Paragraf marts 2025

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

55. årgang · Marts · 2025

Fokus Studiejobbet

Side 16 Paragraf Tester: Fastelavnsboller Side 28 Debatindlæg: Føler du stress? Så overvej at opsige din stud.jur.-stilling Side 36 Opgrader dit CV

Mere ansvar.

Tidligere.

Verden ligger åben for dig hos The only global law firm in Denmark

Leder

LEDER

Så skete det! Nu har vi fået en ny chefredaktør i Paragraf. Evalotte tager over, og det kommer til at blive så godt for Paragraf! Det betyder samtidig, at dette bliver min sidste leder. Paragraf står på et stærkt fundament. De skribenter vi i forvejen har, bliver hængende, og dem skylder jeg en stor tak. Uden dem var der ikke noget blad. Men husk også, at I alle sammen er velkomne til at skrive ind, hvis I har noget på hjerte. Vi tager imod alle bidrag.

Mens jeg har været chefredaktør, er det gået op for mig, hvor mange der faktisk får noget ud af Paragraf. Det er jo mere end et studieblad. Artiklerne bliver læst i højere grad, end vi i Paragraf lader os selv håbe på. Og jeg håber, at det der bliver skrevet, er noget I kan tage med jer.

Indrømmet, det er ikke den dybeste journalistik. Men det kan det være.

Hvorfor skal vi nøjes? Vi er trods alt eliten. Vi kan alt som jurister. Juraen er et håndværk, man kan bedrive hvad som helst med. Hvad er livet? Pust i sivet.

Har du lyst til at få magt og indflydelse?

Bliv politiker. Som man kunne læse i interviewet med Karsten Lauritzen, får man ikke et bedre fundament for at skabe indflydelse på samfundet. Vil du have indflydelse på fællesskab, så lærer du også, hvordan man indgår aftaler og løser konflikter. Kan man blive en konfliktløser, så får man både venner og netværk.

Har du lyst til at tjene penge og skabe værdi? Bliv advokat. Du kommer ikke til at finde en mere værdifuld form for rådgivning for klienter. Læs bare vores interview med Steen Kirk Larsen. Af ham lærer man, hvordan man bruger juraen som en værktøjskasse og at finde muligheder med blot en smule snilde.

Man finder ikke et mere optimalt redskab end juraen.

Har du lyst til at fortælle historier og undervise andre? Bliv journalist eller forsker! Læs fx vores interviews med Ditlev Tamm eller Trine Marie Ilsøe. Brug din uddannelse til noget helt andet. Det er ikke for sjov, at man kalder medierne for den fjerde statsmagt. Journalister er de vigtigste meningsdannere (og det er

derfor man bare skal vælge en avis, der flugter med ens egen politiske holdning – der findes slet ikke noget, der hedder objektiv journalistik). Find et problem eller område og skriv om det! Sådan ændrer man verden. Fortælleglæde er en af de bedste evner, og den kan trænes og bruges i andre sammenhænge.

Det handler ikke kun om paragraffer og regler det hele. Hver dom, hvert juridisk problem og hver kontrakt rummer en fortælling om mennesker og konflikter. Gennem jura kan man formidle komplekse dilemmaer på en måde, der skaber forståelse for verden.

Det juridiske sprog er tørt, men bag det gemmer sig drama, etik og skæbner, som kan bruges til at forstå verden.

Der er så mange historier at fortælle.

Det skal Paragraf bidrage til.

Vi er eliten og det skal vi holde fast i.

Særligt inden for de gule mure. Der er så mange idioter uden for universitetet, og det er idioterne der bestemmer, for dem er der flest af.

Markus Lomholt - Chefredaktør

Find nyeste og tidligere udgivelser, jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden.

Eller find os på paragraf.dk

3

Vidste du, at Accura:

- de sidste tre år har været Danmarks førende transaktionshus med mere end 385 transaktioner?

- har 100 studenter og 80 fuldmægtige?

- har en mentorordning for studerende på 2. eller 3. år?

- har en globalt førende afdelinginden for Renewable Energy med internationale kontorer og et skræddersyet studenterprogram?

Følg os på Instagram ... og læs mere om vores stillingsopslag, arrangementer, konkurrencer og meget mere.

4

Indhold Side 6 Fokus: Studiejobs Side 10 Guide: Hvad vil advokatfirmaerne have?

Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Markus Lomholt, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Celeste Sophie Christensen, sekretær Olivia Dannesboe, kasserer Sara Rye Petersen, webmaster Nicole Patell, PR-ansvarlig Ajla Cepic Anna Pia Christiansen Emilie Sloth Høg Emma Tinggaard Evalotte Schultz Pedersen Jenny Andersen Julie Hoe Kristensen Laura Verbovci Lærke Amalie Mosegaard Maria Bjerrum Larsen Marie Hejndorf Mille Friis Knudsen Nanna Levring Nørgaard Nicoline-Emilie Frandsen Sara Busch Sara Hjort Heinsen Sophie Qvist Krüger

16

Side 14 Brevkassen Side 15 Fra Gemmerne: Frivilligt arbejde Side 16 Paragraf Tester: Fastelavnsboller

28

Side 24 Fra Gemmerne: Studiejob Side 26 Fra Gemmerne: Hvad har Aarhus at byde på?

Side 28 Debatindlæg: Føler du stress? Så overvej at opsige din stud.jur.-stilling Side 30 Horoskoper Side 34 Den Højeste Ret: Pulled chicken

34

Side 36 Opgrader CV Side 38 Livet på den anden side af de gule mure

38

Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)

Annonce: Markus Lomholt Oplag: 100 eksemplarer Tryk: Johnsen Print & Digital Media, www.johnsen.dk

Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Markus Lomholt er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

5

Stud.jur i Anklagemyndigheden Er du nysgerrig på strafferetsplejen, og vil du gerne have et job, hvor du får en unik mulighed for hands-on erfaring med de processer, der ligger bag behandlingen af straffesager i Danmark? I så fald skal du læse videre i denne artikel.

Hvad er Anklagemyndigheden?

Anklagemyndigheden har ansvaret for at føre straffesager mod personer, der mistænkes for kriminalitet, og spiller derfor en afgørende rolle i det danske retssystem. Myndigheden sikrer en retfærdig proces, iværksætter og fører sager, samt repræsenterer samfundets interesser i straffesager.

Arbejdet indebærer blandt andet udarbejdelse af anklageskrifter, påstandsdokumenter, hvor domssøgning er en vigtig del, samt bevisvurdering og slutterskrivelser. Alt i alt får man en praktisk og lærerig rolle, hvor man både får indblik i og erfaring med mange forskellige aspekter af straffesagsbehandlingen.

Hvilke arbejdsopgaver?

Som juridisk studentermedhjælper i Anklagemyndigheden får du mulighed for at være en aktiv del af arbejdet i en af landets politikredse eller ved Statsadvokaten.

Statsadvokaten Statsadvokaten har kontor i Viborg og København. Som studerende ved Statsadvokaten i Viborg har man én fast hjemmearbejdsdag om ugen og mulighed for samkørsel til og fra arbejde med andre studerende fra Aarhus eller Aalborg.

Anklagemyndigheden Hvad er straffen for at importere 13 halsknive fra Japan til Danmark? Har den tiltalte kørt så grelt, at der bør nedlægges påstand om ubetinget frakendelse af kørekortet? Kan det bevises, at den sigtede har begået hærværk ved at skære en kommunal hæk ned for at få bedre havudsigt fra sit sommerhus, eller bør sagen opgives på grund af manglende beviser? Dette er blot få af de mulige – og til tider mærkværdige – juridiske problemstillinger, som man kan møde som stud.jur. hos Anklagemyndigheden.

Arbejdsopgaverne er varierende og udfordrende, og indebærer sagsbehandling af et bredt spektrum sager. Man vil typisk blive tilknyttet et specifikt fagområde - f.eks. økonomisk kriminalitet, færdselsforseelser, erstatningssager, tilhold, narkotika m.m. - hvor man får muligheden for at dygtiggøre sig inden for området.

Statsadvokaten fører tilsyn med anklagemyndigheden i politikredsene og fungerer i flere tilfælde som anden instans i forhold til de afgørelser, der træffes i politikredsene.

bagatelgrænsen i straffelovens § 244, eller om betingelserne for bedrageri eller andre strafbare forhold er opfyldt.

Derudover behandler de studerende klager over politiets dispositioner som anden instans. Dette indebærer at vurdere, om betingelserne for indgreb som ransagning og anholdelse er overholdt. En anden opgave kan være at tage stilling til, om personer, der har været varetægtsfængslet, er berettiget til erstatning, og meget mere.

For studerende med en drøm om at blive anklager er stillingen en oplagt mulighed for at få praktisk erfaring. Man får indsigt i anklagemyndighedens arbejde, deltager i forberedelsen af ankesager til landsretten, foretager bevisvurderinger og bidrager til sagsbehandlingen for anklagemyndigheden.

Når en politikreds træffer afgørelse om at indstille efterforskningen eller opgive påtale i en sag – f.eks. en voldssag – har den forurettede, dennes advokat eller en anden klageberettiget mulighed for at påklage afgørelsen. Som studerende ved Statsadvokaten er en af opgaverne at gennemgå sagens beviser, herunder videoafhøringer og andre tekniske beviser, vurdere klagen og træffe en ny afgørelse. Dette kan føre til, at sagen genoptages, og der rejses tiltale i stedet for at sagen bliver lukket.

De studerende ved Statsadvokaten foretager mange juridiske vurderinger – f.eks. om en voldssag falder under

Ajla Cepic & Sara Busch

6

En stud.jur.'s hverdag i strafferetten (fra forsvarssiden) Da jeg begyndte på første semester af kandidaten, fik jeg job som stud.jur. hos Hougaard Advokatfirma. Jeg havde egentlig ikke regnet med at skulle arbejde med strafferet, men det var en mulighed, der dukkede op, og jeg tænkte, at det kunne være en fed mulighed for at udforske faget. Nu, halvandet år senere, kan jeg sige, at det bestemt har været en lærerig og spændende oplevelse.

Hougaard Advokatfirma er en lille enkeltmandspraksis, og det betyder, at vi som studerende får lov til at være med i mange dele af sagerne.

Min arbejdsdag kan bestå af alt fra

at forberede hovedforhandlinger og skrive processkrifter til at have kontakt med klienter, anklagemyndigheden og retten. Det er en ret alsidig hverdag, hvor man aldrig helt ved, hvad dagen bringer – måske en hastesag, måske en spændende juridisk problemstilling, måske en længere samtale med en klient.

Selvom vi kun er én advokat og tre stud.jur i firmaet, sidder vi i et kontorfællesskab med fire andre forsvarsadvokater. Det giver et godt fagligt miljø, hvor der altid er nogen at sparre med eller få en hurtig vurdering fra. Det har også givet

mig et godt indblik i, hvor forskelligt forsvarsadvokater kan gribe deres arbejde an.

Strafferetten er ikke nødvendigvis den vej, jeg vil gå efter studiet, men det har været spændende at prøve kræfter med den i praksis. Det er en arbejdsform, hvor man ofte står over for mennesker i meget sårbare situationer, og hvor det juridiske håndværk virkelig kommer i spil. Og uanset hvor jeg ender senere, er det erfaringer, jeg tager med mig videre.

