Business Roskilde #7

#7 2021

br

BUSINESS ROSKILDE

S. 08

HANDLENS DAG SATTE SPOT PÅ FREMTIDENS HANDELSBY

S. 30 SAMMEN STÅR VI STÆRKERE S. 50 MUSICON: EN AGIL BYDEL I SAMSKABELSENS NAVN S. 66 TOUREN GÅR TIL ROSKILDE – ER DU KLAR?

BR #7 2021 3

br

BUSINESS ROSKILDE

Udgivet november 2021

Redaktion: · Catrine Eisenreich, PR Konsortiet ApS (ansvh.red.) · Martin Sattrup Christensen, Erhvervsforum Roskilde · Sandra Nielsen, journalist · Marlene Staugaard, kommunikationskonsulent · Andreas Barnholdt, kommunikationskonsulent

Koncept, layout, tekst og fotos: PR Konsortiet ApS Forsidefoto: RPBaiao / Shutterstock.com Produktionsstyring og produktion: PR Konsortiet ApS Annoncesalg: Erhvervsforum Roskilde Produktionsstyring og produktion: PR Konsortiet ApS Distribution: Erhvervsforum Roskilde og PR Konsortiet ApS Oplag: 2.000 eks.

12

4 BR #7 2021

Indholdsfortegnelse

8 12 16 20 22 26 30 34 36 40 44 48 50 54 60 62 66

Handlens Dag satte spot på fremtidens handelsby Samskabelse om fremtidens Roskilde Erhvervsvenligheden er god, men dialog og sagsbehandling skal forbedres Alletiders handelsby – nu og i fremtiden Fysiske butikker, god service og biler i byen er nøglen til fremtidens handelsby Gang i Roskilde Sammen er vi stærkere Decorativa: Roskildefirma er specialist i umulige renoveringsopgaver Business House i Roskilde: Enere i fællesskab Jørgens japanske drøm Pure Copenhagen: kombinerer det lokale med det digitale Byrådsdebat: Hvad er ambitionerne for fremtidens handelsby?

Bæredygtighed: En forudsætning for fremtidens handelsby Musicon: En agil bydel i samskabelsens navn Fremtidens Roskilde kræver fremtidens bæredygtige boliger Skal Roskilde fastholde de unge, skal by- og kulturlivet styrkes Touren går til Roskilde – er du klar?

BR #7 2021 5

36

8

50

44

6 BR #7 2021

BR #7 2021 7

LEDER

#alletiderserhvervskommune!

Hvad skal der til for at understøtte Roskilde Kommunes virksomheder og iværksættere?

Dette spørgsmål har højeste prioritet, når politikere, forvaltning og erhvervsfolk drøfter, hvordan vi skaber en af Danmarks bedste erhvervskommuner.

Men hvordan sikrer vi et godt samarbejde mellem politikere og erhvervsliv, så der ikke opstår misforståelser eller uigennemtænkte beslutninger, fordi man ikke kender hinandens hverdag og oplevede virkelighed.

For at fremme dialogen etablerede Roskilde Byråd i 2014 Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering, der fungerer som et rådgivende organ for økonomiudvalget og byrådet.

Udvalget udveksler viden og erfaring – og giver høringssvar på indkøbs- og udbudspolitik, erhverv- og vækststrategi, turismepolitik, beskæftigelsesplan, kommuneplan, landzonestrategi – og mange andre emner, der berører detailhandel, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og turismeaktører.

Udvalget uddeler også puljemidler til forskellige projekter og initiativer, som kan understøtte væksten i eksisterende erhverv og i iværksættermiljøet.

Sammen med kommunens erhvervsafdeling arbejder udvalgets repræsentanter målrettet for at skabe gode forudsætninger for at drive virksomhed i kommunen. Og for at vi sammen kan spille hinanden gode som erhvervskommune, bopælskommune og oplevelsesdestination.

Tæt samarbejde og partnerskaber på tværs af foreninger, kultur- og uddannelsesinstitutioner er vejen frem til en stærkere oplevelsesøkonomi og levende handelsbyer. Men hvordan kan kommunen understøtte samarbejdet på tværs og få kultur- og handelsliv til at spille sammen, så Roskilde står stærkt i konkurrencen med Sjællands øvrige handelsbyer? Det kan du læse flere bud på her i magasinet, som bringer mange af de gode perspektiver, der kom frem under Handlens Dag ultimo november.

Som du kan læse i magasinet, er ambitionerne for Roskilde Kommune høje fra både kommunens, handlens og kulturlivets side. Men der er altid mulighed for at gøre det bedre. Det viser Erhvervsforum Roskildes helt aktuelle erhvervsklimaundersøgelse også, som du kan læse på s. 20.

Vi skal forbedre forholdene sammen. Brug derfor de muligheder du har for at søge indflydelse og dialog for at styrke vilkårene for din virksomhed og rammevilkårene i din branche.

Vi har en fælles interesse i at skabe de bedste vilkår for vores lokale virksomheder og arbejdspladser.

Velkommen i #alletiderserhvervskommune. Vi glæder os til at vokse sammen med dig.

Lars Lindskov Formand Udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering

Jens Thornsen Erhvervschef Roskilde Kommune

8 BR #7 2021

Handlens Dag satte spot på fremtidens handelsby Formanden for Roskilde Handel, Torben Stevold, er ikke i tvivl: Det betalte sig at invitere en bred palet af eksperter og aktører til debat om Roskildes fremtid som succesfuld handelsby Af Catrine Eisenreich

Den traditionelle fysiske butik er mange steder kommet under pres fra nettets giganter, som kun er et par klik med musen væk. Men hvordan sikrer det lokale handelsliv sin eksistens i konkurrencen med nethandlen?

Hvordan skaber man de bedste kundeoplevelser, og hvordan får man bæredygtighed ind i handlen?

Det var bare en brøkdel af de spørgsmål, der blev besvaret, da Roskilde Handel havde inviteret borgerne, det lokale handelsliv, politikere, organisationer, forskere og eksperter inden for detailhandel til `Handlens Dag´ med otte forskellige paneldebatter om fremtidens detailhandel i Byens Hus. - Det er afgørende, at borgerne også i fremtiden bevarer deres glæde ved at handle lokalt, fordi det er medvirkende

til at bevare værdierne i lokalsamfundet, siger Torben Stevold og tilføjer:

Stærkt lokalsamfund kræver samarbejde

- Mangfoldigheden i butikslivet er en forudsætning for at styrke dynamikken, men det kræver også, at man tør tænke i helt nye og bæredygtige baner! Netop dette er meningen med Handlens Dag i Roskilde: At vi bidrager med konkrete, ideer og redskaber for at sikre, at Roskilde også i fremtiden er kendt som en attraktiv handelsby og bidrager til at sikre vækst og udvikling i kommunen.

En af deltagerne var Roskilde Kommunes borgmester, Tomas Breddam.

Han glæder sig over, at Roskilde Handel sætter fokus på, hvordan de lokale aktører via samarbejde med politikere og forskellige organisationer kan styrke fremtidens handelsby.

Hensigten med dagen var således at gøre handlen klogere, men også at inddrage de mange detailhandlere og borgere i byen, der har holdninger og gode idéer til detailhandlen.

- Det lokale butiksliv er ikke alene med til at styrke sammenhængskraften i lokalsamfundet, men er også et væsentligt konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække og fastholde nye borgere og skabe arbejdspladser og dermed vækst, som også er forudsætningen for velfærd. Derfor er det væsentligt, at vi står sammen og sikrer udviklingen af handels – og kulturlivet i Roskilde, understreger Tomas Breddam.

BR #7 2021 9

Mangfoldigheden i butikslivet er en forudsætning for at styrke dynamikken, men det kræver også, at man tør tænke i helt nye og bæredygtige baner!

Netop dette er meningen med Handlens Dag i Roskilde.

Torben Stevold, formand for Roskilde Handel

Vi har fået rigtig mange spændende indgangsvinkler at arbejde videre med. `Handlens Dag´ har derfor sat en spændende proces i gang, og vi kan bestemt forestille os lignende arrangementer i fremtiden, siger Torben Stevold.

10 BR #7 2021

Mange gode perspektiver Formanden lægger vægt på, at der blev sat vidt forskellige perspektiver på handlens udfordringer. Lige fra problemer med infrastruktur, lokalplaner og biler i byen til serviceniveau, samarbejde mellem handlen og kommunen samt kultur- og uddannelsesinstitutioner.

- Vi har fået mange spændende indgangsvinkler at arbejde videre med, og jeg tør godt sige, at der nu venter os et stort arbejde med at vurdere idéer og indspark med henblik på at realisere dem. En del ting var vi naturligvis opmærksomme på i forvejen, mens andre forslag overraskede, fremhæver Torben Stevold og fastslår: Én ting er sikker: Med `Handlens Dag´ er der blevet sat en spændende proces i gang, og vi kan bestemt forestille os lignende arrangementer i fremtiden.

Vilje til samarbejde City Manager Henrik Reisby fra Roskilde Handel er også tilfreds med afvikling af `Handlens Dag´. Han glæder sig især over, at mange af paneldebatterne handlede om en helhedstanke for handelsbyen og de samarbejdsmuligheder, som handlen har med andre aktører.

- Jeg er utrolig glad for, at vi foruden detailhandlen også havde repræsentanter fra byens kultur- og uddannelsesinstitutioner repræsenteret, der gør den store forskel, hvis vi skal gøre Roskilde til en endnu bedre handelsby.

Især glæder det mig, at det lykkedes at bringe alle disse forskellige aktører sammen under samme tag til en god debat. Det viser, at der er grundlag for, at vi hjælper hinanden med at udvikle

byen med samskabelse, sådan som det allerede er sket på en lang række områder, siger Henrik Reisby.

Jeg er utrolig glad for, at vi foruden detailhandlen også havde repræsentanter fra byens kultur- og uddannelsesinstitutioner repræsenteret, der gør den store forskel, hvis vi skal gøre Roskilde til en endnu bedre handelsby.

Henrik Reisby, City Manager fra Roskilde Handel

Med kåringen som bedste handelsby på Sjælland i 2020 arbejder butikkerne i Roskilde målrettet med at sikre liv og stemning for handelslivet. Men der er altid plads til forbedring, mener formanden, der fortæller, at man fra handlens side er parat til at være løftestang for en fremtidssikring af Roskilde som Sjællands handelscentrum.

Borgmester Tomas Breddam fra Roskilde Kommune deltog i debatten om den attraktive handelsby sammen med akademichef Peter Schwalbe fra Erhvervsakademiet Zealand.

BR #7 2021 11

Der var stor spørgelyst fra publikum, der også kom med nye, relevante perspektiver og idéer for at styrke samarbejdet om at skabe fremtidens atraktive handelsby.

12 BR #7 2021

Samskabelse om fremtidens Roskilde Hvordan spiller vi hinanden gode og skaber stærke kunde- og borgeroplevelser? Og hvad skal der til for at styrke Roskilde som oplevelsesdestination?

Af Catrine Eisenreich

BR #7 2021 13

Vi har allerede nu en utrolig stærk handelsby, som er meget værdifuldt, men vi skal ikke falde i søvn på det. Vi skal have bygget broer og skabt et stærkere samarbejde mellem foreninger, kultur- og uddannelsesinstitutioner, butikker og kommunen.

Der var ingen tvivl om, hvad der skal til for at udvikle Roskilde, så det er en attraktiv handelsby ved Handlens Dag: Mere samskabelse via et tættere samarbejde på tværs af foreninger, kultur- og uddannelsesinstitutioner er nøglen, der skal skabe stærkere oplevelser og styrke Roskilde som handelsby og oplevelsesdestination.

- Vi har allerede nu en utrolig stærk handelsby, som er meget værdifuldt, men vi skal ikke falde i søvn på det.

Vi skal have bygget broer og skabt

Tomas Breddam (S), borgmester i Roskilde Kommune

et stærkere samarbejde mellem foreninger, kultur- og uddannelsesinstitutioner, butikker og kommunen. Vi kan altid optimere enkeltvis, men at udnytte de synergier, som et tæt samarbejde skaber, det er svært, fremhæver borgmester Tomas Breddam fra Roskilde Kommune, der var meget positiv over for Roskilde Handels initiativ.

Publikumschef for en af Roskilde Kommunes største turistattraktioner, Vikingeskibsmuseet, er enig.

- Roskilde er allerede rigtig god, og samarbejdet med flere forskellige oplevelsesaktører er vigtigt, da vi kan gøre noget sammen. Men hvordan bliver vi bedre til at dele kunder mellem os? 62 pct. af vores kunder besøger

14 BR #7 2021

kun vores museum og kommer ikke forbi bymidte. Der er derfor et kæmpe potentiale for at få flere til at besøge bymidten og kommunens mange seværdigheder. Det kræver et tæt og mere organiseret samarbejde mellem de forskellige oplevelsesaktører, siger publikumschef Maiken Maigaard fra Vikingeskibsmuseet, der finder det oplagt at markedsføre Roskilde mere i fællesskab, ligesom man gør det i forbindelse med Tour de Frances ankomst til Roskilde.

Roskilde er allerede rigtig god, og samarbejdet med flere forskellige oplevelsesaktører er vigtigt, da vi kan gøre noget sammen.

Men hvordan bliver vi bedre til at dele kunder mellem os?

Maiken Maigaard, publikumschef fra Vikingeskibsmuseet

Vi skal lære af Tour de France Men hvad skal der til, for at vi kan spille hinanden gode som bopælskommune og oplevelsesdestination? Og hvordan kan kommunen understøtte samarbejdet på tværs af kultur- og handelsliv, så der kommer et tættere samarbejde og en ramme for flere organiserede tilbud og oplevelser, større synlighed samt godt værtsskab og service?

- Roskilde er en unik oplevelsesdestination, men der er potentiale for at styrke sammenhængskraften mellem de forskellige bydele. Vi skal sælge mere end bare transaktioner. Vi skal styrke kendskabet til hinanden og være bedre til at skabe og støtte op om oplevelser i Roskilde og omegn, fortæller direktør Thomas Kær Mahler fra Fjordlandet, der også finder Tour de France samarbejdet som et godt eksempel på stærk koordination og samarbejde om et fælles mål: - Tour de France er et glimrende eksempel på, når samarbejde og samskabelse fungerer. Det er vigtigt, at vi tager den viden og evaluerer på, hvordan det kan bruges fremadrettet til yderligere positionering af Roskilde og Fjordlandet som oplevelsesdestination.

Markedsføring som uddannelsesby Akademichef for Zealand, Peter Schwalbe, ser store muligheder i at markedsføre byen som en uddannelsesby.

- Med indgangen til det 21. århundrede og post corona er vi trådt ind i ny æra. Roskilde er en fantastisk uddannelsesby med masser af studerende, der faktisk har penge. Vi har ikke været gode nok til at fange de unge til at bo her. Men dem skal vi fange. De studerende skal ud i praktik og opleve Roskilde, så de finder kommunens tilbud og arbejdspladser attraktive, siger Peter Schwalbe.

Samtidig mener han, at vi skal være bedre til at binde Roskildes kultur- og oplevelsesdestinationer sammen digitalt.

- Vi har to verdener, den fysiske og digitale, og vi skal også arbejde mere med at styrke den digitale sammenhæng. Coronapandemien har lært os, at vi kan meget digitalt, og en bedre kobling bliver en del af fremtiden, fremhæver akademichef Peter Schwalbe fra Zealand.

Stor brandingværdi Det kan altså få store effekter for Roskilde, hvis kommunen samt foreninger, kultur- og uddannelsesinstitutioner arbejder med at supplere hinanden – og hvis der er større koordination og fælles målsætninger mellem kommunens kultur- og uddannelsesinstitutioner, detailhandlen mv, så det fremgår tydeligt over for omgivelserne, hvad Roskilde vil. Der er gennem årene udviklet et fælles samarbejde mellem kommune og aktørerne. Dette samarbejde skal styrkes og intensiveres for

BR #7 2021 15

Akademichef for Zealand, Peter Schwalbe, ser store muligheder i at markedsføre byen som en uddannelsesby.

Publikumschef Maiken Maigaard fra Vikingeskibsmuseet finder det oplagt at markedsføre Roskilde mere i fællesskab, ligesom man gør det i forbindelse med Tour de Frances ankomst til Roskilde.

at cementere Roskildes position som attraktiv købstad og turistattraktion.

- Vi investerer som kommune gerne i store events som Tour de France, Spejdernes Lejr og vores fælles turismeindsats med Lejre og Frederikssund Kommune, ligesom vi ligger hus til Roskilde Festival. Herved bakker vi op om Roskildes oplevelser, events og muligheder, der har uvurderlig brandingværdi for Roskilde Kommune. Der er derfor ingen tvivl om, at Roskilde Kommune får investeringerne i at styrke Roskilde som handelsby og oplevelsesdestination igen, da vi får flere borgere til samt turister, der bidrager til omsætning i vores butikker og attraktioner, slutter Tomas Breddam.

16 BR #7 2021

Virksomhederne har talt:

Erhvervsvenligheden er god, men dialog og sagsbehandling skal forbedres Sagsbehandling, rammevilkårene og dialogen med forvaltningen og politikere er nogle af de områder, som Erhvervsforum stiller skarpt på i ny undersøgelse af erhvervsklimaet i Roskilde Kommune. Undersøgelsen peger på, erhvervsvenligheden er god, men dialogen og sagsbehandlingerne skal forbedres Af Andreas Barnholdt

En ny undersøgelse fra Roskilde Erhvervsforum er en oplagt mulighed for at få inspiration og viden til, hvordan man helt konkret kan forbedre betjeningen af erhvervslivet.

Undersøgelsen skal ses som led i at imødekomme ambitionen om at højne erhvervsvenligheden og gøre det mere attraktivt at drive forretning i kommunen.

- Roskilde Kommune skal være et godt sted at drive virksomhed. Derfor skal vi fordre et godt samspil mellem kommunen og erhvervslivet, og her kan en detaljeret erhvervsklimaundersøgelse hjælpe kommunen godt på vej, lyder det fra Martin Sattrup Christensen, direktør for Erhvervsforum Roskilde.

Det lokale erhvervsklima er et vigtigt

element i virksomhedernes konkurrenceevne og vækstmuligheder, og netop derfor har man sigtet efter at få så detaljeret og bred undersøgelse som muligt. Undersøgelsen er foretaget af Thulstrup Research og har hele 495 besvarelser fra lokale virksomheder, der giver et repræsentativt billede af det lokale erhvervslivs syn på erhvervsvenligheden.

BR #7 2021 17 Martin Sattrup Christensen, direktør for Erhvervsforum Roskilde.

- Vi har udviklet en bred undersøgelse, som sætter fokus på de områder, der efter vores erfaring har stor betydning for virksomhederne i Roskilde Kommune. Undersøgelsen viser, hvor Roskilde Kommune kan sætte ind i bestræbelserne på at styrke erhvervsvenligheden og således optimere rammerne for yderligere vækst, siger Martin Sattrup Christensen.

Roskilde skal være i den øverste tredjedel i landet Roskilde Kommune vandt i 2020 prisen for Sjællands bedste handelsby, og ambitionerne for den overordnede

erhvervsvenlighed er lige så høje. Det forudsætter en bred indsats for at sikre de bedste mulige rammevilkår.

- De overordnede rammer for at drive virksomhed i Roskilde Kommune skal være blandt de bedste i landet. Derfor handler erhvervsvenlighed om til sta-

dighed at sikre kommunens lokale virksomheder de bedste rammevilkår for vækst og udvikling. Dette skal sikres gennem attraktive erhvervsarealer, en velfungerende infrastruktur, en hurtig, effektiv, enkel kommunal myndighedsbehandling, udfasning af dækningsafgiften samt tæt dialog

18 BR #7 2021 Lars Lindskov (C), formand for Roskildes udvalg for Vækst, Erhverv og Globalisering (UVEG).

og samarbejde mellem kommunen og kommunens virksomheder, fremhæver Lars Lindskov (C), formand for Roskildes udvalg for Vækst, Erhverv og Globalisering (UVEG).

Resultater indgår i dialog med politikerne Erhvervsforum Roskildes formål med erhvervsklimaundersøgelsen er at gennemføre en analyse af erhvervslivets vilkår i Roskilde Kommune.

Resultaterne indgår som et naturligt led i dialogen mellem erhvervslivet og politikerne, som mødes otte gange om året i udvalget for Vækst, Erhverv og Globalisering.

- Jeg ser frem til at blive præsenteret for hele undersøgelsens resultater og drøfte dem med de øvrige politiske partier og de eksterne erhvervsorganisationers repræsentanter i UVEG, således vi kan omsætte en række af resultaterne til politisk handling.

Der er sket rigtige mange gode ting på erhvervsområdet de sidste to byrådsperioder, men alt godt kan blive bedre, og jeg vil kraftigt anbefale det nye byråd at sætte fokus på erhvervslivets rammevilkår, da det er virksomhederne, der skaber den varige beskæftigelse og udgør fundamentet for finansieringen af vores velfærdssamfund, siger Lars Lindskov.

Undersøgelsen peger på to indsatsområder Højeste resultat opnås på området infrastruktur med et resultat på 4,4 på en skala fra 1-7. Herefter kommer erhvervsvenlighed med 4,3 og rammevilkår på 4,2. Anderledes ser det dog ud for henholdsvis sagsbehandlingerne og dialogen, der ligger på henholdsvis 3.5 og 3.6. Undersøgelsen giver dermed anledning til at fokusere på to bestemte indsatsområder: Forvaltningens dialog med virksomheder skal blive bedre, og sagsbehandlingen skal effektiviseres.

- Vi har ventet i spænding på årets undersøgelse, fordi den omfatter et

betydeligt antal virksomheder på tværs af brancher og størrelser. De har haft mulighed for helt konkret at pege på, hvor Roskilde Kommunes service er tilfredsstillende, og hvor der er plads til forbedring. Der er tydeligvis noget at hente i dialogen mellem forvaltningen og virksomhederne samt i den måde, vi sagsbehandler på. Det skal vi naturligvis se nærmere på, fremhæver Lars Lindskov (C).

Erhvervsforum Roskildes undersøgelse udkommer en gang om året, og i år er anden gang, den bliver foretaget.

Mere end 4.000 lokale virksomheder har haft mulighed for at medvirke i undersøgelsen.

S GRATI TIL ND BISTA DSTILSKU GER N ORDNI

GRATIS ENERGITJEK

GRATIS ENERG VEJLEDN I ING

Grøn Puls er tilbud til dig, der som privat boligejer eller virksomhed ønsker at gøre en forskel for klimaet og din økonomi gennem en energirenovering af din bolig eller firmadomicil!

Vore energivejledere foretager en grundig gennemgang af bygningens installationer, isolering og klimaskærm, hvorefter du får en detaljeret rapport med forslag til forbedringer, prisniveau og tilbagebetalingstid for projektet!

Vi står efterfølgende også gerne til rådighed med bistand til at søge tilskudsmidler til energibesparende tiltag fra Bygningspuljen og Erhvervspuljen, hvor der er mange penge at hente for både private og virksomheder.

Du kan fx søge tilskud til:

BYGNINGSPULJEN (private, firmaer)

ERHVERVSPULJEN (firmaer)

• Udvendig isolering af massiv ydervæg

• Udskiftning af kedel med varmepumpe

• Udvendig isolering af let ydervæg

• Udskiftning af belysning med LED

• Efterisolering af fladt tag, uudnyttet tagrum

• Etablering af varmegenvinding

• Efterisolering af terrændæk, sokkel

• Energioptimering af procesanlæg

• Udskiftning af facadevindue eller yderdør

• Projekter der konverterer fra fossil energi

• Udskiftning af ovenlysvindue

• Ekstern rådgivning, projektudvikling

• Montering af forsatsvindue

• Entreprenørydelser og installation

• Konvertering til luft-til-væske varmepumpe

• Anskaffelse af nødvendige anlægskomponenter

• Konvertering til vandbårent rumvarmeanlæg

• Miljøgodkendelse

• Mekanisk ventilation med varmegenindviding

• Revision af regnskab, hvis krævet af energistyrelsen

• Varmegenvinding ved udsugning via varmepumpe

• Kvalitetssikring af projektet

Du kan læse mere om tilskudsordningerne på grønpuls.dk ellers kontakt os på info@erhvervsforum.biz eller tlf. 7020 7680.

Grøn Puls drives i partnerskab mellem Roskilde Kommune, FORS, Boligselskabet Sjælland og Erhvervsforum Roskilde.

20 BR #7 2021

Alletiders handelsby – nu og i fremtiden Roskilde er en fantastisk handelsby. Men intet er så fantastisk, at der ikke er plads til forbedringer. Det gav en række eksperter deres bud på til Handlens Dag - men hvad mener borgerne?

Af Trine Schwartz Bokkenheuser

BR #7 2021 21

95%

SYNES GODT/ MEGET GODT OM ATMOSFÆREN I BYMIDTEN

STØRRE UDVALG AF SPECIALFORRETNINGER

sammen med et større udbud af specialforretninger. Den yngre del af de adspurgte efterspørger dertil større kædeforretninger såsom Footlocker og McDonalds i bymidten.

Roskilde Handel har forud for ”Handlens Dag” udarbejdet en spørgeundersøgelse, og spørger man det vigtigste panel, nemlig borgerne selv, så er service, udbuddet af forretninger og ikke mindst atmosfæren i byen helt i top.

- Personalet i forretningerne har knækket koden, man bliver ikke overfuset, lige så snart man bare snitter dørhåndtaget, men de ved til gengæld lige, hvornår de skal række ud og tilbyde deres assistance. De observerer og lytter til kunden, hvortil man ikke føler sig som et nummer i køen – det er det vigtigste, udtaler en respondent i undersøgelsen.

STØRRE MULIGHED FOR PARKERING I BYMIDTEN

En sund tanke og værdi, der er meget værd i en hver forretning og virksomhed, er, at der altid er plads til forbedring. Hertil svarer respondenterne, at udbuddet af flere parkeringsmuligheder i bymidten, ville være påskønnet

87%

SYNTES AT SERVICEN I BYMIDTEN ER GOD/MEGET GOD

Svarene er i tråd med politikernes forestillinger om, hvad der er vigtigt for udviklingen af bymidten og muligheden for at styrke Roskilde som oplevelsesdestination.

66%

SYNES GODT/ MEGET GODT OM UDBUDDET AF FORRETNINGER

Længere åbningstider Fælles for respondentsvarene er også ønsket om længere åbningstider ved større begivenheder og helligdage. Og selvom atmosfæren også er i top, så kan der ikke komme nok liv i byen – flere arrangementer og events i byen må Roskildes erhvervsdrivende gerne ligger hovederne i blød for at kreere.

Både inden for sport, kultur og børn – siger altså respondenterne.

LÆNGERE ÅBNINGSTIDER

FLERE EVENTS OG ARRANGEMENTER

Formanden for Roskilde Handel, Torben Stevold, glæder sig over responsen fra borgerne og vil sammen med alle de nye perspektiver tage svarene fra borgerne med i det kommende arbejde om videreudvikling af handlen og livet i bymidten.

22 BR #7 2021

Fysiske butikker, god service og biler i byen er nøglen til fremtidens handelsby Skal Roskilde nå at være med i front som handelsby, skal alle lokale aktører gå sammen om at skabe de optimale betingelser. En styrket bymidte med plads til dagligvareforretninger, biler og lokale butikker med ekstraordinær god service er ifølge eksperter i detailhandel vejen frem Af Sandra Nielsen

Nethandel overtager handlen fra de fysiske butikker. Det har i mange år været forudsigelsen for fremtidens detailhandel. Men ifølge eksperter i detailhandel er det dog ingenlunde tilfældet.

Spørger man ekspert i detailhandel, Bruno Christensen, ligger fremtidens handel nemlig i fysiske butikker placeret lokalt i handelsbyernes bymidte.

- Innovative detaillister forandrer verden en lille smule hver dag. Fremtiden er ikke nemlig noget, der ligger derude – vi lever i fremtiden lige nu, og vi oplever i øjeblikket en ekstrem udvikling på detailhandlen. Virkeligheden i detailhandlen er, at varehusene flytter ind i byerne. Byen genvinder sin position overalt i verden.

