Roskildefirma leverer avancerede løsninger til lagring af strøm

Stifter af Hybrid Greentech Rasmus Rode Mosbæk har brændt for lagring af strøm og alternative energikilder siden ungdommen og arbejder nu for at kunne producere intelligente løsninger til 100 procent bæredygtig energi.

Er det muligt at lagre strøm fra produktion af vedvarende energi, så vi kan nedbringe CO2-udslippet fra energiforbrug til noget nær nul? Ja, siger direktøren og stifteren af firmaet Hybrid Greentech, Rasmus Rode Mosbæk. Hans virksomhed på Vindingevej i Roskilde er vokset fra to til 10 medarbejdere under covid-19. Og der er efterspørgsel efter virksomhedens innovative løsninger

Af Karsten Lorentzen

Det er som at tælle himlens stjerner, men hvordan får virksomheder og private strøm i kontakterne, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner? Og hvordan kan virksomheder optimere deres energiforbrug i realtid, så strømmen kan lagres i batterianlæg, når den er billig – og strømmen fra batterierne anvendes, når strømmen er tilsvarende dyr.

Her er det afgørende med løsninger, som kan lagre strøm, når produktionen af denne har minimale CO2-udledninger. Det er f.eks., når vindmøllerne producerer for fuld skrue, når solen brager ned over de mange solcelleanlæg, eller når Danmark importerer strøm produceret af vandkraft fra Norge og Sverige. Endnu længere ude i fremtiden hedder løsningerne produktion af brint og produktion af flydende brændstoffer med el som energikilde – såkaldt elektrolyse.

Interesse siden 15-års alderen

Bag Hybrid Greentech står den 36-årige Rasmus Rode Mosbæk, der har en master i energiteknologi fra Aalborg Universitet med speciale i brint og brændselsceller og en ph. D fra DTU Energi på Risø om, hvordan man overvåger brændselscellestakke.

- Det er noget med, hvordan de degraderer over tid, og det skete i tæt samarbejde med Halldor Topsøe, fortæller han.

Siden Rasmus Rode Mosbæk var helt ung, har han brændt for lagring af strøm og alternative energikilder. – Jeg har været interesseret i brint, brændselsceller og batterier, siden jeg var 15. Jeg så et program, der hedder ”Viden om” i 1999 og 2000 omkring brintbusser på Island og tænkte, at det var verdens fedeste idé. Jeg gik derfor ned og fortalte min fysiklærer om det i 9. klasse, og min større skriftlige opgave i 3G i fysik handlede om batterier og brændselsceller, hvor blandt andet designer batteristyresystemer til elbiler, og hvor han blev ansvarlig for udviklingen af stationære batterisystemer., der i dag er blevet et sit eget brand under navnet Soltan.

I maj 2018 stiftede han Hybrid Greentech.

Jeg har været interesseret i brint, brændselsceller og batterier, siden jeg var 15. Jeg så et program, der hedder ”Viden om” i 1999 og 2000 omkring brintbusser på Island, og så tænkte jeg, at det var verdens fedeste idé

Rasmus Rode Mosbæk, direktør/stifter af Hybrid Greentech

jeg lavede målinger på Nokia-batterier ude på DTU i Institut for Katalyse, siger Rasmus Rode Mosbæk.

Herefter handlede hele studietiden på DTU om batterier og brændselsceller og mundede ud i en eksamen som diplomingeniør i effektelektronik.

– Hos Danfoss omdannede jeg Solar Inverters (omdanner fra jævnstrøm til vekselstrøm) til også at virke på brændselsceller, så strømmen kan lagres, fortæller Rasmus Rode Mosbæk.

Intelligente løsninger til 100 procent bæredygtig energi

Efter projektet på Risø lukkede det datterselskab hos Halldor Topsøe, som Rasmus Rode Mosbæk arbejdede sammen med. Herefter var han projektleder hos Lithium Balance, der - Jeg valgte at etablere virksomheden for at inspirere store organisationer til at være grønne pionerer og investere i elektrisk energilagring, så vi sammen med opnå 100 procent vedvarende energi, forklarer Rasmus Rode Mosbæk.

Adspurgt, om han tror, at det er muligt, kommer svaret prompte og selvsikkert: Det er muligt. Det er jeg overbevist om.

Han tilføjer, at Hybrid Greentech anvender den seneste forskning og industrividen. Formålet er at gøre investeringer i energilagring simple og overskuelige og tydeliggøre ”business casen”, som gør det økonomisk interessant for virksomheder at bruge løsninger fra Hybrid Greentech.

Hybrid Greentech anvender ifølge stifter Rasmus Rode Mosbæk (36) den seneste forskning og industrividen. Formålet er at gøre investeringer i energilagring simple og overskuelige for virksomheder, der kan gerne vil gøre deres energiforbrug grønnere.

Algoritmer kan afgøre, hvornår det er optimalt for virksomheder at lagre energi på forskellige måder. Flere og flere virksomheder anvender ifølge stifter Rasmus Rode Mosbæk allerede i et vist omfang lagring af energi, fordi det kan mærkes på bundlinjen.

Algoritmer styrker energilagring

Det handler om intelligente løsninger – algoritmer – som kan afgøre, hvornår det er optimalt for virksomheder at lagre energi på forskellige måder, eksempelvis traditionelle kemiske batterier, mekaniske batterier eller såkaldte svinghjul, som lagrer kinetisk energi i svævende svinghjul i vakuum (Flywheel Energy Storage).

Fordelene er, at disse batterier kan oplade meget hurtigt og på tilsvarende vis frigive store energimængder, når der er behov for det. Men Hybrid Greentech udvikler også et fuldt kunstig-intelligensdrevet beslutningsværktøj til både dimensionering og realtidsoptimering af energilagring, der både øger omsætning og driftseffektiviteten i forbruget af energi.

– Flere og flere virksomheder anvender allerede i et vist omfang lagring af energi bl.a. Københavns Lufthavn. For os almindelige forbrugere betyder forskelle i strømpriser meget lidt, men for store virksomheder er hensigtsmæssig styring af energiforbrug virkelig noget, der kan mærkes på bundlinjen. Derfor vil behovet for de intelligente løsninger blive øget i fremtiden i takt med den grønne omstilling, forklarer Rasmus Rode Mosbæk. Forvandling af el til flydende brændstof

Et andet spændende projekt er udviklingen af den såkaldte ”power to X”, som handler om, hvordan man konverterer overskud fra elproduktion til flydende brændstof.

– ”X”-et kan være brint, det kan være metanol, det være metan, det kan være ammoniak eller det kan være flybrændstof. Det korte svar er, at det kan man lave af el og så en masse kemiske processer. Men for at lave alle former for brændstof skal man bruge store mængder brint, hvilket man kan gøre med en teknologi, der

hedder elektrolyse, hvor man konverterer el og vand til brint og varme, forklarer han.

Brintanlæg på vej

Det lyder en anelse kompliceret – og indtil videre også energikrævende. Ved produktion af brint taber man eksempelvis omkring 50 pct. af den el, der anvendes, og den bliver til varme.

– Brintanlæg har 6000-7000 driftstimer om året ud af ca. 8750 timer, som udgør et år. 80-90 pct. af omkostningerne til at producere pr kg produceret brint kommer fra el. Derfor er det meget vigtigt, at man vælger de tidspunkter af døgnet, hvor man har den billigste elpris. Det kan vi forudsige med vores platform, lige som vi kan forudsige, hvad degraderingen af anlægget bliver – altså hvordan det går i stykker over tid og dermed mister effektivitet, siger Rasmus Rode Mosbæk.

Men hvordan har man så disse brintanlæg? Eksisterer de allerede?

– I Skive har de planer om at bygge et, men det er ikke noget, vi hos os er involveret i. Der er endnu ikke så mange, der har investeret store summer i teknologien. Men Copenhagen Infrastructure Partner har planer om at bygge et værk i Esbjerg på en Gigawatt, lige som Ørsted i færd med at bygge et i Avedøre, og der er et på vej i Fredericia, siger Rasmus Rode Mosbæk.

Grøn omstilling uden flaskehalse

Mere udbredte i dag er batterianlæggene. Her er vi i gang med de første projekter, hvor vi skal drive anlæggene for kunder i realtid. Projektet i Københavns Lufthavn er et EU-projekt, og virksomheden er ved at lukke kontrakterne andre steder.

– For kunderne handler det om forskellen på produktionsprisen af el. Som almindelig forbruger giver du mellem 2-2.20 kroner pr kWh fra elnettet, men du kan selv producere strøm for 30 øre pr kWh med eksempelvis et solcelleanlæg. Udfordringen er så, hvis solen ikke skinner, når du skal bruge strømmen. Så kommer batteriet ind i billedet, fordi den strøm, som du kan lagre, kan generere en besparelse på 1,80 kroner pr kWh.

Denne operation hjælper Hybrid Greentech ikke almindelige forbrugere, men store industrikunder, med. Det kan være produktionsselskaber med store arealer, som har plads til solceller, hvor man så for at forbedre deres business case tager batterier ind i billedet. Det bliver mere og mere anvendt, og Hybrid Greentech har mange projekter med større virksomheder.

At behovet er kommet for at blive, er Rasmus Rode Mosbæk slet ikke i tvivl om.

– Det handler dybest om, hvordan vi klarer den grønne omstilling uden flaskehalse for energibehovet og dermed sikrer at el altid er tilgængelig til den bedst mulige pris, konkluderer Rasmus Rode Mosbæk.

For os almindelige forbrugere betyder forskelle i strømpriser meget lidt, men for store virksomheder er hensigtsmæssig styring af energiforbrug virkelig noget, der kan mærkes på bundlinjen.

Rasmus Rode Mosbæk, direktør/stifter af Hybrid Greentech