Østeuropas historie by Praxis

Cand. mag. i historie og engelsk og lektor på Herning Gymnasium.

”Bliv som os – moderne, kapitalistiske og demokratiske – og kast fortiden bag jer.” Sådan har mange vesteuropæere tænkt og sagt om Østeuropa siden Murens fald i 1989. Men hvordan ser virkeligheden ud i østeuropæernes perspektiv? Hvordan har de det med at skulle smide hele deres historie væk? Denne bog handler om Østeuropa, dets historie og de østeuropæiske landes kamp for frihed, demokrati og velstand. Bogen giver et indblik i Østeuropas udvikling fra 1. verdenskrig til i dag. Den fortæller historien om nye, ustabile nationers rejse gennem et århundrede med folkemord, kommunistisk diktatur og tilpasning til vestligt demokrati og markedsøkonomi. Bogen er tematisk opbygget med 7 kapitler på tværs af de tre hovedperioder: Mellemkrigstiden og 2. verdenskrig, Den kolde krig og Østeuropa i en ny verdensorden. Til hvert kapitel er der kildetekster, forslag til arbejdsspørgsmål og aktiviteter samt en vejledning i inddragelsen af historiefaget i skriftlige opgaver.

ØSTEUROPAS HISTORIE

Mathias Perriton Strand

Mathias Perriton Strand No worries, I go… , Jakub Rozalski, 2015 Billedet kan fortolkes som det landlige og oprindelige Østeuropas møde med den moderne vesteuropæiske verden efter 1918. Denne verden rummede både industrialisering, modernitet og bedre levestandard – men også udnyttelse af naturens ressourcer, øget ulighed og bondesamfundets totale forandring. Billedet kan også fortolkes som Østeuropas møde med det 20. århundredes død og ødelæggelse. Først 2. verdenskrig som intet område i Europa blev ramt af i samme omfang, og efter krigen over 45 år med kommunismen og dens undertrykkelse og ensretning. Men billedet kan også tolkes positivt. Bjørnen og kvinden med geværet er i den fortolkning et udtryk for Østeuropas modstandskraft mod udefrakommende fjender. Hvorfor tror du, bjørnen kigger på tilskueren?

Praxis 9788770667159-Omslag.indd All Pages

11/07/2017 09.43

MATHIAS PERRITON STRAND

ØSTEUROPAS HISTORIE

9788770667159-Indhold.indd 1

11/07/2017 09.44

Østeuropas historie Af Mathias Perriton Strand © 2022 Forfatterne og Praxis Forlag A/S Tidligere oplag udgivet på Lindhardt og Ringhof Uddannelse. Graﬁsk tilrettelægning: Lumina Datamatics Omslag: Lars Møller Nielsen, Studio 8 Forlagsredaktion: Stefan Dybdal Emkjær. Omslag: Maleri af Jakub Róžalski (2015) Tryk: Livonia Print Sia Mekanisk, fotograﬁsk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

ISBN ebog: 9788729007715 ISBN trykt udgave: 9788729007722

www.lru.dk

9788770667159-Indhold.indd 2

11/07/2017 09.44

INDHOLD

9788770667159-Indhold.indd 3

FORORD

’DE ANDRE’ – FORDOMME OG STEREOTYPER MELLEM ØST- OG VESTEUROPA

ØSTEUROPAS HISTORIE I OVERBLIK. 1918 TIL I DAG

DEMOKRATIETS UDVIKLING I ØSTEUROPA

INDUSTRIALISERING OG ØKONOMI

ETNICITET OG NATIONALISME I ØSTEUROPA

RELIGIØSE IDENTITETER OG KONFLIKTER I ØSTEUROPA

113

ØSTEUROPA EFTER 1989

129

SKRIFTLIGHED I HISTORIE

131

STIKORDSREGISTER

11/07/2017 09.44

FORORD I mange år var den vestlige og østlige del af Europa adskilt fra hinanden af en fysisk mur. Nu er grænsen – eller Jerntæppet som det kaldtes – væk, og mange af de østeuropæiske lande er politisk integrerede med Vesteuropa gennem EU. Men den mentale mur har det taget længere tid at nedbryde. Vestens stereotyper og fordomme om østeuropæerne er mange, og selv for dem, som er mere fordomsfri, er Østeuropa stadig anderledes. Med denne bog håber jeg at imødekomme nogle af stereotyperne og give læserne et mere nuanceret billede af den anden halvdel af kontinentet. Min bog begynder helt tilbage i 1918, hvor Østeuropa ændrede sig markant, og herfra tages læseren med gennem et ekstremt århundrede, der bød den østeuropæiske befolkning på en række ideologiske eksperimenter. Bogen handler altså ikke kun om et geografisk område, der var og måske stadig er anderledes, men den omhandler også en tid, hvor meget var anderledes. Østeuropa kan defineres på mange måder og der er ikke enighed blandt historikere. Min definition og afgrænsning er baseret på, hvilke lande, der var en del af den kommunistiske Østblok under Den kolde krig. Det er de lande, der har haft en anden udvikling end Vesteuropa, og det er de lande, der for os i Danmark virker anderledes. Det tidligere Østtyskland regnes dog ikke med som et østeuropæisk land, selvom det var et af de væsentligste kommunistiske lande i Østblokken. Men historisk har det været et tysk kerneområde og dermed også tilhørt Vesteuropa. Derudover var den østtyske vej mod integration i Vesten meget anderledes end de øvrige Østbloklandes. Jeg vil benytte lejligheden til at takke mine elever Sofie, Mathias, Henriette, Terese, Cille og Kristoffer fra 3z og 3m på Herning Gymnasium, der gav mig gode råd til, hvordan man skriver en bog, som de ville være interesserede i at læse. Men den største tak skal lyde til mine tre piger Emma, Augusta og Leonora, der har båret over med en mand og far, som til tider var mentalt og fysisk fraværende.

