MER’
MONITOR! OKTOBER 2019 10 ÅR MED MER’ MONITOR! 2009-2019
40
ET ÅR MED KARRIEREKANONEN:
FRAVÆR
TAGER SKRIDTET MOD
DET KOMMERCIELLE
NETVÆRK:
KAMMERATER, KONTAKT OG KARRIERE
SYNC:
MALER DIN MUSIK DE RETTE BILLEDER? LÆS OGSÅ: TIPS OG TRICKS TIL SANGSKRIVNING + MER MONITOR! FYLDER 10 ÅR: HVORFOR F….. ER VI IKKE ALLE BLEVET STJERNER! + SE STEMNINGER OG FOTOS FRA UHØRT
2011
UDVIK LIN
AF MAR TIN
OKT/NO V2011
NI 201 2
FEB/MARTS/APR 2012
LEN FE STIVAL PÅ REF EN: , SIDE
GEN ER I FOKUS
W. HAN SEN
DA JE G
MAJ/JU
12-13
SHALEØ
AF STE FFE
sende
Rasmusse
vækstlag
n s.6-7
sfestiv
al i det
N RAS MUSSEN
AF LAS SE DAH L,
sydves
R ME BRUGTIL KSTLAG D PLADS DEVÆSO CIALEETMEDIER BE
tjyske
E
EN
!
MIX TO DET I AF MAR VER KAN… TIN BUC SOM ING DENER OG K HEE GAARD, EN AN BIZZCR SIDE 8-10 DRE
DRE
FINDES 6-7 LOCAL HEROE DERSTUD.MUSICAE Af Thom UNCH MERE END BARE KAN?” S: KAN TILBYDE as Emil : ETKONSERVATORIEMILJØET TJEKKETH Sørensen MELLOG TEORI ITA L TIBANER? s. UNDERVISNING LANGE 8-10 PÅED, L OSAF JESPER ASP S.12-14 EMMELIG JOBTAKN FOR-NOGET BRUD + BLU I BER HED & TILFEM RELATIO NENLIN R POKK ? ESPOT 20192 FO AF PETER MEDMATHIA MøDER ÆLDIGHE ORA SEN BIZZ-CRUNCH: 2012 D – DE (AVALYN) SIDE UPcOM +BUD... , BIG ROCK ER! 4-5 BUSINE ING AF ISL AN KENNETH MADSEN S. 8-9 ScE BLUESPOT – SS NEN, KIL D BORN CITY EN GADE, LER CLASH DA SEKS BYER KLUMMAF AT VÆRE UNDERGRUNDHOLM MM DENJEG OG EN MASSE 26. MAJ FIKS NOK . E MM. BANDS AF MOSES O. LUXHØJ AF STEFFEN RASMUSSEN S. 4-5 , SIDE 7-8 BIZZCHRUNC H: BUSINESS,+ EN WEEKEND MED BLÅT BLOD OG SORT METAL AF KENNET H MADSEN , SIDE 14-15 DSIKKE +BAN DU ER ALENE... & BRA DEN SMUKK NDS ESTE LIVE CAMP OM NOGET-
OG MEGET
+ KILLERS KLUMME M.M.
MERE..
11
12 1
13
S 201 5
VEJE
, SIDE 4-5
SIDE 7
VIRKSO MHED ”HVAD EN BAG ER
Af Ricc o Andie R ALBERTSSON Jens (MIMAS &en s.12-13 DADROCKS) SIDE
Af SNÆVA
24
MART
FRIV TIRS ILLIGE L AVER AF THO DA RBJØR G S TU N N FOR -R A SBE G RG, DIO SIDE 10 N INTE RVIEW IND I AF LEN MUS MED E ETH ANDE IK ELBERG RS WA KEN , SID AL M E 14HRÉN 15 AF RIC A CO A. GT JENSEN TIL MUS , SID BIZZ E4 IKER -C 2015 RUNCH: EN AF KEN NETHI K RN,YSTA MADSE + ME GET SIDE LKU 8 MERE GLE N
AT VÆ FIK NOK AF RE UN MADE IN DE ESBJESÅRDAGN UNDGÅRRGM RUND – DEL II AN SU FESTIVA VOLUM CCES LE En vok
M E R’
MER’
MER’
maj/juni
REFSHA
Af Sune
MONIT OR!
MER’
MONITOM R!ONITOR! MONITOR!
MER’ M O iT OR! 14
1 1
1
1
Som musiker, organisation eller forening har du mulighed for at blive en del af Mer’ Monitor! . Skriv til Mer’ Monitor! på mono@mono.dk og fortæl om din idè eller send materiale.
ORDET REDAKTIONEN HAR
Mer’ Monitor! er klar med udgivelse nummer 40 og kan i 2019 fejre 10 års jubilæum. Det er vi sgu ret stolte af her på redaktionen – ikke mindst med tanke på hvor udsat et landskab vi befinder os i: efterspørgsel efter frivillige, offentlige støttemidler, digitale forandringer osv. Det er som om det lange seje træk er afløst af korte forsøg – måske ikke mindst i relation til vores kerneinteresse: den ”nye” musikbranche og gør-det-selv-kulturen. Nye spændende initiativer skyder frem med rekordfart, men langt de fleste forsvinder igen.
Da vi åbnede magasinet i 2009, stod vi midt i onlinerevolutionen og hele DIY-kulturen strålede os i øjnene som en sol. Vi tog dengang solbrillerne på, for at se det objekt i øjnene, der skulle give os alle adgang til stjernerne: D.I.Y. – Do It Yourself. Internettet version 2.0 med dets sociale platforme underminerede de ’gamle’ gatekeepere, som pladeselskaber, distributionskanaler og medier, og spillede kortene i hænderne på den enkelte artist. D.I.Y har naturligvis ikke været løsningen på alle vores drømme, som Kenneth Madsen konkluderer i den første Bizzcrunch-klumme her i bladet i 2009, men det har åbnet for en guldgrube af kreativitet og entreprenørskab i musikbranchen, som stadig inspirerer os den dag i dag. Den tilgang har været vores raison d’être lige siden her på bladet, og vi har derfor – for at fejre jubilæet – gentrykt omtalte klumme fra 2009. Læs med på side 3 og bliv mindet om hvor vi står. 2
Du kan i øvrigt altid selv springe i arkivet og finde inspiration: www.mono.dk/ nyheder/mer-monitor D.I.Y. har givet os entreprenørskabet. Tilføjer vi så netværk til ligningen, så får vi en langt mere konstruktiv tilgang, som sidenhen har fået forkortelsen D.I.T. (Do It Together). Vi skal skabe succesen sammen – og det kræver et godt netværk. I denne 40. udgave har vi derfor givet ekstra god plads til en artikel, der understreger netværkets betydning for din musikkarriere, men som også giver konkrete eksempler på hvor enkelt det egentlig kan være. Networking er altså ikke kun for smarte typer, og måske er du allerede i gang uden rigtig at vide det. Læs med fra side 4. Får du f.eks. Torsten Stistrup Cubel i dit netværk, kan din musik – måske helt uventet – være på vej ind i filmverdenen, serier, spil eller måske endda en reklame. Torsten står, sammen med en række partnere, for det Randersbaserede musikforlag SPANRA, som arbejder med sync. Men hvad er sync og hvad kan det gøre for din musik? Spring straks til artiklen fra side 13 og bliv klogere. På forsiden har du allerede mødt synthpop-duoen Fravær, og på side 8 kan du læse om deres erfaringer fra et år med Karrierekanonen. På bagsiden er Moe gået i terapi. God fornøjelse med 40. udgave af Mer’ Monitor!
