hexpress. Det er i princippet en synth, der er forklædt som et abstrakt klaviatur. Det er en sjov og æstetisk app. Så god jagt i din appstore
ChordProg
Alle har brug for en instrument-tuner. Her er jeg mest vild med InsTuner. Den har et hav af muligheder og er samtidig både simpel og præcis. Ellers er det oplagt at bruge GuitarTuna, Boss Chromatic Tuner eller TC’s tunerapp.
ØVE
Piano Companion
TUNER
app. Det er altid praktisk at have nogle tangenter i nærheden, hvis man enten skal finde en toneart eller notere nogle toner ned. Der findes mange fine klaverapps derude.
Instuner
Jeg er vild med apps. Faktisk så vild med dem, at jeg ved nærmere eftertælling må konstatere, at jeg har 227 apps på min smartphone. Mange af dem er musikerrelaterede apps, som jeg bruger til dagligt i mit liv som musiker. Jeg henter gerne flere af samme type app, for herefter at teste hvilken der er den bedste til mit behov. Så til dig, der søger inspiration til nye apps, så er her et par fifs:
Boss Chromatic Tuner
APPS?
Hexpress
Af Nick Siriwadh