Sara Hjort Heinsen

7

Studiementor hos Rådgivnings- og Støttecentret på AU Som studiementor hos Rådgivningsog støttecentret på Aarhus Universitet indgår man i et studiestøtteforløb med en studerende, som har fået tilkendt støtte på baggrund af en funktionsnedsættelse.

Jobbets primære opgave er at hjælpe den studerende med de individuelle udfordringer, som de møder i den daglige gang på universitetet og på den måde hjælpe den studerende med at navigere i studielivets mange facetter.

Et mentorforløb kan se ud på mange måder og det er helt op til mentor og mentee, hvordan forløbet skal struktureres og hvad tiden skal bruges på. Der er afsat 20 timer til samarbejdet hvert semester, og forløbet kan enten løbe over et enkelt semester eller fortsætte over flere semestre. Hvordan timerne skal fordeles, er også helt op til mentor og mentee. Man kan for eksempel vælge at afholde et fast ugentligt møde, samle alle timerne

8

sammen i eksamensperioden eller man kan mødes sporadisk ved behov. Det er helt op til jer. Som studiementor kan man også have forløb med flere end en studerende, hvis man har lyst, og der er behov for det.

Hvilke opgaver studiestøtteforløbet centrerer sig omkring, er ligeledes helt op til den studerende. Et forløb kan for eksempel handle om faglig sparring, hjælp til at strukturere sin tid, opgaveskrivning eller hvordan man går til eksamen. Det kan også være, at den studerende ikke har brug for faglig hjælp, men at man i stedet er en hjælpende hånd i andre aspekter af studielivet. Måske bare et lyttende øre eller en rolig stemme, som kan hjælpe med at håndtere usikkerhed.

En studiementor kan hjælpe på mange forskellige områder, men en fordel er, at man som studiementor selv er

studerende. Man har derfor typisk selv gennemført de samme kurser, som den studerende er i gang med og har derfor gode forudsætninger for at give råd og tips. Derudover er man typisk selv en del af samme studiemiljø, da man går på samme studie, og kan også i den afdeling hjælpe den studerende på vej. Man har været til de samme eksamener og kan hjælpe med tips til forberedelsen og dele ud af sine egne erfaringer fra netop den eksamensform.

Som studiementor har man mulighed for at gøre en forskel for en studerende, der oplever ekstra udfordringer på studiet. Man får mulighed for aktivt at bidrage til en medstuderendes trivsel samtidig med, at man selv udvikler sine kompetencer indenfor eksempelvis at kommunikere, lytte og vejlede.

Marie Hejndorf

Studiejob Jeg startede som stud.jur hos Advokaterne Sankt Knuds Torv samtidig med, at jeg startede på 2. semester. Jeg har nu arbejdet ved kontoret i et år.

Som stud.jur. sidder jeg med forskellige opgaver inden for familie- og arveret.

Jeg hjælper med at udfærdige testamenter, ægtepagter, general- og fremtidsfuldmagter, gældsbreve og andre juridiske dokumenter.

Udover dette, har vi, som studerende, også direkte kontakt med klienter. Vi sidder som juridiske sekretærer og rådgiver klienterne om arveloven og hvilken løsning, der passer bedst til dem i forhold til, hvad der skal stå i deres testamente, ægtepagt eller fremtidsfuldmagt.

Vi forklarer også det juridiske indhold i de dokumenter, de har fået tilsendt fra os, og besvarer de andre spørgsmål, de har, som er vidtrækkende. Min første telefonvagt var lidt nervepirrende, da det var første gang, jeg skulle stå til ansvar for min juridiske viden overfor klienter.

Men det er fedt, da man kan mere, end man tror, man kan.

stud.jur. sammen.

Derudover er der interne frokostkonkurrencer og andre konkurrencer i forbindelse med at oprette sager, hvor man kan være heldig og få frokost på firmaets regning.

Vi samarbejder direkte med advokaterne og gennemgår ofte dokumenterne sammen med dem, hvilket også gør, at man lærer en del. Det har gjort mig mere sikker i mit arbejde og styrket min juridiske forståelse markant. Så det ser ikke bare godt ud på CV’et – det er også lærerigt.

man tror. Erfaringen man får med fra et stud.jur.-job er uvurderlig.

Hvis ikke man er struktureret i sin hverdag, kan det være udfordrende at balancere studiejob ved siden af læsningen, men min arbejdsplads er meget fleksibel, og der er en prioritering af, at studiet kommer i første række. Jeg har lært at planlægge min tid bedre og prioritere mine opgaver, hvilket også er en værdifuld kompetence at tage med videre – det hele kommer hen ad vejen.

Min drøm er at blive advokat, og derfor er det en god mulighed for relevant erfaring at arbejde i et advokatfirma for mig.

Jeg kan kun anbefale andre at søge studiejob så tidligt som muligt, da de fleste alligevel har arbejde ved siden af studiet. Det handler især om at holde øje og slå til, når muligheden byder sig. Der er i hvert fald flere firmaer, der søger studerende fra allerede 2. semester, end

Vi er en del fra min årgang (4. semester), hvilket er positivt, da man får en del sparring. Der er dog studerende fra alle årgange, og vi deler også noter på tværs af årgangene, hvilket blot er endnu en fordel.

Det er fedt at få lov til at prøve kræfter med juraen i praksis. Jeg var glad for familie- og arveret på 1. semester, og det var derfor også fedt at se, hvordan juraen, vi lærte til forelæsninger og gennem lærebøgerne, var direkte anvendelig i praksis.

Der er et godt socialt miljø på min arbejdsplads, hvilket styrkes af, at der afholdes fredagsbarer, forfester og andre sociale arrangementer, hvilket ryster alle

Celeste Christensen

9

Jobmesse 2025 Guide: Hvad vil advokatfirmaerne have?

Så starter et nyt semester, og det betyder også højdepunktet på året; årets juridiske jobmesse. 25 virksomheder, stod klar med deres tid, merchandise, og gode samtaler.

Virksomhedernes arbejdsområder spænder bredt, idet der både er styrelser, advokatfirmaer - store som små, fagforeninger og revisionsselskaber repræsenteret ved messen. Paragraf har selvfølgelig været ude, og stillet alle de vigtige spørgsmål til virksomhederne. Hvad er det, de vil have? Hvordan skal CV’et og jobansøgningen tilrettelægges? Hvad lægger de vægt på? Og sidst men ikke mindst, har vi givet vores vurdering af messens fedeste merch!

Ansøgningen, der skaffer dig drømmejobbet Først og fremmest er et godt råd fra flere af standene på messen, at hvis du allerede nu sidder klar med et CV, så smid det ind på www.advojob.dk! Her samles nemlig jobannoncer fra både

karakteren”. Med dette bemærkes, at de ikke kræver, at man vedhæfter det, men man må selvfølgelig gerne.

store og små virksomheder, med alt fra stud.jur.-stillinger til partnerstillinger.

Og så er det gratis, så hvad venter du på?

Det lyder også på flere af virksomhederne fra dette års jobmesse, at selvom faglig dygtighed er en vigtig faktor, er det oftest andre værdier og kompetencer, som fanger virksomhederne, når de udvælger kandidater til deres stud. jur. stillinger. Derfor italesætter samtlige af de HR-ansvarlige, vi har snakket med, vigtigheden i en god ansøgning.

Flere af advokatkontorerne understreger, at det er vigtigt at huske, at det er en helhedsbetragtning. Man kan ikke sige, hvor meget vægt man tillægger henholdsvist karakterer, erhvervserfaring osv., men man ser på det hele billede af personen. Det første og måske vigtige råd til en god ansøgning er dermed, at sørge for at tegne et billede af hvem du er som person. Hvad bruger du din tid på, hvad er dine mål, hvorfor vil du passe ind i virksomheden? Fortæl

“Det er vigtigt at orientere sig på vores hjemmeside og sætte sig ind i, hvad vi

10

som virksomhed lægger vægt på. Vores værdier betyder f.eks. meget for den måde vi arbejde og omgås hinanden på”. [...] Det er også vigtigt, at man har gjort sig overvejelser omkring, hvordan man kan bidrage til virksomheden. “ - Rikke Vinther Guss, senior HRkonsulent hos Gorrissen Federspiel.

Karakterer og erhvervserfaring Mange af virksomhederne beretter om en større vægt på menneskelige værdier.

Frem for hvilke karakterer du har på karakterarket, er det dine værdier som menneske, der vægtes højest. Men det vil være utopi, hvis ikke man tror karakterer vil have indflydelse på dine chancer, i hvert fald hvis du vil ind ved de store kontorer. Men det er faktisk ikke alle virksomheder, der kræver at du vedhæfter dit karakterbevis! Vi snakker med Simone Brask fra Advokatfirmaet Strauss og Garlik, der beretter at “vi ønsker ikke at få sendt karakterbladet, idet vi ikke lægger afgørende vægt på

dem hvem du er!

Ifølge Rikke Vinther Guss, senior HRkonsulent hos Gorrissen Federspiel, er det vigtigt at fremhæve dine personlige egenskaber i en ansøgning. Det er ikke nok at skrive, at du er initiativrig – forklar konkret, hvordan det kommer til udtryk og giv eksempler på, hvornår du har vist initiativ.

Derudover råder hun en til at målrette sit CV, så det står klart for virksomheden, at det ikke blot er et generisk cv, men at man faktisk har gjort sig nogle overvejelser omkring, hvordan ens erfaring kan bruges i den stilling, man søger. Det er også en god idé at sørge for, at ansøgning og cv har samme visuelle udtryk, så det ser mere professionelt ud.

Det er også vigtigt at engagere sig i aktiviteter uden for studiet, f.eks. frivilligt arbejde, da det viser, at man kan prioritere og have flere bolde i luften ad gangen. Rikke Vinther Guss nævner også, at man gerne må dele sine fremtidsdrømme og vise, hvordan jobbet passer ind i ens langsigtede plan.

Studierelevant arbejde er et stort plus, men også andre beskæftigelser

Nicoline Frandsen

tæller positivt. Frivilligt arbejde uden studierelevans tillægges også meget værdi, og mange virksomheder udtaler, at det tæller positivt på et CV. Mange af disse råd er gennemgående ved flere af standene på jobmessen. Derfor må rådene siges at være generelle råd, du kan gøre brug af uanset hvor du søger studiejob.

Generelt skal det dog nævnes, at en jobansøgning kun får dig til en samtale, og at det er til samtalen, du skal skinne igennem fagligt såvel som personligt.

Jobmuligheder Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er mange andre muligheder for at få et studierelevant arbejde, end ved et advokatkontor. Alt fra styrelser, til domstolene, til fagforeninger, til konsulentvirksomheder søger efter dygtige jurastuderende, til at hjælpe dem med de juridiske problemstillinger.

Vi snakker med f.eks. styrelsen for patientsikkerhed, som tilbyder studiejobs i Kolding, KBH og Randers. Her får man mulighed for at beskæftige sig med forvaltningsretten i praksis, og få et unikt indblik i, hvordan en styrelse arbejder.

De typiske arbejdsopgaver er kontakt med borgere eller andre styrelser, finde materiale frem til aktindsigt, herunder anonymisering af fortrolige oplysninger, og meget mere! Vi snakker med Danmarks domstole, der beretter om et arbejde, der skiller sig væsentligt ud fra mange andre, fordi man arbejder ud fra hvad det rigtige er i forhold til jura, man arbejder ikke fra én vinkel, eller for en klient.

Til jobmessen var det tydeligt, at interessen gik begge veje – ikke kun fra de studerende, men også fra virksomhederne, der aktivt søgte juridiske talenter. Den gode stemning vidnede om, hvor eftertragtede jurastuderende fra AU er, og virksomhedernes engagement afspejlede sig ikke mindst i det meget kreative merchandise.

Derfor kommer paragraf også lige afslutningsvist, med en lille rating af “top tre bedste merch” på jobmessen 2025.

Der har været hård konkurrence blandt virksomhederne i år, hvor de alle imponerede med kreativt og anderledes merch. Vi har udvalgt vores top tre baseret på tre kriterier: kreativitet – er det noget nyt og unikt? Brugbarhed – hvor anvendeligt er det for studerende?

Og endelig udførelse – hvor godt er det gennemført?

3. Plads - Advokatfirmaet Strauss og Garlik Tredjepladsen går til advokatfirmaet Strauss og Garlik. De stillede op med en super fed og fyldt goodiebag i et lækkert net. Nettet var fyldt med gode sager, som en studerende helt sikkert kan få brug for. I nettet fandt man blandt andet en fed termokop, overstregningstusser og ikke mindst et førstehjælpssæt, som helt sikkert skal pakkes til dette års kapsejlads!.

Top tre merch fra Jobmessen 2025: 1. plads – Holst, Advokater Holst løber med førstepladsen for deres nytænkende og praktiske bidrag: en professionel fotograf, der tog CVportrætter for de studerende. Deres kreative tilgang skiller sig ud, da et professionelt billede kan være afgørende i en jobansøgning og foretrækkes af mange virksomheder frem for et beskåret billede fra en fest. Fotografen havde endda sit eget mini-fotostudie med, hvilket understregede, hvor gennemført og ikke mindst gennemtænkt initiativet var.

Kreativitet: 5 stjerner Brugbarhed: 4 stjerner Gennemførsel: 5 stjerner 2. plads - Bruun og Hjejle Andenpladsen går til Bruun og Hjejle I år stillede Bruun og Hjejle op med et Rains computer sleeve og tilhørende net.

De fleste studerende kan altid bruge lidt ekstra beskyttelse til deres computer, og derfor er det super fedt og brugbart merch, at stille op med. Derudover er det i super god kvalitet, og er derfor virkelig gennemført.

Kreativitet: 3 stjerner Brugbarhed: 5 stjerner Gennemførsel: 4 stjerner

11

Kom forbi MJ’s ugemøder. De afholdes: Onsdage i lige uger fra kl. 14.30-15.30 Mandage i ulige uger fra kl. 14.30-15.30 Vi glæder os til at se dig!

13

Brevkassen

Kære brevkasse Jeg skriver til jer med håb om, at I vil hjælpe med mine frustrationer…

Jeg går på 5. semester og mange af mine studiekammerater har fået studiejobs. Når jeg er til holdundervisning, hører jeg pludselig, at der er nogle, der ønsker én tillykke med arbejdet. Når jeg er til forelæsning, kan jeg høre og se, at man sidder meget tæt på én, der fortæller om sit arbejde som studentermedhjælper. Jeg er glad på deres vegne, men jeg er bare blevet træt af studiejobsnakken.

Jeg føler, at alle snakker om, at det er godt med et studiejob på jurastudiet i forbindelse med ens fremtid på arbejdsmarkedet. Jeg er derfor lidt presset, fordi jeg ikke har et studiejob. Der er bare så meget læsning, og derfor har jeg ikke tid til et studiejob på 15 timer om ugen, men hvis det er så nødvendigt, bør jeg nok søge. Hvad er jeres mening omkring studiejob? Synes I, at jeg skal søge et job?

Hilsen den frustrerede jurastuderende

Kære frustrerede jurastuderende Vi kan her på redaktionen sagtens forstå dine frustrationer, men uden et studiejob bliver du aldrig til noget. Du bør føle dig presset over at dine studiekammerater får studiejobs, da de er dine konkurrenter. Som du jo nok ved og har hørt, er jurastudiet jo en stor fed konkurrence, og det er derfor vigtigt at være den med det bedste og mest prestigefyldte job. Her er det fuldstændigt ligegyldigt, om du så ikke har tid til at læse, få gode karakterer til eksamen eller ses med dine venner og kære, da jobbet jo giver dig noget at prale af. Ej, spøg til side. I løbet af studietiden vil du opleve at flere og flere får studiejobs, og det er derfor naturligt, at du vil føle dig presset over ikke selv at have et job. Det skal du dog passe på med, for det er forskelligt fra person til person, hvornår man føler, at man har overskud til at klare et job ved siden af studiet.

Vi mener, at et studiejob kan være godt for dit CV, for det kan gøre dig attraktiv for arbejdsgiverne, når de skal vurdere, om de vil ansætte dig. Grunden til, at et studiejob har en sådan betydning, er, at du med et studiejob lærer at praktisere og bruge juraen, dvs. du lærer at omsætte juridisk teori til praksis, og på den måde videreudvikler du dine faglige kompetencer, hvilket din fremtidige arbejdsgiver vil værdsætte.

Det kan altså ikke afvises, at det kan have en betydning for ens fremtid på arbejdsmarkedet, men med det sagt, så skal du også huske på, at du ikke vil få noget godt ud af et studiejob på 15 timer, hvis du hele tiden vil føle dig presset og ikke kan balancere mellem studiet og jobbet – du skal også passe på dig selv og dit helbred.

Udover det, er du også meget mere end et job, og du har helt sikkert mange andre attraktive værdier, du kan sælge dig selv på.

Hvis du vil have et studiejob, hvor du ikke føler dig presset, så kan du vælge at have et frivilligt arbejde i eksempelvis en retshjælp. Det vil typisk være mellem 4-8 timer, og det kan derfor være passende i forhold til studiet. Et sådant arbejde giver også meget erfaring, netop fordi du også her vil bruge juraen i praksis.

Vores råd til dig er derfor, at du helst ikke skal søge et job, bare fordi alle andre har det, eller hvis du ved, at du kommer til at føle dig meget presset med hensyn til studiet.

Du kan også sagtens få et studiejob på kandidaten. Tag nogle dybe indåndinger og forhold dig i ro – og pas på dig selv.

De kærligste hilsner, Paragraf

14

Paragraf fra Gemmerne Det frivillige arbejde er noget som fylder meget i manges hverdag og som vi alle har været konfronteret med. Men hvad er det for en størrelse, og hvordan kan det gavne os, både som mennesker og rent fagligt?

Som jurastuderende får vi tudet ørene fulde af, at vi skal forbedre vores CV og have de rigtige karakterer. Men sker det udelukkende igennem det helt rigtige stud.jur job hos et af de store advokatfirmaer eller er der andre måder at gøre det på? En helt masse af jer er netop startet på studiet og vil gå en forvirrende tid i møde, hvor mange følelser når at blive vendt – det er noget som er med til at forme os som mennesker og ekstremt sundt.

Min vej igennem studiet: Da jeg i sin tid startede på studiet, var jeg ny i Aarhus og havde hverken job i byen eller andre relationer. Jeg var dog så heldig at få nogle helt fantastiske tutorer, som engagerede sig rigtigt godt på studiet, og gav os den rette introduktion til studiet og de mange muligheder. Efter godt et halvt år på studiet, skubbede en af mine gode venner til mig og sagde ”er det der JUS ikke noget for dig?”. Jeg havde ærligt talt aldrig rigtigt tænkt over det, men havde tidligere været formand for festudvalget på mit gamle gymnasium

sidste er nok den vigtigste drivkraft. Som jurastuderende har vi en forpligtelse overfor det samfund, som der omgiver os. Det bliver forventet af os, at vi magter at overkomme opgaverne, kan forholde os professionelt til nogle ekstremt vanskelige problemstillinger og se objektivt på en række menneskelige skæbner. I Foreningen Far hører jeg granvoksne mænd græde i telefonen fordi de ikke må se deres børn og i LLO møder jeg mennesker, som i forvejen ikke har noget og er blevet snydt af deres udlejere til at betale for unødvendig istandsættelse. Det er hårdt at skulle arbejde med, men det former en som menneske og giver den faglige ballast, som senere i karrieren bliver nødvendig.

mange muligheder for at engagere sig.

Ligeledes findes mange organisationer og foreninger i Aarhus og omegn, som værdsætter enhver hjælp de kan få. Ikke nok med, at du opnår en faglig ballast, du får også nogle kontakter og relationer, som du ellers aldrig havde fået. Mange af mine venner på studiet, har jeg fået igennem det frivillige arbejde. Mennesker som jeg elsker og nyder at bruge min tid sammen med. Vi kan grine, vi kan græde og vi kan støtte hinanden.

Engager dig hvor du kan, når du kan: Studiet fylder naturligt nok i manges bevidsthed, men min opfordring er klar; Kan du finde tiden, motivationen og drivkraften til det, så engager dig frivilligt – det giver dig simpelthen noget du ikke får andre steder. Jurastudiet er velsignet med en fordelingsgang, hvor der findes

og tanken satte sig derfor fast. Jeg stillede op til JUS’ generalforsamling og blev valgt ind. Det var starten på en helt fantastisk række af oplevelser og erfaringer. Efterfølgende er jeg både blevet frivillig i Foreningen Far og Lejernes Landsorganisation (LLO), hvor jeg rådgiver de rådsøgende og forsøger at give den bedste vejledning.

Det frivillige arbejde som vej: Det frivillige arbejde er for mange vejen frem til målet. Både skabes der nogle exceptionelle relationer, arbejdet pynter godt på CV’et og man får givet noget videre af sig selv til andre. Netop det

15

Paragraf Tester: Fastelavnsboller Traditionen tro har Paragraf igen i år ramt Aarhus gader for at teste sæsonens eftertragtede og (over)hypede bagværk: fastelavnsbollerne. Det er som om, at priserne stiger for hvert år der går, men det er jo ikke nødvendigvis sådan, at pris og kvalitet går hånd i hånd. Vi har derfor smagt på lidt forskelligt, og kommer her med vores vurdering af, hvilke fastelavnsboller der er worth the hype (and the price).

La Cabra: 43 kr.

La Cabra sparkede testen i gang med en fastelavnsbolle – eller rettere sagt, en berliner i forklædning – der var så overbevisende, at selv den mest skeptiske bagværksnægter vil knække.

To varianter lokkede fra disken, men vi kastede os over blåbær og kefircremeversionen – og det var et valg, vi absolut ikke fortrød.

Lagkagehuset: 23 kr.

Stakkels Lagkagehuset havde kun én eneste variant tilbage i disken, da vi kom forbi deres bageri. En kage som vi egentlig bare kender som en spandauer med creme (?), men som tilsyneladende er blevet omdøbt i månedens ånd. Om vi bare er uerfarne indenfor kageverdenen, eller der faktisk er forskel på de to, må være op til læserens vurdering.

Bollen var en drøm af en sky – fluffy og blød som en nyvasket hotelpude.

Cremen? En perfekt balance mellem sødt og syrligt, der rammer lige dér, hvor sukkerchokket truer, men aldrig helt får fat. Hvis man ikke er til klistret sukkereksplosion, men stadig vil forkæles, så er denne sag en vinder.

Den variant vi fik, var med en helt plain smørdej, vaniljecreme i midten og en streg af chokoladeglasur til pynt. I dette tilfælde bedragede skindet ikke, og den både lignede og smagte af den slags morgenkage, man får med gratis, når man køber en pose rundstykker hos bageren. Vores dommerpanel beskrev den som smagsløs og dog på samme tid en anelse kvalm, og af den type konsistens som vokser lidt i munden undervejs. Lidt som at spise skyr uden topping.