MER’ MONITOR! Årgang 11, tredie udgave. (40 udgivelse), Oktober 2019 Ansvarshavende redaktør: Ricco Andie Jensen Forside: FRAVÆR Foto: Philip Temple Skribenter: Nick Siriwadh Ricco Andie Jensen Jacob Aarosin Hansen Karen Sangvin Lars Knudsen Jens Obel Kenneth Madsen Striben: Michael Bechara Eg / oakwork.dk Oplag: 800 Layout/grafisk design&Illustration: Caroline Abild Jessen Udgives af: Musikforeningen MONO Tomsagervej 25 8230 Åbyhøj Tlf: 86121444 SE: 26125308 Mono@mono.dk I samarbejde med ORA, Kansas City og Refshalen Bemærk: Alle artikler er udtryk for skribenternes egne holdninger
2009-2019 MER’
MER’
MONITOM R!ONITOR! MONITOR! MER’
MER’ MO iTO R! 14 maj/juni 2011
MAJ/JU
OKT/NOV 2011
FEB/MARTS/APR 2012
REFSHALE
UDVIKL
REFSHA
DA JEG AT VÆR FIK NOK AF E UND AF STEFFEN ERGRUND RASMUS SEN, SIDE SÅDA En voksend – DEL 4-5 e vækstla II AF LASSE N UND Af Sune GÅR MAN Rasmussen gsfestiv DAHL, s.6-7 SIDE 7 al i det sydvest SUCCES! VOLU FESTIVALE jyskeME VIRKSO MHEDE TIL VÆKS R MED PLAD N BAG ”HVAD S MIX TO ER Af Ricco TLAGET Andie Jensen AF MARTIN DET I KAN… VERDEN Af SNÆVAR ALBERTSSON ER OG SOM INGEN BUCK (MIMAS & s.12-13 HEEGAAR SIDE 6-7 ANDRE LOCAL HEROES D, SIDE FINDES DADROCKS) BIZZCR KAN?” : UNCH:MERE END BARE8-10 DERSTUD.MUSICAE Af Thomas ETKONSERVATORIEMILJØET TALTILBYDE Emil Sørensen KAN TJEKKETHE MELLOG JESPER ASP S.12-14 BANER? TEORI I LANGETIL s. D, UNDERVISNING EMBR 8-10 OSAFFOR TAKNEMME PÅ JOB + BLUESP OM NOGET-FOR-NOGET LIGHED & TILFÆLDIGHUD? I BERLIN RELATIONEN OT 2012 BUD... AF PETER MEDMATHIASEN 9 + ROCK POKK MøDER 2012 ED – DE ER! ORA, BIG BIZZ-CRUNCH: (AVALYN) SIDE UPcOMI 4-5 ISLAND BUSINES NG AF KENNETH MADSEN S. 8-9S ScENEN BORNH BLUESPOT – CITY , KILLERS OLM MM. EN GADE, SEKS CLASH KLUMME UNDERGRUND DEN VÆRE BYER OG EN AT AF FIK NOK MM. 26. MAJ MASSE BANDS DA JEG AF LEØEN
MADE IN ESBJERG
BRUG DE SOCIAL
E MEDIER BEDRE
BIZZCHRUNCH:
AF KENNETH
MADSEN, SIDE
DEN SMUKKESTE
MOSES O. LUXHØJ, RASMUSSEN AF STEFFEN SIDE 7-8 S. 4-5
12
11
EN WEEKEND MED BLÅT BLOD OG SORT METAL BUSINESS,+BANDS ALENE... + DU ER IKKE & BRANDS
14-15
LIVE CAMP OG
+ KILLERS MEGET MERE..
KLUMME M.M.
1
13
MONIT OR!
24
MARTS
2015
FRIVIL TIRSDALIGE LAV AF THORB GS-RAD ER TUN JØRN FORSBE G RG, SIDE IO VEJEN 10 INTER IND I VIEW MUSIK AF LENE MED ETHELB ANDE KEN AL MA ERG, SIDE 14-15RS WAHRÉN AF RICCO GT A. JENSEN TIL MUSIK , SIDE BIZZ 4 -CRU EREN NCH: 201 AF KENNE 5THI KRY MADSE + MEGE STALKU N, SIDE T MERE 8 GLEN
N FEST IVALEN:
AF MARTININGEN ER W. HANSEN, I FOKUS SIDE 12-13 PÅ
NI 2012
ME R’
MER’
MONITOR! 1
1
1
1
2009
2019
MER’ MONITOR! FYLDER 10 ÅR:
HVORFOR F….. ER VI IKKE ALLE BLEVET STJERNER! Mer’ Monitor! er klar med udgivelse nummer 40 og kan i 2019 fejre 10 års jubilæum. Det er vi sgu ret stolte af her på redaktionen. Vi har derfor været i arkivet for at grave lidt i historien. I 2009 stod vi midt i onlinerevolutionen og hele DIY-kulturen strålede os i øjnene som
Mer’ Monitor! 2009, BIZZCHRUNCH af Kenneth Madsen Med alle mulighederne for at udgive din musik online, er din vej mod stjernerne helt i dine egne hænder – eller hvad? Det lyder som en tag-line til en byggemarkedsreklame - og det kunne det for så vidt også fint være. For vi har at gøre med det gode håndværk, de gode materialer og vigtigst af alt de gode evner og talenter. Men nærværende skriblerier funderer i stedet lidt over musikeres evner og muligheder for at gå selv. Sammen med online-revolutionen fulgte hele rettighedsballaden, og med ét blev snakken om, præcist hvor latterlige pladeselskaber kan være, boostet med mange hundrede procent. For NU lå mulighederne lige for! Farvel Warner! Good Beirut Sony, Columbia, EMI, eller hvem pokker, man nu ellers var bange for. NU lå midlerne til at gå egne veje pludseligt tilgængelige mere eller mindre gratis. Med MySpace,
en sol. Men vi tog solbrillerne på, for at se det objekt i øjnene, der skulle give os alle adgang til stjernerne: hvad er der egentlig på spil når vi taler DIY? Do It Yourself har naturligvis ikke været løsningen på alle vores drømme, som Kenneth Madsen nedenfor konkluderer i klummen fra 2009, men, det har
Garageband, P2P-services og det, der er værre, blev ethvert unødvendigt mellemled mellem udbud og efterspørgsel barberet væk. Med andre ord; kunstneren og lytteren stod nu ansigt til ansigt – med lidt hjælp fra internettet forstås – og alle bands fik direkte adgang til publikumsmasserne med en unik chance for at opbygge dedikerede fanbaser. Lykken! Næsten alle jublede. Men hvorfor *~@#$%&!!! er vi ikke alle blevet stjerner? Det sagde alle onlineprædikanterne jo! Måske er jeg utålmodig, men hvor pokker blev succesen af? Succes kan være mange ting – så langt er vi trods alt med her, men vi taler naturligvis om den store model. Den, hvor man skodder jobbet, fordi man er en succes som (online)musiker. Jo vist er der skarpt blændende og lysende stjerner på gør-det-selv-himlen (også i Danmark), men holdt op i mod antallet af aktive gør-det-selv-Keld’ere, så er succesraten til at tage og føle på. LANGT de fleste signer op på MySpace for at blive opdaget og lande i kløerne på de grimme selskaber. Faktum!
åbnet for en guldgrube af kreativitet og entreprenørskab i musikbranchen, som stadig inspirerer os den dag i dag. Den tilgang har været vores raison d’être lige siden, så derfor kommer du lige med en tur i tidsmaskinen tilbage til 2009, hvor vi sammen med Kenneth Madsen starter ud med et realitetstjek (Redaktionen 2019).