9788770667159-Indhold.indd 4

Ø S T E U R O PA S H I S T O R I E

11/07/2017 09.44

ØSTEUROPA I DAG

Europa 2017

100 200 300 400 500 Km

Finland

Norge Sverige

Rusland

Estland

Letland

Kasakhstan

Litauen

Danmark

Hviderusland

Holland Belgien

Polen Tyskland

Ukraine Tjekkiet

Slovakiet

Moldova

Frankrig Østrig Schweiz

Georgien Aserbajdsjan

Ungarn Rumænien

Armenien

Slovenien Kroatien Bosnien

Iran

Serbien Bulgarien

Italien

Montenegro

Kosovo Tyrkiet

Makedonien

Albanien Grækenland

Irak Syrien Cypern

F orord

9788770667159-Indhold.indd 5

Libanon

Niels Høirup 2017

11/07/2017 09.44

’DE ANDRE’ – FORDOMME OG STEREOTYPER MELLEM ØST- OG VESTEUROPA

I 2014 lancerede Dansk Folkepartis Peter Kofod Poulsen en hjemmeside, hvor danskere kunne anmelde østeuropæere, der arbejdede ulovligt eller var mistænkt for at begå kriminalitet. Hjemmesiden modtog meget kritik for at være en hetz mod østeuropæere generelt.

9788770667159-Indhold.indd 6

Øst- og vesteuropæerne har meget til fælles. Da de første østeuropæiske lande blev medlemmer af EU i 2004, var der derfor mange, der kunne tilslutte sig statsminister Anders Fogh Rasmussens ord om, at østeuropæerne var vendt hjem efter flere år på den anden side af Jerntæppet. Men Øst- og Vesteuropa har også forskellig historie, forskellige kulturer og forskellig økonomisk udvikling. Efter 1. verdenskrig skete der enorme forandringer i Østeuropa og mellem 1945 og 1989 var Europa politisk delt. Fra Finland i nord til Grækenland i syd var kontinentet delt i et demokratisk vest og et kommunistisk øst. Jerntæppet bestod fysisk af skarpt bevogtede grænser, men det var også en mental grænse, da befolkningerne levede helt adskilt fra hinanden. Europæerne udviklede sig med andre ord i to forskellige retninger. Selvom det fysiske jerntæppe mellem Øst- og Vesteuropa siden 1989 har været forsvundet, findes det mentale skel stadig mellem de to dele af kontinentet. Forskellene er mindsket meget siden 1989, men de er der stadig, og både i Vest og Øst resulterer de i mere eller mindre stereotype opfattelser af ’de andre’. I det følgende vil nogle af de stereotype opfattelser og fordomme blive præsenteret.

Ø S T E U R O PA S H I S T O R I E

11/07/2017 09.44

VESTENS NEGATIVE OPFATTELSE AF ØSTEUROPA I Vesteuropa er der en udbredt negativ opfattelse af Østeuropa, der af mange bliver set som tilbagestående. Det hænger dels sammen med østeuropæernes dårligere økonomiske forhold, der fortsat gør sig gældende i dag. Den manglende økonomiske formåen var og er i Vesteuropas forståelse imidlertid ikke sjældent blevet sat lig med en generel tilbageståenhed og fremmedartethed. Særligt efter udvidelsen af EU mod Øst i 2004, og dermed åbningen for østeuropæisk arbejdskraft, har mange vesteuropæere i ret tydelige formuleringer givet udtryk for det synspunkt. Under afstemningen om Storbritanniens udmeldelse fra EU i 2016 spillede frygten for østeuropæisk arbejdskraft en fremtrædende rolle. De østeuropæiske arbejdstagere er også kommet til Danmark, hvor de har måttet finde sig i en nedsættende behandling. Undersøgelser viser, at 7 ud af 10 danske avisartikler om polakker og Polen og rumænere og Rumænien i 2013 og 2014 havde en negativ vinkling og primært handlede om bander, ”velfærdsnassere” og tab af danske arbejdspladser. Tre eksempler fra 2014 illustrerer dette. Dansk Folkeparti oprettede en hjemmeside, der opfordrede folk til at anmelde potentielle kriminelle østeuropæere, den daværende oppositionsleder, Venstres Lars Løkke Rasmussen, krævede indgriben mod ”træskobærende østeuropæere”, der udnyttede det danske velfærdssystem, og den socialdemokratiske retsordfører Trine Bramsen mente, at man skulle stresse rumænske tiggere ud af landet. Selvom østeuropæerne ret beset kun bruger deres ret til at kunne færdes frit i EU og ikke tvinger danske arbejdsgivere til at hyre Rejsebureauet Pissuprejser markedsfører Østeuropa som befolket af gangstere og lettilgængelige piger og et sted, hvor alkoholen flyder i stride strømme. Her er det en reklame for Budapest.

