- håndbog i dansk grammatik for udlændinge
© 1994 Barbara Fischer-Hansen og Ann Kledal
Special-pædagogisk forlag
©Praxis (oprindeligt Special-pædagogisk forlag 1994), København samt Barbara Fischer-Hansen og Ann Kledal
4. udgave, 5. oplag, 20
3 4. udgave, 9. oplag, 2021
Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog er ikke tilladt i henhold til gældende regler om ophavsret og overenskomst mellem Undervisningsministeriet og COPY-Dan
Tegninger: Dodi Romanati
Tilrettelægning og sats: Anne Rohweder IDD og Eva Baltser Omslag: Dodi Romanati
Tryk: O graf, Polen
Tryk: Livonia Print
1 z
ISBN 978-87-7607-311-4
Udgivelser af samme forfatttere:
• Kledal, Ann: Sådan siger man. Special-pædagogisk forlag, 1996.
ISBN 978-87-2900-216-1
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: Basisgrammatikken. Special-pædagogisk forlag, 1997.
Udgivelser af samme forfatttere:
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: PARAT START 1-2-3, arbejdshæfte til Basisgrammatikken. Special-pædagogisk forlag, 1999.
• Kledal, Ann: Sådan siger man. Praxis (oprindeligt Special-pædagogisk forlag 1996).
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: Basisgrammatikken. Praxis (oprindeligt Special-pædagogisk forlag 1997).
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: Løsningshæfte til PARAT START 1-2-3, arbejdshæfte til Basisgrammatikken. Special-pædagogisk forlag, 2000.
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: PARAT START 1-2-3, arbejdshæfte til Basisgrammatikken. Praxis (oprindeligt Special-pædagogisk forlag 1999).
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: SLUT FINALE 1-2-3, arbejdshæfte til Grammatikken. Special-pædagogisk forlag, 2004.
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: Løsningshæfte til PARAT START 1-2-3, arbejdshæfte til Basisgrammatikken. Praxis (oprindeligt Special-pædagogisk forlag 2000).
• Kledal, Ann og Fischer-Hansen, Barbara: SLUT FINALE 1-2-3, arbejdshæfte til Grammatikken. Praxis (oprindeligt Special-pædagogisk forlag 2004).
Grammatikken er en håndbog i dansk grammatik for udlændinge. Bogen er desuden tænkt som en hjælp til især nye lærere.
Bogen er delt op i to niveauer: Niveau ét (uden blå streg) for begyndere og niveau to (med blå streg) for viderekomne.
De grammatiske forhold, som efter vores erfaring volder udlændinge problemer, har vi gjort meget ud af at forklare, mens vi har udeladt andet, som vi har fundet irrelevant for det niveau, bogen dækker.
Bogen kan bruges i en vekselvirkning mellem fælles klassegennemgang og opslag på et bestemt grammatisk problem, som opstår under arbejdet i klassen. Den fortløbende nummerering inden for de enkelte kapitler skulle lette henvisningen.
Grammatikken er forsynet med mange sætnings-eksempler. Vi har bestræbt os på at vælge sætninger, der afspejler almindelig, dagligdags sprogbrug, så de kan bruges som sprogmønster. Der er kun sat trykstreger, når teksten særskilt oplyser om trykforhold. Hvor det er relevant, har vi desuden i eksemplerne angivet ledstilling (se forkortelser næste side).
I gennemgangen af det grammatiske stof har vi søgt at anvende et meget enkelt sprog, især på niveau 1. Vanskelige ord, som vi har været nødt til at bruge, er forsøgt forklaret i afsnittet »På let dansk«, side 323.
Grammatikken er illustreret af Dodi Romanati, der selv som udlænding har måttet døje med den danske grammatik.
Anne Rohweder IDD og Eva Baltser har stået for bogens layout og har utrætteligt arbejdet med at omforme vores manuskript til en enkel og overskuelig bog.