Selv en stor koncern som IKEA har åbnet varehus inde midt i Wien by, og

de kommer også på Dybbølsbro inde i København. Det er derfor bymidten, det drejer sig om i fremtidens detailhandel, siger Bruno Christensen.

Ifølge Bruno Christensen er detailhandlen i på vej i to ekstreme retninger, og det er derfor detailhandlens opgave at beslutte sig i hvilken retning, de vil gå.

BR #7 2021 23

- Vi ser de to modpoler med digitaliseret selvbetjening i den ene ende og den personlige wow-oplevelse, hvor det er mennesker i butikkerne – kompetente mennesker, som ved, hvad det drejer sig om og ved, hvilke produkter man har med at gøre i den anden. Inde i midten af denne skala ligger der en stor grødet masse af forretninger, der ikke rigtig har taget stilling, om de er det ene eller det andet. Og de skal til at vågne op og tage stilling til, hvilken retning de vil gå i, fastslår han.

Ekstraordinær service og bilen lige uden for døren At fremtidens detailhandel kommer til at lægge i fysiske butikker i stedet for på nettet, er der ifølge Bruno Christensen ingen tvivl om. Ifølge ham blev andelen af nethandel hurtigt unaturlig høj, da coronakrisen gjorde sit indtog i landet, men niveauet er allerede på vej nej igen.

- Når vi kigger på nethandlen, som den er nu, er den jo unaturligt stor på grund af corona. Nethandlen har en alt for høj andel i forhold til, hvad der svarer til virkeligheden. Corona gav nethandel et boost, men stille og roligt ser vi nu, at det er ved at vende tilbage. Nethandel og corona har overrasket de fysiske butikker på den måde, at de ikke har været forberedte på, at i hvor høj grad personlig kontakt og service betyder, siger han.

Derfor mener Bruno Christensen også, at detailhandlen i Roskilde bør satse på de fysiske butikker og den gode service.

Innovative detaillister forandrer verden en lille smule hver dag. Fremtiden er ikke nemlig noget, der ligger derude – vi lever i fremtiden lige nu, og vi oplever i øjeblikket en ekstrem udvikling på detailhandlen.

Bruno Christensen, ekspert i detailhandel

- Hvis vi kigger på, hvad der rører sig lige nu ude i detailhandlen og forsøger at læse noget om fremtiden, så er fremtidens detailhandel fysisk. Alle vil søge ind til bymidten, og derfor er det bymidten, man skal have fokus på og udvikle. Derudover vil fokus være på personligt salg - det betyder service i verdensklasse, der er udført af mennesker og ikke algoritmer – og det skal være lokalt og decentraliseret.

Naturligvis vil genbrug selvfølgelig også være en væsentlig del af alt, vi beskæftiger os med frem for tidligere tiders smid-væk-kultur, fortæller han.

Ekspert i detailhandel, Bruno Christensen, mener, at detailhandlen i Roskilde bør satse på de fysiske butikker og den gode service. - Hvis vi kigger på, hvad der rører sig lige nu ude i detailhandlen og forsøger at læse noget om fremtiden, så er fremtidens detailhandel fysisk. Alle vil søge ind til bymidten, og derfor er det bymidten, man skal have fokus på og udvikle, siger han.

24 BR #7 2021

Og så skal man væk fra tankegangen om, at bilerne skal ud af byen. Med fremgangen i elbiler har vi ifølge Bruno Christensen ikke længere den udfordring, at bilerne skaber forurening.

Derfor er der intet længere til hinder for, at bilerne ikke kan få lov til at komme helt ind til bymidten – de sikrer nemlig livsnødvendig trafik.

- Bymidten er byens puls, og derfor skal bilerne tilbage ind i byen. Roskilde er på top fem over byer, der er mest besværlige at komme i nærheden af i bil, så det skal der rettes op på. Derudover skal dagligvarebutikkerne skal ind i bymidten. De er nemlig garanti for trafik, og specialbutikkerne har behov for trafik, siger Bruno Christensen.

De mange gode råd kom frem på Handelens Dag i debatten om Fremtidens Handelsby, som Karsten Lorentzen var moderator på..

Kig på konkurrenterne Skal man som lokal forretning finde genvejen til at komme forrest, skal man ikke kigge længere end til sine konkurrenter. Kunderne er, ifølge Bruno Christensen, nemlig helt ligegyldige i den sammenhæng.

- Hvis dine konkurrenter bliver dygtigere, og du ikke gør det, så ender du med at blive dårligere. Kunderne er et spejl af fortiden, mens konkurrenterne er en guide til fremtiden. Kunderne gør, hvad de får besked på. Jeg har været med i dansk detailhandel i mange år – der var ikke nogen forbrugere, der bad om at få selvbetjening, supermarkeder, lavprisvarehuse eller discountbutikker. Eller at supermarkederne skal have egne mærker.

Der er ingen, der har bedt om noget som helst, men de tager det til sig, når det er der, og finder ud af om det kan hjælpe dem. Fremtiden kommer derfor ikke fra kunderne, men konkurrenterne, forklarer han og tilføjer: - Derfor skal alle aktører i lokalområdet – detailhandlen som politikerne til at kigge udenfor bygrænsen. Alle skal samarbejde, gå sammen – og tage ejerskab. Mit budskab til detaillisterne er, at de skal fokusere 100 procent på den fysiske butik og konkurrenterne og passionerede sælgere.

Mit budskab til politikerne er, at de skal fokusere 100 procent på bymidten og giv plads til biler og dagligvarebutikker.

Mulighederne er uendelige, hvis man vil det, men det kræver nogle ildsjæle, for der skal skabes ejerskab hos en lang række aktører. Og så er politikerne nødt til at befordre den gode udvikling, men ikke andet – for det er detailhandlen selv, der selv skal skabe den.

BR #7 2021 25

At nethandel overtager handlen fra de fysiske butikker, har i mange år været forudsigelsen for fremtidens detailhandel. Men ifølge de to eksperter i detailhandel, Bruno Christensen og Stine Grubbe er det dog ingenlunde tilfældet. Det fortalte de om til en debat på Handlens Dag.

I detailhandlen læner man sig alt for meget op af, hvad er det eneste saliggørende – i stedet for at inddrage nogle erfaringer fra andre. Hvordan er det gået denne by, efter de har gjort det her?

Stine Grubbe, ekspert i detailhandel

Lær af andre handelsbyer Konkurrenterne kan altså lære detailforhandlere, hvordan fremtidens handel ser ud, men selvom det er konkurrenternes nuværende strategi, der kan give en et forspring, kan det ifølge ekspert i detailhandel Stine Grubbe,

også betale sig at kigge på andres byers erfaringer.

- I detailhandlen læner man sig alt for meget op af, hvad er det eneste saliggørende – i stedet for at inddrage nogle erfaringer fra andre. Hvordan er det gået denne by, efter de har gjort det her? Det ville være et godt sted at starte. Enormt meget i detailhandlen bliver baseret på ”jeg synes” eller ”jeg tror”. I stedet for ”hvad ved vi”, hvilke erfaringer kan vi trække ud. Indtil vi begynder at gøre det, bliver vi ved at læne os op ad noget smart, som nogen er dygtige til at sælge os. Det har der været sindssygt meget af i detailbranchen i de sidste 20 år. I mine øjne læner vi os for meget op af udokumenterede meninger, men også af interessenter, der gerne vil sælge os deres løsning, siger hun.

Hendes råd til Roskildes detailhandel er derfor, at man dels kigger på andre

byers erfaringer, men også dels også at man dyrker det fælles ansvar for styrke detailhandlen.

- Naturligvis er logistik vigtigt, og jeg tror ligesom Bruno Christensen, at bilerne skal tilbage i byen for at skabe trafikken, men det kræver også et stærkt sammenhold mellem butikkerne og et stærkt engagement fra butikkernes side i lokallivet – de lokale butikker skal kunne noget andet. Loyalitetsfølelsen kommer nemlig ikke ved, at vi underholder kunderne, den kommer ved, at vi engagerer os i kunderne, og at vi som forretningsdrivende bakker hinanden op, slutter hun.

26 BR #7 2021

Gang i Roskilde Roskilde byder på flere interessante byudviklingsprojekter – fra Sankt Hans i vest til nyt erhvervsområde i øst med Københavnsvej midt i mellem Af Karsten Lorentzen

At Roskilde står stille, vil være synd at sige. I øjeblikket arbejder Roskilde Kommune og udviklere med flere byudviklingsprojekter, som anbringer Roskilde centralt på landkortet og medvirker til at gøre kommunen attraktiv for såvel nye tilflyttere som erhvervsvirksomheder.

Et passende sted at begynde er det gamle psykiatriske hospital Sankt Hans. I midten af det 19. århundrede

var hospitalet baseret på den nyeste viden om psykiske sygdomme, og selv om man var lysår fra at kunne medicinere som i dag, havde datidens videnskab alligevel en idé om, at smuk natur og fjordudsigt ville have en terapeutisk virkning.

Københavns Kommune anlagde derfor det store hospitalskompleks i et kuperet landskab ud til Roskilde Fjord, mens lignende institutioner blev

opført nogenlunde samtidig i Middelfart og Risskov ved Aarhus. Men æraen sluttede stort set i 1980’erne med indførelse af distriktspsykiatrien, og i dag står de smukke gamle bygninger tilbage, mens de tilbageblevne dele af psykiatrien er rykket ind i nye faciliteter.

Bolig og erhverv Roskilde Kommune har erhvervet grunden ved Sankt Hans Vest og planlægger nu et nyt spændende område

BR #7 2021 27

Der er udarbejdet en helhedsplan, som er drøftet politisk ad flere omgange. Den er bygget op omkring en overordnet vision og så nogle nedslagspunkter. Den overordnede vision går ud på at gøre Sankt Hans til Roskildes rekreative baghave, men også at bygge videre på fortællingen om Danmarks ældste psykiatriske hospital, den smukke placering ved fjorden og bygningerne, der er tegnet af samme arkitekter, som Thorvaldsens Museum i København.

Mads Bundgaard, projektleder i Roskilde Kommune.

en overordnet vision og så nogle nedslagspunkter. Den overordnede vision går ud på at gøre Sankt Hans til Roskildes rekreative baghave, men også at bygge videre på fortællingen om Danmarks ældste psykiatriske hospital, den smukke placering ved fjorden og bygningerne, der er tegnet af samme arkitekter, som Thorvaldsens Museum i København, forklarer Mads Bundgaard fra Roskilde Kommunes planafdeling.

Foto: Roskilde Kommune

med boliger på området, der skal udvikles i flere etaper efter en helhedsplan, der politisk blev vedtaget af Roskilde Byråd i januar i år, efter at Region Hovedstaden har besluttet at rykke sine aktiviteter over i Sankt Hans Øst. Officielt overtager Roskilde Kommune grunden den 1. april 2022.

- Der er udarbejdet en helhedsplan, som er drøftet politisk ad flere omgange. Den er bygget op omkring

Han fortæller desuden, at byen med Sankt Hans ikke blot får et boligområde, men at der også kommer til at ligge erhverv og udadvendte funktioner i bred forstand. Det kan eksempelvis være oplevelsesorienterede erhverv, som er med til at gøre området attraktivt og tiltrækker folk udefra. Men meget er stadig i undersøgelsesfasen. F.eks. hvordan man ønsker at anvende det centralt beliggende Kurhus, som blandt andet har huset et asylcenter.

- Det skal naturligvis undersøges, hvad markedspotentialet er for forskellige

ting, og ofte ender den slags som et helt puslespil. Først skal processen sættes i gang, og langt de fleste bygninger skal bevares om omdannes til boliger og erhverv. Udgangspunktet er de eksisterende og bevaringsværdige bygninger, som får nye funktioner.

Selve Kurhuset er fredet, og de øvrige bygninger har en høj bevaringsværdi, så der kan ikke ændres særligt meget.

En lokalplan, som vi arbejder med i øjeblikket skal udstikke rammerne for de ændringer, der må finde sted, forklarer Mads Bundgaard.

Kendt fra TV-serier og drama

Selve udviklingsprincippet er ”bevar og transformer et bygningsanlæg”, og det handler om, at ændringer sker i respekt for stedets historie og kultur, og at ånden og byggestilen bliver bevaret, hvilket indebærer ret stramme lokalplaner i forhold til, hvad der kan ændres. Området er i øvrigt så autentisk, at blandt andet TV-serien ”Sygeplejeskolen” bruger området til optagelser.

28 BR #7 2021

500.000 kvadratmeter – så stort bliver det nye erhvervsområde, når Nymølles grusgravning er stoppet i løbet af få år.

og nævner den gamle Elgiganten som eksempel på en bygning, man gerne skulle have noget ordentligt indhold i, siger Jens Thornsen.

Men hvornår vil det nye område så have taget form?

- Det kan tage mellem ti og tyve år, før området er færdigudviklet, ikke mindst fordi bygninger sættes i udbud i forskellige portioner, og det hele bliver sokkeludstykninger med forskellige udbud og udviklere, der køber og omdanner dem, siger Mads Bundgaard.

Han understreger, at de bevaringsværdige og fredede dele fortsat vil være der. Det gælder eksempelvis den gamle hospitalskirkegård, naturområderne og den populære Sankt Hans Have med gartneri og café. Det samme gælder formidlingen af områdets historie på et museum.

Københavnsvej i ny udgave Men også byens indfaldsveje bliver

udviklet og forskønnet. Der er således planer for både Ringstedvej og Københavnsvej. Navnlig Københavnsvej, der er byens største indfaldsvej, har budt på et noget kaotisk indtryk, og det siges endda, at Dronningen bliver kørt ind til centrum af Frederiksborgvej, fordi Københavnsvej ikke er passende.

Men det skal det være slut med ifølge Roskilde Kommunes erhvervschef Jens Thornsen, som viser en planche med den fremtidige udgave af Københavnsvej.

- Projektet med udvikling af Københavnsvej går helt ud til kommunegrænsen og bliver taget i forskellige etaper. Jo tættere på byen, man kommer, jo mere skal rammerne og æstetikken være på plads, så det bliver rigtig flot, siger Jens Thornsen

Han peger på, at Roskilde Kommune i øjeblikket befinder sig i en privilegeret position, fordi man ikke behøver at sige ja til et hvilket som helst projekt, men kan få lov til at vælge til gavn for helheden.