’ D e andre ’ – fordomme og stereot y per mellem Ø st - og V esteuropa

9788770667159-Indhold.indd 7

11/07/2017 09.44

Siden Rumænien blev medlem af EU er romaer blevet mere tydelige i de vesteuropæiske byers gadebillede. Såvel romaer som østeuropæere skæres generelt over én kam og fremstilles i vesteuropæiske medier som kriminelle.

sig, må de altså finde sig i generaliserende og fordomsfuld kritik i den offentlige debat i Danmark. Den negative fremstilling af østeuropæerne kan også observeres hos rejsebureauet Pissup-rejser, der sælger pakkerejser til Østeuropa. VESTENS POSITIVE OPFATTELSE AF ØSTEUROPA Ved siden af denne negative opfattelse af østeuropæerne er der også et mere positivt billede. Her opfattes Østeuropa som noget eksotisk og autentisk. Det kan ses det i det romantiske syn på den østeuropæiske sigøjnerkultur og den østeuropæiske udgave af jødedommen med dens klezmermusik, madtradition og religiøse mysticisme i form af kabbala. Andre eksempler kan være Balkans musiktradition og de østeuropæiske madkulturer, folketraditioner og –eventyr. Selvom det ikke er meget udbredt i Danmark, kan man støde på arrangementer, der netop har den særlige østeuropæiske kultur som fokus. En anden opfattelse, der også har et positivt blik på Østeuropa, har vundet frem i løbet af 2010’erne i takt med, at Vesteuropa har oplevet fremkomsten af nationalkonservative ideer. Her opfattes Østeuropa som noget oprindeligt europæisk – altså som noget Vesteuropa engang var, men ikke er længere. Østeuropæernes religiøsitet, arbejdsomhed, nøjsomhed og familiesyn fremstilles som noget unikt og et ideal, vesteuropæerne burde forsøge at efterligne. I Vesteuropa eksisterer de ovenfor skitserede modsatrettede opfattelser side om side. Nogle vil argumentere for, at både den negative og positive opfattelse har det til fælles, at de er generaliserende og dermed bidrager til billedet af østeuropæerne som fundamentalt set anderledes.

9788770667159-Indhold.indd 8

Ø S T E U R O PA S H I S T O R I E

11/07/2017 09.44

Sigøjnermusik og –danserinder bliver stadig opfattet som romantisk og charmerende til trods for den udbredte negative omtale af romaer som tiggere, tyve og svindlere.

ØSTEUROPAS FIRE OPFATTELSER AF VESTEUROPA Ligesom man i Vesteuropa kan finde generaliserende syn på Østeuropa, er det også tilfældet den anden vej. Man kan groft sagt opdele østeuropæernes syn på vesteuropæerne i fire synspunkter, der eksisterer side om side. Den første er opfattelsen af Vesteuropa som forræderisk og har sin oprindelse i Potsdamkonferencen i 1945 under 2. verdenskrig, hvor det blev bestemt, at Stalins interessesfære var de østeuropæiske lande. I store dele af Østeuropa blev aftalen tolket som et svigt fra de vesteuropæiske landes side. Især i Polen er den opfattelse stadig fremherskende, dels fordi den polske eksilregering fungerede fra London, men også fordi polakkerne opfattede sig selv som en vigtig vesteuropæisk allieret. For polakkerne blev det opfattet som et dobbelt svigt: ikke nok med at man i egne øjne blev prisgivet af Stalin, men landet skulle derudover også ledes af en kommunistisk regering. Potsdamkonferencen er ikke glemt i Østeuropa, og mistilliden til vesteuropæerne er ikke forsvundet efter optagelsen i EU. Et tydeligt eksempel er, at mange især polakker og estere tvivler på, at Vesten vil komme dem til hjælp, hvis Rusland skulle finde på at angribe igen, ligesom ingen kom Ukraine til hjælp, da Krim blev annekteret i 2014. Den anden opfattelse er, at vesteuropæerne er arrogante. Den opfattelse har især været fremherskende efter optagelsen i EU, hvor mange østeuropæere har følt sig talt ned til og afkrævet at opgive al deres selvbestemmelse for at blive en del af fællesskabet. Østeuropæernes modstand mod den europæiske ensretning kom til udtryk i forbindelse med beslutningen om Irakkrigen i 2003, hvor en række østeuropæiske lande allierede sig med USA til Tysklands og Frankrigs store forbitrelse. I debatten understregede østeuropæerne, at de havde ret til

