TÆT PÅ DIN LEDELSE
JUNI 2024
ELEVERNES FAGLIGE TRIVSEL HÆNGER I BREMSEN
Forsker Ane Qvortrup præsenterer mulige løsninger
Hvordan bruger vi kunstig intelligens til at sikre høj faglighed?
LILLE ELLER STOR SKOLE?
Trivsel og faglig udvikling er vigtigst
Kære rektor, direktør, vicerektor, uddannelseschef, uddannelsesleder, pædagogiske leder
I disse dage prydes de danske gader af glade, unge mennesker iklædt sommertøj og med studenterhuer på hovedet. Velfortjent fejrer de deres studentereksamen, og i år vil jeg hilse, heppe og løfte mit glas endnu højere end normalt. For de nyudklækkede studenter har bevist, at vi trygt kan stole på ungdommen og være fortrøstningsfulde med hensyn til fremtiden. Årets studenter afsluttede deres folkeskoletid med restriktioner og store begrænsninger i deres sociale liv. De har gennemlevet en gymnasietid, hvor generativ kunstig intelligens er stormet frem, og hvor skærmdiskussionen er taget til. Jeg beundrer de unge for deres vedholdenhed og deres omstillingsparathed i en brydningstid, hvor det er vigtigere end nogensinde før, at alle tager stilling til, hvad teknologien bidrager med, og hvad vi skal være særligt opmærksomme på, når teknologien rykker så hurtigt.
I står som ledere midt i en skærm- og teknologidiskussion, og jeg ved, at der bliver diskuteret forskellige tiltag i forsøget på at skabe gode læringsmiljøer uden forstyrrelser. Det kalder på ledelse og inspiration. Det kræver viden. Og der er behov for tid og nysgerrighed, så kunstig intelligens, skærme og bøger balanceres i hverdagen. Det kan forhåbentlig også være med til at fremme de unges faglige trivsel, som SDU’s stort anlagte trivselsundersøgelse viser, er det område, der trænger til et løft. Det kan du bl.a. læse mere om i denne særudgave af RELEVANS.
Jeg er som forlagsdirektør optaget af, hvad forlaget kan bidrage med i denne sammenhæng, og vi har gennem de seneste fem år arbejdet målrettet på at udvikle analoge og digitale materialer til alle fag i gymnasieskolen. Vi er i gang med slutspurten, og jeg håber derfor, at du vil invitere os inden for, når vi rækker ud for at blive klogere på, hvordan fremtidens behov for undervisningsmaterialer ser ud.
Praxis er en del af Egmont Fonden, som blandt andet har det mål, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Derfor er dialogerne med jer afgørende for, at vi lykkes, for vi tror på, at unge forbliver i uddannelse, når de præsenteres for faglige og varierede undervisningsmaterialer.
Jeg håber, du finder inspiration til dit daglige arbejde som leder i denne udgave af RELEVANS, og jeg hører meget gerne fra dig med idéer til emner, vi skal tage op i fremtiden.
Rigtig god læselyst og god sommer!
RELEVANS – LEDER #2
2024
Praxis.dk
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Thomas Yung
REDAKTØR
Amanda Bøjgaard Sand
REDAKTIONSASSISTENT
Marianne Corydon Kragh
ART DIRECTOR OG
GRAFISK TILRETTELÆGGELSE
Ann Odgaard Hviid
SKRIBENTER
Andreas Munk Staugaard
Emilie Guldborg Andersen
Henrik Stanek
Mona Samir Sørensen
ILLUSTRATION OG FOTO
Andreas Munk Staugaard
Ann Odgaard Hviid
Huset Mydtskov
Pernille Sihm
Sofie Hvitved
TRYK
Dystan & Rosenberg Aps 2. udgave, 1. oplag 2024
Der tages forbehold for trykfejl
Siden år 1900 har Praxis haft det formål, at undervisning skal give mening, være relevant og anvendeligt. Praxis udgiver undervisningsmaterialer og digitale løsninger til landets ungdomsuddannelser.
Praxis er et aktieselskab ejet af nonprofit-organisationerne Praxis-Fonden og Egmont Fonden, som er Danmarks største mediekoncern. Foruden adresser i Odense og Rødekro bor vi i Egmonthuset i det centrale København side om side med Egmonts andre forlagsforretninger, bl.a. Lindhardt og Ringhof, Saga, Akademisk Forlag, Alinea og GoTutor.
Morten Blichfeldt Andersen Forlagsdirektør, Praxis
4 Elevernes faglige trivsel trænger til et gevaldigt løft
Forsker Ane Qvortrup giver sit bud på, hvordan gymnasieelevernes faglige trivsel kan løftes.
14 Gymnasier skal skrue ned for skærmbrug i undervisningen
Tre rektorer svarer på, hvordan de balancerer digital og analog undervisning i hverdagen på gymnasiet.
22 Ledelse i en AI-tid: Er worst case lige nu?
En rektor, en tidligere gymnasieelev og formanden for ekspertgruppe giver bud på, hvordan tilliden mellem lærere og elever kan repareres.
30 Kernen er kulturen
Hvordan er ledelsesopgaven forskellig på et stort og et lille gymnasium?
38 Q&A med Anders Trillingsgaard Han vil ændre dit syn på ledelse. Dyk ned i hvordan.
Førsteårselever på landets ungdomsuddannelser svarer middelmådigt, når de bliver spurgt til, om de føler sig motiverede og engagerede i undervisningen. Især drenge halter bagefter, men der er også piger, som ligger lavt. Lederne skal sætte kursen for at få den faglige trivsel i vejret, anbefaler to eksperter.
TEKST: HENRIK STANEK
GRAFIK: ANN ODGAARD HVIID
Undersøgelsen TrivselsLUP er udarbejdet af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på SDU og finansieret af Praxis-Fonden.
Vi taler altid om unges emotionelle og sociale trivsel, men vi skal også tage faglig trivsel seriøst.
Ane Qvortrup, professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet
De unge døjer alvorligt med trivslen. Det billede går igen, når medierne beskriver ungdommen. Nu tegner en stor undersøgelse af unge i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og deres første tid i gymnasiet et mere nuanceret billede af, hvordan de har det.
”Vores undersøgelse viser et positivt resultat sammenlignet med andre trivselsmålinger, men der er stadig en femtedel, som er udfordret. Det er færre end i mediernes katastrofebilleder, men det er stadig mange. Samtidig viser undersøgelsen, at det kniber med den faglige trivsel på tværs af eleverne,” fortæller professor
Ane Qvortrup fra Center for Gymnasieog Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet.
Hun leder sammen med lektor
Eva Lykkegaard undersøgelsen TrivselsLUP, hvor flere end 12.000 nye
elever på 100 skoler på tværs af alle ungdomsuddannelser har svaret på en lang række spørgsmål om deres emotionelle, sociale og faglige trivsel. Kort sagt, om de tænker positivt om sig selv, om de føler sig respekteret og anerkendt i fællesskaber, og om de føler sig glade i skolen og motiverede og engagerede i skolearbejdet. ”Vi taler altid om unges emotionelle og
sociale trivsel, men vi skal også tage faglig trivsel seriøst. På en skala fra et til fem ligger den på middelmådige 3,24, hvor de to andre former lander på knap fire,” siger Ane Qvortrup om undersøgelsens overordnede resultat. Billedet går igen i den store gruppe af elever i høj trivsel. I snit ligger de på 3,7 i emotionel trivsel og 3,5 i social trivsel, mens den faglige trivsel lander på 2,9.
Trivsel handler ikke kun om at være glad. Det drejer sig også om at kunne udvikle sig som person, realisere sig selv og føle, at man bidrager til fællesskabet. Derfor skelner TrivselsLUP mellem tre typer trivsel:
• Emotionel trivsel handler om, hvorvidt eleverne er tilfredse med deres hverdag, om de har en positiv livsoplevelse, har selvtillid og tænker positivt om sig selv og deres liv.
• Social trivsel handler om, hvorvidt eleverne oplever, at de hører til i et socialt fællesskab og her oplever, at deres deltagelse og engagement anerkendes og værdsættes.
• Faglig trivsel handler om, hvorvidt eleverne oplever at føle sig glade i skolen samt motiverede og engagerede i skolearbejdet.
I 2023 indledte Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet og Praxis-Fonden undersøgelsen TrivselsLUP for at kortlægge nye elevers oplevelse af overgangen til og den første tid på en ungdomsuddannelse.
I undersøgelsen deltog flere end 12.000 elever fordelt på 100 ungdomsuddannelser i hele landet. 62 procent af dem går på stx. Samtlige elever er i gang med første år af deres ungdomsuddannelse, og de har besvaret en lang række spørgsmål og udsagn i september og oktober 2023.
