Mer' Monitor! 34 by MONO

MER’

MONITOR!

DECEMBER 2017

BIZCRUNCH:

@MISTERHOLM - OM VÆKSTLAG, ROCK OG RADIO, SIDE 9-11

STREAMING - GAV GREGERS SIT GENNEMBRUD I SYDKOREA! SIDE 6-7

PLAYLISTER - DEN NYE VEJ TIL HITLISTERNE? SIDE 8-9 LÆS OGSÅ: SKAL DIN SANGSKRIVNING PÅ VÆRKSTED? + FÅ HUL IGENNEM TIL FLERE SPILLEJOBS + BAGSIDEKLUMMEN: NICK`S NØRDERIER

34 1

maj/juni

2011

MAJ/JU

MER’

OKT/NO V2011

MER’

NOV/DEC 2010

MÅNEN!

FEB/MARTS/APR 2012

REFSHA

UDVIK LIN

AF MAR TIN

JULI/AUGUST 2013

LEN FE STIVAL PÅ REF EN: , SIDE

SHALEØ

12-13

En vok

Af Sune

BR Show us the MONEY…08

Bizz-Crunch: KIS S KIS

AF STE FFE

sende

Rasmusse

vækstlag

n s.6-7

sfestiv

al i det

sydves

N RAS MUSSEN

R MED

TIL VÆ

FESTIV

AF LAS SE DAH L,

tjyske

FLADEN

MUUDR?DYHR + BLU i KRY STAALE I BERLIN ELIGHED & E NIELS FOR PO ESP LKU GLE NS BAK TILFÆLDBR ROY ProMET JESPE MED ORA MøDER AF mus er AL 2012 + IGHE KK BIZZ-CRUNCH: 2012 REER! D – DE 9OTBUD... UPcOM klar SPE JL , BIG BUS ROCK VÆ ING ScE SCHOOL ROCKS 2010 klivet ISL AN INESS BLUESPOT – NOK AF AT IND I MUSIKKEN: DVEJEN Klub Husfre til musi BORN CITY CLASH DENNEN, KILLERS KLU HOLM DA JEG FIK D – DEL III d - en 0 MM OM NOGET-

FOR-NOGET

RELATIONEN

AF PETER

OG EN MASSE

(AVALYN) SIDE

BANDS

BIZZCHRUNC .. Byrialsen, forsanger i Lis Er Stille, side 4-5 Af Martin Og meget mere.... H: BUSINES AF KENNET 1

BIZZ-CRUNCH

MATHIASEN

4-5

AF KENNETH MADSEN S. 8-9

SEKS BYER

ER EN KRUKKET FORSANGER H MADSEN

DEN SMUKK

Kan ikke leveres: Dagens enogtyvende nyhedsopdatering, side 14-15

, SIDE 14-15

ESTE LIVE

CAMP OG

AF STEFF

EMAS R MOD PENG

SIDE 14-15

EN WEEKEND MED BLÅT BLOD OG SORT METAL EN OPRØ ! NCH: RPORTRÆT AF NORDISK RØV!BIZZCRU S,++BAN DSIKKE DU ER ALENE... SOUNDSTERS – G SPARKER & BRA LVÆRELSE OF VINYL NDS RE HOTE SCOACHIN THE RISE AND RISE IKKE SMAD FOR BAND

+ KILLERS MEGET MERE. 1.

KLUMME M.M. SÅ HVOR CH: MÅ JEG + BIZZCRUN ...? + MERE MERE, CHEF

SIDE 10-11

OH NO ONO AF KRISTOFFER ROM,

MMAF EN HOLM 26. MAJ DA JEG FIK NOK VÆRE UN UNDERGRUND . E MMAT CARST 4-5 AF MOSES . GR DER JENSEN UN USSEN, SIDE AF LENE ETHELBERG 7-8 EN RASM KINERNE! O. LUXHØJ AF STEFFEN RASMUSSEN S. 4-5 , SIDE

SURVIVOR -

SIDE 12-13

KENNETH MADSEN

S 201 5

VEJE

, SIDE 4-5

SIDE 7

VIR KE RAMMER MH I SMUKKSO

MART

FRIV TIRS ILLIGE L AVER AF THO DA RBJØR G S TU N N FOR -R A SBE G RG, DIO SIDE 10 N INTE RVIEW IND I AF LEN MUS MED E ETH ANDE IK ELBERG RS WA KEN , SID AL M E 14HRÉN 15 AF RIC A CO A. GT JENSEN TIL MUS , SID BIZZ E4 IKER -C 2015 RUNCH: EN AF KEN NETHI K RN,YSTA MADSE + ME GET SIDE LKU 8 MERE GLE N

AT VÆ FIK NOK AF RE UN MADE IN DERG RUND SÅDAN – DEL ESBJERG UNDG II ÅR MAN FESTIVA SUCC L VOLU CIA ES M LE AL SPE

S KISS PLADNYE EDEN R OVER UG ”HVADR UNDE KSTLAG DEo AndiSO Af Ricc S BANDSEN:AF ULME ER DET BAG MIX - viser vejen til Af SNÆVA e Jens CIA R ALBERTSSON TO VER LEETMEDIE MAR BUMSESTIL SIDE 12-13 I KAN… succes! (MIMAS en s.12-13 DENER JENSEN, TIN BUCK RRICCO CKS) SIDE HEEGAA SOM ING BEA.DR OG LOC AF FINDES & DADRO 6-7 EN AN UND TEMA: PÅ VEJ MOD SPOT 2011 RD, BIZE AL OG ERGROU FRA: DRE KA HEROE ZCRUN G ND LEJE 8-10 DAGBO DERSTUD.MUSICAE Af Thom TER BANDP S: MUSBlivICklarAWA CH:END N?” ÆTSIDE til SPOT med Gunnar Madsen, KAN TILBYDE MERE BARE as Emil ETKONSERVATORIEMILJØET TJEKKETH RKS TA Sørensen DONE RIGHT BizzChrunch: MELLOG RDS LKTIIVÆ leder af ROSA-Dansk Rock Samråd, side 6-8 s. 8-10 ALS AF JESPER ASP S.12-14 TEORI ISIK LANGE BANER? EM PÅED, L MUSIKBRANCHEN SIDE 8-10 Et kig JOBTAKNEMM UNDERVISNING EN,OS & TAMBOURHINOCEROS ORA har sat rock på skemaet i folkeskolen, side 10-11 EN GADE,

NI 201 2

SEP/OKT 2012

GEN ER I FOKUS

W. HAN SEN

DA JE G

scene til unde FEST 201FRYGTENS rgrunden ANSIGT

M E R’

MER’

SEP/O MAJ 2010 kT 2010

Bandprofilen: FØRSTE BAND PÅ

MONIT OR!

MONITORMONITOR ! ! R! MONITOR! MONITOM TO ONI R!

MER’ M O iT OR! iTOR! MER’ MO MER’ MO M iTOR! ER’ M O iTO R! 14

AF N ) + UHØRT FESTIVALE 1 GODSBANEN (BILLEDET + MM. + BLUESPOT INDTOG + ROSKILDE RISING OG LIVE CAMP + ROCK ISLAND 2013

Som musiker, organisation eller forening har du mulighed for at blive en del af Mer’ Monitor! . Skriv til Mer’ Monitor! på mono@mono.dk og fortæl om din idè eller send materiale.

Læs bladet i musik- og øvelokaleforeninger over hele landet. Læs bladet online på mono.dk og ora.dk

”I’m streaming of a white christmas”! Ja du læste rigtigt kære læser. Vi har streaming på hjernen i denne udgave af dit helt eget musikermagasin. Vi drømmer ikke længere bare, men vi streamer julen i møde og ønsker et viralt nytår til dig og din musik. Streaming er nemlig også for dig og bandet, som jagter gennembruddet og nye lyttere, hvor end de befinder sig i verden. Streamingplatforme, airplaymonitorering og playlister lyder måske som noget kun ’de store drenge i klassen’ leger med, men nej. Med den rette strategi… og lidt held, tja, så kan du og bandet måske være på vej mod gennembruddet …. i Sydkorea! Sydkorea! – tænker du måske. Hvorfor nu det? Og måske er det heller ikke så vigtigt at det lige er her gennembruddet kommer. Det vigtige er blot, at verden er din legeplads, når playlister er i dit mindset! Den sydlige del af den koreanske halvø er naturligvis ikke revet ud af den tynde luft.. nej, nej. Det er stedet hvor den unge, nordjyske musiker, Gregers Mogstad, fandt sit gennembrud. Gregers, som kunstnernavnet lyder, har til dato mere end to millioner streams i landet og er nu på vej derned for at møde sit publikum. Hvordan og hvorfor, kan du læse i artiklen: Streaming gav Gregers gennembruddet i Sydkorea på side 6-7.

MER’ MONITOR! REDAKTIONEN HAR

RDET Vi har selvfølgelig set det ske før – det mirakuløse gennembrud. Et band eller en artist, der pludselig stryger til tops ud af intet. Er det overhovedet noget vi kan satse på? Ja, men vi kan faktisk gøre det uden at satse direkte på mirakler. Gregers er et godt eksempel, og Jonas Thyrsted, som er forfatter til artiklen ’Playlister – den nye vej til hitlisterne’ i denne udgave, forklarer hvordan det hænger sammen. Ifølge ham er der groft sagt to måder at bryde igennem på via streaming: den heldige og den strategiske. Læs med side 8-9 og bliv klogere på hvordan. Selv radioværter fra den gode gamle statsradiofoni har taget streaming til sig. ”Playlistsystemet er en kærkommen gave og et fedt arbejdsværktøj til radioværterne”, slår han fast i interviewet med Kenneth Madsen i det nye BizCrunch. Der er dog også meget andet på bordet i det interview, bl.a. vækstlaget, radio og rock, og du kan læse med fra side 12. Vi skal dog også et lille skridt væk fra streaming i denne udgave. To andre vigtige ting musikere har på dagsordenen er sangskrivning og booking af spillejobs. Hvem tager tjansen og hvordan får man mest ud af det? Få det hele med i denne 34. udgave af Mer’ Monitor! … og så skal du møde den nye bagsideklumme: Nicks Nørderier! God læselyst.

Årgang 9, fjerde udgave. (34. udgivelse), December 2017

Ansvarshavende redaktør: Ricco Andie Jensen Forside: Carsten Holm Foto: Anna Marín Schram Skribenter: Nick Siriwadh Ricco Andie Jensen Jesper Krüger Kenneth Madsen Svend Seegert Jonas Thyrsted Stribent: Michael Bechara Eg / oakwork.dk Oplag: 800 Layout/grafisk design&Illustration: Caroline Abild Jessen

Udgives af:

Musikforeningen MONO Tomsagervej 25 8230 Åbyhøj Tlf: 86121444 SE: 26125308 Mono@mono.dk I samarbejde med ORA Bemærk: Alle artikler er udtryk for skribenternes egne holdninger

GRAMEX-MIDLER SØGER EJERMÆND Har du penge til gode? Gramex efterlyser lige nu studielister på 1.675 udgivelser, der har fået airplay, men endnu ikke er anmeldt. Står du på listen? Er din musik blevet spillet i radio/tv de seneste tre år, så er der optjent Gramex-penge til dig og pladeselskabet. Men desværre sker det jævnligt, at

der ikke lige bliver lavet en studieliste, hvor det fremgår, hvem der har været med i studiet, hvilke spor I er endt med at bruge, eller hvilke aftaler I har lavet ift. producentrettighederne. Men nu kan du selv tjekke efter! Har du udgivet eller medvirket på noget på listen? Så er der måske penge at hente. Tjek hér: www.gramex.dk

ROCK THE REGION 2018

– ANSØGNINGSRUNDEN ÅBNER DEN 9. DECEMBER

Rock The Region er et koncentreret udviklingsforløb, der sætter dig og bandet i førersædet på vej mod næste trin i karrieren. Siden 2016 har forløbet sendt talentfulde og ambitiøse bands på en rejse, hvor branchekendskab, performanceudvikling og mødet med publikum er i højsædet. Du og bandet får tilknyttet en kom-

petent brancheperson som coach, indspiller videosessions, tager på turné og spiller en showcase på SPOT Festivalen, sammen med forløbets øvrige seks artister og bands.

Oplev Rock The Region live på ATLAS d. 9. december. Her kan du også møde folkene bag og få mere at vide om forløbet og ansøgningsrunden

Rock The Region skaber et stærkt fællesskab og bygger netværk til andre musikere, til spillesteder, branchefolk og ikke mindst, publikum.

Følg Rock The Region på facebook, hvor ansøgningsrunden offentliggøres: www.facebook.com/rocktheregion

DEN NATIONALE TRANSPORTSTØTTEORDNING Husker du at søge om dækning af dine transportudgifter, når du er på spillejob? Her i landet kan det være en dyr affære at tage på spillejobs langt fra hjembyen. Men heldigvis er det muligt at få dækket en del af dine udgifter til det.

Hvis du spiller originalmusik, og du får et honorar på mellem ca. kr. 2.002,50 og kr. 3.000,- pr. spillejob, så skal du huske at få refunderet dine transportudgifter. Læs mere om kravene her: www.transportstotte.dk 3

FÅ HUL IGENNEM TIL FLERE SPILLEJOBS Af Jesper Krüger

For langt de fleste musikere er det at optræde med sin musik overfor et publikum helt afgørende. Men at få booket spillejobs er ikke altid ligetil. Vi har taget en snak med Mikkel Wad Larsen, der både er tidligere booker for VEGA og Beta/Amager Bio og er forsanger i tour-erfarne Helhorse, om, hvad man skal og ikke skal gøre i bookingen. MM: Hvad vil bookerne egentlig have? MWL: Lad det være sagt med det samme - Danmark er et virkelig godt land for livemusikken! Vi har venues i verdensklasse, festivaler, som hele Europa kigger mod og et støttegrundlag til kunsten, som er uhørt i resten af Europa. Så bands’ udgangspunkt for at komme på scenerne findes stort set ikke bedre end her. Igennem mit virke som musiker og booker har jeg efterhånden set og prøvet lidt af hvert, godt og skidt, i jagten på de sagnomspundne koncertmuligheder. Det spænder fra egne dumheder og fejltrin til decideret katastrofale beslutninger truffet af musikere (men heldigvis ikke mig selv). For langt de fleste bookere på spillesteder eller festivaler, går man efter ’den gyldne kombination’. Den gyldne kombination er den artist eller det band, der både er kunstnerisk interessant OG sælger billetter. Når alting er gjort, måles en bookers indsats på dennes evne til at sælge nok billetter - der skal altså penge i kassen, for at et spillested kan hænge sammen. Er man oppe i de højeste luftlag (f.eks. Roskilde Festival, VEGA, Northside, osv.), ja så leder man først efter sine headliners (altså dem, der sikrer økonomien), derefter efter sine nye, ofte mere kantede artister, og til allersidst sine supportbands. Som musiker gør man klogt i at rette sin tankegang ind efter denne model. Så er man et helt nyt act med 3 sange på Bandcamp, står man bagerst i køen, når der lige skal 4

landes shows med Jay Z, Metallica, eller sågar The Minds Of 99. De fleste bookere får 25-100 booking tilbud om dagen! Sådan har det også været for mig på VEGA og på Beta/Amager Bio. Derfor tager man tingene fra top til bund - så vær tålmodig med bookerne - de gør det så godt, de kan. På mange måder er det godt at tænke din musik som et produkt. På den måde zoomer du lidt ud og ser din musik i en større sammenhæng.

MM: Hvordan fungerer det egentlig i praksis, når bookeren skal reagere på indsendt musik fra håbefulde bands? MWL: Her er vi inde på den famøse “produkt” tankegang. Den betyder dybest set, at man som band har gjort sig nogle tanker om, hvorfor man kontakter det pågældende spillested eller festival. Lad mig give et godt og konkret eksempel: Du kan se, at bandet ”Alvvays” spiller den 10. marts 2018 på Voxhall. Udover at du selv elsker bandet, så minder din egen musik faktisk lidt om deres, synes du. Derfor sender du en henvendelse (i så god tid som muligt) til Voxhall, om der ikke er en mulighed for at varme op for Alvvays. Du spiller jo i det svedigste, mest interessante indie-band, Aarhus længe har set - så hvorfor ikke. Heldigvis er Voxhall og Alvvays (det er nemlig bandet, der har sidste ord) enige og bang!, du har et gig i bogen, der vil give dig mere eksponering end 100 koncerter på små, lokale scener. Det virker måske banalt, og jeg siger ikke det er nemt (alt i musikbranchen kræver de sidste 5% held), men det er et eksempel på en meget præcis henvendelse, der hjælper spillestedet (fordi du naturligvis tilbyder din hjælp med at promovere), hovednavnet (som gerne vil have en så helstøbt aften som mulig) og især, dig selv, da du nu har en efterstræbt platform og mulighed for at tage musikken og dit ’brand’ op på et lidt højere niveau. MM: Hvilke ting oplever man så som booker, at musikerne er dårligst til?

Om Mikkel Wad Larsen Forsanger i bandet Helhorse siden 2010. Har spillet over 300 koncerter i ind- og udland (heriblandt Roskilde Festival, Copenhell, support for AC/ DC og Rammstein, m.fl.). Mikkel er tidligere booker på VEGA, og før det Beta/Amager Bio.

MWL: Ovenstående er desværre også dét, jeg i mit virke som booker har oplevet danske artister være dårligst til: Nemlig forståelsen af hvem man taler til, og at man faktisk forsøger at sælge vedkommende noget. Sagt på moderne dansk: det halter tit med mindsettet. I er nødt til at tage en fælles snak om, hvorfor I gør som I gør, og hvordan I vil opnå jeres mål. Jeg oplever alt for mange bands hovedløst sende halvfærdigt materiale ud, uden pressemateriale, skrevet i et dårligt sprog og uden nogen større motivation end “det-kunne-være-fedt-at-spille”. Igen husk på de 25-100 henvendelser om dagen - du skylder dig selv, din musik og modtageren af dit materiale, at det står så skarpt som muligt. Et andet stort problem, som især mange helt nye bands har, er, at de overspiller det danske marked, som jo er ret lille. Lad være med at spille 3 jobs indenfor 3 måneder i Kbh - det pisser bare alle af, og folk gider ikke arbejde med dig. Igen, sørg for dit produkt er så attraktivt som muligt - hele tiden.

Foto:Peter Troest

MM: Hvad kan hjælpe mange musikere her-og-nu? MWL: Først og fremmest skal du føle dig sikker på, at den musik du sender ud, er 100%, som du vil have den. Den skal være det absolut bedste, du kan præstere lige nu (hellere vent en måned mere, hvis du mærker et mesterværk presser sig på). Derudover skal du starte med en større analyse og fælles samtale om, hvad det er I egentlig vil. Når I er enige om det, så lav en liste over hvor I gerne vil spille, hvorfor I gerne vil spille dér, og hvordan I kommer til at spille dér.

MM: Hvad kan så hjælpe mange musikere på længere sigt? MWL: Når ’analysen og samtalen’ er på plads, er tålmodighed meget vigtig, måske det vigtigste. Talent er vigtigt, men musikbranchen er om noget en udmattelseskrig - dem der bliver ved, opnår ofte deres mål. Et lige så vigtigt råd er at være klar. Har du jagtet en plads på SPOT Festival i 4 år, ja så skal du også være klar til at maksimere den, når den kommer. Der er mange floskler i showbizz - men mange holder også vand: Man er vitterligt aldrig bedre end sit sidste show og “nobody likes a douche bag”. Så sørg for at være tjekket hele tiden i din kommunikation med andre og forstå, at når man er ude på et venue, er man på job, og der forventes noget af en. Respekt for andre og deres funktioner er altafgørende!

MM: Musikken er jo det vigtigste, men hvad med pressekit, fans, FB-reach, osv.? MWL: Af gode grunde fokuseres der meget i disse år på SoMe-reach, spotify-tal, osv. Er man et helt nyt act, der vil spille supportjobs eller meget små headliners, vil jeg ikke bekymre mig så meget om dén del. Men det er klart, at hvis man vil spille egne headliners på div. spillesteder og festivaler, så bliver dette en vigtig indikator. Men så foreslår og håber jeg da også, at man har et hold omkring sig i form af management, booking, label osv. – for der er grænser for, hvad man kan klare alene. Men fokuserer vi på de nye acts, så er det i min optik vigtigst at have noget gennemarbejdet materiale. Kvalitet er virkelig essentielt. Sørg for at tage nogle ordentlige presse-shots: Kig på hvad din helt gør - eller endnu bedre - find en fotograf, hvis stil du godt kan lide. og giv vedkommende frie hænder - tro mig hans/hendes ideer er bedre end dine. Lav også en hurtig og nem wordpressside, der linker til alt (SoMe, musiklinks, billeder, riders, video, osv.). Det er dejligt hurtigt og nemt for folk at arbejde med. Der er selvfølgelig forskel på bookere, men fælles for dem alle er, at de godt kan lide at tingene er nemme, overskuelige og af god kvalitet.

Mikkels råd til `den gode bookingmail`: Kogt helt ned ville jeg selv lave en mail, der bestod af:

1. En kort præsentationstekst (max 5 linjer), der sælger bandet (sørg for at bruge ord, der giver læseren lyst til at læse mere)

2. Et superstærkt billede, der sælger bandet!

3. Links til et samlet site med ALT

4. Vedhæft en PDF med længere pressetekst (dansk og engelsk)

5. Klar og tydelig kontaktinfo 5

AF HENRIK FRIIS FOTO: ROBERT LUND

Streaming gav Gregers sit gennembrud i Sydkorea!

