#6 2021
br
BUSINESS ROSKILDE
25-ÅRIG IVÆRKSÆTTER VIL FÅ ALLE TIL AT KILDESORTERE MÅLRETTET RÅDGIVNING TIL IVÆRKSÆTTERE HISTORIEN OM EN SERIEIVÆRKSÆTTER ROSKILDEFIRMA LEVERER AVANCEREDE LØSNINGER TIL LAGRING AF STRØM GRUSGRAV FORANDRES TIL KÆMPE ERHVERVSAREAL
FÆLLESSKAB SYNLIGHED SAMMENHOLD INDFLYDELSE Det går du glip af, når du ikke er medlem af Roskilde Handel Det har aldrig været vigtigere at stå sammen end det er lige nu. Vær sammen med 200 kollegaer i netværk som vil det samme og har blik for sammenhold. I Roskilde Handel samler vi kræfterne, så vi i fællesskab kan stå stærkere! Roskilde Handel kan bl.a. tilbyde: • Samarbejde med byråd og øvrige aktører i byen om at vinde fremtiden som handelsby • Sekretariat, City Manager og en aktiv bestyrelse • Hjælp til eks. tilladelser fra politi mm. • Fælles markedsføring og fælles digitale platforme • Uddannelse, kurser, foredrag og medlemsmøder • Fælles gavekort (3,7 mio. kr. omsætning)
Bliv medlem i dag! Har du uddybende spørgsmål, kan du altid kontakt os på telefon 4636 3735 eller sende en email på info@roskildehandel.dk
PRIS PER MÅNED FRA 375.-
Du har også mulighed for at booke et møde i din butik.
f
Roskilde Handel Støt op om din by - handl lokalt!
BR #6 2021 3
br
BUSINESS ROSKILDE
Udgivet juni 2021
Redaktion: · Catrine Eisenreich, PR Konsortiet ApS (ansvh.red.) · Karsten Lorentzen, PR Konsortiet ApS · Martin Sattrup Christensen, Erhvervsforum Roskilde
Koncept, layout, tekst og fotos: PR Konsortiet ApS Produktionsstyring og produktion: PR Konsortiet ApS Annoncesalg: Erhvervsforum Roskilde Distribution: Erhvervsforum Roskilde og PR Konsortiet ApS Oplag: 2.000 eks.
12
4 BR #6 2021
Indholdsfortegnelse
8 12 14 18 20 24 26 32 36 40 45 50
Ung og iværksætter: 25-årig vil med affaldstation få alle til at kildesortere Skab innovation og udvikling med CORO AquaGreen står klar til at afhjælpe landbrugets store klimaaftryk Tilbud fra Zealand: Få den nyeste viden ind i din virksomhed – helt gratis Målrettet rådgivning til iværksættere Store events i Roskilde Kommune 2021 præget af udsættelser Grusgrav forandres til kæmpe erhvervsareal Netværk sikrer udvikling gennem sparring og vidensdeling Innovation og iværksætteri – Historien om en serieiværksætter Virksomheden der lever af, at ”tingene fungerer” Roskildefirma leverer avancerede løsninger til lagring af strøm Erhvervshus på Musicon er både arkitektur og kunst
BR #6 2021 5
42 14
8
32
22
6 BR #6 2021
BR #6 2021 7
LEDER
Smilet er tilbage på læberne i Roskilde Der er god grund til optimisme. Det lader til, at der er kommet så meget styr på bekæmpelsen af Covid-19, at vi går en normal sommer i møde. Desværre uden Roskilde Festival og andre store planlagte events. Dem må vi vente på lidt endnu. Men på en tur gennem gågaden virker alt næsten som i ”gamle dage”. Folk smiler mere. Man hører latter og mærker glæde. Der er kommet gang i hjulene igen. Gaderne er ikke længere øde. Nu er butikkerne åbne og igen befolket af kunder, der efter alt at dømme skruer op for forbruget i den kommende tid. Det er det, en by handler om. Det er det, der skaber væksten og dermed giver os mulighed for at udvikle os som fællesskab i sund konkurrence med andre handelsbyer på Sjælland. Men det er ikke kun handlen. Det er også de virksomheder, der udgør rygraden i vores økonomi og skabelsen af værdier. I dette nummer af Business Roskilde har vi besøgt Nymølle Stenindustrier for at se potentialet i 500.000 kvadratmeter nyt erhvervsareal. Her åbnes der for noget meget sjældent; nemlig muligheden for at planlægge et erhvervsareal helt fra bunden. Vi har også besøgt Roskilde-virksomheden AquaGreen, der har udviklet en innovativ metode til at omdanne spildevandsslam til bæredygtig gødning i landbruget – og dermed
kan hjælpe landbruget til at opfylde klimamålsætningerne. Eller mød den 25-årige iværksætter Siv Pedersen, hvis nyskabende virksomhed GreenUS hjælper virksomheder med at sortere affald. Iværksætterne er en vigtig del af Roskilde Kommune. De er med at til skabe arbejdspladser, og deres opfindsomhed skaber også opmærksomhed uden for kommunens grænser. De medvirker til at udvikle byen – og dermed også til at skabe det økonomiske grundlag for vores velfærd og vores rige kulturliv. Deres gåpåmod og drive fortjener vores store respekt. Det er ingen enkel sag at starte egen virksomhed i dag – og der mangler iværksættere. Derfor sætter vi i dette nummer fokus på iværksætteri og innovation - og vi håber, at flere af iværksætternes historier kan inspirere alle, der går med en lille iværksætter i maven. Og lad os så nyde sommeren. Lad os møde hinanden i byen, på udstillinger, på caféer. Ja, overalt på vores skønne lille plet.
Rigtig god sommer! Martin Sattrup Christensen Direktør Erhvervsforum Roskilde
8 BR 6 2021
UNG OG IVÆRKSÆTTER:
25-årig vil med affaldsstation få alle til at kildesortere
BR #6 2021 9
Siv Pedersens hjerte banker for en mere bæredygtig tilgang til affaldssortering i danske virksomheder. Derfor grundlagde hun i en alder af 23 år virksomheden GreenUs, der udvikler og sælger affaldssorteringsstationer til virksomheder Af Sandra Nielsen
Det var oprindeligt mennesker, Siv Pedersen ville pleje, da hun valgte uddannelse og startede som sygeplejestuderende. Men da hun stod med autorisationen i hånden, brændte hun langt mere for at pleje naturen i stedet. Derfor tog Siv Pedersen som 23-årig i 2019 springet ud som iværksætter og grundlagde virksomheden GreenUs, der har domicil på Havnevej i Roskilde. – Som privatpersoner er vi blevet dygtige til at kildesortere i vores hjem, men når det kommer til virksomheder, er Danmark langt bagefter inden for affaldssortering. Mange steder sorterer man kun restaffald fra papir, fordi man ikke er opmærksom på det i mange kontormiljøer. Det har jeg sat mig for at få rettet op på, fastslår Siv Pedersen.
Virksomheder skal sortere Bag virksomheden GreenUs, der producerer affaldssorteringssystemer, står 25-årige Siv Pedersen. Hun startede virksomheden som 23-årig.
GreenUs producerer CO2-besparende affaldssorteringssystemer, der sparer plastik. Det fungerer på samme måde, som mange børnefamilier kender fra blespanden med et endeløst posesystem, man binder knuder på. Derved får man kun brugt den plastik, man har
brug for og sparer miljøet for unødig plastbrug og CO2. – Min vision er at sikre, at alle kildesorterer. Vi skal væk fra holdningen om, at der findes affald, for der findes altså kun ressourcer. I princippet kan alt genbruges eller genanvendes. Det opnår vi kun, hvis folk bliver opmærksomme på det, og vi får tvunget dem til at tage stilling til deres skrald. Vi gør det allerede derhjemme, nu skal vi også gøre det på arbejdspladsen, siger hun. Siv Pedersen arbejder derfor på at få danske arbejdspladser til at kildesortere. Hendes drøm er, at hendes system også bliver udbredt til private forbrugere, der måske kæmper med at finde et brugbart system til hjemmet. Virksomheden er godt i gang med at opbygge sin kundeportefølje og har blandt andet Skt. Josefs Skole i Roskilde, Hotel- og Restaurantskolen og Meyers som kunder. Derudover har virksomheden kørt et projekt hos HK, hvor 220 papirskraldespande ved skrivebordene på kontorarbejdspladser blev erstattet med en affaldsstation, så alle medarbejdere var nødt til at rejse sig for at skille sig af med deres
10 BR #6 2021
affald. Projektet resulterede i mere motion til de ansatte, højere grad af affaldssortering, højere arbejdsmiljø for rengøringsfolkene og en CO2 besparelse for HK på hele 2,9 ton.
mange medarbejdere i virksomhederne efterspørger, ser mange virksomheder det i øjeblikket som en oplagt mulighed for at få reduceret deres CO2-udledning.
For meget engangsplast
Ung og usynlig
Det var under uddannelsen til sygeplejerske, at Siv Pedersen blev opmærksom på udfordringen med affaldssortering. I sundhedsvæsenet er forbruget af engangsplastik enormt, og det vakte et behov hos Siv Pedersen for at gøre en forskel.
Selvom Siv Pedersen nu i to år stille og roligt har bygget virksomheden op, kan hun stadig mærke, at unge iværksættere er et sjældent syn i dansk erhvervsliv. Hun oplever ofte i salgssituationer, at hendes alder betyder, at hun er usynlig for nogle af de ældre erhvervsfolk.
– Det kræver lidt mere at være iværksætter, for man skal i alt fald trives godt i det spontane. Man skal kunne skifte mellem at være i et udviklende mindset, hvor man opfinder, og et konkret mindset, hvor man f.eks. googler, hvordan man får udarbejdet et korrekt regnskab, fortæller hun og tilføjer:
– Når jeg kommer til salgsmøder i virksomheder sammen med min salgsansvarlig, der er en mand i 50’erne, ser mange medarbejdere mig ikke til at begynde med. Deres forventning er, at min salgsansvarlige er ejeren af virksomheden. Samtidig udfordrer de mig langt mere, når jeg fortæller dem, hvor meget CO2 de kan spare med vores station, end når han fortæller dem det, siger Siv Pedersen, der dog ikke lader sig slå ud af udfordringerne.
– I dag er det ikke et problem at mangle viden, fordi der findes et væld af gratis webinarer og guides på Google. Mange services som regnskabsstyring kan man jo også købe udefra. Så man behøver ikke at sætte sig ind i det lige med det samme, men det er selvfølgelig stadig en livsstil, man skal kunne trives i.
– Jeg begyndte at finde nye løsninger, der kunne erstatte engangsartiklerne på sygehuset, men jeg fandt rimelig hurtigt ud af, at det er meget komplekst at bekæmpe engangsplast i sundhedsvæsenet – også lidt for komplekst for en iværksætter, fortæller hun og tilføjer: – Men så er der jo heldigvis mange andre brancher, man kan tage fat på at omvende. Og da det også er noget,
Som privatpersoner er vi blevet dygtige til at kildesortere i vores hjem, men når det kommer til virksomheder, er Danmark langt bagefter inden for affaldssortering. Siv Pedersen, stifter af GreenUs
– Selvfølgelig går det mig lidt på, men jeg kan samtidig også godt forstå, at de har den forventning, for det har jeg også selv lidt. Det er jo en kulturelt betinget overbevisning, der går generationer tilbage, og det tager naturligvis tid at ændre. Men vi er på vej, efterhånden som flere unge og kvinder bliver iværksættere, fortæller hun.