Undersøgelsen viser, at mere end 80 procent af de unge på tværs af ungdomsuddannelserne trives rigtig godt. Trivslen er stort set ligeligt fordelt mellem uddannelser og mellem drenge og piger.
TrivselsLUP sætter fokus på de samme 12.000 elever i begyndelsen af både 2. og 3. g, så forskerne kan følge, hvordan deres trivsel udvikler sig gennem gymnasiet.
TrivselsLUP ledes af Ane Qvortrup, professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet, og Eva Lykkegaard, lektor og leder af fokusområdet ’Unges trivsel’ under Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning.
Ane Qvortrup har svært ved at sige entydigt, hvorfor elevernes faglige trivsel halter bagefter, men vores måde at tale om det at gå i skole og at lære noget forklarer en del.
”Vi har fokus på, at man skal have en uddannelse for at kunne få et job. Det begynder med PISAundersøgelserne, og vi er også det land i Norden med flest eksaminer i grundskolen. Det kan give eleverne den opfattelse, at de alene skal lære for at kunne dokumentere, hvad de har lært – vi taler sjældent om, at det også er spændende at lære nyt,” siger professoren.
POSITIV FAKTOR AT VÆRE PIGE
For at give et bredere billede af den faglige trivsel har eleverne i undersøgelsen vurderet modsatrettede udsagn som:
Det, vi laver, giver mig lyst til at lære mere.
Det, vi laver, er kedeligt. Det, vi laver, hjælper mig til at tænke videre eller komme på nye idéer. Det er sjovt at lære. Jeg kan godt lide undervisningen. Jeg synes ikke, at emnerne i undervisningen er særligt interessante.
Ud fra svarene deler forskerne eleverne i fire klynger med henholdsvis
meget høj, høj, lidt lav eller lav trivsel.
”Der er lige mange piger og drenge i hver klynge, men vi kan se, at det at være pige er en positiv faktor for faglig trivsel, mens drenge trives bedre emotionelt og socialt. Det kan måske forklares med, at de modnes lidt senere i forhold til skolearbejdet. Mine tidligere undersøgelser viser, at de for eksempel har svært ved at se en værdi i, at læreren holder oplæg, og at de skal skrive noter og aflevere opgaver. De mister let lysten til at lære nyt og gå i skole,” siger Ane Qvortrup.
Der er også piger, som ligger lavt i faglig trivsel, men det at være dreng er signifikant for dårlig faglig trivsel. Der kan være mange årsager til, at de unge halter på dette område.
”Nogle bliver ikke accepteret, når de vil arbejde koncentreret fagligt. De bliver kaldt stræbere. Andre synes, at det faglige niveau er højt og oplever, at de har svært ved at følge med. Der er også en gruppe elever, som føler sig pressede af, at de selv har ansvar for at holde styr på lektier og afleveringer. Det kan man komme ud over ved at lære dem at bruge en kalender til at sætte tid af til opgaverne. Men der er også elever, som kan lide at gå i skole. Drenge, som klarer sig godt, er fagligt
dygtige, og synes, det er sjovt at gå i skole,” understreger hun.
VIGTIGT AT FODRE ELEVERNES
APPETIT
Lektor Hanne Sparholt Jørgensen underviser i, hvordan gymnasier kan styrke elevernes faglige trivsel. Det sker på et kursus, Syddansk Universitet udbyder. Hun anbefaler, at man griber den appetit, nye elever kommer med, så man fastholder deres faglige glæde.
”Man kan for eksempel lave øvelser, som gør dem bevidste om, hvad det betyder at lytte, at være opmærksom og at være motiveret. Samtidig skal lærerne sørge for hurtigt at lære elevernes navne, så de føler sig set og oplever, at lærerne interesserer sig for dem. Kommunikation er afgørende for, at lærerne kan finde ud af, hvem deres elever er. Derfor er det også vigtigt, at lærerne lytter til eleverne,” siger Hanne Sparholt Jørgensen, der har en fortid som lektor på Køge Gymnasium og som rektor på gymnasiet i Nuuk.
Man kan også fortælle eleverne om deres muligheder for at tage medansvar for egen læring. Et afsæt kan være, at ledelsen etablerer udviklingsprojekter om undersøgende tilgange i undervisningen.
gennem en række udsagn om elevernes oplevelse af egne evner og formåen. Alle udsagn indledes med spørgsmålet ”Hvordan har du det i undervisningen?”
”Det er min erfaring, at lærerne vil deres elever, men nogle gange kan de måske lytte mere til dem og bruge det til at skabe kvalitet i undervisningen. Eleverne har gået i skole i ti år, så de ved, hvad, de synes, er spændende undervisning, og hvordan de lærer meget. Ved at være opmærksom på eleverne som subjekter og som en del af gruppen og også på hele gruppens faglige trivsel kan læreren tilrettelægge undervisningen, så alle deltager, fordi de får tiltro til stoffet og glæde ved at lære noget,” siger hun.
Læs mere om kurset på prx.dk/sdu-kursus
ELEVERNE HAR NOGET MED SIG
Oplevelsen af mestring og self-efficacy – altså troen på egne evner til at handle
på de måder, som er nødvendige for at nå specifikke mål – højner elevernes faglige trivsel på tværs af gymnasieuddannelser.
Det afdækker TrivselsLUP, og det giver viden om, hvordan gymnasier kan styrke eleverne. For eksempel kan nye elever tænke, at de ikke er dygtige nok, fordi de møder andre krav, end de er vant til fra grundskolen.
”En dreng fortæller i undersøgelsen, at han har en fornemmelse af, at han ikke har lært noget i sin skoletid. Det skyldes, at hans gymnasielærer har sagt, at eleverne ikke kan bruge det, de har lært i grundskolen til noget.
Selv om læreren næppe har sagt det på den måde, viser det et behov for at
tale med eleverne om, hvordan de har noget af det, gymnasiet efterlyser, med sig fra folkeskolen,” siger Ane Qvortrup.
Hun anbefaler også, at lærerne begynder med at lade eleverne løse delopgaver, så de for eksempel arbejder med indledningen fremfor at skrive en hel stil.
”Hvis jeg var leder af et gymnasium, ville jeg styrke grundforløbet og gøre det mere overskueligt for eleverne at begynde på ungdomsuddannelsen,” siger Ane Qvortrup.
Relationerne til lærerne spiller i høj grad ind på elevernes faglige trivsel. Det er svært for en lærer at nå alle elever. En løsning kan derfor være, at man danner grupper, hvor eleverne kan
skrive med hinanden om, hvordan de tager hul på en opgave.
”Så føler de sig hverken alene, at ingen interesserer sig for dem, eller at ingen har tid til at hjælpe dem, for gruppen giver dem nogle at række ud til,” uddyber Ane Qvortrup.
Man kan også arbejde med elevernes forventninger til undervisningen.
”Hvis de vil have mere praksis, hvordan kan man så koble det på, så det giver mening for eleverne at deltage i undervisningen? Og hvordan møder vi så de elever, der trives med at tage noter, aflevere opgaver og arbejde alene med digitale værktøjer? Det kan man tale med eleverne om.”
Fokus på faglige fællesskaber udgør en vigtig kerne, når elevernes faglige trivsel skal højnes, understreger Hanne Sparholt.
”For at skabe en klassekultur, som får eleverne til at opleve faglig glæde, stolthed og mestring, skal man lægge vægt på fælles læring. For at det kan lykkes, må lærerne tage ansvar for at fortolke læreplanerne i forhold til deres elever. Også mere end der er tradition for,” siger hun.
Hun eksemplificerer det med, at eleverne skal læse bestemte forfattere i dansk, men de behøver måske kun at
læse en enkelt tekst af nogle af dem, så de får tid til at fordybe sig i andre forfattere.
”Læreplanerne er så detaljerede, at man skal have fart på, hvis man vil opfylde dem til punkt og prikke. Det sætter eleverne i en situation, hvor de hele tiden skal forholde sig til noget nyt. Elever, som vil have styr på deres ting, skal nå enormt meget, men de har også et liv uden for gymnasiet, så der vil være noget, de er nødt til at lade være med at lave. Det udfordrer deres faglige trivsel. Derfor vil det være en hjælp, hvis vi som lærere i meget højere grad fortolker læreplanerne,” siger Hanne Sparholt. Prioritering af stoffet giver også tid til at konsolidere elevernes viden.
”Så giver man eleverne glæde i det, de har styr på, fremfor at fare videre til næste problemstilling. Eleverne vil, hvad de kan, hvilket er omvendt af, at de kan, hvad de vil. De skal stadig udfordres, men det skal ske ved at gå til undervisningen i et roligere tempo. Hvis man samtidig sætter passende delmål, oplever eleverne, at de mestrer deres nye viden,” siger Hanne Sparholt.
Ifølge undersøgelsen synes eleverne, at ret meget undervisning er kedelig. Det må den, ifølge Hanne Sparholt, også godt være en gang imellem, men den skal også være spændende.
”Kvalitet i undervisningen handler også om variation, så eleverne skal både arbejde sammen og individuelt. Kreative arbejdsformer, som inddrager bevægelse, praksis og ture ud af huset, styrker også den faglige trivsel,” understreger hun.
Mange gymnasier har pædagogiske dage i opstarten af skoleåret. Her kan man lave skoleudvikling ud fra TrivselsLUP, foreslår Ane Qvortrup. For eksempel dokumenterer den forskningsbaserede undersøgelse, at undervisningen og relationen til lærerne kan forklare mellem 34 og 47 procent af variationen i faglig trivsel, afhængigt af uddannelsestype. Så der er mulighed for at gøre noget.
”Ledelsen kan for eksempel lægge det ud til lærerne i de enkelte fag at arbejde med indsatser, hvor de udveksler gode
eksempler på, hvordan de præsenterer et givent emne. Det er gennem en fælles indsats, at man møder eleverne på en bedre måde,” siger professoren.
Hanne Sparholt Jørgensen er enig i, at skoleudviklingsprojekter er vigtige. Samtidig kan man måske indrette sig, så hver lærer underviser de samme elever i flere fag. Det kan give dem bedre mulighed for at lære eleverne at kende, fordi de møder dem i forskellige sammenhænge og samlet set har færre elever at forholde sig til.
”Det er for eksempel godt, at lærerne på skift følger deres klasse en hel dag en gang om året. Så kan de både betragte eleverne som enkeltpersoner og som en del af gruppen og se klassen som helhed. Det giver mulighed for at ændre uhensigtsmæssige dynamikker, for eksempel hvis hver time i et fag indledes med, at eleverne forhandler om, hvor de skal sidde. Ved fælles hjælp kan man sætte en ramme, som gør, at eleverne med det samme kan fokusere på undervisningen,” siger lektoren.
Ane Qvortrup anbefaler også, at ledelsen giver lærerne tid til at arbejde med elevernes faglige trivsel. Og hun vurderer, at man ret hurtigt vil se resultater.
”I det øjeblik, eleverne får vendt deres negative self-efficacy og oplevelse af mestring til et positivt syn, bliver det selvopfyldende. Elever i faglig trivsel lægger ikke en opgave fra sig, fordi den ser svær ud. De prøver, og når det
lykkes at løse den, udvikler det deres oplevelse af mestring yderligere,” siger hun.
Hanne Sparholt Jørgensen vurderer, at det vil give både lærere og elever større glæde ved skolen, hvis lærerne tyr til nogle af de greb, hun foreslår. Det skyldes, at eleverne vil skifte fra at gå i gymnasiet alene for at få høje karakterer til også at finde styrke i fællesskabet.
Eleverne bliver mere engagerede, når de både forøger deres indsigt i det faglige stof og lærer af hinanden, fordi alle deltager aktivt i undervisningen. Jeg vil tro, at man senere også kan måle det på, hvordan de klarer sig på en arbejdsplads,” siger hun.
Når det er lykkedes at gøre elevernes oplevelse af mestring selvopfyldende, kan man udfase indsatsen, for så har de lært at håndtere en vis modstand, mener Ane Qvortrup.
”Det er den slags unge, vi vil have ud af gymnasierne. De skal bruge cirka halvdelen af deres liv på at arbejde, og det er en del af deres dannelse at finde vej til et job, de bliver glade for. Den mulighed sætter vi over styr, hvis vi ikke taler om deres faglige trivsel. Hidtil har det fyldt så lidt, når vi tænker på, hvad det vil sige at være menneske, og hvor meget ens jobidentitet betyder,” sammenfatter professoren. ■
Se nærmere på de mest signifikante forklarende faktorer for variationer i faglig trivsel på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Faktorerne forklarer mellem 34 % og 47 %.
FAKTORER, DER FORKLARER VARIATIONER I FAGLIG TRIVSEL
PÅ DE GYMNASIALE UDDANNELSER. FAKTORERNE ER LISTET I FALDENDE KORRELATIONSGRAD
+ Oplevelse af mestring
+ Self-efficacy
+ Foretrækker læring ved opgaver, oplæg og noter (skolastisk læring)
+ Køn = pige
+ Foretrækker individuel/digital læring
- Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler
+ Forventning om faglig udvikling (kompetencer og dannelse)
+ Oplever for lidt virkelighedsrelateret- og bevægelsesundervisning
- Utility valg
- Forventning om udsyn (social, samfund, sundhed)
+ Relation til lærere
+ Oplevelse af mestring
+ Self-efficacy
+ Match/Identitetsvalg
+ Forventning om faglig udvikling (kompetencer + dannelse)
- Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler
+ Foretrækker individuel/ digital læring
+ Foretrækker læring ved opgaver, oplæg og noter (skolastisk læring)
- Utility valg
+ Køn = pige
- Foretrækker kreativ læring
+ indikerer positiv korrelation
- indikerer negativ korrelation
+ Self-efficacy
+ Relation til lærere
+ Forventning om faglig udvikling (kompetencer og dannelse)
+ Match/Identitetsvalg
+ Oplever for lidt virkelighedsrelateret- og bevægelsesundervisning
- Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler
+ Relation til lærere
+ Oplever for lidt virkelighedsrelateret- og bevægelsesundervisning
+ Oplevelse af mestring
+ Match/Identitetsvalg
+ Self-efficacy
+ Foretrækker individuel/ digital læring
+ Køn = pige
+ Forventninger om etik og æstetik
- Oplever for lidt undervisning med øvelser og eksempler
+ Forventning om faglig udvikling (kompetencer og dannelse)
+ Foretrækker læring ved opgaver, oplæg og noter (skolastisk læring)
Er dine undervisere også glade for papirbøger? Så er der godt nyt; fremover kan vores webBøger til de gymnasiale uddannelser nemlig også købes som trykte udgivelser.
Allerede nu kan Cli-fi – Writing for Change, Sternstunden in Österreich, Sociale medier og virkelighedsopfattelser og Mennesket i landskabet fås på tryk. Underviserne kan vente endnu flere digitale favoritter på tryk i fremtiden.
Cli-fi – Writing for Change
Eleverne får lejlighed til at arbejde med genren klimaskrivning gennem forskellige tekstformater. Det giver dem mulighed for at forestille sig alternative klimafremtider og bryde ud af klimaangstens blindgyde.
Sternstunden in Österreich
Gennem mødet med østrigske forfattere, kunstnere og politikere får eleverne et solidt kendskab til østrigsk kunst, kultur, samfundsliv og Landeskunde. Der arbejdes med mange forskellige teksttyper og lægges bl.a. vægt på træning af fri mundtlighed.
Sociale medier og virkelighedsopfattelser
Bogen arbejder med højaktuelle emner inden for den digitale dannelse. Eleverne kan blive klogere på de digitale betingelser for livet online, og de kan være med til at skabe normerne for måden at omgås hinanden online.
Skan QR-koderne og læs mere
Mennesket i landskabet
Temabogen har fokus på naturen som ressource og samspillet mellem mennesker, teknologi, produktion og levevilkår i Danmark. Fra middelalderen over landboreformer og industrialisering og til vor tid undersøges forudsætninger for udviklingen og konsekvenser af den for landskab og befolkning.
Nye retningslinjer fra Undervisningsministeriet anbefaler gymnasierne at bruge digital undervisning med omtanke. Danske elever er blandt dem i verden, der bruger it allermest, både i deres fritid og i skolesammenhæng, og fra politisk side frygter man, at denne udvikling er skadelig for elevernes udvikling og læring. RELEVANS har talt med tre rektorer om udfordringerne ved at balancere digital og analog undervisning. Dyk ned i deres svar på de næste sider.
TEKST:
MONA SAMIR SØRENSENILLUSTRATION: SOFIE HVITVED
Rektor på Svendborg Gymnasium, Jesper Hasager Jensen, mener, at det er helt nødvendigt med et opgør med den digitale undervisning, der alt for længe har bygget på underholdning og elevernes egne interesser. Men opgaven er ikke nem.
Hvordan arbejder du som leder med forandringsinitiativer, der kommer oppefra – i dette tilfælde de nye retningslinjer om skærme i undervisningen?
Vi har allerede for et år siden sat nogle nye regler i værk i samarbejde med personalet og i dialog med vores elever. De nye regler handler især om at sætte rammerne for elevernes brug af mobiltelefoner. Vi har blandt andet installeret nogle kasser til opbevaring af mobilerne, som eleverne skal aflevere før undervisningen starter, og vi har blokeret for et vist indhold på nettet.
Dette har vi gjort, fordi der har været nogle voldsomme digitale forstyrrelser i undervisningen, og fordi vi mener, at undervisning uden skærme i høj grad også er en vej til at blive et dannet menneske.
Hvordan viderebringer du planer om forandringer til medarbejderne?
Større forandringer foregår altid i et samarbejde med medarbejderne. Det er min klare opfattelse, at der er en større enighed om at sætte rammer for det digitale liv blandt medarbejderne end blandt eleverne. Eleverne har en forestilling om, at det er deres frihed og ret at benytte digital underholdning, når de har lyst til det. Det er de opvokset med.
Vores nuværende generation af gymnasieelever er den hårdest ramte i verden med forældre, der har sat færrest grænser i forhold til brug af skærme. De er vokset op med iPad fra toårsalderen, mobiler og tv med streaming af alting. Det er først de seneste to-tre år, at forældre bredt for alvor er begyndt at sætte grænser.
Det har jo været et kæmpe eksperiment i både grundskole og på ungdomsuddannelserne, at man gav denne generation af elever en iPad i 1. klasse, og nu diskuterer vi heftigt, hvorvidt det er et problem. Det er nogle hårdt ramte unge, som har været 10 år i grundskolen, hvor det
digitale har fyldt det hele. Så kommer de i gymnasiet, er blevet ældre og regner med mere frihed, og så møder de endnu flere rammer.
Hvordan håndterer du medarbejdere, der vil noget andet end den retning, ledelsen udstikker?
Nu er det jo ikke sådan, at vi med videoovervågning kontrollerer, om alle 100 lærere samler mobiler ind. Der vil altid være nogle lærere, som ikke er enige. Måske ikke uenige i tanken, men rådvilde omkring, hvordan de skal beskæftige eleverne med det faglige, når de sidder uden skærme. Det er en kæmpe opgave for lærerne, at de skal turde være politibetjente og sige nej, nej og atter nej.
1.100 elever
100 lærere
Ledelsesteam på syv
SVENDBORG GYMNASIUMOg det er en kæmpe udfordring for os alle at finde ud af, hvordan vi kan få eleverne til at bevæge sig mod større og mere komplicerede opgaver, der går ud over en sekssekunders TikTok-video.
Hvordan navigerer du i et teknologisk landskab, der ændrer sig så hurtigt?
Vi har en gruppe, der arbejder med skolens rammer for digital undervisning – med den store didaktiske opgave at få genskabt et rum uden skærme. Vi ved, at eleverne har svært ved at koncentrere sig og har en større selvoptagethed, så hvordan får vi dem gjort interesserede i at være i en pædagogisk verden uden skærme?
Der har været en klar pædagogisk tendens til, at undervisningen skulle være mere underholdende og tage udgangspunkt i den enkelte elevs interesser og ikke i,
hvad læreren har defineret som vigtigt. Så hvad pokker gør vi, når vi ikke kan bruge skærmene som lokkende undervisning og ej heller kan nøjes med kladdehæfter og bøger?
Vi skoleledere skal tage et skridt længere end bare at forbyde skærmene. Forandringerne kan kun skabes via den pædagogiske samtale, og det er en svær ledelsesopgave.
Ønsker du flere regler eller retningslinjer fra oven? Det gør jeg ikke, men man bør kigge nærmere på, hvad man gør i børnehaven og i grundskolen. Lærer eleverne at fordybe sig? Lærer de at pakke skærmene væk? Lærer de, at skolen faktisk ikke altid handler om dem? Hvis eleverne har skærme fra 1. klasse, og det hele udelukkende handler om dem og deres eget liv, så mister vi både evnen til faglig
Sidste år vedtog Morsø Gymnasium nogle retningslinjer for den digitale undervisning, og disse ligger, ifølge rektor Ann Balleby, tæt på de nye anbefalinger fra Undervisningsministeriet.
Hvordan arbejder du som leder med forandringsinitiativer, der kommer oppefra – i dette tilfælde de nye retningslinjer om skærme i undervisningen?
I sommeren 2023 havde vi netop debatten om digital undervisning på lærerværelset, blandt andet med input fra eksperten Dorte Aagård. Vi valgte nogle stier for vores skole, som siden også er blevet blåstemplet af elevrådet, og de ligner ret meget de officielle retningslinjer. Nogle gange er man jo heldig.
Hvordan viderebringer du planer om forandringer til medarbejderne?
Det er forskelligt fra sag til sag. I denne sag var vi landet et sted, men vi vendte det igen, da anbefalingerne kom. Vi har et pædagogisk udvalg på skolen, som sammen med ledelsen diskuterer tingene, og det udvalg bruger jeg til at komme med nye planer og forandringer. Det er her, jeg starter. Derudover har vi hver uge et 15-minutters møde for alle ansatte, hvor ordet er frit, og en gang om ugen udsender jeg et nyhedsbrev til alle, hvor jeg orienterer, men også præsenterer nye tiltag og forandringer, som er på vej, og som jeg for eksempel har opfanget fra andre møder. Som leder skal man have antennerne ude og kunne varsko i god tid, for det giver oftest de bedste løsninger.
Derudover samles vi alle tre-fem gange om året til pædagogiske dage, hvor vi diskuterer alt muligt. Balancen mellem digital og analog undervisning har været på vores dagsorden i årevis. For år tilbage skulle man bruge så meget skærm som muligt, og nu går vi så den modsatte vej, så vi reflekterer meget over, hvordan vi bruger teknologien, og hvor det giver de bedste resultater. Jeg er ikke maskinstormer, for jeg synes, at digitaliseringen har bragt flere goder end unoder, men det er altid godt at reflektere
over sin praksis, og det giver bestemt også mening, at vi nu diskuterer bredt, om vi er kommet til at smide noget ud med badevandet.
Hvordan håndterer du medarbejdere, der vil noget andet end den retning, ledelsen udstikker?
I starten af skoleåret sætter vi dagsordenen for de indsatser, vi har det pågældende skoleår, og årets gang. Undervejs i skoleåret holder jeg fire samtaler med hver lærer, og hvis jeg hører om en lærer, som går på en anden sti end den, vi andre går på, så taler jeg med vedkommende om det.
Hvordan navigerer du i et teknologisk landskab, der ændrer sig så hurtigt?
Hvis man ser på AI (kunstig intelligens, red.), så er det et område, der udvikler sig i et tempo, som vi har vanskeligt ved at nå at navigere i. Derfor er jeg rigtig glad for, at Undervisningsministeriet sammen med alle relevante parter gerne vil komme med forslag til læring, didaktiske tilgange og eksamensformer, for på det felt er vi udfordret. Både i forhold til at gennemskue elevens eget arbejde, men vi er også udfordret ved, at de eksamensformer, vi har, vil passe dårligt med AI. Det er den defensive side.
Den mere offensive tilgang er, at vi skal være dygtige til AI og til at undervise vores elever i det. P.t. har vi slet ikke viden nok til det, men AI kan have enormt positive potentialer, og en måde, vi kan løfte området, er ved at støtte de lærere, der gerne vil afprøve AI. Men det egentlige udviklingsarbejde kræver helt andre og større kræfter, end vi har nu. ChatGPT er engelskbaseret. Det kan noget. Men hvis der kommer en danskbaseret, vil det være et felt i voldsom udvikling og med et kæmpe potentiale. Som part i undervisning er jeg optaget af, at vi arbejder offensivt med mulighederne i stedet for at bygge et fort.
170 elever
20 lærere
Ledelsesteam på tre
Gefion Gymnasium i København tager løbende bestik af den digitale situation. Ledelsen, med rektor Thomas Hyldal i spidsen, har nu, efter dialog med elevrådet, vedtaget en decideret skærmpolitik, der blandt andet betyder, at eleverne skal aflevere deres mobiltelefoner.
Hvordan arbejder du som leder med forandringsinitiativer, der kommer oppefra – i dette tilfælde de nye retningslinjer om skærme i undervisningen?
Vi tager bestik af, hvor skolen står i forhold til de konkrete anbefalinger, men for os er der ikke meget nyt i det, for vi tager altid bestik af forholdene og forholder os til dem. Ingen elever får lov til at gøre, hvad de vil på deres mobiler, men nu har vi internt arbejdet med at definere en skærmpolitik, særligt for brugen af mobiler, og elevrådet har været inddraget i processen. Den nye skærmpolitik bliver implementeret endeligt til næste skoleår. Eleverne skal blandt andet aflevere mobilerne inden undervisningen.
Hvordan viderebringer du planer om forandringer til medarbejderne?
Vi holder løbende personalemøder, skolerådsmøder og andre møder, hvor medarbejderne bliver orienteret om nye tiltag. I dette tilfælde er de og eleverne blevet præsenteret for et udkast til skærmpolitik, som de har debatteret og forholdt sig til.
Hvordan håndterer du medarbejdere, der vil noget andet end den retning, ledelsen udstikker?
Det kan godt være, at der er en enkelt lærer, der gør noget andet, end vi har aftalt, men jeg tror ikke, at den samlede lærergruppe har en modvilje mod skærmpolitikken eller gør noget andet, undtagen i situationer, hvor de glemmer det. Nogle lærere har da helt sikkert haft en bekymring om, at de skal håndtere konflikter med eleverne, men jeg oplever, at vi har fået talt os til rette, og jeg tror, at det vil ende med at føles naturligt, når alle gør det samme.
Hvordan navigerer du i et teknologisk landskab, der ændrer sig så hurtigt?
Det går hurtigt, ja, og vi er nødt til at møde ny teknologi med nysgerrighed. For eksempel kunstig intelligens. Vi navigerer i det ved at forsøge os frem og afprøve nogle ting i undervisningen, indtil vi finder noget, som er egnet. Vi skal ikke bare undervise eleverne i det, men også gøre eleverne til gode producenter med gode normer, og for at det kan lykkes, skal de forstå, hvad kunstig intelligens kan, og hvad strukturen i det er.
Kun ved at eksperimentere og ved selv at afprøve det kan eleverne forstå, hvordan verden bliver, hvis for eksempel lægen er en chatbot.
Jeg prøver også at opbygge nogle bredere kompetencer i lærerstaben, så vi kan håndtere, at der kommer noget nyt lige om lidt. Teknologiforståelse består af flere dimensioner, men vi har det med at diskutere normer, før vi forstår de nye teknologier, og det bekymrer mig nogle gange.
I hele landet arbejder gymnasierne med at sætte rammerne for den digitale undervisning, som ifølge regeringen og ikke mindst undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har taget overhånd. En ekspertgruppe har netop præsenteret en række anbefalinger, som Børne- og Undervisningsministeriet arbejder videre med – og det er der et udtalt behov for.
Gymnasierektorernes arbejde med at udvikle og implementere skærmpolitikker er meget kompleks, og indleveringen af mobiltelefonen er blot et enkelt redskab blandt mange. Teknologien er i rivende udvikling, og brugen og udbredelsen af AI (kunstig intelligens, red.) er noget, gymnasierne skal forholde sig til, fordi det rykker ved den hidtidige opfattelse af at læse, lære og afvikle eksaminer.
Det kalder på nogle samlede retningslinjer, så ledelser, undervisere og ikke mindst elever har noget konkret at forholde sig til i den mellemliggende tid, inden de endelige nye prøveformer forventes at være klar i 2026. ■
GEFION GYMNASIUM
1.250 elever
125 lærere
Ledelsesteam på seks
660+ MATERIALER og meget mere på vej 35+ fagpakker
290+ bøger
265+ træningsmoduler 99+ forløb
I fagpakkerne samler vi de bedste bøger, træningsmoduler og virkelighedsnære undervisningsforløb ét sted. De er let tilgængelige på en brugervenlig digital platform, og dine undervisere får friheden til at håndplukke i store materiale- og litteratursamlinger fra Praxis og vores samarbejdspartnere, der både tæller LMFK, Nucleus, Samfundslitteratur og Frydenlund.
Få hele overblikket på fagpakker.dk.
AI ændrer undervisningen i gymnasiet, og lige nu skaber den kunstige intelligens en dyb tillidskløft mellem lærere og elever. Men hvordan bygger man bedst bro over kløften uden at gå på kompromis med fagligheden i fremtidens gymnasium? Svaret er blandt andet, at det kommer til at tage tid – og at meget ikke bliver, som det var før.
”Jeg kan ikke forestille mig et liv uden AI, og derfor skal det være en del af fremtidens gymnasium.”
Sådan lyder den klare konstatering fra Jacob Friis Kjærgaard, der er rek tor på Frederiksberg VUC & STX. Han bruger lige nu en stor del af sin tid som leder på at blive klogere på, hvad
TEKST:ANDREAS
MUNK STAUGAARD ILLUSTRATION: PERNILLE SIHMat stå på hver sin side, når der sker forandringer – og kæmpe for deres sag. Men når det kommer til AI, synes jeg, at vi står på den samme øde ø og kæmper for det samme,” fastslår
til at læse op til eksamen.
ET BREV I E-BOKS ER SLET IKKE NOK
Det, rektoren fra Frederiksberg blandt andet vil kæmpe hårdt for, er at sikre et gymnasium, der fortsat bygger på et fundament af høj faglighed – også selv om de mest komplekse svar og analyser kan søges frem på
”Det gik stærkt, og jeg kan konstatere, at undervisningen og eksamen overhovedet ikke ændrede sig i forhold til det, der skete. Vi fik sådan set bare et brev i e-Boks fra en offentlig styrelse inden eksamen. I det stod der, at vi ikke måtte bruge AI, fordi det var snyd. Det var det,” siger Asger Kjær Sørensen.
”I gymnasieverdenen kan de forskel lige parter godt have en tendens til
Det oplevede Asger Kjær Sørensen, der indtil for nylig var forperson i Danske Gymnasielevers Sammenslutning, i sin gymnasietid. Han blev student i 2023 og kan se tilbage på tre år i gymnasiet, hvor AI lige pludselig blev alles nye klassekammerat. Det blev brugt til at lave afleveringer, finde hurtige svar i undervisningen og
Han kan altså se tilbage på en gymna sietid, hvor ingen lærte ham og hans klassekammerater at være kritiske over for brugen af AI. Sådan kan det ikke fortsætte i fremtidens gymnasi um, fastslår han.
”Det vigtigste er, at vi får AI ind i undervisningen. Vi skal anerkende, at det er en del af samfundet, vi skal lære at bruge det i gymnasiet, og vi skal ikke lukke øjnene for det. Det kan vi ganske enkelt ikke.”
bliver en integreret del af undervisningen og eksamen.
I den proces er det, ifølge Birgitte Vedersø, vigtigt, at alle tænker på en helt anden måde. Dette gælder også de politikere og myndigheder, der sætter rammerne for gymnasiet.
Den tidligere forperson i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at det seneste års tid på mange måder har været et ”worst case-scenarie” for både elever, lærere og ledelse. Fordi man ganske enkelt ikke ved, hvordan AI skal bruges i undervisningen.
Da den kunstige intelligens for alvor ramte de danske uddannelsesinstitutioner, nedsatte Børne- og Undervisningsministeriet en ekspertgruppe. Opgaven for den har været at komme med anbefalinger til, hvilke regler og rammer der skal være for brug af AI i undervisning og eksaminer.
”Det her er den største udfordring for landets uddannelsesinstitutioner lige nu,” siger Birgitte Verdersø, der er formand for ekspertgruppen. Hun har mere end 20 års erfaring som rektor på gymnasier og er i dag selvstændig konsulent.
”I forhold til begreber som viden, undervisning og læring er der så
Nu er ekspertgruppens anbefalinger kommet, og de lægger altså blandt andet op til, at AI i mange tilfælde
”Vi skal væk fra, at gymnasiet alene handler om at skabe målbare resultater – for både elever, lærere og ledelse. Vi skal helt overordnet frem til at stille spørgsmål i fremtiden. Ellers bliver vi ikke herrer over teknologien,” siger Birgitte Vedersø.
Ifølge ekspertgruppen er det særligt i forhold til den skriftlige del af undervisningen, der er brug for forandringer.
vidtrækkende konsekvenser af den teknologiske udvikling, at vi ikke rigtig er klar over, hvor store forandringerne bliver på sigt. Derfor er der ganske enkelt brug for, at vi tænker gymnasieskolen forfra,” siger hun.
”Lige nu er mistilliden rykket ind mellem lærere og elever, når det kommer til de skriftlige afleveringer. For kan lærerne overhovedet regne med, at eleverne har skrevet opgaverne selv?” spørger Birgitte Vedersø.
Birgitte Vedersø, formand for ekspertgruppen om kunstig intelligens og eksamen
Hun har sågar hørt om elever, der bevidst laver stavefejl i tekster, for ikke at vække mistanke om, at de har snydt.
Oplevelsen er fuldstændig den samme, når rektor Jacob Friis Kjærgaard taler med lærere og elever på Frederiksberg VUC & STX.
”Vores elever gør det så godt, de kan. Men på mange måder tvinges de ned i et hav af AI, fordi teknologien fylder så meget og er så lettilgængelig. Samtidig er jeg leder for lærere, som er højtuddannede og vægter fagligheden højt. Det svækker forholdet mellem lærere og elever, og det skaber et spændingsfelt, vi skal navigere i som ledere og embedsmænd,” siger Jacob Friis Kjærgaard. Han frygter, det kan få fagligheden i gymnasiet til at smuldre.
I ekspertgruppen mener formand Birgitte Vedersø også, at tillidskløften mellem lærere og elever kan få skelsættende konsekvenser for fagligheden, hvis ikke der gøres noget.
”Vi ved fra al forskning, at den vigtigste faktor i forhold til læringsudbytte er relationen mellem lærere og elever,” slår hun fast.
ER VI FÆRDIGE MED FÆRDIGHEDER?
Arbejdet med at skabe en gymnasie -
skole, der er i sync med den teknologiske udvikling, kommer dog til at tage tid. Det er Birgitte Vedersø og Jacob Friis Kjærgaard enige om. De mener også begge, at der skal ses på, hvilken rolle de mere klassiske faglige færdigheder skal have i fremtidens gymnasium.
I ekspertgruppen er man enige om, at tiden ikke er løbet fra lige netop dem:
”Vi er nødt til at gå på to ben i forhold til AI og eksaminer. Vi er for det første fortsat nødt til at teste, om eleverne
har nogle basale og bestemte færdigheder. Det skal vi gøre helt uden, at eleverne kan bruge hjælpemidler,” siger Birgitte Vedersø og fortsætter: ”Men vi er også nødt til at bruge den kunstige intelligens i et format, hvor eleverne bruger den til at stille spørgsmål i stedet for at få svar. Det skal også være del af eksamen.”
På Frederiksberg VUC & STX er Jacob Friis Kjærgaard enig:
”Vi ved, at det er eksaminers form, der definerer og sætter rammerne
for undervisningen, og det nytter ikke noget at lukke AI ind i klasselokalet, hvis det ikke må være der til nogen af eksaminerne.”
Ekspertgruppen har blandt andet lavet et eksamenskatalog med generiske eksamensformer, som kan bruges til flere forskellige fag.
Men der venter under alle omstændigheder en periode, hvor fageksperter skal arbejde med, hvordan
fremtidens undervisning og eksaminer kommer til at se ud.
”Fra ekspertudvalgets side ser vi selvfølgelig meget gerne, at de forandringer sker så hurtigt som muligt, men der venter blandt andet også en politisk proces, der kan gå mange veje,” siger Birgitte Vedersø.
FORVENT ET VAKUUM – MEN BRUG
DET SÅ GODT SOM MULIGT
Asger Kjær Sørensen, tidligere for-
person i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, håber, at alle elever får de samme forudsætninger og muligheder for at bruge AI på den rigtige måde i løbet af deres skoletid.
”Det vil ganske enkelt skabe ulighed, hvis der er for stor forskel på, hvordan forskellige gymnasier og lærere bruger AI i deres undervisning, for det er noget, alle elever skal lære at arbejde med. Det kommer vi også til i vores videre studie- og arbejdsliv,” fastslår han.
Men det bliver altså ikke her og nu, at eksaminer og undervisning bliver tilpasset den fagre, nye AI-virkelighed. Netop derfor ved Jacob Friis Kjærgaard godt, at der i den sammenhæng fortsat venter ham en ledelsesmæssig udfordring.
”Det er virkelig svært, specielt når jeg er nødt til at kigge både lærere og elever i øjnene, når de siger, at tingene ikke hænger sammen. Der er det svært at være embedsmand og sige:
jamen det er sådan, det er, ” fastslår rektoren.
Den udfordring, kan Birgitte Vedersø godt forstå, er del af Jacob Friis Kjærgaards arbejde.
”Jeg tror, det bedste, man kan gøre som leder lige nu, er at sætte alle faggrupper i gang med at arbejde med den kunstige intelligens. Det er ikke en opgave for et bestemt udvalg eller it-vejledere. Det her vil ganske enkelt være noget, der skal være del af alle fag, og alle lærere skal arbejde med det,” siger Birgitte Vedersø.
Det arbejde er, ifølge ekspertgruppens formand, den bedste måde at bruge det vakuum, der opstår, i den tid det tager, før anbefalinger bliver til færdige retningslinjer og regler.
Selv om der endnu ikke er nogle endelige svar på, præcis hvilken rolle AI kommer til at spille i fremtidens
gymnasium, er der kun en ting, der bekymrer Jacob Friis Kjærgaard: Hvad vil der ske, hvis den kunstige intelligens ikke lukkes ind i klasselokalet?
”Jeg siger det gerne igen – AI skal være del af vores gymnasier i fremtiden, og jeg er ikke i tvivl om, at det kan ske på en god måde,” fastslår rektoren.
Han er nemlig ikke bekymret, når han ser på sine elever – og sine lærere.
”Lærere har meget stærke kompetencer og en utroligt høj faglighed, og den undervisning, de leverer, er både levende og nytænkende. Samtidig synes jeg, at vores elever er meget dygtige i dag – selv om andre måske siger det modsatte. Vi skal ikke være bekymrede for den del,” fastslår Jacob Friis Kjærgaard.
Han slutter:
”De udfordringer, AI giver os, kan vi godt løse – men vi skal til at i gang.” ■
Frygter de kunstig intelligens? Eller benytter de tjenester som ChatGPT og Midjourney i deres daglige arbejde og i undervisningen?
Hanne Hautop har skrevet ledelsesafsnittet i webBogen AI i gymnasiet, hvor hun oplister 10 konkrete indsatser, hun selv har haft succes med på Rosborg Gymnasium & HF. Hun fremhæver herunder to af dem, som kan inspirere til, hvordan dit gymnasium sætter kunstig intelligens på dagsordenen.
1. Workshops for alle lærere
På Rosborg Gymnasium og HF har alle lærere været med til workshops om AI, hvor de har lært at bruge teknologien. Hun har fuld forståelse for, at nogle lærere har modstand mod at bruge nye teknologier, men hun mener samtidig, at det er vigtigt at være kritisk på et oplyst grundlag.
2. Digital studieretning
I stedet for at rulle det ud til alle elever på gymnasiet samtidig, har Rosborg Gymnasium og HF oprettet en ny studieretning for de elever, der er særligt interesserede i den nye teknologi. Det er et pilotprojekt, hvor det er vigtigt at huske, at der skal være plads til at begå fejl.
Find de resterende otte anbefalinger i bogen.
KØB DEN HER
Bovbjerg Fyr
Er ledelsesopgaven den samme på et stort som på et lille gymnasium? Møder man de samme udfordringer, når man er chef for 40 lærere, som når der er over 150? Og hvor meget fylder eleverne egentlig i hverdagen for den øverste ledelse på to vidt forskellige gymnasier? RELEVANS stiller skarpt på hverdagen for ledere på Silkeborg og Lemvig Gymnasium.
Hvert år i maj har rektor
Tina Riis Mikkelsen en af de arbejdsdage, der er noget ganske særligt.
”Det er da en ret vild følelse, når jeg stiller mig midt på gulvet i arenaen, kigger ud på over 2500 mennesker og byder velkommen til lanciers for 3. g’erne,” siger rektoren på Silkeborg Gymnasium.
For der er brug for rigtig meget plads til en af skoleårets traditionsrige begivenheder på Silkeborg Gymnasium, der med cirka 1500 elever er landets største.
Så når de kommende studenter
danser for deres familier, sker det det samme sted, som byens bedste håndboldhold spiller kampe. Og her er der altså stadig kun plads til fire familiemedlemmer pr. student.
”Det er egentlig ikke så vigtigt for mig, at vi er landets største gymnasium. Men jeg synes, det er utroligt spændende og givende, at være leder for et gymnasium med masser af liv og mange elever og lærere,” fastslår Tina Riis Mikkelsen på sit kontor på Silkeborg Gymnasium.
TEKST OG FOTO: ANDREAS MUNK STAUGAARD
PEDELLERNE GRILLER PØLSER
Turen går 120 kilometer videre mod nordvest, Lemvig Gymnasium og vicerektor Christina Trolle Bojesens kontor. Her svarer hun noget anderledes end sin kollega i Silkeborg, når man spørger til, hvad der er et af skoleårets højdepunkter for hende.
”En af fordelene ved, at vi ikke har så mange elever, er, at det er meget let at gøre noget med en hel årgang. Det gør vi blandt andet med 1. g’erne, når vi i starten af skoleåret tager dem alle sammen med på udflugt til Bovbjerg Fyr,” siger Christina Trolle Bojesen.
Ved fyret på kanten af Vesterhavet sydvest for Lemvig bruger lærere, de nye elever og vicerektoren en dag på
aktiviteter, der styrker fællesskabet –midt i den imponerende natur.
”Det gør, at jeg som leder meget hurtigt får et indtryk af de nye elever, og det betyder meget for mig. Det er en hyggelig dag, og det slutter altid med, at pedellerne kommer ud og griller pølser,” siger Christina Trolle Bojesen.
Den tætte relation til eleverne er en af grundene til, at Christina Trolle Bojesen sætter stor pris på at arbejde på et mindre gymnasium.
”Vi kender vores elever godt, i mange tilfælde kender vi også deres søskende fra tidligere årgange, og mange
lærere kender måske også deres forældre, fordi de selv bor her i byen,” siger Christina Trolle Bojesen.
Gymnasiets størrelse betyder også, at vicerektoren blandt andet står for at finde løsninger, hvis der skal laves skemaændringer, ligesom hun også en enkelt gang har taget en tjans som fast vikar for en klasse, da der manglede en underviser i en længere periode.
Sådan er det ikke for Tina Riis Mikkelsen. Hendes opgaver som rektor for landets største gymnasium handler meget lidt om konkret opgaveløsning i den daglige drift.
”I den sammenhæng er det min vigtig-
ste opgave, at jeg griber de bolde, der er, og hurtigt sender bolden videre til den person, der er den rette til at løse opgaven. Hvis jeg selv begynder at jonglere med alle mulige bolde i hverdagen, taber jeg dem,” siger Tina Riis Mikkelsen.
Rektoren fra Silkeborg understreger også, at hun ganske enkelt ikke har mulighed for at skabe en nær relation til gymnasiets elever, når der er så mange.
”Hvis du spørger mig, om jeg kender Mikkel og Mille nede i 2.B, så må jeg sige nej – det gør jeg ikke. Udover til fællessamlinger og andre arrangementer er det kun i mødet med elevrådet, jeg har direkte kontakt med eleverne,” fastslår Tina Riis Mikkelsen.
Til gengæld ser hun det som en af sine vigtigste opgaver at være leder i arbejdet med skolens kultur – en kultur, der sikrer, at alle elever har mulighed for
at få den bedst mulige tid i gymnasiet – såvel fagligt som socialt.
”Jeg vil være leder for et gymnasium, hvor alle unge kan arbejde med fag og studieretninger, som passer til lige netop dem. Der skal både være et højt fagligt niveau og et trygt miljø – selv om der er mange elever. Som øverste leder skal jeg sikre, at alle ansatte arbejder for at fremme den kultur. Det er på mange måder kernen i mit arbejde,” siger hun.
Hun har svært ved at forestille sig, at hun kunne være leder på et mindre gymnasium.
”Jeg synes blandt andet, det er fantastisk, at de enkelte faggrupper blandt lærerne er så store. Det giver virkelig mulighed for at lave nogle spændende udviklingsprojekter, hvis du for eksempel har en gruppe på over 30 matematiklærere – og det har vi altså her,” siger Tina Riis Mikkelsen. Hun er samlet set leder for omkring 180 ansatte.
På Lemvig Gymnasium er det samlede antal medarbejdere cirka 50, og det har klart en betydning for den relation, Christina Trolle Bojesen har til de ansatte, hun leder.
”Sammenlignet med andre uddannelsesinstitutioner er vi en lille arbejdsplads. Det betyder, at de ansatte kender hinanden godt. Vi har ret godt styr på fødselsdage, eller hvornår der er en, der har et barn, der skal konfirmeres. Jeg er da også, sammen med en kollega, ansvarlig for de ansattes gavekasse,” siger Christina Trolle Bojesen.
Og det er blandt andet de nære relationer blandt ledelse, lærere og elever, hun nævner, når hun skal sætte ord på, hvad det er for en kultur, hun forsøger at fremme som leder. En kultur, der skal sikre et stærkt – og lokalt forankret – fællesskab.
”Vi er på mange måder klar til at gå rigtig langt for vores elever for at sikre,
Det er en hyggelig dag, og det slutter altid med, at pedellerne kommer ud og griller pølser.
Christina Trolle Bojesen, vicerektor på Lemvig Gymnasium
at det er hos os, de går i skole. For vi er den eneste ungdomsuddannelse i byen, og falder de ikke til her, skal de til en helt anden by og uddanne sig. På den måde har Lemvig Gymnasium en meget stor betydning for byen og lokalområdet,” fastslår Christina Trolle Bojesen.
Gymnasiets betydning i Lemvig bliver blandt andet tydeligt i tider, hvor både befolkningstallet i lokalområdet og årgangene bliver mindre. Det mærker man i høj grad på gymnasiet, hvor elevtallet har været faldende.
Konsekvensen af dette er den del af jobbet, som Christina Trolle Bojesen synes, er noget af det sværeste.
”De gange, vi har skullet opsige medarbejdere, fordi vi får færre elever, har været virkelig svære. Særligt fordi vi jo kender hinanden så godt. Det er nogle af de værste dage på jobbet,” fastslår
hun og fortsætter:
”Der må man virkelig sige til sig selv, at man som leder har et ansvar, der gør, at man af og til skal træffe svære beslutninger – og at det ikke kan være anderledes.”
I Silkeborg understreger Tina Riis Mikkelsen, at hun som leder står med det overordnede ansvar for økonomien –og at man som leder både skal kunne hyre og fyre, selv om det er en svær del af jobbet.
For Tina Riis Mikkelsen er der en opgave, hun beskriver som den absolut sværeste ved jobbet:
”Vi har en størrelse, der gør, at vi desværre oplever, at elever mister livet på grund af ulykker eller sygdom. Når det sker, er det min opgave som rektor at samle både lærere og elever og give en meget tung besked – og det er de dage, hvor det er sværest,” siger hun.
FRA LÆRERLIV TIL LEDELSE
Rektoren fra Silkeborg kender sit gymnasium rigtig godt – for hun har arbejdet der siden 1995 – først som lærer, fra 2013 som vicerektor, og fra 2021 som rektor.
Selv fandt hun hurtigt ud af, at hendes faglige interesse i høj grad kredsede om det mere strategiske arbejde med uddannelse – og muligheden for at arbejde med de brikker, der danner grundlag for god uddannelse på mere overordnet plan.
Men hun kender fortsat hver en krog af det store gymnasium i Silkeborg og er både begejstret og tydeligt stolt, når hun viser rundt på gymnasiet. Det er blandt andet inddelt i bestemte sektioner, der passer til hver studieretning.
”Jeg synes simpelthen, det er fantastisk at stå i spidsen for et gymnasium, hvor alle, om så de interesserer
De store begivenheder er fantastiske, men en stor del af min arbejdsglæde er knyttet op på at skabe de bedste rammer for den daglige undervisning.
Tina Riis Mikkelsen, rektor på Silkeborg Gymnasium
sig for sprog, musik, samfundsforhold eller science, har de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse,” siger Tina Riis Mikkelsen.
Også Christina Trolle Bojesen har flere års erfaring som lærer på det gymnasium, hun nu er med til at lede. Hun fik smag for arbejdet med ledelse gennem forskellige projekter, da hun var lærer. Hun var i gang med at tage en master i ledelse, da jobbet som vicerektor blev ledigt – et job, hun søgte og fik.
Når hun viser rundt på Lemvig Gymnasium, lægger hun blandt andet vægt på, hvor vigtigt det er, at elever og lærere oplever et fællesskab, selv om de måske er tilknyttet forskellige af skolens ungdomsuddannelser.
”Hos os kan man også gå på HHX og EUD/EUX, og kommunens 10. klasses-center ligger her også. Alle skal føle, de er del af det fællesskab, som
er vores gymnasium. Det synes jeg i høj grad, elever og ansatte støtter op om,” siger Christina Trolle Bojesen, imens hun står i gymnasiets hjerte – et fællesrum, hvor eleverne spiser frokost, mødes til samlinger, og hvor der blandt andet var bordfodbold-turnering for noget tid siden.
”Her kan vi være alle sammen, og det her sted er rammen om mange af årets højdepunkter,” siger Christina Trolle Bojesen.
DER SKAL UDDANNES – OG DANNES
Tina Riis Mikkelsen kan blandt andet også nævne en musikfestival i starten af skoleåret, og så selvfølgelig afslutningen på det hele, dimissionen, hvis hun skal sætte ord på andre af skoleårets markante begivenheder på Silkeborg Gymnasium.
Men det er ikke nødvendigvis de store dage, der fylder, hvis man spørger hende om det bedste ved jobbet som
rektor for landets største gymnasium.
”Det at arbejde med uddannelse og dannelse af unge er det bedste ved mit job. De store begivenheder er fantastiske, men en stor del af min arbejdsglæde er knyttet op på at skabe de bedste rammer for den daglige undervisning, for elevernes trivsel og deres faglige udvikling her på gymnasiet,” siger Tina Riis Mikkelsen.
På Lemvig Gymnasium er Christina Trolle Bojesen enig:
”Det bedste ved mit job er simpelthen, at jeg hver eneste dag arbejder for at give unge mennesker den bedste uddannelse. Og at jeg ser, hvordan de udvikler sig, fra de kommer ind ad døren på første skoledag, til de får deres eksamensbevis,” slutter Christina Trolle Bojesen. ■
Vi har bedt vores søsterforlag, Akademisk Forlag, give deres bedste anbefalinger til tidens ledelsesbøger. Læs med her, og bliv klogere på, hvad der rører sig.
Med rabatkoden MAG25PRAX sparer du 25 % på alle ledelsesbøger i magasinet.
Arbejdslivets svære følelser
Af Jacob Thorsen
Jo bedre vi forstår de svære følelser, jo lettere kan vi navigere i dem. Med denne bog bliver du klædt på til at rydde op i organisationens følelsesliv. Bogen er et opslagsværk, et problemkatalog og en redskabskasse, der kan tages frem, når arbejdets følelser bliver for voldsomme, eller dagligdagen kræver et blik udefra. Læs mere og bestil bogen på prx.dk/arbejdslivets-foelelser
Livsledelse – at mestre livets paradokser
Af Mette Thingstrup
Bogen til ledere, der ønsker at blive bedre til at leve det liv, de drømmer om. Ledere har nemlig en indbygget risiko for at komme til at fokusere på arbejdsopgaven – at lede andre – i så høj grad, at de glemmer at lede og leve deres eget liv.
Læs mere og bestil bogen på prx.dk/livsledelse
Leder til tiden – Inspiration, emner, øvelser
Af Bjarne Kousholt
Nye bevægelser og spørgsmål rokker konstant ved vores forståelse af arbejdslivet. Bogen gennemgår 10 emner, alle ledere skal vide mere om: Hybridt arbejde, stress og psykisk arbejdsmiljø, mangfoldighed og kulturforskelle, ejerleder-problematikker, sexisme og seksuel chikane, nye generationer og sameksistens mellem generationer, FN’s verdensmål og bæredygtighed, smartphonen, SoMe og ytringsfrihed, aldersdiskrimination og LGBT+ samt inklusion.
Læs mere og bestil bogen på prx.dk/ledertiltiden
Empowerment – Frisæt organisationen og styrk arbejdsglæde, innovation og effektivitet
Af Michael Giroux-Drejer og Casper Viderup
Med empowerment som værktøj kan du understøtte alt fra højere motivation og trivsel over lavere sygefravær til langt mere effektive arbejdsgange. Hvilken organisation vil ikke gerne opnå det? Bogen forklarer teorien bag empowerment og indeholder oplæg til konkrete planer for, hvordan din organisation kan gribe empowermentprocessen an i praksis.
Læs mere og bestil bogen på prx.dk/empowerment
Når livet kommer på arbejde
Af Tine Toft Nørgaard
Når privatliv og arbejdsliv bliver betragtet som hinandens modsætninger, bliver magtesløshed, mistrivsel, stress – og i sidste ende sygemeldinger – den yderste konsekvens. Når livet kommer på arbejde handler om, hvordan arbejdslivet kan spille os bedre og indvirke positivt på andre områder af livet. Og om at forme en bedre hverdag for sig selv.
Læs mere og bestil bogen på prx.dk/livetpaaarbejde
Teenagehjerner – Er der nogen hjemme?
Af Ann-Elisabeth Knudsen
En håndbog for hårdt prøvede forældre og andre voksne omkring teenagere: Hvad sker der i unge hjerner, mens de er under ombygning? Hvorfor er teenagere allergiske overfor kritik? Hvilke former for læring og opdragelse giver mening for store børn og unge? Og meget mere …
Ann Elisabeth Knudsen giver råd til, hvordan forældre og professionelle bedst muligt kan hjælpe og forstå teenagere.
Læs mere og bestil bogen på prx.dk/teenagehjerner
ANDERS TRILLINGSGAARD viser, hvordan vi undgår, at organisationen stivner i hierarkier, flaskehalse og trivselsproblemer – og lykkes med at lede bedre sammen i teams! Vejen går via tre faktorer: kurs, koordinering og commitment i organisationen. Det giver meget mere ledelse med de samme kræfter.
Bestil bogen på prx.dk/mereledelse Brug rabatkoden MAG25PRAX inden 1.9-24 og spar 25 %
Anders Trillingsgaard er ledelsesrådgiver i konsulenthuset UKON, ph.d., autoriseret psykolog og forsker. Han vil ændre dit syn på ledelse – fra noget kun ledere gør, til noget vi gør sammen.
TEKST: EMILIE GULDBORG ANDERSEN
FOTO: HUSET MYDTSKOV
HVORDAN DEFINERER DU LEDELSE?
Ledelse er en ting, der er der. Du kan se på: er der en fælles kurs i en gruppes arbejde? Er der koordinering? Er der commitment? Hvis der er de tre ting, så er der ledelse. Lige meget hvem, der har lavet det. Og lige meget, om det er lavet demokratisk, involverende eller diktatorisk.
HVORFOR SKAL DER VÆRE MERE LEDELSE PÅ GYMNASIERNE?
Det skal der jo, hvis man forstår ledelse, som jeg lige har beskrevet det. Hvis man har mere ledelse, har man en stærkere fælles kurs, man arbejder mere i samme retning, og ens kræfter bliver brugt bedre. Når man tænker ledelse på den måde, bliver det mindre kontroversielt at sige, at der er brug for mere af det. Modsat i den klassiske association, hvor mere ledelse betyder, at nu er der nogen, der skal bestemme noget mere. Der skal være flere diktatorer, og vi skal styres endnu hårdere. Men det er jo ikke det, der er pointen her. Potentialet i at tænke om ledelse på denne måde er, at det kan lade sig gøre at lave en bedre, mere fælles kurs med de samme kræfter. Det er ikke bare lederen, der dikterer det, og lærerne, der stritter imod. Det kan lade sig gøre at få lavet en bedre koordinering, fordi det ikke bare er styringssystemer og Excel-ark, men folk, der aktivt prøver at koordinere deres arbejde. Og vi kan opbygge et stærkere commitment, fordi vi faktisk
arbejder sammen om at bygge den energi, vi skal bruge for at lykkes med vores arbejde. Det er de færreste, der vil protestere mod mere ledelse i dén forståelse.
HVOR STARTER MAN SÅ?
Jeg vil påstå, at i det meste af uddannelsessystemet gør man allerede ret meget. Men det allervigtigste er at arbejde med mindsettet. At få alle med på at forstå ledelse som en opgave. At italesætte, at for at få et godt gymnasium og gøre eleverne dygtige skal vi lave ledelse. Og hvis vi ikke alle sammen gør det, så løser vi ikke vores opgave.
Så er der på individplan nogle greb med at skubbe så meget ansvar ud, som overhovedet muligt. At modvirke den tendens, at spørgsmål og beslutninger drøner ’opad’ til lederne. Lederen kan sortere og sige: Er det her egentlig en beslutning, jeg skal træffe? Eller skal den faktisk træffes et andet sted? Det kan godt være, at jeg spiller en rolle i, at beslutningen bliver god – jeg skal måske fortælle noget om strategien eller budgettet eller ambitionerne. Men der vil være en masse beslutninger, som andre kan vokse med, hvis jeg giver dem til de rigtige. Og dér begynder vi så småt at flytte ledelsesopgaver ud. Ting, som ellers ville være en ledelsesbeslutning, bliver pludselig ledelse, som kan foregå andre steder. Konsekvensen, hvis man gør det mere systematisk, er en større brug af
koordinatorer, tovholdere, spydspidser og ansvarlige projektledere. Så vil der være personer i organisationen, som ikke er fuldtidsledere, men som løser ledelsesopgaver på forskellig vis.
HVIS DU SKULLE GIVE ÉT GODT RÅD TIL EN REKTOR, HVAD SKULLE DET SÅ VÆRE?
Så ville jeg gøre mig umage med at omtale ledelsesopgaver helt ligesom alle mulige andre typer opgaver. Sige, at der principielt ikke er forskel mellem at lede et møde, rydde op på biblioteket eller tage en sparringssamtale med en elev, der har det svært. Vi skal modvirke opdelingen af ledelsesopgaver og faglige opgaver som helt forskellige kategorier, der bliver taget af helt forskellige mennesker. Det er en af mine mere skarpt polerede påstande: Det samlede ledelsestalent i organisationen uden for ledergruppen er væsentligt større end det, der er inden for ledergruppen. Der er mere ledelsestalent blandt medarbejderne, end der er blandt lederne. Det er i en lavere koncentration – men der er jo flere medarbejdere. Så hvis vi gerne vil have god kurs, koordinering og commitment i vores organisation, er vi afhængige af at få det ledelsestalent, vi har derude, aktiveret. Min påstand er, at gymnasiet er et sted, hvor der er helt utrolig meget ledelsestalent blandt medarbejderne. Og nogle steder har der ikke været en stor tradition for at aktivere det særlig meget uden for deres eget klasserum. ■
Helle, Mie og Signe har altid plads i kalenderen til at kigge forbi dit gymnasium til en snak om det, der rører sig i undervisningen.
Helle Nicola Jensen Mie Brøner Thomsen Signe Pardorf Nielsen