Ja, du slipper for rettighedsbøvl, for indsigelser og krav til din store kunst og for at blive frarøvet det økonomiske udbytte, der ligger i forlængelse af dine anstrengelser. Eller hvad? Vi har slet ikke spalteplads til at liste alle de parametre, der gør det SVÆRT at være gør-det-selv-musiker, men onder som opmærksomhed, tid (selv småbørnsforældre får mere søvn end DIY-musikere) og penge er svære at komme uden om. Jeg tager min hat af og kyler den grumme højt op i luften som cadeau til de musikere, som satser 100 % selv, og jeg møder op og fejrer dem, når det lykkes. Selvfølgelig! Men een ting, som skal justeres kraftigt - nemlig utopien om, at DIY er vejen – og at alle kan og skal selv. Der er gået mange fantastiske talenter tabt i store banklån, regnskove af tidskrævende webportaler og manglende tid til at lave stor musik! (Tag selv et kig i arkivet og bliv inspireret på www.mono.dk/nyheder/ mer-monitor)
DET MUSISKE NETVÆRK:
KAMMERATER, KONTAKT OG KARRIERE - Med Jesper Mardahl fra PROMUS og Sebastian Wolff fra Kellermensch Af Jens Obel
Værdien af et godt netværk kan på ingen måde undervurderes – især ikke i musikbranchen. Muligheder er der nok af, men de kommer ikke af sig selv. Hvis du vil fremad, er du nødt til at være opsøgende og møde de mennesker, som kan hjælpe dig videre med karrieren. Her dykker vi ned i det musiske netværk med livserfaring fra Jesper Mardahl fra PROMUS og Sebastian Wolff fra Kellermensch. Mange finder det svært eller måske helt unødvendigt at netværke – og det hele lugter måske lidt af business og cigarmænd? Men ”netværk” er bare et andet ord for menneskelige relationer og dialog med ligesindede personer, som hellere end gerne vil samarbejde og hjælpe dig videre med projekterne.
samme: Man skal være opsøgende, synlig og altid klar til at gå i dialog. - Jeg tror ikke på, at du kan skabe dig en karriere, hvis ikke du har et netværk. Der vil næsten altid være nogen, som skal hjælpe dig med at flytte det fremad. Hvis vi f.eks. har to talenter, som er præcis lige gode, så er det den med det stærke netværk, der vinder. Det giver dig bare nogle bedre muligheder. Vi kender stadig historier om musik, der pludselig dukker op, fordi det bare er fedt, men så er det som regel fordi, nogen har ringet og fortalt det videre. Igen er det netværket, der er på spil, forklarer han.
HVORFOR ER NETVÆRKET SÅ VIGTIGT?
I PROMUS arbejder Jesper og kollegaerne på at hjælpe musikere og unge branchefolk med at lære musikbranchen at kende, opbygge deres kompetencer og udvide netværket. Netværket er altid bundlinjen, når de afholder events og kompetenceforløb, og her får man mulighed for at komme i kontakt med ligesindede, som har de samme udfordringer:
Det er simpelthen netværket, der gør forskellen, fortæller Jesper Mardahl, og det var da også gennem netværket, at han endte i jobbet som manager og leder af PROMUS, Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Aarhus. Som ung musiker rendte han selv rundt og bankede på folks døre med kassettebånd, og selvom tiderne har ændret sig, så er princippet stadig det
- Man får mulighed for at sætte ansigt på til disse arrangementer, man får viden og møder relevante personer. Det gør det lettere at skabe en dialog, og vi ser en livlig diskussion blandt musikere, som sidder og snakker og lytter til hinandens musik, mens de venter. Det er folk fra alle steder, København , Ålborg , osv. Man går
jo ikke bare ud på gaden og finder et netværk. Overfor musikere kan jeg kun anbefale, at man går til stålet, også selvom man tænker, ”det ved jeg da godt.” Jesper råder folk til at få styr på det basale. Det handler om at opsøge mulighederne i miljøet og om at være til stede. Man opbygger relationer gennem dialog, og efterhånden finder man de personer, som er klar på at samarbejde. Det er der også rig mulighed for uden for København, slår han fast. Han fortsætter: - Det er noget med, at man som musiker må være opsøgende. Det gør aldrig ondt at spørge. Der er selvfølgelig mange attituder og usikkerhed pakket ind i coolness, men so what? – der er jo ingen der slår. Det kan være grænseoverskridende, men folk vil gerne hjælpe. Der er en kompleksitet, som gør, at man ikke kan vide alt, tilføjer han. Man kan altid blive klogere, og branchelandskabet udvikler sig hele tiden. Måske er det ikke de branchefolk, man møder i dag, som man laver business med i morgen, men måske om 4-5 år. Han opfordrer til, at man tænker lidt længere ud i fremtiden: - Folk vokser i systemet. Man husker hinanden. Og mailen bliver taget mere alvorligt, når man har en relation
i forvejen – også selvom man kun har mødt hinanden helt kort, så har man en indgangsvinkel.
VISION OG RØGSIGNALER Sebastian Wolff og Kellermensch har været turen rundt, og de kender til værdien af et godt netværk. Det har taget vision og ”trial and error” at nå fra øvelokalet i Esbjerg til de store scener herhjemme og i udlandet. I 2009 udkom debutalbummet ”Kellermensch,” og ved hjælp af stærkt netværksarbejde og gode anmeldelser tilkæmpede de sig en plads på programmet til både SPOT og Roskilde Festival. Sebastian fortæller: - Der var stort set ingen fortilfælde af rockbands fra Esbjerg, som fik hul igennem til store scener. I begyndelsen indspillede vi demoer og sendte dem ud til pladeselskaber. Vi fik afslag efter afslag. Jeg havde to bands, som var ved at køre trætte i det, men så fandt jeg nogle drenge, der var klar på at arbejde på en plade – det blev med tiden til Kellermensch. De bestemte sig for at gå anderledes til værks og begyndte at arbejde på visionen. De lavede et presseskriv, som endte med at beskrive et ”ret fedt band,” griner Sebastian. Det gik op for dem, at demoerne bare ikke rigtig lød som bandet på papiret – der var en disharmoni mellem visionen og musikken. De viste altså nogle ting fra papiret, som de var nødt til at få til at fungere i musikken. Ideerne lagde grundlaget til debutalbummet. - Vi ville ikke lave en plade, som andre havde lavet. Vi sagde til os selv, at på en dårlig dag for vores helte, så er vi bedre end dem – det var meget ambitiøst. Vi vil gerne lave en rigtig plade, men hvordan? Vi skal f.eks. have ægte
strygere og et orgel. Bagefter begyndte vi at skille det ad – en rigtig plade bliver anmeldt og anerkendt af medierne, så vi skal altså have oprettet en kontakt. Her begyndte så netværksdelen. Problemet var bare, at der ikke rigtig var nogen, udover Sebastian, der havde mod på netværksarbejdet. Heldigvis var der en trommeslager ved navn Michael i øvelokalet ved siden af, der gerne ville hjælpe. - Netværksdelen var der faktisk allerede. Det er jo bare kammerater, men de bliver måske nogle af de vigtigste i dit netværk. Det er ikke bare cigarkanoner, som skal være dit netværk - ham inde ved siden af kan være vigtigere, og folks potentiale kan ændre sig alt efter hvilken situation, de indgår i. Man skal kigge på sine kammeratskaber - er der noget, vi er gode til sammen? Jeg mener, at man skal begynde i nærmiljøet. Hav god stil allerede der. Lige pludselig er der en person, der kan hjælpe dig. De to gik i gang. Nu kunne de tage kunstnerhatten af og tage branchehatten på – de kunne snakke med pladeselskaber og bookere på vegne af bandet uden at bekymre sig om musikken. - Vi kiggede hele tiden tilbage på visionen. Branchemæssigt ville vi gerne lave en rigtig udgivelse, dvs. den skal anmeldes. Den skal ligge i FONA i Herning , så hvilke mennesker skal vi bruge til det? Selvom vi var grønne, vidste vi, hvad vi skulle. Vi skulle have hul igennem til medierne, men vi skal bruge nogen, der kender dem, dvs. vi skal nok bruge en PR-mand. Det endte med, at vi sendte nogle numre til Target efter anbefaling fra en kammerat i Stereo Studio – de var vilde med det, og vi kom til et møde.
Sebastian og resten af bandet følte dog ikke rigtig, at de passede til Soundvenue, GAFFA og radioerne, men de var sikre på, at de ville passe godt ind på Roskilde Festival - men alle vil jo spille på Roskilde, tilføjer han. De havde lavet en kompromisløs, men fed plade, så de satsede på gode anmeldelser, og at anmeldelserne ville være nok til, at Roskilde ville få nys om det. Det var måske et longshot, det vidste de godt. - Vi udgav vores debut med Target, og vi fik en booker. Vi spillede rundt omkring, men prøvede at holde fokus på planen og visionen. Vores PR-mand hjalp med at få anmeldelser. BT gav os 4 stjerner, og det var lidt skuffende, men der var en sætning, som vi bed os fast i: ”Den største rockplade i år.” Det var kun januar. Generelt var anmeldelserne dog gode. Planen var nu at sende nogle røgsignaler ud til Roskilde Festival. Det var ikke gratis, men Kellermensch fik spalteplads i GAFFA. Her annoncerede de bl.a. deres koncertprogram med et spørgsmålstegn ud for ”Roskilde Festival.” Det var ikke alle, der mente, at det var smart at bruge penge på. Sebastian ved stadig ikke, om Roskilde nogensinde så artiklen i GAFFA, men i sidste ende blev de booket, så synligheden viste sig at være det hele værd.
HVORDAN OPBYGGER MAN ET NETVÆRK? Det er ikke nok bare at sende mails ud til øst og vest, og telefonsælgertypen duer heller ikke, ifølge Jesper Mardahl. Først og fremmest skal musikken være i skabet, og så skal man tro så meget på det, at andre også vil tro på det. For hvis ikke du selv kan overbevise folk, hvem kan så?
- Det siger sig selv, at dit råstof skal være klart – du skal sgu være god – og så skal du være opsøgende. Det kan selvfølgelig mistolkes – man skal ikke være en pain in the butt – der skal være en fornuftig balance. Det er svært at sige med en entydig formel, hvad der virker, men det handler rigtig meget om menneskelige evner.
DET MUSISKE NETVÆRK
Og så skal man tænke ”ambassadørstrategisk,” forklarer han. Hvis andre synes, du er fed, så kan de tale for dig. Det handler om evnen til at formidle sit talent, ikke bare musisk, men menneskeligt:
Sebastian Wolff
Foto: Mathilde Maria Rønshof
Sebastian er guitarist, sanger og sangskriver i Kellermensch, som har udgivet 2 anmelderroste albums samt en EP. Managing Director i pladeselskabet Persona Non Grata (PNG Studios) i Esbjerg. Han underviser bl.a. på Gladfagskolen i Aabenraa på TV & Animationslinien.
- Vi snakker meget om ”social skills.” Du skal kunne tale med andre mennesker, og ikke bare med dine medmusikere, men med dit publikum og de mennesker, du gerne vil have omkring dig. Mange vil gerne have et forhold til en booker eller agenter, men er ekstremt opmærksomme på, at ingen skal fortælle dem, hvad de skal gøre. Humlen er, at succes er et resultat af samarbejde. Hvis man leder efter et musikinteresseret netværk, så anbefaler Jesper, at man f.eks. bliver frivillig eller engagerer sig i mindre foreninger, som Musikhavnen eller Nordic Room, hvor man kan finde mindre og mere intime arrangementer. Og så skal man sige ja til de muligheder, der byder sig: - Man kan tage til forskellige små arrangementer og små koncerter, hvor man lærer folk at kende. Man skal passe på med ikke at have tunnelsyn. Man er nødt til at komme ud og vise, hvem man er.
Jesper Mardahl Siden 2010 har Jesper været leder af PROMUS, Produktionscenteret for Rytmisk Musik i Aarhus. Han har en lang karriere i musikbranchen bag sig, hvor han bl.a. har undervist ved Det Jyske Musikkonservatorium i Music Management – en uddannelse han selv har været med til at udvikle. Han har haft en finger med i spillet i en lang række udviklingsinitiativer i musikbranchen og vil ofte være at finde til netværksarrangementer og musikevents, som f.eks. til Musikerdag Aarhus 2019 den 5. oktober i MONORAMA. Derudover har han bl.a. arbejdet som: - Projektleder hos GAFFA - A&R-manager på pladeselskabet EMI-Medley, Kbh. - Indspilningschef og international labelassistent på pladeselskabet Sonet Dansk Grammofon A/S, Kbh. - Pressechef og A&R- og produktionsassistent på pladeselskabet Genlyd Grammofon, Aarhus - Professionel musiker i det aarhusianske musikmiljø, bl.a. i Elevatordrengene, der talte medlemmer som Thomas Helmig, Palle Torp og Claes Antonsen
EN HOVEDPUDE I STEDET FOR EN HVEPSEREDE Hver gang Sebastian og Kellermensch går til en ny person, så spørger de sig selv, hvordan de gør personens job lidt lettere. Hvad har bookeren, PR-manden og anmelderen brug for? Har de et problem, som man kan hjælpe med at løse? De bestræber sig altid på at tilbyde en hovedpude i stedet for en hvepserede – og gennem tiden har det været bandets ”guiding principle.” - Efter udgivelsen af albummet kom vi i snak med Steffen, en PR-fyr i Århus, som gerne ville hjælpe os. Vores første forhåbning var stadig Target, men Steffen var cool, og vi hyrede ham til supplerende PR, som blogs og den slags. Han fik nogle penge, og han formåede at give os en booking
til metalaften på SPOT i 2009. I stedet for bare at ”bruge” netværket og smide folk ud, når man er færdig med dem, så kunne Steffen f.eks. hjælpe os på en helt anden måde. Hver gang nogen spillede bolden til os, så ville vi spille den tilbage. På deres første SPOT Festival var de stadig meget grønne, fortæller Sebastian, men det var ikke nogen hindring – det var nærmest en fordel. Michael fra naboøveren søgte akkreditering som manager, og pludselig sad de med en lang liste med kontaktinformationer over branchefolk på festivalen: - Dengang var der meget snak om David Fricke – han var en form for tastemaker. Han skal komme og se vores koncert, tænkte vi, men hans e-mail var tilbageholdt som den eneste. Hvis vi skal have ham til at komme, så skal vi have alle andre til at komme. Så vi googlede folk på listen og fandt ud af, hvad vi kunne snakke med dem om. Vi skrev næsten til alle, og jeg tror, vi fik svar fra en lille håndfuld. En af dem var en engelsk manager, hvor vi havde spurgt ind til at markedsføre en plade i England . Han ville gerne snakke. Det endte med at han slæbte fem kammerater med, og én var leder i XFM Radio. Det lykkedes godt på scenen og Kellermensch fik positive anmeldelser for koncerten på VoxHall. Ret hurtig kom der to invitationer fra både BBC og Radio XFM om at spille radiosessions. Til trods for at kloge hoveder endnu engang mente, at det var en dårlig idé, så overvejede bandet i sidste ende nyhedsværdien i Danmark, og de besluttede sig for at tage afsted. Turen blev dyr, men de sørgede for at invitere så mange branchefolk som muligt, og det blev også til to showcases, som senere viste sig at være hele turen værd. - Jeg var målløs, da jeg første gang hørte om folk, der spillede på SPOT
og ikke havde brugt akkrediteringslisten. Det var et chok, at det ikke var indlysende at bruge det i stedet for at gå og tænke på guitarstrenge og scenestil. Hvis du spiller rockmusik, så skal du sørge for, at de rigtige folk kommer. Det brugte vi akkrediteringslisten til, og vi brugte vores intuition – vi prøvede os frem.
FRA ESBJERG TIL BERLIN Når Sebastian kigger tilbage på de forskellige samarbejder, de har indgået i, kan han se, at der ofte kom noget helt andet ud af situationen end det, der egentlig var blevet bestilt. I 2010 spillede de på festivalerne PopKomm og Reeperbahn i Tyskland, og der opstod stor interesse syd for grænsen og hos Universal i Berlin. Det var ikke umiddelbart en del af planen, men de besluttede sig igen for at jagte mulighederne. - Fra at starte i Esbjerg, uden nogen som helst branche, til at stå i Berlin . Det var unlikely, og pludselig står vi i Tyskland med musik, som vi lavede for vores egen skyld – det viser noget om den power, netværk har. Man kan stå i Esbjerg eller Ikast og alle de her steder og stadig få hul igennem. Når Sebastian er ude og coache bands, oplever han tit, at nogle musikere har en meget vag drøm. De vil bare gerne have succes og spille gigs. Men hvis du spørger Sebastian, så skal det være meget mere konkret: - Vi satte altid mål, der ikke var vage og fandt små opgaver, som vi skulle bruge mennesker til at udføre. Hvordan får man f.eks. spalteplads i BT? – det ved den person, som har prøvet det før. Så er det ham, vi skal have fat i. Det startede med en trommeslager i nabolokalet, så en kammerat i Stereo Studio, som peger på Target i København, så får man fat i en fyr i Århus, og så stille og roligt videre indtil du
pludselig står i Berlin.