Prisen? Jojo, den bider da lidt, men når både smag og størrelse kan bære den, så tager vi hatten af. En forrygende oplevelse, der bringer La Cabra solidt ind i fastelavnsbolle-olympen.

Samlet vurdering: 4,1 stjerner

På trods af den forholdsvis lave pris, vurderer vi ikke, at denne fastelavnsbolle er hverken worth the hype or the price.

Hvis det endelig skulle være, ville vi klart anbefale den gratis morgenkage, som følger med rundstykkerne.

Samlet vurdering: 1 stjerne

16

Mor Anna: 48 kr.

Fastelavnsbollen fra Mor Anna var den eneste fastelavnsbolle med flødeskum, hvorfor den også skiller sig en smule ud. Udseendemæssigt er bollen rigtig flot og man får samtidig en rigtig stor fastelavnsbolle.

Bedømmelsen afspejler sig i høj grad af, at 2 ud af 4 smagstestere ikke bryder sig om flødeskumskager, og de synes derfor, af gode grunde, at bollen var lidt fed og kvammel. De resterende to smagere synes til gengæld, at det var en rigtig lækker fastelavnsbolle, hvor alle elementer spillede og med en god og kraftig smag. Bollens eneste minus var dog, at dejen var en smule sej.

Samlet vurdering: 2,65 stjerner

Julie Hoe Kristensen, Ajla Cepic & Nanna Levring Nørgaard

David BreadHead: 42 kr.

David BreadHead er ret populære for deres gammeldags fastelavnsboller, og derfor skulle vi selvfølgelig også forbi og se om den lever op til hypen.

Vi valgte deres variant med brownie og saltkaramel, og der var ikke sparet på noget.

Vi synes, at bollen havde en meget kraftig smag og var spækket med masser af creme og fyld og med en solid chokolade på toppen. Selvom det er spændende med nye varianter, så var der bred enighed om i panelet, at bollen var lidt for meget af det gode. Den store mængde creme gjorde at man fik lidt en våd oplevelse og alligevel havde man fornemmelsen af, at bollen var en smule tør.

Selvom vi forholder os kritisk, må vi også konkludere, at alle elementerne spiller hver for sig og er rigtig lækre, men at det i sin helhed bliver for meget og at man i stedet længes efter den klassiske fastelavnsbolle.

Samlet vurdering: 2,75 stjerner

Føtex (den grimme ælling): 10 kr.

Ak ja. Her ved man, hvad man får. De fleste husker nok denne legendariske klassiker fra barndommen. Det er vigtigt at have respekt for de ældre, som har banen vejen for en i livet, og det gælder også i bollernes verden.

En rustikt udseende firkantet gærbolle med vaniljecreme i midten, og som ikke er pyntet med andre dikkedarer end en klat chokoladeglasur placeret mere eller mindre (i vores tilfælde mindre) i midten.

Decideret køn er den jo ikke, men der er også skønhed at finde i det simple. I en akademisk opgave ville vi nok vælge at dedikere perspektiveringsafsnittet til filurisen.

Selve dejen i den yderst SU-venlige bolle bliver en anelse tør i kanterne, hvor cremen ikke helt når ud. Når det så er sagt, er midten citat “konge”, og cremen er efter vores mening super lækker. Føtex grimme ælling af en fastelavnsbolle er bare en sikker vinder hver gang og et absolut fund til prisen. Vi ville til enhver tid servere denne fastelavnsbolle for venner og fjender uden skam i livet. Og hvorfor nøjes med én for en 10’er, når man kan få fire (!!) for 30 kr.? Den er måske ikke helt worth the hype, men den er bestemt worth the price. Ja tak fra os.

Samlet

vurdering:

(TESTVINDER)

4,5

Emma Emma: 40 og 43 kr.

Emma Emma er endnu et meget populært sted, når det kommer til fastelavnsboller. Bollen er nu så populær, at det er muligt at forudbestille den og hente den i deres “take away"-bod ved siden af deres café, så det er nemmere og hurtigere for den populære bager at få fastelavnsbollerne smidt over disken.

Fastelavnsbollen giver et godt førstehåndsindtryk, da den udseendemæssigt er rigtig smuk. Vi blev draget af lysten og endte med både at købe deres variant med rosencreme og solbær og deres variant med kaffe og karamel chokolade.

Der er ingen tvivl om, at begge varianter faldt i god jord hos prøvesmagerne og at de klart var nogen af de mest populære fastelavnsboller, men når det er sagt, var det også nogle varianter, der delte vandene.

Hvis man skulle sætte en finger på disse lækre fastelavnsboller, så skulle det være størrelsen.

Da der er smæk på smagene og det er en smule tung fastelavnsbolle, gør det ikke så meget, at den ikke er kæmpe stor, men dette skal altså være proportionelt i forhold til prisen.

Rosencreme og solbær, 40 kr.: Denne bolle har en meget frisk smag og generelt spiller komponenterne godt sammen. 3 ud af 4 gav denne bolle topkarakter - så den er altså topklasse.

stjerner En enkelt af os testsmagere var dog ikke vilde med smagene, fordi der skete for meget og der var mere tale om en kage end en fastelavnsbolle.

Samlet vurdering: 4,25 stjerner Kaffe og karamel chokolade, 43 kr.: Denne version byder på en dyb og intens smagsoplevelse med kaffe og karamel i skøn forening – dog med en tyngde, der gør den lidt tung i det. Derfor er den perfekt til deling (og hey, så bliver den jo også mere SU-venlig – win-win).

MEN hvis du, ligesom Julie, ikke er fan af kaffe, vil denne nok ikke være din bedste ven. I så fald er det helt klart den anden variant, du skal gå efter.

Samlet vurdering: 4 stjerner

17

FC JURA - DE JURASTUDERENDES FODBOLDKLUB Vi samles om fodbolden, men FC Jura er meget mere end det. Ved at melde dig ind i FC Jura, får du et kæmpe netværk på tværs af hold og årgange, hvor du skaber venskaber og relationer for livet.

Der er plads til alle, uanset om man har fodboldmæssig erfaring eller er nybegynder. FC Jura er en forening for dig, hvis du ønsker at være aktiv, og samtidig være en del af et mega fedt foreningsliv!

Oliver Grøn er netop startet på 1. semester og i FC Jura. Vi har derfor spurgt ham, hvordan hans opstart i klubben har været, hvortil han svarede: “Opstarten har været rigtig god.

Både drengene og pigerne har været super søde til at tage imod os, og man føler sig ekstremt velkommen. Uanset om man har fodbold tæt under huden, eller om man er der for klublivet, er det bare et super fedt fællesskab at være en del af, hvor man får mange venskaber på tværs af årgange og køn.”. Vi spurgte ligeledes Oliver, hvad det fedeste ved FC Jura er. Hertil svarede han: “Det er foreningslivet kombineret med muligheden for at tage fodbolden rimeligt seriøst, hvis man vil det. Man går sgu efter at vinde, men der er også plads til en god sludder og et par øl efter kamp eller træning. Dertil hører jeg også, at der bliver afholdt nogle rigtig fede fester, som jeg glæder mig meget til at opleve på egen hånd.

Alt i alt er det bare et super åbent fællesskab, hvor man bliver taget virkelig godt imod, hvis man gerne selv vil det og giver noget energi tilbage.”. Afsluttende bemærker Oliver, at “man virkelig fanger et skarpt foreningsliv her!”.

Vi træner på Møllevangsskolen lige ved siden af BSS. På herresiden har vi et 11-mandshold i serie 3 og et 7-mandshold i C1, mens damerne har et 11-mandshold i serie 2 og et 7-mandshold i C2. Træningen foregår mandage og onsdage.

Lige uger Mandag 16.00 - 17.30 for herrerne Mandag 17.00 - 18.30 for kvinderne Onsdag 17.00 - 18.30 for kvinderne Onsdag 18.30 - 20.00 for herrerne

Ulige uger Mandag 16.00 - 17.30 for kvinderne Mandag 17.00 - 18.30 for herrerne Onsdag 17.00 - 18.30 for herrerne Onsdag 18.30 - 20.00 for kvinderne

Kontakt os hjertens gerne, hvis du har spørgsmål! På herresiden kan du kontakte Lukas Weinreich Andersen, mens du på damesiden kan kontakte Ellen Ravnløkke. Derudover kan vi findes på Facebook og Instagram, hvor du kan finde info om fremtidige træninger, begivenheder og lignende. Det er altid muligt at komme forbi til en uforpligtende træning eller to for at se det hele an. Så tag en ven eller veninde under armen og giv det et skud

⚽

18

Formandens forventninger Læs brevet fra formanden

I fredags, den 21. februar 2025, blev den nye bestyrelse stillet i Juridisk Selskab. Det var en aften fyldt med over 300 medlemmer, ølhanerne løb hele aftenen, og en ny bestyrelse blev valgt ind. Det var også dagen, hvor vi tog afsked med den afgående bestyrelse og takkede for et godt samarbejde det sidste år – for andre de sidste par år. Aftenen forløb, som den skulle, og den afgående formand kom med sin beretning for året, og kassererens årsregnskab blev fremlagt. Herefter sluttede vi af med 10 opstillinger fra medlemmer, som ønskede at blive en del af bestyrelsen i Juridisk Selskab.

Hertil har det været vigtigt for mig allerede at gøre mig nogle tanker om, hvilket præg jeg gerne vil sætte på Juridisk Selskab. Dette ønsker jeg blandt andet at opnå ved at revurdere vores åbne kontor, som vi afholder. Jeg må nemlig erkende, at det formål, der hidtil har været med åbent kontor, ikke er blevet, som vi har ønsket.

Den nye bestyrelse er nu sat, og vores arbejde er allerede i fuld gang – og ligeledes er mit. Jeg, Sofie, indtrådte i rollen som formand for Juridisk Selskab, en rolle jeg er meget beæret over at have fået og utrolig beæret over den tillid, resten af bestyrelsen har vist mig. Med rollen følger også et stort ansvar, et ansvar som jeg skal leve op til. Det gælder både internt i bestyrelsen, men lige så vigtigt er det udadtil, for at sikre, at alle vores medlemmer fortsat har lyst til at støtte op om Juridisk Selskab.

Jeg har en forhåbning om, at vi i højere grad kan komme ud til vores medlemmer og vise, hvem vi er – udover at være dem, der bare står bag baren. Juridisk Selskab er så meget mere end bare det, selvom vores fester nok er det, langt de fleste medlemmer kender os for.

Vi oplever ikke, at vores medlemmer kommer forbi vores kontor til en kop kaffe og en snak, og derfor ønsker jeg at kigge på, hvordan vi kan gøre åbent kontor mere personligt og uformelt, end det hidtil har været.

Da jeg i sidste bestyrelsesår havde posten som næstformand, fik jeg meget hurtigt et indblik i, hvad Juridisk Selskab egentlig er, og hvor søde mennesker der sidder i bestyrelsen. Jeg blev også hurtigt klar over, at jeg synes, det er meget ærgerligt, at vores medlemmer ikke får muligheden for at se den side af Juridisk Selskab, som jeg så til hverdag I år skal JUS sejle til kapsejladsen, og jeg har en forhåbning om, at vi har mulighed for at få nogle af vores medlemmer ned til søen, både til vores træning og til vores interne udtagelse, som kommer senere i foråret.