’ D e andre ’ – fordomme og stereot y per mellem Ø st - og V esteuropa

9788770667159-Indhold.indd 9

11/07/2017 09.44

Gayropa Homoseksualitet kan få sindene i kog i en del østeuropæiske lande og accepten heraf opfattes som det endegyldige tegn på Vesteuropas moralske forfald. I nogle lande koger modstanden over i vold, som det bl.a. er sket i Rusland og Serbien, men i de fleste tilfælde nøjes modstanderne dog med at demonstrere. Her en Pride festival under skarp bevogtning i Serbiens hovedstad, Beograd.

at handle selvstændigt mod de store EU-lande. Et andet eksempel er fordelingen af syriske flygtninge i 2015, hvor mange østeuropæiske politikere viste deres modvilje mod at blive irettesat af vesteuropæerne og krævede, at de selv og ikke EU skulle bestemme, hvem der rejste ind i deres land. Den tredje opfattelse er synet på Vesten som amoralsk. Mange østeuropæiske lande er væsentligt mere værdikonservative og religiøse end i Vest, hvilket blandt andet kommer til udtryk i synet på homoseksualitet, familien og kristendommen. Mange østeuropæiske lande ser sig som det kristne Europas forsvarere mod Islam og indre forfald. I den forbindelse spiller kampen mod homoseksualitet en væsentlig rolle en række steder, hvor en del østeuropæere mener, at EU ikke har ret til at diktere deres syn på og behandling af homoseksuelle. Den fjerde opfattelse er synet på Vesteuropa som attraktivt. For mange østeuropæere er Vesteuropa ”Det forjættede land”. Drømmen om en tilværelse i Vesten eller forandringen af ens eget land efter vestligt forbillede er fremherskende, og for mange af landene kom drømmen tættere på i forbindelse med EU’s udvidelse mod Øst. Vesteuropas økonomiske og politiske krise i 2010’erne har dog svækket den opfattelse. ØSTEUROPAS OPFATTELSE AF SIG SELV Vesteuropæerne har en tendens til at opfatte Østeuropa som en samlet enhed med en ensartet befolkning. Spørgsmålet er, om der i Østeuropa i virkeligheden er en sådan fælles identitetsfølelse. Det følgende er en opridsning af nogle af de potentielle fælles identiteter.

9788770667159-Indhold.indd 10

Ø S T E U R O PA S H I S T O R I E

11/07/2017 09.44

Homoægteskaber i Europa 2017

Island Island

100 200 300 400 500 Km

Homoægteskaber er tilladt En form for registreret partnerskab er tilladt

Finland

Ingen former for registreret partnerskab er tilladt

Norge Sverige

Rusland

Estland

Letland

Kasakhstan

Litauen

Danmark Eire

Hviderusland Storbritannien Holland Belgien

Polen Tyskland

Ukraine Tjekkiet

Frankrig

Østrig Schweiz

Slovakiet

Moldova Georgien Aserbajdsjan

Ungarn Rumænien

Armenien

Slovenien Kroatien Bosnien

Iran

Serbien Bulgarien

rtu

Italien

Montenegro

Kosovo Tyrkiet

Makedonien

Albanien

Spanien

Grækenland

Irak Syrien Cypern Libanon Israel

Marokko

Algeriet

Jordan Tunesien Saudi-Arabien Egypten

Niels Høirup 2017

Libyen

Øst-vest: HomosekPANSLAVISMEN suelle ægteskaber er Det første eksempel er den såkaldte panslavisme - altså forestillingen langt fra tilladt i alle om at alle slavisktalende befolkninger har fælles kultur, sprog og histoeuropæiske lande. rie og derfor burde indgå i et politisk fællesskab. Panslavismen stammer Der er en tydelig øst-vest-opdeling fra 1800-tallet, hvor Rusland havde indlemmet store dele af de andre i forhold til det slavisktalende lande og lå i strid med Tyskland og Østrig-Ungarn om spørgsmål, og kun de resterende områder. Der er derfor ikke tvivl om, at panslavismen af meget få østeuropæiske lande tillader russerne også blev brugt som et magtpolitisk middel for at få dominans en form for registreover de andre slaviske områder: Hvis panslavismen blev udbredt kun ret partnerskab. ne man få de slavisktalende befolkninger til at gøre oprør mod deres tyske og østrig-ungarske magthavere og få dem til at blive mere positivt stemt over for deres russiske magthavere. Panslavismen var en  Hvilket syn på panslavismen kommer del af den nationalistiske strømning i slutningen af til udtryk i uddraget af Dostojevskijs ’En 1800- tallet, og ligesom tyskerne og italienerne havde forfatters dagbog’ på side 17? skabt en fælles nation på tværs af tidligere grænser kunne det samme ske i de slaviske områder, mente