Iværksætteri er learning by doing Med en uddannelse til sygeplejerske i bagagen havde Siv Pedersen ikke
meget viden om at drive en virksomhed, da hun grundlagde GreenUs. Men ifølge hende er det faktisk også ligegyldigt, hvilken baggrund man har, så længe man har ideen og drivet, for så skal det andet nok falde på plads.
Selvom det kræver meget dedikation, kan Siv Pedersen kun anbefale andre unge med den gode idé at starte for sig selv. – Har man den gode idé, skal man bare kaste sig ud i det. Der findes rigtig mange muligheder for god støtte – her i kommunen kan man melde sig ind i Erhvervsforum Roskilde, der giver et godt netværk. Derudover findes der facebookgrupper for unge iværksættere, hvor man kan finde svar på rigtig mange spørgsmål, siger hun afsluttende.
BR #6 2021 11
Siv Pedersen har i to år arbejdet på at bygge sin virksomhed GreenUs op. I de to år har hun opdaget, hvor usædvanligt det er at være ung og iværksætter. Hun oplever ofte i salgssituationer, at hendes alder betyder, at hun er usynlig for nogle af de ældre erhvervsfolk.
12 BR #6 2021
CORO har 16 forskellige innovationssamarbejder i gang under Innovationsdistrikt Sjælland.
Skab innovation
og udvikling med CORO Som et regionalt knudepunkt for innovationsafprøvning og idéudvikling styrker CORO, Co-lab Roskilde innovationen blandt regionens virksomheder. 200 virksomheder hjælpes årligt med at skaffe finansiering, finde samarbejdspartnere, idéudvikle og/eller afprøve koncepter via innovationslaboratoriet, der er klar til at sikre, at flere gode idéer bliver til kommercielle succeser. Af Catrine Eisenreich
Hattrick: 50 millioner til innovation, hjælp til at sikre flere end 200 virksomheder kortere vej til markedet på årlig basis og igangsættelse af over 100 innovationsprojekter til gavn for Roskilde og regionen. Det er de foreløbige resultater af indsatser, udvikling og sparring via CORO, CO-lab Roskilde, der er sat i verden på initiativ af Roskilde Kommune sammen med andre visionære aktører for at skabe vækst og udvikling samt styrke innovationen blandt Roskilde og omegns virksomheder. De gode resultater og partnerskaber sker via klyngemøder og events, som skaber samarbejdsrelationer på
BR #6 2021 13
tværs af store og små virksomheder, videninstitutioner og offentlige organisationer. – Forandring og udvikling sker bedst i samspil med andre. Styrken ved CORO ligger i vores medlemskreds, hvor vi på tværs af brancher sparrer, udvikler, afprøver og skaber nye løsninger. Store virksomheder indgår bl.a. i udviklingsprocessen, som real life-testplatform til at afprøve nye idéer og forretningsmodeller, fortæller direktør Karolina E. Osipowska fra CORO.
Fra idé til kommerciel succes En af de virksomheder, der har oplevet værdien af innovationslaboratoriet, er Gastroform, som deltager i EU-projektet Innovationsdistrikt Sjælland, som CORO er operatør på. Indehaver Jacob
HVEM ER CORO CO-LAB ROSKILDE?
Rybov havde idéen til en knivrobot til skærearbejde i køkkenet, men manglede partnere for at kunne udvikle idéen til forretningsmæssig succes. Partnerne kom via CORO - og mens Jacob Rybov selv har udviklet softwaren til skærerobotten, er de mekaniske dele udviklet i samarbejde med DTU Compute og DTU Fysik der har bidraget med eksperthjælp inden for kunstig intelligens, mekaniske kundskaber og kamerateknologi. Herudover har udviklingsvirksomheden Hertech bl.a. arbejdet med at finde ud af, hvordan en robot holder på et løg. – At få adgang til de rigtige partnere via CORO har været meget værdifuld i forbindelse med udvikling af Prepping Robot. Robotten har ramt et vigtigt hul i restaurant- og fødevarebranchen,
som kan spare deres køkkenmedarbejdere for meget nedslidende skærearbejde. Hvis man har en god idé, men mangler den rette viden, kapital eller samarbejdspartnere for at realisere den, kan jeg derfor absolut anbefale at blive en del af CORO, fortæller Jacob Ryborg fra Gastrofom, der bl.a. har videreudviklet robotten sammen med måltidskassekæden Simple Feast. CORO har 16 forskellige innovationssamarbejder i gang under Innovationsdistrikt Sjælland, hvor der altid er plads til nye partnere. – Vil du gerne udvikle nye løsninger og indgå i spændende partnerskaber, så bliv medlem af CORO Co-lab Roskilde, opfordre Karoline. Lyder CORO , Co-lab Rosk ilde som netværket fo r dig? Læs mere p å corolab.dk
CORO CO-lab Roskilde er et non-profit innovationslaboratorium, som skaber løsninger til gavn for samfundet. I tværsektorielle partnerskaber udvikler, afprøver og realiserer CORO Co-lab Roskilde nye løsninger med Roskilde og omegn som testplatform. Medlemsskaren består af flere end 50 private virksomheder, offentlige organisationer og videninstitutioner såsom Boligselskabet Sjælland, Chr. Hansen, De Forenede Dampvaskerier, DTU, Rambøll, ROCKWOOL Group, Roskilde Festival, Roskilde Kommune, Roskilde Universitet og ZEALAND.
Forandring og udvikling sker bedst i samspil med andre. Styrken ved CORO ligger ifølge direktør Karolina E. Osipowska i deres medlemskreds, hvor de på tværs af brancher sparrer, udvikler, afprøver og skaber nye løsninger.
14 BR 6 2021
Claus Thulstrup (tv) og Henning Schmidt-Petersen (th) og stiftede sammen AquaGreen. Virksomheden arbejder blandt andet på at eliminere brugen af spildevandsslam på markerne.
BR #6 2021 15
AquaGreen står klar
til at afhjælpe landbrugets store klimaaftryk Virksomheden AquaGreen i Roskilde, som vandt kommunens klimapris i 2020, tager fat på at løse et alvorligt, verdensomspændende problem: Hvordan håndterer vi slammet fra rensningsanlæg på forsvarlig vis? Og hvordan kan det hjælpe landbruget med at bidrage til klimamålsætningen? Af Andreas Barnholdt
16 BR #6 2021
Med afsæt i pyrolyseteknologi kan cleantech-virksomheden AquaGreens nye teknologi eliminere brugen af spildevandsslam på markerne, så udbringning af skadelige miljøfremmede stoffer som mikroplast og medicinrester kan undgås. I stedet omdannes slammet og biomassen til fjernvarme og bioboks, som kan bruges til landbrugsgødning. Dermed er teknologien et vigtigt værktøj i kampen om et bæredygtigt landbrug. Det mere klima- og miljøvenlige alternativ til slambehandling transformerer således spildevandsslam til et bedre, og desuden lugtfrit, gødningsprodukt. – Processen går kort fortalt ud på, at slammet kommer ind i en tørremaskine. Efterfølgende bliver restproduktet fra tørringen puttet i en pyrolyseovn, hvor det varmes yderligere, og i den proces bliver restproduktet omdannet til såkaldt biochar, der indeholder op til otte pct. fosfor og derfor er god gødning på markerne, siger Henning Schmidt-Petersen, medejer og stifter af AquaGreen.
Halvering af CO2-udledning Netop det at genanvende spildevandsslam og bevare fosforen har længe været en politisk prioritering i Danmark. Ressourcestrategien ”Danmark uden affald”, som blev introduceret i 2013, har til formål at sikre, at Danmarks fosforunderskud sikres på en forsvarlig måde. En vigtig del af den
AquaGreens løsning er ifølge medejerne Claus Thulstrup og Henning Schmidt-Petersen en relativ omkostningslet måde at finansiere de nødvendige CO2-besparelser, som landbruget skal nå for at leve op til 2030-målene.
strategi indebærer, at 80 pct. af fosforen fra spildevandsslam skal genanvendes. Her kan cleantech-virksomhedens løsning understøtte strategien, men ikke nok med det, de kan også gøre det energieffektivt. – Efter vi har tørret slammet, har vi stadig 90 pct. af energien tilbage. På den måde kan vi ikke blot facilitere genbrugstanken, vi kan også gøre det på mest effektiv vis. Vores løsning kan dermed sikre, at halvdelen af landbrugets CO2-udledning bliver elimineret øjeblikkeligt, uddyber CTO Claus Thulstrup, der også er medejer af virksomheden.
Indlysende potentiale for landbruget DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har beregnet, at AquaGreens teknologi vil kunne fjerne halvdelen af landbrugets CO2-aftryk, hvis man producerer fjernvarme af biomasserne i stedet for at køre det direkte ud som gødning på markerne. Et pletskud i forhold til FN’s Klimapanels anbefaling om, at
man bør benytte biokoks til at fjerne CO2 fra atmosfæren, og som samtidig sikrer værdifulde næringsstoffer til eftertiden. Landbrugets udledning af CO2 udgør i omegnen af 22 pct. af Danmarks samlede udledning. Der er derfor ikke blot et stort potentiale i at nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser – det er en nødvendighed, hvis Regeringen skal nå 2030-målet om CO2-reduktion på 70 pct. – Med vores teknologi kan vi reducere CO2-udledningen meget effektivt, da vi binder det i jorden. Hvis vi kunne tage alt slam fra landbruget og køre det igennem vores maskine, ville landbruget nå sine 2030-mål om en reduktion på 70 pct. øjeblikkeligt, understreger Henning SchmidtPetersen. Han tilføjer, at AquaGreens løsning er en relativ omkostningslet måde at finansiere de nødvendige CO2-besparelser. Og hvis man skal holde fast
Med vores teknologi kan vi reducere CO2-udledningen meget effektivt, da vi binder det i jorden. Hvis vi kunne tage alt slam fra landbruget og køre det igennem vores maskine, ville landbruget nå sine 2030-mål om en reduktion på 70 pct. øjeblikkeligt, Henning Schmidt Petersen, Medejer og stifter af AquaGreen
BR #6 2021 17
Omfanget af teknologien er enormt og noget, der virkelig kan gøre en forskel Henning Schmidt Petersen, Medejer og stifter af AquaGreen
i kravet om det nationale klimamål i 2030, skal politikerne til at spærre øjnene op og medvirke til, at der skabes hensigtsmæssige rammer for implementeringen landet over.
Lovgivningen skal følge med Den mere bæredygtige håndtering af spildevandsslam kan skabe klare miljømæssige resultater, men den øjeblikkelige miljømæssige gevinst for landbruget er banebrydende. Ifølge Claus Thulstrup bør hensigtsmæssige rammer for løsningsmodellen derfor tilskyndes mere i det politiske landskab: –Det er uhensigtsmæssigt, at vores teknologi skal underlægges de samme rammer som store traditionelle forbrændingsanlæg, der brænder alt af mellem himmel og jord for at skabe fjernvarme. Vores anlæg forbrænder udelukkende spildevandsslam, og der
er derfor ikke tilnærmelsesvis samme usikkerhed i henhold til, hvilke slagger der udledes af forbrændingen. Det nye regeringsforslag fra april 2021 til den grønne omstilling af landbruget sætter da også skarpt fokus på pyrolyseteknologien. Her fremgår det, at hovedparten af CO2-reduktionen skal findes ved »udviklingstiltag for reduktionspotentialer«, hvor særligt pyrolyseteknologien fremhæves som eksempel på teknologi, der har et stort potentiale.