MUSIK ER EN FORRETNING Hvis du vil fremad, så skal du have noget at sælge. I sidste ende er musikbranchen en privat industri, hvor der ikke bliver givet ved dørene. Derfor skal man ikke have for høje forventninger, og man skal overveje grundigt, hvad man bidrager med. Det ved Jesper Mardahl godt, at musikere ikke er så glade for at tænke på, men det er man bare nødt til: - Når vi snakker om musikbranchen, så er man nødt til at tænke på, at det er en kommerciel branche. Bookeren tænker først og fremmest på, hvor mange billetter du kan sælge. Det handler om at kaste en meget tung sten ned i vandet og få den til at lave nogle store ringe. Det er mange mennesker, som skal få noget ud af det.
DON’T LET IT BRING YOU DOWN Netværksarbejdet er ikke et ubestigeligt bjerg, understreger Sebastian. Man skal ikke lade sig slå ud af lidt modgang. Muligheder er der nok af, og man kommer ingen vegne ved at give op på forhånd. Gennem tiden har han skrevet til utallige personer, og kun en brøkdel har svaret, men der skal heller ikke mere til. Det er Kellermensch et levende bevis på. - Det handler ikke om at udnytte folk. Det handler om at møde nogle nye mennesker og lære dem at kende. Og så skal man ønske, at begge parter får noget ud af relationen. Hvis det er en win-win situation, så kan man snakke om muligheder og samarbejde. Man skal være til at snakke med – også to år senere. Det er det bedste råd: Det handler om at være et menneske og om at have god stil overfor andre. Det er sådan, vi har arbejdet med det, slutter han.
Foto: Philip Temple
FRAVÆR
TAGER SKRIDTET MOD DET KOMMERCIELLE Af Ricco A. Jensen
Efterskolevennerne, Nikolaj Pellegrini og Gustav Müller, har sat kurs mod den kommercielle stjernehimmel efter sejren i Karrierekanonen 2018. I august 2019 vendte de tilbage til Smukfest med egen koncert, som en del af præmien. Mer’ Monitor! var med og fik en snak med bandet om det seneste års karrierevalg. Drømmen om at ’make it’ i musikken kan folde sig ud før end man aner. Fatter ’branchen’ interesse for projektet, kan det hele pludseligt gå stærkt, men man risikerer også at professionelle hurtigt tager over og skubber til det projekt, som engang var et intimt projekt mellem venner. Det er ikke helt ukendt land for de to venner bag synthpop-duoen Fravær.
- Fravær startede som et meget intimt projekt mellem os. Vi lavede en sang, og pludselig tog det sindssygt meget fart med karrierekanonen, pladeselskab og samarbejdspartnere. - Det har for os nogle gange været en udfordring, at holde os selv med i det, forklarer Nikolaj og Gustav, og peger samtidig på hvad der har holdt dem tæt på kernen i projektet, - vi har været meget fokuserede på, at vedligeholde den personlighed og intimitet i sangskrivningen, som vi synes var Fravær Med duoens egne ord, så udforsker de et ungdommeligt tekstunivers med rødder i overgangen fra teenager til voksen, og hvad disse år indebærer. En overgang 19-årige Nikolaj og 18-årige Gustav har fået en ekstra
dimension på med den tidlige entré i den `voksne` musikbranche.
TILBAGE I BØGESKOVEN Der er sket meget for drengene i Fravær det seneste år, men adspurgt så stikker en milepæl tydeligt frem og har sat skub i en intens udviklingsrejse. - Vi vandt Karrierekanonen, vi blev signet, vi har udgivet en single, spillet Smukfest to gange og spillet med P3 Lågsus til gymfest i Grenaa . Der er sket rigtig mange vilde ting det sidste år, og alting er virkelig gået stærkt. Hvis vi skal vælge én, må det dog være Karrierekanonen . Det er det mest surrealistiske vi nogensinde har oplevet - det er svært at sætte ord på. Med Karrierekanonen følger en række præmier, som bl.a. et intenst karrierevejledningsforløb. Den anden præmie
er en plads i programmet til det kommende års festival. I august måned var de så tilbage i bøgeskoven, hvor opgaven var P3 Scenen. - Det var enormt fedt at vende tilbage til skoven, og vi havde en kæmpe fest hele ugen! Vi ankom tirsdag for at tage ned til Live Camp og høre de nye Karrierekanonen-deltagere, og det bragte de bedste minder frem fra sidste år. Vores egen koncert var også god, vi fik lov til at spille i P3-Teltet, som bare er GIGANTISK. Vi kan virkelig mærke at vi har rykket os, vores set er blevet bedre og større og vi har øvet sindssygt meget.
TØR SATSE PÅ MUSIKKEN Det er uomgængeligt at Karrierekanonen har etableret sig som en væsentlig bidragyder til den danske musikstjernehimmel. Det vidner listen af tideligere vindere ikke mindst om. Hos drengene i Fravær er der heller ingen tvivl om hvor vigtig konkurrencen har været for deres hastige udvikling. - Karrierekanonen er det bedste der er sket for os, både professionelt og personligt! Der sker noget helt specielt når man bliver taget seriøst for første gang, som gjorde at vi selv havde mod på at give den alt hvad vi havde. Vi havde ikke været hvor vi er i dag uden KK eller de
fantastiske mennesker der står bag! Opbakningen har nu gjort at drengene tør sætte alt ind på musikken. De står stærkt i dag, men det har været et hektisk år med flere sammenfaldende begivenheder. - Efter Karrierekanonen skulle vi igennem et udviklingsforløb med Bandakademiet, spille nogle koncerter og finde ud af hvilken vej vi ville gå med musikken. Dog skulle vi samtidigt starte i 3.g, hvilket har gjort det sidste år meget presset. Vi har hele tiden skullet balancere musikken med skolen, men efter Karrierekanonen valgte vi at fokusere meget mere på musikken. I den periode har vi udvidet vores team med management, booking og har ikke mindst skrevet pladekontrakt med Universal Music, som er et kæmpe skridt for os! Vi opvarmede endda til P3 Guld i januar, hvilket var super sejt. Vi blev heldigvis også studenter samtidigt, hvilket også var en kæmpe sejr for os
FRA HYGGEPROJEKT TIL KOMMERCIEL SATSNING En af de store udfordringer for de to venner, har været at tage projektet fra hyggeniveau til det seriøse, og samtidig skubbe sangskrivningen i kommerciel retning, stadig med udgangspunktet og ånden intakt.
- Kommerciel popmusik var faktisk noget af det sværeste at lave i starten, fordi projektet til at starte med ikke bundede i det kommercielle. Men vi synes alligevel at vi har lært sindssygt meget indenfor det sidste år, specielt hvordan vi bevarer ånden af projektet, men samtidigt skriver mere kommercielle sange, og vi glæder os utrolig meget til at vise det hele! Man kan sige, at selvom det har været et meget udfordrende skift fra at hygge sig med musikken efter skole, til at lave det som sin primære beskæftigelse, så er det hér vi har udviklet os allermest. Fravær står stærkt, og er nu et seriøst band – og et makkerskab mellem to venner. Der ligger dog ikke en skemalagt fremtid foran dem. Verden er stadig åben - Med et voksende sangkatalog og et liveshow der er bedre end nogensinde, er vi klar til hvad end fremtiden bringer. I første omgang starter vi nok med at udgive noget mere musik, slutter Nikolaj Pellegrini og Gustav Müller. Følg Fravær her: https://www.facebook.com/fravaermusic/ Karrierekanonen er et samarbejde mellem DR, Bandakademiet og Smukfest. Foto: Emil Brøbech
Den 23 og 24 august løb den syvende udgave af UHØRT Festival af stablen. Det var tredje gang at festivalen blev afholdt på Enghavevej 80, som huser KBH Volume og Copenhagen Skatepark – og det er første gang at der var bragende solskinsvejr på begge festivaldage. Det nød artister, frivillige og publikum til fulde. Vi har samlet et lille potpourri med stemningen på årets festival, og ser frem mod næste års festival. Ansøgningsrunden starter til foråret. Følg med på Facebook @uhoert og www.uhørt.dk
Stemningsbilleder, foto af EHBFotografia
UHØRTfrivillige Kernen bag festivalen er frivillighed, foto af Jacob Riis Glume på Volumescenen
Stemning fra gårdscenen
Publikum fra gårdscenen
Blood Child på Skatescenen
Anton Walter på Gårdscenen
TIPS OG TRICKS TIL
SANGSKRIVNING! Af Karen Sangvin
Måske er ambitionen at skrive et kæmpe verdensomspændende hit, som alle synger med på hele næste år? Måske vil du skrive et avantgarde jazz nummer, som bliver hørt af otte mennesker som til gengæld husker og elsker det resten af deres liv? Måske drømmer du sange, eller måske kæmper du dybt frustreret med hver eneste ord og tone? Uanset hvad du skriver og hvor ambitionsniveauet er, er der nogle ting du kan gøre for at skrive både hurtigere og bedre. Sangskrivning er mange ting, og det er (for det meste) meget personligt, men i alle tilfælde er det kommunikation. Du afsender noget, som nogle andre skal modtage; ofte endda nogle som ikke aner hvem du er. Det er som udgangspunkt godt at holde sig for øje – du siger noget til nogen, så det er en god ide at tænke over undervejs i processen, hvad det er du ønsker lytteren skal have med sig fra din sang. Hvilken følelse skal de stå tilbage med? Skal de grine, græde, danse, lade sig forelske, aflade vrede eller…?