Vi vil gerne rette en stor tak til kolleger, som løbende har gennemlæst og afprøvet dele af manuskriptet og givet megen konstruktiv kritik. Tak til Lili Kress, som i en periode har deltaget i redaktionen af bogen.
En særlig tak til cand. psyk. Anne Jacobi for hjælp med udarbejdelsen af bogens eksempler.
Sidst, men ikke mindst, vil vi rette en stor tak til vores kollega Else Lindberg, som med stor omhu har været kritisk baggrundslæser.
Grammatikken er blevet støttet af Dansk Forfatterforening, Dronning Margrethe og Prins Henriks fond, Konsul Jorck og Hustru Emma Jorcks fond samt Undervisningsministeriets Mediekontor.
Når vi taler om ledstilling bruger vi disse forkortelser:
hovedsætning = HS objekt = o ledsætning = LS præpositions-objekt = præp.o konjunktion = k indirekte objekt = io subjekt = s prædikat = præd verbal = v / v1 + v2(+ v3) slut-adverbial = sl.a central-adverbial = a frit adverbial = fri.a
- en meget kort gennemgang
Man inddeler ordene i forskellige ordklasser. De ord, der hører til samme ordklasse, “ligner” hinanden, d.v.s. at de bøjes på samme måde og kan have samme funktion i sætningen.
De vigtigste ordklasser er: l. Substantiver 5. Adverbier 2. Pronominer 6. Konjunktioner 3. Adjektiver 7. Præpositioner 4. Verber 8. Talord l.Substantiver (navneord)
Et substantiv betegner: noget levende (en kat, et æble) en ting (en lampe, et billede) et begreb (kærlighed, frihed) et navn (Marianne, Odense)
Substantiver kan være n-ord eller t-ord: en pige - et barn
Substantiver kan bøjes. De kan være: ental ubestemt: ental bestemt: flertal ubestemt: flertal bestemt: genitiv:
• Hun fik en dreng. • Drengen vejede næsten 4 kg. • Min søster har tre drenge. • Drengene leger godt sammen. • Kender du drengens forældre?
Et substantiv kan være led i sætningen. Det kan være subjekt, objekt, prædikat, indirekte objekt eller del af et adverbial.
Et pronomen er et ord, der står i stedet for et substantiv.
Der findes forskellige slags pronominer.
l. Det personlige pronomen: 2.Det possessive pronomen: 3. Det refleksive pronomen: 4.Det demonstrative pronomen: 5. Det ubestemte pronomen: 6. Det spørgende pronomen: 7. Det relative pronomen:
Et pronomen kan være led i sætningen. Det kan være subjekt, objekt, prædikat og indirekte objekt.
• De er altid hjemme om aftenen.
• Må jeg låne din cykel ?
• Han skyndte sig hjem.
• Kan du lide det billede dér?
• Har du nogen penge ?
• Hvem kommer i aften?
• Det er min kam, som ligger der.
Et adjektiv beskriver et substantiv eller et pronomen.
Det fortæller f.eks.om farve: om størrelse: om udseende:
Adjektivet kan stå foran det substantiv, som det beskriver.
Adjektivet kan stå efter det substantiv eller pronomen, som det beskriver.
Et adjektiv har 3 former:grundform: t-form: e-form:
• Jeg har købt en rød kjole.
• Hun er meget høj.
• Han har grimme tænder.
• Jeg har købt en rød kjole.
• Hun er meget høj.
• Han er en stor mand.
• Jeg bor i et stort hus
• Min søn har store fødder.
Et adjektiv kan gradbøjes
Man gradbøjer adjektiverne på to måder.
• Komparativ: - ere: Superlativ: - est/-st:
• Komparativ: mere: Superlativ: mest:
• Han er venligere end sin bror.
• Søren er højest.
• Ulla er mere genert end sin søster.
• Anna er den mest generte af pigerne.
Et adjektiv kan være led i sætningen. Det kan være prædikat.
Et verbum angiver, hvad et subjekt gør eller er.
Verbet har 4 tider.Nutid: Før-nutid: Datid: Før-datid:
• Han drikker en kop te. • Det blæser.
• Kristina er sød.
• Han spiser meget.
• Han har spist æblet.
• Han spiste ved 18-tiden.
• Han sagde, at han havde spist.
Vi bruger samme form af verbet til alle personer både i ental: Jeg/du/han/hun/man/den/det arbejder. og i flertal: Vi/I/de arbejder
I nutid ender verbet på -r. I datid ender de regelmæssige verber på -ede eller -te.
I før-nutid og før-datid ender de regelmæssige verber på -et eller -t
Et verbum kan også stå i passiv:
• Mødet skal aflyses.
• Mødet blev aflyst
Et verbum kan være led i sætningen. Det kan være verbal.
Ordklasserne
Man deler adverbierne i 4 grupper.
Spørgende adverbier: Central-adverbier: Slut-adverbier: Grads-adverbier:
Mange adverbier indgår i faste forbindelser med et verbum.
• Hvornår kommer du?
• Han er aldrig syg.
• Hunden er løbet væk.
• Hun var ret sur i morges.
• Nu skal du holde óp!
Et adverbium kan være led i sætningen. Det kan være adverbial.
En konjunktion forbinder ord eller sætninger
Man deler konjunktionerne i to grupper.
l. Konjunktioner, der forbinder: ord af samme slags: sætninger af samme slags:
2. Konjunktioner, der binder en hovedsætning til en ledsætning. (ledsætnings-konjunktioner)
• Drengen og pigen legede sammen.
• Hun var syg, men hun kom alligevel.
• Han sagde, at han aldrig ville giftes.
• Kan du huske, om vi har fri på onsdag?
En præposition kan sammen med et substantiv danne et adverbial.
Adverbialerne siger meget tit noget om.
Stedet: Tiden: Mange verber er knyttet til objektet med en præposition.
• De mødte hinanden på stationen.
• Vi ses i morgen.
• Jeg venter på min veninde.
• Jeg længes efter min mor.
Mange præpositioner indgår i faste forbindelser med et verbum.
En præposition alene kan ikke være led i sætningen. Præposition + substantiv er tit adverbial
Mængdetal angiver et antal.
Ordenstal angiver en rækkefølge af noget.
• Jeg har desværre taget 3 kg på.
• Jeg vil prøve at slappe lidt af i weekenden.
• Jeg kommer hjem ved 5-tiden.
• Jeg har tre katte og to hunde.
• Det er femte gang, jeg skal til Tyskland i år.
Hvad er et substantiv ? 14 Substantiv-skema 14 Grundform14
Ubestemte former
Ental ubestemt 15 n-ord eller t-ord ? 15 Hvornår kan vi udelade en og et ? 17
Flertal ubestemt 19 En-stavelses substantiver 19 Fler-stavelses substantiver 21 Uregelmæssige substantiver 22 Sammensatte substantiver 23
Bestemte former
Man sætter en endelse til substantivet 24
Ental bestemt 24 Flertal bestemt 25 Dobbelt-konsonant 26
Man sætter den, det, de foran substantivet 27 Ental bestemt 27 Flertal bestemt 27
Andre former for bestemthed 28
Det possessive pronomen gør substantivet bestemt 28 Genitiv gør substantivet bestemt 28
Ubestemt form eller bestemt form af substantivet ? 29 Ubestemt form 29 Bestemt form 30 Ubestemt eller bestemt form ? 31
Genitiv 32
Substantiver, som man ikke kan tælle 34 En mængde eller et materiale 34 Begreber 35
Forstavelser 36
Substantiver kan være dannet af andre ordklasser 37 Substantiver af verber 37 Substantiver af adjektiver 38 Substantiver af adjektiver eller substantiver 39
Substantiv-endelser 40
Hvad er et substantiv
Et substantiv betegner • noget levende • ting • begreber eller ideer • navne (er også en slags substantiver)
Et substantiv kan • være ental eller flertal • være ubestemt eller bestemt • stå i genitiv
Substantiv-skema
Ubestemt Ental en bil et gardin en hest et brev en uge et tæppe en fisk et år
Flertalbiler gardiner heste breve uger tæpper fisk år
et menneske, et dyr, en plante en stol, et bord et venskab, en barndom Peter, Danmark, Nørregade en pige - mange piger en pige - pigen pigens far
Bestemt bilen gardinet hesten brevet ugen tæppet fisken året bilerne gardinerne hestene brevene ugerne tæpperne fiskene årene
Den korteste form af et substantiv kaldes grundform. bil, brev, uge, år er grundform.
(se 34 om, hvornår vi bruger ubestemt form)
Vi har to ubestemte artikler i ental: en og et. en eller et står foran grundformen i ental ubestemt. en + grundform = n-ord et + grundform = t-ord
en stol en banan et hus et vindue
• Jeg har købt en rød hue og et gult halstørklæde på udsalg.
n-ord eller t-ord ?
Man kan ikke se, om et substantiv er et n-ord eller et t-ord. Ca. 75% af alle substantiver er n-ord.
Man skal huske artiklen. n-ord
• De fleste substantiver, der betegner noget levende.
Men f.eks:
• De fleste substantiver, der ender på -e.
en mand, en kvinde, en pige, en dreng, en dansker, en bager, en kamel, en kat, en plante, en tomat et menneske, et barn, et dyr, et træ en taske, en pige, en uge, en pakke, en maskine
• Substantiver, der ender på: -hed, -dom, -else, -ing, -ning, -inde.
Substantiver, der ender på -eri og -um.
Bemærk!
Ord, der er sammensat af to substantiver, får det sidste substantivs artikel.
en dumhed, en sygdom, en forkølelse, en forestilling, en bygning, en veninde
et vaskeri, et punktum
en cykel + et styr = et cykelstyr et bord + en lampe = en bordlampe
Hvornår kan vi udelade en og et ?
Vi har ikke en og et foran grundform:
• Ved job og nationalitet
• Ved substantiver, som man ikke kan tælle
• Ved faste forbindelser
• Ved job og nationalitet
Når det er noget, man er eller bliver.
• Hun vil være sygeplejerske.
• Han er tysker.
• Ida blev student sidste år.
Men: Hvis der står et adjektiv foran substantivet, skal man bruge artikel.
• Ved substantiver, som man ikke kan tælle (se 44 og 46 )
• Jeg vil gerne tale med en sygeplejerske nu.
• Jeg havde besøg af en tysker i går.
• Hun er en dygtig læge
• Han er en dårlig advokat.
• Vil du have kaffe eller te ?
• Hun drikker aldrig vin.
• Der er demokrati i de fleste lande i Europa.
• Det var kærlighed ved første blik.
Man kan sætte en kop, en pose, et glas, et kilo . . . foran substantiver, man ikke kan tælle.
• Her er en kop kaffe.
• Jeg har købt en pose salt.
• Vil du have et glas vin ?
• Ved verbernes faste forbindelser (se verberne 94 )
Vi bruger grundformen, (eller evt. flertal ubestemt) når verberne indgår i en fast forbindelse med et substantiv. Så tænker man på handlingen generelt.
Der er enhedstryk. Der er kun tryk på substantivet, ikke på verbet.
• Jeg élsker atse fjérnsyn.
• Jeg børster t´ænder mórgen og áften.
Fast forbindelse af verbum + substantiv:
F.eks: at ryge píbe, at høre rádio, at se fjérnsyn, at lave mád, at spille kórt, at give beskéd
• Min mánd ryger píbe.
• Jeg kan gódt líde at høre rádio om mórgenen.
• Vi ser fjérnsyn hvér áften.
• Hans Péter laver mád tó gánge om úgen.