Danmark og Tyskland er kun begyndelsen I dag har AquaGreen solgt sin integrerede tørrings- og pyrolyseteknologi til håndtering af spildevandsslam til bl.a. Odsherred Forsyning, Vejle Spildevand samt Vandcenter Syd. Også det tyske marked har vist interesse for teknologien, men ambitionerne rækker meget længere end det.
– Hensigten er at sælge ind til forsyningsselskaber i hele verden, så snart det danske og tyske marked er kommet på plads med vores integrerede løsning. Vi regner med lige så gode modtagelser i udlandet, som vi er blevet i Danmark, siger Henning Schmidt-Petersen og tilføjer afsluttende: – Omfanget af teknologien er enormt og noget, der virkelig kan gøre en forskel. En af vores integrerede løsninger kan behandle, hvad der svarer til 50.000 menneskers slam - og der kommer modeller, som er fire gange så store i fremtiden. Der bliver nærmest kun markedets omstillingsparathed og lovgivningen på området, som kommer til at sætte grænserne.
18 BR 6 2021
Tilbud fra Zealand: Få den nyeste viden ind i din virksomhed – helt gratis Akademichef Peter Schwalbe har et godt tilbud til virksomhederne: En ulønnet og køreklar praktikant. Muligheden er der to gange om året – i januar og august – når de studerende på erhvervsakademiet Zealand sender praktikanter ud. Af Karsten Lorentzen
Da Peter Schwalbe efter fem års jurastudier kom ud som fuldmægtig, fik han sine breve tilbage fyldt med røde streger og rettelser. Han havde i løbet af de mange år slet ikke været ude i virkeligheden. – Det var virkelig et kulturchok at komme ud på et advokatkontor, og jeg måtte til at revurdere, hvad jeg havde lært på studiet, siger akademichefen.
Hit the ground running Peter Schwalbe har bl.a. ansvaret for uddannelsen af markedsføringsøkonomer, procesteknologer, webudviklere, datamatikere og laboranter, der alle har til fælles, at 10-12 ugers praktik er en del af deres uddannelser. Lige med undtagelse af laboranterne, som er i lønnet praktik et helt år. På Zealand Roskilde hedder filosofien for de studerende ”hit the ground running”, forklarer Peter Schwalbe. Den indebærer, at de studerende hurtigt kommer ud i virksomhederne, og faktisk ender omkring halvdelen af dimittenderne med at få job på praktikstedet. – Praktikopholdene er både en gevinst for de studerende, der løbende får prøvet deres færdigheder af i praksis,
og en gevinst for virksomhederne. Tag et område som digital markedsføring, som i øjeblikket er ”name of the game”. Her får en virksomhed et ungt menneske, der kan en masse ting, som dem på min egen alder måske ikke er helt så gode til, siger Peter Schwalbe.
Gevinst for både virksomheden og den unge Det tilbud er svært at sige nej til. De unge er født med digitale kompetencer, og de brænder efter at få dem brugt. Selv om halvdelen af de unge ender med at få job på deres praktikplads, er der stadig en gruppe, der skal ud at søge job. Men med en gennemsnitlig jobsikkerhed på ca. 93 procent for færdiguddannede kandidater er det ikke noget, der bekymrer Peter Schwalbe: – Ikke alle små- og mellemstore virksomheder har råd til at ansætte en ny medarbejder. Nogle ender måske med en ansættelse samme sted senere, men ellers står andre virksomheder parate. Der er også en gruppe unge, som ender med at videreuddanne sig til en kandidatgrad på RUC, CBS, SDU eller andre steder. Det understreger de mange muligheder, som Zealands uddannelser giver.
Men praktik kommer ingen uden om. Og så er det i øvrigt slet ikke svært for virksomhederne at få fingrene i en dygtig praktikant fra Zealand. – Vi lægger alt på en intern platform, og virksomhederne kan let komme i kontakt med enten mig eller Zealands praktikkoordinator. Men tag endelig fat i mig, så skal jeg nok formidle kontakten videre, siger Peter Schwalbe. Peter Schwalbe kan kontaktes på telefon 50762668 eller pecs@zealand.dk Læs mere på zealand.dk
ZEALAND FAKTA Zealand – Sjællands Erhvervsakademi har - fordelt på afdelinger i Roskilde, Nykøbing Falster, Næstved, Køge og Slagelse – 3573 fuldtidsstuderende, 901 internationale studerende, 2719 deltidsstuderende og 270 ansatte. Uddannelsesområder er: • Tech og IT, Natur og Biotek • Byg og Konstruktion • Media og Marketing • Business og Service. Zealand udbyder videregående uddannelser på fuld tid og deltid. Uddannelsernes kvalitet sikres løbende i samarbejde og dialog med regionens virksomheder – de virksomheder, som Zealands dimittender er i praktik i og får job i.
GRATIS ENERGI VEJLEDN ING
BR #6 2021 19
S GRATI TIL ND BISTA DSTILSKU GER N ORDNI
GRATIS ENERGITJEK
Grøn Puls er tilbud til dig, der som privat boligejer eller virksomhed ønsker at gøre en forskel for klimaet og din økonomi gennem en energirenovering af din bolig eller firmadomicil! Vore energivejledere foretager en grundig gennemgang af bygningens installationer, isolering og klimaskærm, hvorefter du får en detaljeret rapport med forslag til forbedringer, prisniveau og tilbagebetalingstid for projektet! Vi står efterfølgende også gerne til rådighed med bistand til at søge tilskudsmidler til energibesparende tiltag fra Bygningspuljen og Erhvervspuljen, hvor der er mange penge at hente for både private og virksomheder. Du kan fx søge tilskud til:
BYGNINGSPULJEN (private, firmaer)
ERHVERVSPULJEN (firmaer)
• Udvendig isolering af massiv ydervæg
• Udskiftning af kedel med varmepumpe
• Udvendig isolering af let ydervæg
• Udskiftning af belysning med LED
• Efterisolering af fladt tag, uudnyttet tagrum
• Etablering af varmegenvinding
• Efterisolering af terrændæk, sokkel
• Energioptimering af procesanlæg
• Udskiftning af facadevindue eller yderdør
• Projekter der konverterer fra fossil energi
• Udskiftning af ovenlysvindue
• Ekstern rådgivning, projektudvikling
• Montering af forsatsvindue
• Entreprenørydelser og installation
• Konvertering til luft-til-væske varmepumpe
• Anskaffelse af nødvendige anlægskomponenter
• Konvertering til vandbårent rumvarmeanlæg
• Miljøgodkendelse
• Mekanisk ventilation med varmegenindviding
• Revision af regnskab, hvis krævet af energistyrelsen
• Varmegenvinding ved udsugning via varmepumpe
• Kvalitetssikring af projektet
Du kan læse mere om tilskudsordningerne på grønpuls.dk ellers kontakt os på info@erhvervsforum.biz eller tlf. 7020 7680. Grøn Puls drives i partnerskab mellem Roskilde Kommune, FORS, Boligselskabet Sjælland og Erhvervsforum Roskilde.
20 BR #6 2021
Målrettet rådgivning til iværksættere Relationer og netværk, rådgivning og strategiudvikling samt finansiering og lokaler er højt prioriterede ønsker hos iværksætterne i Roskilde Kommune. Det viser en ny undersøgelse, som Erhvervsforum Roskilde har bestilt fra Dansk Erhvervsfremme. Selvom den lokale erhvervsforening allerede nu scorer højt på tilfredshed, vil direktøren anvende resultaterne til at styrke foreningens tilbud og målrette sine ydelser endnu mere præcist Af Catrine Eisenreich
Der er mange ligheder hos iværksætterne i Roskilde Kommune og dem, man møder i det populære TV-program Løvens Hule. I Roskilde er der også mange passionerede og innovative iværksættere med spændende idéer og drømmen om at blive uafhængig. I en nyligt offentliggjort undersøgelse af Dansk Erhvervsfremme udført på vegne af Erhvervsforum Roskilde giver halvdelen af iværksætterne nemlig udtryk for, at de blev iværksættere ud fra ønsket om at blive uafhængige og samtidig selv styre deres tid for at forfølge deres drøm.
Forskel på realityshows og virkeligheden Samtidig er der på en række områder forskel på realityshows og virkelighe-
den. For eksempel er iværksætterne mere alene, ligesom de ikke har samme adgang til netværk af investorer og sparringpartnere. – Ofte er iværksættere jo drevet af en vision og ambition om at gøre en forskel gennem et bestemt produkt eller løsning. I modsætning til aktørerne i Løvens Hule, hvor der ofte er flere initiativtagere og investorer i lokalet, er den typiske iværksætter især i den første tid ofte alene om at drive og udvikle virksomheden, fortæller direktør Martin Sattrup Christensen fra Erhvervsforum Roskilde og fortsætter: – Det afspejler sig tydeligt i undersøgelsen, hvor relationer og netværk med rådgivere og andre virksom-
hedsledere står højt på dagsordenen. Udover de klassiske behov for kapital, arbejdskraft og lokaler udtrykker iværksætterne således særligt behov for at indgå i netværk med fokus på ledelse, salg og vækst. Vigtig viden, som vi har tilpasset vores tilbud og ydelser til.
Alt godt kan blive bedre 26 pct. af de lokale iværksættere har modtaget vejledning fra Erhvervsforum Roskilde, der gennem en flerårig partnerskabsaftale løser Roskilde Kommunes iværksættervejledning. Mens der ikke er den samme interesse for eksportmarkedet, som Erhvervsforum ser hos de mere etablerede virksomheder, efterspørger næsten halvdelen af iværksætterne rådgivning
BR #6 2021 21
Erhvervsforum Roskilde rådgiver lokale iværksættere gennem flere målrettede indsatser. Ifølge erhvervs- og iværksætterkonsulent Karina Hoffmann og direktør Martin Sattrup Christensen er der rift om pladserne til deres koncept ”Spørg en ekspert”, hvor iværksætterne kan sparre og stille spørgsmål til en ekspert på forskellige områder.
Foto: Stefan Cavalieri, Grafiskafdeling.dk
Vores ”Spørg en ekspert”-koncept er meget populært blandt vores medlemmer. Hvert møde varer to timer, hvor iværksættere har mulighed for at sparre og stille spørgsmål til eksperten. Møderne har tidligere været centreret om eksperter som advokater, revisorer og specialister i sociale medier Karina Hoffmann, erhvervs- og iværksætterkonsulent i Erhvervsforum Roskilde.
om salg og markedsføring, og mellem 1/4 og 1/3 er interesseret i rådgivning og inspiration til strategiudvikling. Det er netop de områder, som Erhvervsforum har intensiveret deres fokus på de seneste to år. -Den aktuelle undersøgelse bekræfter os i, at den lokale iværksætterrådgivning fungerer, og at vi leverer det, der efterspørges. Men alt godt kan blive bedre, og vi holder meget af markedsundersøgelser, da de kan give en indikation af, hvor ting kan forbedres eller nye initiativer etableres, og hvor vi ikke skal bruge så mange kræfter, fremhæver Martin Sattrup Christensen.
Ekspertrådgivning hitter En af de indsatser, som foreningen særligt har fokus på, er videreudviklingen af tiltaget ”Spørg en ekspert”. Her kan iværksættere og virksomheder tilmelde sig og sammen med femseks andre få råd og vejledning af en specialist. – Vores ”Spørg en ekspert” koncept er meget populært blandt vores medlemmer. Hvert møde varer to timer, hvor iværksættere har mulighed for at sparre og stille spørgsmål til eksperten. Møderne har tidligere været centreret om eksperter som advokater og revisorer. Men med undersøgel-
sens resultater har vi nu udvidet, så man nu også kan få møder med en ledelsesrådgiver, møder med andre specialister, såsom en salgstræner, rådgiver i sociale medier mv., fortæller Karina Hoffmann, erhvervs- og iværksætterkonsulent hos Erhvervsforum Roskilde.
Stærkt Iværksætternetværk Et andet initiativ, som foreningen har igangsat, er et Iværksætternetværk, hvor omkring 30 iværksættere fordelt på forskelige brancher nu udgør en fast kerne. – Der er en del iværksættere i Erhvervsforum, som ikke har behov
BR #6 2021 23
Erhvervsforum Roskilde har lanceret bogen ”Kickstart din virksomhed nu!”, der skal gøre livet som iværksætter i Roskilde lettere. Her fortæller direktør Martin Sattrup Christensen om bogen til lanceringen.
Foto: Rasmus Smedstrup, Newborn Media.
for at få decideret iværksætterhjælp fra foreningen. Men de er med, fordi de ser fordelen i at have et netværk, som de kan sparre og ideudvikle med, og derfor har vi arbejdet videre med ideen om et særskilt Iværksætternetværk. Med inspiration fra dette succesfulde netværk har vi opfordret til igangsat 1:1 møder mellem iværksættere efter hvert ordinære netværksmøde, hvor også de etablerede virksomheder deltager, siger Karina Hoffmann og fortsætter: – På den måde kan vi bidrage med at udvide og styrke relationerne for iværksætterne ved at finde partne-
re, der kan give adgang til energi og nytænkning i forhold til de udfordringer, som de står med.
Lanceret bog om iværksætteri At inspire og hjælpe iværksætterene med at vækste og udvikle deres idéer er ifølge direktøren afgørende for at sikre det velfærdssamfund, vi er en del af. For at gøre det lettere for iværksættere at finde ud af, hvem der kan hjælpe, har foreningen derfor udviklet bogen `Kickstart din virksomhed nu!´ om iværksætteri i Roskilde Kommune. – Fra andre undersøgelser ved vi, at Roskilde har det højeste antal iværksættere sammenlignet med andre
kommuner i regionen, ligesom der er flest iværksættere i live efter tre år. Udover de øvrige tiltag, vi har udviklet og igangsætter over for iværksætterne, er guiden skrevet for at få gøre livet lettere for iværksættere og bidrage til at flere starter deres egen virksomhed og endnu flere overlever. Som erhvervspartner til Roskilde Kommune og som samlingspunkt for det lokale erhvervsliv har vi ambition om at yde vores bidrag til, at Roskilde bliver den bedste kommune at starte og drive virksomhed i, fremhæver Martin Sattrup Christensen.
24 BR #6 2021
Store events i 2021 præget af udsættelser Igen i år må alle spejde forgæves efter sommerens store events i Roskilde. Mange events rykkes nemlig til 2022 eller omdannes, så de passer til samfundet, mens Covid-19 huserer. Få et overblik her Af Camilla Piper Rafaelsen
Roskilde Festival 2020 blev ikke året for fejringen af 50-års jubilæet for Roskilde Festival – og heller ikke i år kommer det til at ske. Nu lader 2022 til at blive året, hvor Roskilde Festival for alvor kan fejre sit ”50 års jubilæum” med en helt normal festival, som de over 100.000 gæster elsker og kender den. Festivalen kan desværre ikke afvikles som normalt, hvilket berører både festivalledelse og de tusindvis af gæster. Men i stedet afholdes der en række koncerter i perioden 24. -27. juni samt 1.-4. juli 2021. Deltagelse kræver gyldigt coronapas, og der kan købes dagbilletter. Der bliver ikke mulighed for at campere på området som normalt, og festivalpladser lukker kl. 22.30 de pågældende dage. På grund af restriktionerne vil det heller ikke blive muligt for gæsterne at forlade pladsen og komme ind igen. Der vil være etableret flere ind- og udgange, så afstandskrav overholdes.
Blandt de optrædende kunstnere er: • Smerz • Erika de Casier • Branco • FVN • Amina • Og mange andre… Det fulde program for dagene kan findes på www.roskilde-festival.dk
BR #6 2021 25
Tour de France 2022 Tour de France 2021 rykkes et år til 2022 grundet Covid-19. Når Touren løber over skærmen næste sommer, kommer Roskilde på verdenskortet som værende starten på 2. etape af årets Tour. I forhold til etapen er der ikke så mange ændringer. 2. etape af Touren vil i 2022 fortsat starte i Roskilde – nærmere bestemt ved Astersvej. Etapen er 199 km lang og betegnes som en flad etape med et par enkelte stigninger for rytterne undervejs. Rytterne vil køre fra Roskilde mod ”Côte d’Asnæs Indelukke”, som har en stigning på 5,8 pct og derefter videre til ”Côte d’Høve Stræde” med en stigning på 4,7 pct . Herefter kører rytterne ned mod Kalundborg og kører den sidste stigning på ”Côte de Kårup” med en stigning på 5,6 pct. fortsætter etapen videre hen over Storebæltsbroen, hvor målfeltet er placeret i Nyborg.
Spejdernes lejr 2022 Spejdernes Lejr er et af årets store begivenheder, hvor tusindvis fra ind- og udland deltager i Nordens største spejderlejer. Spejderlejeren afholdes i Hedeland Naturpark fra den 23. - 31. juli 2022 og er arrangeret af de fem danske spejderkorps: • Det Danske Spejderkorps • KFUM-Spejderne i Danmark • De grønne pigespejdere • Danske Baptisters Spejderkorps • Dansk Spejderkorps Sydslesvig I 2022 er det tredje gang at, Spejdernes Lejr afholdes som et tværkorpsligt samarbejde.
Etapen vil blive kørt lørdag den 2. juli 2022. Se mere på alletiderstour.roskilde.dk
På lejren vil deltagerne gennem planlagte aktiviteter opnå solide personlige kompetencer, lære at indgå i alle slags relationer og lære at tage ansvar for et fællesskab. Gennem samarbejde og fællesskab i spejderarbejdet vil spejderne også udvikle sig til at blive ansvarlige mennesker. Temaet for Spejdernes Lejr 2022 er ”Fælles om fremtiden” og vil sætte fokus på store og nære fællesskaber, og hvordan den enkelte spejder kan bidrage til dette. Læs mere på spejderneslejr.dk
26 BR #6 2021
FAKTA OM NYMØLLE • Nymølle Stenindustrier A/S har hovedsæde i Roskilde og er aktiv med grusgravning på ca. 20 lokationer i landet – med hovedvægt på råstofudvindingen i ”trekantsområdet i Jylland, omkring Aarhus, omkring Odense og i Roskilde. • Nymølle er den råstofvirksomhed i Danmark, der har afgivet mest jord til billig pris til naturformål og rekreativt offentligt brug. Blandt eksemplerne er Hedeland Naturpark, Tarup-Davinde Naturområde på Fyn og Lynghøjsøerne. Indtil nu drejer det sig om et område på mere end 850 hektar, og inden for 8-10 år kommer der yderligere over 150 hektar til. Det svarer i alt til 1.400 fodboldbaner.
Snart er grusgraven Nymølle færdiggravet. Tilbage står et 500.000 kvm stort erhvervsareal, der ifølge adm. direktør Ole Nørklit er en oplagt mulighed for Roskilde Kommune.
BR #6 2021 27
Grusgrav forandres til kæmpe erhvervsareal Danmarks største grusgrave ved Roskilde vil om få år være forvandlet til både et attraktivt erhvervsområde og naturskønne rekreative områder. Derfor inviterer Nymølle Stenindustrier nu til en dialog om udvikling af området med både interesserede virksomheder, Roskilde Kommune og borgerne Af Karsten Lorentzen
28 BR 6 2021
Normalt vil ingen påstå, at erhvervsområder ligefrem er attraktioner. Det er også de færreste, der gæster Roskildes erhvervsområder for at studere landskaber, arkitektur eller noget som helst andet. Man kommer der, fordi man har et ærinde og er hurtigt væk igen. Det skyldes, at områderne sjældent har været genstand for planlægning, men at tingene er opstået efterhånden, hvilket giver områderne et lidt rodet og tilfældigt udtryk. ”Business Roskilde” er blevet inviteret indenfor hos Nymølle Stenindustrier på Østre Hedevej, og lige så beskeden, kontorbygningen ser ud fra vejen, lige så storslået er udsigten indefra over den enorme grusgrav, hvor landsbyen Vindinge befinder sig på den anden side. Nede i grusgraven summer det af aktivitet. Lastbiler bliver læsset med grus, mens gravemaskiner graver gennem århundreders geologiske lag. Adm. direktør for Nymølle Stenindustrier, Ole Nørklit, tegner med hænderne store buer mod panoramavinduet med udsigt over grusgraven og Vindinge i baggrunden. – Det her bliver en stor mulighed for Roskilde Kommune, siger han.
Grønne fingeraftryk af Roskilde Kommune En helt anderledes udvikling kan nemlig blive virkelighed på det område i Store Hede øst for Roskilde, som Nymølle Stenindustrier snart har færdiggravet. En del af området befinder sig i en transportkorridor, og Nymølle
Det giver Roskilde en helt central placering i forhold til distribution til hele Sjælland, og gør området spændende for virksomheder i flere brancher. Lars Lindskov, Formand for byrådets Udvalg for Vækst, Erhverv og Globaliserin
har valgt, at dette kan blive integreret i Hedeland Naturpark som et rekreativt område. Men en anden stor del af området er udlagt som erhvervsområde, som det er fastlagt i den såkaldte fingerplan. Dette byder på helt unikke muligheder i en kommune med stor mangel på centralt beliggende erhvervsgrunde. Og hvor ofte sker det i grunden, at man har mulighed for at planlægge et erhvervsområde hele fra bunden? Formand for byrådets Udvalg for Vækst, Erhverv og Globalisering, Lars Lindskov (C), ser et kæmpe potentiale i grunden for udviklingen i Roskilde. – Roskilde Kommune har længe manglet bynære erhvervsområder tæt på motorvejen, som bliver endnu mere interessant i og med, at den bliver udbygget helt til Kalundborg, hvor havnen udvides med blandt andet Mærsks aktiviteter. Det giver Roskilde en helt central placering i forhold til distribution til hele Sjælland, og gør området spændende for virksomheder i flere brancher, siger Lars Lindskov. Han tilføjer, at der også vil være en unik mulighed for kommunen til
at sætte et grønt fingeraftryk ved at tiltrække bæredygtige og grønne virksomheder. For rammerne for erhvervsområdet skal naturligvis udformes efter de overordnede politiske ønsker til erhvervstyper og sikring af grønne miljøhensyn. Det sker, når der i fællesskab med råstofudvinderen skal udarbejdes en lokalplan, og Lars Lindskov ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Nymølle Stenindustrier. – Spændende virksomheder melder sig på banen. Det ved vi allerede nu. Derfor er det vigtigt, at vi i byrådet i god tid får vedtaget nogle rammer, som gør det attraktivt for virksomhederne at vælge Roskilde som fremtidig lokalitet for deres aktiviteter. Det betyder arbejdspladser, øgede skatteindtægter og en generel positiv udvikling af kommunen, understreger Lars Lindskov. Men det handler ikke om erhverv det hele. Det handler også om naturgenopretning efter mange års grusgravning, og her kan Nymølle Stenindustrier trække på årtiers professionel erfaring inden for såvel geologi, grundvandsbeskyttelse som etablering af rekreative områder.
BR #6 2021 29
stadig været anvendt som landbrugsjord – typisk hvor pesticider ville blive anvendt – og i bedste fald braklagte områder. Pointen er, at der ikke ville have været offentlig adgang til områderne, siger Ole Nørklit.
Ifølge formanden for byrådets Udvalg for Vækst, Erhverv og Globalisering, Lars Lindskov (C) har Roskilde Kommune længe manglet bynære erhvervsområder tæt på motorvejen. Området ved Nymølle er derfor en spændende mulighed for kommunen.
Grusgravning konverteres til natur Et godt eksempel er Lynghøjsøerne, som især borgerne i Svogerslev nyder godt af. Her var der sågar en idé fremme om et internationalt rosta dion, men en vandledning kom i vejen. Et andet væsentligt bidrag til borgernes mulighed for naturoplevelser er Himmelev Skov, som ligeledes er et gammelt Nymølle-grusgravningsområde. Her er der opstået spændende naturtyper, og der er opsat motionsredskaber og etableret stier for mountain-bikere. Sammen med udviklingen af erhvervsområdet, er naturgenopretningen
noget, Ole Nørklit lægger stor vægt på. Nymølle efterlader derfor områderne fra den bundne samfundsmæssige opgave, som det er at grave grus, på en ordentlig måde, der bliver til gavn og glæde for omgivelserne. Og han understreger, at naturområderne aldrig var blevet til noget, hvis det ikke var for grusgravningen. – Sådan set kan vi efterbehandle en grusgrav til et landbrugsområde, som det typisk var, før vi begyndte at grave, men kun hvis der ikke er tale om et vandindvindingsområde. Som regel ender områderne derfor som natur. I den forbindelse er det vigtigt, at man husker på, at hvis ikke der var blevet gravet grus, så havde områderne
Og selvom kun en del af det nye – tidligere – grusgravsområde i Store Hede øst for Roskilde genopstår som rekreative områder, bliver også erhvervsgrunden præget af grønne kiler med en varieret natur med søer, krat og træer. Det giver de ideelle betingelser for et rigt dyreliv. Nymølle er den råstofvirksomhed i Danmark, der har afgivet mest jord til billig pris naturformål og rekreativt offentligt brug. Når det nye område i Store Hede overgår til rekreativt naturområde, har Nymølle leveret 1.000 hektar arealer til rekreative naturområder i Danmark. Det svarer til 1.400 fodboldbaner.
Bæredygtighed som fortælling – Når man taler klima, må man også tale om biodiversitet. Mange arter i landet er enten decideret truede eller i tilbagegang. Derfor er det afgørende at tænke grønne områder ind, når man planlægger nye erhvervsområder. Det går desuden hånd i hånd med de ønsker, som mange moderne virksomheder har, fordi deres fysiske rammer også sender et vigtigt signal til det omgivende samfund, siger Ole Nørklit. Men hvad er det så for virksomheder, Ole Nørklit forestiller sig på området? Der er tale om en bred vifte og i forskellige størrelser. Det kan være alt fra logistikvirksomheder til kontordomiciler
30 BR #6 2021
og mindre produktionsvirksomheder. Det vigtige er variationen, og at man på forhånd samarbejder om en fælles vision og idé for området. – Jeg ser mange forskellige muligheder og kunne sagtens forestille mig, at den overordnede fortælling bliver
bæredygtighed. Det er for længst gået op for folk, at vi skal passe på klimaet, og at vores ressourcer er begrænsede. Det ved vi, der beskæftiger os med råstofudvinding, alt om. Det bliver sværere og sværere at finde kvalitets-råstoffer i Danmark. For at vi kan sikre råstofforsyningen til bygge- og
anlægsprojekter i hele landet længst muligt, er det derfor nødvendigt, at vi begynder at planlægge råstofindvinding set fra et mere bæredygtigt, langsigtet og nationalt perspektiv. siger Ole Nørklit.
Adm. direktør for Nymølle Stenindustrier ser store muligheder for Roskilde, når grusgraven er færdiggravet. Ifølge ham kan den overordnede fortælling sagtens blive bæredygtighed.
FAKTA OM HEDEHUSENE GRUSGRAV • Hedehusene grusgrav har eksistereret som grusgrav i over 100 år og er Danmarks største. Så tidligt som i 1894 åbnede Nymølle sin første grusgrav på hjørnet af Hovedvejen og Østre Vindingevej ved Roskilde, hvorfra der også blev anlagt en smalsporsbane til Hedehusene Station. I 1908 installerede man den første elektriske maskine til sortering af skærver. Årsagen var en stigende efterspørgsel efter råstoffer til udvikling af blandt andet hovedstaden. • Mange af arealerne, som der i dag udvindes råstoffer fra, har været ejet af Nymølle helt tilbage i 1909. Det rekreative område, Hedeland Naturpark, blev grundlagt i 1970’erne, og er et ca. 1.500 hektar stort område, som er blevet skabt som en del af efterbehandlingen efter, at gruset er blevet udgravet. • Over 100 mand har deres daglige gang i grusgraven. Alt fra geologer og produktionspersonale til lastbilchauffører.
• Hedehusene grusgrav leverer råstoffer til byggeprojekter i hovedstadsområdet og på Sjælland - f.eks. til det nye supersygehus ved Hillerød, Kronprinsesse Marys bro, Københavns Metro og byggeriet af Hovedstadens Letbane. • De grus- og stenprodukter, der produceres i grusgraven, har en så høj kvalitet, at de kan anvendes til rigtig mange formål f.eks. fundering, vejbygning, anlægsopgaver, samt asfalt- og betonproduktion. • Sammensætningen af råstofforekomsten i grusgraven betyder, at der kan produceres en bred vifte af sand-, grus-, og stenprodukter i høj kvalitet. Produkterne kan anvendes til rigtig mange forskellige formål f.eks. fundering, vejbygning, anlægsopgaver, samt som tilslag til asfalt- og betonproduktion.
BYGGEPLADSINDRETNING & UDLEJNING AF: - KONTOR- OG MANDSKABSMODULER - CONTAINERE - ENTREPRENØRMATERIEL - LIFTE - PAVILLONER
W W W. C P. D K
32 BR 6 2021
Mangler din virksomhed et lokalt netværk? Hos Erhvervsforum Roskilde kan lokale virksomheder finde kompetenceudvikling, videndeling og sparring.
BR #6 2021 33
Netværk sikrer udvikling
gennem sparring og vidensdeling Et lokalt netværk er den perfekte mulighed for virksomheder for at sparre om udfordringer og videndele gode idéer med hinanden. Hos Erhvervsforum Roskilde kan lokale virksomheder få det netværk, der kan bringe virksomhedens udvikling et trin videre gennem kompetenceudvikling, videndeling og sparring. Læs her, hvad en række lokale virksomheder får ud af at være medlem af Erhvervsforum Roskilde Af Line Nygaard
Foto: Rasmus Smedstrup, Newborn Media.
34 BR #6 2021
RIAS
”Vi er en del af en stor koncern og er derfor forholdsvis selvkørende på rigtig mange punkter. Men vi er rigtig glade for Erhvervsforum Roskildes kurser og workshops, hvor vi bliver opdaterede på nye teknologier og trends, hvilket vi har stor gavn af i det daglige arbejde. Vi er også glade for de netværksmuligheder, vi får med vores medlemskab. Her udfylder Erhvervsforum det hul, der tidligere har været i forhold til netværk mellem virksomhederne, hvor man kan pakke konkurrencegenet væk og sparre med hinanden og diskutere aktuelle problemstillinger.” Henning Hess, adm. direktør, RIAS
Roskilde Fjordens El
”Der er mange gode ting at hente hos Erhvervsforum Roskilde og vi får en masse input og viden, som vi ellers ikke ville have fået. Vi er især glade for at deltage i informationsmøderne, hvor vi bliver opdaterede på, hvad der rører sig i kommunen og regionen. Derudover er der også rig mulighed for at netværke, hvilket har ofte båret frugt i form af samarbejder mellem os og nogle af de andre virksomheder. Så på den måde kan vi også hjælpe hinanden forretningsmæssigt og skaffe hinanden opgaver”. Flemming Jensen, ejer og direktør, Roskilde Fjordens El
BR #6 2021 35
Nordea Roskilde
”Gennem vores medlemskab får vi en berøring med lokalsamfundet og de lokale medlemsvirksomheder og vi bruger især Erhvervsforum Roskildes virksomhedsguide til at søge samarbejdspartnere. Derudover oplever vi stor åbenhed fra Erhvervsforums side, når vi kommer med forslag til arrangementer og andet fagligt og spændende indhold vi kan lave sammen. Vi deltager også i mange netværksarrangementer, hvor vi får lov til at netværke med medlemsvirksomheder, som vi ellers ikke ville støde ind i”. Bente Larsen, områdedirektør Erhverv, Nordea Roskilde
Foto: Henrik Ejdal Omdal
Fors A/S
”Vi har et rigtig godt samarbejde med Erhvervsforum Roskilde i flere forskellige projekter, hvor vi kommer med hver vores tilgange og kompetencer. Og vi kan se at vi opnår bedre resultater og får løst problemerne på en bedre måde, når vi arbejder sammen. Et eksempel på et projekt vi har samarbejdet om i flere år er Grøn Puls, der handler om sætte yderligere skub i energirenoveringen af Roskildes boliger, så de udleder mindre CO2. Her samarbejder vi om at få det til at ske, herunder at understøtte de lokale håndværksvirksomheders opkvalificering inden for energirenovering. Erhvervsforum er meget løsningsorienterede og de har en rigtig god og fleksibel tilgang til det samarbejde vi har med dem”. Bjørk Hasager Sørensen, forretningskonsulent, Fors A/S
36 BR 6 2021
Innovation og iværksætteri
Jon Kafling Wichmann troede oprindeligt, at han ville ende som landmand eller datalog. I dag har han i stedet flere iværksættervirksomheder bag sig blandt andet DIBS A/S, eSmiley A/S og hans seneste virksomhed loT-Fabrikken.
Historien om en serieiværksætter Jon Kafling Wichmann er bornholmer, kaptajn af reserven, familiefar, Business Angel og erfaren serie-iværksætter. Bag sig har han succeserne DIBS A/S, eSmiley A/S og senest hans nyeste skud på stammen: IoT-Fabrikken i Roskilde Af Andreas Barnholdt
Den lange rejse som iværksætter begyndte i teenageårene. Jon Wichmanns første job var som ungarbejder hos en købmand. Her ville han optimere butikkens opstilling af varer, fordi det kunne føre til betydeligt mersalg. Købmanden var dog ikke begejstret for idéen, og den unge Jon Wichmann fik at vide, han ikke skulle blande sig.