Kontraster er med til at fremhæve pointer, ligesom mørke fremhæver lys. Du behøver ikke spække din sang med kontraster, men alene bevidstheden om at tænke det ind, kan gøre en stor forskel. Klarhed kan både opfattes som tekstmæssig-, melodisk- og musisk klarhed. Hvad er det egentlig du vil sige? Nogen gange kan vi kreative hjerner godt stikke lidt ud i alle hjørner, og ideerne får lov at myldre frem. Vi ved lige hvad vi mener og hvorfor vi siger lige netop det dér! Men folk som aldrig har hørt sangen før, og som ikke ved at denne sangskriver forbinderfarven okkergul med følelsesmæssig nedtur, kan godt stå af undervejs hvis det overordnede budskab ikke står klart frem. Bevares, det kan være interessant og spændende for en lytter at skulle tolke en tekst, men selv dér må der ikke være tvivl om det overordnede budskab. Så gør dig klart hvilken følelse, eller hvilken historie du gerne vil viderebringe. Når du selv er helt klar over det, træder det tydeligere frem i både musik og tekst.
I sangskrivning taler man kort fortalt om tre begreber som gerne skal være tilstede, for at sangen bliver interessant for andre end den som har skrevet den: - Kontrast - Klarhed - Sammenhæng
Jeg oplever f.eks. mange sangskrivere, som har skrevet en dejlig smuk tekst, men som uden at tænke over det, har valgt at spille i mol. Når jeg hører det, sidder jeg tilbage med en følelse af, at ordene har noget sarkasme, eller en undertone som ikke stemmer overens med det sagte. Det er jo fint, hvis det er meningen jeg skal tænke sådan – men igen handler det om at gøre sig bevidst om sin egen sang.
Kontraster i sangen kan f.eks. være tekstmæssige kontraster; at nogen fortæller ”hvide løgne med sort samvittighed”, eller en fortælling om en person som er omgivet af et hav af mennesker, men som føler sig helt alene. Det kan også være musiske kontraster i legen med dur og mol, rytmiske kontraster, melodiske kontraster i melodier i hhv. Vers og omk., eller kontraster mellem tekst og musik (som f.eks. Stings ”I’m so happy I can’t stop crying”. En happy-go-lucky countrysang, som i virke-ligheden handler om et meget ensomt skilsmisseforløb.)
Sammenhængen kommer meget af sig selv, hvis sangskriveren er bevidst om brugen af kontraster og klarheden i budskabet. Man kan sige (synge og spille) tingene på mange måder, men det svarer lidt til at skulle fortælle noget til en ven; hvad er det egentlig du vil sige? Bruger du mange billeder og metaforer – og giver de mening i forhold til dét du har på hjerte? Det kan også være helt konkret, at man af og til glemmer hvad man lige har lagt op til i første vers, og så siger noget modstridende i det næste.
KAREN SANGVIN Karen Sangvin har udgivet 3 albums på eget selskab, promoveret og turneret herhjemme og i udlandet - men passionen har altid været at skrive musik til andre kunstnere. Med en publishing kontrakt er det blevet til samarbejder i både Danmark og udlandet, med navne som Bryan Rice, DJ Kayu og Dionne Warwick. Karen udgav i 2017 håndbogen “One Dollar DIY” for DIYmusikere, og startede i 2018 pladeselskabet Music Made med fokus på upcoming talent.
Stemmer harmonierne og melodierne overens med dit budskab? Melodi og musik skaber den underliggende stemning i din tekst – på samme måde som vi taler med forskellige tonefald alt efter hvad vi egentlig mener. Dette er muligvis de mest grundlæggende værktøjer, og når de er på plads er man allerede langt! Men tænk også over ting som ’show, don’t tell’ – altså at sætte et billede på noget i stedet for at sige ordene. (Eksempelvis ”Jeg -Fortsættes næste side
savner dig om natten” bliver til ”Jeg sover stadig i din T shirt”), sprogets egen rytme kan sætte skub i et vers f.eks. ved brug af allitteration – bogstavsrim – ligesom når CV Jørgensen siger ”Der er næppe noget der swinger, som Bjerringbro by night!”. Og rim i det hele taget er som tekstens skelet – rimer det hver eller hver anden linie? Er der en pointe i ikke at rime? Rim tilføjer en musikalsk faktor i sproget, og kan på den måde styrke melodi og rytme.
Tænk også over brugen af verber – er der altid nogen som går, står, elsker? Eller kunne fortællingen skærpes hvis de slentrer, hænger ud, forguder..? Teksten – og budskabet – kan gøres meget tydeligere, ved at sætte de rigtige verber ind, som mere præcist beskriver måden nogen gjorde noget på. Se evt. Også Annette Bjergfeldts ”Kogebog for Sangskrivere”, som er spækket med inspiration og gode
værktøjer. Og så er der vel bare at sige: Vi ses på hitlisterne! Du kan komme til workshop med Karen Sangvin d. 3. november fra 10-16 i øvelokaleforeningen EKHO EKHO på Refshaleøen i København. Tilmeldingslink-finder du i begivenheden på Facebook - @ekhoekhocph
KOM TIL SPÆNDENDE WORKSHOPS PÅ EKHO EKHO I Oktober og November kan den københavnske øvelokaleforening EKHO EKHO byde interesserede musikere indenfor til en masse spændende workshops – både til børn og voksne. Man behøver ikke at være medlem af foreningen for at deltage og så er det tilmed gratis for alle!
PROGRAMMET ER SOM FØLGER: 06/10 - WORKSHOP / BACKING TRACK 15/10 - WORKSHOP / STRØM TIL BØRN 03/11 - WORKSHOP / SANGSKRIVNING 13/11 - WORKSHOP / MEDHØR OG IN-EAR I ØVELOKALET 24/11 - WORKSHOP / MIXING
MUSIKERDAG KOMMER TIL AARHUS, ODENSE OG AALBORG I EFTERÅRET! I løbet af efteråret kan du komme til inspirations- og netværksdage rundt om i landet. Musikerdag er til alle jer musikere, der gerne vil blive klogere på en masse centrale emner indenfor musikken. Du kan bl.a. opleve inspirerende oplæg og paneldebatter med nogle skarpe folk fra forskellige grene af musikbranchen. Du kan desuden møde spændende folk fra musikbranchen, bl.a. bookere, producere, sangskrivere, bandcoaches og andre musikere. Sideløbende med programmet kan du deltage i foto-sessions, demo-coaching, møde forskellige musikaktører, få lavet musiker-høreværn, teste grej, gå i baren, netværke, høre musik, etc...
MUSIKERDAG AARHUS Hvor? Monorama, Tomsagervej 25, 8230 Aarhus Hvornår? Lørdag d. 5. oktober, kl. 12.00 – 18.00
MUSIKERDAG ODENSE Hvor? Kansas City, Munkebjergvej 140, 5230 Odense Hvornår? Torsdag d. 7. november
MUSIKERDAG NORD Hvor? Studenterhuset Aalborg, Gammeltorv 10, 9000 Aalborg Hvornår? Torsdag d. 21. november
Oplæg og indhold til de enkelte musikerdage er forskelligt. Få mere info om programmet og køb billet til netop din favorit Musikerdag i begivenhederne på Facebook - @ ORAdanmark Sjælland og øerne skal selvfølgelig ikke snydes. I starten af 2020 kommer Musikerdag også til København.
SYNC: MALER DIN MUSIK DE
RETTE BILLEDER?
Verden er fyldt med billeder der mangler musik: Film, serier, reklamer, videospil, er alle potentielle platforme for din musik – ikke mindst hvis den har den rette stemning. Torsten Stistrup Cubel har været i Los Angeles, for at præsentere dansk musik for en række amerikanske music-supervisors. Lars Knudsen (DMF) har talt med ham om hans arbejde med synkronisering. Af: Lars Knudsen, DMF-Aarhus. Foto: Dylan Wills, Mark Wills, Torsten Stistrup Cubel. For halvandet år siden startede Torsten sammen med Dan Hougesen, Nicolai Dvinge og Mark Willis det Randers-baserede musikforlag Spanra. Navngivet ud fra forbogstaverne i: Sync, Publishing and Neighbouring Rights Administration. Når vi taler om publishing kan det meget hurtigt gå hen og blive teknisk – men lad os bare for god ordensskyld starte med helt kort at ridse begreberne op.
PUBLISHING OG SYNKRONISERING En publishing-aftale vil sige at du som sangskriver/komponist indgår aftale med et musikforlag/en publisher om at denne, mod en vis procentdel af indtægterne fra rettighederne, forvalter ophavsretten til en given komposition - altså en sangs tekst, melodi og akkorder. Til gengæld vil publisher arbejde på at licensere din komposition til brug af andre kunstnere, eller til synkronisering. Synkronisering, eller “sync” vil sige, at du som indehaver af ophavsretten til et stykke musik, giver tilladelse til at en licenstager må
anvende din musik sammen med et visuelt medie, og på den måde bruge din musik i f.eks. film, tv-udsendelser, reklamer, computerspil, til web-brug, filmtrailere osv.
PÅ TOPPEN I EGYPTEN - Et fuldstændigt ukendt band fra Jylland kan godt gå hen og ende i en stor international film eller TV-produktion, fortæller Torsten. Inden etableringen af Spanra som primært fokuserer på sync, husker han tilbage på sin ansættelse hos Iceberg Music Group, og nævner Skanderborg bandet In Lonely Majesty, hvis musik fandt vej til en Pepsi reklame. - Pludselig lå de nummer 1 på iTunes i Egypten . Ja, det virker helt skørt. Men sådan nogle ting kan ske på baggrund af arbejdet med rettigheder og sync.
SJOVERE AT LEGE MED - Min opgave er at arbejde for at rettighederne til dine sange bliver udnyttet. Altså at nogle andre må bruge din musik, og i det øjeblik du har en indtægt heraf, så tjener jeg også på det. I vores indbyrdes aftale vil der f.eks. stå at jeg har frie hænder til at handle din musik, men at du naturligvis har noget at sige hvis der er tale om politiske, religiøse, og forskellige andre sammenhænge hvor du kunne føle det kompromitterende. - Kort fortalt, så er der to slags rettigheder som skal cleares – rettigheden til at bruge kompositionen, og så master-rettigheden, dvs. rettigheden til at bruge en given indspilning af musikken. Jeg arbejder egentlig primært med rettigheder til komposition, men jeg laver ofte aftaler med indie-orkestre som selv ejer deres
master-indspilning. På den måde så behøver mine kunder og kontakter kun henvende sig til mig. De skal ikke have lov både hos en publisher og hos et pladeselskab – hvor det hænder at den ene siger ja og den anden har forbehold, eller siger nej. Derfor er jeg nogle gange ’sjovere at lege med’, da det gør processen for music supervisors nemmere og hurtigere.
ET SPØRGSMÅL OM TILLID - Jeg har siden vi startede Spanra sendt musik ud til mit netværk af music supervisors i sync-verdenen. Til folk som finder den rette musik og får den placeret og brugt i reklamer, film, og serier på bl.a. HBO, Disney Channel osv. Disse music supervisors sidder med alt omkring clearing og tilladelser. Det er Ikke nødvendigvis dem som beslutter at musikken bruges i den givne produktion, det er ofte en director, men de er første filter man skal igennem. Her er tillid en meget vigtig ting, understreger Torsten. For lover han for eksempel grønt lys, på både komposition og masterrettigheder, så skal music supervisoren kunne regne med det, for at kunne overholde sine deadlines. Derfor er det rigtig vigtigt at møde sine kontakter og samarbejdspartnere i virkeligheden.
TRAILER MED TIL LOS ANGELES - Jeg har på min tur til Los Angeles her i maj måned holdt en række møder med folk som producerer film-trailers. Jeg har haft musik med derover fra tyske og danske komponister, som jeg har præsenteret. Trailers er et interessant marked da her er tale om et andet budget, et markedsføringsbudget, som er særskilt fra filmbudgettet. Der kan
tjenes mange penge på at have musik med i trailers. Men musik som passer ind i trailer formatet er specielt. Tit er det meget bombastisk og voldsomt. Der er jo langt fra L.A. til Aarhus, så det er vigtigt at vi viser flaget derovre, så de husker os.
DYNAMIK OG DRAMA Jeg spørger Torsten, hvad det er for slags musik som han kan afsætte? - Vi leder efter noget der er specielt og som stikker ud. Det kan være instrumenteringen. Vi har lige signet strygerensemblet Who Killed Bambi . De er super fede, laver deres egne ting, det er råt og analogt og ikke overproduceret. Jeg arbejder også med duoen The Courettes: Hun er fra Brasilien, spiller fuzz guitar og synger, og han er trommeslager fra Aalborg. Meget specielt og skramlet. Jeg kigger meget efter om der er dynamik i musikken, og vil gerne opfordre danske bands og komponister til at turde tænke meget mere ud af boksen. Torsten har megen ros til overs for et band som Carpark North. - De har aldrig været bange for at ramme loftet. De forstår sig på dynamik, at bygge op til et omkvæd, at tage den ned igen, og måske bygge endnu mere op til andet omkvæd. Det er noget der passer ovre i min verden, som handler om musik der kan bakke billeder op, og understrege hvad der sker. Der skal noget dramaturgi til i musikken.
INSTRUMENTALVERSIONER OG STEMS Et godt og praktisk råd fra Torsten til bands og musikere i studiet - Brug lige 1000 kroner ekstra på en harddisc. Sørg for at få jeres egen master med, og kopier den også op i en Dropbox så I har den selv. Udover det, så bed om at få instrumentalversioner af numrene. Og, bed om at få lavet ”stems”. Det vil sige, mix af alle instrumentsporene individuelt. For dét bliver jeg tit spurgt om! Siger jeg nej, så går de videre og søger der hvor der foreligger stems. - Hvorfor er de her ting vigtige? Det er de, for måske har I et vers som groover helt vildt, hvor de i stedet for vokalen gerne vil lægge noget speak henover. Og så kommer vi til jeres omkvæd som var det som solgte nummeret, hvor I måske synger ”I’m freeeee!”, så krydsklipper de fra instrumentalversionen til vokalversionen. Alle indspilningsstudier gemmer ikke jeres mix for evigt, så husk det når der indspilles. Det er også en opfordring til alle der har lydstudier – spørg dem I har i studiet om de vil have det lavet for 1000 kr. ekstra.