Af Nick Siriwadh og Ricco Andie Jensen Streamingplatforme og airplaymonitorering gør hele verden til et potentielt marked – også for upcoming artister der jagter gennembruddet. Det er den 25-årige nordjyske sangskriver og artist, Gregers Mogstad, et lysende eksempel på med 2 millioner streams i Sydkorea. 6

Mer’ Monitor! har denne gang talt med den unge musiker, om det at finde sit publikum som DIY artist. Sydkorea! Er det vejen til det internationale gennembrud, tænker du måske. Og ja, det kan det sagtens være, hvis man bygger videre på de succesoplevelser der opstår undervejs. For Gregers var Sydkorea en

Foto: Frank Tronborg

testballon og lidt af en tilfældighed. Han forklarer hvordan: - Vi havde tidligere lavet en licens med et pladeselskab i Holland , som var gået okay - men uden at virke helt vildt. Vi fik kontakt til Tocorea på en branchefestival i Amsterdam , og de ville gerne udgive mine sange i deres eget territorie. I Sydkorea har de ikke Spotify, men deres egen store streaming platform ‘Melon’. Via en viral kam-

pagne på Melon fangede det åbenbart en del koreaneres interesse og vi fik genereret nogle nye lyttere. Herigennem fik vi spilletid på et par koreanske radiostationer og i april 2017 blev jeg kontaktet af den danske ambassade, for at fortælle lidt om min musik og mit første besøg til Sydkorea. Jeg måtte fortælle dem, at jeg aldrig selv havde været i Korea - men at jeg utroligt gerne ville derud og besøge landet og spille koncerter for de nye lyttere. Turen til Sydkorea realiserer Gregers til januar, og her vil det vise sig om de digitale lyttere kan omsættes til koncertgængere. Første tur derud er derfor også tænkt som en døråbner, for så at vende tilbage senere på året eller i 2019.

EN MÅLRETTET DIY-ARTIST Gregers Mogstad eller Gregers, som kunstnernavnet bare lyder, bor til dagligt i Aalborg med sin kæreste og datter, hvor han også har studie. Det er herfra tingene udgår. Han spiller dog også live med sit eget projekt og er freelance i andre sammenhænge. - Jeg lever fuld tid af musikken og har tidligere arbejdet meget med jazz, men arbejder i dag hovedsageligt med popmusik. Min sangskrivning har sin inspiration i retrosoul, funk og r&b - som vi tager med over i et mere produceret univers. Jeg udgiver mine ting under kunstnernavnet Gregers og arbejder independent på pladeselskabet Sound Seduction , som har til huse hos min producer Jesper Sidelmann i Nordjylland. Vi arbejder fast sammen på en masse forskellige projekter. Jeg har siden 2015 haft en publishingaftale med Reservoir Media Management i New York , med afdeling hos Lifted House i København. Han er sin egen chef og kan lide det, hvilket ikke mindst er afgørende når man er DIY-artist og stykker sin levevej sammen af et kludetæppe af musikalske projekter og aftaler: - Jeg har altid holdt meget af indie og do-it-yourself ånden. Jeg kan lide managementdelen, strategi og at sætte mig nogle delmål, som jeg så kan gå benhårdt efter. Jeg tror, man skal have et drive og være god til at sparke sig selv bagi. Der er ingen, der beder dig om noget på forhånd, og det er både hårdt, men også en motiverende faktor, som man lærer sig selv henad vejen. Jeg har aldrig været på et major pladeselskab som artist, og efterhånden som årene er gået med indieudgivelser, kan

jeg mærke at jeg ikke ville have det så godt med, at give alt ansvaret fra mig. Jeg nyder processen lige fra den spæde sangskrivning, produktionen, det visuelle udtryk på covers, promotion, booking og alt det andet.

AT GØRE DET SELV KRÆVER SAMARBEJDE! I spalterne i dette magasin har vi flere gange fortalt historien, at det at lykkes som DIY-artist, kræver et stærkt netværk af samarbejdspartnere. At do-ityourself bliver til do-it-together. Det er også erfaringen hos Gregers: - Jeg har måttet erkende, at jeg selvfølgelig ikke er lige god i alle roller. Så det er vigtigt, at finde sine stærkeste sider og ellers uddelegere de processer, man ved, andre gør bedre. DIY er dog stadig udgangspunktet og vejen for Gregers, i forhold til alternativet: - Måden major-pladeselskaber arbejder på i dag, er hovedsageligt ved at opkøbe et mere eller mindre færdigt produkt, typisk et produktionshold som har skabt en artist. Altså noget, som allerede har vind i sejlene eller et super stærkt kommercielt appeal. Dvs. at den gamle drøm om en pladekontrakt, hvor man lader sig ‘bygge op fra bunden’ og forme af en major - ikke rigtigt fungerer i praksis længere. I dag ville man skulle overbevise en A&R om, at man selv som artist, eller sit selskabs’ artist er det nye sort, således at en major ville støtte projektet økonomisk. Han påpeger, at man kan være meget udsat på et stort selskab, hvis ikke succesen hurtigt indtræder. I et indie set-up kan man på en anden måde bedre tage det lange træk. - I virkeligheden er det bedste sted at være nok som en del af et team og produktionshold, som kan skabe musik og indgå samarbejder på kryds og tværs af major og indielabels, forklarer han.

DEN DIGITALE VEJ TIL SIT PUBLIKUM Uanset hvordan man drømmer om at skabe sig en karriere, på major eller som DIY, så skal man bevise sit værd og finde sit publikum, og her har de digitale muligheder spillet DIY-artister et godt kort i hånden: - De muligheder vi har i dag i forhold til airplay monitorering af vores musik

og streaming, giver nye måder og hjælpemidler til at finde frem til sine lyttere på. Spotify og hele playlisteuniverset er utroligt vigtigt i forhold til at få nye lyttere - og så kan man med sin ‘Spotify Insights’ app se hvor i verden folk lytter. Det er et super sjovt og hjælpsomt tool, hvor man tidligere skød lidt med spredehagl og ikke lige så nemt kunne finde frem til sine fans. Der findes også flere sites, som viser dig hvor i verden dine sange bliver spillet på radio. - Min musik har vist sig at performe langt bedre i udlandet end i Danmark, og nu kan jeg forfølge det. Jeg kan hooke op med bookingbureauer, PRagenter, spillesteder og pladeselskaber i de lande, hvor jeg har et crowd. Vi har lavet licenser, bl.a. i Japan , Holland og Sydkorea . Her går et lokalt pladeselskab ind og håndterer udgivelsen af din musik, lokalt i deres territorie. Dvs. at de mod nogle procenter, markedsfører dine sange, uploader til streamingservices i deres eget land, laver PR etc. Des mere larm de kan lave, des mere tjener alle parter. Her får man en mulig succes i et territorie, man ellers aldrig ville have haft ramt. Det hele starter dog med den gode sang. Musikken er stadig det vigtigste.

AT FØLGE OP PÅ SUCCESEN Gregers har om nogen fundet ud af at bruge de digitale hjælpemidler til sin fordel og ikke mindst, forstået at skabe et setup, der kan udnytte og følge op på succesen. Hans EP fra sidste år ’Standing Out’, som Sydkoreanerne for alvor har taget til sig, har lige rundet de første 2 millioner streams på deres lokale streaming-platform. - Lige nu arbejder vi på min næste EP som skal udgives i januar 2018. I slutningen af januar besøger vi Seoul og spiller tre koncerter, vi besøger vores partnere hos pladeselskabet Tocorea, den danske ambassade og oplever deres meget anderledes kultur. Det er et projekt, som pludselig er blevet meget omfattende, da jeg skal søge midler, have løbende kontakt med ambassaden i Seoul og Music Export Danmark osv. Det kræver en del at sætte en tour op i et så fremmed land, hvor det engelske sprog ikke flyder helt så nemt, så der er mange mails og skype-opkald lige for tiden. Find ud af mere om Gregers: http://gregersmusic.dk Om mxd og hjælp til fremstød i udlandet: https://mxd.dk 7

PLAYLISTER - DEN NYE VEJ TIL HITLISTERNE?

“PLAYLISTER ER DET NYE RADIO!” ELLER “PLAYLISTERNE ER VEJEN TIL FLERE STREAMS!” Af Jonas Thyrsted

Hvis du har fulgt med i udviklingen på det digitale musikmarked, så har du med garanti læst eller hørt udsagn, der ligner ovenstående. I store musikmedier, på blogge og på musikkonferencer verden over, tales der lige nu om playlistens store betydning, som det vigtigste sted for opdagelsen af ny musik og som det sted, hvor flest streams overordnet set genereres fra. På Spotify alene findes der over to milliarder playlister, hvoraf de største og mest betydningsfulde er Spotifys egne såkaldte “in-house playlists”. I øjeblikket generer disse “in-houseplaylists” over en milliard streams om ugen på verdensplan og i Skandinavian alene genereres 70% af alle streams på Spotify fra tjenestens “in-house playlists” - bare lige for at understrege deres tyngde!

DEN PASSIVE: DANNY OCEAN Danny Ocean er i dag en international superstjerne. Ja, navnet ringer måske ikke den helt store klokke i vores del af verden, men i USA og Sydamerika er han et kæmpe stort navn indenfor pop med latinamerikansk udtryk. Danny Ocean er interessant fordi han er et eksempel på en artist, der startede med selv at udgive en sang på YouTube - en sang, som hurtigt spredte sig på internettet og ind på Spotifys playlister, hvilket betyder, at sangen i skrivende stund er afspillet over 425 millioner gange på Spotify. Historien om Danny Ocean starter i 2016, hvor Ocean er rejst fra sit hjemland, Venezuela. Han har hjemve og savner en gammel flamme, som stadig er i Venezuela. Han beslutter derfor, at han vil skrive en sang til hende i valentinsgave. Sangen hedder “Me Rehuso” og da den er færdig lægger Ocean sangen på YouTube for at dele den med sin omgangskreds. Ocean har en manager, som viser sangen til

sin kæreste, og hun lægger den på sin instagramprofil. Udover at være Oceans managers kæreste, så er kæresten også en populær TV-vært i hjemlandet, Venezuela og hendes instagramopslag bliver starten på “Me Rehusos” succes. På managerens kærestes Instagram bliver sangen eksponeret for et stort publikum og får over 300.000 views. Når der pludselig er meget aktivitet omkring et stykke musik på internettet råder streamingtjenesterne over datasystemer, der opdager en sådan aktivitet. Spotify opkøbte i 2014 firmaet The Echo Nest, som - i grove træk - overvåger internettet for såkaldte “lokale peaks”. Derfor opdagede Spotify også Oceans sang, da den lokalt begyndte at røre på sig. Aktiviteten omkring “Me Rehuso” betød, at sangen blev tilføjet til nogle af Spotifys store playlister med fokus på sydamerikansk musik, hvor den hurtigt blev populær. Og ligesom at

Derfor er spørgsmålet for mange artister og pladeselskaber lige nu; Hvordan kommer min musik på en playliste? Og meget groft sagt findes der to måder - den aktive og den passive. Eller den heldige og den strategiske, hvis man skal være grov. Hos Promus i Aarhus har vi forsøgt at arbejde med spørgsmålet “hvordan optimerer jeg min tilstedeværelse på streamingtjenesterne?” og vi har derfor beskæftiget os meget med netop playlisterne. I vores research er vi stødt på forskellige eksempler på en aktiv og passiv tilgang til at komme på playlisterne og i det kommende vil vi give et par eksempler på dette, der forhåbentlig kan virke som inspiration. 8

Danny Ocean Foto: Luis Alejandro Marquez/VOMBA

Gurli Octavia Foto: Nicola Majkic

Spotify overvåger hvad der sker udenfor tjenesten, overvåger Spotify i høj grad også hvad der sker på tjenesten. Playlisterne kan med fordel ses som en fordboldturnering, hvor de sange der klarer sig bedst “går videre” til bedre (og her menes der typisk større playlister målt på antallet af følgere) playlister, når de klarer sig godt Typisk vurderes en sang på dens såkaldte “skip rate” - altså om brugerne skipper sangen ved at trykke videre til den næste. For “Me Rehuso” betød det, at sangen i dag har over 425 millioner streams på Spotify. Og det er kun på Spotify. Tæller man eksempelvis views på YouTube med, så er sangen afspillet langt over en milliard gange.

DEN AKTIVE: GURLI OCTAVIA Den passive måde at ende på en playliste er svær at satse på, men ikke umulig. Det vides ikke præcist hvor meget såkaldt “larm”, der skal til for at blive opfanget af streamingtjenesterne. Desuden gælder det, at streamingtjenesterne er i konstant udvikling. Det betyder, at de afgørende faktorer for, at du ender på en playliste grundet din aktivitet uden for stream-

ingtjenesterne, kan være nogle andre i dag end de er i morgen. I stedet for passivt at håbe på, at man ender på en playliste kan man istedet arbejde for at blive pitchet til playlisterne af sin digitale distributør. En digital distributør er den som kan gøre din musik tilgængelig på streamingtjenesterne og kaldes også en aggregator. Mange aggregators pitcher sange for streamingtjenesternes playlistekuratorer og du kan på den måde være heldig at blive udvalgt til en playliste. Det skete for den aarhusianske sangerinde Gurli Octavia, da hun i november 2016 udgav sangen “Winter Arrived” på det lille musikselskab Like a can of Beans Records. Gurli Octavia og musikselskabet ønskede, at målrette sangen til playlister og da sangens titel passede med årstiden på udgivelsestidspunktet var det oplagt, at sangen kunne pitches mod playlister med fokus på vinter-sange. Kuratorerne hos Spotify syntes, at det var en god idé, og valgte at lægge sangen på en række playlister for musik med et akustisk udtryk. Og ikke nok med det, så endte sangen også på den store playliste “New Music Friday Danmark” med over 40.000

følgere. “Winter Arrived” har i dag, lidt over et år efter udgivelsen, over 270.000 streams - over 200.000 flere streams end Gurlis næstmest streamede sang. Man kan dog ikke sætte streg under og sige, at hvis en sang kommer på en playliste, så kommer den til at klare sig godt på streamingtjenesterne. Det vil jo i sidste ende handle om, om dem der streamer kan lide sangen, vender tilbage til den og måske tager den ind på deres egne playlister, så sangen på den måde øger sin popularitet på tjenesterne og dermed prioriteres endnu højere af tjenesterne. Omvendt kan der ikke være nogen tvivl om, at playlister er vigtige og noget man bør tænke ind i sin udgivelsesstrategi, når nye udgivelser skal eksponeres for et publikum! Ovenstående er et uddrag af kompendiet “At arbejde med et track”, som udgives af Promus i slutningen af november. Hvis du vil læse mere om hvordan du kan optimere din digitale tilstedeværelse, så kan du sende en mail til info@promus.dk og få kompendiet tilsendt. 9