Jeg håber, at jeg i samarbejde med resten af den siddende bestyrelse kan træffe beslutninger, der gavner vores medlemmer mere end nogensinde før, og forsøge at fastholde den store opbakning, vi møder.

Jeg ser ind i et utroligt spændende bestyrelsesår med mange store valg og beslutninger, der skal tages, men jeg er helt klar til den opgave, og jeg glæder mig til at tage hul på alt det arbejde, der ligger foran mig, for at sikre, at Juridisk Selskab i hvert fald bidrager til at holde det gode og sunde studieliv oppe.

Lidt om Jobmessen D. 19, februar åbnede vi igen dørene til samfundsfaglig kantine til årets jobmesse!

Her kunne de studerende møde deres fremtidige arbejdsgivere. Og blive rig på merch!

Den 19. februar afholdt vi jobmesse i Samfundsfaglig kantine, og vi er begejstret for den store opbakning fra både advokatfirmaer og vores medstuderende. Det var en stor fornøjelse at se omkring 1.500 medstuderende støtte op omkring dette arrangement og deltage i det.

Jobmessen gav de studerende en unik mulighed for at lære om forskellige og spændende arbejdspladser og få en chance for at få et indblik i hverdagen på et advokatkontor og møde andre medstuderende, som balancerer studelivet med et studiejob.

Stort tak til de 25 advokatfirmaer og offentlige myndigheder der deltog i år, herunder Indenrigsog sundhedsministeriet, Deloitte, Advodan, Kirk Larsen & Ascanius, Plesner, Horten, Accura, Kromann Reumert, Kammeradvokaten, Bech-Bruun, DLA Piper, Gorrisen & Federspiel, Mazanti Andersen Partners, Brrun og Hjejle, Dansk Industri, TvC Advokatfirma, Danmarks Domstole, Strauss & garlick, Skattestyrelsen, Replik, DAHL, Clemens, Digitaliseringsstyrelsen og Holst Advokater.

Vi har modtaget positive tilagemeldinger fra de deltagende. herunder fra Paragraf: “Der var er rigtig godt flow i Forhistorisk og Samfundsfaglig Kantine”.

Vi ser allerede frem til næste års jobmesse!

Skrevet af Katrine Mou

2024 Bestyrelsesårets highlights: (Redaktørens mening)

Den gamle JUS-redaktør takker af En lille fortælling om mit første år i bestyrelsen, og mit næste år i bestyrelsen.

Her til min sidste artikel som redaktør vil jeg snakke lidt om generalforsamlingen og bestyrelsen som helhed. Vi har lige fået 9 nye bestyrelsesmedlemmer.

De er alle dejlige, søde og sjove, men os der fortsætter har også sagt farvel til 9 andre fantastiske mennesker. Det gør naturligvis at man begynder at reflektere om året, der er gået og hvordan det næste år kommer til at se ud.

Det sidste år har vi i JUS holdt utallige arrangementer såsom studieture, fester, generalforsamlinger, Juramonopolet og andre faglige arrangementer, Nordisk uge. jobmessen og vi var dommere i kapsejladsen. Det er os, de 13 medlemmer i bestyrelsen, der har faciliteret disse aktiviteter for vores ca 1000 medlemmer.

Dette er et omfattende arbejde, men også det mest givende man kunne give sig til som studerende. Jeg er både ked af ikke at skulle se mine 9 bedste venner hver eneste dag, men jeg frydes også over at jeg skal til at få 9 nye bedste venner at tilbringe min tid med.

Jeg er taknemmelig over at jeg og de 3 andre fortsættetere har muligheden for at videreføre bestyrelsen med de dejlige mennesker vi lige har lært at kende.

Vi går ind i et proppet forår! Med kapsejladstræning - JA vi træner fra 1/3 helt hen til kapsejladsen, Juramonopolet, andre faglige arrangementer og vores episke fester.

Jeg går ind i foråret med en ny rolle, nemlig Klubmester. Det vil sige at jeg skal bruge foråret på at planlægge festerne!

Det er meget lang tid sien at der har været et så stort skifte i bestyrelsen. Det er virkelig fedt at få nye perspektiver, og jeg regner med at det her bliver et af de bedste år i Juridisk Selskabs historie.

Til årsfesten, som vi afholdte d. 8/2, deltog et af de stiftende medlemmer af Juridisk Selskab - Henrik. Han var så venlig at holde en tale. Henrik fortalte om selve stiftelsen. Han fortalte at han var stolt af at den forening, han stiftede for næsten 50 år siden, stadig trivedes.

Det sidste år i bestyrelsen, har være et af de bedste år i mit liv. Jeg har fået en fuldstændig fasttømret vennegruppe, hvilket har medført at jeg har fundet en hel ny ro i mig selv. Jeg kunne ikke være mere taknemmelig for at jeg, for lidt over et år siden, skrev til Juridisk Selskab, og forhørte mig om bestyrelsen.

Jeg vil slutte af med at takke de fantastiske mennesker jeg har tilbragt tiden med: Sofie, Natasja, Anton K, Anton E, Anders, Claudia, Frederikke, Mie, Frederik, Victor, Emilie og Pippi. Det er jer, der har gjort dette år fantastisk.

Tak til jer <3

Under denne tale gik det for alvor op for mig, at alle dem, der, nu og senere, sidder i denne bestyrelse arbejder videre på et kæmpe projekt. Et projekt, som spænder over næsten 50 år og hundredevis af ildsjæle.

Skrevet af Nina Bachmann Tosti

Quiz

Skal du være hjælper til næste fest?

Vi, i Juridisk Selskab, holder hvert år flere fester for vores dejlige medlemmer. Og det ville vi ikke kunne gøre uden vores fantastiske medhjælpere. Vi elsker det, når I melder jer til at hjælpe os til festerne. Nu kan du tage vores officielle quiz, så du kan se, om du burde at være medhjælper til næste fest.

1. Kan du lide at få gratis aftensmad?

2. Kan du lide at have fri bar?

3. Kan du lide at få gratis natmad?

4. Kan du lide at få nye venner?

5. Kan du lide at have en fest hele aftenen?

6. Kan du lide at prøve noget nyt, og få en god oplevelse?

Hvis du kunne svare ja til 5-6 spørgsmål: - Du er da den perfekte hjælper!

Hvis du kunne svare ja til 3-4 spørgsmål?

- Du er måske lidt i tvivl, men kom og prøv at være med, det skal nok blive godt!

Hvis du kunne svare ja til 1-2 spørgsmål - Du har nok ikke lige umiddelbart lyst til at være hjælper, men alle er SÅ søde, og vi kan næsten garantere, at du får en god aften - tag en chance, vind en bamse!

Hvis du svarede ja til 0 spørgsmål -Du kunne jo prøve at være medhjælper, og så kan du forhåbentligt svare ja til alle spørgsmålene bagefter!

Hvis du vil være medhjælper til næste fest, skal du bare gå ind på vores Facebook og finde festens begivenhed. Herefter skal du bare læse beskrivelsen, hvor der vil stå hvordan du melder dig som hjælper!

Vi ses forhåbentlig!

QUIZ-MAKER: Nina Bachmann Tosti

Fra Gemmerne

Studiejob – ja, hvornår, hvor meget og hvordan?

Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg til tider kan have et lidt anstrengt forhold til jurastudiet. Jeg synes, at selve studiet er fantastisk og fagene utrolig spændende. Det åbner mange døre og indeholder mange facetter af livet.

Dog har jeg den seneste tid mærket,

bliver en realitet senere på studiet. Jeg blev ansat som studentermedhjælper i insolvensafdelingen.

I starten var det mest administrative opgaver – registrering af anmeldelser i konkursboer og andet ad hoc arbejde. På 2. semester fik jeg mere ansvar – hvilket

tvivl, om jeg nu gjorde det rigtige. Jeg er typen, der gerne vil vende hver en sten, før jeg træffer en beslutning – det er både en styrke og en svaghed. Det tog mig faktisk tre forsøg at sige op.

I løbet af nogle måneder drøftede jeg med mine nærmeste ledere og tætteste

hvordan nogle af de omkringliggende ting som for eksempel studiejob, og tanken om fremtidigt arbejde kan føles altopslugende. Før jeg startede, havde jeg en helt klar plan, hvilket jeg kan forestille mig, at mange andre også har.

jeg på daværende tidspunkt synes var fantastisk og lige præcis dét, som jeg havde håbet på. Jeg var meget beæret og taknemmelig for, at min nærmeste leder havde blik for, at jeg var frisk på mere udfordrende og juridiske opgaver.

Umiddelbart lyder det som drømmen for mange jurastuderende, og på det tidspunkt, var det også drømmen for mig.

kollega, hvordan vi kunne imødekomme mine behov og afprøvede forskellige muligheder.

Før jeg startede på jura, arbejdede jeg i et år som piccoline hos et af de større advokatfirmaer. Dengang var planen, at såfremt jeg kunne blive piccoline og gøre det godt, så kunne jeg måske blive ansat efterfølgende – og det var faktisk det, der skete. Da jeg startede på 1. semester, havde jeg allerede scoret et fedt studiejob, som for mange først

24

Jeg har kun gode minder om mit arbejde, og jeg tænker tilbage på det som en tid, hvor jeg lærte utrolig meget på virkelig kort tid. Undervejs begyndte jeg dog at mærke, at arbejdet kom til at fylde mere, end jeg havde lyst til. Jeg kom meget i

Det viste sig ikke helt at være nok, hvorfor jeg endte med at sende min opsigelse pr. mail. Jeg havde en del modstridende følelser omkring min opsigelse. På den ene side kunne jeg mærke, at det var det, som jeg havde brug for. På den anden side kunne jeg ikke lade være med at føle, at jeg var i færd med at fravælge noget, som objektivt set kunne fremstå ”forkert” – hvorfor vil man sige op på sådan et prestigefyldt advokatkontor?

Cathrine Fallesen

For mig handlede det derfor om at træffe et valg om at skabe en hverdag, som ville give bedst mening for mig. Da jeg samtidig ikke kunne se mig selv i en insolvensafdeling på et advokatkontor i fremtiden, gav det ikke mening for mig at have et studiejob og bruge ca. 10-15 timer om ugen på noget, som jeg på forhånd vidste, at jeg ikke ønskede at fortsætte med. Det var ikke selve timeantallet der gjorde udslaget. Om jeg så kun havde arbejdet i fem timer, havde det ikke gjort nogen forskel. Det giver måske lidt sig selv, at laver man noget, som man ikke synes er sjovt eller meningsfyldt på den ene eller anden måde, så er det svært at undgå en følelse af, at timerne kunne være brugt bedre. Det er nok nemmere sagt end gjort, og der behøver ikke at være en dybere mening med alt. Men jeg

tror, at der er en vis mening med de ting, vi gør.