NYE STANDARDER Trailerproducenterne kan godt finde på at mixe musikken helt om, eller lægge et nyt beat på, mute nogle af stems’ne og den slags. Det er noget at det man går med til, når man som komponist og udøver indgår kontrakt med Spanra
og Torsten. En anden fordel kan være, ved at have sine stems liggende fra studiet, at man har muligheden for at lave andre versioner af sin musik og målrette den kommercielle brugbarhed på den måde. - Det er faktisk et sjovt område for komponister og musikere som er åbne overfor at lege, ændre, udforske forskellige udtryk. Man kan faktisk godt høre forskellen på, hvordan trailere lød for bare 10 år siden, og så i dag, hvor standarderne har rykket sig i kraft af digitalisering og editeringsmuligheder.
RETTIGHEDSFORDELING - Der er jo meget med at man giver en producer en andel i arrangørrettighederne, og det kan også være helt fair hvis vedkomne virkelig bidrager til skabelsen af værket. Men det kan gøre tingene meget svære for mig i mit arbejde med sync. Så jeg skal bare vide præcis hvem der har skrevet et nummer, så der ikke kan komme nogen bagefter og lave ballade over brugen af det. Intern uenighed i bands om fordeling af rettigheder og procenter på komposition, arrangement og tekst er jo desværre noget som kan skabe en masse ballade. Torsten forklarer: - Jeg kender et band med fire medlemmer, som i udgangspunktet giver 20% til den som kommer med grundideen til en sang. De sidste 4 x 20%
fordeles så imellem de andre. Men der er mange modeller på hvordan man laver fordelingen.
RESEARCH PÅ HVAD ANDRE GØR Vil du gerne samarbejde med en publisher om sync eller publishing, så forpligter det også, fortæller Torsten. - Der er utroligt meget musik som ender med aldrig at blive anvendt. Jeg har ikke et minimum for hvor meget de komponister jeg arbejder med skal producere. Men omvendt forventer jeg at der løbende kommer nyt materiale til. Det bedste du kan gøre er, som sagt, at være forberedt med stems, instrumentals, tekster osv. Undersøg området og lær af hvad du ser andre gøre. F.eks. på trailerområdet: Se en masse trailere på YouTube. Jeg talte med music supervisoren på HBO -serien ” Mayans” i går. Efterfølgende tjekkede jeg playlister på Spotify, og sendte hende noget af den musik som jeg repræsenterer. Gå ind på populære TV-serier på Spotify og tjek playlister ud og opdag hvad det egentlig er for noget musik som bliver brugt. På hjemmesiden tunefind.com kan man også skaffe sig et overblik over hvad der bliver brugt i forskellige tv- og filmproduktioner.
SPECIFIKKE REFERENCER - Jeg havde et møde i Los Angeles med en kontakt fra det store reklamebureau Saatchi & Saatchi , som sidder med music supervision for Toyota i hele Nordamerika . Her er lyd og musik vigtig, når de skal forholde sig helt specifikt til hvilket kundesegment produktet henvender sig til. Er det en reklame for en bil som henvender sig til en førstegangskøber? Er det bilen for en enlig kvinde i begyndelsen af 30’erne? Er det en mor i midt 30’erne som kører sine børn til sport? Eller den unge mand der drømmer om en pickup truck? Alle disse henter musikalske referencer helt forskellige steder. Føromtalte TV-serie ’Mayans’, handler om to brødre og scenen er sat i et latino biker miljø. Så her kigges bl.a. efter sangtekster om ’brødre’, ’hjem’, ’frihed’ og ’songs about love – but not in a romantic way’. - Hvis man f.eks. skal reklamere for et køkken, så kan det være kærlighed imellem forældre og børn der skal bruges. Skal man vise nogle venner der har det fedt sammen med nogle cola’er så er vi ovre i ’fælleskabskærlighed’. Så mit råd til danske musikere, som jo generelt er dygtige til at tale engelsk er, at få
sangteksterne tjekket og rettet så det er fejlfrit engelsk. Teksterne betyder sindssygt meget her!
MED OG UDEN BANDEORD - Hvis det er dybt nødvendigt for dig at bruge bandeord i dine tekster, så spørg lige dig selv en ekstra gang, om du måske er i stand til at skrive den uden? Hvis ikke, anbefaler jeg at du laver en ’clean version’ hvor samme stykke indsynges i en version uden bandeord. Et brand som MacDonalds vil aldrig have noget at gøre med musik indeholdende bandeord. Heller ikke engang hvis det er en instrumentalversion – så længe det på nogen måde kan associeres med ’explicit lyrics’ er det no-go. - Reklameverdenen sælger drømme. Jeg får søgninger herfra på omkvæd der handler om at være ’Free’. ’Chasing the dream’. ’Looking for new adventures’. ’Female empowerment’. ’Togetherness, but not in a romantic way’. Der findes jo allerede enormt mange sange som handler om kærlighed imellem mænd og kvinder, så tænk gerne kærligheden lidt kreativt, slutter Torsten. Se mere om Sync og Torstens arbejde: https://spanra.com Artiklen er først bragt i Basunen
NICK`S NØRDERIER SKAL MAN ØVE ELLER KØVE? Af Nick Siriwadh Jeg startede med at spille guitar for over 26 år siden, og har haft dagligt job som guitarunderviser i 11 år efterhånden. I min tid som guitarist har jeg jagtet og nørdet grej i stor stil og været aktiv på diverse guitarfora for at fordybe mig i guitarens magiske og uudtømmelige univers. Det startede for mit vedkommende tilbage i 90’erne, hvor min eneste kilde til guitarnyheder var gennem guitarmagasinerne oppe fra kiosken samt den lokale musikbutik - siden da kom internettet og med sig bragte det uendelige muligheder for fordybelse i selv de mindste detaljer. Det har bragt mig forbi alverdens og nogen gange halv-ubrugelige emner såsom rørforstærkeres anatomi, true bypass vs. buffered bypass, træsorternes og de øvrige materialers egenskaber, frekvensanalyse osv. foruden naturligvis at nørde guitaren som fænomen med alt hvad det indebærer. Jeg har læst side op og ned omkring udstyr, specifikationer osv. Med tiden har jeg også fået samlet mig en større mængde gear sammen. Hvilket guitarist har ikke flere gange taget sig selv i at have G.A.S. (Gear Acquisition Syndrome), hvor man har set en guitar eller dims man bare måtte eje? Det har jeg i hvert fald selv haft i længere tid :-) Hele denne rejse gennem alle guitar verdenens aspekter har været fantas-
tisk sjov og underholdende hele vejen. Der har vel også altid været et lille håb om, at ”hey, hvis jeg nu får mig den der ting eller guitar, så bliver det meget sjovere og nemmere at spille guitar”.
Nu er jeg så kommet over på den anden side, hvor jeg faktisk ikke som sådan mangler noget længere. Det er egentligt ret befriende men måske også lidt tomt. Det synliggør i hvert fald en ret essentiel ting. Nemlig at man kan købe sig nok så fattig i grej og nye dimser, men det slår ikke den simple ting som at øve sig på instrumentet. For hver gang man bruger en time på at læse om en ny pedal, der kunne man have øvet sig på sit instrument i stedet. Og lige den adfærd finder jeg ret interessant og samtidig utroligt udbredt blandt musikere og hobbyfolk i det hele taget. Altså at man tilsidesætter terperriet for i stedet at tygge sig igennem den ene gear review video på Youtube efter den anden. Det er der som sådan heller intet galt i. Det viser bare, hvor svært det rent faktisk er at sætte sig ned
og bare øve sine skalaer, arpeggios, teknikker osv. Og samtidig at guitaren for de flestes vedkommende i første omgang er en sjov og underholdende hobby med en niche for enhver smag. Paradoksalt nok har mange af ens guitarhelte og andre guitarister man går og drømmer om at komme på niveau med netop prioriteret først at øve frem for at nørde grej. Det forholder sig sikkert helt lige sådan for trommeslagere, bassister og alle de andre instrumentalister. Hvis jeg skulle konkludere noget ud fra mit lommefilosofiske skriv ville det være, at opfordre folk til at øve mere-eller måske i det mindste bare øve lige så meget som de nørder deres grej. For nok er det skønt at vide alt om f.eks. shimmereffekter og trails på rumklangspedaler, men det slår bare aldrig at være i skarp form på sit instrument. Og det er der mange der glemmer. Så go’ øver.