– Måske derfor har jeg aldrig overvejet andet end at være selvstændig. Det fungerer ikke med en chef. Jeg skal gøre det, som jeg selv synes er vigtigt, indleder Jon Wichmann. Episoden med købmanden var skelsættende. Allerede i de tidlige teenageår, var Jon Wichmann typen, der så nye muligheder, og hvor det var vigtigt, at de
blev ført ud i livet. Netop det blev også kickstarteren for motivationen til at starte og drive sine egne virksomheder. – Det er lige meget, om det handler om en 180-graders-vending på selskabets strategi, eller om det handler om at effektivisere en bestemt del. Hvis jeg synes, vi skal køre nu, så kører vi nu, siger Jon Wichmann.
BR #6 2021 37
Jon Wichmann skilter dog ikke med sine succeser. Han er opvokset på en bondegård på Bornholm og har haft en tryg barndom. Faren var landmand, og moren var skolelærer, og mange værdier har hængt ved. – Jeg har ikke et voldsomt forbrug, men har lige siden teenageårene haft en ambition om at blive økonomisk uafhængig. Det skal ikke være et problem, hvis vaskemaskinen brænder sammen, og der skal købes en ny, siger han snusfornuftigt.
Plat og krone – en skæbnetung beslutning Jon Wichmann sad efter en afsluttet gymnasieuddannelse og bladrede i ”hvad-kan-jeg-blive” bogen. Tankerne gik på enten landmand eller datalog. Landmand var det naturlige valg, men Jon havde altid haft stor interesse for computere og teknologi. En interesse, som var blevet tændt i en meget tidlig alder. En matematiklærer på Jons folkeskole havde, da han gik i 3. klasse, købt en computer til skolen, og Jon og vennerne lærte at programmere, hvilket bl.a. resulterede i et digitalt tennisspil. Interessen førte til et afgørende valg: – Jeg stod midt i dilemmaet mellem det velkendte og sikre på den ene side, og det nye og uudforskede på den anden, så jeg traf en afgørende beslutning: Jeg slog plat og krone om, hvorvidt jeg skulle være landmand, eller jeg skulle på handelshøjskolen. Og det blev så handelshøjskolen, forklarer Jon Wichmann.
Når noget bliver drift, så bliver det uinteressant for mig. Der skal noget udvikling til, før det er rigtig sjovt. Jon Kafling Wichmann, Iværksætter
Men på handelshøjskolen var det ikke undervisningen, han blev mest optaget af. Det var derimod jobbet som IT-vejleder, hvor han administrerede og varetog vedligeholdelsen af skolens computere. Senere blev han også instruktør på datalogi, hvor han understøttede undervisningen i opgavefokuserede holdundervisninger i programmering. Det krævede ikke meget betænkningstid, da en af hans medstuderende spurgte, om han ville arbejde i en virksomhed, der lavede hjemmesider. EDB-centeret, som var en af Danmarks første internetvirksomheder, lavede hjemmesider til bl.a. VELUX og Mærsk. I løbet af to år voksede de til 45 mand. Jon blev direktør og medejer af forretningen.
Drevet af udvikling og innovation Udvikling har været et gennemgående tema for Jon Wichmanns iværksættertrang. Virksomheden, som startede med at lave hjemmesider og sidenhen online-butikker skubbede den originale ide i baggrunden, da Jon fik øje for, at der manglede
en betalingsmetode på online butikker. – Resultatet blev et nyt system, kaldet Dansk Internet Betalingssytem, DiBS. DiBS skulle vise sig at være den første virksomhed i Danmark til at lave en betaling på internettet. Noget, som alle onlinebutikker stod og hungrede efter, fortæller Jon Wichmann. Netop det at have en fleksibel forretning, der kan starte som noget bestemt, men ende op som noget helt andet, har været vigtigt for iværksætteren.
IoT-Fabrikken er Jon Kafling Wichmanns nyeste start-up, og dens produkter baserer sig på en teknologi, som kan få data fra et apparat og op i skyen – helt uden ledninger og Wi-Fi.
38 BR #6 2021
– Så snart man når en vis størrelse, så kan man ikke være så agil, eller flytte sig så hurtigt som jeg gerne vil. Jeg trives ikke i det der politiske spil, hvor folk føler sig trådt over tæerne, siger Jon Wichmann. Hos Jon Wichmann vinder det gode argument. Kan kompagnonerne ikke skyde hans ideer ned, så er det sådan de kører - og de starter nu. Men kan de omvendt modargumenterne - en evne, han vægter blandt sine medarbejdere, så trækker han sig med det samme. På den måde har det altid været centralt for iværksætteren at blive udfordret af sine omgivelser, forklarer han.
Hellere de rigtige mennesker, end den rigtige idé – I stedet for ”verdens bedste idé” lægger jeg vægt på vigtigheden af de mennesker, jeg er omgivet af. De skal være drevet af succes. Det at bygge virksomheder og drive dem til succes, har nemlig aldrig været en enmandspræstation, forklarer iværksætteren, som har allieret sig med familie og nære bekendte. Jon Wichmanns yngre bror, Lars Wichmann, er programmøren i deres virksomheder og udfører det tekniske arbejde fra hjemstavnen på Bornholm. I dag er det Jon, som udtænker idéer og omsætter kundernes behov til noget, som broderen kan forstå, da det er ham, som har den dybe tekniske og statistiske forståelse. Et professionelt samarbejde de stadig nyder godt af, og som startede i deres første fælles succes, eSmiley, hvor broderen var hovedmanden bag udviklingen af fødevaresikkerhedssystemet.
Det nyeste skud på stammen – Tingenes Internet I dag arbejder brødrene sammen om noget helt nyt. Det nyeste skud på stammen hedder IoT-Fabrikken, der producerer hardware. Et område, Jon Wichmann ellers altid havde forholdt sig skeptisk til, men som en af hans nuværende kompagnoner, Mikkel Fischer, alligevel fik ham talt ind i.
Idéen behøver ikke at være verdens bedste, men det er meget vigtigt, at det er de bedste mennesker til at udføre ideen. Jon Kafling Wichmann, Iværksætter
– IoT-Fabrikken er en ny start-up og dens produkter baserer sig på en teknologi, som kan få data fra et apparat og op i skyen – helt uden ledninger og Wi-Fi. Det er den løsning, som på dansk populært kaldes Tingenes Internet. Den nye løsning blev oprindeligt brugt til overvågning af skadedyr og tælling af mennesker, men har i dag fundet vej til alt fra museer og kommuner til zoologiske haver og rengøringsselskaber, forklarer Jon Wichmann. Virksomhedens nyeste og fremmeste produkt hedder RoomAlyzer, og er bygget op fra bunden af dem selv. Her har de udviklet en nem måler, der skal hjælpe virksomheder med at få styr på det mest aktuelle i et godt arbejdsmiljø: Indeklimaet.
Plug and Play Det smarte består i teknologien NB-IoT, der står for ”Narrow Band Internet of Things”. Det betyder egentligt bare, at vi sætter ting på internettet ved hjælp af radiobølger, forklarer Jon Wichmann og fortsætter: – Der er ikke noget bøvl, den kan sættes op over alt i Europa og den virker bare: Plug and Play. Narrowband er teknologien, som gør produkterne fri fra ledninger og wi-fi. Det er her, de skiller sig ud fra konkurrenterne, og det er her, de bringer det nye sort ind på markedet, hvis man skal tro den gæve iværksætter. Selvom RoomAlyzer er et helt nyt produkt, har IoT-Fabrikken allerede bogen fuld af bestillinger, som de glæder sig til at gøre mere ved, når alt igen er genåbnet: – Indeklima er aktuelt lige nu og et stort problem. Vi har en løsning, som jeg mener er fremtiden. Vores produkt kan måle alt det relevante og giver dig data, så du kan handle ud fra konkret viden slutter Jon Wichmann
Anlægsgartner Gottlieb A/S kloak-, by & landskabsentreprenør Anlægsgartner Gottlieb løser alle typer anlægs- og entrepriseopgaver. Vi tilbyder individuelt tilpassede serviceaftaler på både kloak, pleje af grønne områder samt snerydning og saltning. Vi udfører som autoriseret kloakmester alle kloakopgaver og yder fuld kloakservice. Vi har stor erfaring med både renovering, anlæg af nye kloakker, strømpeforing, dræn og nedsivning. Anlægsgartner Gottlieb er autoriseret kloakmester og medlem af Danske Kloakmestre. Uanset størrelsen eller omfanget af opgaven, så står vores dygtige fagfolk klar til at levere topservice og kvalitet til tiden. Vi leverer til alle typer af virksomheder, offentlige institutioner, kommuner, regioner, boligforeninger, boligselskaber og private kunder.
www.gartnergottlieb.dk
kloak-, by- & landskabsentreprenør Stålager 1, 4050 Skibby • Søndre mellemvej 39, 4000 Roskilde Tlf. 46 41 44 42 mail@gartnergottlieb.dk
40 BR #6 2021
Virksomheden, der lever af, at ”tingene fungerer” BEC Financial Technologies i Roskilde står bag en stor del af de systemer, der sikrer bankkunder en nem hverdag og bekæmper hvidvask Af Sandra Nielsen
BEC Financial Technologies i Roskilde sikrer og driver IT-systemet bag, når 22 pct. af danske privatkunder svinger dankortet. Ifølge adm. direktør Jesper Nielsen er det blevet virksomhedens lod at levere produkter, som ingen lægger mærke til.
”Den, der lever skjult, lever godt”, lød det fra den antikke digter Ovid. Noget af det samme kan måske siges om Roskilde-virksomheden BEC Financial Technologies, og så alligevel ikke helt. For BEC med sine mere end 1.400 ansatte, hvor de 900 er ansat på Havsteensvej i Roskilde og Langebjerg i Trekroner, har siden 1970 faktisk været en integreret del af lokalsamfundet.
BR #6 2021 41
Som alle ægte lokalpatrioter bakker man op om eksempelvis Rabalder Festival, innovationslaboratoriet CORO og praktikforløb for unge fra STU i Roskilde Kommune. Herudover bidrager virksomheden til kommunens økonomi gennem de mange ansatte, der bor i kommunen, og den har et godt samarbejde med kommunen og naboerne i Musicon-området. Virksomhedens produkter afsættes ikke i Roskilde, selv en stor del af alle
danskere bruger produkterne hver eneste dag. Kunderne – hvoraf de fleste også er ejere – er især pengeinstitutter som Nykredit, Spar Nord, Arbejdernes Landsbank og Handelsbanken. De får stort set al deres IT fra BEC – pengeautomater, mobilbank, investeringsløsninger, betalingskort og meget mere. - Folk tænker jo ikke over det i hverdagen, men når 22 pct. af danske privatkunder lader dankortet gløde, så er det
BEC, der sikrer og driver IT-systemet bag det. Og sådan set er det jo faldet i vores lod netop at levere produkter, som folk ikke skal lægge mærke til. Det er jo meningen med dem, siger direktør Jesper Nielsen. Men hvis der ikke er det store behov for opmærksomhed i den brede offentlighed, så er der til gengæld behov for opmærksomhed blandt potentielle medarbejdere med den nyeste viden om moderne teknologier.
42 BR #6 2021
-Det er altafgørende for os at være
- Vi er meget bevidste om, at de dyg-
Samtidig er der også nye udfordringer
en attraktiv arbejdsplads. Vi skal kun-
tige medarbejdere ikke kommer af sig
forbundet med virksomhedens mange
ne tiltrække de klogeste hoveder for
selv, men at vi må tilbyde nogle gode
ansatte i Polen.
at sikre, at pengeinstitutterne bliver
forhold i konkurrence med andre. To
mere og mere digitale, siger Jesper
tredjedele af alle vores ansatte er ble-
- Vi vækster også i Polen, og vi arbej-
Nielsen.
vet ansat inden for de seneste fem år,
der på at integrere den danske og
og det stiller krav til både organisation,
polske enhed, hvilket godt kan være
ledelse og arbejdsmiljø, siger Jesper
kompliceret, når eksempelvis et dansk
Nielsen.
team bliver styret af en polsk chef eller
Diversitet fanger dygtige medarbejdere Men selv om BEC er drevet af ildsjæ-
omvendt. Der kan sagtens være nogle
le og medarbejdere, der brænder for
Han tilføjer, at 36 pct. af medarbejder-
kulturelle forskelle, når det kommer til
deres arbejde, handler ikke alt om data.
ne i dag er kvinder – et pænt tal for
spørgsmål som ledelse eller organi-
Man er også meget bevidst om tidens
en IT-virksomhed, som dog sagtens
seringen af arbejdet, men det er også
brændende spørgsmål som ligestilling,
kan blive endnu højere, ikke mindst
med til at berige medarbejderne på
diversitet og miljøet.
blandt lederne, hvor 31 pct. er kvinder.
begge sider, siger Jesper Nielsen.
BEC står midt i en transformation fra gamle teknologier til nye og mere fleksible IT-løsninger. Dermed står virksomheden over for den udfordring at sikre den stabile drift, mens systemet bliver moderniseret. Kunderne er nemlig afhængige af stabil drift, der kører døgnet rundt.
BR #6 2021 43
Stabil drift er alt BEC står midt i en årelang transfor-
mation fra gamle teknologier til nye og mere fleksible IT-løsninger. Her er en af de store udfordringer at garantere en solid drift af pengeinstitutternes IT-systemer – samtidig med at teknologierne forandrer sig og skal moderniseres i et rivende tempo. - Systemet skal køre som smurt, mens BEC moderniserer det stykvis. Vores kunder er afhængige af en stabil drift, der kører døgnet rundt alle årets dage, siger Jesper Nielsen.
Pengeinstitutterne er nemlig afhængige af faktorer som oppetid, sikkerhed og hastighed. - Driftsudfald er noget af det mest generende for et pengeinstitut og dets kunder, der river sig i håret, hvis netbanken eller pengeautomaten er nede, forklarer Jesper Nielsen.
Sikring mod hvidvask og terror Et andet varmt emne for BEC er kampen mod hvidvask og terrorfinansiering. Her er det afgørende for
Folk tænker jo ikke over det i hverdagen, men når 22 pct. af danske privatkunder lader dankortet gløde, så er det BEC, der sikrer og driver IT-systemet bag det. Og sådan set er det jo faldet i vores lod netop at levere produkter, som folk ikke skal lægge mærke til. Jesper Nielsen, Direktør BEC
pengeinstitutterne – og Finanstilsynet – at BEC leverer stærk, intelligent teknologi til at screene og risikovurdere kunder og deres transaktioner. - I disse år investerer vi hvert år et trecifret millionbeløb i teknologi til at forhindre hvidvask og terrorfinansiering. Det er meget store investeringer i noget, som de omkring 25 pct. af danskerne, der er i kontakt med BEC’s løsninger, helst slet ikke skal lægge mærke til, siger Jesper Nielsen. Det handler eksempelvis om at automatisere overvågningen af mistænke-
lige mønstre i kundernes transaktioner og screene, at man ikke overfører penge til personer på danske og internationale terrorlister. - Som bankkunder vil vi jo gerne kunne overføre penge øjeblikkeligt, og vi gider ikke at skulle udfylde en masse papirarbejde, hvis vi for eksempel vil skifte bank. Derfor er det afgørende, at vi leverer brugervenlige løsninger, der generer så få som muligt så lidt som muligt, forklarer direktøren.
Fremtiden for BEC Når Jesper Nielsen prøver at kigge frem i krystalkuglen, er det hans håb, at BEC’s rolle som en hjørnesten hos banker er blevet udbygget yderligere, og at medarbejderne stadig har en arbejdsplads, som de kan være glade for og stolte over at være en del af. - Om fem år er vi en virksomhed, der har foretaget en grundlæggende omstilling af teknologi. Vi er allerede i gang med en stor transformation, hvor vi i stedet for at have vores egen teknologi kommer til at gå mere over i store, åbne platforme, som vi customizer til vores brug. Derudover er vi stadig en arbejdsplads med glade medarbejdere. Medarbejderne er rygraden i en veldrevet virksomhed, og i dag bliver man i højere og højere grad målt på værdier, som rækker ud over det rent faglige. Her føler jeg, at vi er rigtig godt på vej, slutter Jesper Nielsen.
GOD RÅDGIVNING GØR EN FORSKEL Hos BDO vil vi gerne være med til at støtte og udvikle det lokale erhvervsliv. Vi er din lokale revisor og rådgiver i Roskilde og på resten af Sjælland, der med både dyb, faglig indsigt i nærområdet og et globalt netværk er klædt godt på til at rådgive dig og din virksomhed. Vi tror på, at god rådgivning gør en forskel – i dag, i morgen og i fremtiden. Mød os i dag på www.bdo.dk, eller kontakt os for at få en sparringspartner, der kender dig og det sjællandske erhvervsliv.
Nicolai Thorsted
Tlf.: 51 20 94 51 E-mail: nth@bdo.dk
Lisbet Kindvig
Tlf.: 28 79 13 88 E-mail: lki@bdo.dk
RÅDGIVNING, REVISION OG REGNSKAB BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.
BR #6 2021 45
Stifter af Hybrid Greentech Rasmus Rode Mosbæk har brændt for lagring af strøm og alternative energikilder siden ungdommen og arbejder nu for at kunne producere intelligente løsninger til 100 procent bæredygtig energi.
Roskildefirma leverer avancerede løsninger til lagring af strøm Er det muligt at lagre strøm fra produktion af vedvarende energi, så vi kan nedbringe CO2-udslippet fra energiforbrug til noget nær nul? Ja, siger direktøren og stifteren af firmaet Hybrid Greentech, Rasmus Rode Mosbæk. Hans virksomhed på Vindingevej i Roskilde er vokset fra to til 10 medarbejdere under covid-19. Og der er efterspørgsel efter virksomhedens innovative løsninger Af Karsten Lorentzen
46 BR #6 2021
Det er som at tælle himlens stjerner, men hvordan får virksomheder og private strøm i kontakterne, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner? Og hvordan kan virksomheder optimere deres energiforbrug i realtid, så strømmen kan lagres i batterianlæg, når den er billig – og strømmen fra batterierne anvendes, når strømmen er tilsvarende dyr. Her er det afgørende med løsninger, som kan lagre strøm, når produktionen af denne har minimale CO2-udledninger. Det er f.eks., når vindmøllerne producerer for fuld skrue, når solen brager ned over de mange solcelleanlæg, eller når Danmark importerer strøm produceret af vandkraft fra Norge og Sverige. Endnu længere ude i fremtiden hedder løsningerne produktion af brint og produktion af flydende brændstoffer med el som energikilde – såkaldt elektrolyse.
Interesse siden 15-års alderen Bag Hybrid Greentech står den 36-årige Rasmus Rode Mosbæk, der har en master i energiteknologi fra Aalborg Universitet med speciale i brint og brændselsceller og en ph. D fra DTU Energi på Risø om, hvordan man overvåger brændselscellestakke. - Det er noget med, hvordan de degraderer over tid, og det skete i tæt samarbejde med Halldor Topsøe, fortæller han. Siden Rasmus Rode Mosbæk var helt ung, har han brændt for lagring af strøm og alternative energikilder. – Jeg har været interesseret i brint,
brændselsceller og batterier, siden jeg var 15. Jeg så et program, der hedder ”Viden om” i 1999 og 2000 omkring brintbusser på Island og tænkte, at det var verdens fedeste idé. Jeg gik derfor ned og fortalte min fysiklærer om det i 9. klasse, og min større skriftlige opgave i 3G i fysik handlede om batterier og brændselsceller, hvor
blandt andet designer batteristyresystemer til elbiler, og hvor han blev ansvarlig for udviklingen af stationære batterisystemer., der i dag er blevet et sit eget brand under navnet Soltan. I maj 2018 stiftede han Hybrid Greentech.
Jeg har været interesseret i brint, brændselsceller og batterier, siden jeg var 15. Jeg så et program, der hedder ”Viden om” i 1999 og 2000 omkring brintbusser på Island, og så tænkte jeg, at det var verdens fedeste idé Rasmus Rode Mosbæk, direktør/stifter af Hybrid Greentech
jeg lavede målinger på Nokia-batterier ude på DTU i Institut for Katalyse, siger Rasmus Rode Mosbæk. Herefter handlede hele studietiden på DTU om batterier og brændselsceller og mundede ud i en eksamen som diplomingeniør i effektelektronik. – Hos Danfoss omdannede jeg Solar Inverters (omdanner fra jævnstrøm til vekselstrøm) til også at virke på brændselsceller, så strømmen kan lagres, fortæller Rasmus Rode Mosbæk.
Intelligente løsninger til 100 procent bæredygtig energi Efter projektet på Risø lukkede det datterselskab hos Halldor Topsøe, som Rasmus Rode Mosbæk arbejdede sammen med. Herefter var han projektleder hos Lithium Balance, der
- Jeg valgte at etablere virksomheden for at inspirere store organisationer til at være grønne pionerer og investere i elektrisk energilagring, så vi sammen med opnå 100 procent vedvarende energi, forklarer Rasmus Rode Mosbæk. Adspurgt, om han tror, at det er muligt, kommer svaret prompte og selvsikkert: Det er muligt. Det er jeg overbevist om. Han tilføjer, at Hybrid Greentech anvender den seneste forskning og industrividen. Formålet er at gøre investeringer i energilagring simple og overskuelige og tydeliggøre ”business casen”, som gør det økonomisk interessant for virksomheder at bruge løsninger fra Hybrid Greentech.
BR #6 2021 47
Hybrid Greentech anvender ifølge stifter Rasmus Rode Mosbæk (36) den seneste forskning og industrividen. Formålet er at gøre investeringer i energilagring simple og overskuelige for virksomheder, der kan gerne vil gøre deres energiforbrug grønnere.
48 BR #6 2021
Algoritmer kan afgøre, hvornår det er optimalt for virksomheder at lagre energi på forskellige måder. Flere og flere virksomheder anvender ifølge stifter Rasmus Rode Mosbæk allerede i et vist omfang lagring af energi, fordi det kan mærkes på bundlinjen.
Algoritmer styrker energilagring Det handler om intelligente løsninger – algoritmer – som kan afgøre, hvornår det er optimalt for virksomheder at lagre energi på forskellige måder, eksempelvis traditionelle kemiske batterier, mekaniske batterier eller såkaldte svinghjul, som lagrer kinetisk energi i svævende svinghjul i vakuum (Flywheel Energy Storage). Fordelene er, at disse batterier kan oplade meget hurtigt og på tilsvarende vis frigive store energimængder, når der er behov for det. Men Hybrid Greentech udvikler også et fuldt kun-
stig-intelligensdrevet beslutningsværktøj til både dimensionering og realtidsoptimering af energilagring, der både øger omsætning og driftseffektiviteten i forbruget af energi. – Flere og flere virksomheder anvender allerede i et vist omfang lagring af energi bl.a. Københavns Lufthavn. For os almindelige forbrugere betyder forskelle i strømpriser meget lidt, men for store virksomheder er hensigtsmæssig styring af energiforbrug virkelig noget, der kan mærkes på bundlinjen. Derfor vil behovet for de intelligente løsninger blive øget i fremtiden i takt med den grønne omstilling, forklarer Rasmus Rode Mosbæk.
Forvandling af el til flydende brændstof Et andet spændende projekt er udviklingen af den såkaldte ”power to X”, som handler om, hvordan man konverterer overskud fra elproduktion til flydende brændstof. – ”X”-et kan være brint, det kan være metanol, det være metan, det kan være ammoniak eller det kan være flybrændstof. Det korte svar er, at det kan man lave af el og så en masse kemiske processer. Men for at lave alle former for brændstof skal man bruge store mængder brint, hvilket man kan gøre med en teknologi, der
BR #6 2021 49
man har den billigste elpris. Det kan vi forudsige med vores platform, lige som vi kan forudsige, hvad degraderingen af anlægget bliver – altså hvordan det går i stykker over tid og dermed mister effektivitet, siger Rasmus Rode Mosbæk. Men hvordan har man så disse brintanlæg? Eksisterer de allerede?
almindelig forbruger giver du mellem 2-2.20 kroner pr kWh fra elnettet, men du kan selv producere strøm for 30 øre pr kWh med eksempelvis et solcelleanlæg. Udfordringen er så, hvis solen ikke skinner, når du skal bruge strømmen. Så kommer batteriet ind i billedet, fordi den strøm, som du kan lagre, kan generere en besparelse på 1,80 kroner pr kWh.
– I Skive har de planer om at bygge et, men det er ikke noget, vi hos os er involveret i. Der er endnu ikke så mange, der har investeret store summer i teknologien. Men Copenhagen Infrastructure Partner har planer om at bygge et værk i Esbjerg på en Gigawatt, lige som Ørsted i færd med at bygge et i Avedøre, og der er et på vej i Fredericia, siger Rasmus Rode Mosbæk.
Denne operation hjælper Hybrid Greentech ikke almindelige forbrugere, men store industrikunder, med. Det kan være produktionsselskaber med store arealer, som har plads til solceller, hvor man så for at forbedre deres business case tager batterier ind i billedet. Det bliver mere og mere anvendt, og Hybrid Greentech har mange projekter med større virksomheder.
Grøn omstilling uden flaskehalse
hedder elektrolyse, hvor man konverterer el og vand til brint og varme, forklarer han.
Brintanlæg på vej Det lyder en anelse kompliceret – og indtil videre også energikrævende. Ved produktion af brint taber man eksempelvis omkring 50 pct. af den el, der anvendes, og den bliver til varme. – Brintanlæg har 6000-7000 driftstimer om året ud af ca. 8750 timer, som udgør et år. 80-90 pct. af omkostningerne til at producere pr kg produceret brint kommer fra el. Derfor er det meget vigtigt, at man vælger de tidspunkter af døgnet, hvor
Mere udbredte i dag er batterianlæggene. Her er vi i gang med de første projekter, hvor vi skal drive anlæggene for kunder i realtid. Projektet i Københavns Lufthavn er et EU-projekt, og virksomheden er ved at lukke kontrakterne andre steder.
At behovet er kommet for at blive, er Rasmus Rode Mosbæk slet ikke i tvivl om. – Det handler dybest om, hvordan vi klarer den grønne omstilling uden flaskehalse for energibehovet og dermed sikrer at el altid er tilgængelig til den bedst mulige pris, konkluderer Rasmus Rode Mosbæk.
– For kunderne handler det om forskellen på produktionsprisen af el. Som
For os almindelige forbrugere betyder forskelle i strømpriser meget lidt, men for store virksomheder er hensigtsmæssig styring af energiforbrug virkelig noget, der kan mærkes på bundlinjen. Rasmus Rode Mosbæk, direktør/stifter af Hybrid Greentech
50 BR #6 2021
Erhvervshus på Musicon er både arkitektur og kunst Ved Musicon i Roskilde har det nye erhvervshus Samspillet netop slået dørene op. Og navnet er ingen tilfældighed. Samspillet er placeret vis á vis Ragnarock – Roskildes enestående rockmuseum, som allerede er blevet en vigtig del af byens skyline Af Karsten Lorentzen
Næsten futuristisk ser det ud – det nye erhvervshus Samspillet. Kunstneren Christian Lemmertz står bag kunstværket i såkaldt grafisk beton på facaden. Det forestiller et punkerhoved – som Lemmertz nærmest profetisk udstyrede med mundbind og corona-krone allerede et par uger før den første covid-19-nedlukning i marts 2020. Men det er måske svært at se, hvis man ikke ved det. Inde i erhvervshusets mindst lige så arkitektonisk interessante foyer går motivet op for tilskueren, for her kan kunstværket betragtes i mere overskuelig form. Direktør Michael Willaume har med sin virksomhed ”Udviklingsselskabet Indfaldet” stået for opførslen af huset, lige som han også udvikler byggeriet på nabogrunden, som kommer til at indeholde boliger og butikker.
Første lejere flyttet ind – flere på vej Michael Willaume er indfødt Roskildenser og har store visioner for Musi- con, om han anser for Roskildes svar på Nordhavn – nu med et erhvervshus, som arkitektonisk og kunstnerisk kan
hamle op med de store byggerier i hovedstaden. Det hele begyndte i efteråret 2017, da Roskilde Kommune spurgte Michael Willaume, om han kunne bygge et erhvervshus. – Jeg syntes, at opgaven var rigtig spændende og kastede mig sammen med to partnere over opgaven. Tidligere har jeg beskæftiget mig med renovering og opførelse af ejendomme og må da indrømme, at jeg ikke tidligere har haft med et byggeri i denne størrelsesorden at gøre, fortæller Michael Willaume efter en rundvisning, som bød på en fantastisk udsigt over Roskilde fra husets tagterrasse. De første tilfredse lejere er allerede flyttet ind, og flere er på vej – det gælder eksempelvis revisionsvirksomheden BDO og ingeniørvirksomheden Oluf Jørgensen. Foruden Roskilde Kommunes Musicon-sekretariat, der har til huse i stueetagen bliver der også plads til iværksættere og enkeltmandsvirksomheder.
Fællesskaber og dynamik Fordelene ved et erhvervshus er indlysende forklarer Michael Willaume:
– Jeg tror, at mange medarbejdere i dag gerne vil kunne noget andet end bare at mødes i kantinen med virksomhedens egne medarbejdere. De vil gerne have en diversitet, fælles områder og dermed muligheden for at mødes og sparre med andre, og det tror jeg, at vi vil komme til at se meget mere af i fremtiden. Det er også hele DNA’et i det her hus. Samme udvikling ser man også inden for sundhedsområdet, hvor man samler læger, kiropraktorer og andre under et tag, fordi det skaber en dynamik, siger Michael Willaume. Selve Musicon spår Michael Willaume en stor fremtid – og som et trækplaster for besøgende. Ikke alene på grund af Ragnarock, men også på grund af boliger og interessante butikker med blandt andet mad. – Jeg kan sagtens forestille mig, at vi etablerer noget på linje med Torvehallerne i København i mindre skala. Det er i hvert fald min ambition med byggeriet på nabogrunden til Samspillet, som ikke blot skal være boliger, men også indeholde butikker. Og her kan specielle kulinariske tilbud sagtens være vejen til både byens borgeres
BR #6 2021 51
Det nye erhvervshus, Samspillet, har netop slået dørene op og huser ikke kun Musicon, men også flere virksomheder. Samspillet har i stueetagen plads til iværksættere og enkeltmandsvirksomheder.
og gæsternes hjerter i overensstemmelse med tidens krav om økologi og bæredygtighed, slutter Michael Willaume. Interesserede kan læse mere på www. samspillet.dk og her også få oplysninger om ledige kontorer og vilkår for leje af kontorarealer.
Jeg tror, at mange medarbejdere i dag gerne vil kunne noget andet end bare at mødes i kantinen med virksomhedens egne medarbejdere. De vil gerne have en diversitet, fælles områder og dermed muligheden for at mødes og sparre med andre, og det tror jeg, at vi vil komme til at se meget mere af i fremtiden. Michael Willaume, direktør Udviklingsselskabet Indfaldet.
Vi bidrager til tryghed og vækst i Roskilde Høj service og tilgængelighed er en topprioritet i TVC Advokatfirmas erhvervsafdeling. Vi leverer specialiseret rådgivning med forretningsmæssig forståelse.
Kontakt os for en gratis og uforpligtende vurdering af dine juridiske spørgsmål
Vi er med hele vejen. Fra udviklingen af iværksætterens idé til salg af virksomheden. Vores viden og rådgivning kan bidrage til tryghed og vækst i din virksomhed. Vi gør en forskel for erhvervslivet i Roskilde – hver dag. Uanset om det gælder køb og salg af ejendomme, lejekontrakter, personalejura eller entrepriseret, hjælper erhvervsafdelingens team af specialister din virksomhed trygt gennem processen. Vi assisterer iværksætteren med de kommercielle muligheder i forretningskonceptet, beskyttelse af design og logo, vi rådgiver om alle selskabsretslige forhold, herunder kontrakter samt køb og salg af virksomheder, fusioner og
generationsskifter. Det gælder også køb og salg af fast ejendom – særligt med fokus på erhvervsog investeringsejendomme. Vi er højt specialiseret inden for entrepriseret og har et stort indblik i byggebranchen. Vi har erfaring med rets- og voldgiftssager, og vi bistår med kontrakter i forhold til AB 18, ABT 18 og ABR 18. Desuden rådgiver vi alle former for kriseramte virksomheder, långivere og andre kreditorer. Vi bistår med alt fra forhandling, retssager, inddrivelse, gældssanering, rekonstruktion til omstrukturering af gæld, akkordordninger og konkursbehandling. Vi udvælger nøje den eller de af vores juridiske specialister, der bedst kan styrke din virksomhed. BESØG OS PÅ TVC.DK
KONTAKT RUNE TARNØ ADVOKAT, (L) LL.M.
ULRIK ASBJØRN ADVOKAT (L), ASSOCIERET PARTNER DIREKTE: +45 8734 7572 E-MAIL: UAS@TVC.DK
PETER HELBY PETERSEN ADVOKAT, (L)
MOBIL: +45 2345 5397 E-MAIL: RUT@TVC.DK
JØRGEN LYKKEGÅRD PARTNER, ADVOKAT (H), PH.D. DIREKTE: +45 8734 7562 E-MAIL: JLY@TVC.DK
MADS BALLE CHRISTENSEN ADVOKAT, CIPP/E
TIMM BRAUN PARTNER, ADVOKAT (L)
KRISTIAN HAAGEN LARSEN PARTNER, ADVOKAT (L)
MAX BUCHWALD JOHANSEN ADVOKATFULDMÆGTIG
DIREKTE: +45 8734 7564 E-MAIL: MAC@TVC.DK
DIREKTE: +45 8734 7442 E-MAIL: TIB@TVC.DK
DIREKTE: +45 8734 7569 E-MAIL: KHA@TVC.DK
DIREKTE: +45 5054 9799 E-MAIL: MXJ@TVC.DK
DIREKTE: +45 8734 7577 E-MAIL: PHP@TVC.DK