Analyseopgaver samlet tvm1317 by Peter Østergaard Sørensen

web-‐tv, opgave 2

TVM 1317

2014

Opgave 2. Analyseopgave. A) Find 2 forskellige eksempler på web-‐tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, ”how to” mv.) Beskriv for hver, ved hjælp af begreber fra ”Analyser af web-‐tv kontekst”: 1. Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation? 2. Hvilken rolle spiller videoindslag i den samlede kommunikation? 3. Beskriv sammenhæng mellem video og tekst, fx. hvilken rækkefølge video og tekst ideelt bør opleves i. B) Find 3 eksempler på web-‐tv indslag hvor præsentation (thumbnail og titel samt underrubrik/tekst) fungerer godt og argumenter hvorfor. C) Find 2 eksempler på player, I synes fungerer godt. Argumenter hvorfor og angiv ud fra hvilke kriterier, I har bedømt dem. D) Find et eksempel på web-‐tv, hvor de interaktive muligheder på nettet udnyttes godt. Beskriv de interaktive muligheder. Begrund hvorfor I har valgt netop dette eksempel som udtryk for en god udnyttelse af de interaktive potentialer. Ambition: Opgaven forventes løst på baggrund af grundig research, og at der har været flere eksempler i spil, som gruppevis er drøftet mhb på at finde de bedste eksempler. Det forventes videre, at beskrivelser og argumenter er fyldestgørende, så besvarelsen fremstår klar og velargumenteret og kan læses af interesserede eksterne uden samtidig mundtlig support. Opgaven baserer sig på en forventet arbejdsindsats svarende til 12 timer på person. Aflevering Besvarelsen afleveres skriftlig som en pdf fil med print screen af eksempler og links samt tilhørende tekst/analyse. Opgave 2 løses gruppevis og afleveres i opgavemappe på Moodle senest torsdag den 1/5 kl 15:00. Peter Østergaard Sørensen, april 2014

Gruppe 1: Simon Ravn, Anna Marstrand, Ida Karlsson, Anders Tækker & Britt Hansen Analyseopgave 2

D.01.05.14

Analyseopgave over Webtv Gruppe 1 A) 2 eksempler på web-tv hvor indslaget er integreret i web-kontekst og tekst. Soundvenue: http://soundvenue.com/musik/2014/04/her-er-20-koncerter-du-skal-opleve-i-maj-95531

Vi er på musikmagasinet Soundvenues.dk’s site, under fanen musik. Kommunikationen består af en overskrift- og subtekst samt videoindslag, derefter kommer en brødtekst. Teksten er afgørende for forståelsen for kommunikationen og videoen er sekundær kilde. Uden teksten ville nyheden om forårets koncerter ikke blive kommunikeret overhovedet.

Gruppe 1: Simon Ravn, Anna Marstrand, Ida Karlsson, Anders Tækker & Britt Hansen Analyseopgave 2

D.01.05.14

Selve placeringen af tekst og klip er logisk, men overskriften og subtekstens vinkel bliver ikke fuldt op, og man føler sig forvirret som læser . Der er altså en misforstået forhold mellem need to know teksten og indslaget. I tråd med det er det kan indslagets indhold virke forstyrrende, fordi der vises et klip fra et TV program fra 2009 (Backstage), der ikke sendes længere. Det virker ikke som om der er tænkt over videoens berettigelse, idet klippet ikke viser den vinkel teksten handler om. http://jyllands-posten.dk/indland/ECE6647366/dansk-kaerlighed-kostede-kefah-dyrt/ (kefah fra jp.tv)

Vi er på Jyllandsposten.dk, under indland. Kommunikationen består af et indslag med en understøttende thumbnail, en overskrift, en subtekst og en uddybende tekst. Tekstens indhold er naturligt forud for videoen, da den fungerer som en intro til klippet og fortæller, hvad vi kan forvente os. Overskriften gør tilmed seeren nysgerrig og demonstrerer samme vinkel som indslaget. Den uddybbende tekst bidrager dog ikke med noget nyt efter at have set filmen, fordi videoindslaget selv indeholder en intro til historien. Således er videoen den primære kilde i kommunikationen, og derfor er det naturligt at klippet står over teksten. Det er et godt eksempel på, hvordan sammenhængen mellem tekst og video er tydelig og klar. Afslutningsvis ville det have været mere hensigtsmæssigt at sløjfe den uddybende tekst, da indslaget i sig selv bærer historien.

Gruppe 1: Simon Ravn, Anna Marstrand, Ida Karlsson, Anders Tækker & Britt Hansen Analyseopgave 2

D.01.05.14

B) 3 eksempler på Web-tv indslag der fungerer godt 1) FCK TV - http://www.fck.dk/fcktv/# FCK webtv er generelt set overskuelig. Man kan hele tiden holde styr på, hvor på siden man er, og hvordan man kan navigere rundt på siden. Deres farvevalg er som i klublogoet, og genkendeligt - hvid og blå. I kraft af deres konsekvente brug af hvid baggrund og blå overskrifter vender man sig hurtigt til at få øje på de tydeligt overskrifter. Det betyder, at man hurtigt finder ud af, hvad videoen omhandler, selvom videoen kommer “før” teksten jævnført eye-tracking undersøgelser, der konkluderer at vi lærer i et “F” mønster. (Se eksempel 1) Eksempel 1: Titel

Eksempel 1: Påviser en tumbnail, en titel som fanger opmærksomheden pga den karakteristiske blå overskrift og en subtekst, der uddyber, hvad vi skal se. Titlen lyder ‘Backstage: Bag kulisserne med parkens Event crew’, det gør at vi har en forudantagelse af, hvad vi kan komme til at se, og hvad vi forhåbentlig skal se. Derfor er det vigtigt for et web-indslag, at en titel kan leve op til det, som vi skal til at se. Dette ‘proff’ kan man sikre hurtigt ved en tumbnail, der virker spændende, fascinerende og vigtigst af alt, passer sammen med den forventning vi har, om hvad vi skal til at se. En god thumbnail kan også gøre, at vi gerne vil se videoen, at hvis vi har et valg, rent faktisk vil trykke play. Eksempel 2: Thumbnail

FCKs web-tv er et godt eksempel på, hvordan man får en titel og thumbnail til at fungere godt sammen. Vi har en forventning om, at videoen tager os backstage, altså tager os fysisk bag

Gruppe 1: Simon Ravn, Anna Marstrand, Ida Karlsson, Anders Tækker & Britt Hansen Analyseopgave 2

D.01.05.14

parken, som vi kender den. I dette tilfælde illustrerer thumbnailen at en autoriseret mand kommer til at tage os backstage, bagom til de steder, vi som bruger ikke har set før. Ved at starte med et billede af en mand, der har jakkesæt på og står med en walkie talkie har vi en forventning om, at han har magten til at tage os backstage. Vi stoler altså på, at vi med denne thumbnail kan komme backstage. Ved at bruge netop dette billede, giver det også en indtryk af, at vi kommer hurtigt backstage. Det er et dragende billede, fordi han står halvt med ryggen til, man kan se parken, plænen, i baggrunden, men fordi han står som han gør, er vi spændte på at se hvor han går hen først, og hvor han tager os hen. Det efterlader brugeren en situation, hvor man gerne vil se, hvordan backstage ser ud. Når vi bliver præsenteret for en video, er vi forhåbentlig engageret allerede ved titlen og thumbnailen. Vi ved, hvad det omhandler, vi er interesserede, og vi vil gerne se videoen. Derfor kan underrubrikken spille en afgørende rolle. Den kan nemlig fungere som et ekstra værktøj, både hvis man har en bruger som måske ikke helt er overbevist ved titel og thumbnail, men også hvis man har en bruger, der gerne vil have nogle ting uddybet inden indslaget startes. Eksemp el 3: Underru brik

Underrubrikken på denne video fungerer i dette tilfælde til begge dele. Det virker godt som uddybende supplerende tekst, men den virker også som en overbevisende tekst. Teksten introducerer, hvad v skal se i videoen, man kan derfor vurdere om den er værd at se. Der er også noget identifikation, da man må forvente FCKs hjemmeside primært er til kendte brugere, altså brugere, som kender til FCK og holder med FCK. Så ved at skrive, at man kan følge dem til kampen mod Esbjerg, kommer der et tilhørsforhold som nogle fans evt. kender til. Videoen bliver præsenteret på bedst mulig måde, man får hvad man forventer og videoen lever også op til den forventning teksten har lagt op til. Desuden ved hjælp af genkendelige kneb, kan man få sine brugere til at gå hen hvor man vil have dem til. Eksempelvis med titlen som her er markant blå. 2) Furesøl Avis - http://furesoe.lokalavisen.dk/section/tv/se-louise-mestre-numsedansen-twerk/&id=7304 Furesø Avis’ hjemmeside har ligeledes en overskuelig hjemmeside. Den er nem at navigere rundt på. Der er ingen reklamer, som blokerer ens syn, og øverst kan man gå til TV, som viderestiller en til en overskuelig side. Her er det kun videoer, man skal se, hvilket allerede her gør, at man ikke forventer andet end tv. Det fungerer godt, da man som bruger ikke bliver forvirret over at der står TV, hvis man eksempelvis også skulle forholde sig til en masse artikler.

Eksempel 1: Titel:

Gruppe 1: Simon Ravn, Anna Marstrand, Ida Karlsson, Anders Tækker & Britt Hansen Analyseopgave 2

D.01.05.14

Modsat FCKs hjemmeside har Furesø Avis etableret en overskrift ved deres mærke. Vi ved, at vi er på avisens hjemmeside, altså derfor har vi en forventning om, at det generelt set vil være nyheder vi kan støde på. Eftersom det er en lokal avis, vil der også være et område, som kan føle sig mere knyttet end andre brugere. I stedet for at få folk til at blive interesseret ved en selvstændig overskrift, altså en overskrift ved siden af videoen, har man integreret titlen på selve videoen. Det fungerer godt, da man allerede her er fokuseret på videoen, man får altså allerede her opmærksomheden hen på videoen, i stedet for at fjerne opmærksomheden. Desuden bruger FuresøAvis et skriftligt smart kneb, ved at skrive ‘Du ser: Se louise mestre numsedansen..’ På denne måde føles det, som om mediet henvender sig direkte til mig. Det er en video som jeg kan se. Samtidig med, at overskriften hjælper mig til at vide, om det er noget jeg gider at bruge tid på eller ej. Eksempel 2: Thumbnail

Titlen giver mig i høj grad en forventning om, hvad jeg skal se. Faktisk er der et løfte indbygget i titlen. ‘Se Louise ...’. Derfor er det vigtigt, at videoen rent faktisk skal give mig det, som videoen lover. Jeg skal se Louise mestre Twerk, ellers vil jeg som bruger føle mig snydt og min tid er spildt. Denne videos thumbnail er præcis lige så direkte som titlen. Vi ser, hvad vi må formode er, Louises numse i et stort billede. Altså ved vi hvad vi kan forvente og vi får lyst til at se indslaget.

Gruppe 1: Simon Ravn, Anna Marstrand, Ida Karlsson, Anders Tækker & Britt Hansen Analyseopgave 2

D.01.05.14

Eksempel 3: Underrubrik

Underrubrikken på Furesøs web-tv er god, præcis og kort. Når man går ind på siden, er det kun videoer, man finder. Man får allerede ved web-tv en ide om, at det er videoer man skal se og ikke en video blandet med en artikel. Men ved, at det er nyheder som Furesø Avis mener er vigtige som nu bliver visuelt belyst med deres videoer. I denne video er underrubrikken god, fordi vi endnu ikke ved, hvem Louise er, ved at se Thumbnail og titel. Men da de i underrubrikken skriver “danseinstruktør… eneste i landet” ved vi herefter, at vi skal se noget unikt, vi ved hvem Louise er og vi vil gerne se om hun er dygtigt, hvordan hun gør det. Vi bliver informeret og fascineret. Nogle vil endda føle en identifikation. Alt dette inden vi overhovedet har set videoen. Deres web-tv side viser hurtigt én, hvordan man kan gå direkte til det, man gerne vil se. Altså giver den os en guide til, hvordan vi skal finde rundt i alle videoerne, og hvordan vi finder netop det der kunne interessere os/den enkelte. Ved at bruge termer som ‘Seneste indslag’, ‘Mest sete’ og ‘fik du set’ giver det også brugeren en lyst til at komme videre i videoerne. Som bruger må man lige have med, hvad de mest sete videoer er, og hvis man ikke fik set de videoer som alle andre måske har set, kan det give en følelse af ikke at være med, eller en følelse af, at man går glip af noget. Det er et smart greb, for at få brugeren til at blive længere tid på siden. (Se eksempel 4)

Eksempel 4: Overblikket

Gruppe 1: Simon Ravn, Anna Marstrand, Ida Karlsson, Anders Tækker & Britt Hansen Analyseopgave 2

D.01.05.14

3) Louisiana channel - http://channel.louisiana.dk Louisiana channel har gode elementer i sit visuelle udtryk. Det første man møder, at en video, som man kan trykke og afspille. I højre hjørne står der, at det er ‘videos on the arts, featuring the artist’ man er altså allerede her klar over, at det er en side kun med videoer, og man ved hvad man kan forvente at se.

Dog kan man diskutere, om den opsætning til videoer er den bedste, for Louisiana Channel. For det er meget sent, at øjet møder en titel eller en guide på, hvad det er vi skal se. Det første man ser, er noget man tror er et billede, indtil man får navigeret rundt og finder ud af det er en video. Titlen er godt nok placeret til højre i billedet, hvilket jo er godt, eftersom vi læser fra højre til venstre, men modsat mange andre medier på nettet har de valgt at placere titel under videoen. Dette kunne sagtens fungere, hvis det ikke tog øjet for lang tid at finde ud af, at det rent faktisk er en video, man skal se. Så i dette tilfælde, burde titlen være placeret øverst . (Se eksempel 1) Fordi titlen er placeret under videoen, er det svært at skelne mellem om det er et billede, eller en video man skal se. Titlen er ikke tydeligt placeret og det er usikkert om det er et slags citat eller om det er en overskrift, hvilket er en usikkerhed man bør undgå, når man laver videoer på nettet. Man vil gerne fascineres ikke forvirres. Derfor kunne den være en guideline for øjet til at finde ‘Lene Tranberg’, hvis man havde placeret den øverst. Derudover kunne man have overvejet at få det til at lyde mere som et titel, frem for et citat. E k s empel 1: titel

Der er en anden afgørende ting, i forhold til titlens placering. Man kunne godt argumentere for, at titlen kunne være under videoen, hvis man havde hjulpet brugeren til at finde ud af, det rent faktisk er en video med Lene Tranberg man kunne se. Dette kunne gøres ved retænke playikonets placering, som i dette eksempel ikke er optimalt. I thumbnailen er play-ikonet placeret næsten nederst til venstre. Det er det sidste sted øjet ville søge hen, så hvis man placerer det gyldne snit over denne thumbnail, ser man både Lene Tranberg og del af titlen og en del af underrubrikken. Men man ser ikke play-ikonet. Dette er illustreret ved eksempel 2 og 3.

Eksempel 2: Thumbnail & play-ikonet

Eksempel 3: Det gyldne snit

Gruppe 1: Simon Ravn, Anna Marstrand, Ida Karlsson, Anders Tækker & Britt Hansen Analyseopgave 2

D.01.05.14

Det som kan tale for den utraditionelle opsætning på Louisiana Channel er, at man fra start forventer at se noget med kunst, som Louisiana til en vis grad er afsender på. Derudover forventer men allerede ved hjemmesidens navn, channel, at det er videoer, man skal se. Men for at vise brugeren, at det første der ligger på hjemmesiden er videoer man kan vælge imellem burde man have overvejet placeringerne af titel og play-ikon. Thumbnail i indslaget fungerer godt. Det er et indslag med Lene Tranberg, og det er også hende, man møder som det første. Hun står på en gade, og vi kan derfor allerede ved titel og billede forvente, at hun kommer til at skulle vise og fortælle. Hun er ‘midt i det hele.’ Hvis man som bruger bliver fanget af overskriften med Lene Tranberg fungerer det godt, at placere underrubrik til venstre for overskriften og ikke under. Der er gode muligheder for at brugerens øje vil søge fra overskriften hen til underrubrikken. Derfor kan man diskutere hvorvidt play-ikonet er retmæssigt placeret, eftersom underrubrikken består i at fortælle, hvor Lene Tranberg vil tage os hen. Så ved at placere play-ikonet lige over for underrubrikken ville der være en forudsætning om, at brugeren vil gå fra teksten til at se videoen. På den måde ville man kunne argumentere for at titel, play-ikon og underrubrik er placeret godt og rigtigt. Dog kan man sige, at det er en lang vej man skal gå, for at finde frem til at det reelt set er en video man kan se, og det er sent på siden, man finder ud af hvad man kan forvente at se. En konklusion kunne således lyde, at en kendt bruger hos Louisiana muligvis ville være tålmodig og gå fra a til z, mens den ukendte bruger, som er nysgerrig på Louisiana måske mister interessen førend de rammer play.

Eksempel 4: Underrubrik

Gruppe 1: Simon Ravn, Anna Marstrand, Ida Karlsson, Anders Tækker & Britt Hansen Analyseopgave 2

D.01.05.14

Når man først har etableret hvad Louisiana Channel kan, og hvad man ellers kan forvente at se, fungerer siden godt. Der er et godt overblik, og man bliver nemt ledt videre til de andre videoer. Når man holder musen over videoerne, kommer play-ikonet frem i højre hjørne, samt suppleret med en kort tekst over, hvad man kan se i videoen. Det fungerer enormt godt, da man som bruger kan blive nysgerrig på et billede, men inden man rent faktisk klipper videre, har man allerede fået oplyst, hvad man kan komme til at se. Det efterlader altså en med valget om, hvilken af de mange videoer, man har lyst til at se. Desuden bruger de overskrifter som, most viewed, art, music, design osv. Det giver brugeren et klart overskueligt billede af, hvad hjemmesiden indeholder, men også hvad man selv mest har interesse for, så kan man gå udelukkende efter det. (Se eksempel 5)

Eksempel 5: Overblik

Gruppe 1: Simon Ravn, Anna Marstrand, Ida Karlsson, Anders Tækker & Britt Hansen Analyseopgave 2

D.01.05.14

C) 2 eksempler på player, som fungerer godt. (Roskilde Festival og Vimeo) De to valgte playere er overskuelige og lettilgængelige for den almene bruger. Brugeren der ikke har en særlig ekspertise, interesse eller kendskab til brug af internetplatforme. Eksempel 1: angiver hvilke brugermuligheder Roskilde Festivals player har. Der er de klassiske muligheder; valg af videokvalitet og lydstyrke. Timeline forsvinder når videoen afspiller, og forstyrrer dermed ikke afspilningen visuelt. (se eks. 2) i modsætning til youtube playeren hvor timeline ikke forsvinder, før videoen er i fullscreen. Videoerne skal skabe opmærksomhed omkring artisterne på den kommende festival. Til det fungerer playeren godt, da der er nyttige brugermuligheder. I playeren kan man få info om den valgte video. (eks. 3) Man kan se thumbnails og info om lignende videoer med aktuelle artister ved at trykke på på pilen i playeren. Det gør det meget overskueligt at navigere rundt i videoerne, uden at forlade den video man ser. I youtube playeren skal brugeren derimod fjerne fokus fra den valgte video og kigge i højre side af sitet og scrolle ned for at se

thumbnails fra andre videoer.

Eksempel 1

Eksempel 2

Gruppe 1: Simon Ravn, Anna Marstrand, Ida Karlsson, Anders Tækker & Britt Hansen Analyseopgave 2

Eksempel 3

D.01.05.14

Eksempel 4

Playeren har et ikon til deling og embeding af videoen.(eks. 5) Metoden er simplere end eksempelvis youtubes delingsmuligheder. I youtube playeren skal man for at embede trykke indlejring under deling, hvorimod der I roskildes player kommer alle delingsmuligheder frem ved et simpelt klik. Fremtoningen er simpel, og stilistisk passer den til festivalsidens udtryk. Der er dog problemer med playeren i Firefox browseren, hvor playerens tilvalg simpelthen ikke er

synlige. Eksempel 5

Playeren er bedømt fra kriterier om formål med player i forhold til indholdet. Playeren skal på lettest mulig måde få brugeren til at skabe sig et overblik over, hvilke videoer af interesse der er på sitet. http://roskilde-festival.tv/the-rolling-stones

Gruppe 1: Simon Ravn, Anna Marstrand, Ida Karlsson, Anders Tækker & Britt Hansen Analyseopgave 2

D.01.05.14

Eksempel 1

Vimeos player er designet enkelt og behageligt visuelt. Playeren er integreret på selve sitet, og fremstår som en enhed med resten af siden. Playeren er meget brugervenlig. (se eks. 1) Når man trykker play forsvinder timeline fra videoen, præcis som den gør det I Roskilde Festivals player. Det gør, at oplevelsen af videoen er uforstyrret, selv uden fullscreen tilstand. (se eks. 2).

Eksempel 2

Eksempel 3

Vimeo playerens muligheder for tilvalg er simple; HD, volume, screensize. (se eks. 3) De bør være forståelige for selv den uvante bruger. af videoer på nettet. Vimeo playerens delingsmuligheder er placeret lidt atypisk i det højre hjørne af playeren. (eks. 4) Som Vimeobruger kan man like (hjerteikon), tilføje til Watch later(urikon) og dele den via diverse sociale medier og få embedingskode (papirflyikon). Som Roskilde playeren vises alle delingsmuligheder ved et enkelt klik(eks. 5). Netop fordi Vimeo er et site, der henvender sig til folk, der ønsker at se videoer, opdage nye eller fordybe sig i videoværker, er Vimeos player fyldestgørende. En scanning af et udsnit Vimeos videoer viser, at det er sjældent at finde typiske virale videohits som double rainbow, Charlie bed my finger, bed intruder etc. som dem Youtube hoster mange af. Vimeo giver på lige fod med youtube brugeren mulighed for at lægge videoer op uden betaling, men der er en oplevelse af at Vimeo er et site for folk med en mere professionel tilgang til deres uploads. Eksempel 4:

Eksempel 5

Gruppe 1: Simon Ravn, Anna Marstrand, Ida Karlsson, Anders Tækker & Britt Hansen Analyseopgave 2

D.01.05.14

Vimeos player er bedømt ud fra kriterier om brugervenlighed og målgruppe. Uden at have foretaget målgruppeanalyse, men ved at kigge på brugernes upload af videoer, er playeren bedømt. Der kan jo netop med et site som Vimeo, der er brugerbaseret argumenteres for, at man selv uden målgruppeanalyse kan danne sig et overblik om, hvilke type brugere Vimeo har. Målgruppe og brugere bliver i stor grad en gruppering. https://vimeo.com De to valgte playere deler visse karakteristika i form af et tilgængeligt og simpelt afviklingsdesign der er meget brugervenligt og som henvender sig til brugere, der er glade for et lækkert look. Forskellen ligger i de to sites grundlag: Roskilde Festivals site deler videoer til brugere, Vimeo brugere deler videoer med andre brugere. En påstand kan være at en simpel og brugervenlig player som disse to beskrevne er gode all round.

D) Web TV med gode interaktive muligheder på nettet. https://www.google.com/maps Er et eksempel på en side på nettet som virkelig har udnyttet de interaktive muligheder til fulde. Hvis du f.eks. bare skriver København K i deres søgefelt, får du til at starte med et kort over København K. Herfra bliver dine muligheder mange. Du kan vælge, om du vil se kortet over KBH som et animeret kort eller med satellitfotos.

Gruppe 1: Simon Ravn, Anna Marstrand, Ida Karlsson, Anders Tækker & Britt Hansen Analyseopgave 2

D.01.05.14

Du kan se dine muligheder for at komme fra A til B både i bil, bus og på gå ben ved hjælp af deres rutevisning. Du kan også gå på opdagelse i byen. Enten ved at vælge en foto-rundvisning i byen, se almindelige billeder eller at benytte dig af Google street view. Foto-rundvisningen består af tusinder af billeder som almindelige mennesker har uploadet. De bliver flettet sammen og giver dig en 360 graders oplevelse af forskellige locations, som du selv kan udvælge, og hvis du ikke et kendt i den by, du vælger, så har Google en masse forslag til seværdigheder. Ved hjælp af Google street view kan du vælge et hvilket som helst sted i byen og gå på opdagelser med 360 graders udsyn. Ved hjælp af forskellige taster på skærmen eller bare ved at bruge din mus kan du bevæge dig rundt helt på egen hånd og se f.eks. Amalienborg:

Gruppe 1: Simon Ravn, Anna Marstrand, Ida Karlsson, Anders Tækker & Britt Hansen Analyseopgave 2

D.01.05.14

Ikke nok med, at du kan gå på opdagelse i alverdens storbyer. Google giver dig også brugbare informationer som hjemmesider, telefonnumre og åbningstider på de steder du kommer forbi på din vej, ligemeget om det er Amalienborg, Bremen Teateret eller Gound Zero Memorial i New York.

Vi har valgt Google Maps/Street View som eksempel, da vi mener, at udviklingen af web tv med fordel kan kigge i denne retning. Web tv vil kunne give mulighed for, at live streame fra forskellige begivenheder, og det ville jo være fantastisk, hvis man selv kunne gå op opdagelse i Fælledparken og de andre parker landet over og høre de 1. maj-taler, man har lyst til, mens man sidder hjemme i sin stue, fordi det regner. Oplevelsen af at give brugerne en følelse af at kunne gå på opdagelse selv, tror vi vil kunne skabe behovet for google live street tv.

Kildeliste A: Web-kontekst, eksemplerne: 1) Soundvenue http://soundvenue.com/musik/2014/04/her-er-20-koncerter-du-skal-opleve-i-maj-95531 2) Jyllands Posten http://jyllands-posten.dk/indland/ECE6647366/dansk-kaerlighed-kostede-kefah-dyrt/

B: Webtv indslag: 1) FCK http://www.fck.dk/fcktv/# 2) Furesø, Lokalavisen http://furesoe.lokalavisen.dk/section/tv/se-louise-mestre-numsedansen-twerk/&id=7304 3) Louisiana Channel http://channel.louisiana.dk

C: Eksempler på player 1) Roskilde Festival http://roskilde-festival.tv/the-rolling-stones 2) Vimeo https://vimeo.com

D: Webtv med gode interaktive muligheder 1) Google Earth https://www.google.com/maps

Gruppe 1: Simon Ravn, Anna Marstrand, Ida Karlsson, Anders TĂŚkker & Britt Hansen Analyseopgave 2

D.01.05.14

Til yderligere inspiration: https://www.youtube.com/watch?v=4ba1BqJ4S2M http://activetheory.net/ http://www.theguardian.com/artanddesign/interactive/2009/oct/22/jane-bown-photography http://www.nytimes.com/video/us/politics/100000002834297/ad-watch-the-earlybuzz.html?playlistId=1194811622182 http://tv.suntimes.com/ http://www.seoghoer.dk/WebTV.aspx?vid=3D13D012 https://www.youtube.com/user/latenight/featured http://www.vgtv.no/ http://www.theguardian.com/video

Gruppe 2

Analyseopgave 2

1. maj 2014

Analyseopgave 2 OPGAVE A 1. eHow http://www.ehow.com/video_12232804_boundaries-dealing-exhusband.html

“When dealing with an ex-husband, it is important to set up some clear boundaries in your relationship. Learn about boundaries when dealing with an ex-husband with help from a psychologist, physical therapist and group fitness instructor in this free video clip.” (Billede og tekst fra hjemmesiden)

Gruppe 2

Analyseopgave 2

1. maj 2014

Denne video er taget fra eHow - en hjemmeside hvor man kan finde “how to”-videoer i alle kategorier. Videoen lå under fanen “Mom” og derunder “divorce”. I videoen får du gode råd til, hvordan du skal forholde dig i forhold til din eksmand. Tekst Opsætningsmæssigt fylder videoen mest på siden, og har derfor det største fokus og tydeligt den højeste prioritet. Den understøttende tekst virker derfor som den skal, da den kun fylder få linjer, og lægger op til, at brugeren skal se videoen. Teksten er informativ, og beskriver kort videoens grundlæggende vinkel: Hvad du kan lære ved at se videoen, samt en introduktion af videoens værtinde. Værtindens introduktion på tekst er også anderledes end introduktionen i videoen, og giver derfor en ekstra viden i stedet for en dobbelt-information. Video Selve videoen er en stillestående tale til kameraet. En kvindelig psykolog og forfatter taler livligt til seeren, og giver med hendes titler videoen vægt. Hun er placeret i, noget der kunne ligne hendes hjemmekontor, hvilket placerer hende i øjenhøjde med seerne. Man kunne sagtens have undladt, at lave en video om emnet, og blot skrive en artikel/tekst. Dog giver hun med hendes energi og nærvær, troværdighed til emnet og efterlader seeren med en følelse af, at der her er en person som taler direkte til “mig” og er interesseret i at hjælpe. Sammenhæng: Teksten præsenterer hvad vi skal forvente, at se i videoen. Det bringer ikke noget nyt, som vi ikke kan se i selve videoen.

Gruppe 2

Analyseopgave 2

1. maj 2014

2. Berlingske TV http://www.b.dk/nationalt/moed-scott-flansburg-den-menneskelige-lommeregner

“Scott var ni år gammel, da han først opdagede sine mentale lommeregner-evner. Han var nemlig i stand til at løse sin lærers matematik spørgsmål, uden at skulle skrive beregningerne ned på et stykke papir. I dag er amerikaneren i Guinness Rekordbog, og han rejser land og rige rundt og holder foredrag med sit særlig talent. I disse dage er han i Danmark. Mød ham her og få en smagsprøve på hans utrolige evner.”

Gruppe 2

Analyseopgave 2

1. maj 2014

Tekst Teksten er placeret under videoen, hvor vi får en præsentation til Scott. Den lægger sig op ad rubrikken. Teksten introducerer ydermere til hvad vi kan forvente at se i indslaget. Den giver ikke merviden, som vi ikke allerede kan finde i videoen. Video Når man klikker ind på siden begynder videoen at afspille - altså autoplay. Videoen er et interview med Scott, som er et matematisk geni. Det er filmet på Berlingske redaktion, og man kan mærke energi og summen i baggrunden. Dette gør dog ikke noget godt for det “bløde” interview, da man er mere interesseret i det der sker i baggrunden, og interviewet mister lidt sin værdi. Derved bliver det et lidt ligegyldigt indslag. Ydermere kommer der en forkert præsentationsboks/titelboks på vores interviewperson, hvilket blot skaber mere forvirring. Værten er usikker igennem, og hans kropssprog taler for sig selv. Videoen er 8.51 min langt, og derved 6 min for langt. Indslaget kunne sagtens have været blot 3 min. Interviewet giver ikke seeren en lyst til at se indslaget til ende, da det er en blød historie, hvor der ikke er noget på spil. Sammenhæng: Teksten er en præsentation til videoen.

OPGAVE B Vice Magazine (http://www.vice.com/en_dk/video) Et online videomagasin. Vice opererer med mange forskellige underordnede magasiner som alle er featured på den overordnede hjemmeside vice.com. På deres overordnede video hjemmeside ligger der masser af links til videoer via. thumbnails, som så linker videre til den egentlige video med tilhørende artikel. Vice har et

Gruppe 2

Analyseopgave 2

1. maj 2014

magasin, der hedder Motherboad som også er featured på deres video hjemmeside, hvor thumbnailen til videoen også ligger.

Thumbnail For det første har Vice gjort det klart, at vi her ikke har med et almindeligt billede at gøre men rent faktisk en video. Dette har de gjort ved at sætte den universale ”Play” pil i venstre hjørne, som alle gerne skulle genkende som et signal til, at man kan afspille det, man ser. Billedet, eller thumbnailen er en mand med en stor hashplante i forgrunden, og en mand i baggrunden. Billedet indikerer, at du nu skal til at se noget der omhandler hash (hvis man er interesseret i dette, klikker man videre). Derudover smiler manden stort, hvilket indikerer, at her skal du til at se noget sjovt. Billedet har stor dybdeskarphed som gør, at man som seer forventer en vis kvalitet af klippet og et bestemt univers, man nu bliver draget ind i.

Gruppe 2

Analyseopgave 2

1. maj 2014

Overskrift Overskriften lægger sig under billedet, hvilket er atypisk. Men i dette tilfælde gør det ingenting, da thumbnailen er så stærk, at man bare ved at se den, får lyst til at klikke videre. Overskriften lyder; ” Motherboard: High Country – Part 1” Ved overskriften bliver du introduceret til hvilket magasin, der har præsenterer videoen samt, hvad videoen hedder. Navnet ”High Country” siger også noget om selve videoens handling og understøtter det man ser på billedet/ thumbnailen godt. Underrubrik Ligger traditionen tro under overskriften og giver en kort, men rigtig fin beskrivelse af den video vi skal til at se. Underrubrikken præciserer i dette tilfælde altså videoens handling. Konklusion Dette er et eksempel på, hvordan vice generelt præsenterer deres videoer. Thumbnailen er det første man ser, og er typisk et stærkt billede, som enten er flot beskåret, har dybde, flotte farver eller mennesker med et udtryksfulde ansigtsudtryk. Noget af det der bl.a. fungerer rigtig godt ved dette eksempel er, at det taler direkte til vices målgruppe, og beskriver det der er i fokus i videoens handling, nemlig hash. Overskrift og underrubrik, beskriver igen meget kort og præcist videoens indhold, og du er som bruger af siden og potentiel seer af videoen ikke i tvivl om, hvad du skal se. Alle tre elementer spiller altså rigtig godt sammen, og fanger 100 procent den ønskede målgruppe, både i form og visuelt udtryk.

TED (https://www.ted.com) En hjemmeside, der har til mål at kommunikere nogle af verdens bedste, mest inspirerende eller bare nytænkende idéer ud til verden. Dette har de hidtil gjort hovedsageligt godt i skriftform, men med tiden er deres videoer begyndt at fylde mere

Gruppe 2

Analyseopgave 2

1. maj 2014

og mere pĂĽ deres tidligere teksttunge hjemmeside. I dag er Teds hjemmeside hovedsageligt domineret af video. Video som de skyder til deres anerkendte konferencer.

7Â

Gruppe 2

Analyseopgave 2

1. maj 2014

Thumbnail Denne thumbnail er ikke den mest spændende eller det flotteste visuelle billede, men det er om ikke andet passende. TED’s video er lavet fra konferencer, hvor der typisk er én person, der snakker, derfor er det også kun naturlig, at thumbnailen er et billede af den person, der fortæller noget. Det ville i dette tilfælde virke mere forstyrrende for seeren, hvis vi havde en meget visuel flot thumbnail. Det ville love seeren noget som han/hun ikke får, da det vi rent faktisk ser i en TED video er en person på en scene. Overskrift Overskriften er her 100 procent beskrivende i forhold til, hvad videoen indeholder. Først nævnes hvem, der holder talen allerøverst og derefter videoens emne/talens indhold. Det der nok er mest iøjnefaldende er den måde hvorpå overskriften er blevet integreret på selve thumbnailen. For det første ser det visuelt super flot ud og så sparer det plads. Underrubrikken Underrubrikken har den største indflydelse på, hvorfor at netop TED’s præsentationer af deres videoer er gode og fangende. Når man kører musen hen over thumbnailen så popper underrubrikken nemlig op under overskriften. Det ser for det første super flot ud, og skaber en flot og flydende brugerfornemmelse. Konklusion TED har formået at samle thumbnail, overskrift og underrubrik i et, hvilket giver et super flot visuelt udtryk. Det ene leder til det andet og der er ikke alt for mange klik frem og tilbage for at få at vide, hvad videoen omhandler. Mange hjemmeside der har web tv, har et utroligt rodet visuelt udtryk – Ted formår her at samle det hele under et og det fungerer upåklageligt godt. Tilmed er det lækkert for øjet at se på.

Gruppe 2

Analyseopgave 2

1. maj 2014

FVF - FrendenVonFreunden (http://www.freundevonfreunden.com/video/) Er et tysk kollektiv af kreative mennesker, der har specialiseret sig i at lave portrætter af kreative og inspirerende mennesker. FVF startede oprindeligt med det fokus, at lave en side med ekstremt flotte fotoserier, af hvordan kreative mennesker havde indrettet deres hjem. Den idé blev så populær, at drengene bag FVF i dag laver større portrætter, der udfolder sig i både i skrevne interviews, billeder og video. Portrætterne omhandler ikke længere kun boligen men også hele personen bag.

Gruppe 2

Analyseopgave 2

1. maj 2014

Thumbnail Da FVF, laver personlige portrætter, er det (ligesom i tilfældet af TED’s thumbnails) super fint at man vælger at bruge et billede af personen, det handler som. Det fungerer ligesom med et cover af en bog – hvis det er en biografi af en person så forventer man at se denne persons ansigt på forsiden af bogen. Her fungerer thumbnailen helst efter samme princip. Thumbnailen og videoen er placeret lige under overskrift og underrubrik, og ligge før det dybdegående interview, hvilket virker utrolig godt. Dette skaber mere interesse for selve videoen end det egentlige interview. Overskrift Da FVF’s videoer bliver bragt sammen med en artikel og er portrætter af personer, er overskriften selvfølgelig navnet på hovedpersonen. Sammenhæng mellem video og overskrift er altså tydelig.

Gruppe 2

Analyseopgave 2

1. maj 2014

Underrubrik Ligesom i tilfældet med TED, er der heller ikke her ved FVF, nogen egentlig underrubrik. Der ligger dog en tekst under overskriften, som beskriver personen, som vi skal til at se et portræt af. ‘’Underrubrikken” indleder her til videoen, samt til det efterfølgende interview, som videoen meget gerne skulle få en til at ville læse. Konklusion FVF har et super flot udtryk, og der er ingen tvivl om, at drengene bag går højt op i æstetik. Sammenhængen mellem thumbnail, overskrift, og underrubrik kan man heller ikke sætte en finger på. Alle tre elementer spiller sammen og det ene element introducerer nærmest det andet.

OPGAVE C TED

Playerens udseende, når den afspiller.

Gruppe 2

Analyseopgave 2

1. maj 2014

TED har fået et helt nyt visuelt udtryk og det gør den fantastisk. Brugervenligheden er i top, da man absolut ikke er i tvivl om, hvor play-knappen befinder sig, det gør den nemlig lige i midten. Når man så trykker play, kommer timelinen op under videoen. Timelinen er meget lille, man ser den nærmest ikke og forstyrrer derfor ikke, ligesom mange andre timelines har en tendens til at gøre. Under videoen ligger der en linje med forskellige funktioner, play/pause og volume to knapper, som er nødvendige og bør ligge først, hvilket de gør i dette tilfælde. TED, byder desuden på tre andre gode funktioner. Et er, at man kan få undertekster til videoen på hebraisk og engelsk. To, at man kan få en transskribering af videoen og tre, at man kan downloade videoen. Alt sammen selvfølgelig ved ét enkelt klik. Alle funktioner, som man kan bruge omkring videoen er markeret i grå, hvilket er godt, da det ikke tager fokus fra videoen. Visuelt er playeren og hele den kontakst som videoen er sat ind i, meget stilren. Der er ingen farver, der er forstyrrende, og man fornemmer, at der er blevet arbejdet med et samlet udtryk i design. Funktionerne popper let og flydende op og er til at se. Derudover har Ted valgt at lave alle ikoner, der direkte påvirker videoen, i firkanter,

Gruppe 2

Analyseopgave 2

1. maj 2014

mens ikoner til eks. deling på sociale medier er lavet runde. Det skaber en tydelig diversitet af funktionerne og giver et ret flot helhedsindtryk. YouTube

Youtubes player er nok den player, vi alle kender bedst. Visuelt er youtubes player ikke den flotteste, men kan noget som mange af de andre mere æstetisk flotte og simple players ikke altid kan tilbyde brugere. Youtubes player er ekstremt brugervenlig, hvis man søger efter en specifik frame i videoen. Hvis man kører over timelinen med sin mus, popper der nemlig et lille vindue op, som viser dig præcis, hvor du tidsmæssigt er i videoen og ikke mindst hvilken frame, du er nået til. Dette sparer en masse tid, når man søger efter noget i en video og fungerer godt, da du typisk husker de gode steder i en video i et billede og ikke i tid. 13

Gruppe 2

Analyseopgave 2

1. maj 2014

Derudover har Youtubes player en masse andre features, som er brugbare. Der er der mulighed for at vælge, om man vil have undertekster på sin video eller ej. Det er super smart da, der sidder brugere over hele verden. Denne feature har Youtube været på forkant med og slår sig med sine videoer fast som et universelt medie. Som sagt er det visuelle udtryk på Youtubes player ikke i højsædet, men den kan så meget andet. Man kan b.la. vælge, om man vil se videoen i halv totalt skærm eller total og hvilken kvalitet man vil se den i. Specielt valget af kvalitet, er vigtig da mange lande ikke har en særlig høj hastighed på deres internetforbindelse. Derved kan Youtube også i højere grad sikre, at deres videoer går mere viralt end andre, der kun kører med HD er andre højtopløsningsplayers. Youtubes player, er super funktionel, og kan det den skal.

OPGAVE D Interaktive musikvideoer er en ny trend, der involverer brugeren i højere grad. I stedet for at vælge den klassiske måde: Uploade ens nye musikvideo på Youtube, og håbe på mange views og kommentarer, har flere musikere nu prøvet at inddrage brugeren mere.

Bob Dylan, ‘’Like A Rolling Stone’’ http://video.bobdylan.com/desktop.html Bob Dylan offentliggjorde i slutningen af 2013 en interaktiv musikvideo til sit gamle nummer: ‘’Like A Rolling Stone’’. Musikvideoen figurerer på sit helt eget site, og man kan hele tiden undervejs i videoen skifte tv-kanal, der viser alt fra nyheder, realityshows og soap-serier. Alle programmer ser ved første øjekast meget realistiske ud, men man finder hurtigt ud af, at alle medvirkende synger med på sangen.

Gruppe 2

Analyseopgave 2

1. maj 2014

Skærmbillede af et tidspunkt i musikvideoen, hvor kanalen ‘’gameshow’’ er valgt.

Musikvideoen inddrager seeren hele vejen igennem, da antallet af kanaler er mange, og man hele tiden er interesseret i at se, hvad der sker på de andre kanaler: Hvem synger nu med på sangen? Og hvad laver de i mens de gør det?. Samtidig leder videoen op til interaktivitet med andre sociale medier; Facebook og Twitter. Inddragelsen af seeren gør, at musikvideoen skiller sig ud fra strømmen af alle andre musikvideoer, og gør brugeren aktiv i stedet for passiv og tilbagelænet. Arcade Fire, ‘’Reflektor’’ https://www.justareflektor.com/ Arcade Fire gjorde også brug af interaktivitet med seeren ved lanceringen af deres musikvideo til ‘’Reflektor’’. Musikvideoen figurerer ligesom: ‘’Like A Rolling Stone’’ på sin helt egen hjemmeside. Her bliver man først bedt om, at tilslutte ens smartphone, for at kunne se videoen, og derudover skal både webcam på computer og kamera på ens telefon bruges. Der skabes herved en forbindelse kamera og kamera i mellem, og musikvideoen går i gang. Forbindelsen kamera og kamera fremstår symbolsk, og er et 15

Gruppe 2

Analyseopgave 2

1. maj 2014

billede på sangens tema. Interaktiviteten er derfor ikke kun brugt for trendens skyld, der er tydeligt tænkt over udførelsen, hvilket kun gør musikvideoen mere genial og gennemført. Som seer bliver du straks nysgerrig, fordi flere platforme skal involveres, og du skal gennem en ‘’test’’ inden selve videoen kan vises.

Interaktive musikvideoer er altså en ny måde at promovere ens sange på, og skaber, ved at henvende sig direkte til, og bede om interaktion fra brugeren, større interesse og nysgerrighed for produktet.

Opgave 2 Webtv v/ Peter Østergaard Sørensen Gruppe 3 Richardt, Line, Christina og Maria TVM 20132017

Opgave A: Webtv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst

Eksempel 1: Region Hovedstaden www.regionh.dk Vi tager udgangspunkt i Region Hovedstadens webtv og i videoen, der hedder “Mobilfotos skal give bedre akuthjælp”.

Generelt Videoen skal vise, at Region Hovedstadens akuttjeneste “1813” har gjort det muligt for patienterne at indsende et billede af deres tilskadekomst, som sygeplejersken så kan vurdere mens de taler sammen i telefonen.

1. Tekstens rolle i den samlede kommunikation Den eneste tekst der hører til videoen, ses under selve videoen:

’ Teksten har til formål at introducere og i grove hovedtræk forklare os, hvad vi skal til at se, og hvordan tjenesten fungerer. Det er ikke nogen supplerende tekst, der giver os ekstra info, og der er heller ikke nogen uddybende eller perspektiverende tekst. 1

Opgave 2 Webtv v/ Peter Østergaard Sørensen Gruppe 3 Richardt, Line, Christina og Maria TVM 20132017 Dog er det som om, man ikke få lov at læse hele teksten. Hvis man ser på sidste sætning, ligner det, at teksten er en del af en større artikel, men der er ikke nogen knap, eller noget sted hvor man kan trykke sig videre for at “læse mere”. Der kunne muligvis gemme sig en perspektiverende tekst her, da der også står “på sigt” men da man ikke kan trykke sig videre, er det svært at vurdere, hvordan teksten ender.

2. Videoens rolle i den samlede kommunikation Videoens overordnede rolle er at vise, hvordan den nye mobiltjeneste fungerer. Det er et visual proof på et helt lavpraktisk plan, hvordan kommende patienter kan sende billeder af skader, så sygeplejersken kan vurdere det bedst muligt. Videoen er højt prioriteret rent visuelt, og fylder det meste af skærmen, når man kommer ind på Region Hovedstadens webtv.

I forhold til identifikation, information og fascination, så kommer dette webtv indslag rigtig godt rundt om alle tre ting.

Opgave 2 Webtv v/ Peter Østergaard Sørensen Gruppe 3 Richardt, Line, Christina og Maria TVM 20132017 Indslaget tager udgangspunkt i identifikation med kort at forklare begrebet “selfie”, som alle efterhånden ved hvad er (et billede, man tager af sig selv og lægger ud på nettet). Derefter bygger indslaget videre med information omkring den nye akuttjeneste, der sammenlignes med en “selfie”, og det er med til at hænge den nye information op på noget vi som modtagere allerede godt kender. Derefter skaber indslaget en fascinationsfaktor hos modtageren, da man som seer sandsynligvis vil tænke, at det er rigtig smart, at man kan sende billeder til sygeplejersken mens man taler med vedkommende. Man kan måske diskutere indslagets tekniske finesser, men helt grundlæggende er indslagets kommunikation i forhold til de tre faktorer strikket rigtig godt sammen.

3. Sammenhæng mellem video og tekst og den ideelle rækkefølge I princippet siger både teksten og videoen det samme. Begge forklarer, hvordan den nye mobiltjeneste fungerer, og optimalt set kunne man måske have suppleret med mere info, så det ikke bliver dobbeltkonfekt. Webtv delen er bygget op, så man øverst ser selve videoen, og under videoen findes teksten. Denne opbygning og rækkefølge fungerer egentlig fin men det er kritisabelt, at man ikke kan læse teksten færdig. Det gør oplevelsen halv, og man føler, at man misser en vigtig del af informationen.

Opgave 2 Webtv v/ Peter Østergaard Sørensen Gruppe 3 Richardt, Line, Christina og Maria TVM 20132017

Eksempel 2: Space.com http://www.space.com/21946howtowashhairspacevideo.html Vi tager udgangspunkt i Space.com’s webtv og i videoen “How to wash your hair in space”.

Generelt Videoen skal vise hvordan man vasker hår, når man befinder sig ude i rummet som astronaut.

Opgave 2 Webtv v/ Peter Østergaard Sørensen Gruppe 3 Richardt, Line, Christina og Maria TVM 20132017

1. Tekstens rolle i den samlede kommunikation Med videoen følger nærmest en hel artikel, der i den øverste del introducerer os til, hvad vi skal til at se:

Herefter får vi forklaret, hvordan selve hårvasken i rummet foregår (dette ser man også i videoen), og herefter kan man i en faktaboks få supplerende information om astronauten i videoen, Karen Nyberg:

Afslutningsvis perspektiverer teksten til, at denne video som et af de seneste skud på stammen af mange videoer fra rummet, der demonstrerer hvordan man håndterer forskellige praktiske situationer som astronaut. 5

Opgave 2 Webtv v/ Peter Østergaard Sørensen Gruppe 3 Richardt, Line, Christina og Maria TVM 20132017

2. Videoens rolle i den samlede kommunikation Videoen her berører rigtig fint identifikation, information og fascination. Det at skulle vaske sit hår er noget, som vi alle kender til, og netop her rammer videoen utrolig bredt og identifikationsfaktoren er derfor utrolig høj for modtageren. Endvidere bygger videoen så oveni med information på et personligt og nært plan, når Karen Nyberg uddyber step by step hvor anderledes og udfordrende det kan være at vaske sit hår, når man befinder sig fritsvævende ude i det uendelige univers. Den sidste faktor, som er videoens klart største drivkraft, er fascinationen. En tur “backstage” med ud i rummet er noget de færreste får mulighed for “in real life”. Udover det, skaber videoen en følelse af at få lov til at være med på nært hold, et sted som er så langt fra vores normale dagligdag og netop opleve dagligdagsscenarier ude i rummet. Her er et rigtig godt sammenspil mellem identifikation og fascination.

3. Sammenhæng mellem video og tekst og den ideelle rækkefølge Sammenhængen mellem videoen er i princippet fin, men bortset fra faktaboksen om astronauten, Karen Nyberg, og den perspektiverende information man får til sidst, står der meget det samme i teksten, som vi får at vide i videoen. (Hvordan bærer man sig ad med at vaske sit hår i rummet). Da en af videoens største forcer er, at den har en stærk fascinationsfaktor, vil man nok snarere være tilbøjelig til at se videoen og skippe den lidt lange tekst, da det naturligt nok er videoen, øjet søger hen imod. Man vil hellere se, hvordan man vasker hår i rummet end at læse om det. Ideelt set kunne man måske have inddelt videoen i små kapitler og tilføjet en lille tekst nedenunder. Som det står lige nu, virker det en anelse uoverskueligt at skulle læse så “lang” en tekst om noget, der i videoen ser relativt enkelt ud, på trods af, at det foregår i rummet. 6

Opgave 2 Webtv v/ Peter Østergaard Sørensen Gruppe 3 Richardt, Line, Christina og Maria TVM 20132017

Opgave B: Thumbnail, rubrik og tekst

Eksempel 1: Eurovision: http://www.eurovision.tv/page/multimedia/videos?id=102763

Thumbnailen viser en frame fra selve videoen, hvor man ser bandet The Common Linnnets give en akustisk smagsprøve på deres bidrag til Det Europæiske Melodi Grandprix. Rubrikken “Videosnack: The Common Linnets Calm After The Storm, acoustic version” er kort og præcis, og afslører lige netop det, man har brug for at vide for at skulle se videoen. Nedenunder får vi en lille tekst, der supplerer med info om, at bandet repræsenterer Holland og mere info har man egentlig ikke brug for. 7

Opgave 2 Webtv v/ Peter Østergaard Sørensen Gruppe 3 Richardt, Line, Christina og Maria TVM 20132017

Eksempel 2: TED Talks https://www.ted.com/talks/hamish_jolly_a_shark_deterrent_wetsuit_and_it_s_not_what_y ou_think

Ted Talks er serveret overskueligt og imødekommende for modtageren. Underrubrikken giver modtageren en kort lille teaser/introduktion til hvad den ovenstående video handler om. Den er skrevet i et letlæseligt sprog, og forklarer helt kort og konkret videoens indhold. Relaterede videoer er godt repræsenteret med store tydelige og emnerelevante thumbnails, så man ikke er i tvivl om, hvad man kommer ind på, hvis man klikker videre. Endvidere er der på siden en lille lækker detalje for den ekstra nysgerrige modtager. Ted Talks har nemlig som en lille bonus lagt en lille letlæselig biografi med billeder omhandlede opfinderen eller skaberen af det som videoen berører. Samtidig er der på siden tydeligt med store bogstaver skrevet DISCUSS og under det, er der et kommentarfelt. Det gør det let og overskueligt for modtageren at vide, hvor og hvordan man aktivt kan deltage i åben debat omkring de forskellige emner i videoerne. Så helt generelt harmonerer thumbnails, titler og underrubrikker rigtig godt på Ted Talks dels på den udvalgte video, men også på relaterede videoer, så det altid er let at komme hurtigt videre og få ny hurtig viden. 8

Opgave 2 Webtv v/ Peter Østergaard Sørensen Gruppe 3 Richardt, Line, Christina og Maria TVM 20132017

Eksempel 3. Århus Universitet www.edu.au.dk

Ud fra thumbnailen ligner det en samtale med to piger og en interviewer, hvilket passer til beskrivelsen af videoen, der netop siger, at det modtageren nu skal til at se, handler om seks skoleelever der fortæller om forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. Derudover har siden valgt to piger af anden etnisk herkomst, hvilket understøtter, at det netop handler om etnicitet. Rubrikken er bestående at tre værdiladede ord, som sammensat giver et billede af hvad videoen vil informere/lære brugeren om. Med underrubrikken bliver der sat vinkel på rubrikken, der står kort hvad videoen indeholder. 9

Opgave 2 Webtv v/ Peter Østergaard Sørensen Gruppe 3 Richardt, Line, Christina og Maria TVM 20132017

Opgave C Player Eksempel 1: Ted Talks

Hvis man kigger på Ted Talks’ player, er der gjort utroligt meget for at stille den anderledes og visuelt lækkert op. Playeren er præsenteret i noget der minder om 21:9 format, som giver det lækre wide screen cinema look, som vi kender fra en stort lærreds biograffilm. Udover en flot thumbnail i full hd, er titlen er også integreret i playeren, samt længde, dato for optagelse, og muligheder for download, add to favorite etc etc. Der er i det hele taget pakket rigtig mange oplysninger og muligheder ind i playeren. Det virker dog ikke på noget tidspunkt som uoverskuelige informationer, da forskellige størrelser på fonte samt pæne og lineære opstillinger af teksterne gør det nemt at få overblikket over de forskellige muligheder og funktioner. 10

Opgave 2 Webtv v/ Peter Østergaard Sørensen Gruppe 3 Richardt, Line, Christina og Maria TVM 20132017

Eksempel 2: BBC News http://www.bbc.com/news/uknorthernireland27076302

BBC News webtv player er enkel, uden så mange dikkedarer og fungerer upåklageligt. Den kan ikke særlig meget; man kan trykke play/pause, mute/skrue op for lyden, se hvor lang videoen er både i selve playeren og på en tidslinie samt få videoen op i fuld skærm. Og det er egentlig det, man har brug for. Playeren er holdt i samme farver som resten af BBC’s site; sort, hvid og rød, og det giver et professionelt og tjekket udtryk.

Opgave 2 Webtv v/ Peter Østergaard Sørensen Gruppe 3 Richardt, Line, Christina og Maria TVM 20132017

Opgave D: Interaktive muligheder Interaktiv Life of Pi side: http://journey.lifeofpimovie.com/#!/ Vi har taget udganspunkt i denne interaktive hjemmeside for filmen “Life of Pi”. Hjemmesiden har en vild “wauweffekt” og kræver brugerens interaktion:

Det eneste brugeren skal for at blive underholdt, er at scrolle nedad, mens vi får indblik i hvordan “Life of Pi” er blevet til. Blandt andet oplever man, hvordan tigeren i filmen er blevet skabt, og man ser båden og skuespillerne i Color Correction lokalet. Det skaber fascination hos brugeren af hjemmesiden. Der ligger samtidig lidt videoer med interviews om filmen. Når brugeren når bunden på siden har man fået et godt indblik i siden. Den kan virke forvirrende og overvældende fordi der sker så meget, og her kan man måske miste nogle modtagere men omvendt er det er noget af det fede ved siden, for man får lyst til at prøve siden flere gange, fordi den hver gang byder på nye oplevelser.

Opgave 2. Analyseopgave.

Opgave A. 1. Analyseeksmpel: Upworthy. Upworthy.com er en amerikansk hjemmeside, der samler indhold fra hele nettet med det formål at udgive videoer der (ifølge kræfterne bag hjemmesiden) har meningsfulde og samfundsrelevante budskaber. Indholdet er som oftest værdiladet og behandler typisk politiske og sociale dilemmaer. www.upworthy.com 1) Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation? Hver video suppleres af en overskrift og en introducerende tekst. Længden af tekst varierer fra video til video, og spænder mellem en enkelt linje og en halv side.

Som oftest er teksten dog kort og indeholder meget lidt information om hvad videoen egentlig handler om. Selvom den er introducerende, så giver den ikke blot mening i sig selv. I stedet er teksten, og i særdeleshed overskrifterne, designet til at fange brugerens opmærksom og man er nødt til at se videoen for at forstå teksten helt:

Teksten spiller i høj grad på brugerens nysgerrig, eller identifikation, som her hvor tales der direkte til brugeren, hvilket gør at et besøg og et klik næsten bliver en personlig oplevelse

Folkene bag hjemmesiden udtaler selv, at de arbejder med en målrettet metode, når det kommer til at skabe teksten på siden. Målet er at tiltrække flest mulige læsere eller seere til den introducerende tekst og efterfølgende video. Der spekuleres meget i overskrifter, og i at skabe et blikfang, hvor brugeren både har mulighed for blive fascineret og nysgerrig, samt identificere sig med sidens indhold. Det kun to år gamle site har allerede kunnet prale af hele 87 mio. besøgende i november 2013, tallet er voksende og deres videoer deles igen og igen på diverse sociale medier. Så meget kunne tyde på, at siden er lykkedes med sit foretagende, når det kommer til at fange brugernes opmærksomhed på nettet, via tekst. 1 2) Hvilken rolle spiller videoen i den samlede kommunikation? De mange videoer på Upworthy’s hjemmeside udvælges nøje efter deres indhold og er den primære kilde, da den godt kan stå alene. Med taglines som ”Things that matter. Pas’ em on” og ”Sharing is Caring”, er det hjemmesidens mission at mange af deres videoer skal blive virale. Hvor teksten er designet til at fange brugerens opmærksomhed, og generer et klik, så er videoens mål at blive set og delt af så mange som muligt på de sociale medier.

1 Kilde: http://www.theatlantic.com/technology/archive/2013/12/why-‐are-‐upworthy-‐headlines-‐suddenly-‐ everywhere/282048/

Da målet er at dele så meget indhold som muligt, har siden fokus på at finde videoer med meningsfulde budskaber, der samtidigt virker shareable. Indholdet drukner derfor ikke i tunge, politiske og faktuelle budskaber. I stedet har siden fokus på at finde videoer med inspirerende historier og følelsesladet fortællinger om alt fra hverdagens helte, til kendte der udtaler sig om tungere emner såsom seksuelle overgreb.

http://www.upworthy.com/these-‐celebrities-‐bluntly-‐silence-‐the-‐shocking-‐sexual-‐assault-‐ arguments-‐in-‐30-‐seconds?c=hpstream

http://www.upworthy.com/a-‐15-‐year-‐old-‐justice-‐department-‐memo-‐explains-‐why-‐no-‐one-‐ was-‐jailed-‐for-‐the-‐financial-‐crisis?c=hpstream Videoerne er lærerige og informerende, og som tidligere nævnt nøje udvalgt, men deres egentlige mål er at få brugeren til at reagerer og blive følelsesmæssigt involverede i sådan en grad, at de får lyst til at dele videoerne og derved lade budskaberne sprede sig. 3) Beskrive sammenhæng mellem video og tekst: Sammenhængen mellem tekst og video virker til at være nøje gennemtænkt. Teksten er som sagt kort, men da man har valgt at forstørre den, så den får lov til fylde ligeså meget som videoen, så fremstå den ligeså vigtig og fremtræden som selve playeren. Den introducerende tekst er altid placeret over playeren og denne rækkefølge er virker ligeledes logisk og sammenspillet mellem de to fungerer godt.

2. Analyseekempel: Buzzfeed. Buzzfeed.com er en amerikansk hjemmeside, med en bred variation af både underholdende og seriøst indhold. Siden startede ud med at være udelukkende tekst i form, men videoindhold er ved at vinde frem på siden, som for nyligt tilføjede et videoarkiv. 1) Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation? Både længde og udformningen af tekst til videoerne varierer meget. Ved nogle videoer er en overskrift den eneste tekst, andre gange ses der en kort introducerende tekst eller en længere uddybende artikel. Som oftest er er teksten længere, når videoen behandler tungere emner, såsom World News, Politics, Business, etc. hvorimod videoer under kategorierne LOL, Win, OMG, oftest blot har en overskrift, da videoen godt kan stå alene og ikke har brug for yderligere redegørelse, som tilfældet her:

Nå det kommer til det mere seriøse indhold, er behovet for en supplerende og forklarende tekst større.

I dette tilfælde efterfølges videoen en længere uddybende artikel, der understøtter den samlede forståelse og oplevelse. Men da der på Buzzfeeds side er et overtal af underholdningsvideoer, er det sjældent at der følges op med en tekst af sådan en længde. 2) Hvilken rolle spiller videoen i den samlede kommunikation? Buzzfeed har længe haft tradition for at udgive skriftlig indhold i form af artikler, test, etc. og det er relativt nyt at man har valgt at oprette et videoarkiv. Videoerne spænder, ligesom artiklerne, bredt mellem underholdning og fakta, dog med et overtal af førstenævnte. I arkivet er videoerne det bærende element i kommunikationen og da de ofte hører ind under underholdningskategorierne, er det sparsomt med tekst og de kan med lethed stå for selv.

Indholdsmæssigt har videoerne samme udgangspunkt som artiklerne , det er blot formatet der har ændret sig. Hvis man ønsker lange politiske analyser eller råd om god tømmermændsmad, så kan brugeren næsten være sikker finde begge dele både som artikel og video. Indtil videre har Buzzfeed et flertal af artikler og det virker som om at videoens rolle endnu ikke er blevet tydeligt defineret. Der er blot blevet kopieret fra hvad der før kunne have været artikel med gifs, som i stedet blev til levende billeder.

Opgave B

Præsentation af videoer på internettet Kriterierne for en god præsentation af web –videoer. -‐ -‐ -‐ -‐

En indbydende Thumbnail En kort og præcis titel der fortæller hvad videoen handler om – Billede og tekst passer sammen Giv seeren det de forventer!

En indbydende Thumbnail:

Thumbnail fungerer som blikfang, det er den der skal fange seeren. En god Thumbnail kan generere mange kliks, derfor er det vigtigt at man tænker over sit valg af thumbnail. Videoens thumbnail skal illustrere hvad videoen handler om, og dermed er det vigtigt at bruge et billede der bliver brugt i videoen, og ikke mindst et billede der tydeligt hænger sammen med videoens overskrift. Desuden er seeren mere tilbøjelige til at klikke på et tydeligt billede der ser interessant, flot eller sjovt ud, frem for et uklart kedeligt billede. På VICE Web -TV, fungerer deres Thumbnails rigtig godt. Billederne har en rigtig god størrelse, man kan tydeligt se hvad billederne forestiller. Desuden er billederne indbydende, fordi de er farverige og ser interessante ud.

En kort og præcis titel der fortæller hvad videoen handler om: Titlen der hører til thumbnailen er meget vigtigt når man skal præsentere en video. En god titel er en kort og præcis opsummering af videoens indhold. Det handler om at klæde seeren bedst muligt på, inden de trykker play – Det er sjældent at man gider at trykke play på noget man ikke aner hvad handler om.

På The Guardian web-TV er de rigtig gode til at klæde seeren på. Billederne er mindre end på VICE, men man kan sagtens se hvad det handler om og den korte tekst til billederne fungerer godt, fordi de netop meget kort og præcist opsummerer hvad nyheden handler om.

Det fungerer især godt at de anviser videoens varighed og publicerede dato – Så kan man ud fra billedet og titlen, vurdere om man vil bruge eks. 3 min og 34 sec på at få nyheden uddybet. Og når man ved hvornår videoen er publiceret, behøver man ikke bruge tid på at prøve at afkode det, imens man ser videoen.

Billede og tekst passer sammen : Denne Thumbnail blev brugt til en video med teksten ” Upper body and lower body separation” og det er som udgangspunkt rigtigt fint, fordi tekst og billede passer godt sammen, det har virket som blikfang for mange for videoen er blevet klikket på 34.4 mio gange.

…Giv folk det de forventer: Det eneste problem ved præsentationen af denne video, er at den har haft mange skuffede seere. For når man klikkede på videoen, handlede den rigtigt nok om ”Upper body and lower body separation”, men hvad videoen viste, var en fitness instruktør der fortalte om vigtigheden af at skille sine træningsdage ad – at træne upper body og lower body på forskellige dage. Videoens thumbnail, var ikke en del af videoen.

Dette påviser at en indbydende thumbnail kan generere mange kliks, og derfor er det vigtigt at vælge den rigtige. Men der er mange seere der er blevet skuffet over denne videos indhold, og hvis man er en etableret webside der bruger ”falske” thumbnails, kommer man til at virke utroværdig, og i stedet for at få mange kliks, mister man nok seere.

Opgave C. 2) Web-‐tv Playere

Web-‐tv playere er mere end blot beholdere af videomateriale. Playeren skal udover at tilbyde en play og en pause knap, give brugeren en helstøbt oplevelse af indholdet. De to eksempler vi har valgt, løfter sig over de minimums behov en player bør opfylde og får brugeren til at gå på opdagelse og bruge mere tid på videoen. De to playere ville give indholdet rig mulighed for at fungere både i en intern og ekstern kontekst Vi har opstillet nogle kriterier som vores eksempler opfylder og som giver en usædvanlig og unik oplevelse af selve web-‐tv inholdet. •

Brugervenlighed

•

Overblik

•

Lækkert afviklingsdesign

•

Introduktion til nye opdagelser

•

Velfungerende både i intern og ekstern konteksr

I de to eksempler vi har valgt at fremhæve, er der stor fokus på brugerens behov og brugerens præferencer, disse to eksempler viser at playere gerne må være ”personlige”, selvom det

måske lyder lidt abstrakt. Med en personlig player, mener vi at at playeren skal tilpasse sig den enkelte bruges behov.

Første eksempel på en player der netop er personlig er Vimeo playeren, som udover det skarpe og karismatiske afviklingsdesign er kendetegnet ved at jagte den kreative målgruppe og bruger. Kreativitet er = med nysgerrighed og derfor har Vimeo tilføjet en funktion til deres player som de har valgt at kalde ”Couch mode”, couch mode giver nye såvel som faste brugerne mulighed for at få på opdagelse, med et enkelt klik på sofaikonet kommer der en ”playliste” af web-‐tv, som passer til de søgninger den faste bruger tidligere har brugt på sitet.

Andet eksempel er den musikalske session web-‐tv side blogotheque.net Udover de små såkaldte ”Take Away Shows”, hvor en kunstner spiller et enkelt nummer eller to, er der også længere sessions med nyere alternative kunstnere. I denne player får brugeren ikke kun muligheden for at trykke play og se sangene fra enden til anden, der er nemlig tilføjet en mulighed, der hedder chapters, altså kapitler, hvor man kan klikke sig ind på det enkelte nummer man gerne vil høre fra den pågældende kunstners session. Chapter funktionen ville egne sig særdeles godt i en ekstern kontekst og til tablets og iphones, da det minder brugeren muligheden for at skippe i numre på tjenester som spotify eller på en mp3 afspiller eller ipod.

Både Vimeo og blogotheque.net playerne møder de kriterier vi har opstillet, brugerne bliver præsenteret for web-‐tv indholdet med et lækkert afviklingsdesign og en god billedmæssig opløsning og playeren er nem og pædagogisk at navigere rundt i, vi får det vi leder efter i den internekontekst, men opfordres også til at se mere og opleve og dele eksternt. Det lækre afviklingsdesign er også med til at skabe et godt overblik og det er gennemskueligt hvordan vi kan dele det vi ser på de sociale medier, med de genkendelige dele-‐ikoner og vi får også lyst til at klikke på de muligheder playeren tilbyder, hvis afviklingsdesignet er indbydende.

Opgave D. Interaktiv web-tv - http://unspeak.submarinechannel.com

Unspeak er en interaktiv webdokumentar der har til formål at undersøge sproget og hvordan sprog kan bruges til at manipulere. Siden kombinerer video, visuel fremstilling af data og en brugergenereret ordbog over ”unspeak”-‐ord. ” Unspeak is a name for something, but it's not a neutral name. It's language trying to smuggle in a particular point of view, and silence any possible dissent.” Webdokumentaren er i 6 afsnit og afviklingsdesignet er skruet således sammen, at de relevante og omtalte termer/ord fra videoen ligger nedenunder afspilleren.

Klikker man på et ord, lander man i Unspeak’s brugergenerede ordbog. Her kan man læse sig til en forklaring af ordet.

Man kan også trykke på ”Data Visualizations” og en grafisk præsentation af ordets brug på twitter, wikipedia og hos Google newsmap (der viser hvordan ordet optræder hos nyhedsmedier verden over).

Twitter context – sammenhæng det pågældende ord optræder med andre ord på twitter.

Twitter Frequency – hvor ofte ordet optræder en given dag på twitter.

WikinetWork – hvordan ordet relaterer sig til andre på wikipedia.

Google newsmap – overskrifter og artikler der knytter sig til ordet.

Med den brugergenerede ordbog og den visuelle fremstilling af data inddrages og aktiveres brugeren. Indholdet løftes op fra videoens fastlåste rammer og videre ud på nettet, hvor brugerne kan følge med i brugen af ”unspeak” i realtime.

Derudover er der selvfølgelig også muligheden for at dele hjemmesiden via twitter, facebook og mail.

Vi har valgt denne hjemmeside, da den formår at udnytte og koble en sammenhæng mellem web-‐tv, dataindsamling og brugergeneret indhold. Formidlingen der finder sted i videoen lever videre i hjemmesidens indholdskontekst. Dertil kommer at videoens nære kontekst bliver brugt i alle tre brugssituationer før, under og efter sening af videoen. Brugeren aktiveres og får selv mulighed for til at bidrage til hjemmesiden i form af ord til ordbogen – disse ord bliver senere omsat til nye unspeak-‐dokumentarer. Vi brugere bliver på denne måde en slags medskabere. Selv om siden umiddelbart kan virke kompliceret, bliver man som bruger taget godt i hånden hvilket bidrager til en god brugeroplevelse. Alt i alt er unspeak en unik måde at formidle på, der både engagere og fastholder brugeren, hvilket ellers er web-‐TVs helt store udfordring.

GRUPPE 5: Ann-Sofie Grarup, Rune Andersen, Nanna Loose, Anders Flindt, Sarah Jane Del Castillo

Opgave 2 – Analyseopgave Opgave A) Analyse af Web-TV 1. ”Gudumholm-lillevord Pastorat - Hvordan faster man?” Link: www.gglsogn.dk/hvordan-faster-man Vi har valgt at tage udgangspunkt i hjemmesiden www.gglsogn.dk som producerer indslag for Gudholm og Lillevorde pastorat. Indslagene handler om kristne temaer og budskaber. Det følgende indslag handler om hvordan man som kristen faster, indslaget er et interview med sognepræsten Mette Tved Hansen.

Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation? Teksten har en supplerende karakter, fordi vi får introduceret hvad det er vi kommer ind på i videoen. Teksten er meget kort og opremser nogle spørgsmål, hvor teksten derefter selv nævner: … få svaret i denne udgave af ’Præstens Værksted’. Titlen ’Hvordan faster man’ etablerer emnet og giver seeren en klar fornemmelse og forventning til, hvad det er vi går ind til. Vi bliver altså taget i hånden. Hvilken rolle spiller videoindslag i den samlede kommunikation? Videoen er det bærende, hvor teksten er det supplerende. Det er videoen der til fulde behandler emnet hvorimod teksten blot opsummere og introducerer kort.

GRUPPE 5: Ann-Sofie Grarup, Rune Andersen, Nanna Loose, Anders Flindt, Sarah Jane Del Castillo

Videoen er informerende. Det ses i form af interviewet mellem præsten og værten. Vi bliver klogere på fasten, og vi bliver også klogere på hvordan man som kristen skal fejre fasten. Videoen er 12.45min, hvilket er langt ift. hvad der bliver formuleret. Det er muligt at man som vi bruger falder fra. Men de bruger som selektivt og bevidst har guidet sig ind på hjemmesiden og har et klart incitament for at se indslaget, syntes 12.45 min. om fasten ikke så langt. I forhold til indholdskonteksten, så bevæger interviewet sig en smule udover selve emnet fasten. Men interviewet har derimod også en kritisk tilgang, som kun gør interviewet mere interessant, og dermed muligvis også mere troværdighed i forhold til at indslaget er lavet internt.

Beskriv sammenhæng mellem video og tekst, fx. hvilken rækkefølge video og tekst ideelt bør opleves i. Teksten kan ikke stå alene, da den har en klar supplerende funktion til videoen. Derimod kan videoen godt forstås, og opleves til fulde alene. Ideelt set bør man læse teksten først, og derefter videoen, da teksten kan skabe og fange brugerens interesse.

2. ”Tang-eventyr på vej på Omø” Vi har valgt at tage udgangspunkt i Sjællandske Medier, som er en avis der formidler og producerer lokale nyheder og web-tv:

GRUPPE 5: Ann-Sofie Grarup, Rune Andersen, Nanna Loose, Anders Flindt, Sarah Jane Del Castillo

http://www.sn.dk/tv/tv-tang-eventyr-paa-vej-paa-omoe/artikel/377268#.U1pGqlyEtVo

Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation? Overskriften og billedet er det bærende element, fordi det tiltrækker brugerens opmærksomhed på siden. Siden består af et billede af en mand der står med tang i hånden med en supplerende tekst, en

GRUPPE 5: Ann-Sofie Grarup, Rune Andersen, Nanna Loose, Anders Flindt, Sarah Jane Del Castillo

overskrift/rubrik, brødtekst og nederst på siden ligger videoindslaget. Videoen fylder ikke meget, og som bruger kan man hurtigt komme til at overse den, hvis man ikke på forhånd er bekendt med funktionerne på sitet. Tekstens funktion er at gøre os klogere på, hvilken betydning tang har fået for fiskerne på Omø. Førhen blev tang smidt over bord, men idag kan fiskerne tjene penge på det. Udover disse informationer bliver vi introduceret til hovedpersonen, Claus Falconi som er leder på tang projektet på Omø. Hvilken rolle spiller video indslag i den samlede kommunikation? Videoindslagets funktion er opsummerende i forhold til teksten. Videoenindslaget indeholder en reportagedel, hvor vi får et indblik i fiskermiljøet på Omø. Reportagen bliver suppleret med et gennemgående interview med Claus Falconi. Indslaget er informerende, demonstrerende, og en slags ”how to”, da vi som brugere får oplysninger om, hvad der er godt ved tangen og hvordan denne behandles i et tørrerum. Beskriv sammenhæng mellem video og tekst, fx hvilken rækkefølge video og tekst ideelt bør opleves i. Rækkefølgen af teksten og videoen fungerer godt i denne sammenhæng, fordi indholdet i videoen supplerer teksten. Teksten kan godt stå alene, men så sidder man tilbage med en tam følelse fordi tekstens eneste funktion er at være informerende. Hvis man derimod ser indslaget, vil man få en samlet oplevelse, da videoen indeholder en reportagedel, hvor vi oplever stemningen i fiskemiljøet på Omø.

Opgave B: Eksempler på godt Web-tv 1) TED Talk: https://www.ted.com/talks/james_patten_the_best_computer_interface_maybe_your_hands

Dette web-tv indslag fungerer godt på grund af en række faktorer: for det første er hjemmesidens brugerflade med til at skabe en overskuelig færden, derfor er jeg som bruger hele tiden klar over, hvor jeg befinder mig. Web universet skaber altså en optimal forudsætning for ’indholds kontekst’.

GRUPPE 5: Ann-Sofie Grarup, Rune Andersen, Nanna Loose, Anders Flindt, Sarah Jane Del Castillo

For det andet så benytter TED Talk sig overordnet set af en optimal brug af thumbnails – hjemmesiden tager et screendump fra videoindholdet, hvor det bliver kombineret med en titel samt underrubrik – det vil altså sige, at uanset i hvilken sammenhæng du ser videoindholdet, så vil der altid være en præsentation af indholdet. Det er interessant fordi, at indholdet af netop denne ’talk’ er svær at forstå, hvis den ikke sættes i den rette kontekst – og det virker til, at TED har været klar over dette faktum. For det tredje så anvender denne ’talk’ en citatform i underrubrikken – det fungerer godt fordi, det giver brugeren en forhåndsviden samtidig med, at det pirrer brugerens nysgerrighed. Så selvom jeg som udgangspunkt har tænkt, at dette emne i denne ’talk’ ikke er særlig vedkommende, så bliver det det alligevel fordi, jeg som bruger bliver lokket med en veltilrettelagt underrubrik.

2) Webtv for Gudholm - Lillevorde pastorat. http://www.gglsogn.dk/vorherre-bevares-april/ Igen tager vi udgangspunkt i hjemmesiden www.gglsogn.dk som producerer indslag for Gudholm og Lillevorde pastorat. Indslagene er fortalt med en smule mere kant end hvad man normalt ville forbinde med kristen webtv. Dette inslag gør det interessant, for selv ikke-

GRUPPE 5: Ann-Sofie Grarup, Rune Andersen, Nanna Loose, Anders Flindt, Sarah Jane Del Castillo

kristne. Selve funktionaliteten og brugervenligheden på det generelle website er okay. Det er muligt hurtig og overskueligt at finde frem til web-indslagene, og derfra er navigationen i mellem de forskellige indslag rimelig gennemsigtig.

Når vi har valgt at fremhæve netop dette indslag fra siden, er det fordi, vi som bruger er har en forudbestemt opfattelse af hvad kristen web-tv indbefatter. Det udfordrer dette indslag ved, at bruge visuelle og journalistiske kendt fra bl.a. lokal-tv. Der er en vært der binder de 30 min. indslag sammen, hvor vi får præsenteret hvad der er nyt i pastoratet.

Konteksten for indslaget består af en en fængende rubrik samt en deskriptiv underrubrik. Det forbereder brugeren til, hvad de skal til at se. Det gør, at indslaget på den måde er omdrejningspunktet, og vi får som bruger ikke en merviden ved at læse underrubrikken efter man har set indslaget. Det er både en fordel og ulempe. Fordelen ligger i, at vi som bruger alligevel bliver bombarderet med informationer fra selve indslaget, og at man efter at have set det, har brug for en opsummering på højdepunkterne. Ulempen er givetvis, at det ikke tilføjer indslaget en ekstra dimension.

GRUPPE 5: Ann-Sofie Grarup, Rune Andersen, Nanna Loose, Anders Flindt, Sarah Jane Del Castillo

Samlet set er web-tv indslagene på denne hjemmeside af høj produktionsværdi, og det er med til at gøre sitet saglig og interessant. Samlet set er dette site et godt bud, på interessant kirke webtv. 3) TV fra Folketinget http://www.ft.dk/webTV.aspx TV fra Folketinget fungerer godt af flere årsager:Det er en brugervenlig hjemmeside fordi, overskrifterne er tematiseret, og dette er med til at give brugeren et overblik over indholdet.I venstre felt har man som bruger flere valgmuligheder og en oversigt over, hvilke TV-indslag Folketinget har som fx direkte TV, tidligere møder, TV-kanalen Folketinget, film om folkestyret og hjælp til afspilning.

Når man klikker ind på fx film om folkestyret, får man et hurtigt overblik over siden. Her bliver man taget i hånden, da hjemmesiden gør brug af thumbnails, så brugeren hurtigt får præsenteret emnerne. Derudover er der en titel, og en kort tekst der beskriver indholdet.

GRUPPE 5: Ann-Sofie Grarup, Rune Andersen, Nanna Loose, Anders Flindt, Sarah Jane Del Castillo

Yderligere er der et søgefelt, hvor man kan søge på blandt andet dato, mødetyper og udvalg, hvilket er med til at gøre, at brugeren altid har mulighed for at finde rundt på Folketingets side. Alt i alt fungerer Folketingets web-TV godt fordi, der er et samspil mellem tekst og video og man er ikke i tvivl om, hvem afsenderen er, og man har en forståelse for indholdets kontekst.

Opgave C) Videoplayere: Internettet flyder med forskellige typer af videoplayere, og nogle er mere funktionelle end andre. Mange minder også om hinanden i funktioner og udseende, som om der kun er én rigtig måde at lave en videoplayer, dikteret af youtube. Det væsentligste kriterium for at bedømme om en player er god eller dårlig, må først og fremmest

GRUPPE 5: Ann-Sofie Grarup, Rune Andersen, Nanna Loose, Anders Flindt, Sarah Jane Del Castillo

være, om den fungerer i den kontekst den indgår i. Hvem er brugeren? Hvad skal den bruges til? og hvordan løser playeren så den opgave, med de funktioner den har ? Vi har her fundet to typer af playere, der løser deres to forskellige opgave godt.

1) Vimeo: Vimeo er en brugerbaseret videodelingstjeneste. Privatpersoner eller virksomheder kan uploade videoer og dele med venner eller kunder, og det er desuden muligt, at integrere en vimeovideo på din egen hjemmeside, og derved dele den med omverdenen. Med en brugerbase der stort set omfatter hele verdenen, må “enkelthed” være et nøgleord, så alle og enhver kan finde ud af at bruge den. Som det ses tydeligt på billedet ovenfor, så er vimeo en af det mest skrabbede og enkle videoplayer der eksisterer er på internettet. I bunden er en helt enkelt playerbar, med en playknap og en tidslinje. Nede i højre hjørne findes en lydkontrol, HD/SD-kvalitetsknap og en fuldskærmsvisning. Det er alt hvad brugeren skal bruge, for at få en ren og enkelt videooplevelse. Brugeren skal ikke forholde mig til en lang række videoformater, visningsformer eller subscriptions muligheder, som

GRUPPE 5: Ann-Sofie Grarup, Rune Andersen, Nanna Loose, Anders Flindt, Sarah Jane Del Castillo

man oplever i mange playere. Øverst i højre hjørne har du mulighed for at “like” , se videoen på et senere tidspunkt, eller dele den med andre. En række andre “usynlige” funktioner er også integreret i playeren, som også påvirker den gode videooplevelse: •

Når en video er “buffet” fædig kan du springe rundt i den, uden den konstant skal loade igen, som man eksempelvis oplever på youtube.

•

Du kan spole i videoen med “liveview”, ved brug af piletasterne, hvilket gør det lettere at navigerer i eksempelvis en meget lang video.

•

Når du flytter mussen fra videoen, forsvinder alt grafik og du kigger kun på den “rene” video. Det fungerer særligt godt, hvis du vil integrere en vimeovideo på din egen hjemmeside.

2) TED: “TED” en hjemmeside der afholder og publicerer foredrag i alle afskygninger. Det kan være undervisninger, demonstrationer eller anden generel vidensdeling inden for et given emne. Derfor er brugeren med stor sandsynlighed, en person med en særlig interesse for indholdet af videoen. Det er derfor optimalt, med en del flere funktioner end dem vimeo tilbyder.

GRUPPE 5: Ann-Sofie Grarup, Rune Andersen, Nanna Loose, Anders Flindt, Sarah Jane Del Castillo

Nederst er selvfølgelig en playbar med en tidslinje, playknap, lydkontrol og . Derudover er der også knyttet en række andre funktioner til playbaren, som er nyttige for at få det optimale ud af indholdet i videoerne: ● Nederst i højre hjørne er det muligt at tilknytte undertekster på en lang række sprog. Når du vælger en undertekst, lægger den sig ovenpå videoen i realtime,, og der er derfor ingen stop i afspilningen af videoen. ● Klikker du på knappen ved siden af undertekstknappen, finder du en fuld transskription af videoen, så du hurtigt og let kan skabe et overblik over indholdet af videoen. ● Den sidste funktion vi vil fremhæve, er muligheden for, at kunne downloade videoen ned på din computer. På den måde kan du tage videoerne med dig, hvis du fx skal ud og rejse, eller befinder dig steder uden adgang til internettet.

Opgave D) Interaktivt Web-tv Danske Bank - Mind Your Money: http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Konti/Raadgivning/Finansielforstaaelse/Documents/mindyourmoney.html Mind Your Money er en hjemmeside og konceptet er udarbejdet af Danske Bank, der henvender sig til unge i alderen 18-27 år. Siden er blevet lanceret i 2010 i landene Danmark, Finland, Sverige og Norge. Formålet har været at udvikle de unges økonomiske færdigheder, ved at præsentere relevante økonomiske udfordringer, i et smart og interaktivt univers.

GRUPPE 5: Ann-Sofie Grarup, Rune Andersen, Nanna Loose, Anders Flindt, Sarah Jane Del Castillo

Mere præcist indeholder Mind Your Money letforståelige råd, værktøjer, regnemoduler, spørgeundersøgelser, tests og ikke mindst videoer, som styrker de unges viden om privatøkonomi. Web-tv i denne sammenhæng skal ses som content marketing. Indslagene er led i en markedsføringsstrategi, som skal få unge til at tage ansvar for deres økonomi. Derfor er indholdet på siden udelukkende ‘corporate markedsføring’. Sitet interagerer med sine bruger igennem, interaktivt ‘spilformat’ hvor web-tv indslagene fungerer oplysende og informative. Eksempelvis popper der videoer op når man løbende indtaster sine økonomiske oplysninger. Videomaterialet omhandler eksempelvis, hvordan man som privatperson forvalter og optimere sine investeringer, samtidig med at man kan udregne sin investeringer i selve programmet. Sitet er interaktivt fordi rammen omkring økonomien er sat, men det er brugerne som selv udfylder indholdet. Sitet er derfor brugerbaseret. Det interaktive element fungerer dermed både som et redskab for brugerne, men også som en markedsføring af Danske Banks produkter

Et screenshot af Mind Your Moneys homescreen. Her kan brugeren klikke sig ind på forskellige virtuelle økonomiske udfordringer som de kan udforske. Hjemmesiden ligger i høj grad op til at brugeren selv skal gå på opdagelse i det økonomiske univers. Sideløbende kan brugeren klikke på forskellige videoer der kan guide og give yderligere info vedrørende aktuelle problemer og spørgsmål.

1/8

GRUPPE 6 Mathias Arvedsen - Signe Daugaard - Julie Rask Jepsen - Majbritt Hein-Findinge

OPGAVE 2 ANALYSEOPGAVE

AEt eksempel på web-tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst.

DR ULTRA NYT Et site med aktuelle nyheder for børn. Indslagene varierer i længde, og langt de fleste nyheder, er baseret på tekst+billede, .men enkelte indslag er også med video. EKSEMPEL Se og Hør kan have overtrådt loven http://www.dr.dk/Ultra/ultranyt/Nyheder/Artikler/2014/ April/se-og-hoer-kan-haveovertraadt-loven.htm

DISTRIBUTION Indslaget er distribueret gennem afsenderes egen hjemmeside, og afspilles gennem afsenders egen player. Videoen kan ikke direkte deles gennem andre platforme, men kan afspilles på mobile enheder. KONTEKST Dr Ultra Nyt er et subsite på Dr.dk/Ultra, som igen er et subsite på Dr.dk. Indslaget ligger (Så længe det er dagsaktuelt) på Dr Ultra Nyts forside, og er præsenteret som en thumbnail og med en kort præsenterende tekst. Det er meget tydeligt hvilke indslag, der er med video, og hvilke indslag der kun er tekst og billede baseret. Når brugeren klikker på dette eksempels thumbnail, kommer man ind på dennes subsite. AFVIKLINGSDESIGN Indslagets rubrik er placeret øverst til venstre. Herunder er videoens thumbnail placeret og nedenfor ligger den delvis præsenterende og delvis uddybende tekst. Det virker meget nemt og overskueligt, da delelementerne er placeret i den rækkefølge de skal forstås i forhold til læseretningen. INTERNE KONTEKST Videoen er indslaget primære kilde, og kan forstås alene – evt. Med hjælp fra Rubrikken, der helt kort og præcist forklarer hvad vi skal til at se, og thumbnailen, der viser en forside fra Se og Hør. Den tilhørende artikel uddyber emnet og giver brugeren en merviden, der ikke omhandler den konkrete nyhed, men giver et indblik i de generelle regler/love for journalister.

2/8

GRUPPE 6 Mathias Arvedsen - Signe Daugaard - Julie Rask Jepsen - Majbritt Hein-Findinge

OPGAVE 2 ANALYSEOPGAVE

AEt eksempel på web-tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst.

TATE Tate Gallery er fem museum/ gallerier i Storbritanien. Tate.org.uk samler viden om kunstnere, nyheder, projekter oma. der vedrører kunst. EKSEMPEL

DISTRIBUTION -

Reflections on Watercolour: Emily Evans

Indslaget er distribueret gennem afsenders egen hjemmeside, og afspilles via af-

http://www.tate.org.uk/ context-comment/video/ reflections-on-watercolour-emily-evans

facebook og twitter. Endvidere ligger indslaget på afsenders youtube kanal.

senders egen player. Indslaget er delevenligt gennem embedded link og direkte til

KONTEKST Her er kun set på afsenders egen kontekst. Reflections on Watercolour er en del af en serie af undervisningsvideoer. Den ligger under menupunktet ”Blogs and Channels” hvor indholdet varierer bredt. AFVIKLINGSDESIGN Indslagets rubrik er placeret øverst til venstre. Herunder er videoens thumbnail placeret, under den ligger en underrubrik og nedenfor ligger den præsenterende tekst. INTERNE KONTEKST Som den udenforstående bruger, siger rubrikken ikke meget om indslaget. Underrubrikken hjælper til at forstå videoen, og teksten er et supplement til videoen, men indslagets primære kilde er videoen. Denne kan nemt forstås alene, selvom man kunne ønske sig en klarere introduktion i rubrikken.

3/8

GRUPPE 6 Mathias Arvedsen - Signe Daugaard - Julie Rask Jepsen - Majbritt Hein-Findinge

OPGAVE 2 ANALYSEOPGAVE

BEt eksempel på web-tv, hvor indslag fungerer godt.

TED Er en non-profit organisation. Ted organiserer konferencer, som har til formål at udbrede ideer. På siden kan man se ”Ted Talks” der omhandler alt fra teknologi, underholdning, design, samfund og meget andet. I 2010 var talerne blevet vist over 290 millioner gange. EKSEMPEL

TEKST+VIDEO Rubrikken ikke er placeret ovenover videoen, men er alligevel tydelig og skaber en

Succes, failure and the drive to keep creating

klar forventning til hvad vi skal se. Under videoen ligger en kort supplerende tekst,

http://www.ted.com/talks/elizabeth_gilbert_success_failure_and_the_drive_to_keep_ creating

AFVIKLINGSDESIGN -

men videoen kan sagtens ses og forstås selvstændigt.

Playeren har mange forskellige nyttige features. Brugeren kan gemme videoen, for at se den senere, brugeren kan gøre videoen til en af sine favoritter, downloade videoen, og rate den så andre brugere kan se hvor højt den pågældende video er ratet. Desuden kan videoen ses med undertekster (Engelsk og hebræisk) og hele talen er også transkriberet. De mange features er alle nemt og overskueligt tilgængelige via ikoner, der relaterer sig til ”ting du kan gøre med videoen” til højre side i playeren og ”ting du kan gøre mens du ser videoen” under playeren.

Alt i alt en side der indeholder en masse forskellige features, der giver brugeren mulighed for at opleve indslaget på en måde der er tilpasset brugerens behov.

4/8

GRUPPE 6 Mathias Arvedsen - Signe Daugaard - Julie Rask Jepsen - Majbritt Hein-Findinge

OPGAVE 2 ANALYSEOPGAVE

BEt eksempel på web-tv, hvor indslag fungerer godt.

AMERICA ONLINE AOL Inc. er en amerikanskbaseret internetudbyder og medievirksomhed, som bl.a. driver hjemmesider og tilbyder online produkter og services. EKSEMPEL city.ballet. http://on.aol.com/show/ cityballet-517887470/ episode/517995310

TEKST + VIDEO On.Aol.com præsenterer her en ”Original Series” på en rigtig fin måde. Titlen er stor og giver en klar indikation af hvad serien handler om. Den spiller rigtig godt sammen med baggrundsbilledet på højre side af playeren. Teksten på højre side af playeren, introducere den samlede serie, så brugeren kan få indblik i om det er noget der kan vække yderligere interesse. Thumbnail er af høj kvalitet og har dybde i form af bygningernes perspektiv. Disse faktorer er ikke tilfældige. Undersøgelser viser at netop disse to elemnter får klikraten til at stige betydeligt. AFVIKLINGSDESIGN Lige under playeren ligger en slider, der gør det utrolig let at navigere mellem hvert afsnit. Brugeren bliver ikke ledt væk fra sidden og det er utrolig let at danne sig et overblik over indholdet.

5/8

GRUPPE 6 Mathias Arvedsen - Signe Daugaard - Julie Rask Jepsen - Majbritt Hein-Findinge

OPGAVE 2 ANALYSEOPGAVE

BEt eksempel på web-tv, hvor indslag fungerer godt.

UNICEF.ORG Unicef.org er hjemmeside der har til formål at beskrive og berette om hvad Unicef gør for at skabe bedre forhold for børn i verden. Med en høj autoritet bruger de seriøse artikler hvori video og fotos indgår, som et greb til at fortælle mere dybdegående om deres arbejde. EKSEMPEL Layers of loss: An interview with photojournalist Kate Holt on war-torn South Sudan http://www.unicef.org/infobycountry/southsudan_73313. html

TEKST+VIDEO PÅ unicef.org kan man som bruger se hvordan en hjemmeside formår at udnytte de enkelte medier optimalt. Thumpsnail, overskrift, underrubrik er opstillet på en måde så man får så meget ud af hjemmesiden som muligt. Som læser kan du med videoen opleve statiske skiftende billeder imens en 16 årig sudansk pige sideløbende fortæller sin historie. Undervejs i videoen får du tekst som fortæller hvordan Unicef hjælper børn i Sudan. Artiklen som er skrevet efterfølgende indeholder også fotos, samt ny information. Du kan desuden læse relaterede information om Sudan på link i højre side. Hvis man som bruger vil donere penge, har du også mulighed for det. Dog havde hjemmesiden været mere optimal, hvis videoen havde været med levende billeder og ikke statiske

6 /8

GRUPPE 6 Mathias Arvedsen - Signe Daugaard - Julie Rask Jepsen - Majbritt Hein-Findinge

OPGAVE 2 ANALYSEOPGAVE

CEt eksempel på player, der fungerer godt..

AMERICA ONLINE AOL Inc. er en amerikanskbaseret internetudbyder og medievirksomhed, som bl.a. driver hjemmesider og tilbyder online produkter og services PLAYER America Online viser en player med funktioner, som kun ses få steder, men som er utrolig smart. Udover play-funktionen og ”hop-tilbage-til-start” knap, kan man komme tilbage til forsiden direkte gennem playeren via en Aol.on logo-knap. Der ud over er share-funktionerne integreret direkte i playeren, så Aol sikrer sig at det er deres egen URL der bliver delt, også selvom den er embedded på et andet site. Det vil sige at trafikken, der ofte er vigtig for afsenderen, vil blive dirigeret direkte tilbage til afsender. du kan poste videoen på facebook og twitter og direkte dele gennem et link eller embedde på din egen blog/hjemmeside.

7 /8

GRUPPE 6 Mathias Arvedsen - Signe Daugaard - Julie Rask Jepsen - Majbritt Hein-Findinge

OPGAVE 2 ANALYSEOPGAVE

CEt eksempel på player, der fungerer godt..

AMERICAN ONLINE The Huffington Post er en amerikansk internet avis som dækker nyheder indenfor politik, forretning, underholdning, miljø, teknologi, populære medier, livsstil, kultur og meget andet.

PLAYER Huffinton Post har skrabet deres live player ned til et absolut minimum. Der er taget højde for brugssituationen – det er live tv, og du kan hverken hoppe frem eller tilbage i tiden. Det er ikke muligt at dele indholdet, hvilket giver god mening, da det jo kun er aktuelt i det tidsrum som der sendes live. Det der kan virke som en begrænsning, giver god mening i netop denne situation, hvor brugeren ser indslaget på samme måde som man normalt vil se almindelig flow TV.

8 /8

GRUPPE 6 Mathias Arvedsen - Signe Daugaard - Julie Rask Jepsen - Majbritt Hein-Findinge

OPGAVE 2 ANALYSEOPGAVE

DEt eksempel på web-tv hvor de interaktive muligheder er udnyttet godt

1) Start med at lade skærmen kalibrere i forhold til dine øjne.

1) Nu skal du bare sidde og kigge, og blinke når du vil se noget nyt.

1) Med et blink skifter du billede fra dette...

1) ... til feks. dette. Eller ét af de ialt 25 forskellige kampagner man kan skifte mellem.

VIRGIN MOBILE+ YOUTUBE.COM Samarbejde mellem youtube og virgin mobile. EKSEMPEL BlinkWashing https://www.youtube.com/ user/virginmobileusa

KONTEKST BlinkWashing er en kampagne der er skabt af Virgin Mobile og Youtube.com. Den benytter sig af ansigstgenkendelse til at navigere med. FUNKTION Med et blink med øjet kan du skifte mellem 25 forskellige kampagner for mobilselskabet Virgin Mobile. POTENTIALE Som gimmick er BlinkWashing umiddelbart både sjovt og fascinerende. At man ved et blink kan skabe sin helt egen oplevelse, får brugeren til at se kampagnen til ende. Derfor keder man sig ikke på noget tidspunkt. Teknologien bag BlinkWashing er i princippet det samme som i Google Glass, og man kan sagtens forestille sige, at dét at kunne navigere med sine øjne er en funktion der kan implementeres i andre sammenhænge. Eksempelvis til at skifte kanal, justere volumen eller lignende.

web-tv, opgave 2

TVM1317

Analyse af Web-TV Pauline Hye Knudsen Marie Mainz Vibe Seide Simon Sundgaard TVM1317

Underviser Peter Østergaard Sørensen

Side 1 af 20

Gruppe 7

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

Del A

Herunder har vi to eksempler, på web-tv der er indgår i en kontekst. Vi har kigget på hvilken rolle teksten og videoen spiller i den samlede kommunikation, og hvordan de to elementer spiller sammen. Videoerne er udvalgt ud fra forskellige parametre. Den første er valgt fordi den er et godt eksempel på en brugergeneret “how-to” video. Den anden er valgt fordi den viser, at kontekst kan være under forandring når vi taler om nyheder i medierne.

Eksempel 1 - Instructables.com

http://www.instructables.com/id/CakePops/?ALLSTEPS

Instructables.com er en hjemmeside med “how to” videoer og artikler. Alle kan uploade deres guide til forskellige ting. Der er alt lige fra hvordan du laver dit eget våben, til hvordan man dekorerer en kage. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en simpel guide til at lave cakepops, som er den nyeste trend indenfor desserter. Side 2 af 20

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

Artiklens introduktionen og blikfang Det første øjet mødes af, er et foto af det færdige resultat. Dette fungerer som en appetitvækker, og giver i høj grad lyst til at se og læse nærmere. Herefter er der en kort introducerende tekst, der både forklarer hvad cakepops er, hvordan og hvornår de er opstået og til sidst leder teksten op til begyndelsen af guiden. Vi har sat scenen for, hvad det er vi skal til at se.

Selve artiklen Video Som det første i selve artiklen, er der en video. Titlen “easy pops” byder velkommen, og skaber en tryghed for brugeren det er ikke så svært. Videoen tager kun 1 minut og 4 sekunder, og forklarer meget præcist hvordan man skal lave cakepops. Selvom videoen er kort, spiller den en central rolle i forhold til teksten og den øvrige kontekst. Videoen er bærende og dens rolle er illustrerende. Man får et hurtigt og klart overblik over processen, med korte instruktioner som “crumble cake”. Den virker rigtig godt, og er fremdriftskabende, især også fordi den er så kort og præcis. Dog er der et lille problem; de cakepops der bliver lavet i videoen er ikke de samme som vises på billedet, hvilket er et problem i forhold til den forventning det skaber hos brugeren ud fra det første billede. Det kan få nogen til at stige af, men omvendt kan man også sige at videoen bare er repræsentation for grundmetoden for cakeop fremstilling.

Tekst Teksten der følger efter videoen, fungerer supplerende, uddybende og forklarende i forhold til videoen. Man får en trin for trin guide, med informationer om hvilke ingredienser og redskaber der skal bruges, samt en mere udførlig forklaring af de forskellige trin. Hvert trin er suppleret af en overskrift der, i én sætning, fortæller hvad du skal gøre. Derudover er der flere billeder knyttet til hvert trin.

Side 3 af 20

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

Samspillet mellem video og tekst og layout Det fungerer godt at have en video der hurtigt forklarer hvad der skal ske. Så kan man som bruger vurdere om man kan overskue hele processen og om man vil investere sin tid i at følge den guiden der følger i teksten. Ved at give dem en smagsprøve, lægger producenten af guiden kortene på bordet, og dermed kan brugeren kvalificeret vælge til eller fra, om det er noget de gider læse og lave. Videoen er placeret som noget af det første man ser, og derfor må man forvente at de fleste ser videoen inden de går igang med selve opskriften og guiden. Hvis man har brug for flere detaljer, kan man læse videre i teksten og se de tilhørende billeder. Man bliver taget i hånden skridt for skridt, og alt er skåret ud i pap.

Øvrigt indhold Den øvrige kontekst på instructables.com er perspektiverende, og der er blandt andet links til andre “how to” videoer om samme emne, samt relevante reklameannoncer. Det er indhold der leder væk fra den oprindelige artikel, men samtidig kan inspirere til hvad man ellers kan lave ud over cakepops.

Side 4 af 20

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

Eksempel 2 - DR.DK’s nyhedsside

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/04/24/111711.htm På dr.dk/nyheder opdateres der hele tiden med de seneste nyheder. Nogle artikler står som tekst alene, og andre har video integreret i artiklen. Det valgte eksempel omhandler det ukrainske militær der indtager et checkpoint hvor prorussiske oprørere opholder sig. Nyheden var netop kommet ud da eksemplet blev valgt. Senere er artiklen blevet opdateret. Derfor kan skærmbilledet godt variere fra linket.

Artiklens introduktion og blikfang Det første øjet møder er videoen med et billede af en kampvogn, som drager læseren ind i artiklen. Det er ikke meget tydeligt for læseren at billedet også er en video, og det fungerer først og fremmest som et fotografi. Overskriften på artiklen står over videoen. Læseren kan også se hvornår artiklen først er fra, og

Side 5 af 20

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

hvornår den er blevet opdateret. Det giver en fornemmelse af herognu og giver en troværdighed, når man kan se det er den nyeste nye information.

Selve artiklen Tekst Tekstens rolle i den samlede kommunikation er at beskrive fakta og at fortælle selve nyheden. Der er lagt vægt på at svare på de umiddelbare spørgsmål som man stiller når man læser teksten: Hvad, hvem, hvor, hvornår. Da nyheden er international og politisk relevant og meget aktuel, bliver der også fortalt om der er nogle ofre, og om der har været udvekslet skud. Overskriften fortæller nyheden og lægger op til hvad vi får uddybet senere i teksten. Teksten er blevet opdateret flere gange fordi nyheden som artiklen omhandler, hele tiden udvikler sig. Det betyder altså at den kontekst som tekst og video er integreret i, forandrer og udvikler sig løbende. Teksten kan stå alene, og fungerer som en nyhedsartikel.

Video Videoens rolle er at understøtte teksten. Videoen fungerer som et visual proof for teksten. Der er ikke nogen speak, grafik eller anden information i videoen, og vi må gå ud fra, at den er et sammenklip af de nyeste optagelser fra stedet. Nyheden er meget frisk og videoen har ikke en vinkel. Derfor virker den også kun understøttende, og kan ikke stå selvstændigt. Der er mulighed for at dele artiklen med videoen på facebook, twitter og at sende den til mails.

Øvrigt indhold I teksten henvises der til andre artikler med lignende indhold. På den måde kan læseren få mere information om sagen gennem andre og mere uddybende artikler, på samme site. Artiklen er et godt eksempel på nyhedstrekanten, hvor der startes med det vigtigste, og hvis læseren eller seeren er interesseret kan de fortsætte med at læse og se mere uddybende. Til højre for videoen, bliver de nyeste tophistorier hele tiden opdateret, hvilket også giver en fornemmelse af aktualitet, og fastholder brugeren på sitet.

Samspillet mellem video og tekst Videoen er altså underordnet teksten. Videoens thumbnail fungerer som et stillbillede til teksten, og når man læser teksten, ser man ikke umiddelbart at det er en video. På Dr.dk’s nyhedssite er mange artikler suppleret af et billede, så tekst og thumbnail fungerer også sammen på den måde. Både under playeren og nederst i teksten, bliver der henvist til videoen: “Se video af det ukrainske militær, der rykker frem på Slavjansk. Klik på play.” Teksten under playeren hjælper læseren til at forstå hvad vi ser i videoen, og forklarer hvordan de kommer til at se den. Det er unødvendigt at instruere seeren eller læseren i, Side 6 af 20

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

hvordan de skal se en video der er integreret i en artikel, da det er så åbenlyst for den moderne mediebruger. Dog har vi diskuteret at Dr.dk som afsender, har et ansvar over for de ældre brugere af deres site, som ikke er lige så hjemmevante i at bruge webtv når de læser nyheder, og det nok er den primære årsag til at de har skrevet teksten. Videoen er forholdsvis lang; 1:34 minutter lang: Den er noget længere, end det tager at læse artiklen. Derfor vil de fleste nok ikke se videoen til ende især også fordi den kun er supplerende, og ikke har speak m.m. Selvom videoen ikke bidrager med andre informationer end visual proof for nyheden, er den placeret det rigtige sted. Den drager læseren ind i artiklen og fungere som en godt blikfang. Det er nogle spændende billeder der skaber en interesse omkring artiklen. Når man skal klikke ind på artiklen fra forsiden, er det ikke angivet at der er en video i artiklen. Det kunne der godt have været for at skabe en større opmærksomhed omkring nyheden.

Side 7 af 20

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

Del B

I del B har vi tre eksempler på web-TV præsentation. Vi har kigget på thumbnail og titel, samt underrubrik og tekst, og vurderet om de fungerer godt i et samspil.

Eksempel 1 - Stumbleupon.com

Stumbleupon.com er en hjemmeside, der hjælper med at finde nye og spændende ting på nettet. Man fortæller Stumleupon, hvilke emner/genrer/kategorier, man finder interessant og som man gerne vil have indhold fra, og så får man interessante links i sin newsfeed set herover. Stumbleupon.com er ikke udelukkende videobaseret, men indeholder også almindelige billeder og artikler. Det layout, de bruger kunne ligeså godt fungere udelukkende som en videoplatform, og det er derfor vi har valgt at tage udgangspunkt i den. Visuelt fungerer den rigtig godt, den er indbydende og overskuelig.

Opbygning/thumbnail Stumbleupon.com er en side, der er bygget op af flere rækker med kasser som set øverst til højre på næste. Hver kasse indholder kategori, titel, thumbnails og undertekst. Siden er meget overskuelig og indbydende fordi thumbnails er store nok til, at man kan se billedet af, hvad videoen indeholder, hvilket har en tillokkende effekt på brugeren. Den strukturerede opbygning med fem thumbnails i bokse på hver række, gør siden overskuelig at gribe an, især fordi det er den samme struktur hele vejen igennem. Der er et godt overblik, som forstærkes af farverne på siden, som er forskellige fra hver Side 8 af 20

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

kategori, og som deler videoerne op. Ydermere er det lavet med uendeligt scroll. Det vil sige, at du kan blive ved med at scrolle ned, og der vil altid dukke nyt indhold op. Det giver en rigtig god brugeroplevelse, fordi man ikke skal klikke videre til næste side, og vente på at det loader eller lignende. Der er ikke spildt et eneste klik.

Tekst Kategori På Stumbleupon.com er der en fin sammenhæng mellem thumbnail og tekst. Hver boks har en kategori tilknyttet øverst, som fortæller, hvad det overordnede tema er for den givne boks/thumbnail. Dette gør, at man hurtigt kan skabe identifikation/interesse til en thumbnail og derudover giver det en hurtig forforståelse for hvad man skal til at læse. Det tager brugeren i hånden. Eksempler på kategorier er “arkitektur”, “dyr”, “litteratur”, mv. Hvis jeg er interesseret i arkitektur og jeg ser en thumbnail med et flot billede og kategorien oven over, så ved jeg hurtigt, om det har interesse for mig, uden at jeg endnu har læst underteksten. Denne funktion er god og gør det nemt for brugerne at navigere ud fra interessefelter og vælge til og fra.

Underrubrik Underrubrikken på Stumbleupon.com er kort og præcis. Kun på nogle af videoerne er teksten længere end 3 linjer. Det fungerer rigtig fint, at teksten er kort og præcis, da opbygningen af hjemmesiden ikke indleder til længere læsning, men er mere visuel med struktur, kategorier og store thumbnails, som giver et billede af, hvad vi skal se. For det meste hjælper underrubrikken rigtig godt med om man skal forpligte sig og bruge tid på at klikke og loade en ny side.

Eksempel 2 - Kilroys TV

Side 9 af 20

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

http://tv.kilroy.dk Kilroy er et rejseselskab, der går højt op i deres videoplatform på nettet. Kilroys hovedformål med at bruge videoer er at inspirere. Videoproduktionen er indarbejdet i al Kilroys kommunikation og er en central del af markedsføringen. De, der oftest besøger Kilroys hjemmeside er unge og studerende mellem 1826 år.

Opbygning/thumbnail Kilroys videoplatform er meget simpelt opbygget og det er nemt at navigere i videoerne. I højre side er der kategorier, hvor man kan klikke sig ind på et land og derefter vises alle videoer fra det valgte sted. Når man først klikker ind på KilroyTV på siden ses en stor thumbnail med en beskrivende tekst, der fortæller, hvad vi ser. Nedenunder er der blandede videoer under kategorierne “udvalgte videoer”, “højst ratede videoer” og “mest sete videoer”. Thumbnails er i rækker med tre på hver, med titel og tekst nedenunder. Hjemmesiden fungerer godt og den er nem at navigere rundt på.

Tekst Både titel og tekst til thumbnails er placeret nedenfor billedet. Den grønne tekst er den overordnede titel/kort beskrivelse og nedenunder er der en længere supplerende beskrivelse af, hvad vi ser. Det fungerer rigtig fint, at titlen er skrevet med grønt, da det hurtigt fanger øjet og adskiller sig fra den mere beskrivende tekst nedenunder. Når man trykker på thumbnailen bliver man dirigeret ind på en ny side med forstørret thumbnail/video, hvor den beskrivende tekst kan læses, mens videoen starter. Hvis man stopper videoen, kommer der en stribe med relaterede videoer frem, så man bliver ført rundt i videoplatformen, meget lignende youtube, som jo gør det meget genkendeligt og brugbart for den alemene bruger.

Andet tekst Når man klikker ind på en thumbnail og det store billede kommer frem med den beskrivende tekst under, er der mulighed for at rate og kommentere videoen. Samtidig er der links til mere viden under “find inspiration”. Denne funktion passer godt til platformen, da det er en rejseside, som lever af at sælge rejser. Kombinationen af video, tekst, “find inspiration” og “relaterede videoer” fungerer godt. Ofte kan det være forvirrende med for mange funktioner på én gang, men Kilroys side er opbygget meget simpelt og man får derfor ikke følelsen af, at det er forstyrrende. Den beskrivende tekst er kort og de links, der fører brugeren videre er konsekvent markeret med grøn, som gør, at man får et nemmere overblik. Side 10 af 20

web-tv, opgave 2

TVM1317

Side 11 af 20

Gruppe 7

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

Eksempel 3 - Vice.com

Vice er en hjemmeside med publikum fra hele verden, der laver korte og mellemlange dokumentarer fra og om verdens brændpunkter. Vice forsøger at sætte fokus på både internationale og lokale problematikker verden over, ved at være dér hvor tingene sker og filme løvens hule.

Opbygning/thumbnail Når man klikker ind på Vice vises store thumbnail (ses her til højre) som det første. Nedenfor er der mindre thumbnails

med

sidestående

beskrivende tekst, som ligger under kategorien “Vice today”. Opbygningen på siden er igen meget simpel og overskuelig, det gør det meget indbydende og håndgribeligt at gå i gang med. Øverst på siden er der kategorier, som fører brugeren videre til det tema, man ønsker at se videoer omkring. Vi oplever naturligt som brugere at visse emner er mere interessante end andre, og derfor giver det rigtig god mening at have de overordnede temaer.

Side 12 af 20

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

Thumbnails under “Vice Today” på forsiden (se billedet nedenunder) er magen til de thumbnails der er under kategorierne. Hver thumbnail har sin egen række, hvor titel og tekst står ved siden af billedet. Det giver et godt overblik, og en enslydende kommunikationer, der medvirker at så snart man har forstået hvordan en given artikel er opbygget, så forstår man hvordan alle de andre er, og hermed hvor man skal kigge efter keypoints.

Titel/tekst Thumbnail, titel og tekst fungerer rigtig godt i samspil med hinanden på Vice.com. Der er en god sammenhæng mellem billedets placering i forhold til tekst. I den store thumbnail er teksten kortfattet, men billedet siger nok i sig selv. “The Cannabis Republic of Uruguay smoking weed with the President of Uruguay” billedet på thumbnailen er en mand, der puster røg ud. Vi er ikke i tvivl om, hvad vi skal til at se nu og vi bliver nysgerrige på at se videoen. Både titel og tekst står øverst i billedet og gør, at man læser begge dele på samme tid og ikke først skal se en titel for så at læse teksten under billedet. De små thumbnails indeholder meget pæne indbydende billeder. Samtidig er titlen skrevet med fede blokbokstaver til højre for billedet, hvilket gør, at man nemt og hurtigt læser teksten samtidig med at man ser billederne og scroller ned.

Side 13 af 20

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

Del C

Herunder kan du læse to eksempler på online playere der fungerer godt. Vi har kigget på brugbarhed for både bruger og producent, designet og muligheden for at bruge samme player på flere platforme.

Eksempel 1 - Video for Everybody

Overordnet Som du kan se ovenfor på billedet, er det en meget simpel player, med meget få funktioner. Det gør den meget enkel for brugeren. For den gennemsnitlige bruger er funktionerne play/pause, fuldskærm og tidslinje uden problemer nok til almindelig videobrug. Hvis man bare skal vise en video og dét er dét, så er det her playeren man skal vælge. Side 14 af 20

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

Deling og andre funktioner Til tider kan man dog mangle de lidt mere avancerede funktioner, men for det meste er det rart at have en player der er renset for alle mulige ekstra funktioner af mere eller mindre veludført kvalitet. Rigtig mange brugere deler alligevel bare URL’en over facebook eller lignende, og derfor kan det være rigeligt, at det er den eneste mulighed for at dele.

Uddybet og teknisk Den primære årsag til vi har valgt video for everybody er, at den er utrolig simpel. Det gælder både for brugeren og afsenderen. Den er lavet i HTML5, hvilket betyder at du som bruger ikke skal have alle mulige inputs installeret. Du kan åbne din helt nye computer, og uden videre se video der bliver vist i denne player. Ikke som så mange andre, hvor man skal have Microsoft Silverlight, Adobe Flash eller ligende installeret og opdateret for at det virker. Den bruger heller ikke Javascript, hvilket kan være processorkrævende for især mobiler, men også computere. Netop fordi playeren kun bruger standard htmlkode, kan den bruges i alle web/mobil/computerplatforme. Den kan inkluderes i et rssfeed, fordi den ikke bruger javascript (som så mange andre) og den kan bruges på alle smartphones, fordi den ikke bruger flash.

Side 15 af 20

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

Eksempel 2 - Vimeo

Vi har valgt at sætte Vimeo på listen, fordi den gemmer på en masse funktionaliteter der gode for dig som udgiver og som mange andre playere og specielt streamingtjenester ikke har.

Overordnet Vimeos player er også ganske simpel. Den følger de almindelige konventioner for en videoplayers layout, og har et moderne udseende, men den svage gennemsigtighed i knapperne, afrunde hjørner og afdæmpede farver. Med andre ord en pæn og funktionel player.

Deling og andre funktioner De tre knapper i øverste højre hjørne er henholdsvis Like, Save to later og Share. På en meget enkel måde, har Vimeo implementeret tre vigtige funktioner for web i dag. Ikonerne er meget sigende for hvilken funktioner der ligger bag. De to øverste, Like og Save to later, gør deres funktioner helt automatisk i baggrunden når man er logget ind. Det fungerer godt, at brugeren kun skal klikke en enkelt gang for at like, eller gemme til senere. Den nederste, Share, fungerer også meget enkelt og intuitivt, som du kan se herunder

Side 16 af 20

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

Vinduet dukker frem, når man vælger Share, og heri får man ikke mindre end 9 muligheder for hvordan man vil dele videoen. På trods af de mange valgmuligheder, er det meget enkelt at overskue.

Uddybet og teknisk Det specielle ved Vimeoplayeren ligger i muligheden for at streame i meget høj kvalitet. Vimeo var ret lang tid om at komme med fuldHD opløsning, men tilgengæld har de altid haft en meget høj bitrate. Det betyder at selvom opløsningen ikke er specielt høj, så nærmer kvaliteten sig en DVD’s, ihvertfald meget bedre end andre streamingtjenester på nettet. Når vi som producenter har gået meget op i colorgrading, det perfekte lys og lyd, så er det rigtig fedt at seeren rent faktisk kan se det foran deres computer.

Side 17 af 20

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

Del D

I den sidste af analysen har vi kigget på online interaktivitet. Vi har kigget på en lang række hjemmeside der udnytter brugeres input til at ændre sig, således at hjemmesiden ikke bare er statisk, men derimod tilpasser sig brugerens lyster og behov og reagerer på brugerens bevægelse, lyde eller lignende. Vi har udvalgt én side som er særdeles repræsentativ for hvor godt interaktivitet kan udnyttes.

HelloAgain: Beck 360° Experience

http://www.helloagain.com/beck360/main/beck360.html Vi har valgt “Hello Again: Beck 360° Experience”, da det er et godt eksempel på udnyttelsen af de interaktive muligheder. Den er ret anderledes i forhold til andre videoer vi har kigget på, og udnytter en helt særlig feature, men meget simpelt brugerinput dit eget webcam. Brugeroplevelsen er altså helt særlig, og man bliver virkelig integreret i videoen. “Hello Again: Beck 360° Experience” er en koncertvideo hvor man som bruger kommer helt tæt på. Koncerten er filmet med et 360 ° kamera, hvilket gør at du som bruger også kan komme hele vejen rundt. Man ser kun et udsnit af de 360°, men man kan netop vha. interaktiviteten vælge hvilken vej kameraret skal kigge. Ens bevægelser registreres af dit webcam og når man bevæger hovedet følger kameraet med. Altså når du kigger til højre, bevæger kameraet sig til højre. Du kan se 360° og du kan samtidig skifte kamera så du Side 18 af 20

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

kommer tættere på, eller længere væk fra de optrædende kunstnere. Det er en oplevelse der kræver en del af computeren, man skal ikke have for mange faner åbne, og den fulde oplevelse gives hvis du har hovedtelefoner på lyden er også optaget i 360 °. Der er altså nogle krav til brugeren og computeren, men det er forståeligt nok, når man tænker den komplekse oplevelse man bliver trukket ind i. På side 20 kan du se et skærmbilleder, der viser selve oplevelsen.

Anderledes form for interaktivitet Det særlige ved Hello Again: Beck 360° Experience er, at den ikke kun interaktivt i forhold til klik med mus, men at dine egne bevægelser dikterer, hvad der ses i videoen. Det er en ny og ikke særligt brugt måde at interagere med computeren, hvilket giver en wowoplevelse hos brugeren. Det giver og en oplevelsen af at være med hvor det sker, og man føler i højere grad man er tilstede, i forhold til hvis man udelukkende kunne styre kameravinklerne med et klik på musen. Det er en anderledes form for interaktivitet, fordi man ikke registrerer interaktionen på samme måde, som hvis man skal bruge hænderne eller aktivt skal gøre noget på tastaturet. Her er det ansigtets naturlige bevægelser, der er styrende. Det fjerner barrieren mellem bruger og indhold, som computeren fra tid til anden godt kan virke som. Webcamet var engang et kamera man tilsluttede computeren i dag er det indbygget i computeren og ikke noget vi tænker over længere, det er der bare. Denne form for interaktion kunne være spændende at få integreret på andre platforme eventuelt med håndbevægelser eller med lyd/tale til computeren.

Side 19 af 20

web-tv, opgave 2

TVM1317

Gruppe 7

Øverst til højre ses webcambilledet, og det overlay der styrer kamerarets bevægelser. Øverst til venstre er der mulighed for mange forskellige redigeringer af billeder, så man kan få forskellige oplevelser. Den vi kigger på, på skærmbilledet, er det der minder mest om et almindeligt kamera, og den gengiver virkeligheden 1:1. En af den andre renderer det således at man kan se næsten 180°. Selvom det så bliver mere tydeligt at det ikke er virkeligheden man kigger på, fordi det er presset sammen, så giver det faktisk et rigtig godt overblik, og det kan bruges til at forstå bedre hvordan denne virtuelle verden rent faktisk hænger sammen. Nederst til venstre kan man vælge mellem de 3 forskellige 360° kamerare. Nederst til højre kan man se den lineære version, altså den sammenklippede version, som så man tv. Her er der også klippet ind til almindelige kamera, der laver nærbilleder osv.

Side 20 af 20

Gruppe 8: Travis Lacy, Jacob Latocha, Mette Tanzer, Ida Maria Roxy Reinhold og Roxanne Bagheshirin Lærkesen Web-tv-analyseopgave v. Peter Østergaard

WEB TV ANALYSE A) Find 2 forskellige eksempler på web-tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, ”how to” mv.) 1. Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation?

I den ydre kontekst fylder tekst en stor del af Arla’s hjemmeside. Der er især stor fokus på formidling af opskrifter og tips og tricks. WEBTV er i et særskilt univers for sig selv (Arla play). I den indre WEBTV indholds kontekst, hvor man klikker ind på Arla play er der en grafisk oversigt over de forskellige kanaler (Om arla, tips og tricks, karoline’s køkken og reklame film) Her er teksten kun brugt til at illustrere de forskellige WEBTV kategorier de har. Indslag/ WEB TV univers, er teksten kort og fungerer udelukkende som titel, taglines og hyperlinks til opskrifter. Det er en beskrivelse af videoen og teksten kan ikke stå for sig selv.

Gruppe 8: Travis Lacy, Jacob Latocha, Mette Tanzer, Ida Maria Roxy Reinhold og Roxanne Bagheshirin Lærkesen Web-tv-analyseopgave v. Peter Østergaard

Hvilken rolle spiller videoindslag i den samlede kommunikation?

I den ydre kontekst, har webtv ingen rolle, da den ikke figurerer nogen steder udover i ARLA play universet. I den indre og web-tv universet, har den naturligvis hovedrollen og er det bærende element. ARLA PLAY er inddelt i kategorier/kanaler. - OM ARLA - REKLAMEFILM (det informative, og giver indblik hvordan Arla er som virksomhed. - TIPS OG TRICKS – Karolines køkken (identifikation, fascination for seeren. Videoerne skal inspirere fok til at lave med deres produkter I)

Gruppe 8: Travis Lacy, Jacob Latocha, Mette Tanzer, Ida Maria Roxy Reinhold og Roxanne Bagheshirin Lærkesen Web-tv-analyseopgave v. Peter Østergaard

3. Beskriv sammenhæng mellem video og tekst, f.eks. hvilken rækkefølge video og tekst ideelt bør opleves i.

Arla har valgt opdele tekst og webtv. Web-tv er derfor ikke en integreret del af deres øvrige hjemmeside. Det fungerer fint at Arla, har valgt at opdele det og når man kommer ind I arla play (web-tv universet) er man ikke i tvivl at man kommer ind i et tv-univers, baggrund og layout ændres. De forskellige kategorier er repræsenteret og det er nemt at finde rundt i. Når man klikker på en video er der både en tagline i selve playeren og en tekst under videoen. De 2 tekster er identiske og det skaber mere forvirring en det gavner. Ideelt set, burde de have valgt en overskrift inde i playeren og skrevet en uddybende tekst efterfølgende. Eksempelvis. Hvordan laver man røræg, her kunne man med fordel linket til opskriften med et aktivt link.

Gruppe 8: Travis Lacy, Jacob Latocha, Mette Tanzer, Ida Maria Roxy Reinhold og Roxanne Bagheshirin Lærkesen Web-tv-analyseopgave v. Peter Østergaard

De kunne også have lavet en faktaboks der viser hvilke ingredienser der skulle bruges. Som det er nu er der ingen grund til at læse teksten. Arla har en rigtig god opskrift samling og I Arla play er der mange gode videoer der visuelt viser hvordan man udfører det. Det er derfor ærgerligt at de ikke har lavet en bedre sammenkobling mellem de 2.

1. Hvilken rolle spiller teksten i den samlede kommunikation?

I onlinemagasinet mb! fylder testen en stor del af den ydre kontekst. Hjemmesiden er primært bygget op af forskellige artikler om personer eller bevægelser inden for musik, kultur, rejser, teknologi, design og mode. Nogle af disse artikler er dog udstyret med videoportrætter – videoerne er dog ikke på en kanal for sig, men som nævnt en integreret del af artiklerne/teksterne. Den indre kontekst med videoerne kommer når man klikker sig ind på en given artikel. Der hænger titlen og underrubrikken sammen, både i videoindslaget og artikelindholdet. Tekstens rolle er således at kæde video og artikel sammen.

Gruppe 8: Travis Lacy, Jacob Latocha, Mette Tanzer, Ida Maria Roxy Reinhold og Roxanne Bagheshirin LĂŚrkesen Web-tv-analyseopgave v. Peter Ă&#x2DC;stergaard

2. Hvilken rolle spiller videoindslag i den samlede kommunikation?

Gruppe 8: Travis Lacy, Jacob Latocha, Mette Tanzer, Ida Maria Roxy Reinhold og Roxanne Bagheshirin Lærkesen Web-tv-analyseopgave v. Peter Østergaard

I den ydre kontekst spiller web-tv ikke en enestående rolle. De forskellige videoer bliver brugt som illustrerende element til artiklernes indhold. Videoerne er ofte sanselige og stemnings-skabende. I den indre kontekst – altså i selve artiklerne – er videoindslagene det første man ser, og erstatter et billede, som man typisk ville bruge som et første element i en artikel. Alt tekst kommer først efter videoindslaget. Videoen er således ikke et primært udtryk i sig selv.

3. Beskriv sammenhæng mellem video og tekst, f.eks. hvilken rækkefølge video og tekst ideelt bør opleves i. mb! har valgt at placere videoindslaget øverst i deres online artikler. Dette betyder at videoen, selvom den bliver illustrerende for artiklens indhold, ikke opfattes som en integreret del af artiklen. Der er heller ikke nogen titel på videoen i hverken player eller før videoen – præsentationen af denne kommer således først efter videoen, og dette kan virke problematisk. Ideelt set ville det være en fordel, at bringe en titel først, og dernæst videoen, så vi har en klar idé om hvad filmens indhold er. Efterfølgende burde der være en underrubrik, der kunne uddybe indholdet samt skabe en bro mellem videoindslag og artikeltekst. På denne måde ville artiklen kunne få karakter af et supplement eller en uddybning, af det sansebillede videoen ellers fint skaber. Selvom mb! prøver at integrere video på deres website, bliver videoens fordele ikke udnyttet optimalt. Et alternativ kunne være at placere videoindslagene nederst i artiklen, for så at give videoen en tydeligere rolle af at være supplement til artiklen, der således ville stå klarere som primær kilde til indholdet.

Gruppe 8: Travis Lacy, Jacob Latocha, Mette Tanzer, Ida Maria Roxy Reinhold og Roxanne Bagheshirin Lærkesen Web-tv-analyseopgave v. Peter Østergaard

B) Find 3 eksempler på web-tv indslag hvor præsentation (thumbnail og titel samt underrubrik/tekst) fungerer godt og argumenter hvorfor? Vogue.com – Video

Titlen beskriver meget konkret hvad videoen går ud på, og passer godt til dét thumbnailen illustrerer – en kvinde i et tøjskab. Thumbnailen vidner om noget humoristisk, da kvinden står i en femininkjole med en maskulin motorcykelhjelm på hovedet. Alt dette kædes sammen i underrubrikken, der uddyber hvad indslaget handler om: en kvindelig komiker skal ind og prøve tøj til sit første Vogue shoot, og medbringer sine egne sjove idéer. Alt i alt spiller de forskellige elementer fint sammen, da de kort og konkret beskriver hvad man skal til at se. Ved at bruge et sjovt thumbnail vækkes brugerens interesse, og får denne til at klikke sig ind på videoen. Det Kongelige Teater – Bliv inspireret (video)

Gruppe 8: Travis Lacy, Jacob Latocha, Mette Tanzer, Ida Maria Roxy Reinhold og Roxanne Bagheshirin Lærkesen Web-tv-analyseopgave v. Peter Østergaard

Thumbnailet illustrerer en how-to proces, som titlen understøtter. At det er en ”sådan gør du”-video bliver understreget i underrubrikken, som kort og klart beskriver, at dette er et indslag, der viser

Gruppe 8: Travis Lacy, Jacob Latocha, Mette Tanzer, Ida Maria Roxy Reinhold og Roxanne Bagheshirin Lærkesen Web-tv-analyseopgave v. Peter Østergaard

hvordan man kan sminke sig, så det ligner at man er syg. Samspillet mellem disse tre elementer er velfungerende, hvilket gør kommunikationen til brugeren klar og tydelig. Louisiana – Channel

På Lousiana Channel er det første man møder et kæmpe thumbnail, der illustrerer indholdet af videoen. Billedet er skarpt, og det fanger derfor lettere brugerens interesse. Titlen introducerer kort indslagets indhold, hvilket uddybes i underrubrikken til højre. Ved at samle de tre ting på et og samme sted, skabes der et hurtigt overblik, og brugeren kan nemt afgøre, om det er et indslag der interesserer vedkommende.

C) Find 2 eksempler på player, I synes fungerer godt. Argumenter hvorfor og angiv ud fra hvilke kriterier, I har bedømt dem. For at afgøre om en player var fungerer godt, har vi valgte at opstille følgende kriterier; Playeren skal for det første være nem at navigere rundt i. Indslagets varighed skal være tydelig og det er en fordel hvis der dukker en tidskode op, når musen rammer et vilkårligt sted på tidslinjen. Slutteligt

Gruppe 8: Travis Lacy, Jacob Latocha, Mette Tanzer, Ida Maria Roxy Reinhold og Roxanne Bagheshirin Lærkesen Web-tv-analyseopgave v. Peter Østergaard

skal der være mulighed for at dele indslaget på sociale medier, samt vælge lydniveau og playerstørrelse. Interaktiviteten skal altså være let tilgængeligt. Rambøll – Videoportal

Den danske virksomhed Rambøll har en meget overskuelig og neutral player. Her er der en tydelig tidslinje, og en tidskode for varigheden af indslaget. Holder man musen hen over tidslinjen, dukker en tidskode frem, så man kan se, hvor langt man er nået i indslaget. For at gøre det mere overskueligt er der også ikoner, der gør det muligt at justere lyden, dele indslaget og se det på fuldskærm. Som noget anderledes og lidt ekstraordinært er det også et download ikon.

Gruppe 8: Travis Lacy, Jacob Latocha, Mette Tanzer, Ida Maria Roxy Reinhold og Roxanne Bagheshirin Lærkesen Web-tv-analyseopgave v. Peter Østergaard

Vice – Video

På magasinet Vice’ hjemmeside, er playeren også utrolig velfungerende, da den har en tydelig tidslinje, der fortæller hvor langt man er i indslaget samt en tidskode for hele indslagets længde. Derudover er det også muligt at ændre på billedkvaliteten, se indslaget i fuldskærm, justere lyden, samt dele og embedde videoen. Som noget særligt har de også gjort det muligt, at få undertekster på deres videoer – på fransk, portugisisk og spansk.

D) Find et eksempel på web-tv, hvor de interaktive muligheder på nettet udnyttes godt. Beskriv de interaktive muligheder. Begrund hvorfor I har valgt netop dette eksempel som udtryk for god udnyttelse af de interaktive potentialer. Tilbage i 2010, udsendte bandet Arcade Fire en helt særlig musikvideo til tracket ”We Used to Wait”. Hele projektet kaldet ”The Wilderness Downtown” blev til i samarbejde med Google og den amerikanske fotograf og musikvideoinstruktør Chris Milk. ”The Wilderness Downtown” er et interaktivt projekt, som inviterer seeren til at indtaste adressen på sit barndomshjem.

Gruppe 8: Travis Lacy, Jacob Latocha, Mette Tanzer, Ida Maria Roxy Reinhold og Roxanne Bagheshirin Lærkesen Web-tv-analyseopgave v. Peter Østergaard

Når brugeren efterfølgende starter videoen, bliver billeder fra den indtastede adresse integreret i videoen via Google Maps og Google Street Views, og en anonym hovedperson på skærmen bevæger sig rundt i det indtastede område til tonerne af ”We Used to Wait”.

Til sidst i videoen bliver brugeren bedt om at skrive et postkort til en yngre version af sig selv. En feature der kombinerer det digitale med det analog. Alle disse kort der blev skrevet online, blev i forbindelse med bandets tour i 2010 printet (af en specialfremstillet robot ved navn ’The Wilderness Machine’) ud på særlige kort der indeholdt indkapslede birketræsfrø, således at postkortet kunne plantes ud af bandets fans, men det er en helt anden historie.. Sammenkoblingen af musikken og billeder fra barndomskvarteret appellerer på nostalgisk vis til brugeren, for derved at skygge for den kendsgerning at projektet er mere end bare en alternativ musikvideo. Set ud fra et kommercielt aspekt er fremgangsmåden både interessant og velfungerende for de involverede parter. Det er åbenlyst nærliggende for Google at demonstrere og lade brugere afprøve sine produkter i en kreativ og ikke umiddelbar forretningsmæssig kontekst, hvilket skaber en yderst veludført reklame for Googles mange funktioner.

Gruppe 8: Travis Lacy, Jacob Latocha, Mette Tanzer, Ida Maria Roxy Reinhold og Roxanne Bagheshirin Lærkesen Web-tv-analyseopgave v. Peter Østergaard

For brugeren gør integreringen af barndomshjemmet også at denne bliver en aktiv del af musikvideoen, hvilket skaber rammerne for en personlig relation musik og bruger - band og fan imellem.

Gruppe 9: Kathrine Garbers, Dennis Højgaard, Mathias Bach og Marie Dyrst DMJX, 2. Semester.

Side 1 af 6

Opgave 2. analyseopgave OPGAVE A EKSEMPEL 1: http://www.jenkemmag.com/home/2014/03/25/hanging-out-with-alex-olson/

1) Videoen er et afsnit af skate-‐magasinet Jenkems ”Hanging out with…”-‐serie. Den indgår altså i en form for arkiv og som en del af noget større – nemlig den samlede serie. Den interne kontekst indbyder derved til at forstå samspillet mellem video og tekst som, at videoen er placeret i en ramme (”Hanging out with..”), hvor det må antages at brugeren ser videoen som det primære på siden og helst til ende. Teksten sætter en udtalt nær kontekst for videoen, med oplysninger om dens tilblivelse og formål med den. Derfor må den betegnes som en klart introducerende tekst, der desuden intet fortæller om de emner, videoen berører, men i stedet hæver forståelsen af videoen op på et meta-‐niveau og informerer om vinkling og overvejelserne bag tilbilvelsen af videoen. Denne info placerer sig altså et sted mellem nice to know og need to know. Derudover vil man ofte få klargjort videoens nære kontekst gennem indirekte indikatorer (fx webadresse, titel etc.), og sjældent så eksplicit som i dette tilfælde. 2) Videoen er det bærende element i journalist Taji Ameens tiltænkte budskab. Nemlig at vise en dag af Alex Olsons liv. Teksten lægger derfor åbenlyst op til, at brugeren ”handler” og trykker play på videoen, ved hjælp af linjer som; ”whatever Alex is doing that day, we would do it with him” og “Here’s just a small glimpse of time we spent over at his place in Brooklyn”. 3) Da teksten efter vores vurdering kan betegnes som introducerende, ville den ideelle rækkefølge derfor også være omvendt end den nuværende. Efter som teksten fungerer som en indledning, burde denne også være øverst for at sikre, at brugeren fik Taji Ameens tiltænkte kontekst med i oplevelsen. EKSEMPEL 2: http://jyskebank.tv/013982579381288/connie-hedegaard-laegger-pres-paa-kina- i-klimakampen

Analyseopgave nr. 2, WEB

Side 1 af 6

Gruppe 9: Kathrine Garbers, Dennis Højgaard, Mathias Bach og Marie Dyrst DMJX, 2. Semester.

Side 2 af 6

1) Teksten fratager videoens eventuelle pay off ved at ridse hele problematikken op, og dermed fungerer videoen som en uddybning af teksten. Således også som ”en del af en større indholdsmæssig kontekst”1. Dette opdages dog først, når man har set videoen. Derudover er der placeret et link i bunden efter den konkrete tekst(”Oplysninger om analysen, interessekonflikter og risiko”). Siden man kommer ind på, har dog ingen direkte forbindelse til det emne som teksten eller videoen behandler, og en følelse af blindgyde kan derfor let opstå hos brugeren. 2) Videoen behøver reelt set ikke teksten, og ville fint kunne stå alene med en enkelt rubrik som den nuværende; ”Connie Hedegaard lægger pres på Kina i klimakampen”, da alle informationer som teksten formidler ligeledes gives i videoen. 3) Et mindre velfungerende element i eksemplet er dog opstillingen og dermed sammenspillet mellem tekst og video. Der synes ikke at være overvejet, hvilket medie der skal være det bærende, eftersom både tekst og video kan stå alene. Det bevirker, at man som bruger kan forvirres en smule af ikke helt klart at blive orienteret om, hvorvidt tekst, video eller en kombination af disse der er den tiltænkte kommunikation. OPGAVE B EKSEMPEL 1: http://www.vice.com/en_dk/video Afsender formår ved hjælp af få ord at informere brugeren om meget. Eksempelvis: Vice News: ”Sisa: cocaine of the poor” -‐ Full Length Her fortælles altså både om overemnet, den pågældende historie samt en form for genre (full length, documentary etc.). Derudover er thumbnail’en også informativ i sig selv med billeder, som tilfører teksten yderligere information. Det skal slutteligt nævnes, at det er et eksempel uden underrubrik, men efter vores vurdering synes disse heller ikke nødvendige.

1 Jf: ”Hvad er web-‐TV-‐kontekst?” s. 2

Analyseopgave nr. 2, WEB

Side 2 af 6

Gruppe 9: Kathrine Garbers, Dennis Højgaard, Mathias Bach og Marie Dyrst DMJX, 2. Semester.

Side 3 af 6

EKSEMPEL 2: http://channel.louisiana.dk Siden fungerer godt med hurtig respons, når musen køres henover billedet. Derudover er der foretaget en tydelig prioritering af det visuelle, og det er klart billedet (still fra indslaget) som falder i brugerens øjne først. Dette virker som en enkel måde at informere selvsamme bruger og ligger desuden fint i tråd med hele Louisianas generelle eksistens som formidler af visuelle indtryk. Når der klikkes på filmen, følger en lille tekst med på tre linjer, som kan ”foldes ud” til en længere beskrivelse af dels indslaget anden faktuel information. Derved får man som bruger valget mellem blot et billede, en smule tekst eller et billede og en lang tekst. Brugeren skal altså aktivt tilvælge sig mere og mere information, og kan stoppe, når vedkommende ikke længere orker at læse. Således er man som bruger hele tiden med i valget om, hvad der nu skal fortælles.

EKSEMPEL 3 http://video.wired.com Sidste eksempel har vi taget med fordi det fint illustrerer, hvordan man kan skabe harmoni mellem thumbnail og tekst ved at lade dem skiftes til at få fokus. Modsat ovenstående eksempel, supplerer disse to hinanden, eller rettere, teksten supplerer billedet, hvis musen køres over billedet. Dermed skabes der mulighed for at se billedet og tekst, og der kan argumenteres for, at en mere nuanceret oplevelse skabes for brugeren. Dog er det ikke en særlig brugervenlig font ej heller skriftstørrelse, hvilket kan hæmme oplevelse for visse brugere.

Analyseopgave nr. 2, WEB

Side 3 af 6

Gruppe 9: Kathrine Garbers, Dennis Højgaard, Mathias Bach og Marie Dyrst DMJX, 2. Semester.

Side 4 af 6

OPGAVE C EKSEMPEL 1 http://www.jwplayer.com Følgende eksempel har vi vurderet ud fra æstetiske kriterier, som synes meget velovervejede. Playeren er lavet i grå og hvide nuancer og indrammet af en ditto linje. Derudover er den placeret i midten af skærmen og ikke flankeret af hverken reklamer, comments eller relaterede videoer. Det skaber en ligevægt og dermed harmoni i ”billedet”, som henleder brugerens fulde opmærksomhed på player-‐vinduet. Større virksomheder som blandt andre ESPN, Chevrolet og EA benytter sig af denne player.

EKSEMPEL 2: http://www.dr.dk/tv/se/monte-‐carlo-‐elsker-‐usa/monte-‐carlo-‐elsker-‐usa-‐6-‐ 8#!/00:14

Analyseopgave nr. 2, WEB

Side 4 af 6

Gruppe 9: Kathrine Garbers, Dennis Højgaard, Mathias Bach og Marie Dyrst DMJX, 2. Semester.

Side 5 af 6

Sidste eksempel har vi kigget på ud fra brugervenlige kriterier. DRs player er både enkel og multifunktionel. Den er lavet i hvide og sorte nuancer. Over timelinen til venstre finder man dels titlen og nummeret på det pågældende afsnit. Til højre har man benyttet sig af samme kommunikation, som på TextTV, med en notits om det program der følger efter det pågældende. Man er altså som bruger konstant orienteret om, hvor i ”TV-‐flowet” man befinder sig. Under timelinen er alle logoerne for DRs kanaler placeret, og ved et klik kan man ”zappe” videre til en anden kanal. Den valgte kanal er desuden indrammet af en grå farve, og man er ligeledes orienteret om den eksakte afsender. OPGAVE D http://video.bobdylan.com/desktop.html

På medieplatformen Interlude.fm kan man finde et anderledes bud på en musikvideo. Her har instruktøren Vanja Heymann brugt Bob Dylans ”Like a Rolling Stone” som gennemgående element i over 20 forskellige program-‐scenarier fra en almindelig zappen rundt på fjernsynet. Alt fra nyhedsudsendelser over børnetegnefilm til diverse realityshows. Fælles for dem alle er, at de mimer Dylans sang. Undervejs i nummeret kan brugeren selv skifte kanal i menuen til venstre uden at afbryde sangen, og nummeret fungerer altså som et auditivt baggrundstæppe for de forskellige tv-‐shows. Dermed får brugeren en form for frihed/magt over, hvordan de vil opleve sangen, og måske skabes der endda en nysgerrighed efter, hvordan sangen spiller sammen med et andet scenarium/tv-‐program. Brugeren kan altså med andre ord selv tilrettelægge sin musikvideo efter behov og humør. Slutteligt kan man også finde Bob Dylan selv på en af de mange kanaler.

Analyseopgave nr. 2, WEB

Side 5 af 6

Gruppe 9: Kathrine Garbers, Dennis Højgaard, Mathias Bach og Marie Dyrst DMJX, 2. Semester.

Side 6 af 6

Analyseopgave nr. 2, WEB

Side 6 af 6