Foto: Helle Arensbak

SKAL DIN SANGSKRIVNING PÅ VÆRKSTED? Af Svend Seegert Trods tidernes evige skiften og de musikalske genrers vekslende popularitet, er der for de fleste bands stadig én central ting når man øver: Hvilke sange skal vi spille, og hvordan? For uanset hvor dygtigt et band er, kan det være lidt lige meget hvis materialet og sangene ikke rigtig virker. Ofte er proceduren, at et bandmedlem kommer med den mere eller mindre færdige sang, der så spilles til, og gøres færdig i øvelokalet. Nogle sangskrivere er, som vi ved, mere udførlige end andre, og graden af hvor meget tingene falder på plads i den fælles feedback i øvelokalet veksler meget. Sangen kan omvendt også komme ud af en jam-situation, hvor et fedt grove eller en fængende rundgang bliver grundlag for en musikalsk struktur, som én så tager med hjem og skriver en tekst over. Fælles for disse situationer er, at dét der oftest bliver filet på indtil det fungerer, er det musikalske. Teksten 10

er til gengæld ofte noget som sangens forfatter, (ofte den der synger sangen) må stå lidt alene med, da de øvrige bandmedlemmer ofte holder sig til den feedback, der enten handler om sangens musikalske struktur eller deres eget instruments rolle. Det er i virkeligheden også fint nok. Eller – det har ofte været fint nok, men mindst lige så ofte, har det måske ikke været helt så fint, som det kunne have været. For hvad gør man, hvis man som sangskriver løber lidt sur i sit materiale, og måske også lidt sur i bandomgivelsernes normale feedback?

HVORDAN KOMMER MAN VIDERE, NÅR MAN ER GÅET I STÅ? Man kan selvfølgelig fyre sit band, der ikke helt forstår hvor genial man er. Men man kan evt. også gøre noget helt andet. Man kan tage sin sang med på en af Århus Sangskriverværksteds værkstedsaftner (eller på et sangskriverværksted nær dig. Se faktaboks II ), og få kreativ feedback i øjenhøjde på den. Det er jo klart nok, at hvis man er i et band, der er vant til at være medskabende, er man (forhåbentlig) også

vant til at forholde sig konstruktivt til den feedback man får, men man kan lidt firkantet sige, at i bandet får man mod- og medspil af en håndfuld instrumentalister. På et sangskriverværksted får man feedback af en håndfuld sangskrivere, der udover evt. selv at være instrumentalister, også er sangskrivere, og derfor har en meget større chance for at kende til de forskellige overvejelser man kan gøre sig i processen. Og hvad der er væsentligt – de har sandsynligvis også en aktivt feedback-givende holdning til ordene. Til sangens tekstlige indhold. Og selvom det ofte er musikken der fænger først, er dét at teksten holder både indholdsmæssigt og lydligt i utrolig høj grad med til at bestemme om sangen er langtidsholdbar, også for bandet selv.

VÆRKSTEDET TAGER ALLE GENRER Hvis man er i et death-metal eller punkband, kan det godt være, at man kan føle sig lidt på ulden grund, hvis man mødes med en håndfuld singersong-writere, men stilforskelligheden i ÅSV er ret udtalt. Der ER en majoritet af singersongwritere, men folk, punk, rock og jazz er også repræsenteret i foreningen, og i det hele taget er

Billeder: "Jonas Dahl og Ole Holmgaard fra Sonja Hald har begge rødder i ÅSV"

Foto: Helle Arensbak

værksteds-aftnerne præget af diversitet, respekt og forskellighed. Og nysgerrighed ikke at for glemme. Som sangskriver kan det være lidt af en øjenåbner at møde andre sangskrivere, der ikke ”holder på hemmelighederne”, men strør om sig med fifs, evt alternative vinkler og ideer, som man ikke lige selv havde. Og til tider kan en bemærkning fra en anden sangskriver, være med til at styre én i en retning man havde overvejet, men endnu ikke havde taget.

EN SKRØBELIG PROCES En værkstedsaften vil typisk tage ca 3 timer, og har altid en erfaren vært, der ved hvor skrøbeligt det kan føles at komme og præsentere sit materiale for

nogen, der måske slet ikke ved hvem man er. Og i øvrigt er en af hovedreglerne: Det er sangens ejer der har facitlisten, til hvad der i sidste ende er relevant. Der kan teoretisk set sidde tre kompetente sangskrivere og mene tre til dels forskellige ting, og det er alt sammen ok, og en af styrkerne ved konceptet. Man vælger det man kan bruge, og resten kan man enten arkivere lodret, eller bruge næste gang man laver en sang. Mulighederne er mange, og de input man får er netop bare input.

HVAD FÅR MAN MED HJEM? Og hvad får man konkret ud af det? Tjahh – til tider en optimeret sang, der

ÅRHUS SANGSKRIVER VÆRKSTED: Hjertet i ÅSV er sangskriverværkstederne hvor man mødes og giver hinandens sange og deres fremførsel konstruktiv, kompetent og kollegial feedback i øjenhøjde. ÅSV arrangerer månedlige koncerter på Gyngen i Aarhus, og arrangerer desuden vinter og sommerlejre med workshops, co-writings og kreativ networking. DMF Aarhus har gennem en længere årrække lagt lokaler til værkstederne, og guitarbutikken Akustikken sponsorerer den såkaldte ”Vandreguitar”, en guitar af mærket Martin, som via nominering og afstemning skifter ”indehaver” en gang om året, til gavn og inspiration for den pågældendes sangskrivning og udvikling. ÅSV er åben for alle uanset alder, køn og musikalsk niveau. www.sang-skriver.dk www.facebook.com/groups/aarhus.sangskriver

måske har fået en skarpere tekst, evt fraluget nogle uforståeligheder eller svage punkter. Måske et forslag til en alternativ stemmeføring eller akkordgang, som ens band ikke ville have fundet på. Til tider er det vigtige ting man ender med at ændre, og til andre tider er det detaljer. Og til tider er man bare blevet klogere på sin næste sang. En fin biting er, at man hører andres sange og selv giver feedback, og dét kan man til tider blive ligeså klog af, som af selv at få det. En anden fin biting er dedikeret, hyggeligt og nærværende samvær og et deraf groende netværk. Samt en øget bevidsthed omkring sangskrivning generelt.

ANDRE SANGSKRIVERVÆRKSTEDER Århus Sangskriverværksted har givet inspiration til oprettelse af bl.a. Randers Sangskriverværksted, og Herning Sangskriverværksted. Cph Listening Room i København har værksteder og efterfølgende koncert hver søndag hele året rundt i Råhuset på Onkel Dannys plads. Der er masser af andre sangskriverklubber og foreninger i Danmark, og for at finde frem til disse, kan man starte med at tjekke Danske Sangskriverklubber (DSK) ud på Facebook.

BizCrunch

@ MiSTERHOLM

Af Kenneth Madsen Foto: Anna Marín Schram

- OM VÆKSTLAG, ROCK OG RADIO MED EN STATSRADIOFONISK ROCKAMBASSADØR

Velkommen til Mer’ Monitor!´s BizCrunch i nye klæ`r. Det er med slet skjult begejstring, at vi præsenterer vores første offer: Manden med DRs mørke stemme har siden 1993 formidlet viden, begejstring og passion for rocken, for indien, for det elektroniske, for metallen – dvs alt til venstre for Kashmir - til glæde for de danske radiolyttere. Hils pænt på P6 Beats Carsten Holm!

MORRISEY, KØD, FORDYBELSE & FLOW

fordybe sig i pladerne, til at lave det flow-radio jeg gør i dag.

MM: Hej Carsten – velkommen i kværnen og et forsinket velkommen til ”ottetus”!