- Man kan hurtigt hoppe i en fælde, hvor man bare siger ja til den først og bedste, men den situation er vi heldigvis ikke i. Rigtig mange vil gerne udvikle noget, så for os består opgaven i at få valgt det rigtige, siger Jens Thornsen.

Naturskønt erhvervsområdet på Store Hede Bevæger man sig ud ad Københavnsvej, passerer motorvejen og svinger til højre ad Store Hedevej for at fortsætte ligeud, kommer man til det næste store udviklingsprojekt i Roskilde Kommune: En kæmpe erhvervsgrund i en tidligere grusgrav.

- Det kommer på det helt rigtige tidspunkt, for vi har stort set ikke mere

BR #7 2021 29

Man kan hurtigt hoppe i en fælde, hvor man bare siger ja til den først og bedste, men den situation er vi heldigvis ikke i. Rigtig mange vil gerne udvikle noget, så for os består opgaven i at få valgt det rigtige.

Jens Thornsen, Roskilde Kommunes erhvervschef

jord tilbage til den type virksomheder, som vi gerne ser på dette område.

Vi har masser af jord til kontorvirksomheder, men alt, hvad der hedder værksteder, logistik, handel, industri og lager har vi ikke noget areal tilbage til, hvilket er en skam, fordi rigtig mange er interesserede i at slå sig ned i Roskilde lige nu, og faktisk er der ikke mange ledige arealer tilbage på vejen ind mod København, siger Jens Thornsen.

Han forklarer, at området er unikt, fordi det ikke bare ligger på en flad mark, men har grusgravens karakteristiske topografi med en sænkning, der giver det kommende erhvervsområde en helt speciel karakter.

- Her kører man ned og kan lave noget virkelig lækkert og unikt. Det bliver noget helt anderledes, sammenlignet med andre erhvervsområder. I princippet kan man forestille sig, at virksomhederne ligger på plateauer eller terrasser, siger erhvervschefen.

Tidshorisonten for det nye område er først og fremmest en lokalplan, der bliver færdig i 2022, og herefter vil Nymølle A/S, som ejer grunden, formentligt kunne gå i gang med salg af de første grunde i 2023.

- Området er attraktivt, og det vil kunne rumme en masse virksomheder og arbejdspladser, og det bliver ikke virksomheder, der lugter eller støjer.

Forhåbentligt vil vi få et område med en masse spændende virksomheder og arbejdspladser. Vi mangler pladsen, og den får vi heldigvis snart, siger Jens Thornsen, som tilføjer, at områdets naturrigdom med grønne kiler også vil tiltrække virksomheder med grønne profiler.

Sankt Hans-området byder også på naturoplevelser i et storslået landskab ved Roskilde Fjord. Det ændrer det kommende byudviklingsprojekt ikke ved.

Foto: Roskilde Kommune

30 BR #7 2021

Det er i samarbejde, man for alvor kan rykke et område eller sætte en ny markant dagsorden. For sammen er vi stærkere! Sådan lyder det fra Erhvervsforums direktør Martin Sattrup Christensen, der med en velbesøgt 40-års jubilæumsfest for foreningen og en genvunden partnerskabsaftale med Roskilde Kommune kan se tilbage på et 2020 både i coronaens og erhvervslivets tegn.

Sammen er vi stærkere Det er i samarbejde, man for alvor kan rykke et område eller sætte en ny markant dagsorden.

For sammen er vi stærkere! Sådan lyder det fra Erhvervsforums direktør Martin Sattrup Christensen, der med en velbesøgt 40-års jubilæumsfest for foreningen og en genvunden partnerskabsaftale med Roskilde Kommune kan se tilbage på et 2021 både i coronaens og erhvervslivets tegn Af Catrine Eisenreich

BR #7 2021 31

Igennem mere end fire årtier har Erhvervsforum Roskilde arbejdet med erhvervsrådgivning og iværksætteri.

Foreningen blev etableret i 1981, hvor der blev dannet en fælles forening for virksomheder i stil med den, som Roskilde Handel havde udgjort i årtier for detailhandelen.

Og selvom de fire årtier både har haft betydning for foreningens medlemskreds og opgaver, er filosofien stadig den samme: Nemlig at alliancer og partnerskaber er afgørende, hvis man vil vokse.

- Strategiske partnerskaber er afgørende og vejen frem for erhvervslivet, både for den enkelte virksomhed, der

Direktør Martin Sattrup Christensen fra Erhvervsforum fremhæver partnerskaber som vejen frem for innovation og vækst, og han er bl.a. drivkraften bag samarbejdet med PR Konsortiet for at genetablere udgivelsen af Business Roskilde.

Hvis vi skal sikre, Roskilde er en attraktiv kommune for erhvervsdrivende, er det vigtigt, at der er en god dialog mellem kommunen og erhvervslivet om, hvordan vi i fællesskab kan styrke erhvervslivet og få flere virksomheder til at etablere sig og vokse.

Martin Sattrup Christensen, direktør for Erhvervsforum

via alliancer kan skabe en bedre forretnings på den lange bane – og for kommunen som kan skabe et stærkere erhvervsklima og iværksætterkultur, hvis de arbejder tæt sammen og indgår partnerskaber på tværs af foreninger, kultur og uddannelsesinstitutioner, fremhæver Martin Sattrup Christensen, direktør for Erhvervsforum, og fortsætter: - Hvis vi skal sikre, Roskilde er en attraktiv kommune for erhvervsdri-

32 BR #7 2021

Martin Sattrup var bl.a. med i panelet, da Roskilde Handel i september drøftede mulighederne i partnerskaber ved Handlens Dag i Den gamle Byrådssal.

vende, er det vigtigt, at der er en god dialog mellem kommunen og erhvervslivet om, hvordan vi i fællesskab kan styrke erhvervslivet og få flere virksomheder til at etablere sig og vokse.

Forlænget aftale med Roskilde Kommune Erhvervsforum har i dag godt 600 virksomheder i Roskilde som medlemmer og er en af Hovedstadsområdets absolut stærkeste erhvervsorganisationer. I tæt samarbejde med Roskilde Kommune har foreningen leveret erhvervsservice og iværksætterådgivning til kommunens iværksættere siden 2013. Et samarbejde, der efter en udbudsrunde netop er blevet forlænget for en ny 4-års periode.

- Roskilde skal være en attraktiv kommune at drive virksomhed i. Det er virksomhederne, der skaber det økonomiske fundament for vores velfærdssamfund. Derfor er det vigtigt, at vi gør det nemt for virksomheder at få adgang til gode placeringer og relevant arbejdskraft, at få gode råd og nyttig vejledning i hverdagen samt at iværksættere kan få adgang til rådgivning og netværk, der gør dem i stand til at få fodfæste på markedet. Den erfaring og viden besidder Erhvervsforum Roskilde, og jeg ser frem til at fortsætte det gode samarbejde, siger det konservative byrådsmedlem Lars Lindskov, der har været formand for Udvalget for Vækst Erhverv og Globalisering siden 2015, og som i øvrigt var en af arkitekterne bag den nuværende partnerskabsmodel.

BR #7 2021 33

Vi har derfor behov for en dygtig og kompetent samarbejdspartner, der kan varetage erhvervsservicen, så vi bevarer momentum og fortsætter den gode udvikling.

Tomas Breddam (S), borgmester i Roskilde

Roskilde Kommunes mange tilbud Også borgmester Tomas Breddam er tilfreds med forlængelsen af aftalen med Erhvervsforum. Ikke mindst er han glad for, at mange virksomheder er klar for at rykke til Roskilde, fordi de her har mulighed for at få velkvalificeret arbejdskraft.

- Roskilde Kommune er attraktiv som aldrig før, og inden længe rundt vi 90.000 indbyggere. Mangfoldige boligområder, fantastisk natur, mange kulturattraktioner, et overflødighedshorn af undervisningsinstitutioner, et vidt forgrenet idræts- og fritidsliv, stabil og veluddannet arbejdskraft samt en god infrastruktur, der binder os sammen med både hovedstaden og resten af landet, er blot nogle af elementerne i Roskildes tiltrækningskraft for både virksomheder og borgere. Vi har derfor behov for en dygtig og kompetent samarbejdspartner, der kan varetage erhvervsservicen, så vi bevarer momentum og fortsætter den gode udvikling, siger borgmester Tomas Breddam (S).

Det var et enigt udvalg, som på baggrund af en ekstern konsulentvurdering af de indkomne tilbud anbefalede byrådet at fortsætte samarbejdet med Erhvervsforum i perioden 2022-2025.

Samtidig med starten på den nye partnerskabsaftale begynder også en ny byrådsperiode efter valget den 16. november 2021.

Roskilde skal være en attraktiv kommune at drive virksomhed i. Derfor er det vigtigt, at vi gør det nemt for virksomheder og iværksættere at få rådgivning og netværk, ligesom vi skal have en stærk iværksætterkultur, som giver inspiration, værktøjer, overblik og råd om iværksætteri. Jeg er derfor glad for, at vi kan fortsætte det gode samarbejde, der skal sikre hjælp til iværksættere og mindre virksomheder, som vi har med Erhvervsforum, siger formand for Udvalget for Vækst Erhverv og Globalisering, Lars Lindskov.

34 BR #6 2021

Det Roskilde baserede firma Decorativa har specialiseret sig i renovering og vandtætning af parkeringshuse og i udlægning af industrigulve. Firmaet arbejder indenfor flere områder, nemlig vandtætning, betonrenovering altanrenovering, flade tage og specielt totalrenovering af p-dæk, utætte baggårde mm. Virksomheden blev stiftet i 2002 og har siden renoveret og udført belægninger i mere end 100 parkeringshuse med over 300.000 m2 overflader.

Decorativa har desuden som det eneste firma et helt unikt samarbejde med deres leverandør, hvoraf de også er det eneste firma i Norden, som er certificeret med netop deres produkt.

Det betyder, at Decorativa oftest er dem der står med løsningen, når andre firmaer må give op.

Kvalitet og ingen kompromis

DECORATIVA:

Roskildefirma er specialist i umulige renoveringsopgaver i parkeringshuse ADVERTORIAL

Decorativa går op i kvalitet og design og de går ikke på kompromis. Derfor står de også hovedsagelig selv for projekteringen og udførelsen af arbejdet, så de sikrer at kunne leve op til deres grundige og kvalitetsbevidste ry. Virksomhedens stærke referencer tæller bl.a. parkeringsdæk på VM Bjerget på 17.000 på m2, Kornerupsgård i Bredgade og Skoda i Roskilde.

I øjeblikket arbejder Decorativa b.la. på to store projekter/p-dæk – dels Waves i Hundige og dels i Ballerupcentret. Ved begge centres parkeringshuse har vand gjort stor skade, og der har derfor været brug for en løsning der kunne udbedre skaden.

BR #6 2021 35

Den løsning har Decorativa, og med deres rådgivning er det lykkes at formulere projektbeskrivelser, som er skræddersyet til netop de to centres problematikker

Ét skridt foran Decorativa har gennem de seneste 12 år arbejdet meget fokuseret på renoveringen af parkeringshuse, og de har dermed opbygget stor erfaring, som de nu udnytter til rådgivning. Det gælder både belægning og behandling af ikke kun gulve, men også lofter, vægge, farvevalg, lysdesign, skiltning m.m.

- Vores force er at finde netop det svage punkt(-er) i en bygning eller et helt p-dæk, og derefter sammensætte et projekt til løsning af problemerne.

En fordel er at vi i højere grad kommer tidligere ind i en byggeproces, så vores viden kan udnyttes til at lave de optimale løsninger fra start af, fortæller Direktør og projektchef hos Decorativa Bent Jerslund.

Til en af deres kunder, et Jeudan projekt for Berlingske Hus, foreslog Decorativa eksempelvis at male loftet sort og gulvet mere blankt, så lyset kunne spejle sig i det, og dermed gøre installationerne i loftet mindre synlige.

Kunden var dog skeptisk, men efter at Decorativa tilbød at lave en prøve var tilfredsheden stor.

Vores force er at finde netop det svage punkt(-er) i en bygning eller et helt p-dæk, og derefter sammensætte et projekt til løsning af problemerne. En fordel er at vi i højere grad kommer tidligere ind i en byggeproces, så vores viden kan udnyttes til at lave de optimale løsninger fra start af.

Bent Jerslund, direktør og projektchef hos Decorativa

Det er derfor også tydeligt at Decorativas kompetenceområde spænder bredt fra både altanrenovering, betonrenovering og industrigulve, og det må derfor siges at Decorativa er totalløsningernes entreprenør, når det gælder renovering, vandtætning, design, indretning af p-dæk/hus og øvrige vandtætningsopgaver. Dog er alle opgaver og kunder unikke. Derfor skræddersyer Decorativa individuelle løsningsforslag, laver prøver, og tager højde for det økonomiske, så der eksempelvis

kun kortvarigt skal lukkes ned for et p-hus. Hurtig ind, hurtig ud.

Decorativas kunder får derfor ikke bare kompetente specialister, der kan løse selv de mest umulige opgaver.

De får også et skræddersyet forløb og vedligeholdelsesplan med op til 10 års garanti. Ret usædvanligt på opgaver hvor andre kun giver 5 års garanti.

ADVERTORIAL

36 BR #7 2021

Business House i Roskilde:

Enere i fællesskab

Grundlæggeren af Business House på Jernbanegade i Roskilde, Johnny Schäffer, fejrer 25 års jubilæum – og ideen om at få de selvstændige væk fra køkkenbordet derhjemme og ind i et fællesskab, har været en succes, som er gentaget af mange siden. Men Business House var først i Roskilde Af Karsten Lorentzen

BR #7 2021 37

”Man er stærkere i fællesskab”.

Sådan lyder devisen fra manden bag Business House i Roskilde, Johnny Schäffer.

- Der er sket et stort skred i forhold til det med at være selvstændig, hvor man måske tidligere sad hjemme i soveværelset eller ved køkkenbordet, og så til at man i dag går ud og er del af et fællesskab, siger Johnny Schäffer og skænker Business Roskildes udsendte en kop fristbrygget kaffe.