Derfor har jeg ikke én gang fortrudt mit valg. Jeg ønskede at gøre noget, som jeg havde lyst til og gav mening for mig. Da jeg startede på jobbet, gav det utrolig meget mening for mig. Men efterhånden fandt jeg ud af, at det ikke lige var det, som jeg havde lyst til. Og man skal bestemt ikke se det om en svaghed eller en skam, at man ikke har fundet den rette hylde endnu. Vi glemmer måske tit, at mange af de personer vi ser op til, også har oplevet nogle bump på deres vej, fordi det er et tabu at snakke om de ting, som ikke er gået så godt eller hvor man har taget fejl. Hvis de oplevelser ikke får lov til at fylde og blive et samtaleemne, så bliver det en poleret virkelighed, som

vi ser og hører om. Derfor synes jeg ikke, at man skal føle sig presset til at få et bestemt studiejob eller et studiejob overhovedet. Jeg synes, at man skal have et, når det giver mening for en selv. Min tidligere leder sagde, at det er vigtigt at have ting udover studiet, som man kan gå op i, blive motiveret af og glæde sig ved. For mange kan det være et studiejob. Taget i betragtning at jeg har haft et arbejde, siden jeg var 13, har jeg nok også haft brug for en pause. Da jura netop giver så mange muligheder, skal det være okay at springe ud i det, prøve noget af for senere at opdage, at det ikke lige passede til en. Jeg skal bestemt også have et studiejob igen, men det bliver først, når jeg er klar til det igen.

25 2

Paragraf fra Gemmerne

Hvad har Aarhus at byde på?

Jurastuderende tilbringer meget tid inden for de gule mursten, der beklæder Aarhus Universitet. Men hvad kan vi lave med familierne, når de kommer på besøg til Smilets by, eller når vi selv har brug for et friskt pust fra den juraspækkede hverdag? Paragraf har udforsket nogle af de gratis attraktioner, byen byder på, når SU-budgettet er brugt på Möet og sushi.

26

Første stop: Antikmuseet Når man træder ind ad døren i bygning 1414 på Aarhus Universitet, finder man en reception til venstre og selve udstillingen lige forud. Stemningen er rolig, og man kan følge udstillingen i sit eget tempo. Den faste udstilling består hovedsageligt af kopier af gamle græske skulpturer. I mindre glasmontrer er fund fra oldtiden udstillet. Man finder en beskrivelse af de forskellige genstande, som giver et indblik i deres historie og omstændighederne omkring fundene.

Ved flere af skulpturerne er det oplyst, hvor originalen befinder sig. Museet er åbent uden en særlig rute at følge, og det står én frit for, hvad man vil se og i hvilken rækkefølge. I kælderen findes en udstilling om ”Rejsen til Dødsriget”, og museet udstiller af og til særudstillinger.

Har du stor interesse for oldtiden, og kan du lide frie tøjler, er dette et ideelt sted at

Næste stop: Væksthusene i Botanisk Have Nær Botanisk Have finder man Væksthusene. Disse drivhuse er hjem for planter fra hele verden. Med de mange siddepladser der tilbydes, når man først ankommer, er der mulighed for at medbringe egen mad eller at vælge noget fra menuen hos den lille cafe.

Turen starter i Middelhavshuset, hvorfra man følger en af flere stier, der alle fører til turens højdepunkt; Tropehuset. Her flyver flere arter sommerfugle rundt om hovedet på en, mens man beundrer de mange planter, der forsyner os med hverdagens goder, som for eksempel kakaobønner og chilifrugter. For den opmærksomme gæst vil der være overraskelser i vente, da skovbunden er prydet af spor. Der er tilknyttet en del parkeringspladser til Væksthusene.

Væksthusene er gode og nemme at tage til med yngre medlemmer af familien.

udforske, hvad enten det er med venner eller familie.

Desuden er det et temperaturreguleret drivhus, og det kan derfor besøges i alt slags vejr.

Videre til: Slotshaven Kører man en smule ud af byen langs strandvejen, finder man Dronningens sommerresidens Marselisborg Slot.

Når Kongefamilien ikke opholder sig på slottet, er der fri adgang til haven for besøgende fra nær og fjern. Vælger man at slentre op ad Kongevejen, når man ganske hurtigt op til slottet.

Haven er storslået med overvældende græsarealer og mange kunstværker. Midt i hele herligheden er slottet placeret.

Med en fantastisk udsigt over Aarhus Bugt står slottet prægtigt i centrum af Slotshaven. Slotshaven er perfekt til en frisk gåtur i det fri, og skulle det ske, at der er fuldt hus, kan man altid tage turen i Mindeparken i stedet for. En tur i Slotshaven er egnet til en hyggelig date eller en gåtur med din royalistiske bedstemor.

Kassandra Jensen Afgang mod: Dyrehaven Ud mod Højbjerg finder man Marselisborg Dyrehave. Ved indgangen finder man tavler med ordensregler omkring haven.

Der er angivet to årstider, hvor man skal være påpasselig i haven, nemlig foråret og efteråret. I disse perioder vil brunst og kælvning være faktorer, der gør, at hjortene kan blive aggressive overfor mennesker. Det er tilladt at fodre hjortene med gulerødder og æbler, og hvis man er heldig, kan man komme helt tæt på og nusse en. Haven er i sig selv meget flot og velegnet til en længere gåtur på en af de mange stier. Haven rummer meget vildt, som for eksempel sikahjorte og vildsvin.

Besøger man haven i vinterperioden, er det tilladt at medbringe ski og kælk.

Det er dog på egen risiko, skulle man kælke ind i en bunke hjortefæces. Man må ikke medbringe hunde i parken, da de skræmmer havens beboere. Haven er god til mindre familiemedlemmer, der elsker dyr. Man kan få mange timer til at gå omringet af hjortene, hvis altså man har gulerødder nok med. Desuden er der plads til at familien kan medbringe en picnic og slå sig ned ved nogle af bænkene.

Cecilie Würtz Krog

Sidste stop: Stand-up på Alberts Hver mandag til torsdag fra 20-22 afholder Alberts open mic for upand-coming standuppere. I lokalet er der dannet en scene af publikums stole, der alle peger mod den modige komiker. Til venstre for scenen kan der købes forfriskninger til showet i baren.

Man kan vælge mellem forskellige øl eller longdrinks, hvis man er mere til den slags. På fad finder man også to forskellige cocktails, som er udformet specielt til aftenens program. Klokken 20 går værten på scenen og skyder aftenen i gang med lidt hjemmelavede jokes.

De forskellige kunstnere går herefter på scenen og blotter deres humor for et kritisk publikum. Halvvejs gennem showet bliver der holdt en lille pause, hvor man kan få røget af eller snakke om de foregående jokes. En aften på Alberts er perfekt til et afbræk fra studiet med læsegruppen, eller til når gymnasievennerne inviteres til byen.

Det er ikke synderlig familievenligt, da mange af jokesene er under bæltestedet.

27

Debatindlæg: Føler du stress?

Så overvej at opsige din stud. jur.-stilling

’’Stress er ikke en sygdom, men man kan blive syg af det’’ Stress defineres som en fysiologisk reaktion, som udløses hos dyr og mennesker af truende eller indtrufne beskadigelser af organismen eller af fysisk og/eller psykisk aktivitet på grænsen af individets ydeevne (Gyldendal). I dag er stress en folkesygdom, og smittekilden er de mål,

28

som vi selv synes, er værd at stræbe efter.

Omfanget af de mål, som mange stræber efter, selv er nemlig ofte omfattende: penge på kontoen, sund kost og en stærk krop, nyt tøj og ikke mindst: et godt CV og fine karakterer, så karrieren er sikret.

Denne artikel har til formål at sætte de to sidstnævnte under luppen og dermed forsøge at give dig som læser stof til eftertanke om, hvordan du bør prioritere din hverdag således, at du undgår unødig

stress på studiet. Artiklen har fokus på studerende på bachelorgraden.

Studerende er i risikozonen for stress. I 2019 fremlagde Danmarks Evalueringsinstitut en undersøgelse, hvori det blev fastslået, at 31% af studerende et halvt år efter studiestart følte sig meget stresset i løbet af den sidste måned. Studerende, der føler sig stressede, oplever ifølge

Af Johan Munk Packness

undersøgelsen samtidig at få mindre støtte fra medstuderende, ligesom de i mindre grad oplever, at underviserne er tilgængelige. Resultatet er nok ikke overraskende: stressede studerende har højere frafaldsrisiko i løbet af det første studieår (10% mod det gennemsnitlige 6%) og er mindre motiveret for at studere (64% mod det gennemsnitlige 82%).

Stressen skyldes ifølge undersøgelsen faglige krav, tidspres og personlige forhold. De faglige krav er en større stressfaktor for studerende på universitetsuddannelser sammenlignet med studerende professionsbachelor- og erhvervsuddannelser.

Som jurastuderende er presset ikke mindre end gennemsnittet på universitetsuddannelserne – tvært imod.

Advokatfirmaet Bech-Bruun adspurgte i 2016 282 danske jurastuderende på både bachelor- og kandidatuddannelsen omkring deres trivsel. I undersøgelsen angav 67% at have oplevet stresssymptomer som for eksempel hovedpine, hjertebanken, mavesmerter, nedtrykthed eller søvnløshed. 85% af de studerende havde i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad oplevet et eksternt pres fra blandt andet familie, venner, studiekammerater med videre for at levere topkarakterer, og 72% havde i høj grad eller meget høj grad forventninger til sig selv om at levere topkarakterer på jurastudiet. 30% havde erfaret at være ensomme i løbet af studiet på grund af stress.

Mange jurastuderende døjer altså med stress. Men hvad kan man gøre for at forebygge det? Bech-Bruuns undersøgelse anbefalede blandt andet at prioritere sin restitution, og at man ikke skal prøve at arbejde sig ud af længerevarende stress (for det kan man ikke). I tråd hermed har professor og underviser i tingsret og panteret, Lars Henrik Gam Madsen, kommet med et ganske enkelt råd til dem, der er på bacheloruddannelsen: skær ned

på studiearbejdet. ’’Det er en åbenlys fejl, hvis man som jurastuderende nedprioriterer studiet for at kunne skrive et studiejob på sit CV. Særligt fagene på bach.jur. er det grundlæggende fundament, som resten af ens arbejdsliv vil bygge på, men som er meget svært at tilegne sig efter studiet.’’

Ud fra Gam Madsens erfaring med arbejdet i advokatbranchen og som underviser er det hans indtryk, at de studerende først skal forsøge at få fast faglig grund at stå på, inden man investerer for meget tid på at bygge sit CV op på bekostning af karaktererne i bacheloruddannelsen: ’’CV er arbejdserfaring, og arbejdserfaring får man, når man efter studiet kommer ud på arbejdsmarkedet. Efter et halvt års fuldtidsansættelse har man mere erfaring – både målt på kvantitet og kvalitet – end 3-4 år som stud.jur. kan give. Man kan som studerede få indtryk af arbejdspladsen og arbejdet som jurist, og arbejdsgiveren kan få indtryk af den studerende. Men det har meget lidt betydning for mulighederne for at få job efterfølgende.’’

Men hvad er årsagen til, at så mange studerende vælger et studiejob frem for karaktererne, når netop karakterer er kendt som et af de afgørende forudsætninger for succes hos jurafaglige miljøer? Ifølge Gam Madsen har advokatvirksomheder interesse i, at de studerende søger job hos dem hurtigst muligt: ’’Har man først en studerende "i stalden" er risikoen mindre for, at den studerende søger andre steder hen, hvis det viser, at den studerende klarer sig godt på resten af bach.jur. Det er altså en konkurrence mellem firmaerne om de studerende; ikke en konkurrence mellem de studerende om stillingerne. Det er sælgers marked: Ledigheden blandt jurister er nede på et niveau, der svarer til fuld beskæftigelse.’’ Her skal tal fra Djøf bemærkes, der i november 2018 angav ledigheden blandt jurister på 2.0%.

Så hvornår bør man ifølge Gam Madsen overveje at sætte tid af til et studiejob?