OPGAVE

’ D e andre ’ – fordomme og stereot y per mellem Ø st - og V esteuropa

9788770667159-Indhold.indd 11

11/07/2017 09.44

Den store russiske forfatter Fjodor Dostojevskij (18211881), som er forfatter til blandt andet Forbrydelse og straf, var en af 1800-tallets stærkeste fortalere for panslavismen.

fortalerne for den panslaviske sag. Panslavismen fik nogen opbakning i 1800-tallet, men den vandt aldrig for alvor fodfæste uden for Rusland. De andre slaviske lande opfattede den som alt for russisk, og i stedet opstod der nationalistiske strømninger i mere afgrænsede slaviske områder som i det nuværende Polen, Tjekkiet og Slovakiet. I dag kan panslavismen kun observeres i Rusland eller i de lande, der er positivt stemt over for Rusland, bl.a. i det østlige Ukraine og Hviderusland. DEN ORTODOKSE KIRKE En anden fælles østeuropæisk idé har sit udgangspunkt i den kristne ortodokse kirke. Modsat Vesteuropa, der var blevet kristent gennem den katolske kirke, var missionen i mange østeuropæiske lande kommet fra den græsk-ortodokse patriark. Modsat den katolske kirkes pave var patriarken ikke en centralt ledende figur. I stedet opstod der selvstændige ortodokse kirker i de enkelte lande, men man opfattede stadig de andre kirker som del af et religiøst fællesskab. Et nutidigt eksempel herpå viste sig under krigene i Eksjugoslavien i 1990’erne, hvor Rusland nærmest ubetinget støttede Serbien på grund af de mange kristne ortodokse. I Østeuropa som helhed har den ortodokse kirke dog ikke kunnet skabe en fælles identitet, da den vestlige del af Østeuropa enten er protestantisk eller katolsk. DEN KOMMUNISTISKE FORTID Den sidste fælles østeuropæiske identitet er kommunismen. Til trods for at de fleste østeuropæere husker den kommunistiske tid som overvejende negativ, var det dog så lang en periode, at den skabte en vis fælles identitet på tværs af landegrænserne i de østeuropæiske lande. Den fælles identitet er i tiltagende grad blevet fremhævet efterhånden som den kommunistiske periode er kommet på afstand. Det skyldes dels, at de negative elementer har det med at fortage sig, når de historiske begivenheder kommer på afstand. Men ligeså væsentligt er det, at mange østeuropæiske lande føler, at de vesteuropæiske lande opfatter dem som

9788770667159-Indhold.indd 12

Ø S T E U R O PA S H I S T O R I E

11/07/2017 09.44

tilbagestående på grund af den kommunistiske fortid. Især den ældre generation har en tendens til at sætte den kommunistiske fortid i et nostalgisk lys, og den kommunistiske fortid bliver dermed et positivt østeuropæisk erindringsfællesskab. CENTRALEUROPÆISKE IDENTITETER I den vestlige del af Østeuropa – dvs. Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Kroatien, Ungarn og Polen - er den centraleuropæiske og ikke-østeuropæiske identitet langt hen ad vejen den fælles identitetsmarkør. Disse lande opfatter sig som en delvist samlet enhed placeret solidt mellem Øst og Vest. Netop den centraleuropæiske identitet har medført, at fire af landene - Ungarn, Polen, Slovakiet og Tjekkiet - oprettede den såkaldte Visegradgruppe i 1993. De fire lande har ikke sjældent fundet fælles fodslag både mod de vesteuropæiske lande og mod Rusland. Som det ses, er der stadig mange stereotype opfat Skriv i par betegnelserne for de forskeltelser af og fordomme om ’de andre’ på begge sider af lige østueuropæiske selvopfattelser ned det gamle Jerntæppe. Med større europæisk integrapå papirstrimler. Forklar på skift en af tion vil fordommene formentligt reduceres, men at de opfattelserne, så den anden kan forsøge at gætte, hvilken opfattelse, der er tale stadig eksisterer, er et bevis på, at forskellige historiom. ske udviklinger har indflydelse i mange år efter, at de politisk er afsluttet.

OPGAVE

Visegrad-gruppen I middelalderen var Visegrad i Ungarn hovedby i et centraleuropæisk samarbejde mellem Böhmen, Ungarn og Polen vendt mod henholdsvis vestog østeuropæiske magter. Ved i 1993 at bruge det navn for samarbejdet, signalerede Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn og Polen altså, at man byggede på en lang historisk tradition.

’ D e andre ’ – fordomme og stereot y per mellem Ø st - og V esteuropa

9788770667159-Indhold.indd 13

11/07/2017 09.44

ORIENTALISME OG OCCIDENTALISME I 1978 udgav den palæstinensisk-amerikanske historiker Edward Said bogen ’Orientalisme’. Bogen beskæftiger sig med den vestlige verdens (Europa og USA) opfattelse af Orienten (Mellemøsten og Asien) og hævder, at denne opfattelse – orientalismen – blev brugt til at undertrykke Orienten. Orientalismen bestod ifølge Said både af et selvbillede af Vesten som frit, demokratisk og oplyst og et modbillede af Orienten som undertrykkende, tilbagestående og udemokratisk. For vesterlændinge blev orientalismen brugt som retfærdiggørelse af dominans over Orienten. Saids teori har fået kritik for at give et alt for simpelt billede af Vestens  I forhold til de gensidige opfattelser opfattelse af Orienten og for at være alt for kritisk over for Veaf Østeuropa og Vesteuropa er det din sten. Det fik James G. Carrier i 1995 til at fremsætte teorien om opgave at se dem i et orientalistisk/ occidentalisme – altså Orientens opfattelse af Vesten (Occidenoccidentalistisk perspektiv. ten) som et selvbillede af Orienten som undertrykt, autentisk og fredselskende og et modbillede af Vesten som undertrykkende, krigerisk og overfladisk.

OPGAVE

9788770667159-Indhold.indd 14

Ø S T E U R O PA S H I S T O R I E

11/07/2017 09.44

LVIV, UKRAINE Ser man på Lvivs (russisk Lvov og tysk Lemberg) historie har byen tilhørt ikke færre end 12 forskellige statsdannelser siden dets grundlæggelse i 1200-tallet – heraf 7 alene i det 20. århundrede. I dag ligger byen i Ukraine – i et land splittet mellem øst og vest. For den vesteuropæisk orienterede del af befolkningen i Ukraine er Lviv den kulturelle og h istoriske Lviv var i 1800-tallet en af hovedbyerne i Østrig-Ungarn, men blev hærget i det 20. århundredes krige. I dag er store dele af byens centrum genopbygget efter modellen fra storhedstiden.

hovedby. Byens seneste storhedstid var som indflydelsesrig by i ØstrigUngarn i slutningen af 1800-tallet, hvilken byens arkitektur bærer tydeligt præg af. Det er åbenlyst, at Wien og Budapest har været forbilleder for byplanlægningen. Dertil kommer, at byen historisk har været en katolsk by, og derfor er kirkearkitekturen modsat i den østlige del af Ukraine vesteuropæisk og ikke ortodoks inspireret. I 1800-tallet var byen multietnisk med tyske og russiske mindretal foruden 25 procent jøder og 50 procent polakker. 2. verdenskrig medførte, at både tyskere, jøder og polakker forsvandt, og i dag er byen modsat tidligere hovedsageligt befolket af ukrainere (ca. 90 %). Den østlige del af Ukraine er kulturelt, økonomisk og politisk orienteret mod Rusland, men i Lviv kigges der mod vest. Her hyldes EU og Nato, og her er der en antirussisk atmosfære. Indbyggernes lokalpatriotisme er de seneste år blevet styrket gennem både europæisk og international anerkendelse. I 1998 kom byen på listen over UNESCO’s Verdenskulturarv, vesteuropæerne opdagede byen i forbindelse med EM i fodbold i 2012, og i 2016 kom byen på listen over turistguidebogen Lonely Planets top-10 over rejsedestinationer i Europa. Byen er berømt for sin behagelige atmosfære og skønhed, og det er svært at forestille sig de historiske rædsler, der har udspillet sig. I det 20. århundrede var byen plaget af 1. verdenskrig og efterfølgende af den polsk-russiske krig, men værst blev byen behandlet under 2. verdens-

’ D e andre ’ – fordomme og stereot y per mellem Ø st - og V esteuropa

9788770667159-Indhold.indd 15

11/07/2017 09.44

krig. Sovjetunionen udførte en massakre på lokalbefolkningen i 1940, og nazisternes efterfølgende besættelse betød en nærmest total udslettelse af det jødiske samfund. Efter krigen blev polakkerne tvangsdeporteret som følge af Josef Stalins (1878-1953) anneksion af byen og netop Sovjetunionens behandling af byen spiller i dag en stor rolle i byen. Under Ukraine-krisen i 2010’erne var opbakningen til den antirussiske politiske linje i byen stor. Lviv er dermed selve symbolet på skæringspunktet mellem Øst- og Vesteuropa.

Urbane mobile kaffebarer, som man ser dem i vestlige byer, har også fundet vej til Lviv.

9788770667159-Indhold.indd 16

Ø S T E U R O PA S H I S T O R I E

11/07/2017 09.44

KILDER 1. Fjodor Dostojevskij: Om Ruslands bestemmelse, En forfatters dagbog, 1877 (uddrag) 2. Emilie Ellehauge: ”Et polsk samfund i Thisted”, Notat - magasin om demokrati og Europa, 12.01.2015 3. Anna Meera Gaonkar: ”Putin er et forbillede”, Interview med Iben Tranholm, Politiken, 02.03.2014 1. Om Ruslands bestemmelse fra ’En forfatters dagbog’ af Fjodor Dostojevskij, 1877 ’At opgive den slaviske idé og unddrage sig den opgave at bestemme den østlige kristendoms skæbne (…) ville være det samme som at slå vort Rusland i stykker og i dets sted finde på noget helt nyt, som i så fald ikke mere var Rusland.’ (…) ’Efter befrielsen [fra Osmannerriget, red] vil de [de nye slaviske nationer i Østeuropa] sikkert begynde deres nye liv med at udvirke Europas beskyttende garanti for deres frihed. De vil uden tvivl begynde med at befæste sig i den overbevisning, at de ikke er Rusland den mindste tak skyldige, at de tværtimod ved fredsslutningen kun med nød og næppe frelste sig fra Ruslands magthunger.’ (…) ’Rusland må for alvor gøre sig fortrolig med, at alle disse befriede sydslavere med begejstring vil kaste sig i armene på Europa, at de beruset af dette Europa, med tab af deres egen personlighed vil tilegne sig europæiske politiske og sociale former (…) inden de begriber noget af deres slaviske betydning og deres folkelige bestemmelse i menneskeheden. (…) Men skulle der true dem en virkelig fare, vil de uvægerligt vende sig til Rusland med bøn om hjælp. Thi hvor meget de end lægger os for had og bagtaler os i Europa, - de vil dog i ulykkens stund (men ikke før) instinktivt føle, at Europa er og bestandig vil være den naturlige fjende af deres enhed, og at deres eksistens i verden

kun er sikret takket være den store magnet Rusland, der uimodståeligt tiltrækker dem og således sikrer deres integritet og enhed.’ Fra ’En forfatters dagbog, s. 440, 443-444, 2006 (1877)’. 2. ”Et polsk samfund i Thisted” af Emilie Ellehauge. Fra Notat - magasin om demokrati og Europa, 12.01.2015 (uddrag) Marta Matejczyk er medejer af det polske minimarked, Linka, i Thisted. I artiklen fortæller hun om, hvordan det er at leve som en del af det polske samfund i Danmark. ’Tilbage i det polske minimarked kommer en kvinde i en stor vinterfrakke op til disken for at betale. Hun spørger Marta om noget, først på slovakisk og siden på dansk, men Marta forstår det ikke. Hun kan endnu ikke dansk og synes, det er uoverskueligt at lære. ’ Da jeg kom, startede jeg på sprogskole i byen, men efter jeg begyndte at arbejde i butikken, har jeg ikke haft tid. Og ærligt talt, så er de fleste af mine kunder jo polakker, så jeg tror det bliver svært for mig at lære det foreløbigt.’ Hun har også kun polske venner i byen. (…) I Linka minimarked sørger de polske venner for at hjælpe hinanden, hvis der er noget, de ikke forstår. Og det er med til at styrke sammenholdet. En polsk kvinde, der taler flydende dansk, hjælper i dag Martas veninde Agnes med at bestille en tid hos lægen.’ Jeg er rigtig glad for, at butikken er blevet en slags mødested for polakker. Vi arrangerer ikke rigtigt noget, men det kommer naturligt, når folk kommer forbi for at købe ind,’ siger Marta tilfreds. Der er ikke

’ D e andre ’ – fordomme og stereot y per mellem Ø st - og V esteuropa

9788770667159-Indhold.indd 17

11/07/2017 09.44

andre mødesteder for polakker i Thisted. Det skulle lige være den lille, katolske kirke, men den polske præst er flyttet til Island, så nu må Marta og de andre helt til Aalborg, hvis de vil til polsk messe. (…) Da Marta boede i Polen, var hun ved at uddanne sig i restaurations- og turistbranchen. Hun tog til Bristol i England i 2006, da hun igennem den daværende kærestes familie kunne få et godt betalt job som pakker på et slagteri. Men hun har ikke gode minder fra den tid. ’Det var virkeligt hårdt arbejde, både fysisk og psykisk. Det har jeg først rigtigt indset, da jeg stoppede. Det værste var, at jeg ikke blev respekteret af de unge briter, jeg var teamleder for.’ (…) Hun tror desværre, mange polakker i Danmark har den samme oplevelse af at blive set ned på, som hun selv havde i Bristol. ’De danske kolleger ser ned på dig i byggebranchen, hvis du er polak. De tror, du er kommet for at stjæle deres arbejde. Det er derfor, jeg er så glad for at være min egen chef i dag. ’ (…) For Marta er det muligheden for godt betalte jobs og bedre arbejdsvilkår, der får hende til at blive i Thisted. (…) ’Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil føle mig rigtigt hjemme i Danmark, og jeg kan ikke sige, hvor længe vi bliver her. Jeg kan godt lide at være i Thisted, her er stille og roligt, og jeg elsker havet. Men mit hjerte er i Polen’.

OPGAVE L av en skriftlig analyse af interviewet med Iben Thranholm. Brug guiden på side 130.

3. ”Putin er et forbillede” af Anna Meera Gaonkar. Interview med debattør og katolik Iben Thranholm, i Politiken 02.03.2014 Det, mange oplever som undertrykkelse af menneskerettigheder, pressefrihed og et

9788770667159-Indhold.indd 18

uretfærdigt retssystem, oplever du som åndeligt fornyende, Iben Thranholm? »Putin værner om verdens mest forfulgte religion, nemlig kristendommen. Hans åndelige fornyelse af Rusland skal slet ikke ses med de homoseksuelles briller. Det er dem, der truer os. De truer vores religionsfrihed«. Truer religionsfriheden? »Det gør indtryk på mig, at Putin bygger et samfund op om kristne værdier. I Vesten har vi så travlt med at være tolerante, men det gør os rasende, når et samfund har andre normer end vores. Russerne ønsker bare, at homoseksualitet skal være en privatsag, ligesom Vesten ønsker, at religion skal være en privatsag«. Vil det sige, at hetzen mod homoseksuelle er underordnet i forhold til Putins større kristne projekt? »Herhjemme betyder de homoseksuelles værdier meget mere end de kristnes. Vi bliver anklaget for at bryde menneskerettighederne, når vi holder os til vores tro. Jeg tvivler på, at en sameksistens mellem kristendommen og den vestlige sekularisme er mulig, når kristne normer jages på flugt i Vesten«. Falder det dig ikke ind, at Putin bruger kirken og sin nye tro til at styrke sin position hos russerne, der bliver mere og mere kristne? »Nej. Hvad skulle den politiske gevinst være i det? Han er den eneste verdensleder, der klart har udtrykt, at han vil beskytte de kristne fra forfølgelse i Mellemøsten. At der er flere kristne i Rusland, handler om, at Putin har givet kirken bedre vilkår«. Hvor langt vil du forsvare Putin i hans kristne opgør mod homoseksuelle? »Jeg siger intet om, at jeg går ind for hans nye lovgivning. Jeg fordømmer hetz og forfølgelse af homoseksuelle. Det samme gør den katolske kirke, som længe har kæmpet imod Ugandas lov om kriminalisering af dem. Det er takket være kirken, at loven ikke blev indført for flere år siden«. Ø S T E U R O PA S H I S T O R I E

11/07/2017 09.44

Der står i dit katolske trosgrundlag, at homoseksuelle skal behandles med respekt, medfølelse og takt. Gør Putin det? »I Vesten giver vi da helt klart mere plads til de homoseksuelle, og det kan jeg sagtens leve med som kristen. Men vi må ikke dømme samfund som Rusland, når de følger deres egne værdisæt i stedet for vores. Russerne siger jo dybest set, at du må gå i seng med dem, du vil. Du skal bare ikke gå ud og få andre til at synes, det er en god idé«.

Er Rusland et forbilledligt eksempel på, hvordan det moderne kristne samfund skal se ud? »De beslutter efter 70 års indædt ateisme at opbygge et stærkt kristent samfund. Det, synes jeg, er forbilledligt! Det rører mig, at kristendommen har rejst sig som en fugl Fønix i et land, hvor Stalin sprængte kirker i luften. Alt handler ikke om menneskerettigheder, troen skal der også være plads til. Det er demokratiet, der er ved at blive farligt for kristendommen – ikke omvendt«.

’ D e andre ’ – fordomme og stereot y per mellem Ø st - og V esteuropa

9788770667159-Indhold.indd 19

11/07/2017 09.44

ØSTEUROPAS HISTORIE I OVERBLIK. 1918 TIL I DAG Tidslinje 1. verdenskrig bryder ud.

1914

Ungarn underskriver Trianonfreden.

1920

Tyskland besætter Sudeterlandet i Tjekkoslovakiet. Den sovjetiske massakre på 20.000 polakker i Katyn.

1938

2. verdenskrig slutter. Samme år i Potsdam accepterer vestmagterne Sovjetunionens dominans i Østeuropa. Sovjetunionens leder Stalin dør og en kortvarig opblødning påbegyndes.

1945

Sovjetunionens invasion af Ungarn.

1956

Fagforeningen Solidaritet ulovliggøres i Polen.

1981

Kommunismen bryder sammen i Østeuropa.

1989

Borgerkrigen i Bosnien begynder.

1992

De første tidligere kommunistiske lande optages i EU.

2004

9788770667159-Indhold.indd 20

1918

1. verdenskrig slutter.

1932

Hungersnød i Sovjetunionen. Flere millioner dør.

1939

2. verdenskrig bryder ud med Tysklands angreb på Polen.

1941

Tysklands angreb på Sovjetunionen.

1948

Pragkuppet. Tjekkoslovakiet indfører med Stalins støtte kommunismen. Warszawapagten oprettes.

1940

1953 1955

1968

1985

1991

Foråret i Prag. De øvrige Warszawapagtlande invaderer Tjekkoslovakiet. Gorbatjov indsættes som leder i Sovjetunionen og reformer iværksættes. Sovjetunionen og Warszawapagten opløses.

1999

Putin vælges som leder i Rusland.

2014

Rusland annekterer Krimhalvøen i Ukraine.

Ø S T E U R O PA S H I S T O R I E

11/07/2017 09.44

Cand. mag. i historie og engelsk og lektor på Herning Gymnasium.

ØSTEUROPAS HISTORIE

Mathias Perriton Strand

Praxis 9788770667159-Omslag.indd All Pages

11/07/2017 09.43