Han forklarer, at hele ideen bag Business House er, at man kan drage nytte af hinandens forskelligheder. Her kan journalisten sparre med grafikeren.

Eller grafikeren med fotografen. Og der er fælles faciliteter til rådighed.

Det hele endda til en pris fra ca. 1000 kroner om måneden og opefter – alt efter, om man ønsker en arbejdsplads i storrum eller eget kontor.

- Fælles for mange selvstændige er, at de kan være ret ensomme. De har behov for at møde andre mennesker med ideer og faglighed. Alle her har det til fælles, at de er selvstændige og har måttet kæmpe en gang i mellem, og alle sidder med alle kasketter på

Fælles for mange selvstændige er, at de kan være ret ensomme. De har behov for at møde andre mennesker med ideer og faglighed. Alle her har det til fælles, at de er selvstændige og har måttet kæmpe en gang i mellem, og alle sidder med alle kasketter på selv, og så er det rart at kunne sparre med andre i samme situation.

Johnny Schäffer, grundlæggeren af Business House i Roskilde

selv, og så er det rart at kunne sparre med andre i samme situation, siger Johnny Schäffer.

Fælles arrangementer og netværk Han har omkring 50 fastboende selvstændige i Business House – og nogenlunde det samme antal løst tilknyttede, som en gang i mellem benytter sig af huset mødefaciliteter.

Dermed er man samlet set omkring 100, som har tætte relationer til huset. De fleste som selvstændige – andre som led i større virksomheder, der har valgt at bruge Business House som filialkontor.

Johnny Schäffer oplever mange modne iværksættere, som måske hidtil har haft et fast job i en stor virksomhed, men som får lyst til starte deres eget.

- Det kan være erfarne folk med en masse faglig viden i bagagen, som ønsker at starte for sig selv indenfor deres fagområde. De vil typisk opsøge et sted som vores, fordi vi kan hjælpe med viden og fællesskab, siger Johnny

38 BR #7 2021

Schäffer, som tilføjer, at han forsøger at sende de helt grønne og uerfarne ud til Vækstfabrikken i Musicon, fordi der her et offentligt system til at hjælpe dem.

Men hvis man har erfaring med i bagagen, er Business House det helt rigtige sted, fordi de sædvanligvis ved, hvad de arbejder med her, og hvor alle kan byde ind med noget erfaring på den ene eller anden måde. Der findes fællesarealer i huset, men Johnny Schäffer gør også meget ud af fælles arrangementer: - Jeg gør meget ud af at afholde forskellige arrangementer, hvor folk trefire gange om måneden har mulighed for at komme og deltage, og det handler også om, at folk lærer hinanden at kende og får en forudsætning for at netværke med hinanden, siger Johnny Schäffer.

Klubhus for erhvervslivet Men Business House er ikke som sådan en ”vækstfabrik” eller et sted, de selvstændige bare skal ”igennem” for at komme videre. Succeskriteriet er, at husets kunder har det godt med at være der – og at de gerne er der længe; nemlig de, der har valgt et liv som selvstændige.

- Jeg har en, der har boet her i huset i 20 år, og det synes jeg, er en succes.

Hun har haft samme kontor, og jeg synes, det er fantastisk, at hun hare formået at drive en god virksomhed i så mange år. Vækstkometer er bedre i de miljøer, der er beregnet til dem. Der er andre, der er bedre til dem, siger Johnny Schäffer.

For ham drejer det sig om at skave rammerne for nærvær og tryghed

for husets brugere. Businnes House handler om stabilitet, faglig sparring og netværk. For grundlæggeren handler det også om en helt ny form for fællesskab – en slags fællesskab for selvstændige.

- For mange mennesker er det at være selvstændig vigtigere end et vellønnet fast job. De kan sagtens køre i en gammel bil og ikke gå op i materielle værdier, og i nogle sektorer bliver fremtidens arbejdsmarked nok også mere præget af freelance. Det vigtige er friheden. Men tidligere måtte man sidde hjemme. Nu er der mulighed for at være med i et fællesskab, siger Johnny Schäffer.

En afgørende ting for ham er, at huset også er åbent for andre – ikke kun dem, der bor i det. Det er også et hus for andre selvstændige, som måske stadig sidder derhjemme og savner at netværke med andre selvstændige.

- Alle er velkomne til vores fælles arrangementer, som f.eks. fredagsbar eller netværksmøder, og det er fedt for os, fordi vi får nye input, men også for de andre, for de lærer også at netværke. Min vision er, at det her bliver et mødested for erhvervslivet. Et slags klubhus, hvor man ”går til erhvervsliv”, siger Johnny Schäffer.

I Business House kan man – populært sagt – ”gå til erhverv” ligesom andre går til fodbold eller tennis. Huset er åbent for alle med brug for et lokale eller leje af podcast-studie, og der er fredagsbar og fælles arrangementer. Det betyder, at huset ikke er forbeholdt de faste brugere. Det skaber både netværk og dynamik.

Få synlighed nationalt og internationalt med

VisitFjordlandet Som turismepartner bliver din virksomhed set af de mange turister og lokale i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner. Du får synlighed for din egen virksomhed, og bliver en vigtig del af udviklingen af destinationen og markedsføringen for området.

Et turismepartnerskab giver adgang til bl.a.: o Synlighed med din egen side på visitfjordlandet.dk/com/de. (400.000+ besøgende) o Topprioritet på vores SoMe-platforme: Facebook (16.000 følgere) og Instagram (7.000 følgere) o Markedsføring i vores landsdækkende kampagner o Rabat på annoncer i Fjordlandets guidebog (min. 70.000 ex, distribution i DK + TY, SE, NO) o Invitationer til spændende temamøder, netværksmøder og workshops o Adgang til vores billetportal inkl. support o Mulighed for deltagelse i internationale kampagner, online artikler mv.

Herslev Bryghus:

”

Som aktør oplever vi at deltage i en stærk samlet platform, hvilket kommer alle til gode og letter informationsarbejdet betydeligt.

Vikingeskibsmuseet i Roskilde:

”

Som turismepartner i VisitFjordlandet får vi mulighed for at deltage i kampagner, der har en enorm rækkevidde, fordi vi er flere, der går sammen om at få synlighed. Samtidig er det en stor fordel for os at være del af netværket med de øvrige turismeaktører.

Destination Fjordlandet er en ambitiøs og kompetent turismeorganisation, som varetager turismeudviklingen i Roskilde, Lejre og Frederikssund Kommuner.

Et turismepartnerskab koster 2.500 kr. ekskl. moms.

Kontakt partneransvarlig: anne@visitfjordlandet.dk Læs mere på: www.visitfjordlandet.dk/turismepartner

Willumsens Museum:

”

Som turismepartner i VisitFjordlandet får vi mulighed for at hoppe med på fx markedsføringskampagner, som vi aldrig ville være kommet i nærheden af på egen hånd.

40 BR #7 2021

Jørgens japanske drøm Der er langt fra Østrup til Japan, men på markerne ved Bondegaarden nord for Roskilde græsser der dansk Wagyukvæg med japansk stamtræ. De er en del af Jørgen Skou Larsens erhvervseventyr, hvor han med fokus på bæredygtighed, sundhed og madkultur er i gang med at skabe et marked for dansk Wagyukød. Han har i processen haft stor gavn af innovationsmiljøet i Roskilde Af Jan Jensen

BR #7 2021 41

Ifølge myten får Wagyukvæget daglig massage og øl i Japan, mens de lytter til musik af Mozart. Sådan er det ikke i Østrup nord for Roskilde.

- Her må de nøjes med lærkens trille og stærens fløjten samt en masse frisk luft, da de går ude hele året med adgang til indendørsarealer om vinteren, siger Jørgen Skou Larsen.

Han er femtegeneration på Bondegaarden i Østrup, som han overtog i 1981. I løbet af 1990’erne lagde han driften om til egenproduktion af Hereford okse- og kalvekød med salg fra egen gårdbutik. I dag græsser Herefordkvæget side om side med dansk Wagyukvæg på de idylliske naturarealer.

I 2018 besluttede Jørgen Skou Larsen at udvide sortimentet og satse på opdræt af Wagyukvæg. Wagyu er japansk og betyder kødkvæg, men det danske Wagyukød stammer fra Østrup, hvor han nu opdrætter den japanske kvægrace, som tåler sammenligning med det verdenskendte Kobekød – den væsentligste forskel er, at Wagyukvæget ikke er født, opdrættet og slagtet i Kobe. Derfor må det ikke beskrives som Kobekød - Wagyukød minder meget om Kobekød, og kødet har en meget høj kvalitet. Fedtprocenten er på 20-25 procent, hvoraf cirka halvdelen er de sunde fedtsyrer. Wagyukødet passer perfekt i den danske madkulturs nyeste trend om at spise mindre men bedre, lokalt produceret og sundere

Det danske Wagyukvæg græsser i Østrup til lærkens trille, stærens fløjten og masser af frisk luft i modsætning til Japan, hvor der er daglig massage og øl samt musik af Mozart.

42 BR #7 2021

kød. Hvis kød fra en Hereford ko er en god rødvin - så er Wagyukød til sammenligning en fantastisk champagne, siger Jørgen Skou Larsen.

Viden og markedsanalyse Wagyukvæget har nu været en del af Bondegaardens produktion i snart to år, og kødet sælges både til erhvervsog detailkunder og private. I dag består bestanden i Østrup af godt 20 kvæg, mens andre opdrættes på gårde i Jylland, inden de kommer til Sjælland for at vokse sig færdige til slagtning.

Markedet for det danske Wagyukød er stadig under opbygning, og Jørgen Skou Larsen har gennem hele udviklings- og etableringsfasen haft stor gavn af erhvervs- og innovationsmil-

jøet i Roskilde i et forsøg på at udvikle et struktureret marked tilpasset danskernes vaner, kultur og præferencer.

Projektet fik sidste år tildelt midler af innovationslaboratoriet CORO, CO-lab Roskilde gennem Innovationsdistrikt Sjælland, som er finansieret af EU’s regionalfondsmidler til at styrke innovationen i Region Sjællands mindre og mellemstore virksomheder. Som en del af innovationsprojektet har CORO, Co-lab Roskilde faciliteret projektudvikling og skaffet adgang til den nødvendige ekspertise fra vidensinstitutioner og samarbejdspartnere.

Jørgen Skou Larsen har i den forbindelse indgået i et samarbejde med ChefFugl Food&Event, INSP! Media, Kosakgården og uddannelses- og vidensinstitutionerne Professionshøjskolen Absalon og Zealand – Sjællands Erhvervsakademi om udvikling af markedet og forskning i viden om kødets færdigheder.

- Vi har arbejdet med alt fra forretningsplaner og strategier til udviklingen af nye retter og produkter, der kan være med til at udvide markedet for Wagyukød. Hele processen fra

Forbrugerne vil have lokalt produceret produkter, og det skal være lækkert og ligetil. Vi har arbejdet på at ramme lige ind i de trends, der præger den danske madkultur. Det drejer sig blandt andet om smagsoplevelser og bæredygtighed og sundhed, kvalitet og tilgængelighed.

Jørgen Skou Larsen

BR #7 2021 43

opdræt til middagsbordet har været i spil. Vi har nørdet med, hvordan vi gør det nemt og ligetil for forbrugerne at opnå den bedste smagsoplevelse ved blandt andet at udarbejde tilberedningsvejledninger, marinader og opskriftsbøger, siger Jørgen Skou Larsen.

Som led i projektet har Jørgen Skou Larsen også fået hjælp til at dokumentere, hvordan kødet reagerer ved forskellige stegetemperaturer, hvordan utraditionelle udskæringer kan sikre større anvendelse af de forskellige typer af kød, og hvordan kødet skal nedfryses for at minimere dryptabet – tiltag, der har sikret et vitalt vidensgrundlag for potentialet i kvalitetskød.

- Forbrugerne vil have lokalt produceret produkter, og det skal være lækkert og ligetil. Vi har arbejdet på at ramme lige ind i de trends, der præger den danske madkultur. Det drejer sig blandt andet om smagsoplevelser og bæredygtighed og sundhed, kvalitet og tilgængelighed. Hele koen kan anvendes til forskellige typer af retter.

Vi har gjort en masse forarbejde som inspiration til selv at skabe en madoplevelse, siger Jørgen Skou Larsen.

Med resultaterne af det tværgående innovationsarbejde er Jørgen Skou Larsen yderst positiv i forhold til at kunne realisere den japanske drøm og videreudvikle markedet for dansk Wagyukød.

- Uden samarbejdet med CORO, CO-lab Roskilde og innovationsprojektet havde jeg aldrig fået den viden og inspiration til hele konceptudviklingen af Wagyukødet, og jeg var ikke kommet videre med markedsudviklingen, hvor jeg efter slutningen af projektet er begyndt at eksportere til Tyskland og Sverige, siger Jørgen Skou Larsen, der nu også leverer det danske Wagyukød til slagterafdelingerne i flere lokale dagligvarebutikker.

Med hjælp fra blandt andre kokke, slagtere og forskere har Jørgen Skou Larsen gennem workshops fået viden og inspiration til at udvikle et forretningskoncept for opdræt af det danske Wagyukvæg.

44 BR #7 2021

Pure Copenhagen kombinerer det lokale med det digitale Selvom man er en klassisk detailhandler, kan man godt tænke digitalt. Det gjorde Karin Sørensen fra Pure Copenhagen – og med 28.000 følgere og højt engagement på Facebook har butikken skabt et helt nyt univers for sine kunder Af Heidi Fabricius

For mange butikker og virksomheder var Covid-19 startskuddet til en tid med omstilling, nye idéer og muligheder. For tøjbutikken Pure Copenhagen, der ligger i Algade, gjaldt det om at tænke kreativt, da pandemien lukkede butikken ned sammen med resten af Danmark. Indehaver Karin Sørensen var dog hurtig til at se muligheder og brugte en del af perioden til at udvikle nye tiltag.

- Vi startede vores online salg under Corona, som var en kæmpe succes fra starten. Det var en utrolig hård periode, men vi solgte rigtig meget og kom på den måde af med alle vintervarerne. Nu fortsætter vi vores live videosalg for, at kunderne kan lære os bedre at kende og vise, de varer vi har.

Vi oplever mange kunder, der kommer og siger ”den der kjole vil jeg gerne prøve, den har jeg set på Facebook”.

Det er derfor helt fantastisk, hvordan pandemien har skabt et helt nyt uni-

vers men også en tættere tilknytning til vores kunder, der har fået et bedre indtryk af os, fortæller Karin.

For Pure Copenhagen har kombinationen af en lokal butik og tilstedeværelse på sociale medier derfor været det helt rigtige. Butikken har på kort tid opnået hele 28.000 følgere på Facebook, og deres live videoer vises mange tusind gange. Følgerne flokkes, og der er ingen tvivl om, at

Pure Copenhagens personlige stil skaber begejstring hos kunderne.

Ifølge Karin gør deres afslappede tilgang til videoerne netop deres kommunikation forståelig og i øjenhøjde med kunderne.

Din lokale tøjbutik går online Det er nu fem år siden, Karin åbnede Pure Copenhagen. Roskildes nye butik var dog ikke, som de tøjbutikker man

Konkurrencen er hård, og vi bliver derfor nødt til at følge med. Det er vigtigt, at vi fornyer os og laver nye tiltag, så vores kunder bibeholder interessen for os. At gå helt over til online salg vil dog ikke blive tilfældet, da vores kunder sætter pris på kontakten i butikken og at mærke varerne i hånden.

Karin Sørensen, indehaver af Pure Copenhagen

BR #7 2021 45

46 BR #7 2021

normalt kender. Hos Pure Copenhagen finder man nemlig intet tøj over 500 kr. Butikken kom med et helt nyt og enkelt koncept, hvor alle kan være med prismæssigt. Selvom flere og flere shopper online er det ikke en tendens Karin har planer om at hoppe fuldt med på. Hun har et godt kendskab til sine kunder og ved, via dialog med dem, at den aldersgruppe hun henvender sig til, hellere vil komme ind i butikken end at handle over nettet.

- Konkurrencen er hård, og vi bliver derfor nødt til at følge med. Det er vigtigt, at vi fornyer os og laver nye tiltag, så vores kunder bibeholder interessen for os. At gå helt over til online salg vil dog ikke blive tilfældet, da vores kunder sætter pris på kontakten i butikken og at mærke varerne i hånden. Vi vil dog helt sikkert fortsætte med vores live på Facebook.

Flere følgere vil man vel altid gerne have, siger Karin med et smil.

Udover at lange en masse tøj over disken i Algade, går Karin således live hver uge på Facebook, hvor forskellige styles vises frem. Kunderne har herefter mulighed for at købe tøjet ved at sende en besked på Facebook og få varerne tilsendt.

- Kunderne er vilde med videoerne og vi har flere tusind visninger. Fotos af butikkens giner på Facebook har også sat gang i online handlen, fortæller Karin.

Kunderne kommer igen og igen Pure Copenhagen har mange stamkunder, og de samme kunder går igen både online og i butikken. Størstedelen af Pure Copenhagens kunder kommer

For indehaver Karin Sørensen har det været det helt rigtige at kombinere klassisk detailhandel med et digitalt univers.

mellem et online univers og den lokale handel, har således vist sig at være den rigtige vej at gå for Pure Copenhagen.

Roskilde vandt over Lyngby Inden Pure Copenhagen kom til Roskilde, havde Karin en butik i Lyngby i ni år. Efter ni fantastiske år i Lyngby valgte Karin at fokusere på butikken i Roskilde, da det ikke fungerede at have butik begge steder. fra Roskilde og omegn. Stamkunderne er især vilde med butikkens styling time, hvor man kan komme ind i butikken til en gratis time rådgivning om de nyeste trends og få inspiration til sin garderobe.

- Det er vigtigt med selvforkælelse, og det er netop det, vi gerne vil give vores kunder. Rigtig mange af vores faste stamkunder tager imod tilbuddet om en styling time – de får en masse idéer og bliver inspireret. Kundekontakten er utrolig vigtig for os, og styling timerne giver en unik mulighed for at komme ind på kunderne og snakke med dem, fortæller Karin.

Efter at Pure Copenhagen er at finde på de sociale medier, er kundegruppen vokset betydeligt, hvor den gode service og engagement får kunderne til at komme igen og igen. Samspillet

- Jeg forelskede mig i Roskilde og havde faktisk altid ønsket mig en butik i Roskilde, fordi kommunen har det hele at byde på. Roskilde er en stor by, men samtidig en mindre provinsby, som har det lokale fællesskab. Jeg synes dog, at vi i Roskilde godt kan skabe et endnu bedre sammenhold, og jeg vil gerne opfordre til, at alle butikker bidrager, hvor de kan. Butikkerne i Roskilde centrum bliver nødt til at bakke op om de forskellige tiltag og oplevelser, der bliver lavet i byen og holde sammen, fremhæver Karin, der slutter af med, at Roskilde bestemt er en by, der er værd at have butik i.

Pure Copenhagen vil blive ved med at bestå trods stigende online handel.

Roskilde butikken er således kommet for at blive!

48 BR #7 2021

Byrådsdebat:

Hvad er ambitionerne for fremtidenshandelsby?

Styrket udvikling af lokalplaner, længere lukketider og byudvikling stationen og sygehuset var de store emner til byrådsdebatten på Handlens Dag. Debatten bød på forskellige og sammenfaldende bud fra det politiske panel på, hvordan Roskilde skal blive en endnu bedre handelsby i fremtiden Af Andreas Barnholdt

Der var rigeligt at tale om om, da de repræsentanterne fra Roskilde Byråds Udvalg for Erhverv, Vækst og Globalisering (UVEG) mødtes til debat om Roskildes fremtid som handelsby til Handlens Dag. For hvad er nutidens og fremtidens handelsby, og hvor vigtig er handlen for Roskilde i fremtiden?

- Roskilde har lange traditioner som handelsby. Det har altid været en by med et godt handelsliv og et bredt udbud af varer og produkter. Det vi mangler er, at Ros Torv hænger bedre sammen med gågaden og skaber et stærkt helhedsindtryk af Roskilde som købstad. Og så skal vi have en bedre trafikfordeling i byen og flere parkeringspladser, lyder det fra Jacob Søegaard (V).

Enhedslistens Anna Bondo Nielsen er enig i, at handlen i Roskilde bymidte har en helt central rolle i tiltrækningen af såvel borgere som turister til kommunen.

- For mig er Roskilde en rigtig købstad, fordi det er her, man handler og mødes. Det er vigtigt, at byen også fremadrettet har den position, da

BR #7 2021 49

handlen i byen er driver for både vækst og byliv, siger Anna Bondo Nielsen.

For Lars Lindskov (C) er det ikke et spørgsmål om enten-eller i forhold til digital handel eller fysiske butikker, men derimod et helt klart både-og: - Nethandel kan aldrig erstatte de menneskelige relationer. Derfor er det afgørende, at vi arbejder med at bevare og styrke de menneskelige relationer og oplevelser i byen, som er vigtigt for sammenhængskraften, fremhæver Lars Lindskov, der siden 2015 har været formand for UVEG.

Stor debat om lokalplanerne Kommunens lokalplaner sætter rammerne for, hvordan et område skal og må udvikle sig - og de var ikke undtaget fra aftenens diskussioner.

- Jeg synes, at det er upragmatisk, at vi stadig har lokalplaner fra 1940’erne.

Vi skal have en ny strategi og starte helt forfra – og det skal være en strategi, som er baseret på fakta og tal.

Vi skal være kloge og strategiske, og dem, der har forstand på det, skal lægge de overordnede principper, siger Camilla Viby-Mokvist (S).

Lars Lindskov og Jacob Søegaard erklærede sig enige.

Hvad skal der ske i nær fremtid?

Byrådsmedlemmerne kom også ind på, hvad Roskildes bymidte mangler, og hvad der skal ske i nær fremtid.

Gitte Simoni fra Dansk Folkeparti efterlyser mere liv i gaden uden for

butikkernes åbningstider for at styrke handelslivet og skabe liv og oplevelser i bymidten, som folk kommer længere fra for at se. Anna Bondo Nielsen efterlyser ordentlige arbejdsforhold og styr på overenskomster.

udlagt nogle grønne pletter, man kan nyde både som borger, gæst og turist, lyder det fra Lars Lindskov, som også meget gerne ser kulturlivet og turistattraktionerne spille med, når handlen skal udvikles.

Lars Lindskov rettede sine fremtidsvisioner på byudvikling, og hvad der skal til for at styrke Roskilde som destination for handel og oplevelser.

Endelig efterlyste Jacob Søegaard øget samarbejde mellem handels- og kulturlivet.

- Vi skal sætte gang i udviklingen omkring stationen og sygehuset. Her ligger Ny Østergade-projektet jo lige for at få opdateret og sat i proces.

Og så skal der være flere grønne og blå oaser i den nuværende bymidte.

Det er eksempelvis oplagt at få fritlagt nogle af de historiske kilder og få

- Kommunen skal hjælpe med at facilitere det. Det vil skabe mere liv i bymidten, og det trænger vi til. Kommunen har en oplagt rolle her i forhold til at skabe dialog mellem handel, kultur og øvrige erhvervsdrivende. Vi bør også se på, hvad man har gjort i andre byer, hvor man virkelig er lykkedes, siger Jacob Søegaard.

50 BR #7 2021

Bæredygtighed i fremtidens detailhandel var et vigtigt emne til Handlens Dag. Her ses Sekretariatschef i Dansk Erhverv, Nikolai Klausen (th).

Bæredygtighed:

En forudsætning for fremtidens handelsby Detailhandlen har stigende fokus på bæredygtighed, hvor flere ser potentiale i at omstille deres butikker og sælge bæredygtige produkter.

Men hvad kan branchen gøre for at brande sig på bæredygtighed, hvad er forbrugernes rolle, og hvordan ser fremtidens bæredygtige handelsby ud?

Af Andreas Barnholdt

BR #7 2021 51

Vores overforbrug er tøj er ikke bæredygtigt.

Derfor bør forbrugerne vænne sig til at gå noget mere i det samme tøj, og måske også betale lidt mere for det lyder det fra Tina Werborg, der foruden at være iværksætter også er tøjaktivist.

Den bæredygtige omstilling af samfundet er godt i gang hos både borgere, i den offentlige sektor og de private virksomheder, og det øgede fokus stiller nye krav til virksomhedernes evne til at være åbne og transparente om de varer og ydelser, som de leverer. Nu kan nøgleord som bæredygtighed, tillid og transparens være afgørende, når det gælder om at vinde forbrugernes gunst.

Det gælder i særdeleshed for detailhandlen, der har en vigtig rolle i den bæredygtige omstilling i Danmark og i resten af verdenen. Som bindeleddet mellem forbruger og leverandører formidler detailhandlen varer og tjenesteydelser fra produktion til forbrug.

Det er derfor en branche, som for alvor står til regnskab med forbrugernes krav og forventninger.

- Bæredygtighed er ved at slå så meget igennem i detailhandlen, at det efterhånden svarer til hygiejne. Det er et krav, som man skal være med på, ellers bliver man koblet af fra forbrugerne, lyder det fra John Wagner, Adm. direktør for De Samvirkende Købmænd.

Bæredygtighed i detailhandlen svarer efterhånden til hygiejne. Det er et krav, lyder det fra John Werborg, Adm. Direktør for De Samvirkende Købmænd.

52 BR #7 2021

En nylig analyse fra Dansk Erhverv viser også, at mange virksomheder mærker et stigende pres i forhold til at være bæredygtige og udvise socialt ansvar. Og ser man på detailhandlen isoleret, fortæller mere end halvdelen af virksomhederne, at de mærker presset i dagligdagen.

- Som en stor del af danskernes hverdag, er det naturligt, at detailhandlen har et særligt ansvar i forhold til bæredygtighed. Omtanke for miljøet er væsentligt for mange forbrugere i dag, og derfor satte Handlens Dag spot på, hvordan bæredygtighed kan anvendes som differentieringsparameter og omsættes til forretning for den enkelte butik, fortæller Torben Stevold, formad for Roskilde Handel.

skal egentligt betale for det? fremhæver John Wagner.

Det er afgørende for butikkerne, at omstillingen også kan være profitabel. Men det kommer til at tage tid. Det kræver samspil og villighed på tværs af værdikæden, og det kræver også, at forbrugerne er helt med på ideen.

Nikolai Klausen, sekretariatschef i

at virksomhederne med fordel kan tilbyde det. Rammevilkårene skal også være hensigtsmæssige. Samtidig skal man også have forståelse for, hvordan de forskellige forbrugere prioriterer.

- Hvis man skal have et godt certifikat, så koster det penge. Det er langt dyrere at producere varer, der er certificeret. Det bør man se på, om man kan gøre mere hensigtsmæssigt.

Samtidig skal vi ikke være blinde for, at dem, der har overskud i stigende grad, køber bæredygtighed, men at dem der har tre børn og et stramt budget, de fravælger bæredygtige produkter på grund af prisen. Hvis det for alvor skal rykke, så skal det også kunne betale sig for forbrugerne, lyder det fra Nikolai Klausen.

Dansk Erhverv

Bæredygtighed skal kunne betale sig Det er afgørende for butikkerne at tjene penge, og derfor skal den bæredygtige omstilling ske på markedsvilkår for at sikre, at forretningskoncepterne er konkurrencedygtige.

Det betyder, at de er afhængige af, at forbrugerne skubber til omstillingen ved at efterspørge bæredygtige produkter. Mange undersøgelser peger imidlertid på, at forbrugerne gene vil have bæredygtige produkter, men at de ikke alle er villige til at betale ekstra for det. Det stiller høje krav til tidens detailforretninger, og er en gennemgående udfordring i branchen.

- Alt kan gå hurtigere, men jeg føler, at detailhandlen har et stort og optimistisk fokus. Forbrugerne er dog optaget af prisen, og det er selvfølgelig en barriere for udviklingen, for hvem

Omstilling tager tid Og netop finansiering af detailhandlens bæredygtige omstilling er en af de store uforløste problematikker.

Dilemmaet om at profit, som altid har været forretningernes formål, og ansvarlighed, som nu er et krav, går ikke altid op i en større enhed.

- Det er afgørende for butikkerne, at omstillingen også kan være profitabel.

Men det kommer til at tage tid. Det kræver samspil og villighed på tværs af værdikæden, og det kræver også, at forbrugerne er helt med på ideen, siger Nikolai Klausen, sekretariatschef i Dansk Erhverv.

Men hvis et bæredygtigt udbud af forbrugsvarer er fremtidens præmis, er det ikke blot afgørende, at forbrugerne medvirker til at skabe incitament for,

Selvom der er fuld fart på den bæredygtige omstilling, tager det tid, før indsatsen rigtigt viser resultater. Både forbrugere og værdikæde skal være helt med, og man skal være indstillet på, at gevinsten måske først for alvor høstes i fremtiden.

- Bæredygtige produkter er dyrere, så det kan for nogle butikker virke risikobetonet at begynde og tilbyde det. Men skal man på sigt overgå til at være en fuldkommen bæredygtig forretning, så er det vigtigt at komme tidligt i gang, hvor nogle vil have lettere ved at gøre det gradvist. Det er et vilkår, man skal vænne sig til, og det gælder både for forbrugere, der skal vænne sig til at betale lidt mere og forbruge lidt mindre, men også for værdikæderne, der skal tænke i nye baner, fremhæver John Wagner.

BR #7 2021 53

Roskilde som bæredygtig handelsby i fremtiden Den lokale handel i de danske byer har været hårdt ramt af Corona-krisen.

Nedlukninger af Danmark og omverdenen har sat tydelige spor hos butikker, caféer, restauranter og liberale erhverv, der har mistet en stor del af deres omsætning. Samtidig er e-handelen for alvor blomstret op, og mange handelsbyer gør sig derfor tanker om hvordan de kan genstartes, så de også i fremtiden trækker folk ud i de fysiske butikker Det gælder sig ikke mindst for Roskilde, hvor det også kom til debat på Handlens Dag. - Det er helt afgørende for Roskilde, at byen også i fremtiden er en central

handelsby. Her bliver bæredygtige tiltag en forudsætning for, at man som by bliver konkurrencedygtig og kan tiltrække folk og skabe forretning.

Det kræver, at flere aktører bidrager og arbejder sammen om at styrke den grønne omstilling i byen. Som forening for handelslivet ligger der derfor en vigtig opgave med at drøfte mulighederne for bæredygtige initiativer og løsninger, man kan være fælles om, så det også er rentabelt for butikkerne, lyder det fra Torben Stevold, formand for Roskilde Handel.

Hvis Roskilde skal lykkedes med at brande sig som en bæredygtig handelsby i fremtiden, kræver det tiltag fra mange aktører, og det kan brede partnerskaber understøtte, forlyder det.

- Partnerskaber er afgørende for at få byer til at blive mere grønne. Hvis man sætter nogle rammer og mål i brede partnerskaber, så får man også noget at måle på. Vi skal have de små og selvstændige til at synes, at det her er sjovt og vigtigt. Der kan man gøre ved at styrke samarbejdet mellem byens aktører og i samspil finde nye bæredygtige løsninger, der skaber en mere levende by, lyder det fra Nikolai Klausen.

Bæredygtighed bliver en forudsætning for, at handelsbyer som Roskilde også i fremtiden er konkurrencedygtige og kan tiltrække folk og skabe forretning, lyder det fra Torben Stevold, Formand for Roskilde Handel.

54 BR #7 2021

Musicon:

En agil bydel i samskabelsens navn

Ideen om Musicon som en helt særlig bydel i Roskilde begyndte i 2007 på en gammel betonfabrik. I dag er der opstået et nyt og spændende miljø, som tiltrækker gæster fra Holstebro til Beijing, og nu er Musicon blevet Sydbyens nye vækstmotor Af Karsten Lorentzen

Handelsstrøget i Musicon. Her er der både mikrobryggeri, spisesteder, tøjforretninger og butikker med musik og skaterudstyr. Stemningen er uformel og afslappet, og man får automatisk lyst til at slå sig ned. Det er hele tanken bag Musicon.

BR #7 2021 55

Kranerne præger stadig Musicon i Roskilde, hvor en ny kreativ bydel er skudt op af jorden gennem de sidste år med Rockmuseet Ragnarock som det mest markante vartegn. Men bydelen er meget mere end Ragnarock, Festivalhøjskole og Hal 12.

Det er en ung bydel med boliger, interessante butikker og kreative miljøer, og samtidig er det et område, som er vokset lag på lag i takt med samfundsudviklingen og konjunkturerne.

Business Roskilde har besøgt Musicons sekretariat på adressen med det sigende navn ”Rabalderstræde”, hvor sekretariatet befinder sig i et splinternyt erhvervshus i fugleflugtslinje fra Ragnarock. Her fortæller lederen

af Musicon-sekretariatet om potentialet i den nye bydel, som er blevet et trækplaster for ikke alene byudviklere fra nær og fjern, men også mange nysgerrige gæster.

Tre kulturfyrtårne Lederen af sekretariatet Andreas Høegh forklarer, at et nøglebegreb bag hele Musicon er samskabelse – det at mange kræfter arbejder sammen for at få noget op at køre, både erhvervsliv og kulturskabende.

- Hele visionen for Musicon er drevet af ideen om, at dette sted skal forløse det store potentiale, som Roskilde

har, både inden for oplevelsesøkonomien, musikken og det kreative. Den er baseret på, at vi blander rigtig mange ting herude. Kultur, erhverv, boliger og rekreative områder for at skabe en blandet og levende by for alle, fortæller Andreas Høegh.

Han peger på tre store kulturelle fyrtårne som drivere for udviklingen af bydelen; nemlig Ragnarock, Festivalhøjskolen og Roskilde Festival. I tørre tal skal bydelen huse 1000 boliger og 1000 arbejdspladser, når den er færdigudviklet, og det sker i en såkaldt ”samskabt” proces.

- Vi inddrager kulturliv og foreninger, ejendomsudviklere, iværksættere og kommende detailhandel i udviklingen, og det kan vi gøre, fordi vi har planlagt området uden at være bundet af en masterplan, der siger, hvornår vi skal være færdige. Vi har en overordnet tidshorisont, som siger 15-20 år, og der er vi ved at være nu. Så inden for den kommende byrådsperiode, så har vi opfyldt målet i forhold til udviklingen.

Butikker skaber værdi Allerede omkring 2026 vil antallet af boliger ligge på omkring 930 og på den anden side af 800 arbejdspladser.

I øjeblikket huser bydelen 577 boliger, hvoraf de 200 er ungdomsboliger, og der er yderligere 300 boliger under opførelse.

Musicon er også tænkt som en motor i udviklingen af ”Sydbyen” i Roskilde, et område præget af store boligområder, herunder mange almene boliger, og derfor er Musicon ikke omfattet af

56 BR #7 2021

Leder af Musicon-sekretariatet, Andreas Høegh peger på nye spændende former for detailhandlen på Musicon – gerne i tæt dialog med handlen i bymidten. Der er tale om to vidt forskellige tilgange til handel, som med fordel kan supplere hinanden.

Hele visionen for Musicon er drevet af ideen om, at dette sted skal forløse det store potentiale, som Roskilde har, både inden for oplevelsesøkonomien, musikken og det kreative. Den er baseret på, at vi blander rigtig mange ting herude. Kultur, erhverv, boliger og rekreative områder for at skabe en blandet og levende by for alle.

Andreas Høegh, leder af Musicon-sekretariatet

kommunens generelle målsætning om, at 25 procent af boligerne skal almene, når der byudvikles.

Men hvordan skal området fungere, og hvordan planlægger man udviklingen af detailhandlen i området, som skal være med til at tiltrække gæster udefra?

- Det specielle ved detailhandlen er igen samskabelse, og her har vi containerstriben, som er et kommunalt ejet grundstykke, hvor vi lejer små lodder ud, som passer til containerne.

Her kan de forskellige iværksættere

slå sig ned og udvikle deres forretning, og det har vi virkelig haft succes med. Miljøet består blandt andet af en wok-café, kafferisteri, pladebutik, skatebutik, lampedesignere og musikskole. Det lever op til vores vision om det oplevelsesrelaterede. Det handler om story telling og unikke produkter, forklarer Andreas Høegh.

Han ser containerstriben som prototype på det miljø, man ønsker at brede ud på Musicons ”hovedstrøg”, Rabalderstræde, og peger på, at der er en binding i lokalplaner, som går ud på, at stueetagerne skal være åbne udadtil.

- Udviklerne er forpligtet til at lave butikker i stueetagen, men hvordan de gør det, har vi sværere ved at påvirke.

Vi har derfor samlet udviklerne og iværksætterne i Containerstriben for

BR #7 2021 57

at skabe en bæredygtig udvikling, som bygger videre på det eksisterende.

Desuden har vi været inde at regne på, hvad attraktive butikker betyder for værdien af et boligbyggeri, både den enkelte bebyggelse, men også i et nyt kvarter. Og attraktive stueetager har en evident positiv effekt på boligernes værdi. Værdistigninger og et ønske om at bidrage til Musicon-bydelen har blandt andet været med til at skabe opbakning til vores vision.

Nye former for detailhandel Han tilføjer, at visionen også betyder, at man ikke skal leje ud til de første og

58 BR #7 2021

Direktør i Destination Fjordlandet, Thomas Mahler, ser en stor tiltrækningskraft for turismen i Musicon.

Området betyder, at paletten er fuld med såvel by- som naturoplevelser.

Musicon har også en stor plads hos os i udviklingen af områdets turisme. Der er nemlig ingen tvivl om, at Musicon spiller en særlig rolle som en kulturbydel i Roskilde, hvor kreativitet, musik og arkitektur smelter sammen. Det giver en unik oplevelse, som folk ikke kan få andre steder.

bedste. Man har også set på udfordringerne for detailhandlen, som har været udfordret af både corona-pandemien og digitaliseringen med øget onlinehandel.

butikslokale i dag er derfor ikke bare en tøjbutik, men måske samtidig det lokale, hvor løbeklubben mødes, og så måske en vinbar om aftenen. Det er en model, vi tror på i vores strategiarbejde, siger Andreas Høegh.

dring for det spirende detailmiljø på Musicon, men samtidig en styrke, hvis man tilpasser sin forretning og gearer den hertil. I takt med, at flere og flere flytter ind på området, og flere og flere besøger bydelens attraktioner og events, er jeg sikker på, at handelslivet i området går en god fremtid i møde.

Konceptet omkring den nye form for handelsliv er også noget, man er dialog med Roskilde Handel om.

- Det man være svært i dag at få økonomien til at hænge sammen, når man starter en traditionel fysisk butik.

Derfor arbejder vi med, at man bruger hver kvadratmeter flere gange. Det er ikke alene mere bæredygtigt, men betyder også, at man får flersidige forretningsmodeller ind i en butik. Et

- Vi er i en anden situation herude. Det er ikke Algade med en masse daglige strøgkunder strøgkunder. Vi er mere en event-bydel, hvor der måske ikke kommer så mange til hverdag, men så måske 10-15.000 mennesker til koncerter eller streetfood-marked i løbet af en weekend. Det er en udfor-

- Vores vision er, at det butiksliv, vi skaber herude, skal være et positivt supplement til handlen inde i byen. Vi skal ikke kannibalisere på nogen, men være gode til at finde synergierne og løfte attraktionsværdien for hele Roskilde. Det gør vi bedst ved at samarbejde. Måske at nogle af butikkerne

Thomas Mahler, direktør for Destination Fjordlandet

BR #7 2021 59

inde i byen kan være herude i et ”popup”-format. Og måske nogle iværksættere fra Musicon kan komme ind og få nogle hyldemeter i butikkerne i centrum. Jeg tror, at der er mange potentialer i at se tingene lidt oppefra og skabe mulighed for, at iværksættere og den etablerede detailhandel kan inspirere og samarbejde med hinanden.

Finanskrisen sikrede kulturlivet Andreas Høegh tilføjer, at der i området desuden er omkring 25.000 studerende, som passerer igennem på vej til og fra uddannelse og efterlyser den stiforbindelse over motorvejen, som kan koble Musicon sammen med de rekreative områder syd for motorvejen.

Musicon vækker også opsigt i både ind- og udland, og Andreas Høegh forklarer, at udover besøg fra stort set samtlige danske kommuner har der også været delegationer fra så fjerne lande som Kina på besøg.

- Man synes, at dette er et utroligt spændende og demokratisk byudviklingsprojekt, og vi kan mærke, at ”hypen” omkring området er meget stigende. Fra at have været mødt med skepsis fra folk, som spurgte, hvad i alverden der skulle blive af det her område, er vi virkelig blevet aner-

kendte i Roskilde for vores måde at udvikle by på, siger Andreas Høegh.

Han peger på det lidt ironiske i, at finanskrisen 2008-2009 faktisk gjorde en del godt for området.

- Finanskrisen skabte plads til, at kreative iværksættere, foreningslivet og kulturaktører kunne etablere sig.

Hvis ikke vi havde haft finanskrisen, så havde vi stadig haft visionerne om det her, men så havde markedet ageret meget hurtigere, og vi kunne ikke have opbygget bylivet i ligeså stor udstrækning, som det er tilfældet. Det gør, at vi nu kan tiltrække det rigtige. I dag kommer udviklerne helt af sig selv. Vi behøver ikke at lave reklame længere, siger Andreas Høegh.

Stort turismepotentiale Også i forhold til turismen har Musicon en stor betydning. Det forklarer direktør for Destination Fjordlandet, Thomas Mahler.

- Musicon har også en stor plads hos os i udviklingen af områdets turisme. Der er nemlig ingen tvivl om, at Musicon spiller en særlig rolle som en kulturbydel i Roskilde, hvor kreativitet, musik og arkitektur smelter sammen. Det giver en unik oplevelse, som folk ikke kan få andre steder, siger Thomas Mahler.

Han forklarer, at Musicon på den måde passer fint ind i fortællingen om Roskilde og Destination Fjordlandet og kompletterer hele paletten af oplevelser af alt fra natur og historie til vibrerende byliv og kultur.

- Der er ingen tvivl om, at Musicon med Ragnarock og de kreative miljøer har et kæmpemæssigt turismepotentiale, og at det er en magnet, der kan tiltrække flere gæster til området, og som også fylder meget i vores markedsføring, siger Thomas Mahler.

60 BR #7 2021

Fremtidens Roskilde kræver fremtidens bæredygtige boliger Med forventningen om en stigning på 5.000 nye beboere i løbet af de næste 5 år er det vigtigt med nye bæredygtige og energioptimerede boliger. For at få inspiration til arbejdet tog Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt, teamleder for bæredygtighed og energi hos Boligselskabet Sjælland derfor udfordringen om fremtidens bæredygtige boliger med til COCONF21 Af Julie Christophersen

Som en af landets største boligforeninger og Roskildes største med 12.500 lejeboliger, er det vigtigt for Boligselskabet Sjælland at sikre deres beboere innovative og bæredygtige boliger. Derfor arbejder boligselskabet målrettet mod de innovative, fremtidssigtede og energioptimerende løsninger.

For at opnå konkrete løsninger til, hvordan de kan sikre, at bæredygtighed bliver en fast og integreret del af nybyggerier, renoveringer og drift, er Boligselskabet Sjælland med til dettes år COCONF med udfordringen ’Fremtidens bæredygtige bolig’.

COConference er et lokalt forløb, der sigter efter at skabe lokale partnerskaber mellem virksomheder,

BR #7 2021 61

offentlige organisationer og vidensinstitutioner for at skabe nye, bæredygtige løsninger til samfundsmæssige problemer. Efter nogle workshops inviteres pitcherne tilbage, når årets COConference løber af stablen – i år er det den 25. november.

Bæredygtighed hele vejen rundt For Boligselskabet Sjælland har bæredygtighed længe været højeste prioritet med et ønske om at skabe en fælles forståelse af bæredygtighed i hele organisation. Derfor vil boligselskabet også gerne have nogle konkrete og håndgribelige principper og dogmer, som de kan arbejde ud fra.

- Det er essentielt for Boligselskabet Sjælland at tænke bæredygtighed ind i hele organisationen, lige fra nybyggeri til renovering og til driften af vores boliger. Vi bygger nyt og renoverer for omkring 1 milliard kroner om

året, og derfor kan der i det lange løb med en forkert tilgang også potentielt laves bæredygtighedsfejl for 1 milliard kroner om året. Derfor er det vigtigt, at vi får helt på plads, hvordan vi helt konkret kan arbejde med bæredygtighed, fortæller teamleder for bæredygtighed og energi, Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt.

Et fælles sprog om bæredygtighed Boligselskabet Sjælland har tidligere etableret en intern bæredygtighedsgruppe, der indebærer medarbejdere fra forskellige dele af selskabet. Formålet har været at skabe en fælles forståelse af, hvad alle forstår ved bæredygtighed.

- Vi ønsker kommunikativt at skabe et fælles sprog for, hvordan vi arbejder med bæredygtighed i vores daglige arbejde. Så bæredygtighed bliver en naturlig del af alle vores medarbej-

Vi bygger nyt og renoverer for omkring 1 milliard kroner om året, og derfor kan der i det lange løb med en forkert tilgang også potentielt laves bæredygtighedsfejl for 1 milliard kroner om året.

Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt, teamleder for bæredygtighed og energi, Boligselskabet Sjælland

deres mindset i den daglige drift, siger Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt og tilføjer: - Drømmen er, at en hvilken som helst medarbejder i organisationen skal kunne give det rigtige svar på, hvad bæredygtighed er, og hvilken løsning, der er den rigtige i en for medarbejderen triviel arbejdssituation.

Ifølge Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt er Boligselskabet Sjælland spændte på at høre alle de innovative forslag til løsningen med fremtidens bæredygtige bolig ved årets event den 25. november.

- Vi håber naturligvis på at få nogle fantastiske løsningsforslag til, hvordan vi får bæredygtigheden helt ind i vores DNA, afslutter han.

62 BR #7 2021

Skal Roskilde fastholde de unge, skal by- og kulturlivet styrkes De unge er en målgruppe, der er svær at fastholde i provinsen. Rigt butiksliv og rigelig med kulturelle arrangementer er ifølge de unge selv nøglen til at fastholde Roskildes unge, når storbyen trækker Af Sandra Nielsen

Skal de unge fastholdes i Roskilde, når de forlader barndomshjemmet, skal byen oppe sig lidt i forhold til udvalg af butikker og kulturarrangementer. Det mener Thilde Pilmann, Peter Bjørn Reisby, Miriam Rasouli, Alvilda Winther Greve og Amalie Schroll - en gruppe på fem af Roskildes unge borgere, der til Handlens Dag blev bedt om at give deres besyv med om, hvordan Roskilde kan styrkes sin position som handelsby overfor de unge.

BR #7 2021 63

Skal de unge fastholdes i Roskilde, når de forlader barndomshjemmet, skal byen oppe sig lidt i forhold til udvalg af butikker og kulturarrangementer. Det mener Alvilda Winther Greve, Amalie Schroll, Peter Bjørn Reisby, Miriam Rasouli og Thilde Pilmann - en gruppe på fem af Roskildes unge borgere, der til Handlens Dag blev bedt om at give deres besyv med om, hvordan Roskilde kan styrkes sin position som handelsby overfor de unge.

Jeg er personligt helt vild med området ude ved Musicon. Det er et fedt område, der fanger mig og mine venner, og det er helt sikkert noget, der gør, at jeg bliver boende i Roskilde.

Alvilda Winther Greve

kulturevents og arbejde med at skabe flere forretninger til det unge segment.

Ifølge dem skal Roskilde i stedet satse på et rigt butiksliv med små selvstændige forretninger med bæredygtighedsprofiler, flere late night-arrangementer og rigelig med kulturelle arrangementer.

Flere late nights og events på torvene Generelt er der stor enighed blandt de unge om, at Roskilde er en dejlig by at bo i også for de unge. Men skal Roskilde fastholde de unge, kan de med fordel skrue endnu mere op for

- Jeg har boet her i seks år, og jeg synes Roskilde er fin by, men når jeg skal shoppe, handler jeg i København.

Jeg synes ikke, der er så mange interessante butikker for unge mennesker i Roskilde. Mit råd til Roskilde vil være at sørge for flere butikker med et større udvalg af tøj til unge. Derudover kunne de med fordel indføre flere late nights f.eks. hver fredag, hvor butikkerne kan have åbent til klokken 21, for det er noget mange ikke kun unge elsker, siger Miriam Rasouli.

De unge er en målgruppe, der er svær at fastholde i provinsen. Rigt butiksliv og rigelig med kulturelle arrangementer er ifølge de unge selv nøglen til at fastholde Roskildes unge, når storbyen trækker.

Det kom frem under en debat til Handlens Dag, hvor Roskilde Handel havde inviteret de unge til at give deres besyv med.

64 BR #7 2021

Generelt var der stor enighed blandt de unge om, at Roskilde er en dejlig by at bo i også for de unge. Men skal Roskilde fastholde de unge, kan de med fordel skrue endnu mere op for kulturevents og arbejde med at skabe flere forretninger til det unge segment.

dertorvet – man kunne også godt gøre mere for at få bredt kendskabet til alle de gode steder i Roskilde f.eks. ved at holde nogle flere events på torvene. Det ligger mange små, gemte juveler i Roskilde – Palæhaven er et godt eksempel på det. Det kendte jeg intet til, før jeg startede på gymnasiet, sagde han.

Bæredygtighed er væsentligt

Men selvom de unge gerne ser flere butikker, er det kulturelle mindst lige så vigtigt. Derfor er området omkring Musicon også et stort trækplaster for de unge, og de synes samstemmende, at der kunne være langt flere kulturelle tilbud til de unge i hele bymidten.

- Jeg er personligt helt vild med området ude ved Musicon. Det er et fedt område, der fanger mig og mine venner, og det er helt sikkert noget, der gør, at jeg bliver boende i Roskilde, siger Alvilda Winther Greve og Amalie Schroll tilføjer:

- Alvilda siger lige præcis det, jeg mener. I Musicon har de alt det, der fanger de unge. Der dyrker de kreativitet og har blandt andet et kæmpe vintagemarked.

Og Peter Bjørn Reisby supplerede med rådet om at bruge bymidten lidt mere til sociale arrangementer.

- Lige præcis det kulturelle er noget af det, der kan give bymidten meget.

Bymidten hænger ikke så godt sammen – der mangler f.eks. et bindeled mellem Hestetorvet og Stæn-

En ting, alle de unge hurtigt kan blive enige om, er, at butikker, der fokuserer på bæredygtighed, er en mangelvare i byen. De unge vil nemlig gerne handle med god samvittighed.

- Man kan have god samvittighed, når man ved, at det er en butik, der har fokus på bæredygtighed. Det betyder meget, at man ved, at det ikke har kostet unødigt meget vand at producere det, eller at dem, der har produceret tøjet, ikke har mistet en finger i processen, siger Amalie Schroll.

Den bæredygtige tankegang står højt på alle de unges mindset. Derfor er de

BR #7 2021 65

unge også enige om, at genbrugsbutikkerne i Roskilde også meget populære blandt unge.

- Genbrugsbutikkerne i Roskilde er rigtig gode, og jeg kender rigtig mange, der kommer fra København til Roskilde for at handle genbrug. Det har både noget at gøre med, at genbrugsbutikkerne i København er meget dyrere, end de er her, men det har også noget at gøre med, at vi har mange forskellige genbrugsbutikker, siger Alvilda Winther Greve.

Vil gerne støtte lokalt Selvom de unge er enige om, at det er i København og på internettet, de køber de fleste af deres varer, vil de faktisk gerne støtte mere op omkring de lokale butikker.

- Jeg kan faktisk markant bedre lide Roskilde, når det kommer til shopping.

København er for ens, og der er for mange mennesker. Jeg kan også godt

lide at handle lokalt og vil gerne støtte de lokale – udfordringen er bare, at man kan gøre det meget billigere på nettet, og det tæller altså også, når man er på studenterbudget, sagde Peter Bjørn Reisby, mens Thilde Pilmann pegede på, at udfordringen er, at der lokalt ikke er nok butikker for det unge segment.

- På butiksfronten er Roskilde ikke interessant for mig og mine venner. Vi tager til København, når vi skal have nyt tøj, for der er et større udvalg af tøj til unge. Men det er ikke noget, der har indflydelse på, om jeg vil bo her – jeg har da planer om at blive boende her, når jeg skal flytte hjemmefra, sagde hun, og Amalie Schroll var enig.

- Når man som ung skal handle i Roskilde, er det primært i H&M. De fleste andre butikker er for nogle, der er lidt ældre end os, men hvis Roskilde fik flere butikker for unge, tror jeg faktisk godt, at de unge ville handle mere lokalt, sagde hun afslutningsvist.

Et af områderne, som byens handelsliv med fordel kan inddrage mere, er ifølge de unge bæredygtighed.

- Man kan have god samvittighed, når man ved, at det er en butik, der har fokus på bæredygtighed. Det betyder meget, at man ved, at det ikke har kostet unødigt meget vand at producere det, eller at dem, der har produceret tøjet, ikke har mistet en finger i processen, sagde Amalie Schroll (th).

66 BR #7 2021

Touren går til Roskilde – er du klar?

Spænd cykelhjelmen og smør cykelkæden – snart går det løs! Når cykelløbet Tour de France kommer til Roskilde i 2022, hviler øjne fra 190 lande nysgerrigt på Roskilde.

2. etape skal starte med et brag, og Roskilde Kommune byder op til gul folkefest og fejrer cykelglæden, når tourens mange ryttere skal sendes godt afsted med Nyborg – men hvad kan du som virksomhed gøre for at blive en del af fejringen?

Det giver Tour-koordinator, Pernille Kapler Andersen sine bud på her.

Klæd din virksomhed i gult En oplagt hilsen til verdens største cykelløb er at klæde din virksomhed i gult. Den gule farve tiltrækker opmærksomhed og symboliserer le tour, f.eks. med cykler som en del af udtrykket.

Uddel merchandise Hvilket relevant merchandise er relevant for din forretning? Gør din forretning synlig før og efter touren med merchandise, der har en reference til touren. For eksempel en gul paraply i tilfælde af regn eller bagende sol – det er jo dansk sommer.

BR #7 2021 67

Send en hilsen Over hele verden ser klodens befolkning med, så hvorfor ikke sende dem en hilsen? Vive le tour. Ruten bliver også fulgt fra luften, så placer din hilsen eller det franske flag på taget.

Er din forretning med på ruten?

Undersøg om din forretning er med på ruten og gør dig nogle tanke om, hvordan du kan være med til at give det stående publikum en god tour.

For eksempel placer en hvid bænk med røde prikker ude foran eller tegn det franske flag med kridt.

100 dages optakt Vi tæller ned til touren fra 23. marts 2022 og bygger langsomt den gule stemning op.

I de 100 dage vil der være en lang række arrangementer, som du og din forretning kan blive en del af. Følg med i 2022, hvor optakten til gul folkefest begynder!

Vær opmærksom på registreret varemærke Tour de France er et registreret varemærke, og derfor kan du KUN bruge logoet, når du har købt licens til det.

Brug for mere information?

Letourcph.dk – den nationale tour-hjemmeside som indeholder information på dansk, engelsk og fransk.

På alletiderstour.roskilde.dk kan du også finde mere lokal information. Og hvis det ikke er nok så send endelig en mail til alletiderstour@roskilde.dk.

GOD RÅDGIVNING GØR EN FORSKEL Hos BDO vil vi gerne være med til at støtte og udvikle det lokale erhvervsliv.

Vi er din lokale revisor og rådgiver i Roskilde og på resten af Sjælland, der med både dyb, faglig indsigt i nærområdet og et globalt netværk er klædt godt på til at rådgive dig og din virksomhed.

Vi tror på, at god rådgivning gør en forskel – i dag, i morgen og i fremtiden.

Mød os i dag på www.bdo.dk/roskilde, eller kontakt os for at få en sparringspartner, der kender dig og det sjællandske erhvervsliv.

Fra venstre: Ferass Hamade, Partner, statsautoriseret revisor, feh@bdo.dk Lisbet Kindvig, Partner, statsautoriseret revisor, lki@bdo.dk Dan R. Petersen, Senior Partner, statsautoriseret revisor, drp@bdo.dk

RÅDGIVNING, REVISION OG REGNSKAB BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.