P6 BEAT & DE RADIOFONISK HJEMLØSE

CH: Tak for velkommen til både kværn og ‘ottetus’. Jeg har endnu ikke helt neglet dialekten og accenten, men det kommer vel med årene her i Smilets Absolutte Hovedstad ! MM: Radiovært, foredragsholder, konferencier, nybagt aarhusianer, pensioneret (?) heavysanger, projektmager og tobenet rockleksikon – er der noget vi mangler at tilføje til listen? CH: Haha! Det tror jeg ikke - den med pensioneret heavysanger er måske lige i overkanten, for jeg har aldrig været en ‘heavysanger’ værdig! Der har været så mange andre, der ramte den stil helt perfekt, og jeg kunne ikke nå nogle af dem til sokkeholderne. Rockleksikonet kan jeg bryste mig af at være, når det er ud fra de bands og navne, som jeg kender bedst - men kan kun fortælle om stemninger og relationer, for årstal, hvem der spillede med hvem på hvilke plader, etc, er jeg lige så god til, som Morrisey er til at spise kød. MM: Du har 25 års jubilæum hos Statsradiofonien næste år – stort tillykke. Vi skal snakke lidt om vejen fra vækstlag til radiorotation, men fortæl os først lidt om, hvordan det er at være jubilar og at have fulgt radiomediets udvikling i et kvart århundrede, hvor internettet fx lige kom forbi? CH: Tak! Det er ret vildt, at tænke på, at jeg midt i januar måned 1993 fik et opkald fra min kollega Peter Genild . ‘Kunne du tænke dig, at vikariere for mig, i slutningen af februar i programmet Heavyland’, spurgte han. Jeg bukkede tusinde gange, med telefonrøret i den ene hånd og skælvende ben under mig. Radioens udvikling er gået rimelig stærkt, synes jeg. Fra ‘fordybelse’ til ‘flow’. Da jeg startede på P3 , var udviklingen allerede i fuld gang, programmerne var blevet mere tempofyldte og de prøvede ting af, som ‘Casper og Tæskeholdet’, hvilket fungerede rigtig godt. I den tid, har jeg også været så heldig, at være involveret i nogle programmer og projekter, som har udviklet sig en del. Fra at nørde foran mikrofonen og

MM: P6 Beat, som just er fyldt seks år, viste sig jo at udfylde et tomrum og en stor efterspørgsel for rigtig mange musikelskere. Pludselig blev der plads til det lidt mere krøllede og skramlede. Selvom ”indien” har sine egne superstjerner, så er der bare et skel over til maintream? Hvordan har du oplevet P6 Beat udvikle sin rolle - også ift, hvordan nye kunstnere bruger radio som springbræt? CH: Hele grundtanken med P6 BEAT var at præsentere lytterne for den musik, som de ikke fik på andre radiostationer - som du selv påpeger, er der markant forskel på kanalerne. Vi oplevede også, at vi stak lidt for meget i øst og vest - cool afrofunk med gammel slidt dansk punk kunne godt skræmme folk væk. Der er i den grad stadig plads til det på kanalen, men der er kommet meget mere af det, der ligger ind imellem. Vi rammer en stemning, som lytterne er relativt sikre på at få, når de tænder for radioen og langt de fleste lyttere ønsker noget genkendelighed, også selvom det er med et band, de måske ikke er kæmpe fans af. P6 BEAT spiller nu en rolle, hvor lytterne bliver introduceret til nye toner, dansk musik og en mængde nostalgi, uden at det rammer ind i mainstreambølgen, som mange kan tænde helt af på. Mainstream er der såmænd ikke noget i vejen med, men det findes, som du også selv er inde på, på mange andre kanaler. Vi prøver at skabe et hjem, for de, der føler sig radiofonisk hjemløse, hvis ikke de er til pop, jazz eller klassisk. Yderligere fungerer P6 BEAT som første led i fødekæden for mange nye danske navne, der bliver spillet hos os først, inden de senere bliver testet på de større kanaler - Blondage, Blaue Blume og Nelson Can er et par gode danske eksempler på det, der har været i rotation hos P6 BEAT, og siden er blevet P3’s Uundgåelige. MM: Hvordan ser du radiomediets rolle og funktion i dag? Og måske også set i forhold til streamingens udvikling. Traditionel broadcasting lever fint, men er nu suppleret af internetradio, som P6 Beat, hvor folk i stedet suger radio til sig via apps, podcasts osv.

CH: Jeg oplever, at en radio som P6 BEAT repræsenterer en form for fællesskab. Hvert år har vi P6 BEAT Rocker Koncerthuset , som i de seneste omgange er blevet udsolgt længe før, der har været et eneste navn på plakaten. Det tolker jeg, som at vores lyttere stoler på, at det vi putter på plakaten, er noget, de vil kunne lide - eller i det mindste få en oplevelse ud af – hvad end de kender det eller ej. Fællesskabet giver sig også udslag i, at mange af radioprogrammerne baserer sig på lytterne og brugerens henvendelser - også mine programmer. Jeg nyder virkelig, at få historier fra lytterne, om hvad de har oplevet af fede koncerter i går aftes eller dengang de hørte en plade med Nick Cave for første gang. Når de fortæller det til mig, går det videre til resten af lytterne, og på den måde er der et helt andet fællesskab om det at lytte radio i dag, end der var, da jeg startede. I Heavyland fik jeg også mange breve med Postmand Per, men i dag er det mere impulsivt og direkte. En til en, og så alligevel til så mange. MM: Et spørgsmål, som mange håbefulde vækstlagsmusikanter rundt i Danevangs øvelokaler gerne vil have et bud på: Hvordan får man sin musik ind i den dér radio? Er det en forudsætning at skulle i æteren for at brage igennem? CH: For at tage det sidste spørgsmål først, så er det efterhånden en skrøne, at hvis man fik sin musik på P3 - og i en høj rotation, så var fremtiden sikret. Radio er stadig magtfuld, ment på den måde, at vi som radioværter, med smag, viden og en evne til at formidle, godt kan påvirke folks valg af musik. Men magten ligger også mange andre steder, for der er streamingtjenester i lyd og billeder, der kan få et navn til at vokse. Lukas Graham er, som allerede fortalt mange steder, et godt eksempel. En koncertoptagelse begyndte at blive spredt på de sociale medier, og pludselig var der en kæmpe hype om bandet, inden at de overhovedet var i nærheden af radioen. Jeg går ind for, at playlistsystemet er en kærkommen gave og et fedt arbejdsværktøj til radioværterne - for jeg bliver selv overrasket over musik, jeg hører på P6 BEAT for første gang, fordi det er kommet i rotation, uden at jeg selv har nået at spille det. Endnu bedre er det, hvis der kommer en kom13

”Da jeg flyttede hertil, for et års tid siden, oplevede jeg, at der foregik så meget mere på alle planer. Bands, events og pladeproduktioner i alle afskygninger, men at der ikke rigtig var nogle der havde et overblik”

mentar eller to omkring ‘hvad var det du lige spillede’ eller ‘fuck, det’ fee’. Jeg kan ikke helt sige, hvad der skal til, før at et band fanger min opmærksomhed, men som udgangspunkt skal musikken sidde lige i skabet i forhold til min smag og det jeg kan lide. Men i mine øjne, må det være vejen at gå - at kontakte værterne og de musiksagkyndige på kanalerne - og så er der altid Karrierekanonen (dr.dk/kanon), hvor man kan uploade sin musik 24-7, og dér sidder der altid nogle, og lytter til al musikken der bliver sendt ind. Tjek mulighederne ud på hjemmesiden - der er kommet fede navne ud af den kanon, igennem mange år!

…ET BAEST AF EN UDVIKLING! MM: Som radiomand har du jo set sider af udviklingen indefra. Vejen Frem er jo blevet rystet godt og grundigt de seneste 15, 10 og velsagtens bare 5 år. Den ”gamle” model med at øve sig, 14

lave en demo, shoppe med den og få jobs osv er blevet udfordret. Hvordan har du oplevet dén udvikling fra din side af bordet? CH: Jeg oplever, at der er mange bands, der har sindssygt meget styr på, hvilken rolle de kan spille på den danske musikscene, hvordan de skal gribe strategierne an og hvilke træk de skal tage. På den ene side, er det måske meget meget lidt rock n’ roll - på den anden side, prøver selv helt unge og nye bands, at tilpasse sig den måde vi opdager, oplever og forbruger musik i dag. Ynglingseksempel! Baest fra Aarhus , de har spillet sammen i 1½ år nu, spiller dødsmetal som var det lavet i 1992 , som er lige mit skonummer, og har allerede spillet Copenhell , Roskilde og er næste år med i pakken af danske bands, der danner rammerne om et stort dansk fokus på den internationale branchefestival Eurosonic. De har lagt strategierne klar, fra merchandise til SoMe -politik til, hvordan de agerer på scenen. Dette gjorde de, nærmest inden de begyndte at øve. Det er at tage sin samtid alvorligt, uden at gå på kompromis med den musik de laver, som de heldigvis laver vildt godt.

HJEM TIL AARHUS ECHO – OG SKULDRENE, VI STÅR PÅ Det er nok gået op for mange P6 Beatlyttere, at programmet, Weekend med Carsten Holm, nu udgår fra Aarhus. Carsten har skiftet hovedstad, men nøjes ikke med at sende radio. Eller være konferencier på Northside. Han har bl.a. været med til at skabe ideen om det ambitiøse, nye Aarhus Echoprojekt - om fortællinger, forbindelser og fællesskaber. MM: Sammen med et hold gode aarhusianere er du involveret i Aarhus Echo. Den korte beskrivelse er en platform til kortlægning af musikmiljøet i Aarhus. Kan du give os et elevatorpitch på, hvad Aarhus Echo er ? CH: Jeg har altid haft et stort kendskab til musiklivet i Aarhus, især i den periode fra 90’erne og til nu, hvor jeg selv er kommet meget til Spot Festival og andre arrangementer i byen. Da jeg flyttede hertil, for et års tid siden, oplevede jeg, at der foregik så meget mere på alle planer. Bands, events og pladeproduktioner i alle afskygninger, men at der ikke rigtig var nogle der havde et overblik. Det ville jeg gerne være med til at

skabe, så jeg snakkede med min ven Torsten Cubel og tingene udviklede sig derfra. Så hele idéen er, at fortælle om musiklivet i byen - tage udgangspunkt i de aktuelle bands, produktioner og koncerter - og ud fra det, fortælle hvilke navne, som de står på skuldrene af. Altså trække en klar rød tråd fra tidens toner, til det der var engang. Men det er også fortællingerne fra pladestudierne, de små eller større fabrikker der laver instrumenterne eller effektmaskinerne, og de mange frivillige, der får spillestederne til at køre rundt. Altså historier om alle de, der aldrig kommer i overskrifterne. MM: Hvis vi nu skal tage en lille bizbrille på, hvordan kan et musikalsk by-stamtræ bruges af vækstlaget? Altså dem, som om måske bare få år kommer til at stå på skuldrene af dem, som lige nu har stillet sig på skuldrene af dem, som lige har været store? CH: Jeg oplever, at Aarhus har en magnetisk kraft på musikere - især på de musikere, der er i byen i dag. De fleste bliver i Aarhus, fordi mulighederne for at udfolde og udleve sin musik i byen og fordi internettet gør det nemt at kommunikere med hele verden. Så jeg håber, at vækstlaget måske kan bruge Aarhus Echo som en slags netværk lige nu og her - og samtidig får lidt inspiration fra den musikscene, de er en del af - både af de aktuelle navne og af historien. Når de så selv er blevet nogle af skuldrene, som andre står på, håber jeg at de kan mærke en stolthed af, at have været med til at bygge videre på byens musikliv. MM: Fantastisk – vi er glade for at bringe det gode budskab videre! Vi er også løbet tør for spalteplads nu, desværre. Tak fordi du ville være med! Ses vi oppe foran ude på Refshalen til sommer? CH: Med Ozzy, Exodus og Zeal & Ardor på plakaten, kan du ikke se min røv for bare skosåler. MM: Fedt! Tak for ordene – og god vind med Aarhus, Echo, radioen og det hele! Over + out. Artiklen er en del af et længere interview om blandt andet `Vinyl` og `at finde den gode historie`, som du kan læse i fuld længde på mono.dk og ora.dk. 15

NICK`S NØRDERIER Af Nick Siriwadh

Du’ vild med grej. Du elsker at scrolle nettet igennem på jagt efter den nyeste guitardims. Du håber lidt, at der en dag dukker en genial opfindelse op, der lige kan booste dit guitarspil til nye højder. Du er vild med de nye opfindelser, de gale og de geniale ideéer. Men du har ik’ mere tid i dit travle liv, da du i forvejen er i gang med at læse op omkring ensretterrør og true bypass, så du håber, at en anden måske kan hjælpe lidt til med jagten. Hvis ovenstående passer på din profil, så er du kommet til det rette sted. Vi kender det alle. Lidt for meget guitarspil kan give ømme fingerspidser. Man ville ønske, at nogen havde opfundet noget, der kunne hjælpe en af med problemet. Og det er der så heldigvis. Måske…

GORILLA TIPS Gorilla Tips er silikonedutter, som du kan påsætte dine tyndhudede fingerspidser, så du kan spille Tears in Heaven hele aften uden at dele ud af dine egne tårer pga. ømme fingre. Der er fire dutter i en pakke, og de kom-

mer i en fix, lille plastæske, samt fås i flere forskellige størrelser. Tanken bag Gorilla Tips er rigtig fin. Det eneste problem med dem er bare, at de ikke virker. Gummi mod metal er en utrolig dårlig combo. Modstanden mellem dutterne og strengene gør, at ens fingre nu hægter sig fast i strengene. Det er f.eks. nu komplet umuligt at lave selv de mindste slides, og derfor bliver ens fingermobilitet yderst begrænset, da man jo drøner op og ned ad brættet snart uanset hvad man spiller. Så man ender uheldigvis med, at det pludseligt er meget sværere at spille guitar, hvilket gør Gorilla Tips til et ret dårligt produkt. Man skulle så måske tro, at de kunne bruges på bassistens pickingfingre i stedet. Det er jo der, man normalt hurtigst får ømme fingre. Men oplevelsen er helt den samme

der. De hænger i, og gør bare det hele meget mere besværligt. Gorilla Tips kan dog have sin berettigelse i nødsituationer, hvor man f.eks. har skåret sig i den ene finger, men stadig er tvunget til at gennemføre et gig. Så kan man bruge det på den éne finger, og så stadig være mobil på de fingre, der er uden dutter. Dét vil give fin mening. De koster lidt under en hund. Køb dem hvis du er livrem- og selertypen, der har behov for at kunne redde et gig trods en beskadiget finger. Hvis du derimod gerne vil kunne spille guitar uden ømme fingerspidser, så er der i længden kun én vej frem; øv dig noget mere på guitaren ;)