• Skal vi spille kórt?
• Jeg véd ikke, hvorn ´ år m´ødet ér, men jeg skal nók give dig beskéd.
Fast forbindelse af verbum + præposition + substantiv:
F.eks: at komme i tánke om, at gå på kúrsus, at falde i s´øvn, at skrive på maskíne at køre i tog
• Jeg kan íkke komme i tánke om, hvad han hédder.
• Else Maríe går på kúrsus tó áftener om úgen.
• Jeg var méget tr´æt, men jeg kunne íkke falde i s´øvn.
• Kan du skrive på maskíne ?
• Jeg kører altid i tog på arbejde.
Substantiver kan danne flertal ubestemt på 4 måder: De kan føje: -er, -e, -r eller ingen endelse til grundformen.
Der findes ikke nogen ubestemt artikel i flertal, men man kan bruge ordet nogle som en slags ubestemt artikel.
De danner flertal ubestemt ved at føje: -er, -e eller ‘ingen endelse’ til grundformen. -er Mange en-stavelses substantiver føjer -er til grundformen i flertal ubestemt.
• Hent lige nogle kopper i køkkenet ! • Ved du, hvor der ligger nogle løg ?
Nogle få ord i denne gruppe skifter vokal.
en bil - to biler en flod - to floder et træ - to træer et sted - to steder en ske - to skeer en kop - to kopper en fod - to fødder en tand - to tænder en bog - to bøger en nat - to nætter en ko - to køer en and - to ænder en hånd - to hænder en tå - to tæer
Nogle en-stavelses substantiver føjer -e til grundformen i flertal ubestemt.
Ca. 15% af alle en-stavelses substantiver har ingen endelse i flertal ubestemt. De fleste af dem er t-ord.
en seng - to senge en hund - to hunde en hest - to heste et skib - to skibe et sprog - to sprog et æg - to æg et kys - to kys et glas - to glas et lys - to lys en fisk - to fisk
Nogle få ord i denne gruppe skifter vokal.
et barn - to børn en mand - to mænd en gås - to gæs
De danner flertal ubestemt ved at føje: -er, -r, eller -e til grundformen.
-er
De fleste fler-stavelses substantiver føjer -er til grundformen i flertal ubestemt.
Men:
Ord, der ender på -el, mister e foran l i flertal. -r
Alle substantiver, der ender på ubetonet -e, føjer -r til grundformen i flertal ubestemt.
en appelsin - to appelsiner en avis - to aviser en plakat - to plakater en regning - to regninger et komfur - to komfurer en kammerat - to kammerater et vaskeri - to vaskerier en måned - to måneder en flygtning - to flygtninge en udlænding - to udlændinge en sadel - to sadler en cykel - to cykler en pige - to piger en maskine - to maskiner et æble - to æbler et værelse - to værelser
-e
Substantiver, som ender på -er, føjer -e til grundformen i flertal ubestemt.
Nogle substantiver, som ender på -er, mister e foran r i flertal ubestemt.
De mest almindelige er:
Bemærk
Ord på -um bøjes på en særlig måde: -um → -er.
en dansker - to danskere en forfatter- to forfattere en lærer - to lærere en skakspiller - to skakspillere en dåseåbner - to dåseåbnere en vælger - to vælgere en søster - to søstre et mønster - to mønstre en vinter - to vintre en finger - to fingre en skulder - to skuldre en kælder - to kældre en far - to fædre en mor - to mødre en bror - to brødre en datter - to døtre et øje - to øjne et kollegium - to kollegier et verbum - to verber et museum - to museer
Mange fler-stavelses substantiver er sammensat af to eller flere substantiver. Kun det sidste substantiv bøjes.
Bemærk!
Man kan sætte to substantiver sammen på 3 måder. -sMan forbinder de to grundformer med et -s. -eMan forbinder de to grundformer med et -e. Man sætter de to grundformer sammen.
et eksamensbevis - to eksamensbeviser en sommerkjole - to sommerkjoler en dåseåbner - to dåseåbnere et julelys - to julelys en brandmand - to brandmænd et barnebarn - to børnebørn eksamen + bevis = eksamensbevis jul + træ = juletræ sommer + kjole = sommerkjole
(se 36 om, hvornår vi bruger bestemt form)
Man kan danne de bestemte former på 2 måder:
• Man føjer en endelse til substantivet.
• Man sætter den, det, de foran substantivet.
• Man sætter en endelse til substantivet
Man bruger disse former, når der ikke står et adjektiv foran substantivet.
Man føjer -en eller -et til grundformen.
Når substantivet ender på -e, føjer vi kun -n, eller -t til grundformen.
22 en blomst - blomsten en ske- skeen et træ - træet et bord - bordet en pige - pigen et tæppe - tæppet en cykel - cyklen cykelen en sadel - sadlen sadelen
Ord, der ender på -el, mister e foran l i ental bestemt. (men kan også bøjes normalt).
Substantiver, der ender på -um, mister -um i ental bestemt.
Man føjer -ne eller -ene til flertal ubestemt. -ne
Substantiver, der har en endelse i flertal ubestemt, føjer -ne til i flertal bestemt.
Substantiver på -er med flertal på -ere føjer -ne til grundformen. (se 16 ) -ene
Substantiver, der ikke har nogen endelse i flertal ubestemt, føjer -ene til i flertal bestemt.
et museum - museet et kollegium - kollegiet et verbum - verbet et gymnasium - gymnasiet to gardiner - gardinerne to fødder - fødderne to piger - pigerne to roser - roserne to stole - stolene to søstre - søstrene en svensker - to svenskere - svenskerne en lærer - to lærere - lærerne en oplukker - to oplukkere - oplukkerne to fisk - fiskene to sko - skoene to mænd - mændene to ting - tingene
• Substantiver, der ender på en kort vokal + konsonant, får dobbelt-konsonant, når de bøjes.
• Substantiver på kort vokal + konsonant, der ikke har nogen endelse i flertal ubestemt, får dobbelt-konsonant i ental bestemt og flertal bestemt.
en sut - sutten - to sutter sutterne en ven - vennen - to venner vennerne et hul - hullet - to huller hullerne en butik - butikken - to butikker - butikkerne et glas - glasset - to glas glassene et kys - kysset - to kys - kyssene et hop - hoppet - to hop - hoppene
• Man kan ikke have dobbelt konsonant foran en anden konsonant.
De fleste substantiver, der ender på -el, mister e foran l, når de bøjes. (se 14 og 23 )
Hvis de har dobbelt konsonant i grundformen, bøjes de sådan. Nogle substantiver, der ender på -er, mister e foran r i flertal. (se 17 )
Hvis de har dobbelt konsonant i grundformen, bøjes de sådan.
en kartoffel - kartoflen - to kartofler - kartoflerne et middel - midlet - to midler - midlerne en seddel - sedlen - to sedler - sedlerne en fætter - fætteren - to fætre - fætrene et offer - offeret - to ofre - ofrene et kammer - kammeret - to kamre - kamrene
•
sætter den, det, de foran substantivet
den/det/de-formen bruger man, når der står et adjektiv foran substantivet.
Man sætter den eller det foran grundform. (vi bruger adjektivets e-form)
hesten men: den store hest blomsten men: den smukke blomst bordet men: det lange bord barnet men: det yngste barn
Man sætter de foran ubestemt form.
hestene men: de store heste blomsterne men: de smukke blomster bordene men: de lange borde børnene men: de yngste børn
Det possessive pronomen gør substantivet bestemt
Efter et possessivt pronomen bruger man - i ental: grundform.
- og i flertal: ubestemt form.
• Det er min stol.
• Hans cykel er blevet stjålet.
• Jeg vil gerne hilse på jeres far.
• Det er mine stole.
• Hun fulgte sine børn i børnehave.
• Jeg vil gerne møde jeres forældre.
Husk!
I ental bruger man adjektivets e-form efter det possessive pronomen.
• Har du set min røde stol ?
• Bente kommer ikke i dag, for hendes gamle far er syg.
Genitiv gør substantivet bestemt
Efter genitiv bruger man - i ental: grundform. - og i flertal: ubestemt form.
Husk!
I ental bruger vi adjektivets e-form efter genitiv.
• Det er Frederiks stol.
• Naboens barn var alene hjemme.
• Det er Frederiks stole
• Jeg snakker tit med naboens børn
• Hent lige Frederiks røde stol.
• Bentes gamle far er syg.
Man bruger ubestemt form :
• Første gang, man nævner noget.
• Jeg fik en cykel i går.
• Jeg købte nogle pærer på vej hjem.
• Når man taler om noget generelt.
• Et barn kan ikke klare sig alene.
• Alle har brug for kærlighed.
• Mænd er normalt højere end kvinder
• Næste gang, man nævner noget.
• Når vi har nævnt en ting, og vi taler om noget, som hører til den ting.
• Jeg købte en melon og nogle pærer på Grønttorvet i går.
• Melonen var god, men pærerne var dårlige.
• Han bor i et gammelt hus, men taget og vinduerne er helt nye. (de hører til huset)
• Vi sad og så fjernsyn i går. Pludselig blev skærmen sort. (den hører til et fjernsyn)
Man behøver ikke altid nævne tingen først, hvis alle forstår, hvad man snakker om.
• Når vi taler om kroppen, bruger vi bestemt form.
• Når vi taler om noget, som alle normalt kender. F.eks: politiet, loven, det sociale system, universitetet, vejret, solen, jorden, dronningen.
Bemærk!
Næsten altid efter præposition, når vi taler om et sted.
• Jeg har malet køkkenbordet
• Mens de sad og snakkede, gik lyset ud.
• Jeg har brækket armen
• Han har ondt i maven.
• Kristina slog knæene, da hun faldt.
• Politiet kørte efter os i morges.
• Dronningen skal ud at rejse igen.
• Hvordan er vejret i dag ?
• Min mor ligger på hospitalet.
• Jeg har læst det i avisen.
• Vi skal i skoven på søndag.
Se på denne historie:
Else bor i et hus på landet.
Hun har et stort værelse i kælderen. Værelset er malet helt hvidt, og på væggene hænger der mange plakater. Til sin fødselsdag fik hun en cykel. Den var ikke helt ny, men låsen og klokken var nye.
En forårsdag er vejret dejligt. Solen skinner, og himlen er skyfri, og hun beslutter at køre en tur i skoven Hun kender turen, så derfor kører hun lidt hurtigt. Pludselig vælter cyklen, fordi der ligger en sten på vejen Stenen er meget stor. Hun falder og slår hovedet, knæene og den ene arm
Heldigvis kommer der lidt efter en ung mand forbi. Han siger, at han vil ringe til hospitalet og bede dem sende en ambulance Ambulancen kommer efter 10 min. og kører af sted med Else.
Den unge mand tager cyklen med hjem og stiller den i haven.
et hus (første gang), landet. (alle kender det) etværelse (første gang), kælderen (hører til et hus) Værelset (næste gang) væggene (hører til et værelse), plakater (første gang) en cykel (første gang) låsen og klokken (hører til en cykel) En forårsdag (første gang), vejret (alle kender det) Solen (alle kender den), himlen (alle kender den) en tur (første gang), skoven (alle kender den) turen (næste gang) cyklen (næste gang) en sten (første gang), vejen (alle kender den) Stenen (næste gang) hovedet, knæene og den ene arm. (hører til kroppen) en ung mand (første gang) hospitalet (alle kender den) en ambulance (første gang) Ambulancen (næste gang)
Den unge mand (næste gang), cyklen (næste gang) haven (hører til et hus).