Når man har færdiggjort bacheloren: ’’Hvis det skal tælle på et CV, skal det være erfaring fra arbejde på et niveau, som man vanskeligt kan have før afslutningen af bacheloruddannelsen.

Studiejob efter bach.jur. giver god mening. For de arbejdsgivere, som traditionelt opfattes som hårde – de store advokatkontorer, Justitsministeriet mv. – tæller studie mere end CV. Blandt disse arbejdsgivere er der så mange stillinger, at alle, som har klaret sig godt på studiet, kan blive ansat.’’

At være studerende er hårdt, men der er ingen grund til at gøre det hårdere, end det behøver at være. Jeg håber derfor, at denne artikel har givet dig ro på, hvis du som så mange andre af dine medstuderende føler dig stresset.

Ovenstående fremstilling ikke haft til hensigt at skræmme nogen fra at tage et studiejob eller at stigmatisere dem, der har et studiejob. Et studiejob giver mere end blot et supplement til CV’et, og mange har brug for det økonomiske tilskud, så er du tilfreds med dit job så behold det endelig.

Stjernetegnene afslører alt (eller ingenting) om dig!

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor din ven altid kommer for sent, eller hvorfor din kollega sender passive-aggressive e-mails med "venlig hilsen"? Svaret ligger selvfølgelig i stjernerne! Her er en gennemgang af de 12 stjernetegn, der nok vil give dig et godt grin – og måske lidt eksistentiel krise.

Vædderen (21. marts - 19. april) Du har energien fra en Duracell-kanin og tålmodigheden som en fireårig, der skal stå i kø. Hvis noget ikke sker NU, gider du ikke. Folk beundrer din entusiasme – indtil du overtaler dem til en 5 km morgenløbetur.

Tyren (20. april - 20. maj) Hvis hygge var en person, ville det være dig. Du elsker gode måltider, bløde tæpper og mennesker, der lader dig tage den sidste bid af kagen. Men pas på – et forsøg på at flytte din yndlingsstol kan resultere i krig.

Tvillingen (21. maj - 20. juni) Den eneste ting, du elsker mere end at tale, er at tale mere. Du kan få venneanmodninger fra fremmede i supermarkedet, og du har mindst tre uåbnede bogprojekter, fordi du allerede har fået en ny genial idé.

Krebsen (21. juni - 22. juli) Du siger, at du ikke græder let, men dine tårer siger noget andet. Du har en mastergrad i nostalgi og kan huske din bedste venindes yndlingsis fra 2004. Folk elsker dig, fordi du altid husker alles fødselsdag (og deres eks' fødselsdag).

Løven (23. juli - 22. august) Dit liv er et Broadway-show, og vi andre er statister. Du elsker at blive beundret og kan give en Oscar-værdig takketale for selv de mindste bedrifter. Dit motto? "Hvis du har det, så vis det!"

30

Nicole Patell

Jomfruen (23. august - 22. september) Din to-do-liste har en to-do-liste, og dine veninder elsker dig, fordi du altid har en ekstra hovedpinepille i tasken. Du spotter en skrivefejl på tre kilometers afstand og retter den, mens du ryster på hovedet af verdens kaos.

Vægten (23. september - 22. oktober) Du bruger 20 minutter på at vælge din kaffe, men det er kun fordi, du ser verden fra alle vinkler. Alle elsker dig – mest fordi du hader konflikter og altid siger "hvad synes du?" i stedet for at tage en beslutning.

Skorpionen (23. oktober - 21. november) Du er intens. Punktum. Ingen ved, hvad du tænker, men de ved, at de ikke bør gå over stregen. Du elsker mysterier, men din store hemmelighed er, at du også græder til triste hundevideoer.

Skytten (22. november - 21. december) Du har mindst 12 flybilletter i din søgehistorik og en drøm om at bestige Kilimanjaro, selvom du bliver forpustet når du tager trappen.

Du siger tingene, som de er – nogle gange så direkte, at folk må tjekke, om de stadig er venner med dig.

Stenbukken (22. december - 19. januar) Du blev født med en kalender i hånden og en pensionsopsparing i tankerne. Du elsker at arbejde hårdt og hader tidsspild. Dine venner vædder på, at du en dag vil eje en virksomhed – eller hele verden.

Vandmanden (20. januar - 18. februar) Du er original og stolt af det. Hvis der er en ny trend, havde du allerede opfundet den, inden den blev cool. Folk elsker din excentriske energi – selv når du argumenterer for, at vi alle burde leve i et selvforsynende kollektiv.

Fiskene (19. februar - 20. marts) Du er drømmende, kreativ og lidt glemsom – ikke fordi du ikke bekymrer dig, men fordi du er fordybet i tanker om universet. Hvis livet var en film, ville du være den poetiske hovedperson, der stirrer ud over havet og siger noget dybt.

Uanset dit stjernetegn kan vi konkludere én ting: Stjernerne bestemmer ikke alt – men de er en god undskyldning for vores sære vaner!

31

Hvem er Retskritisk Forum?

Retskritisk Forum er en apolitisk studenterforening for jurastuderende, som ønsker at forholde sig til juraen uden for pensum - samt at skabe gode relationer til andre på studiet.

Hvad laver Retskritisk Forum?

Vi afholder faglige og sociale arrangementer.

Ved vores faglige arrangementer forholder vi os (rets)kritiske til juraen.

Vi inviterer dygtige oplægsholdere til at gøre os klogere på udvalgte emner.

Med vores sociale arrangementer giver vi vores medlemmer et afbræk fra det opslidende jurastudium.

Kom til vores næste arrangement!

32

Hos Kirk Larsen & Ascanius er der plads til store bedrifter - både fagligt og socialt. Med en solid forretningsforståelse i kombination med juraen, ønsker vi at skabe værdi og brugbare løsninger for vores kunder. Vi sætter barren højt i vores arbejde, men har samtidig et uformelt og lærende arbejdsmiljø, hvor der altid skal være plads til humor og en hjælpende hånd. Et stærkt sammenhold er vigtigt og vi lægger stor vægt på, at arbejdspladsen er et rart sted at være.

Vi skaber rammerne for, at du kan udvikle dig og gå efter dine karrieredrømme!

ESBJERG • KØBENHAVN • HERNING • SKJERN • NUUK

Tag et kig ind i vores hverdag

Den Højeste Ret Du kender det godt. Du er kommet hjem efter en lang dag på uni og har smidt dig i sofaen. Maven skriger af sult, og du er i tvivl om, hvordan du skal komme fra sofaen ud i køkkenet uden at gå helt kold. Du kan ikke klare én dag mere med tørt rugbrød, og tanken om en snasket burger får din mund til at løbe i vand. Men hvordan tryller du denne uimodståelige burger frem?

Frygt ej! Paragraf kommer dig til undsætning med opskriften på en lækker, hjemmelavet pulled chicken-burger – en ret, selv den mest håbløse i et køkken kan imponere med.

Pulled chicken - En hel kylling - 1 flaske barbecue sauce købes i alle butikker) - 1 dl. koldt vand - Evt. salt og peber

(det

Burgerboller Køb dem i butikken eller lav dem selv Coleslaw - ½ hvidkål - 3 gulerødder, revet groft - Dressing - 1,5 dl cremefraiche 18 % - 0,5 dl mayonnaise - 1 tsk honning - 1 spsk. dijon sennep, evt. mere - 3 spsk. æblecidereddike - 2 tsk sukker - 0,5 tsk stødt spidskommen - Evt. salt og peber

34

kan

Maria Louise Bjerrum Larsen

Pulled chicken: 1. Forvarm din kylling til 180 grader almindelig ovn.

2, Sæt kyllingen i et andet ovnfast fad og ha´ stanniolen klar.

3. Fordel barbecuesaucen over hele kyllingen i fadet. Kom derefter 1 dl. vand i flasken fra barbecuesaucen og ryst, for at få det hele med (vi er vel studerende).

4. Fordel derefter væsken i bunden af fadet og luk godt af med stanniol, så den danner et låg over kyllingen 5. Sæt kyllingen i ovnen i ca. 2 timer. Kyllingen er færdig, når du kan tage to gafler og ”pulle” (trække) kødet fra hinanden.

6. Når der ikke er mere kød tilbage på kyllingen, vendes det ”pullede” kød i den resterende barbecuesauce.

Coleslaw: 1. Lav først dressingen ved at blande alle ingredienser sammen og smag til med salt og peber.

2. Skær hvidkål fint og riv gulerødder på et rivejern. Bland grøntsagerne sammen i en skål.

3. Hæld nu dressingen over i skålen med grøntsagerne og bland det hele godt sammen.

4. Lad gerne coleslawen hvile en time eller to inden servering - det kan du jo passende lave, mens kyllingen trækker den sidste time i ovnen.

Nu er du klar til at sammensætte din pulled chicken burger og endelig få stillet din sult. Enhver jurastuderende fortjener en god burger efter en lang dag på kontoret, og det kan kun gå for langsomt. Minimalt mængde arbejde mod maksimal nydelse vi taler af erfaring. God appetit.

35

Opgrader dit CV Man hører ofte på jura, at det er umuligt at få et stud.jur. job, hvis ikke dit snit er over 8,0. Dette er dog en misforståelse. Det er sandt, at karakter på studiet betyder noget i forhold til jobsøgning, da det viser, at du forstår juraen. Dog er langt de fleste arbejdsgivere interesseret i mere end kun dit karakterblad fra Stads. Det er derfor essentielt at overveje, hvordan du igennem dit CV kan vise, hvem du er og hvad du kan bidrage med på en arbejdsplads. Paragraf guider dig til, hvordan du får dit CV til at skille sig ud med alle de ting, som arbejdsgiverne elsker udover gode karakterer.

Foreninger Hvis du er socialt anlagt, er det en god mulighed at vise det gennem medlemskab af en forening på jura. Det er for nemt (og kedeligt) at skrive, at du er meget sammen med dine venner og familie.

Ved at engagere dig i en forening viser du, at du socialiserer dig på dit studie og forstår at opbygge et netværk på tværs af årgangene på jura. Hvilken forening du er medlem af, er underordnet. Dertil kan et godt netværk på jura hurtigt blive din billet ind på arbejdsmarkedet, da vi i stor stil overtager hinandens jobs, hvorfor en anbefaling fra en bekendt kan betyde, at du får jobbet. Desuden får du samtidigt en masse nye venner og helt sikkert nogle endnu federe år bag de gule mure – what’s not to like?

Frivilligt arbejde Der er rig mulighed for at få et frivilligt arbejde som jurastuderende, eksempelvis i en af de mange retshjælpsorganisationer, som vi har i Aarhus. Fordelen ved et frivilligt arbejde er, at de ansatte ofte får et stort ansvar og dermed god erfaring med juraen i praksis. Dette er arbejdsgiverne ganske klar over. Desuden viser du gennem et frivilligt arbejde, at du sætter pris på at arbejde med juraen, selv når du ikke bliver betalt for det. Relevant frivilligt arbejde viser noget positivt om den studerendes motivation og interesse.

Udveksling eller sommerskole i udlandet Jurastuderende på AU kan ikke komme på udveksling før kandidaten, hvorfor vi ikke kan skrive alle de gode ting, som vi får ud af udveksling, på CV’et

36

før kandidaten. En måde alligevel at vise, at du er eventyrlysten og har gode engelskkundskaber osv. er at tage på sommerskole i udlandet, hvilket du kan gøre allerede efter 1. år på studiet.

Ved at tage et udvekslingsophold eller sommerskole i udlandet viser du din kommende arbejdsgiver, at du er modig samt har et internationalt udsyn, noget mange af de større advokatvirksomheder sætter stor dyd i selv at have.

Procedurekonkurrencer En anden måde at skille sig ud på samt demonstrere sin viden og interesse for juraen er ved at deltage i en af de mange procedurekonkurrencer, som bliver udbudt. Inde på studerende. au.dk kan du læse om de forskellige procedurekonkurrencer; Vis Moot, Hugo Sinheimer Moot, Processpil i Skatteret og Den Nordiske Procedurekonkurrence.

Derudover afholder ELSA hvert år en procedurekonkurrence. Der er forskellige regler og niveauer for konkurrencerne, men uanset hvilken du får mulighed for at deltage i, er der ingen tvivl om, at du får en god oplevelse og samtidigt noget lækkert til CV’et.

Det er klart, at du måske ikke har tid, overskud eller interesse til at gøre samtlige af det ovenstående, men bare at have gennemført én af tingene kan gøre en forskel på dit CV. Dermed ikke sagt, at der ikke er hundrede andre måder at opgradere dit CV på, for det er der.

Det handler i virkeligheden om at finde måder at vise arbejdsgiverne, at du både forstår jura og er en spændende personlighed. Et CV fyldt med relevant

og spændende erfaring kan være din vej ind på arbejdsmarkedet for studiejobs.

Som et sidste råd er det altid en god ide at få tjekket sit CV igennem, for layoutmæssige fejl. Her kan du altid få hjælp fra Djøf.

Alternative jobanskaffelsesmetoder Hvis du mener, at dit CV er helt perfekt, men stadig mangler at komme ud over rampen og få søgt jobbet. Du har måske defineret dit drømmejob, eller sat nogle målsætninger for, hvad du vil opnå med din karriere - måske endda, hvor du gerne vil arbejde og i hvilken virksomhed.

Du skal allerede nu være opmærksom på, at der er flere måder at søge job på.

Det er vigtigt, at du kender dem alle, og at du arbejder med så mange som muligt. Efterhånden kan du vælge de metoder ud, som passer bedst til dig. Vi har i Paragraf udvalgt nogle af de mere utraditionelle metoder – dog med enkelte undtagelser - frem for de klassiske, herunder som at søge opslåede stillinger online, søge opslåede stillinger i aviser og blade og søge uopfordret. Endelig har vi lavet 8 hurtige huskeregler, som vil hjælpe dig et skridt på vejen.

Kom ud af busken Først og fremmest er det vigtigt, at du gør opmærksom på hvem du er og at du overhovedet eksisterer. Der er mange måder, som du kan gøre dette på. Dette kan ikke udelukkende gøre ved at deltage ved den årlige Juridiske Jobmesse i Samfundsfaglig Kantine, som vi for længst er ovre, selvom du sikkert deltog og prøvede at fedte dig ind hos de mange

HR-chefer, som var til stede. Som det er beskrevet ovenfor i forbindelse med opgradering af dit CV, er det vigtigt, du viser dig frem i andre sammenhænge end blandt de gule mure på Aarhus Universitet.

Alternativt og så alligevel Hvis du som så mange andre jurastuderende ved universitetet med enkelte undtagelse, ikke finder lykken på Casino Royal og vinder kassen, hvormed du bliver uafhængig og starter på egen hånd – medmindre du selvfølgelig vil være Harvey Specter og har brug for fuldmægtigstilling og bestalling. Så er det juridiske fagområde spækket med muligheder, hvorunder du kan brede dig ud med din juridiske kunnen. Det kunne være som in house jurist i mellemstore eller store private virksomheder, ansættelse ved det offentlige herunder styrelser, kommuner, regioner, ministerier og lign. Endvidere finder du også mange attraktive jobs inden for rådgivningsfeltet, som indeholder lige så mange fagområder, som du kan finde ved de store advokatkontorer.

Mulighederne er mange, derfor vil vi i Paragraf komme med 5 hurtige metoder i din søgelyst. Dette er blot få udpluk af mange metoder.

5 hurtige 1. Forberedelse er alfa og omega Før du tager af sted til din jobsamtale, er det en god idé at google den person eller den virksomhed, du skal til samtale hos. Du kan med kun få klik få værdifuld viden, der giver dig et vigtigt forspring i retning af jobbet.

Det kan virke lidt snagende at google en person, du måske aldrig har mødt, men i bund og grund handler det om, at du har en oprigtig interesse i jobbet og virksomheden.

Du forbereder dig grundigt og indhenter viden om virksomheden, fordi du har et ønske om at gøre et godt indtryk til jobsamtalen. Find forskellige artikler

frem om virksomheden og læs, hvad virksomheden skriver om sig selv på deres website. En god baggrundsviden om virksomheden og de arbejdsopgaver, du forventes at udføre i dit nye job, er den bedste start på jobsamtalen – den slags bemærker en arbejdsgiver.

2. Kamæleon - lign din arbejdsgiver Brug LinkedIn og Facebook til at tjekke din kommende arbejdsgiver inden jobsamtalen, så du ved lidt om, hvad I har til fælles og vil kunne tale om. Måske har I endda en fælles bekendt, som kan give den der usynlige forbindelse mellem jer – og dig en fordel i forhold til dine konkurrenter. Brug den såkaldte, Rip, Rap og Rup-effekt, som går ud på, at man som udgangspunkt favoriserer personer, der minder om en selv — dvs. har samme baggrund og interesser.

Derfor skal du til din jobsamtale lægge vægt på de områder, du har til fælles med arbejdsgiveren.

Foretag et seriøst tøjvalg, der afspejler din kommende stilling og din arbejdsgivers forventninger. "First impressions last," som man siger. Din tøjstil bør være tilpasset arbejdsgiveren og virksomhedskulturen. Husk, at du ikke skal møde op i for fint tøj i forhold til stillingen og din nye arbejdsgiver.

3. Netværk Et link om dagen. Det skal være dit mantra som jobsøgende. I stedet for at sende familien af sted og sætte dig foran computeren i pyjamas og med morgenhår og sende ansøgninger i en uendelighed, så kom ud af din komfortzone og ud i det pulserende liv. Et link om dagen handler om, at du som minimum skal snakke med en person fra dit netværk hver dag. På den måde opsøger du hele tiden mulighederne for at få et nyt job. Om dette gøres kl. 05:00 på nu kursramte Castenskiold eller i vinterbadeklubben er underordnet.

4. Vær ydmyghed og almindelig Enhver arbejdsgiver leder efter medarbejdere, som har selvtillid, men som samtidig udviser ydmyghed omkring sig selv og sit arbejde. Derfor bør du udvise respekt og lytte interesseret, når du er til jobsamtalen. Det kan være en fordel at udvise fleksibilitet i forhold til de arbejdsopgaver, du får tildelt uanset sværhedsgrad, da dette vil få dig til at fremstå troværdig og ydmyg. Når jobsamtalen er færdig, er det en god idé at takke for den tid, arbejdsgiveren tog og eventuelt sende en opfølgende mail til virksomheden for at udvise engagement.

Sørg for ikke at virke for speciel, når du til en jobsamtale bliver spurgt om, hvad du laver i din fritid. Du skal opfattes som værende troværdig, pålidelig, reel — ja, en flink fyr/tøs, der ikke er noget farligt ved. Som arbejdsgiver vil man gerne have en sympatisk og ufarlig person ansat. En person, som ikke er på krigsstien eller lever et liv, der ikke er foreneligt med jobbet. Brug denne teknik, når du skal fortælle om din fritid til jobsamtalen.

Endeligt fortæller dit håndtryk meget om dig, og det etablerer et forhold til den, du giver hånden. Det dur ikke, at du begynder din jobsamtale med et dårligt håndtryk, hvor den anden part har en følelse af at trykke en karklud i hånden.

Spred dine fingre inden håndtrykket og saml dem, når hænderne har mødt hinanden. Det sikrer, at begge får bedre fat.

5. Send din sko Det handler bare om at få en fod indenfor. Send din jobansøgning på en sko. Det gjorde en journalist, da han søgte job hos Århus Stiftstidende.

Han skrev, at nu havde han fået den ene fod indenfor og manglede blot den anden. Den jobansøgning skaffede ham drømmejobbet. Der er mange måder at gøre det på. Som jurist kunne dette være noget lignende, dog kan dette selvfølgelig være lidt modstridende med ovenstående og give bagslag.

37

Livet på den anden side af de gule mure Så snart den sidste eksamen er overstået, og for nogle, allerede inden da, begynder de store spørgsmål for alvor at melde sig. Hvad vil jeg nu? Kan jeg få alt det jeg drømmer om med det samme? Bliver der stadig tid til sjov? Og det vigtigste: Hvad vil jeg bruge min første voksenløn på?

Efter en måneds tid på arbejdsmarkedet, kalder jeg på ingen måde mig selv en ekspert udi voksenlivet. Jeg havde lige omkring en uge fra min sidste eksamen og indtil min første arbejdsdag, så jeg vil, mildest talt, kalde det et hurtigt skifte fra én livsstil til en helt anden. Det har været en kæmpe omvæltning, og krævet meget på overskudsfronten, at vænne sig til at man ikke længere har samme selvbestemmelse i forhold til hvordan man vil bruge sin dag.

Det jeg savner Tiden på uni er en helt særlig tid, og jeg er virkelig glad for at jeg fik så meget ud af den, som jeg gjorde. Noget af det jeg allerede savner nu, er dagene på læsesalen, hvor der var tid til en hyggelig frokostpause med en ven eller to, og hvor man lige ladede hinandens læsebatterier op. Der er ikke plads til samme spontanitet, når først man er begyndt på arbejde, og aftaler med venner skal gerne på plads i bedre tid end før.

- Hygge på læsesal - Fleksibiliteten - Bestemmer selv hvor meget man lægger i det

Det jeg bare skal be’ om - Voksenløn - Fri når man har fri - Arbejdsplads + kollegaer - Rutinen

Jenny Andersen

38

AKTIVE JURISTER

Har du lyst til at være med i en hyggelig forening, hvor vi mødes hver uge og spiser kage og får kaffe, mens vi diskuterer studenterpolitik? Så skal du melde dig ind i AJ!

Aktive Jurister er en studenterpolitisk forening, som siden 1974 har kæmpet for at varetage de studerendes interesser, og dette fortsætter vi stadig med!

Vi har mange faglige og sociale arrangementer, hvor der er sat tid af til socialt samvær.

Vores mødetider er onsdage i ulige uger kl. 12:15-13:00, og mandage i lige uger kl. 14:15-15:00. Vi holder til på foreningsgangen i bygning 1328 i lokale 220.

Vi glæder os til at se dig!

39

Din karriere er vores fælles ansvar Hos Horten møder du mere end et jakkesæt. Respekt, inklusion og omtanke er nøgleord for, at vi kan sikre et fællesskab, der bidrager til et åbent og levende hus, som står samlet om at skabe en positiv forandring, for os selv og for andre. På tværs af generationer spiller vi hinanden gode, så vi kan få den enkeltes talent til at blomstre.

Vil du være en del af vores fællesskab og bidrage til at yde værdifuld rådgivning til vores klienter? Så send os din ansøgning allerede i dag. Alle ansøgninger — også uopfordrede — behandles seriøst.

Læs mere om dine karrieremuligheder, og se vores ledige stillinger på horten.dk/karriere

Følg os på: