Paragraf september 2018 by Paragraf

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 49. årgang · September · 2018

Side 6 E-sport og lovgivning

Side 16 Læsesale

Side 20 Anmeldelse: Jus-revyen

RÆKKER DINE AMBITIONER OGSÅ UD OVER LANDEGRÆNSERNE? Ønsker du en karriere i et globalt advokatfirma? Vil du være forankret på vores kontor og samtidig have mulighed for at samarbejde med og lære af kolleger i hele verden?

dlapiper.com/karriere

Søren Overgaard Eriksen Advokatfuldmægtig

Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Freja Karmark Bro, chefredaktør Jonas Bak, IT-Redaktør Christine Klug, sekretær Arne Graversen, kasserer Kirsten Glent Abildgaard, webmaster Anders Høgsgaard Madsen Anders Grønnegaard Anna Toftegaard Barbagallo Arne Graversen Camilla Rønde Vestergaard Carl Bruun Casper Nørgaard Sørensen Christian Jepsen Christian Rugaard Christine Klug Ditte Dencker Kragh Ditte-Marie Geilager Kornbek Emma Ring Damgaard Frederik Løvstad Freja Karmark Bro Jakob Røndal Anker Jens Ørum Jesper Ammundsen Jette Sørensen Jonas Thorsøe Bak Josefine Fejfer Julie Bech Sørensen Kasper Troelsen Katrine Kjær Kirsten Glent Abildgaard Kristian Krath Kristoffer Mackenhauer Nielsen Lars Christian Iversen Lisbeth Fini Mauritzen Lise Thygesen Louise Bjørnager Louise Junge Luca Khelfa Kowenicki Mads Riber Langgaard Mads Emil Stephansen Maiken Sillesen Malthe Pilegaard Maria Pelle Hansen Marie G. Gernyx Marie Pelle Hansen Martin Djernes Mathias Rosa Mathilse Bruun-Hansen Mathilde Thykjær Poulsen Mette Arpe Hansen Michelle Nygaard Nathalie Haagard Nicklas Pedersen Nikolaj Byriel-Øvall Nils Svendsen Rikke Valther Callesen Sabine Emilie Fennefoss Bye Sara Graabæk Byriel Sara Sadolin Sara Sørensen Sine Andreassen Siv Eldon Stine Raunsgaard Sunneva Bergrós Bjarnadóttir Sverri Bartal Sølbæk Trine Hedegaard Una Sehovic Victoria Alexandra Meedom Ravnsbæk Nielsen Xenia Schlemmer

Indhold Side 6 E-sport og lovgivning Side 12 Har døde rettigheder?

Side 14 Hvad blev der af DELACOUR? Side 16 Læsesale Side 20 Anmeldelse af Jus-revyen

Side 32 En russers dagbog Side 36 Paragraf Tester: Alternetiv motion Side 38 Brevkassen Side 39 Voxpop: Er du organdonor?

Side 50 Klumme: Skud ud til rusugen

Layout: Jonas Bak, Freja Karmark Bro, Anders Grønnegaard, Mads Riber Langgaard, Mads Emil Stephansen Annonce: Freja Karmark Bro Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Emil Gade Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Freja Karmark Bro er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Forside: E-sport

FOKUS

E-sport og lovgivning

E-sport har de seneste år oplevet en rivende udvikling, hvor turneringer tiltrækker op til 100.000 deltagere og kan involvere 40.000 spillere. På linje med sportsretten er området ikke lovreguleret, og dette skaber helt nye problemstillinger, ligesom det også var tilfældet i 80’erne og 90’erne for så vidt angår fodboldverdenen – et yderst kendt eksempel herpå er EU-Domstolens Bosman-dom.

I lande som USA, Kina, Sydafrika og Sydkorea anerkendes e-sport som en egentlig sportsgren på linje med fodbold og badminton. I Danmark anerkendes e-sport (endnu) ikke som en egentlig sportsgren. E-sport står for ”Electronic Sport” og kendes af mange under betegnelsen ”computerspil”. I mange år har der da også kun været tale om computerspil, når diverse computerspil

er blevet spillet inden for hjemmets fire vægge. I de senere år har man dog set en kraftig organisering og en ekspotentiel udvikling i både deltagertal, tilskuere og præmiestørrelser. Således organiseres i dag store turneringer på stadioner, der er på størrelse med parken med et stort antal tilskuere, streaming direkte til nettet og til tider også vist på almindelige TV-kanaler. I Danmark er den største

e-sports-begivenhed ”Copenhagen Games”, som første gang blev afholdt i 2010, og som i 2014 havde 4.000 besøgende og 1.000 deltagere. I lande som Sydkorea, hvor e-sports-kulturen er meget langt fremme, afholdes e-sportsbegivenheder med 40.000 deltagere og 100.000 tilskuere – alt sammen i fysiske rammer.

De mest populære spillegenrer er ”Realtime Strategy”, hvor det handler om at nedkæmpe modstanderens hær i realtid (eksempelvis Starcraft II), ”Multiplayer online battle arena”, hvor spilleren i samarbejde med computerstyrede medspillere skal ødelægge modstanderens base og herved blive stærkere (eksempelvis Dota 2), samt ”First person shooters”, hvor spilleren i førstepersonsperspektiv skal nedkæmpe de andre modstandere i kamp (eksempelvis CS:GO). Præmierne på de største globale E-sports-events kan være op til 1 million dollars. Trods de senere års udvikling er e-sport i Danmark ikke anerkendt som sportsgren. I et interview i 2014 til Politiken, udtalte formanden for Danmarks Idrætsforbund, Niels Nygaard, at e-sport efter forbundets opfattelse ikke er en idrætsgren. Denne opfattelse bundede primært i, at man, både internt i forbundet og i samfundet generelt, havde bestemte opfattelser om, hvad kropslig aktivitet er. Niels Nygaard afviste dog ikke, at holdningen, i takt med samfundets accept og stillingtagen til e-sport, kunne ændre sig over de kommende år. I 2017 uddelte Kulturministeriet 1,5 million kroner i tipssport til e-sport. Formentlig i tråd med den almene opfattelse er mange af de e-sportsinteresserede mænd. Således er 92 procent af spillerne mænd, hvoraf halvdelen er i alderen 19-25 år, mens 85 procent af tilskuerne også er mænd, hvoraf 60 procent var i alderen 18-34 år. Denne problematik, mener han, er opstået i forbindelse med den lynhurtige globalisering og digitalisering, der har fundet sted de seneste år, som har ramt mediebranchen særligt hårdt. Dette har samtidig lagt et hårdt pres på journalisterne og mediebranchen generelt, hvor journalisternes arbejde og strømmen af nyheder har udviklet sig til nu at være et produkt, der skal sælges

frem for en ren informationskilde, som det førhen har været. Af denne grund er journalisterne også i højere grad tilbøjelige til at skrive flere artikler på kortere tid for at kunne holde læserne tilfredse. Sportsretten i national og EU-retlig sammenhæng – fokus på Bosman-dommen afsagt af EU-Domstolen Ligesom indenfor den almindelige sportsret, er e-sportsretten ikke nedskrevet i form af selvstændige retsregler i hverken national eller international lovgivning. Sportsret inkorporerer flere forskellige retsdiscipliner, herunder aftaleret, IP-ret, EU-ret, etc., og skaber herved retsområdet sportsret. Inden for sportsretten har der igennem årene været en række interessante og betydningsfulde tvister ved domstolene, som har vist sig at skulle påvirke sportsverdenen mange år frem. En af de mest kendte domme inden for sportsretten er eksempelvis Bosmandommen, sag C-415/93, afsagt af EUDomstolen i 1995. Dommen handlede om fodboldspilleren Jean-Marc Bosman, som var fodboldspiller for den belgiske klub RCL. I kraft af fodboldklubbens og fodboldforbundenes transferregler anlagde Bosman sag om, at disse udgjorde en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed, som er beskyttet ved den nuværende artikel 45 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde. EU-Domstolen fastslog i dommen, at begrænsningen i transferreglerne forhindrede Bosman i at foretage indrejse i andre medlemslande og herved udøve retten til at gøre brug af reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed.

transferreglerne er fastsat i aftaler og forbundenes love. Således fik en EU-retlig retsregel også betydning for sportsretten, trods der var tale om ikkestatslige forbund, hvis regler var fastsat i private overenskomster mellem spillerne og forbundene. Således kommer sportsretten, og idrætsgrenenes retsregler og love, ofte i berøring med forskellige former for retsdiscipliner, herunder aftale- og obligationsret, markedsføringsret, IPret, etc. Dette skaber nye og interessante udfordringer, hvor national og EU-retlig lovgivning skal fortolkes i en særlig sportsretlig optik. Dette må også forventes at gøre sig gældende for e-sport, hvor der for tiden opstår flere og nye hold, typisk drevet af større investorer, hvor tvister kan være af både arbejdsretlig og aftaleretlig karakter. Ved Paragrafs deadline foreligger ingen kendte danske retsafgørelser som angår e-sport, men Skatterådet har i et bindende svar, offentliggjort under SKM2017.285.SR, afgjort, at en professionel e-sportsudøver kunne lade sin indkomst indskyde på en pensionsordning efter reglerne i pensionsbeskatningsloven.

“

Skatterådets afgørelse tilsiger således samtidigt også, at e-sport,iskatteretlighenseende, bør anses som en sportsgren.

Således fastslog dommen i præmis 87, at traktatens regler også finder anvendelse på organiserede sportsforbund, herunder FIFA og UEFA. Dommen fik stor indflydelse på transferreglerne i den europæiske sportsverden, hvor

Når sportsret, e-sport og samfundet mødes – interview med Nick Skovsen fra RFRSH Entertainment Trods e-sportsverdenen formentlig også kommer til at blive kampplads for juridiske tvister, nyder området ikke stor bevågenhed inden for hverken lovgivningen eller landets advokatfirmaer. En af de få danske jurister, som beskæftiger sig med e-sport og har specialiseret sig i området, er den 29-årrige advokatfuldmægtige Nick Skovsen, som arbejder som General Legal Counsel hos managementselskabet RFRSH Entertainment – virksomheden ejer blandt andet et af verdens største e-sportshold, danske Astralis. Til K-news afgav Nick Skovsen den 17. august 2018 et interview, hvor han udtalte sig om e-sportsverdenen, de særlige udfordringer, som findes i branchen, og hvordan juraen pt. er tilpasset branchen. Ifølge Nick Skovsen er der tale om en branche, hvor der er et stort behov for juridisk rådgivning, idet branchen kommer i kontakt med mange forskellige

juridiske discipliner. Således Nick Skovsen til K-news:

“

udtaler

Det er en umoden branche, som endnu ikke har sat sig, og det minder måske lidt om fodbolden i 80’erne og 90’erne, hvor der fortsat var mange uklarheder hos FA og FIFA i fodbolden, herunder blandt andet den velkendte Bosmandom. Det er lidt mere junglelov, hvor det hele er aftaleretligt baseret. Du har ikke de her governing bodies, som du har nu med FIFA, hvor der er nogle sportsretlige regler. Det, jeg beskæftiger mig med, er en bred vifte af juridiske discipliner. Det er aftaleret, selskabsret, markedsføringsret, IP-ret og ansættelsesret. Og så er der hele tiden et arbejde med at forsøge at gøre det til en branche, der bliver mere struktureret.

Trods Nick Skovsens ønske om en mere struktureret branche, forudser han dog ikke, at der foreløbigt vil ske nogen ændringer eller reguleringer af retstilstanden. Således er det hans opfattelse, at lovgiver ikke nærer nogen større interesse for området. Dette skyldes, efter Nick Skovsens egen vurdering, at offentligheden heller ikke interesserer sig nævneværdigt for området. Af samme årsag er den generelle sportsret heller ikke reguleret, hvorfor reglerne på området er kommet i stand via de forskellige organisationer, som har opbygget regelsæt og etiske charters. Disse regler og charters er dog ikke offentlig lovgivning, hvilket i tydelig grad måtte sandes under Bosman-sagen, som fik stor betydning for transferreglerne i Europa.

Arne Graversen

Retsudviklingen for e-sport for fremtiden, set igennem et sportsretligt perspektiv Det er af gode grunde svært at spå om, hvorledes e-sporten får betydning for den fremtidige retsudvikling, eller hvordan retsudviklingen kommer til at påvirke e-sporten, men der kan drages paralleller til den generelle udvikling på sportsrettens område. Det er endnu er det for tidligt at kunne spore en udvikling i retspraksis, da eneste kendte ”afgørelse”, som vedrører e-sport, er Skatterådets bindende svar vedrørende pensionsopsparing af præmiegevinster fra e-sport. Modsat andre lande som vi sammenligner os med, eksempelvis USA og Storbritannien, findes ingen righoldig litteratur eller lovregulering af området mellem sport og jura. I Storbritannien har udviklingen særligt været drevet af den stigende økonomiske betydning, som eksempelvis Premier League har fået. En sådan kommercialisering har sportsverdenen også undergået i Danmark siden 1990’erne. At der alligevel ikke er sket nogen lovregulering af området må tilskrives, at dansk foreningskultur har påvirket området betydningsfuldt. Således er dansk sportskultur præget af en massiv foreningsstruktur, hvor foreningernes interne regulering og tvistpåkendelse i høj grad afskærmes fra omverdenen. Således klares meget tvistløsning, relateret til interne problemstillinger, i Dansk Idrætsforbunds Højeste Appelinstans (og underliggende organer), Dansk Boldspil Unions tvistløsningssystem (bestående af flere underliggende specialiserede tvistløsningssystemer), ligesom der også på internationalt plan findes eksempelvis CAS, Court of Arbitration for Sport. Til sidstnævnte kan tilføjes, at professor Jens Evald fra Juridisk Institut ved Aarhus Universitet bestrider en post som voldgiftsdommer ved CAS. De, der måtte interessere sig for tvistløsning

internt i sportens verden, kan med fordel læse ”Dansk og international sportsret” skrevet af professor Jens Evald med flere. Det må således betegnes som svært at spå om, hvordan sportsretten udvikler sig for fremtiden. Overordnet fremstår det på nuværende tidspunkt som om, at lovgiver ikke blander sig væsentligt i sportsområdet, og at domstolene i stort omfang kun pådømmer spørgsmål, som har offentligretlig karakter, som vist ved Bosman-dommen og Skatterådets bindende svar fra 2017. Som dog også vist i lande som USA og Storbritannien, kan den stigende kommercialisering, som også er i gang i Danmark, komme til at spille en afgørende rolle for retsudviklingen, hvor det altså er nødvendigt at foretage en lovregulering af området.

M E R E E N D A DVO K AT E R

@ KIRKLARSENOGASCANIUS

Følg os på de sociale medier

KIRKLARSEN.DK

TLF. 70 22 66 60

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN

Hvad kan du nå mellem Aarhus og København? ... læse op på pensum ... se Netflix i 180 minutter ... læse 4 papiraviser ... eller 100 webnyheder ... tale med din sidemand ... læse domme i Domsguiden ... blive ajourført på Facebook ... eller Instagram ... indtage mindst ét måltid ... sluge en Hemingway roman ... tale i telefon med både mor og far ... spise alt for mange flødeboller ... intensiv venepumpetræning ... eller en virkelig lang lur…

I en verden fyldt med muligheder kan det være svært at vælge. Et job hos os er den perfekte karrierestart og en blåstempling, der åbner muligheder. Vi tager din udvikling seriøst og hjælper dig og din karriere godt på vej. At du bor i Aarhus er ingen barriere - vi har en pendlerordning for jurastuderende, hvor du arbejder én dag om ugen hos os i København og får løn for halvanden. Og tænk på alt det du kan nå mellem Aarhus og København!

Vi har altid plads til nye holdspillere læs mere på www.plesner.com/karriere

ETIK

Har døde rettigheder?

Inspirationen til dette skriv stammer fra en artikel udgivet af K-News (Karnov) med samme navn som denne. Artiklen omhandler, hvorvidt et individ kan bestemme over sin egen krop, når vedkommende er død. Fokus er særligt på fænomenet ”kryopræservering”. Inden jeg mister dig som læser, så lad mig forklare, hvad det er; og jeg indrømmer – jeg måtte selv søge hjælp hos Google! Kryopræservering er en teknik, hvor biologisk materiale nedfryses og derved opbevares på en måde, hvorved levedygtigheden opretholdes efter optøning (tak til Den store Danske). Med andre ord: Muligheden for at blive genoplivet opstår, såfremt teknologien til at kurere det, man i sin tid døde af, er blevet opfundet. Denne problematik giver ikke blot anledning til både praktiske dilemmaer men også etiske. Jeg vil forsøge at beskrive forskellige aspekter af ikke blot kryopræservering, men jeg vil også forholde mig helt konkret til spørgsmålet: Har døde rettigheder? Det praktiske For at sikre sig, at ens egen krop bliver nedfrosset straks efter død, skal man have en aftale med et institut, som netop tilbyder dette. Et eksempel nævnt i K-news’ artikel er ”Cryonic Institute”. Medlemskab koster enten 800 kr. pr. år eller 8000 kr. for et livslangt medlemskab. Herefter koster kryopræserveringen

knap 225.000 kr. for årligt betalende eller 180.000 kr. for livslange medlemmer. I skrivende stund findes der mere end 2.500 medlemmer på verdensplan – deriblandt tre danskere. I Europa er det Cryonic UK, der rykker ud med et team i det øjeblik, ét af deres medlemmer dør. Dette team skal sørge for at få fragtet afdøde sikkert henover Atlanten til USA,

hvor kryoprocessen starter. Som medlem skal man dog være opmærksom på, at der ikke er nogen garanti for, at man bliver nedfrosset. Dette er fordi, det er en enormt skrøbelig proces, og risikoen for, at noget går galt, er relativt høj. Medlemmer af Cryonic Institute bærer en medaljon om halsen, hvor nummeret til Cryonic Institute findes. Dette er

Ditte Dencker Kragh for at sikre sig, at ønsket om at blive kryopræserveres respekteres. Endvidere har medlemmerne ofte udpeget en pårørende, som også vil se til, at aftalen overholdes.

Det juridiske Finn Jørgensen, der er advokat for Advodan og medlem af Danske Advokaters Etikudvalg, har tilkendegivet sin mening om kontrakten mellem Cryonic Institute og deres medlemmer. Han erkender, at der også findes metoder i Danmark, hvor hele legemet af afdøde bliver overdraget til andre end familien/de nærmeste pårørende, f.eks. når en krop doneres til videnskaben. Han påpeger dog, at man i disse tilfælde får kroppen tilbage igen, modsat kryopræservering. Det forholder sig nemlig sådan, at såfremt processen ikke lykkes, så skaffer Cryonic Institute sig af med kroppen ved at enten brænde eller begrave den – og dette i USA vel at mærke. Endvidere finder kontrakten formentlig ikke anvendelse

på dansk jord, da den er indgået med et institut i USA. Dette gør den svær at håndhæve, såfremt der skulle opstå en konflikt i Danmark. Mere om det etiske aspekt senere. Endvidere er der – som nævnt ovenfor – ingen garantier for, at kryopræserveringen lykkes. Ikke blot fordi mange elementer i processen kan gå galt, men fordi Cryonic Institute reelt set ikke forpligter sig til noget. I kontrakten anvendes udtryk som ”good faith” og ”best practices”. Dette er fordi genoplivning – som det ser ud lige nu – endnu ikke er muligt, og der bedes derfor om tillid til, at der en dag bliver det. Det vil helt enkelt sige, at det som medlemmerne hos Cryonic Institute skriver under på er, at de udleverer deres krop med et håb om, at de en dag kan blive genoplivet, og såfremt det ikke er muligt, må deres krop enten blive begravet eller brændt i USA i stedet for. Dette kan skabe nogle etiske dilemmaer, som vil blive gennemgået nedenfor.

så er det pludselig ikke hensynet til de pårørende, der er problematisk, men hensynet til afdøde. Og det er her, det helt grundlæggende spørgsmål for denne artikel opstår: Har døde rettigheder? Det afsluttende Der er ingen tvivl om, at teknologien og dermed muligheder efter døden buldrer afsted. Dette skaber mange etiske spørgsmål, da man i levende live selv kan bestemme, hvad der skal ske med egen krop. Dette er dog en anden situation, når man er død, da man derved ikke har en stemme til at håndhæve egne ønsker. Så spørgsmålet om, hvorvidt døde har rettigheder, må på nogle punkter besvares af de, der er pårørende og dermed dem, der i sidste ende skal opretholde disse rettigheder for den afdøde.

Det etiske Spørgsmålet om, hvorvidt døde har rettigheder, drejer sig i mange situationer ikke om, hvad der er mest hensigtsmæssig for den døde, men mere om hvad der er mest hensigtsmæssigt for familien og de pårørende. Det er nemlig dem, der må acceptere, at de ikke får lov til at beholde afdødes krop, men i stedet må udlevere den til vidt fremmede mennesker. I de fleste situationer ønsker de pårørende at følge afdødes ønske og derved vil der ikke opstå konflikter. Men hvis jeg må komme med min egen, personlige bemærkning – og det er min artikel, så det må jeg – så vil jeg mene, at der i nogle situationer vil opstå konflikter, fordi familien og de nærmeste vil have svært ved at overdrage kroppen, simpelthen fordi det sidste farvel er for svært. Som allerede nævnt står kontrakten svagt, og derfor vil de pårørende i princippet kunne underkende afdødes ønske. Dette vender hele situationen på hovedet, for

ERHVERVSLIV

Hvad blev der af DELACOUR?

Flere har måske bemærket, at et af Aarhus’ internationalt, erhvervsorienterede advokatpartnerselskaber hen over sommeren forsvandt som dug for sommersolen. Den 29. august 2018 kom der dog lys over sagen, da en pressemeddelelse blev udsted af DLA Piper. Pressemeddelelsen indeholdt nyheder om, at DLA Piper og DELACOUR på en ekstraordinær generalforsamling den 28. august 2018, enstemmigt var blevet enige om en sammenlægning af de to virksomheder. Denne sammenlægning medførte, at alle medarbejdere, sager og klienter overgik fra DELACOUR til DLA

som værende den femte største advokatvirksomhed i Danmark, efter nu at have ramt en medarbejderstab på 380 personer. De 380 medarbejdere er fordelt ud på DLA Pipers kontorer i henholdsvis København og Aarhus, hvoraf 220 af dem er jurister.

blevet forstærket, iblandt mange flere områder, som virksomheden også arbejder med.

Piper.

Med det større antal medarbejder har DLA Piper nu fået muligheden for at give mere dybdegående og specialiseret rådgivning end hidtil, da den større medarbejderstab åbner op for, at flere jurister kan arbejde i dybden med mere afgrænsede kerneområder. Nogle af DLA Pipers særlige kerneområder for rådgivning lyder blandt andet på virksomhedsoverdragelse, fast ejendom og rekonstruktion. Det er dog ikke kun disse områder, der har fået et boost af sammenlægningen. Områder som persondata og transport er ligeledes

landegrænser, og er det eneste globale advokatkontor med afdelinger i alle de nordiske lande. DELACOUR, som ligeledes har været tilstede i flere lande uden for de danske grænser, styrker derfor DLA Pipers internationale tilstedeværelse ved den pågældende sammenlægning, da de internationale afdelinger ligeledes indgår i sammenlægningen.

Sammenlægningen motiveres af DLA Pipers ambitioner om at blive et af Danmarks stærkeste advokatvirksomheder, således kontoret får de bedste muligheder for at kunne rådgive og vejlede sine klienter, som dagligt ønsker rådgivning i mange forskellige og komplicerede udfordringer. De femte største Sammenlægningen med DELACOUR har bragt DLA Piper op på pladsen

614

Den internationale position DLA Piper var allerede inden sammenlægningen en virksomhed, som strakte sig ud over de danske

Freja Karmark Bro

VI SØGER ADVOKATFULDMÆGTIGE TIL FEBRUAR 2019

Er du en af vores nye advokatfuldmægtige? Hvis du spørger os, er der kun ét svar på spørgsmålet om, hvor du skal starte din karriere. Bech-Bruun søger netop nu nye talentfulde advokatfuldmægtige i Aarhus og København med start den 1. februar 2019. I Bech-Bruun arbejder vi med nogle af de største sager i ind- og udland. Du vil her få mulighed for at lære af nogle af Danmarks dygtigste og mest erfarne advokater. Og få sat fokus på din faglige og personlige udvikling. Vi sikrer dig en god start på din karriere.

Læs mere om os på www.bechbruun.com

Følg os på www.facebook.com/bechbruun

STUDIELIV

Læsesale Læsning er en fast del af det daglige program på jurastudiet. Det kommer man ikke udenom. Ligeledes er læsesalene en fast del af Universitet faciliteter, uafhængigt af, om du benytter læsesalene dagligt eller kun i eksamensperioderne. Det er dermed næsten uundværligt at kende lidt til diverse læsesale, som stilles til rådighed for de studerende. Paragraf har derfor undersøgt nogle af de mere oplagte og tilgængelige læsesale på Aarhus Universitet.

Det Kgl. Bibliotek – ca. 200 læsepladser Det Kgl. Bibliotek stiller cirka 200 stillelæsepladser til rådighed, der er fordelt på henholdsvis “Læsesalen”, “Stilheden 1” på 1. sal samt “Stilheden 2” på 2. sal. Læsesalene er kun tilgængelige i bibliotekets åbningstid, hvilket vil sige fra klokken 8:00 til klokken 18:00 mandag-fredag, fra klokken 10:00 til klokken 16:00 om lørdagen, og søndag er der lukket. Dette gør, at man på de travleste dage om morgenen kan møde en kø af studerende, der venter på, at biblioteket åbner skydedørene, så de kan komme op på læsesalen, finde en plads og få åbnet bøgerne. Den største og måske også den mest populære af de tre læsesale på biblioteket er dén med det selvindlysende navn “Læsesalen”, der rummer 100 pladser. Læsesalen har et klassisk udseende, og du mærker det historiske vindesus i det øjeblik, du træder indenfor. Dette kan, når du har sat dig til rette i en af de polstrede stole, være med til give koncentrationen et lille nøk opad. De polstrede stole og det klassiske udseende er imidlertid ikke det eneste på læsesalen, der er med til at forbedre din læseoplevelse, idet der er sørget for god belysning ved hver eneste læseplads, så læsningen bliver mindre krævende for dine øjne. Pausemulighederne er storslåede, idet

der i stueetagen er mulighed for en bid mad i kantinen og/eller en kop kaffe i caféen med den ubemandede kaffebar. Ydermere kan du i underetagen finde fem massagestole, spille et slag bordfodbold, bordtennis eller PlayStation.

skaber en unik følelse af, at man er isoleret, eller i hvert fald at man kan sidde i sin egen lille lomme, hvor der er mulighed for fordybelse i det faglige materiale. Denne følelse finder du ikke på nogen anden læsesal.

Ovenstående er alle faktorer, der er med til at gøre læsesalene på Det Kgl. Bibliotek til nogle af de mest populære og eftertragtede på Aarhus Universitet, hvorfor det ikke altid er let at finde en læseplads.

De gode faciliteter og den unikke placering af bordene kommer da også med en pris. Udbuddet af læseplader på AU Library tilsvarer ikke altid efterspørgslen, hvilket kan resultere i forgæves forsøg på at finde en læseplads. Dette gør sig specielt gældende, hvis man ønsker at sidde et stille sted. Biblioteket rummer nemlig også gruppepladser i ikkestilleområder, som i mangel på plads og med et par ørepropper kan benyttes som læsepladser.

AU Library - Ca. 200 pladser AU Library er blandt de mest brugte læsesale, når det kommer til de samfundsvidenskabelige uddannelser, og består af tre etager. Læsepladserne på denne læsesal er i høj kurs, og det er ikke helt uden grund. AU Library stiller alt til rådighed for den kræsne, læseglade studerende. Dette er lige fra behagelige kontorstole, ekstra belysning, bogholdere til kaffeautomater og printere, og endda pensum til langt de fleste semestre, hvis det skulle være nødvendigt. Med placeringen af læsepladserne mellem bogrækkerne, er det muligt at gemme sig og undgå nogle af de forstyrrelser, der normalt opstår, når andre studerende går til eller fra læsesalen. Placering af læsepladserne

AU Library har åben fra 08:00 til 17:00 alle hverdage, men er tilgængeligt døgnet rundt alle ugens dage med studiekort.

Mads Riber Langgaard

1332 – under taget - 78 læsepladser Denne læsesal er en af de mindre brugte læsesale på universitet, specielt uden for eksamensperioden. En forklaring på dette kan måske være, at læsesalen er gemt en smule væk fra den urutinerede læsesalsbruger. For at finde læsesalen kræver det først og fremmest, at man er bekendt med at dens eksistens, da man ikke tilfældigt forbi. Dette er lidt en skam, da læsesalen helt oppe uden taget i bygning 1332 gemmer på rigtig fine og gode læsepladser.

nøjagtigt placeret i den nordlige del af Universitetsparken i bygningsnummer 1326, hvor du skal kæmpe dig op på 3. sal før, du kan tage hul på dagens læsning. Foruden at du på grund af trapperne har fået et plus på sundhedskontoen, er du ankommet til den mindst benyttede af de fire læsesale, der er omtalt i nærværende artikel, hvilket betyder tilsvarende mindre støj og forstyrrelser. Endvidere er der generelt ikke meget støj, da læsepladserne befinder sig i et mere eller mindre aflukket område.

I lokalet er man placeret i et stort rum, men dette er ikke fornemmelsen, når man først har sat sig ved en læseplads. Pladserne er nemlig dejligt afskærmet med små vægge og en acceptabel bordstørrelse med plads til både computer og bøger.

I hvert lokale er der 8 læsepladser, hvor der er god bordplads til både bøger og computer. Læsepladserne er afskærmede, og der er god belysning, idet hver læseplads er udstyret med en læselampe.w

Læsesalens nok største fordel er, at der næsten altid er god plads, hvorfor der er mulighed for at sidde i ro og fred. Dette er på trods af, at pladserne er placeret tæt op ad hinanden. Læsesalen har endnu en fantastisk kvalitet, nemlig måske universitets bedste udsigt. Fra den altid tilgængelige terrasse har man nemlig udsyn over hele universitetsparken og mulighed for at se helt ned til havnen. Terrassen giver mulighed for energigivende og tiltrængte pauser fra paragraflæsningen. Læsesalen er altid tilgængelig studerende med studiekort.

Mads Emil Stephansen

Pausemuligheder er der i sammenligning med Det Kgl. Bibliotek ikke mange af, men på gangen er der et fællesrum, hvor du kan nyde din medbragte frokost eller få en sludder for en sladder med din læsemakker. Ydermere er der et lille og mindre prangende tekøkken, hvor du kan finde en elkedel til at brygge kaffe og eller te. Konklusion På Aarhus Universitet findes mange og forskellige muligheder, der resulterer i lige så mange valg. Dette gælder ligeledes valget af læseplads, som nu bør være nemmere at tage. Det bør understreges, at der også findes andre steder, hvor man som studerende har mulighed for at læse end ovenstående. Mange af disse steder vil imidlertid være bedre egnet til opgavearbejde, da der i modsætning til læsesalene ikke kræves stilhed.

for

1326, 3. sal. – 40 læsepladser I skrivende stund er der 40 læsepladser fordelt på 5 lokaler, idet de resterende lokaler benyttes til specialeskrivepladser. Du kan via dit studiekort få døgnadgang til læsesalen, hvorfor det er muligt, ligesom med de to øvrige læsesale og i modsætning til Det Kgl. Bibliotek, at få adgang til læsesalen om aftenen eller om søndagen. Læsepladserne er mere

I N V I TAT I O N

INVITATION

VI HAR ALTID BRUG FOR DYGTIGE OG ENGAGEREDE STUDENTER Hos Holst, Advokater er medarbejderne det absolut mest værdifulde aktiv. Vi udgør et team, og vores interne samarbejde er præget af en høj grad af gensidig tillid og tryghed. Organisationen er rummelig og fleksibel og giver hver enkelt medarbejder rige udviklingsmuligheder, fagligt såvel som personligt. Omgangstonen er uhøjtidelig og afslappet, og vi omgås hinanden efter devisen ”åbenhed og ærlighed i alle forhold”. Læs mere om Holst, Advokater på vores hjemmeside www.holst-law.com, følg os på Facebook og LinkedIn.

Hans Broges Gade 2 | 8100 Aarhus C T, +45 8934 0000 | E, info@holst-law.com | www.holst-law.com

Talent, dedikation og vilje er nødvendigt, hvis man vil noget her i verden. Hos os får du en stejl læringskurve og mulighed for masser af ansvar. Til gengæld er der ingen lukkede døre og altid nogen at spørge. Kunne du tænke dig en karriere hos os?

L Æ S M E R E P Å W W W. B R U U N H J E J L E . D K

STUDIELIV

Paragraf anmelder: JUS-Revyen 2018 Paragraf sad på forreste række, da dette års JUS-revy løb af stablen i Stakladen. Det var en turbulent oplevelse, og der blev i dén grad grinet, snakket, råbt og klappet blandt publikum. I Paragrafs notesblok var der gentagne gange skriblet ”HA HA HA” ud for de enkelte scener. Men hvad er vores samlede vurdering? Læs med! Det var et spændt og nervøst publikum, der mødte op til præmieren på JUSrevyen onsdag i rusugen. Forventningerne var skyhøje. Iblandt alle de forvirrede russere kunne man finde os – et par af Paragrafs skribenter, der var mødt op for at anmelde hele molevitten. Vi blev kastet direkte ind på første klasse og introduceredes herefter for ”Bech & Bruun” – to fisefornemme gutter nærmest identiske med snobberne fra Rytteriet, iført pastelfarvede skjorter, hver udstyret med et glas champagne og en lang række sjofle kommentarer, som de ikke var blege for at fyre af. Allerede fra første øjeblik blev publikum inddraget. Hver en joke blev slugt råt. Rohde, den ene halvdel af makkerparret, fik særligt delt en masse kærlighed ud til de kvindelige tilskuere, og Thomas, den anden halvdel, fulgte trofast med. Så var vi ligesom i gang! Vi blev for alvor grebet af flystemningen, da der blev gjort klar til take-off og vi fik præsenteret safetyproceduren. Take-off sangen fik os helt op at flyve, og vi blev herefter endnu mere klar på at se, hvad revyen har arbejdet på over sommeren.

Rød tråd Hvis man skal sige noget helt overordnet, så har revyen formået at skabe en rød tråd gennem hele showet. Vi var vilde med det gennemgående og gennemførte fly- og rejsetema, som ikke kun dannede rammerne for selve revyen, men som i øvrigt var velintegreret i flere af scenerne. Alle scenerne gik lige

til grænsen, og enkelte scener havde endda forladt alt, der minder om politisk korrekthed, almen pli og samvittighed. Det vil med andre ord sige, at folkene bag har formået at skabe en revy, der er lige akkurat var grov nok. Ikke alle delte vores entusiasme for sarkasmen, da en enkelt russer ikke kunne klare mosten og altså måtte kapitulere undervejs, da Friis sang om ”Kim Hvalen Wallborg”.

Revyen havde hevet nogle fremragende klassikere frem fra gemmerne, som blev genbrugt på allerfineste vis, men showet var også præget af nogle helt aktuelle emner. Særligt blev afbrændingsforbuddet, ubådssagen, maskeringsforbuddet og kønsroller sat i fokus i en række scener, og det var med til, at revyen ikke var alt for intern. Blandingen mellem gammelt og nyt, bundet sammen af den røde tråd og flytemaet, fungerede rigtigt godt. Selvironi i top De fleste jurastuderende har oplevet at blive mødt af fordomme. Og ja, vi ved jo alle sammen godt, at vi til tider kan være nogle selvoptagede idioter. Vi har hørt jokesne før, og vi kan ikke få nok!

Godt… Revyen havde fraskrevet sig ansvar over for alle forargelser på forhånd i ansvarsfraskrivelsen, der så fint lå ved hvert enkelt sæde i allerbedste flystil. Revy-Air havde nok ellers risikeret at få et krav om godtgørelse for varigt mén hængende over hovedet. Foruden at skræmme en enkelt russer væk, formåede revyen også at forarge og fornærme samtlige jurastuderende, herunder Juridisk Selskab, medlemmerne af alle de øvrige foreninger, censorer og eksamensrettere, Jehovas Vidner og nøje udvalgte undervisere. (Bare rolig – Paragraf forholder sig objektivt i anmeldelsen).

Selvironien var tilbagevendende i mange af scenerne. Vi blev både præsenteret for de klassiske fordomme fra udefrakommende, såsom den hårde konkurrence og paragrafrytteriet. Men også de mere interne opfattelser af vores lille indspiste jurasamfund – eksempelvis om den klamme tutor, AJ-hippien og den STD-befængte JUS’er. Der var ikke én forening, der gik fri, da revyen uddelte mavepumpere! FC Jura fik sig i hvert fald også et ordentligt rap over nallerne, da det endnu engang blev slået fast, at Jura ikke kan vinde Slaget om Fakultetet.

Rikke Callesen Der blev også langet ud efter Paragraf. Man kunne eksempelvis høre Friis synge: ”Der er også Paragraf, yeah. De skriver et blad, yeah. Sygt gode med ord, yeah. Men ingen får deres blad, yeah. De rimer så fedt, yeah. For alt rimer på yeah, yeah. Ku’ ikk’ blive journalister, yeah. Yeah, yeah, yeah, yeah.” I den forbindelse bringer Redaktionen en servicemeddelelse: Adresselisten er nu opdateret! 3 fantastiske revy-øjeblikke: • Skud ud til Frederik. Du var altså toppen. •

Glædeligt gensyn med en frisk udgave af Tutorernes Bord.

•

Friis’ og Damsgaards musikalske evner. Wauw, siger vi bare!

Christine Klug

3 knap så fantastiske revy-øjeblikke: • De personlige referencer om revyskuespillernes sexliv. Lad det ligge bag tæppet – vi gider ikke høre om det #TMI.

år har haltet lidt. Kæmpe cadeau til instruktøren og hele holdet bag revyen – især til vores egen redaktør, Freja, for den fabelagtige koreografi, som selv Michael kunne være med på.

•

Lyden. Herunder Rohdes mikrofon, der flere gange var for lav. Kom nu! Det sker hvert år.

•

Blendstrup ude af takt. Tommelfingerregel: Klap på 2 og 4. Men ellers var du fantastisk, og vi forstår godt, hvorfor du vil smide tøjet på scenen!

Alt i alt var det en forrygende aften, og vi var underholdt fra ende til anden. Der var tale om minimale fejl og mangler, som faktisk allerede var rettet, da revyen blev fremført en uge senere (har vi hørt). Derfor giver Paragraf Redaktionen dette års revy 4,5 ud af 5 stjerner.

En første klasses oplevelse Der var bred enighed blandt vores skribenter om, at årets skuespillere gjorde det særligt godt. Mimikken fejlede absolut intet, og det samme kan man sige om sangstemmerne, der nogle

Vi er ikke som de andre Som jura-studerende kan det være svært at kende forskel på advokatfirmaer. På overfladen virker de fleste store internationale advokatfirmaer ens, men der er stor forskel. Kulturen, værdierne og karrieremulighederne er forskellige. Det samme er den juridiske tilgang. For os er juraen nemlig ikke kun regler og paragraffer, der skal overholdes - den er et essentielt værktøj til at skabe de bedste resultater. Derfor siger vores kunder, at Accura ikke er som de andre erhvervsadvokatfirmaer. Vi har en anden stil, et andet fokus og en anderledes tilgang til det, vi ønsker at opnå i samarbejdet med vores kunder. Vi tænker meget kommercielt og bruger juraen til at sikre vores kunder helt afgørende fordele. Vores ansættelsesvilkår er heller ikke som de andres. Som noget unikt i branchen har vi f.eks. en overtidsordning, som giver automatisk overtidsbetaling for alle timer udover de 37 (studenter alle timer over 15). Læs mere på accura.dk/karriere, hvis du vil lære os bedre at kende eller ønsker at bliver klogere på vores populære mentorordning, som vi opslår i november måned.

Advo k a t p a r t n e r s e l s k a b

JUS - JURIDISK SELSKAB

Klar, parat, jurastart Selvom alting forsætter som det plejer; undervisningen starter igen, de samme studiekammerater sidder på læsesalen sammen med dig, så betyder semesterstart altid starten på noget nyt. Dette semester byder på 440 nye jurastuderende bag de gule mure, nye fag og for mig et nyt job og en ny post i jus og jeg glæder mig!

JUS-Bladet Udgave 48. årgang September 2018 Ansvarshavende redaktør: Freja Karmark Bro Layout: Freja Karmark Bro Forsidebillede: Jus-bestyrelsen Billeder af: Rusugen Kandidatmedlemmerne Foto: Andreas Friis Emil Gade Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 Telefon: 3169 0726 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Freja Karmark Bro er alene ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

Uniparkens elite Først og fremmest skal der lyde et stort tillykke med studiepladsen og velkommen til alle de nye studerende. Juridisk Selskab har i mange år nu haft sloganet “Velkommen til eliten”, og med din nye studieplads på juridisk institut er du også blevet en del af uniparkens elite! Det er du, fordi du er startet på verdens fedeste studie, med en samling af mennesker, hvor du uden tvivl vil finde venner for livet. Selvom studiet til tider kan synes hårdt, og du vil støde på nogle fag, som kræver lange timer på læsesalen, så vil din studietid også blive nogle af de bedste år i dit liv - hvis du giver dig selv lov til at nyde dem. Husk derfor at alting ikke behøver - og absolut heller ikke skal - være love og paragraffer fra morgen til aften, mandag til søndag, 365 dage om året. JUS bestyrelsen har derfor samlet en række tips og tricks samt gode råd til, hvordan du får mest muligt ud af de næste 5 år på juridisk institut - både fagligt og socialt, som du kan finde lidt længere fremme i bladet. Ligeledes ønsker JUS at præsentere vores to kandidatmedlemmer, da vi desværre oplever, at mange af vores medlemmer ikke helt ved, hvem de egentlig er og hvad de laver for JUS. Siden “Kend dit kandidatmedlem” indeholder derfor en beskrivelse af denne post samt vores to nuværende kandidatmedlemmer. JUS-redaktøren takker af Da jeg har været så heldig at få jobbet som chefredaktør for Paragraf, vil mit arbejde som redaktør for JUS slutte med denne udgave. For fremtiden vil jeg derfor være administrativ sekretær for

JUS, hvor jeg blandt andet vil arbejde på at få startet en ny medlemsdatabase op. JUS-formanden, Emma, vil i de efterfølgende blade være den ansvarshavende og skrive samtlige ledere for fremtien. Indholdet af de øvrige JUS-sider vil blive fastlagt og skrevet af bestyrelsen i fællesskab. I de næste numre af Paragraf vil I derfor kunne finde mig på bladets første side. Jeg håber, I har nydt mit arbejde med JUS-siderne lige så meget som mig. Jeg glæder mig rigtig meget til de nye udfordringer, sm jeg vil møde som nye chefredaktør for Paragraf, og glæder mig lige så meget til at varetage min nye post som administrativ sekretær i JUS.

God læselyst og tak for denne gang! Freja Karmark Bro Redaktør, Juridisk Selskab

8 1 0 2 n e s l e r y t s e b S U J Formand tsen Emma Lauri .com en@hotmail Emmalaurits 2067 8314

d Næstforman Hjortshøj aziani Testa p S r e d m n a x Ale 8@gmail.co Alexandersp 9 6064 72 2

Kasserer otis Jacob Panay e.com Panny54@m 2274 1401 rlig Fondsansva h c e Mikkel B @live.dk mikkelbech 3029 7829 ator glig koordin Samfundsfa ensen Emil Christ @gmail.com EmilHC1996 6018 3311 inator Event koord ersen dquist Brod Michelle Lin ail.com dquist@hotm Michellelin 2175 5120 Redaktør rk Bro Freja Karma mail.com frejakbro@g 2894 0805 nsvarlig Kapsejladsa lsen ildgaard Oh Mathias Ab ve.dk Mohlsen@li 2240 4858 tær Faglig sekre ristinsson Sætor Karl K gmail.com saetorkarl@ 2388 3010

al sekretær Internation e Jacobsen Ida Christin tmail.com verdiify@ho 2443 1024 Klubmester al Rasmus Kev om l@hotmail.c a v e k s. u sm ra 4222 8054 rlig PR/IT-ansva ls O son Laura Sofie n@live.dk Laura_olsso 2366 2229 Sekretær Velsboe Anna Tilde oe.dk anna@velsb 3169 0726 dlem Kandidatme org Olsen Anders Søb mail.com org.olsen@g anders.soeb 3043 0530 dlem Kandidatme g elfs Le aard Christina D gmail.com cdlegaard@ 2780 4009

k ab Juridisk Sels e Bartolins All s u rh a 8 000 A k .d elskab st@juridisk-s

JUS - JURIDISK SELSKAB

Rusugen 2018 Formanden fortæller...

Kalenderen melder september, hvilket betyder at sommerferien er slut, et nyt semester startet og 420 friske ny-udklækkede jurastuderende har påbegyndt de 5 år på Aarhus Universitet, der skal blive rejsen hen imod en dag at stå som færdiguddannede jurister. Dette betyder også, at en ny RUS-uge er rullet forbi - og der er, som mange af jer sikkert allerede er bekendt med, ingen RUS-uge uden JUS. Men hvad er egentligt meningen med at lade en festforening indgå som en så stor del af intro-forløbet på jura? Når du starter som ny studerende på Aarhus Universitet, er det på mange måder en stor omvæltning. Du kommer til at have nye fag, som du aldrig har haft før, du starter på et nyt studie sammen med en masse mennesker du ikke kender – og mange kommer endda til en helt ny by, hvor de ikke på forhånd har etableret et netværk. Man er altså på mange måder kastet ud på dybt vand – så det handler bare om at lære at svømme hurtigt! Dette kan for mange blive en ensom fornøjelse – man har godt nok fået tildelt en klasse, nu kaldet et ”hold”, men da der ikke er krav om at møde til undervisning, er socialt samvær på holdene betinget af egen indsats og dynamik på holdet. Det er her RUS-ugen og JUS kommer ind i billedet. Vi har, sammen med tutorerne og RUSsek., påtaget os opgaven at skabe et grundlag for at nære socialt samvær helt fra starten – ikke bare på holdene, men også på tværs af hold og årgange, og dette fuldstændigt uafhængigt af tilknytning til hold og undervisning eller til eget engagement i f.eks. studenterpolitik/ studiemiljø, studenterorganisationer mv. Alle jurastuderende kan købe et JUSmedlemskab og nyde godt af fordele og tiltag, som dette giver adgang til – og

dette fra første dag på studiet – det er hele humlen! Og hvad laver JUS egentlig i løbet af sådan en RUS-uge? I år så JUS’ RUS-uge nogenlunde således ud: Tirsdag formiddag bød på en varm velkomst til de nye jurastuderende i aulaen fra bl.a. fakultetet, borgmesteren og RUS-sekretærerne. Her var også JUS tilstede for at give en kort præsentation af foreningen – og ikke mindst en opfordring til de studerende om at benytte sig af vores mange tilbud, samt opsøge og tage del i det rige foreningsliv, vi har på jura. Efter velkomst, mødet med de nye holdkammerater og tutorerne, samt de obligatoriske hold-billeder, var det tid til undervisning på holdene. Efter endt undervisning sørgede JUS for en RUS-bar i kantinen, hvor der var mulighed for at snakke og feste med sit eget og de andre RUS-hold og få en fornemmelse af, hvad det vil sige at være til fredagsbar på uni. Efter fredagsbaren tog holdene ud og spiste sammen, hvorefter JUS og tutorerne stod klar til at feste med dem nede i byen. Onsdag kom JUS rundt på holdene, til en lidt mere grundig introduktion og lidt god gammeldags sniksnak, hvor vi også solgte medlemskaber, i form af RUS-pakker til de nye studerende. RUSpakkerne gav i år, foruden det studielange JUS-medlemskab, bl.a. adgang til JUS-revyen onsdag aften, RUS-festen torsdag, samt de mange fordele hos JUS’ samarbejdspartnere, heriblandt Kupé, Bernhardt, The Mexican og Den gyldne Kro nede i byen. Onsdag aften opførte JUS-revyen den årlige forestilling for de nye studerende, efterfulgt af muligheden for endnu en bytur sammen med JUS og

tutorerne. Torsdag afholdte JUS et brag af en RUSfest for de nye studerende og deres tutorer, med spisning, hold-introer, livekunstner og DJ. Jeg kan hilse og sige at der var VARMT på dansegulvet den aften – vi kan vist roligt forvente os store ting af dette års nye studerende. Jeg vil i øvrigt som formand lige sige tusind tak for de mange kreative og ikke mindst sjove hold-introer, der blev opført. Jeg måtte, traditionen tro, finde mig i at blive druknet i øl, smurt ind i flødeskum, glasur, noget jeg endnu ikke ved om var Nutella eller sovsekulør, jord, ja you name it, samt indtage en lang række pinlige positurer, der ikke bør nævnes her – men alt for jer, nye russere! Vi er vilde med jer og det var i sandhed en fornøjelse! RUS-ugen sluttede, for de særligt udholdende, i bedste JUS-stil, med (pyha!) endnu en bytur hos JUS’ skønne samarbejdspartnere. Og så kan man vist kun sige, at den RUS-uge-ged blev barberet! - Emma Lauritsen, formand, Juridisk Selskab

JUS - JURIDISK SELSKAB

Bestyrelsen anbefaler...

Et spille golf kan være lige så nyttigt som gode sociale evner og fine karakter. Karakterer er ikke alting

Medicinsk Fredagsbar er helt klart et besøg værd! Det er ikke for sjov, at der er en sang om den med navnet “Danmarks Bedst Fredagsbar”

Lav noget dumt mindst én gang på studiet! Lav noget sjovt på studiet hver evig eneste dag! Der er andre læsepladser end dem på AU Library og Det Kongelige Bibliotek. Der findes et hav af grupperum og læserum i bygn. 1327 og 1328. Gå på opdagelse!

Du bliver ikke bedre til pensum af at sidde med næsen i bogen fra du står op til du går i seng hold fri! Kom til vores fester og vores fredagsbarer!

Om dit nye arbejde skyldes nepotisme er fuldstændig ligegyldigt, specielt ikke hvis der er tale om en stud.jur.-stilling

Slæb hele dit hold med til vores quizbar! Det er så hyggeligt og mulighed for at vinde fede præmier! Man fristes til at sige: Ingen Macbook, ingen jura efter en tur ned til forelæsning i Søauditoriet Der er mange penge at spare ved at købe dine bøger brugt af ældre studerende. Find grupper på Facebook eller hjemmesider til formålet! Der er mange!

Du må også gerne have venner, som ikke læser jura! Faktisk er det højest anbefalelsesværdigt! Bliv en del af foreningsgangen!

Appen AU-find er din redning til at finde rundt i uniparken.

JUS - JURIDISK SELSKAB

Kend dit kandidatmedlem JUS-bestyrelsen består af 13 bestyrelsesmedlemmer, som du kender fra rusugen og kan finde bag baren til festerne, samt 2 kandidatmedlemmer. Men hvem er disse kandidatmedlemmer? Kandidatmedlem? Som titlen ellers kunne give anledning til at tro, er kandidatmedlemmerne i JUSbestyrelsen ikke kandidatstuderende. Kandidatmedlemmerne er derimod tidligere medlemmer af JUSbestyrelsen, som er færdige på studiet. Deres fineste opgave er at være de “voksne” til bestyrelsesmøderne og “guide bestyrelsesmedlemmerne i den rigtige retning og ikke mindst forhindre dem i at begå samme fejl som tidligere bestyrelser”, som nuværende kandidatmedlem Anders Søborg Olsen (Søborg herefter) fortæller. De nuværende kandidatmedlemmer Søborg blev valgt som kandidatmedlem til JUS-generalforsamlingen i februar dette forår, og er derfor bestyrelsens nyeste kandidatmedlem.

Hans medkandidat, Christina Delfs Legaard Toustrup (Delfs herefter), er derimod i gang med sit 6. år som kandidatmedlem. Begge har i deres studietid siddet i JUSbestyrelsen fra deres 2. år på studiet, hvorefter de forblev i bestyrelsen de efterfølgende to år. Søborg som PR/ IT-ansvarlig og kassere; Delfs som fondsansvarlig og næstformand. Livet som cand.jur. Begge arbejder som advokater - Søborg i Patrade A/S; Delfs hos Gorrissen Federspiel. Delfs er noget foran når det kommer til voksenlivet. Hun bor i hus sammen med sin mand, Mads, som hun har siddet i bestyrelse med, og har nu JUS-baby nummer to på vej. Man kan derfor spørge sig selv, hvad der får to voksne mennesker , som eri fuld gang med livet, til at være kandidatmedlem for en studenterforening, som de selv er trådt ud af. Om dette fortæller Søborg:

sig, “at de nye bestyrelsesmedlemmer passer godt på “min” forening”. Og hvad har de to kandidatmedlemmer har fået ud af deres arbejde i JUSbestyrelsen? Én ting er sikkert, de har begge to fået et ægteskab ud af det. Delfs er, som tidligere nævnt, blevet gift med en af bestyrelsesmedlemmerne fra sin egen periode, mens Søborg mødte sin hustru i forbindelse med en JUSstudietur til Kina. Derdover udtaler de begge, at de både har fået massere af venskaber og et langt større netværk ud af at have været en del af JUS-bestyrelsen. De tænker derfor begge tilbage på deres egen JUStid, som noget der krævede massere af hårdt arbejde, men samtidig som noget helt centralt for deres studietid og for en åben dør til et hav af muligheder og nye bekentskaber.

“

“Det var helt naturligt at blive kandidatmedlem, da lejligheden bød sig. Jeg har på første hånd mulighed for at byde ind med gode råd og velmenende holdninger.” I mens fortæller Delfs om den særlige plads, som JUS får hos mange alumnijussere, hvorfor hun ønskede at sikre

Anders Søborg Olsen

Christina Delfs Legaard Toustup

JUS - JURIDISK SELSKAB

Med JUS på tur Dato: 25. januar – 2. februar 2019

Dato: 4. – 11. marts 2019

Pris: 3.795 kr.

Pris: Maksimalt 6.500 kr.

Sted: Alpe d’Huez, Frankrig

Sted: Moskva, Rusland

Tager du med JUS til Alpe d’Huez, tager du med på en skitur, du sent vil glemme! Udover at være en fantastisk lokation for en skitur, så byder området ligeledes på flere andre muligheder. JUS vil sørge for flere arrangementer, pubcrawls og lignende i løbet af ugen, så ingen vil komme til at kede sig!

JUS vender snuden mod øst og tager vores medlemmermed til Moskva, hvor vi skal besøge Den Danske Ambassade, Konsulatet, det juridiske fakultet på Moskvas Statsuniversitet og flere store kontorer. Derudover vil vi sørge for at flere turistattraktioner indgår i løbet af ugens program; heriblandt et besøg på Kreml, et vodkadestilleri, en byvandring og meget meget mere. Skal du med?

Find begivenheden på Facebook og læs nærmere

Find begivenheden på Facebook og læs nærmere om turen på ”JUS tager til Moskva”

JUS - JURIDISK SELSKAB

Kalender

September 14. Kort fredagsbar 28. Kort fredagsbar Oktober Primo - Københavnertur 12. Kort fredagsbar 12. Monte Carlo 15. Depositum betalingsfrist

November 2. Lang fredagsbar (J-dag) Primo - Horsenstur 15. Julebanko 16. Kort Quizbar

Januar 25./1,-2./2 Skitur (Alpe D’Huez)

Februar 6.-10 Nordisk Uge 9. Årsfest 16, Senesterstartsfest 20. Juridisk Jobmesse 21. Generalforsamling

Marts 4.-11. Studietur (Moskva) Ultimo - Fagligt arrangement

Faglig dag 25. Oktober En digitaliseret verden. Kunne du tænke dig at blive klogere på, hvordan den øgede digitalisering påvirker dig som kommende jurist? Kom til Faglig Dag den 25. oktober kl. 14-17 og hør mere om retssikkerhed eller kunstig intelligens i en digitaliseret verden. Følg med på Blackboard og Jurrådets facebook-side for flere informationer!

Moderate Jurister ønsker alle de nye jurastuderende velkommen til AU! Kære RUS’er vi håber hos Moderate Jurister, at du er blevet taget godt imod! Både af dine tutorer, studiet generelt og selvfølgelig dine nye studiekammerater, som du gerne skulle danne et tæt bånd med! Gør studielivet det mere socialt og fagligt

Hos Moderate går man som studerende aldrig forgæves. Vi bestrider os i foreningen meget på, at alle medlemmer (og studerende) skal have en god hverdag bag de gule mure, både socialt og fagligt! Hvad kan vi tilbyde dig? Hos Moderate Jurister har vi medlemmer fra alle årgangene, og disse vil hjælpe netop dig MJ’s hyggelige kanotur. med spørgsmål om både det faglige og sociale! Desuden vil vi gerne have, at vores medlemmer skal have det sjovt, derfor arrangerer vi ikke kun faglige arrangementer, som relevante ture til div. advokatfirmaer, det offentlige og andre, men også sociale, f.eks.: •

Juras eneste og hyggeligste sommerkanotur.

•

Grøn Fredag (den første fredag i hver måned bruges byder vi på hygge med foreningens medlemmer og muligheden for at udforske AU’s mange andre sociale tiltag.)

•

Den bedste påskefrokost du nok overhovedet kommer til.

•

Den hyggeligste julefrokost (ja også hyggeligere end den du har hjemme i Vestjylland).

Moderate Jurister er en forening for alle uanset baggrund. Så hvis du er på udkig efter en socialt stærk forening, hvor det faglige er i top, så er vi foreningen for dig uanset om du kæmper med Skatteretten eller Statsretten. Og selvfølgelig har vi kage til alle ved vores ugentlige møder!

TESTER

Paragraf tester: Alternativ motion Mange studerende bruger deres tid ved siden af studiet på en sportsgren. På jura har de studerende en enestående mulighed for at spille fodbold i FC Jura, og Aarhus rummer derudover et væld af muligheder for at dyrke lige netop den sportsgren, der interesserer dig mest. Paragraf har i denne udgave testet nogle af de lidt mere alternative sportsgrene og aktiviteter, som du kan finde i Aarhus og omegn.

Fodboldgolf

Det er selvfølgelig en stor fordel at kunne sparke til en fodbold, hvis man vil undgå at bruge alt for mange skud på de forskellige huller. Spillet egner sig dog for alle, både nybegyndere og øvede, og man kan evt. spille med handicap. Ligesom en golfbane består fodboldgolfbanen af 18 huller. Det kan derfor tage sin tid at gennemføre banen, og aktiviteten er derfor også en smule tidskrævende. For den let øvede tager banen lidt over 2 timer at gennemføre. Der er dog også en mindre bane med blot 9 huller, hvis tålmodigheden ikke rækker, eller hvis man har børn med.

Fodboldgolf er en kombination af fodbold og golf - what’s not to like? Spillet går i alt sin enkelhed ud på at skyde bolden i hul, med brug af så få skud som muligt. For nogen lyder det måske ret nemt, men det er faktisk ganske svært. Sværhedsgraden tiltager nemlig i løbet af spillet, da der er opstillet forskellige forhindringer undervejs, som gør spillet både sjovt og udfordrende. Disse forhindringer består eksempelvis af at skyde bolden over et rækværk, spille bolden rundt om en kegle eller skyde bolden igennem et langt rør.

Fodboldgolf er en sjov og udfordrende aktivitet, som både egner sig til familie og venner. Bedømmelse: 4/5 stjerner Hvor: Oplev Parken, Korsvej 4, 8530 Hjortshøj. Hvornår: Mandag-søndag kl. 9:00-20:00

Disc golf På samme måde som med fodboldgolf er disc golf et alternativ til golf. I disc golf kastes der blot med en frisbee i stedet for at sparke til en fodbold. Disc golf er måske en af de mindst krævende aktiviteter, når der henses til udstyr. Der skal blot bruges en frisbee, og så er man egentlig klar til at tage en omgang på banens 9 huller. Man skal dog være opmærksom på, at der i disc golf ikke kastes efter et hul i jorden men derimod efter en stang med en kurv på. Dette overskueliggør dog hullerne lidt, idet “hullet” kan ses på lang afstand, for det meste også uden briller. Disc golf kan spilles af alle, der har en arm til at kaste frisbeen, og det er dermed et oplagt valg til en hyggelig sammenkomst. Der er ikke tale om en aktivitet, der kræver den helt store fysik, idet motionen blot består i at gå rundt på banens huller, som det kendes fra golfbanen. Der er, ligesom med fodboldgolf, tale om en sportsgren, hvor det kan tage længere tid at gennemføre banen - især hvis vinden blæser. Tålmodigheden og tidsforbruget burde dog ikke være det store problem, idet der i Aarhus området ikke findes en bane med mere

Lars Møller Haase

end 9 huller. Hvis man ikke er den store matematiker, kan det dog fortælles, at man har gennemført 18 huller, hvis man går igennem banen 2 gange. Disc golf er en hyggelig aktivitet, der ikke er alt for krævende. Man skal dog tænke en ekstra gang over, hvem man medbringer, idet der er rig mulighed for at snakke undervejs - svigermor kan derfor være en dårlig idé. Bedømmelse: 4/5 stjerner Hvor: Solbakken 7, 8240 Risskov Hvornår: Altid åben

Træning i det fri Hvis du er træt af overfyldte fitnesscentre, har du i Aarhus mulighed for at rykke din træning udendørs. Kan du godt lide en god løbetur i de dejlige naturskønne områder i og omkring Aarhus, kan du kombinere dem med en god træning på fitnessredskaber, som du kan finde mange steder i byen. Helt præcist er der 18 steder i Aarhus, hvor du kan træne i det fri.

Du kan benytte fitnessparkerne til at varme op, til en god gang fitness træning, eller til at strække ud efter løbeturen. Det kræver blot, at du snørrer et par løbesko/ træningssko og ifører dig påklædning efter vejret. En af de store ulemper ved denne form for træning er selvfølgelig vejret, hvorfor denne faktor trækker væsentligt ned i bedømmelsen af aktiviteten. Det er knap så sjovt at træne udendørs i silende regn eller snevejr, og det er kun få af fitnessparkerne, der er overdækkede. På www.visitaarhus.dk kan du læse nærmere om fitnessparkerne, og hvor du finder dem.

Kristian Krath

•

Gåsehaven

•

Harlev Bypark

•

Hasle BakkerLyseng Idrætsanlæg

•

Mindeparken

•

Riis Skov

•

Tangkrogen

•

Lystrup Idrætsanlæg

•

Bøgeskov Idrætsanlæg

•

Stavtrup ved Bispevej/Brabrandstien

•

Solbjerg Skov

Aarhus byder på følgende udendørs fitnessparker:

•

Lundbjergvang i Solbjerg

•

Brabrandstien

•

Egå Marina

•

Egelund Idrætsanlæg

•

Sabro Idrætsanlæg

•

Frederiksbjerg Bypark

Bedømmelse: 3/5 stjerner Hvornår: Altid åben

•

Byvangen i Viby

BREVKASSEN

Brevkassen... Kære brevkasse, Jeg håber meget, at I kan hjælpe mig med mit problem, for I er de eneste, som jeg kan komme til. Jeg kan ikke gå til min familie, eftersom de ikke har begreb om det pres, der er på jurastudiet. Jeg føler mig heller ikke tryg ved at gå til mine medstuderende – de har så travlt med deres stud.jur. jobs og diverse faglige arrangementer. Efter karaktergivningen fra sidste semester er jeg kommet i intet mindre end en stor personlig krise angående min juridiske fremtid! Selvom jeg klarede mig igennem 1. semester, blev jeg en lille smule skuffet over min karakter i familieog arveret. I løbet af semestret klarede jeg mig faktisk overraskende godt, og jeg følte, at jeg havde fundet min rette hylde i forhold til studie, men da 4-tallet tikkede ind på min STADS-bruger i januar, blev jeg bare så ked af det. Det, jeg søger, er forsikring om, at det hele nok skal gå. Jeg kørte den jo ind med rene 12-taller i gymnasiet, så jeg kan vel godt blive til noget, selvom jeg har et 4-tal stående på mit eksamensbevis her efter det første halve år af studiet. Det er jo ikke jordens undergang, vel? Er det? Det er det vel ikke. Det håber jeg i hvert fald ikke. Mange knus den fortvivlede. Hej fortvivlede, Ja, den lyder ikke helt god. Vi kan godt forstå, at du er blevet ked af det og muligvis har fået lidt ondt i mavsen. Fortvivlet er det helt rette ord. For det første, vil vi i brevkassen gerne lige pointere, at denne situation virker fremmed for os. Brevkassen har aldrig stået i den situation. Overhovedet.

Dog tænker vi også, at det vil være fint at holde karakteren for dig selv. Socialt selvmord er heller ikke den bedste start. For det andet, så skal det da nok gå. Men muligvis ikke på jura. Det, du skal huske på, er, at det kun bliver endnu hårdere fra nu af. Du står for foden af noget, man kun kan sammenligne med et akademisk Alpe D’Huez. Uden cykel – vel at mærke. Du ønskes al mulig held og lykke med dit nye liv på statskundskab. Brevkassen Kære Brevkasse, Inden jeg startede på jura, havde jeg hørt, at det var et hårdt studie, hvor folk gerne ville frem i verden, og hvor de studerende generelt havde spidse albuer. Man hører jo så mange fordomme angående de forskellige studier. Det passer jo heller ikke, at det udelukkende er færdiguddannede humanioras, der sover nede i busskurene ved Klostertorv. Med andre ord, så valgte jeg bare at lade være med at tro på det. Nu går jeg på 4. semester, og efterhånden er dét med de spidse albuer bare blevet hverdagskost. Jeg havde set et opslag på Facebook angående et stud. jur. job på et advokatkontor, og jeg fortalte om det til mine studieveninder. Nu har de alle søgt jobbet, og det føles som om, de både er pænere og dygtigere end mig. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan klare mig i den her branche, hvis det hele skal være så konkurrencepræget allerede nu. Kære brevkasse, vil I ikke fortælle mig, om det er mig, der har det forkerte mind-set i forhold til jura? Er det mig, der presser for lidt på? Eller tolker jeg det forkert? Er det slet ikke så slemt? Jeg håber meget, I vil hjælpe mig.

M.v.h. hende albuerne.

med

grydesvampe

på

Kære grydesvamp, Hvilket opslag har du set? Kunne man eventuelt lige få tilsendt en mail med det jobopslag? Brevkassen mangler også stud.jur. job, og er helt sikkert både pænere og dygtigere end de andre ansøgere. Bortset fra det, er det helt hul i hovedet at dele den slags information med andre jurastuderende. Man holder sine kort tæt til kroppen. Nu skriver du ”studieveninder”. Det har man ikke på jura. Der har man bekendte, hvis faglige viden og viden om – som du selv har oplevet – mulige studiejobs, man udnytter. Ind i kampen med dig. Jura er ikke kun et fagligt svært studie. Der er kamp om alt. Det være sig alt fra plads i kantinen til de fede stud.jur. jobs. Har du ikke hørt om karakterkvoten? Hvert semester deler de et fast antal 12- og 10-taller ud. Det vil sige, at hvis din såkaldte ”studieveninde” har fået 10, og du har fået 7, så fik du ikke 10, fordi hun stjal det 10-tal, du havde fortjent. Tænk lige over det. Det handler om at gøre sig bemærket. Vi håber for din skyld, at du allerede får gode karakterer, har smart tøj, kan løbe et maraton, har + 1000 følgere på Instagram, er god til at lave mad (men kan spise det uden at tage på), har god paratviden og er pæn. Konklusionen må være, at det er slemt med konkurrencen på jura. Det tolker du helt rigtigt. I forlængelse heraf er du for blød. Hvis det var Paradise Hotel, var du på det, de andre ”taktisk dygtige” deltagere kalder for badeferie.

VOXPOP

Vox-pop Er du organdonor? Hvorfor/hvorfor ikke?

Folke, Økonomi Nej, det er jeg ikke. Det er for besværligt.

Peter, Medicin Ja, det er jeg. Mine organer er ikke længere til nytte for mig, når jeg dør, derfor vil jeg donere alt, hvad der kan doneres.

Andreas, HA(jur) Nej, det er jeg ikke. Det har jeg slet ikke tænkt over.

Er juristerne organdonorer?

”

Nej

- Din borgerlige studenterforening på jura!

FBJ en

ris

r Fo

ter

Foreningen for Borgerlige Jurister

n fo

g r B o r g e r li

Kære studerende! Vi i FBJ håber, at alle nye som gamle studerende har fået en god start på semesteret. Vi vil gerne starte med sige mange tak til alle, der deltog i vores introarrangement. For de, som endnu ikke har stiftet bekendtskab med FBJ, er der selvfølgelig stadig mulighed for dette. Vi holder til på foreningsgangen sammen med de andre foreninger, og alle skal være velkomne til at deltage i vores ugentlige møde, der foregår hver onsdag fra kl. 12.15-13. Det afholdes i mødelokalet cirka midt på foreningsgangen. Her vil der altid være kaffe og kage til alle fremmødte, og det er en rigtig god mulighed for at få et indtryk af foreningen, og de arrangementer vi er ved at planlægge. Vi glæder os til at se jer! Planer for Efterårssemesteret Med forbehold for ændringer - 6. sep. – Introarrangement - 14. sep. – Tour de Fredagsbar - okt./nov. – Virksomhedsbesøg - nov. – Årsfest - dec. - Julefrokost Udskiftning i bestyrelsen Der har over sommeren været udskiftning i FBJ’s bestyrelse, da den tidligere formand, Anna Sophia Mogensen har valgt at trække sig fra formandsposten. Vi vil gerne sige Anna tak for det engagement, hun har udvist i sin tid som formand. Dette betyder at den tidligere næstformand, Louise Rude Olesen er trådt til som ny formand. Desuden har der også været yderligere udskiftning. Den nuværende bestyrelse kan ses på vores hjemmeside og Facebook.

/Borgerlige Jurister |

@BorgerligeJurister | www.BorgerligeJurister.dk |FBJ@BorgerligeJurister.dk

- Din borgerlige studenterforening på jura!

FBJ en

ris

r Fo

ter

Foreningen for Borgerlige Jurister

n fo

g r B o r g e r li

FBJ’s arrangementer 17/18 Her følger et udpluk af de interne og eksterne arrangementer, FBJ har afholdt og deltaget i løbet af det sidste år. Hvis noget af dette virker interessant, så hold jer endelig opdateret på vores facebookside: ”Foreningen for Borgerlige Jurister”. Her vil der altid være mulighed for at følge med i kommende arrangementer, og der vil selvfølgelig også være vejledning om, hvordan man tilmelder sig til disse.

Introarrangement – 9/2017 Eksternt arrangement

Virksomhedsbesøg – 10/2017 Eksternt arrangement

Årsfest – 12/2017 Internt arrangement

Københavntur – 3/2018 Eksternt arrangement

Tour de Gang – 4/2018 Internt (alle foreninger)

Karatetræning – 4/2018 Internt arrangement

/Borgerlige Jurister |

@BorgerligeJurister | www.BorgerligeJurister.dk |FBJ@BorgerligeJurister.dk

Velkommen!

Der skal på vegne af hele AJ lyde et varmt velkommen til alle de nye studerende, vi håber, at I vil nyde jeres tid på AU. Vi håber også, at de ældre studerende er kommet godt i gang med det nye semester. Velkommen tilbage til jer.

Hvem er Alternative jurister

Alternative Jurister er en af de tre studenterpolitiske foreninger på Jura. Vi har ved vores plads i studienævnet, indflydelse på blandt andet pensum og studieordningen på Jura. Vi er alternative i den forstand, at vi ikke har nogen bestyrelse. Det vil altså sige, at dem der gerne vil bestemme noget i AJ også får lov til dette. Vores forening består af 34 aktive medlemmer, der alle bidrager til et godt socialt og fagligt miljø i foreningen. Vi holder møde en gang om ugen i løbet af semestret, her er alle velkomne til at kigge forbi.

Arrangementer i efteråret 4/9 - Introarrangement

introarrangement er for såvel nye som gamle studerende, der kunne tænke sig at høre mere om Alternative jurister. De forgår ovenpå samfundsfagligt kantine fra kl. 10 -11.30.

24/9 – Spilleaften

Vi serverer øl, pizza og god stemning til de der kunne tænke sig, at komme og udfordre os i hvilket som helst brætspil.

1/10 – Bagedyst (kun for foreninger)

Den jurisdiske bagedyst er et tilbagevendende fænomen, hvor hver foreningen vælger et tema og laver et kagebord derefter. En række kompetente dommere står igen i år for at finde vinderen af bagedysten.

8/10 - Klagernes bord

Er der noget du er træt af på studiet? AJ forsøger altid at imødekomme de studerendes behov. Så kom forbi for at skrive en klage og tage et stykke kage!

8/11 – Bezzerwizzerturnering 8/

Den berømte og berygtede turnering, hvor juras skarpeste hjerner på paratviden kåres. Præmierne er endnu større, tilmeldingen er endnu mere gratis og drikkevarerne er endnu koldere. Tilmeldingsoplysninger vil følge af begivenheden.

dahllaw.dk

Kender du DAHL Advokatfirma? Faglighed er vores fundament, personlighed gør forskellen og tilgængelighed er en del af vores DNA. I DAHL udvikler vi løbende vores dygtige medarbejdere, så vi kan levere specialiseret rådgivning til erhvervslivet. Vil du vide mere om, hvordan det er at være en del af et travlt advokatfirma i vækst? Følg os på LinkedIn og Facebook.

Paragraf 2018-2019.indd 2

30-08-2018 15:19:46

Moalem Weitemeyer Bendtsen Advokatpartnerselskab

Når praktisk anvendelse møder juridisk forfængelighed mwblaw.dk facebook.com/MoalemWeitemeyerBendtsen

PRÆCEDENS ER NOGET, MAN SKABER Vi arbejder ikke bare for at skabe præcedens i juridisk forstand; vi udfordrer også måden, en traditionel advokatvirksomhed drives på. For eksempel med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Det kræver nemlig en dynamisk virksomhed at rådgive andre om at agere i en moderne virkelighed. Og ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

horten.dk/karriere

vinsmagning den 4. oktober

FACEBOOK.COM/ELSAAARHUS WWW.ELSA-AARHUS.DK SECGEN.AARHUS@ELSA.DK.ORG

kl. 19.00

Efteråret i FC Jura Efter en lang sommerferie, er det nu atter tid til, at FC Juras herre- og damehold snører støvlerne og samles på Møllevangen til sæsonens træningspas og kampe. For herrernes vedkommende, har førsteholdet stillet endnu en sæson i serie 3 i udsigt, efter at de sikrede sig en flot andenplads i forårssæsonens pulje. For så vidt angår andetholdet, var de kun få millimeter fra at forblive i serie 4, men desværre var det ikke muligt at hive de fornødne point hjem i sæsonens sidste kampe, og efteråret kommer således til at foregå i serie 5. Herrernes 7-mandshold har til gengæld klaret sig fremragende, og fortsætter derfor efterårssæsonen, hvor de slap, til trods for en stor variation og udskiftning blandt spillerne. For dameholdets vedkommende, har 11-mandsholdet endelig fundet tilbage i serie 1 efter en sej forårssæson med en velfortjent førsteplads i bagagen. Foråret blev desværre også den sæson, hvor Janus Duus-Larsen har valgt at takke af efter hele 6 sæsoner som damernes trofaste træner. Det er heldigvis med stor glæde, at vi i stedet kan annoncere, at vores egen herrespiller, Esben Obel, overtager trænerposten pr. kommende efterårssæson. Esben er 25 år, går på 3. semester og har gjort det til sin mission, at dameholdet bliver i serie 1, hvor de hører hjemme. For så vidt angår såvel herreholdene som dameholdet, bliver efteråret en sæson med stor udskiftning af de faste spillere, da mange af disse dimitterede i sommer. Sammenfattende, står FC Jura derfor over for en spændende sæson med stor forandring, og vi i bestyrelsen glæder os til at se, hvilke nye kræfter der kommer i spil i den nære fremtid. Velkommen til de nye September er en betydningsfuld måned. Godt nok falder bladene af træerne og dagene bliver kortere, men for FC Jura betyder det, at der kommer nye spillere til klubben. Som den eneste sportslige forening på fakultetet, er FC Jura en enestående mulighed for at skabe nye bekendtskaber på tværs af årgangene og samtidig få motion og luft til hjernen i en ellers læsetung hverdag. Alle på studiet er velkomne uanset køn, årgang og fodboldmæssig kunnen – så find dine fodboldstøvler frem, smut forbi til en træning og se om vores forening vækker interesse! Arrangementer i efteråret Den 27. og 29. august blev der, som traditionen forskriver, afholdt en opstartstræning, hvor hele 80 nye spillere prøvede kræfter med om klubben var noget for dem. Den 4. september bliver tillige en stor dag for FC Jura, da den halvårlige generalforsamling bliver afholdt. Her vil 8 ud af 10 bestyrelsesmedlemmer træde ud og et nyt fundament for klubbens virke blive valgt ind. Den 10. september er det igen tid til at samles. Her vil den hyggelige og uformelle opstartsturnering stå på programmet, hvor damer og herrer bliver inddelt i hold på tværs af alder, køn, årgang og niveau. Sidste år deltog godt 100 fodboldglade jurastuderende, og vi håber på at se endnu flere i år. Arrangementet afsluttes med grill, øl og Faxe-kondi. Du kan stadig nå at deltage – find vores begivenhed på Facebook og ”deltag”. Den 28. september er for dem, der slet ikke få nok af FC Jura; denne dag afholdes klubbens legendariske opstartsfest. Drengene afholder traditionen tro en FIFA-turnering, som er berygtet og berømt for ikke at gå stille for sig! Dette, alt imens dameholdet samles til en omgang mad, sjove lege og festivitas. Aftenen begynder først rigtigt, når alle de nye damer har lært at synge dameholdets slagsang Veninder, hvorefter damer og herrer mødes i byen til et brag af en fest i Aarhus’ natteliv. Kontakt Herrerne: Kristoffer Mackenhauer, tlf.: 28 73 66 73 Damerne: Sofie Porse, tlf.: 41 18 13 83 E-mail: fcjura@hotmail.com

Paragraf fra gemmerne - septemer 2008

KLUMME

Skud ud til rusugen Tanker før: ”Kan jeg undervise med tømmermænd og søvnunderskud?” Det her bliver nice… Tror vi… Håber vi. Inden rusugen som debuttutorer var der mange ting, vi overvejede. Især gik vores overvejelser på, hvad vi gerne vil give videre. Vi overvejede, hvordan vi bedst fik viderebragt, hvad en god noteteknik er, hvordan man får gode venner og hvordan man generelt overlever på studiet, når det hele bliver for overvældende. Overvejelserne gik også på, hvorvidt de kan tage vores råd til sig, når vi selv er yngre end en god del af dem. Men hvad med de mere relevante ting i forhold til at håndtere russerne? Hvad nu hvis vi går kold-før-tolv? Kan vi komme op om morgenen med både søvnunderskud, tømmermænd og en samvittighed der måske er lidt kritisk?

Tanker imens: ”Ser jeg fed ud i den her BH?” Det her er nice… Er det ikke? Det tror vi. Russerne virker glade – en anelse trætte – men glade. TutorMikkel har heldigvis ikke skræmt dem væk endnu med sit ”Kammeradvokaten, instruktor, fitness, klog, dame OG venner”-vrøvl, der giver et urealistisk billede af standarderne på studiet. Selvom rusugen selvfølgelig bestræber sig på, at vi skal give et godt indblik i livet som jurastuderende, så er det langt vigtigste at formidle videre, at holdet skal hjælpe hinanden igennem studiet, og fortsætte med at holde sammen som de gør i diverse kampråb og druklege – og vigtigere endnu: holde sammen, når der ikke længere er alkohol involveret.

Selvom vi glædede os til at møde

En ting, der virkelig chokerede os som tutorer, var, hvor sindssygt meget russerne kan drikke. Her vil vi lige benytte muligheden for at give et skud ud til Mads B fra hold 11, der tog en for holdet og lavede booze-run alle tre dage (til jer, der ikke ved, hvem det er: Det

russerne, så glædede vi os nu endnu mere til at synge med på tutorernes bord ved JUS-revyen. Det har vi ventet på, siden vi selv var russere.

var ham, der drak halvanden liter øl på fem minutter, og endda drak hurtigere end en tidligere JUS-formand nemlig TutorMads).

Den største frygt lå dog ikke i tømmermændene, men egentlig nærmere om Lars kunne holde sig ædru nok til at fungere #SkudUdTilTutorLars.

Tanker efter: ”Vi er friske på at gøre det igen” Det var nice. Det var faktisk virkelig nice. Vi sidder tilbage med en vemodig følelse og spørger os selv, hvorfor varede rusugen ikke 4 dage? Eller 5? Vores triste følelse over at rusugen er slut, blev yderligere forstærket af at TutorDittes Kæreste havde gemt hendes chips, og TutorKirstens tømmermænd ramte hende hårdt, imens hun var på arbejde fredag #vilukkedekuhstall. Den tanke, der skræmte os mest, var dog ”begynder undervisningen virkelig igen på mandag?”, og om vi nogensinde vil blive friske nok til at håndtere et helt semester. Vores humør bliver holdt højt af, at jobbet som tutorer langt fra er slut. Efter rusugen følger heldigvis semesterstartsfesten, hyttetur, RUS-crawl og Monte Carlo. Hvis du har rusuge-blues lige som os, så lyt til disse sange: High School Musical Andi M Remix, Drik Øl med Asbjørn Bøggild og Frisk Pige med Mixthias.

En anden ting, der undrer os som tutorer, er, hvor blodtørstige russerne er efter at rive vores poloer i stykker. Slap nu af. De er allerede revet i stykker – vi vil gerne have en antydning af tøj på, når aftenen er slut (for resten husk lige at vi ikke får sponsoreret undertøj, så hold nallerne fra at rive BH’erne i stykker).

650

Kirsten Glent Abildgaard

Ditte Dencker

Er du en teamplayer?

Så er du måske vores nye fuldmægtig Hos Kammeradvokaten oplever vi, at flere og flere af vores opgaver har karakter af store projekter med mange involverede jurister på tværs af huset. Samarbejdsevner og vilje til videndeling er derfor egenskaber, vi vægter meget højt. Vi er specialister i Danmark, men vi er også et firma i rivende udvikling, hvor nye forretningsområder udforskes, og hvor vores sager i stadig stigende grad har et internationalt perspektiv. Vores ydelser ligger desuden ofte i krydsfeltet mellem juridiske og forretningsmæssige forhold, og du vil tidligt i din karriere se, hvordan vi leverer værdiskabende rådgivning og løsninger til vores kunder.

Vi er på udkig efter nye fuldmægtige, der både tør skille sig ud og indgå i en stærk og social kultur på en uformel arbejdsplads, hvor faglighed, forretningsfokus og innovation er i højsædet. Hos os får du spændende sager og stort ansvar fra dag ét. Vi tilbyder en af landets bedste uddannelser med et karriereakademi, der giver rig mulighed for kompetenceudvikling og talrige karriereveje. Er du blevet nysgerrig på at arbejde hos os, så læs mere på www.kammeradvokaten.dk/karriere.

Skræddersyet faglighed er noget, vi udvikler. Sammen.

Gorrissen Federspiel er ét af de foretrukne danske advokatﬁrmaer for landets største talenter. Det er vi glade for – men det forpligter også. Jo bedre rådgivning vi leverer, desto større værdi skaber vi for vores klienter. Kvalitet har altid været kendetegnende for os, og for at holde det høje niveau prioriterer vi uddannelse højt. Vores studerende, fuldmægtige og

advokater har en ambition om at udvikle sig fagligt og personligt. Vi ser det derfor som en kerneopgave at understøtte medarbejdernes talent og udvikling. Vi tror ikke på ”one size ﬁts all”-løsninger, men på individuelt tilpassede udviklings- og karriereforløb. Vi kalder det skræddersyet faglighed.