4 minute read

AquaGreen står klar til at afhjælpe landbrugets store klimaaftryk

Claus Thulstrup (tv) og Henning Schmidt-Petersen (th) og stiftede sammen AquaGreen. Virksomheden arbejder blandt andet på at eliminere brugen af spildevandsslam på markerne.

Advertisement

Virksomheden AquaGreen i Roskilde, som vandt kommunens klimapris i 2020, tager fat på at løse et alvorligt, verdensomspændende problem: Hvordan håndterer vi slammet fra rensningsanlæg på forsvarlig vis? Og hvordan kan det hjælpe landbruget med at bidrage til klimamålsætningen?

Af Andreas Barnholdt

AquaGreens løsning er ifølge medejerne Claus Thulstrup og Henning Schmidt-Petersen en relativ omkostningslet måde at finansiere de nødvendige CO2-besparelser, som landbruget skal nå for at leve op til 2030-målene.

Med afsæt i pyrolyseteknologi kan cleantech-virksomheden AquaGreens nye teknologi eliminere brugen af spildevandsslam på markerne, så udbringning af skadelige miljøfremmede stoffer som mikroplast og medicinrester kan undgås. I stedet omdannes slammet og biomassen til fjernvarme og bioboks, som kan bruges til landbrugsgødning. Dermed er teknologien et vigtigt værktøj i kampen om et bæredygtigt landbrug.

Det mere klima- og miljøvenlige alternativ til slambehandling transformerer således spildevandsslam til et bedre, og desuden lugtfrit, gødningsprodukt.

– Processen går kort fortalt ud på, at slammet kommer ind i en tørremaskine. Efterfølgende bliver restproduktet fra tørringen puttet i en pyrolyseovn, hvor det varmes yderligere, og i den proces bliver restproduktet omdannet til såkaldt biochar, der indeholder op til otte pct. fosfor og derfor er god gødning på markerne, siger Henning Schmidt-Petersen, medejer og stifter af AquaGreen.

Halvering af CO2-udledning

Netop det at genanvende spildevandsslam og bevare fosforen har længe været en politisk prioritering i Danmark. Ressourcestrategien ”Danmark uden affald”, som blev introduceret i 2013, har til formål at sikre, at Danmarks fosforunderskud sikres på en forsvarlig måde. En vigtig del af den strategi indebærer, at 80 pct. af fosforen fra spildevandsslam skal genanvendes. Her kan cleantech-virksomhedens løsning understøtte strategien, men ikke nok med det, de kan også gøre det energieffektivt.

– Efter vi har tørret slammet, har vi stadig 90 pct. af energien tilbage. På den måde kan vi ikke blot facilitere genbrugstanken, vi kan også gøre det på mest effektiv vis. Vores løsning kan dermed sikre, at halvdelen af landbrugets CO2-udledning bliver elimineret øjeblikkeligt, uddyber CTO Claus Thulstrup, der også er medejer af virksomheden.

Indlysende potentiale for landbruget

DTU (Danmarks Tekniske Universitet) har beregnet, at AquaGreens teknologi vil kunne fjerne halvdelen af landbrugets CO2-aftryk, hvis man producerer fjernvarme af biomasserne i stedet for at køre det direkte ud som gødning på markerne. Et pletskud i forhold til FN’s Klimapanels anbefaling om, at man bør benytte biokoks til at fjerne CO2 fra atmosfæren, og som samtidig sikrer værdifulde næringsstoffer til eftertiden.

Landbrugets udledning af CO2 udgør i omegnen af 22 pct. af Danmarks samlede udledning. Der er derfor ikke blot et stort potentiale i at nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser – det er en nødvendighed, hvis Regeringen skal nå 2030-målet om CO2-reduktion på 70 pct.

– Med vores teknologi kan vi reducere CO2-udledningen meget effektivt, da vi binder det i jorden. Hvis vi kunne tage alt slam fra landbruget og køre det igennem vores maskine, ville landbruget nå sine 2030-mål om en reduktion på 70 pct. øjeblikkeligt, understreger Henning SchmidtPetersen.

Han tilføjer, at AquaGreens løsning er en relativ omkostningslet måde at finansiere de nødvendige CO2-besparelser. Og hvis man skal holde fast

Med vores teknologi kan vi reducere CO2-udledningen meget effektivt, da vi binder det i jorden. Hvis vi kunne tage alt slam fra landbruget og køre det igennem vores maskine, ville landbruget nå sine 2030-mål om en reduktion på 70 pct. øjeblikkeligt,

Henning Schmidt Petersen, Medejer og stifter af AquaGreen

i kravet om det nationale klimamål i 2030, skal politikerne til at spærre øjnene op og medvirke til, at der skabes hensigtsmæssige rammer for implementeringen landet over.

Lovgivningen skal følge med

Den mere bæredygtige håndtering af spildevandsslam kan skabe klare miljømæssige resultater, men den øjeblikkelige miljømæssige gevinst for landbruget er banebrydende. Ifølge Claus Thulstrup bør hensigtsmæssige rammer for løsningsmodellen derfor tilskyndes mere i det politiske landskab:

–Det er uhensigtsmæssigt, at vores teknologi skal underlægges de samme rammer som store traditionelle forbrændingsanlæg, der brænder alt af mellem himmel og jord for at skabe fjernvarme. Vores anlæg forbrænder udelukkende spildevandsslam, og der

Omfanget af teknologien er enormt og noget, der virkelig kan gøre en forskel

Henning Schmidt Petersen, Medejer og stifter af AquaGreen

er derfor ikke tilnærmelsesvis samme usikkerhed i henhold til, hvilke slagger der udledes af forbrændingen. Det nye regeringsforslag fra april 2021 til den grønne omstilling af landbruget sætter da også skarpt fokus på pyrolyseteknologien. Her fremgår det, at hovedparten af CO2-reduktionen skal findes ved »udviklingstiltag for reduktionspotentialer«, hvor særligt pyrolyseteknologien fremhæves som eksempel på teknologi, der har et stort potentiale.

Danmark og Tyskland er kun begyndelsen

I dag har AquaGreen solgt sin integrerede tørrings- og pyrolyseteknologi til håndtering af spildevandsslam til bl.a. Odsherred Forsyning, Vejle Spildevand samt Vandcenter Syd. Også det tyske marked har vist interesse for teknologien, men ambitionerne rækker meget længere end det. – Hensigten er at sælge ind til forsyningsselskaber i hele verden, så snart det danske og tyske marked er kommet på plads med vores integrerede løsning. Vi regner med lige så gode modtagelser i udlandet, som vi er blevet i Danmark, siger Henning Schmidt-Petersen og tilføjer afsluttende:

– Omfanget af teknologien er enormt og noget, der virkelig kan gøre en forskel. En af vores integrerede løsninger kan behandle, hvad der svarer til 50.000 menneskers slam - og der kommer modeller, som er fire gange så store i fremtiden. Der bliver nærmest kun markedets omstillingsparathed og lovgivningen på området, som kommer til at sætte grænserne.

This article is from: