Månedsblad
Fokus State of the Unions
Side 16
Horoskoper
Side 24
Bleer og bøger
Side 36
Underviserens
Spalte
Mere ansvar. Tidligere.
Verden ligger åben for dig hos
The only global law firm in Denmark
Som jurastuderende ved Aarhus Universitet er vi en del af et unikt akademisk miljø, hvor vi konstant bliver udfordret både intellektuelt og personligt – på landets fineste institution. Mange af os blev måske overrasket, da vi startede. Jeg tænkte, at det ville blive en kæmpe udfordring fagligt. At skifte til universitetet er stort. Men det blev det ikke. Jeg blev overrasket, da jeg fandt ud af, at det var socialt, at det blev sværere. Studiegrupper er, for manges vedkommende, nærmest ikke en ting efter første semester. Derfor er man i høj grad overladt til sig selv, når man skal igennem studiet. Det kan være overvældende. Det er et langt studie, og der er ikke mange praktiske øvelser, man skal igennem, som giver et afbræk i læsningen. Disse følelser er ikke usædvanlige; mange kæmper med stress og en følelse af ensomhed, mens vi navigerer gennem universitetets liv. Dette er særligt bekymrende, da de stigende problemer med mental sundhed blandt unge i dag kun bliver værre. Man er i høj risiko for mistrivsel som studerende i dag. 15% af alle førsteårsstuderende er ensomme, 25 % er stressede og over 30 % er i risiko for mistrivsel (hvad det så end betyder).
Samtidig har foreningerne svært ved at rekruttere medlemmer. Deltagelsen falder og det er svært at fastholde studerende. Disse foreninger – der længe har været en hjørnesten i universitetslivet – oplever, at medlemskaberne falder år for år. Hvad sker der? Hvorfor vælger flere og flere studerende at undgå disse grupper? Og vigtigst af alt, hvordan kan vi vende denne udvikling?
Før vi besvarer disse spørgsmål, er det værd at reflektere over den værdi, som studenterforeninger bringer til universitetsoplevelsen. Foreninger er meget mere end blot en håndboldklub. De er steder, hvor studerende kan få venskaber, møde ældre studerende og opbygge et netværk, der vil gavne dem.
Leder
Det gælder særligt for dem, der kommer fra en anden by. Uanset om det er ved at organisere arrangementer, spille fodbold eller samarbejde om projekter, giver studenterforeningerne muligheder for at udvikle færdigheder, der ofte ikke læres i klasselokalet, men som er afgørende for en succesfuld karriere inden for jura. Man skal kunne tale med mennesker, for at blive en god jurist.
Derudover er studenterforeninger en vigtig del af det at skabe et fællesskab på universitetet. Inden for et felt som jura, der nogle gange kan føles meget konkurrencepræget og individualistisk, tilbyder disse foreninger et sjældent rum for samarbejde, gensidig støtte og social interaktion. De hjælper med at fremme en følelse af tilhørsforhold, der kan lindre følelsen af ensomhed og stress, da de skaber et støttende netværk af studerende, der gennemgår de samme udfordringer.
Så hvorfor, på trods af alle disse fordele, er færre studerende medlemmer af vores foreninger? Det forsøger vi at svare på i denne udgaves fokusartikel. Er studiets pres så stort, at der simpelthen ikke er tid til at engagere sig i disse aktiviteter? Er der en opfattelse af, at studenterforeninger ikke længere tjener et relevant formål, eller at de ikke er tilgængelige for alle? Eller måske, med fremkomsten af digital kommunikation, mister vi noget af den ansigt-til-ansigtinteraktion, der tidligere bragte folk sammen.
Vi vil gerne høre fra jer. Hvis du har valgt ikke at deltage i en studenterforening, hvad har så påvirket din beslutning? Hvad kunne ændres eller forbedres for at gøre disse foreninger mere attraktive for studerende som dig? Vi har brug for at forstå, hvordan vi kan tilpasse os og forbedre os, så studenterforeningerne forbliver en vigtig del af universitetslivet.
Desuden står vi over for et andet kritisk
Find nyeste og tidligere udgivelser,jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden. Ellerfindospåparagraf.dk
problem – de stigende niveauer af stress og ensomhed blandt studerende. Dette er alvorlige problemer, der kan påvirke ikke kun den akademiske præstation, men også det personlige velvære og mentale helbred. Kunne studenterforeninger spille en større rolle i at tackle disse udfordringer? Foreninger kan være et sted, hvor studerende føler, at de bliver hørt og forstået.
Måske handler det om bedre kommunikation, så studerende ved, hvad der er tilgængeligt for dem, og hvordan de kan deltage. Eller måske handler det om noget helt andet, som vi endnu ikke har overvejet – og det er her, dine ideer kommer ind i billedet.
Sandheden er, at ingen studenterforening kan trives uden sine medlemmer, og ingen løsning på vores fælles udfordringer vil fungere uden input fra dem, det påvirker mest. Del dine tanker, dine bekymringer og dine ideer med os. Fortæl os, hvad du mener, at studenterforeninger bør gøre for at gøre en forskel i din universitetstid.
I sidste ende handler jurauddannelsen om mere end bare at bestå eksamener og opnå en universitetsgrad. Det handler om at blive en del af et fællesskab, der støtter hinanden, lærer sammen og vokser sammen. Ved at engagere sig i studenterforeninger kan vi opbygge dette fællesskab og sikre, at ingen af os behøver at stå alene med de udfordringer, som universitetslivet bringer.
God læselyst.
Markus Lomholt - Chefredaktør
Paragraf:
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 16, bygn.1410
8000 Aarhus C.
Kontor: Bygning 1328, lok. 224
E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk
Redaktion:
Markus Lomholt, chefredaktør
Sophus de Klauman, IT-redaktør
Bjarke Post Andersen, kasserer
Sara Rye Petersen, webmaster
Nicole Patell, PR-ansvarlig
Ajla Cepic
Celeste Sophie Christensen
Emilie Sloth Høg
Emma Tinggaard
Hekmatullah Akbari
Jenny Andersen
Julie Hoe Kristensen
Laura Verbovci
Maria Bjerrum Larsen
Marie Hejndorf
Nanna Levring Nørgaard
Sara Busch
Sara Hjort Heinsen
Sophie Qvist Krüger
Side 6
Indhold
Fokus: State of the Unions
Side 11
Paragraf anmelder: Tro, håb og kærlighed
Side 12
En hyldest til jura, foreningslivet og universitetet: Årsfesten 2024 på Aarhus Universitet
Side 14
K7 - ugen hvor (næsten) alt er gratis
Side 16
Horoskoper
Side 24
Bleer og Bøger: Er det en god ide at få barn under studiet?
Side 28
I sommerhus med Paragraf
Side 30
Den Højeste Ret
Side 32
Nota’s nye udfordringer: Hårde tider for ordblinde studerende
Side 34
En sommer i Kriminalforsorgens tjeneste: Om at være Sommerfuldmægtig
Side 36
Underviserens Spalte
Side 38
Festtalen til AU 2024
14
24
30
34
Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)
Annonce: Markus Lomholt
Oplag: 100 eksemplarer
Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk
Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com
Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Markus Lomholt er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.
State of the Unions
Den mytiske foreningsgang rummer mange mennesker. Vi ville gerne sige, at de alle er forskellige, men vi læser alle samme jura, og er alle sammen hamrende søde og sociale, så i bund og grund har vi meget til fælles. Denne måneds fokusartikel giver dig et indblik i foreningernes hverdag og hvad der vejer tungt på de ansvarliges skuldre for tiden.
Foreningsgangens soundtrack
Hver forening har én sang, de mener beskriver dem bedre end andre. Spørger man den hårdt prøvede, men også hårdføre, Juridisk Revy, føler de sig bedst beskrevet af “I’m Still Standing” af ikoniske Elton John - Revyen har været igennem nogle hårde år, som følge af især Corona, men var i år tilbage med fuldt drøn.
Foreningen for Borgerlige Jurister (FBJ) er glade for deres kaffemaskine, som er på overarbejde dagligt, og fortæller derfor at deres kontor bedst beskrives af “Espresso” med Sabrina Carpenter. I det festlige hjørne findes også Juridisk Selskab (JUS), der med lige dele hårdt arbejde og gennemført sjov og ballade, føler sig som inkarnationen af “Play hard” med David Guetta, Ne-Yo og Akon. FC Jura er med på festen, og siger kort
og godt at “PhD” af Tobias Rahim og Lamin dækker tilstanden i deres forening - der er altid plads til fest og godt humør ind imellem fodboldkampene.
Sidst men ikke mindst kommer Paragraf, som bedst beskriver tilstanden i foreningen med Sister Sledges “We Are Family”, da det er én stor familie (med mange “søstre”).
At være medlem af en forening
Der er bred enighed om at der både er faglige og sociale fordele ved at være en del af foreningsgangen. Alle de adspurgte var hurtige til at svare, at de havde været ufatteligt glade for de venner de har fået i deres foreningat det at man mødtes om en aktivitet, være det sig planlægning af revyen eller aktiviteter for de andre studerende, artikelskrivning og korrekturmøder, studenterpolitik eller fodboldkampe, er noget der virkelig bringer folk sammen på tværs af årgange og valgfag.
Når man har venner på andre årgange end sin egen, er det guld værd på mere end én måde. Det er en fantastisk mulighed for at få fagligt input fra ældre studerende, der kan give gode råd til valg af fag og prioritering af arbejdsbyrder. Der er heller ikke nogen der klager over lidt hjælp til noter eller eksamensdispositioner fra en hjælpsom medstuderende. Som færdiguddannet er det også et vigtigt netværk at have uden for studiet, når ens venner bliver færdige før en selv, og man kender folk ude i “den virkelige verden”.
Flere nævner også det praktiske i at have et sted på universitetet, hvor man kan få en kop kaffe eller en sodavand mellem forelæsninger, eller når man skal bruge en pause fra læsesalen. Ofte finder man andre af foreningens medlemmer på kontoret, hvilket er generelt for hele
foreningsgangen - der er altid nogen til stede, og man er velkommen til at sige hej på andre kontorer end ens eget.
Alle foreningerne gør meget for at tage sig godt af deres medlemmer, og i de fleste af dem er der dedikerede udvalg, som alene står for planlægning af diverse arrangementer for både nuværende og potentielle medlemmer. Et udpluk af foreningernes mange planer lyder som følger:
Flere af foreningerne har klassikere som fælles Monte Carlo forfest, Tour de Fredagsbar og julefrokoster planlagt, men der er også specielle traditioner og arrangementer for den enkelte forening. JUS har bl.a. planer om filmaften og Mediciner-revy (dette er kun for bestyrelsen, og altså ikke for alle os andre). FBJ fortæller at de har planer om Monte Carlo vinsmagning, Halloweenfest, brætspilsaftener, deres årlige Årsfest og mange flere dage og aftener med hyggelige arrangementer.
Revyen inviterer sine medlemmer på tour de chambre, hyttetur og temafester - de har også planlagt arrangementer i forbindelse med afholdelse af revyen, såsom sponsoratsøgningsog skrivedage, samt indretnings- og oprydningsdage.
Paragraf har også mange planer for medlemmerne af redaktionen, herunder
en go-cart aften, filmaften og en masse hyggelige redaktionsmøder, hvor vi planlægger hvad der skal være i bladene - der er også netop blevet afholdt den årlige sommerhustur. Sidst, men ikke mindst, fortæller FC Jura, at de har planer om at afholde fagligt oplæg med deres hovedsponsor og deres årlige pool turnering, dette ud over de arrangementer der allerede er afholdt i forbindelse med studiestart.
Hvilken anden forening på gangen er din næst-yndlings, og hvorfor?
Generelt ser alle foreningerne på gangen lidt på JUS som en ældre søskende, der lige holder hånden over os, og sørger for at alle har det godt. FC Jura føler sig ekstra tætte med den anden sportsligt baserede forening, Juridisk Løbeklub, som også samles om fysisk aktivitet og finder tid til hygge og samvær i forbindelse med dette. JUS fortæller at de har et særligt forhold til ELSA, Revyen og Paragraf, grundet det tætte samarbejde mellem disse foreninger - de er dog yderst diplomatiske, og minder Paragraf om at der ikke er yndlingsforeninger, for vi har det heldigvis alle sammen godt med hinanden på foreningsgangen. Paragraf tilføjer i den sammenhæng at JUS nok er den forening der giver mest til sammenholdet både for de studerende på og uden for foreningsgangen, og at det giver lidt ekstra plus på kontoen - og så er jusserne jo bare mega søde og har næsten altid kaffe på kanden til dem der
kommer forbi deres kontor.
Foreningernes fremtid
Når vi kigger fremad for foreningerne på studiet, er det klart, at de hver især står med fælles men også deres egne udfordringer og bekymringer. Selvom de har forskellige fokusområder, er der en fælles forståelse for, hvor vigtigt det er at sikre engagement, fællesskab og at holde foreningsgangen kørende. Foreningerne har i mange år været et samlingssted for utallige jurastuderende, og det er tydeligt at se hos forpersonerne, at de alle roser deres medlemmers engagement for at skabe et stærkt sammenhold og god trivsel på studiet.
For FBJ er den største bekymring at finde en ny formand, der kan overtage, når forpersons-posten skal overdrages i februar. Det er vigtigt for dem at sikre en god forperson, så foreningen fortsat kan afholde arrangementer og bevare deres traditioner som ugemøder og kolde Pepsi Max. Dog viser foreningens medlemmer viser stort engagement for fællesskabet, så bekymringen kan let komme til skamme
Hos Revyen har den hovedsagelige bekymring indtil nu været foreningens overlevelse, efter et par år uden en forestilling i Studenterhuset eller på
BSS. Denne bekymring blev dog lettet efter en fremragende revy i år, hvilket viser forpersonens og medlemmernes initiativ til fællesskabet. Derfor er det nu et særligt fokus på trivsel blandt medlemmerne og afholde arrangementer, der giver mulighed for at engagere sig i foreningslivet.
Til at kunne afholde arrangementer for nuværende og fremtidige medlemmer er der kommet nye retningslinjer for booking af lokaler og for afholdelse af arrangementer. Dette er en bekymring for JUS, eftersom det sætter begrænsninger for de sociale arrangementer, som kan have betydning for foreningslivets overlevelse. Men som flere foreninger fremhæver, så er der ingen tvivl om at alle foreningerne overlever, eftersom JUS føler opbakning fra de øvrige studerende. Ligeledes kan FC Jura prale med et stærkt sammenhold og en stor opbakning til deres sociale arrangementer - både fra nye og gamle studerende.
Redaktøren i Paragraf, har en anden bekymring end de øvrige foreninger, da der tildels er mangel på nye medlemmer, særligt fra de yngre semestre. Dette er tilfældet til trods for, at det er tydeligt for alle, at Paragraf og de øvrige foreninger er gode til at fastholde medlemmer - for alle studerende der kommer med, bliver
hængende i mange år, faktisk oftest helt til de er færdige.
Vores redaktør ser de sociale medier som TikTok som en bekymring på vegne af foreningslivet. De mange algoritmer giver de studerende et tunnelsyn, da der kun kan rummes CV, grind og karakterer, og glemmer de langsigtede relationer og netværk, der kan skabes gennem foreningslivet. For sammenhold, netværk og sociale evner er netop det, som foreningsgangen kan tilbyde dens medlemmer.
Formændenes og -kvindernes tanker om foreningslivet
Hver sommer starter der over 400 nye jurastuderende på AU, men det er langt fra det antal studerende, som melder sig ind i en studenterforening. På trods af det store potentiale og de mange muligheder, som foreningerne tilbyder, ses det, at det kan være en udfordring at tiltrække nye medlemmer og få gang i fællesskabet på foreningsgangen. Selvom foreningerne prøver at være åbne og imødekommende, kan det føles som om, der er barrierer, der holder de studerende tilbage fra at deltage aktivt i foreningslivet.
Man kan som førsteårs studerende på jura få mange nye indtryk og blive overrumplet af bøger, forelæsninger
og frygt for eksamen. Ifølge FBJ kan det være svært for nye studerende på 1. semester at finde balancen mellem studiet og det sociale liv, hvilket kan føre til, at den studerende ikke engagerer sig i en forening. Ligeledes kan det virke intimiderende som studerende, ny som gammel, at dukke op til et foreningsmøde på foreningsgangen, uden nogle bekendtskaber. Ligesom FBJ påpeger Paragraf, at jurastuderende kan have en tendens til at være meget opmærksomme på hvordan de bliver opfattet udadtil, og kan have svært ved at tage chancer i en ukendt setting. Dette er til trods for, at alle foreningerne gør deres absolut bedste for at være åbne og imødekommende for enhver som viser interesse for foreningen.
Paragraf foreslår, at hvis der var mulighed for at gøre foreningsgangen mere personlig og åben for andre medstuderende, ville man måske opholde sig i foreningslokalet og mingle mere på tværs af foreningerne. Dette ville støtte op om foreningslivet på jura og skabe et godt fællesskab.
FC Jura fremhæver, at der er et stort udbud af foreninger på AU, som burde skabe interesse for andre jurastuderende på AU. Der er således mange frivillige kræfter, som både bevarer gamle foreninger og opstarter nye. De påpeger,
at foreningsliv og frivillighed går hånd i hånd. JUS og FC Jura mener begge, at der er for få jurastuderende, der er villige til at tage ansvar for og bidrage til det eksisterende foreningsliv eller etablere nye foreninger. De studerendes ambitioner til karakterer og CV er meget høje, og ikke vil gå på kompromis mod at være en del af en frivillig forening. Det må dog i den kontekst fastslås, at det, at være frivillig i en forening, ikke udelukker gode karakterer, men tværtimod det modsatte.
Revyen påpeger, at mange jurastuderende ikke er klar over, hvor meget det at være med i en forening kan bidrage til ens generelle trivsel - både socialt og fagligt - især på et studie som vores. Revyen pointerer, at det måske udefra kan se ud, som om foreningslivet bare er hygge med kaffe eller øl, men det er meget mere end det.
Det er frivillige kræfter, der driver foreningslivet på jura og skaber gode forudsætninger for trivsel og godt sammenhold på tværs af årgange. For som FBJ udtaler, kan det ikke siges nok; Du kommer ikke til at fortryde, at du melder dig ind i en forening.
Kom forbi MJ’s ugemøder. De afholdes:
Onsdage i lige uger fra kl. 14.30-15.30
Mandage i ulige uger fra kl. 14.30-15.30
Vi glæder os til at se dig!
Paragraf anmelder: Tro, håb og kærlighed
Er du træt af mørke og kedelige oktoberaftener uden planer? Har du allerede set alle film på Netflix og kan ikke tage dig sammen til at åbne endnu en bog? Paragraf har løsningen til dig: Tag din bedste ven under armen og kom med til Århus Teater for at se stykket “Tro, Håb og Kærlighed”! Det bliver en aften fyldt med oplevelser, du ikke vil gå glip af.
Storylinen i forestillingen
Stykket følger en gruppe unge, der er på vej ind i voksenlivet. Bjørn falder pladask for Anna til en koncert, og de bliver hurtigt forelskede. Men Bjørns veninde, Kirsten, bliver jaloux, da hun nemlig selv har et godt øje til Bjørn. Imens er Bjørns bedste ven, Erik, hemmeligt forelsket i Kirsten, hvilket sætter de to drenges venskab på prøve. Erik kæmper med sin psykisk syge mor og kontrollerende far, hvilket sætter begrænsninger for Eriks mulighed for at være young, wild and free.
Da Anna bliver gravid med Bjørn, vælger hun at gå ad en ulovlig og farlig vej for at afslutte graviditeten - stykket foregår nemlig i tresserne, hvor aborten ikke var fri i Danmark. Pludselig er livet ikke længere fyldt med fester og forelskelser, da Bjørn og Erik ikke længere er de to unge drenge, som de ellers tidligere havde været.
Hvad synes vi om stykket?
Vi elskede forestillingen! Fra første øjeblik blev vi grebet af historien og dybt imponeret af skuespillerne, der både sang og spillede helt fantastisk! Det var en stor oplevelse, der ramte os dybt. Derudover er salen på Aarhus Teater en smuk og højtidelig ramme for teateroplevelsen – det er så flot at sidde der og lade sig rive med af både handlingen og den stemningsfulde atmosfære. Vi kan varmt anbefale et besøg - desuden værdsætter alle jo en mulighed for at dresse lidt up, og det er fuldt ud tilladt, og værdsat, i teatret.
Aarhus Teater for studerende og unge Hvis du er studerende (hvilket vi går ud fra at du er, kære læser), eller er under 25 år gammel, kan du være så heldig at finde billetter til kun 95 kr. stykket i sæsonen 24/25. Prisen gælder for de såkaldte B-, C- og D-pladser til Store Scene - for de lidt bedre A- og O-pladser er prisen lidt højere, men stadig billigere
end normale billetter til fuld pris.
Du vil med stor sandsynlighed skulle vise dit studiekort samtidig med billetten, så husk lige at tage det med i tasken også.
Så tag dine bedste venner under armen og skynd dig af sted! Det er det hele værd!
SaraHjortHeinsen,MariaLouiseBjerrumLarsen &JennyAndersen
Enhyldesttiljura,foreningslivet og universitetet: Årsfesten 2024 på Aarhus Universitet
Årsfesten på Aarhus Universitet er en af de begivenheder, hvor universitetet sætter fokus på sine mange akademiske bedrifter og fejrer det fællesskab, der knytter forskere, undervisere og udvalgte gæster sammen. Men selvom det primært er en fest for særligt inviterede, kan vi jurastuderende alligevel være stolte af årets fejring – især fordi vores egen Jens Peter Christensen blev udnævnt til æresalumne. Og måske er det endda muligt at snige sig ind igen næste år. Det er en fantastisk fejring af landets fineste institution efter min mening. Det er rørende at mærke, hvordan videnskab sættes i højsædet. Uden for de gule mure er der så meget dumhed. Det er inspirerende at være en del af årsfesten, og det kan anbefales at forsøge at anskaffe en plads.
En traditionel start i Aulaen Årsfesten blev indledt med en række taler i den smukke Aula på Aarhus Universitet. Først gik rektor Brian Bech Nielsen på scenen, efterfulgt af bestyrelsesformand Birgitte Nauntofte og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. De talte om universitetets rolle i samfundet, og hvordan forskning og uddannelse kan skabe værdi både lokalt og globalt. Det var tydeligt, at de ser fremtiden for Aarhus Universitet som lys, men også fyldt med udfordringer, især når det kommer til at fastholde de høje akademiske standarder i en tid med store forandringer.
En studentertale med et vigtigt budskab
En af de mest rammende taler kom fra Karen Porskrog Boisen (stud.med.), der holdt årets studentertale. I stedet for at tale om livet som studerende i almindelighed, valgte hun at sætte fokus på en meget vigtig udfordring: Foreningslivet på Aarhus Universitet er under pres.
Karen forklarede, hvordan universitetets mange studenterforeninger kæmper for at overleve i en tid, hvor engagementet fra de studerende daler. De fleste af os kender foreningerne – både faglige og
sociale – som essentielle dele af vores tid på universitetet. De giver os et sted at netværke, finde fællesskaber og udvikle både faglige og personlige kompetencer. Men det er ingen hemmelighed, at flere foreninger har svært ved at rekruttere nye medlemmer og holde gang i aktiviteterne, når studielivets pres bliver for stort. Det blev en tale der indrammede ”folkesygdommen” mistrivsel - en multifaktoriel sygdom, hvor en del af den multifaktorielle kur kan være foreningslivet.
Hun pegede på, at foreningerne har brug for mere støtte – ikke kun fra de studerende, men også fra universitetets ledelse – hvis de skal overleve og fortsat være en vigtig del af AU’s kultur. Talen ramte plet, og det er noget, mange af os studerende kan genkende. Der er meget på spil, og hvis foreningslivet går i stå, mister vi en stor del af det, der gør universitetet levende. Og jeg var meget glad for at se et par af vores undervisere fra juridisk institut til stede til festen og håber, at budskabet trængte igennem hos dem (det er jeg ikke i tvivl om det gjorde). De er i blandt de mest populære undervisere og er nogle af dem man møder tidligst på jurastudiet.
Jens Peter Christensen – årets æresalumne 2024
En anden central begivenhed ved Årsfesten var udnævnelsen af årets æresalumne, Højesteretspræsident
Jens Peter Christensen. Hvis du er jurastuderende på AU, har du allerede mødt ham. Ikke alene har han undervist på universitetet, men han har også skrevet lærebog i statsret og har sågar bidraget til Paragraf af flere omgang. Hans engagement for AU kender ingen grænser. Og det skinner igennem. Han nævner flere gange, at lighederne mellem AU og Højesteret er mange. Begge steder er fagligheden, respekten for kendsgerninger og engagementet i højsædet. Det betaler sig at engagere sig.
Jens Peter Christensen har haft en lang karriere, der startede her på Aarhus Universitet, hvor han blev cand.scient.pol. i 1982 og cand.jur. i 1992. Han er siden blevet en af de mest indflydelsesrige jurister i landet, og i 2006 blev han dommer ved Højesteret. I 2022 blev han valgt som Højesteretspræsident af sine kolleger – en imponerende bedrift, som cementerer hans status som en af landets mest respekterede jurister. Dog
er det ikke en planlagt karriere, som han selv siger. Der er heller ikke meget der tyder på det, hvis man nærlæser CV’et. Som han selv siger, så er der heller ikke nogen mening med at være målrettet fra starten af. Man skal bare kunne se sig selv i det man laver og så ellers gøre sig umage med det man har gang i lige nu. Ellers spilder man sin tid.
Hans nyeste bog, Grundloven – nerven i vores demokrati og retsstat (2024), understreger hans evne til at formidle juridiske emner på en måde, som gør dem relevante og forståelige for alle.
For Jens Peter Christensen handler jura ikke bare om lovens bogstav, men om den respekt for de principper, der styrer vores samfund.
For os jurastuderende er det både inspirerende og motiverende at se en tidligere AU-studerende, som Jens Peter Christensen, opnå så meget og samtidig bevare en tæt tilknytning til universitetet.
Æresdoktorer og musikalske indslag Ved Årsfesten blev der også udnævnt flere æresdoktorer. I år var det blandt andet professor Sharon Lewin fra University of Melbourne (medicin) og højesteretsdommer og tidligere ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, der blev hædret for deres bidrag til forskning og retspraksis. Det viser, hvor bredt Aarhus Universitet samarbejder internationalt og anerkender de faglige forbindelser, der styrker universitetets position på verdensplan.
Musikken blev leveret af Vocal Line, der med deres a cappella-sange gav et pusterum mellem talerne. Musikken skabte en behagelig atmosfære og mindede de tilstedeværende om, at selvom dagen er formel, er Årsfesten også en fejring af det fællesskab, vi alle er en del af.
Samtidig handlede årets festforelæsning om tid. Set fra forskellige antropologiske perspektiver. Fx er tid for os den tid, som vores krop har været udsat for (målt i år), mens tid for andre folkefærd, fx i Uganda, handler mere om den funktion man tjener. Høvdingen er fx gammel, men ikke nødvendigvis i kraft af sin alder, men mere i kraft af sin funktion som rådgiver og beslutningstager. Det var interessant og forelæsningen blev afholdt af antropolog Lotte Meinert, der i mange år har forsket i Uganda.
En festlig afslutning
Efter den officielle del i Aulaen fortsatte Årsfesten i Musikhuset Aarhus. Her kunne de særligt inviterede gæster netværke og nyde en afslappet aften med god mad og underholdning. For de os studerende var denne del af festen noget, vi kun kunne høre om bagefter, men den var en påmindelse om de mange bånd, der knyttes på tværs af fagområder på AU.
Store kunstnere som blandt andre Nabiha, Cæcilie Norby, Lau Højen, Søren Sko og Dopha – under ledelse af kapelmester Peter Vuust afholdt koncert i Musikhusets Store Sal Konferencier var skuespiller Troels Lyby.
Som Jens Peter Christensen rammende udtrykte det i sin tale: "Jura er et fag, hvor ordene betyder noget. I modsætning til statskundskab."
H v e m e r R e t s k r i t i s k F o r u m ?
R e t s k r i t i s k F o r u m e r e n a p o l i t i s k s t u d e n t e r f o r e n i n g f o r j u r a s t u d e r e n d e ,
s o m ø n s k e r a t f o r h o l d e s i g t i l j u r a e n u d e n f o r p e n s u m - s a m t a t s k a b e
g o d e r e l a t i o n e r t i l a n d r e p å s t u d i e t .
H v a d l a v e r R e t s k r i t i s k F o r u m ?
V i a f h o l d e r f a g l i g e o g s o c i a l e a r r a n g e m e n t e r .
V e d v o r e s f a g l i g e a r r a n g e m e n t e r f o r h o l d e r v i o s ( r e t s ) k r i t i s k e t i l
j u r a e n .
V i i n v i t e r e r d y g t i g e o p l æ g s h o l d e r e t i l a t g ø r e o s k l o g e r e p å u d v a l g t e
e m n e r .
M e d v o r e s s o c i a l e a r r a n g e m e n t e r g i v e r v i v o r e s m e d l e m m e r e t a f b r æ k f r a
d e t o p s l i d e n d e j u r a s t u d i u m .
Horoskoper
Du har måske prøvet det: du står til Samfbar og får øjenkontakt med en sød type på den anden side af baren. Den søde type kommer hen til dig og I begynder at snakke. En halv sodavand inde i samtalen bliver du spurgt om hvad dit stjernetegn er - og din ascendant og nu begynder du at mærke koldsveden på panden - for hvad er egentlig dit stjernetegn? Og hvad betyder det?
Nu undgår du at stå i sådan en pinlig situation igen, for i denne udgave af Paragraf tuner vi ind på horoskoperne.
Vandmanden (aquarius): 20. januar – 18. februar
Du tænker store tanker denne måned og overvejer seriøst at revolutionere jurastudiet. Måske er det tid til at sende en e-mail til dekanen med dine visioner?
Men pas på, at du ikke glemmer at læse pensum i processen. I slutningen af måneden falder du over et genialt YouTube-klip, der ændrer dit syn på livet – eller i hvert fald får dig til at købe en ny plante.
Månedens celebrity: Harry Styles
Månedens råd: Drik mere vand, og måske skift til en ny kop te.
Fiskene: 19. februar – 20. marts Meget kan man sige om de små søde fisk, men efteråret er nok lige deres sæson: Fiskene kan godt lide at være alene, at sove og at skrue op for romantikken. De fleste andre tegn nok er knap så glade for kulden og efteråret, så vi kunne godt lære lidt af fiskene. Fiskene kan godt blive lidt forvirrede af den omstilling, som efterår kræver, og derfor skal personerne omkring en fisk lige væbne sig lidt med tålmodighed.
Månedens celebrity: Daniel Craig
Månedens råd: Skip pasta med ketchup en aften og forkæl dig selv med en omgang tomatsuppe
Vædderen: 21. marts – 19. april Du starter måneden ud med en god portion energi, som hurtigt løber ud, når du glemmer din kaffe i kantinen. Du har måske lyst til at tage nogle vilde chancer, men husk at overveje konsekvenserne, især når du parkerer din cykel ulovligt foran universitetet. Midt på måneden får du et uventet kompliment fra din underviser, men det er muligvis bare en fejl. Måske skulle du overveje at læse op, men Netflix kalder mere.
Månedens celebrity: Robert Downey Jr. Månedens råd: Køb ekstra sokker – de forsvinder altid.
Løven: 23. juli – 22. august
Alle ser op til dig, især fordi du altid er den første til at tage ordet i gruppearbejdet. Dog kan det være en idé at lade andre få en chance for at sige noget, inden du overtager hele præsentationen. Du føler dig stærk og klar til at tage kontrol over alt, men husk, at en lille smule ydmyghed også kan være din ven. Nogen i dit liv sender dig en mærkelig sms, der viser sig at være en stor mulighed – eller bare en fejl sendt til den forkerte person.
Månedens celebrity: Jennifer Lawrence Månedens råd: Gå ikke ned ad trapperne med hæle på, det ender ikke godt.
Jomfruen: 23. august – 22. september
Du er på toppen af dit organiserede game – lige indtil du finder ud af, at du har glemt at aflevere en vigtig opgave. Ingen stress, du har allerede en backupplan, som inkluderer at charmere dig til en forlænget deadline. Du har lyst til at rydde op i din vennekreds, men overvej lige, om det ikke bare er dig, der er lidt småirriteret denne måned. Midt på måneden får du pludselig trang til at sortere dine mapper, og det redder faktisk din dag.
Månedens celebrity: Keanu Reeves
Månedens råd: Skriv ting ned, før du glemmer dem.
Vægten: 23. september – 22. oktober
Vægten kan godt lide at der er harmoni og balance i tingene - hvilket man ikke rigtig kan sige, der har været i efterårsvejret indtil videre.
Hvis du har en vægt i din omgangskreds, så skal du huske at være ekstra opmærksom på dem for tiden - deres ønske om at alting skal være i balance kan godt gå lidt ud over dem selv, så vis dem noget ekstra kærlighed (med samtykke!). Invitér din vægt-ven på en kop kaffe eller en brætspilscafé her i mørket - det har de brug for!
Månedens celebrity: Halsey
Månedens råd: Har du prøvet en ansigtsmaske? Nej? Så er det på tide med lidt selvforkælelse
Tyren: 20. april – 21. maj
Du tænker på at starte en ny hobby, måske keramik? Men så indser du, at eksamenerne er tættere på, end du troede, og vælger at binge-læse i stedet. Dit praktiske sind er godt, men måske skulle du overveje at skifte din gamle madpakke ud med noget, der ikke er fra sidste uge. Mod slutningen af måneden vil du indse, at du har overkompliceret en opgave – det var jo bare at slå det op i din lærebog.
Månedens celebrity: Adele
Månedens råd: Husk at tjekke om din cykel har luft i dækkene.
Tvillingerne: 22. maj – 21. juni Oktober er anden måned i efteråret og selvom tvillingen ikke er meget for second chances, så er det nu tid til at geare ned og lade efteråret komme indenfor. Efterårets kulde kommer ikke bag på tvillingen, eftersom tvillingen til tider selv kan være ret kølig og distanceret. Men som tvilling skal du være åben for nye ting og relationer her i efteråret og acceptere at du lige nu har brug for lidt ekstra ros og opmærksomhed.
Hvis du har en tvilling i dit liv når efteråret nærmer sig, skal du dog ikke være bekymret - når du først er inde i tvillingens varme sind, så er tvillingen en sand berigelse.
Månedens celebrity: Helena Bonham Carter
Månedens råd: Investér i et par gummistøvler - du får nok brug for dem
Krebsen: 22. juni – 22. juli Når efteråret rammer, har krebsen tendens til at putte sig. Efteråret betyder, at kulden og mørket er på vej, og det kan godt være lidt hårdt for krebsen, som ofte er i sine følelsers vold. Som krebs bliver du meget opslugt af de energier, der er omkring dig, så her i den mørke tid, skal du passe på dig selv.
Måske er oktober den måned, hvor du skal prioritere egenomsorg lidt højere end du plejer at gøre. Husk stadig, at alle burde have mindst én krebs i sit liv, så selvom krebsen i efteråret søger flere kram og mere acceptance end de plejer, så husk på at de fortjener det.
Månedens celebrity: Hugh Jackman
Månedens råd: Husk at binde dine snørebånd ordentligt
Skorpionen: 23. oktober – 22. november
Skorpionen har tendens til at isolere sig og blive en smule depressiv i de kolde måneder. Selvom skorpionen normalt er en god ven at have, så kan de godt virke en anelse mere irriterede end de plejer for tiden. Hvis du kender en skorpion, så er det måske bedst bare at give dem lidt plads til at finde hoved og hale i hvad der sker indeni dem for tiden. Når skorpionen er landet lidt i efteråret, skal de nok komme tilbage til dig igen.
Månedens celebrity: Ryan Reynolds
Månedens råd: Tid til at skifte reality ud for en aften - find en god natur dokumentar på DRTV
Skytten: 23. november – 21. december
Efteråret betyder nye eventyr for skytten - så det er med at komme ud og opleve verden, selvom dine venner måske hellere vil bruge efteråret indendørs.
Skytten er selvstændig og der er derfor intet til hinder for at se efteråret som et nyt eventyr, der bare venter på at blive opdaget! Skytten er også glad for at være i kontakt med sit indre, og efteråret er derfor også en oplagt mulighed for at lave lidt mere yoga end du plejer og lytte lidt mere til zen-følelsen.
Månedens celebrity: Taylor Swift
Månedens råd: Kast dig ud i en ny podcast genre - forandring fryder
Stenbukken: 22 december – 19 januar Du arbejder hårdt denne måned, men husk, at du ikke kan skrive alle opgaverne alene. Måske er det på tide at tage en pause og faktisk læse den bog, der har ligget på dit natbord i 3 måneder. Dine ambitioner er skyhøje, men pas på med at presse dig selv for hårdt – selv den mest succesfulde stenbuk har brug for lidt sjov i ny og næ. Midt på måneden opdager du en ny, underlig interesse – for eksempel skakspil med emoji-brikker.
Månedens celebrity: Michelle Obama Månedens råd: Giv slip på Karnov for en dag.
Vi samles om fodbolden, men FC Jura er meget mere end det. Ved at melde dig ind i FC Jura, får du et kæmpe netværk på tværs af hold og årgange, hvor du skaber venskaber og relationer for livet. Der er plads til alle, uanset om man har fodboldmæssig erfaring eller er nybegynder. FC Jura er en forening for dig , hvis du ønsker at være aktiv, og samtidig være en del af et mega fedt foreningsliv!
Oliver Grøn er netop startet på 1. semester og i FC Jura. Vi har derfor spurgt ham, hvordan hans opstart i klubben har været, hvortil han svarede: “Opstarten har været rigtig god Både drengene og pigerne har været super søde til at tage imod os, og man føler sig ekstremt velkommen. Uanset om man har fodbold tæt under huden, eller om man er der for klublivet, er det bare et super fedt fællesskab at være en del af, hvor man får mange venskaber på tværs af årgange og køn.”. Vi spurgte ligeledes Oliver, hvad det fedeste ved FC Jura er. Hertil svarede han: “Det er foreningslivet kombineret med muligheden for at tage fodbolden rimeligt seriøst, hvis man vil det Man går sgu efter at vinde, men der er også plads til en god sludder og et par øl efter kamp eller træning. Dertil hører jeg også, at der bliver afholdt nogle rigtig fede fester, som jeg glæder mig meget til at opleve på egen hånd. Alt i alt er det bare et super åbent fællesskab, hvor man bliver taget virkelig godt imod, hvis man gerne selv vil det og giver noget energ i tilbage.”. Afsluttende bemærker Oliver, at “man virkelig fanger et skarpt foreningsliv her!”.
Vi træner på Møllevangsskolen lige ved siden af BSS På herresiden har vi et 11-mandshold i serie 3 og et 7-mandshold i C1, mens damerne har et 11-mandshold i serie 2 og et 7-mandshold i C2. Træningen foregår mandage og onsdage.
Lige uger
Mandag 16.00 - 17.30 for herrerne
Mandag 17.00 - 18.30 for kvinderne
Onsdag 17.00 - 18.30 for kvinderne
Onsdag 18 30 - 20 00 for herrerne
Ulige uger
Mandag 16.00 - 17.30 for kvinderne
Mandag 17.00 - 18.30 for herrerne
Onsdag 17 00 18 30 for herrerne
Onsdag
Kontakt os hjertens gerne, hvis du har spørgsmål! På herres kontakte Lukas Weinreich Andersen, mens du på dam kontakte Ellen Ravnløkke. Derudover kan vi findes på Fa Instagram, hvor du kan finde info om fremtidige begivenheder og lignende Det er altid muligt at komme uforpligtende træning eller to for at se det hele an. Så tag veninde under armen og giv det et skud ⚽
Ski-tur 2025
Skal du med på den fedeste skitur næste år?
Tag med Juridisk Selskab på en episk skitur til de majestætiske franske alper! I år går turen til det ikoniske skisportssted Alpe d’Huez, kendt for sine smukke sneklædte bjerge, lange pister og en enestående atmosfære. Denne skitur bliver ikke bare en uge med skiløb i verdensklasse, men også en uge fyldt med spændende sociale aktiviteter, hvor der er noget for alle at glæde sig til.
Datoer: Vi starter vores rejse fredag og er tilbage igen søndag efter en uge fyldt med oplevelser. Destination er Alpe d’Huez, Frankrig. Og prisen starter på 5.895kr. I denne pris er inkluderet: bustransport tur/retur fra Danmark til Alpe d’Huez, med afgang fredag og hjemkomst den efterfølgende søndag.
Indkvartering er komfortable standard franske jligheder. Vi kommer til at bo i hjerte af Alpe d’Huez, tæt på pisterne og med nem adgang til byen. Med i prisen er også 6 dages liftkort, der giver dig adgang til områdets imponerende 250 km pister. Og en guideservice under hele turen, inklusiv 24-timers dansk nødtelefon, hvis du har brug for hjælp. Alle skatter, afgifter og rejsemoms er inkluderet i prisen, så du undgår skjulte gebyrer.
Du kan tilkøbe skileje: Få det bedste udstyr til din skistil og erfaring, skiskole, skitransport. Juridisk Selskab har sørget for, at der bliver masser af sjov og socialt samvær. Ugen vil byde på nogle fantastiske events, som du absolut ikke vil gå glip af. Skynd dig at sikre din plads. Tilmeldingsfristen er d.10. oktober. Tilmeld dig gennem vores begivenhed på Facebook eller kontakt os for yderligere information.
Quiz
Skal du være hjælper til næste fest?
Vi, i Juridisk Selskab, holder hvert år flere fester for vores dejlige medlemmer. Og det ville vi ikke kunne gøre uden vores fantastiske medhjælpere. Vi elsker det, når I melder jer til at hjælpe os til festerne. Nu kan du tage vores officielle quiz, så du kan se, om du burde at være medhjælper til næste fest.
1. Kan du lide at få gratis aftensmad?
2. Kan du lide at have fri bar?
3. Kan du lide at få gratis natmad?
4. Kan du lide at få nye venner?
5. Kan du lide at have en fest hele aftenen?
6. Kan du lide at prøve noget nyt, og få en god oplevelse?
Hvis du kunne svare ja til 5-6 spørgsmål:
- Du er da den perfekte hjælper!
Hvis du kunne svare ja til 3-4 spørgsmål?
- Du er måske lidt i tvivl, men kom og prøv at være med, det skal nok blive godt!
Hvis du kunne svare ja til 1-2 spørgsmål
- Du har nok ikke lige umiddelbart lyst til at være hjælper, men alle er SÅ søde, og vi kan næsten garantere, at du får en god aften - tag en chance, vind en bamse!
Hvis du svarede ja til 0 spørgsmål
-Du kunne jo prøve at være medhjælper, og så kan du forhåbentligt svare ja til alle spørgsmålene bagefter!
Hvis du vil være medhjælper til næste fest, skal du bare gå ind på vores Facebook og finde festens begivenhed. Herefter skal du bare læse beskrivelsen, hvor der vil stå hvordan du melder dig som hjælper!
Vi ses forhåbentlig!
QUIZ-MAKER: Nina Tosti
Bleer og Bøger: Er det en god ide at få barn under studiet?
Over det sidste årti har forekomsten af ufrivillig barnløshed udviklet sig i en negativ retning, således at markant flere par har vanskeligheder ved at blive gravide naturligt. En del af forklaringen herpå bunder i at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget til omkring 30 år, hvilket besværliggør undfangelsen, idet kvinder er mest fertile, når de er mellem 18 og 25 år. Dertil kommer også, at ca. 15 pct. af danske mænd har så dårlig sædkvalitet, at de ikke naturligt kan befrugte en kvinde. Ydermere er det ved forskning fastslået, at hvis man i forvejen har dårlig sædkvalitet, vil denne blive forringet med alderen, hvilket forværrer disse mænds chancer yderligere.
Paragraf har derfor sat sig for at undersøge, hvilke fordele og ulemper, der kan være ved at få børn under studiet, frem for at udskyde det til man er færdiguddannet.
Barsel
Først og fremmest har Paragraf undersøgt, om man kan få barsel, når man er studerende. Det fremgår af SU-lovens § 14, at den som har ret til almindelig uddannelsesstøtte, kan få tildelt fødselsstøtte i op til 9 måneder, eller 12 måneder, hvis personen er enlig forsørger. Man skal således alene ansøge herom, hvis man er gravid og ønsker at tage barsel fra studiet i optil 9 måneder, hvorved man får tildelt ekstra SU-klip. Man bestemmer selv, om man ønsker at tage fuld barsel, og derved modtage hvad der svarer til den almindelig sats for SU, eller om man vil fortsætte med at være studieaktiv, hvorved man både modtager den almindelige SU kombineret med fødselsstøtten. Var man i stedet ansat som lønmodtager og opfyldte beskæftigelseskravene i barselslovens § 27, ville man være berettiget til 24 ugers barsel med barselsdagpenge, altså lige omkring 6 måneder. Barselsordningen er derfor fordelagtig, såfremt man ønsker at afholde så lang en barsel som muligt.
Der er dog en bagside af medaljen, for som studerende har man ikke samme mulighed for at tilrettelægge sin barsel efter eget ønske, sådan som lønmodtagere kan. Føder du f.eks. i marts måned, kan du således havne i et dilemma. Hvis du er tilmeldt et semester, hvor eksamen ligger i maj måned, vil du således være nødsaget til at tage semesteret om. Omvendt hvis ens termin ligger lige efter ens eksamensdato, forventes det, at du møder op til eksamen, uanset at du er højgravid. På denne måde kan barselsordningen ligeledes være en ulempe, fordi det er de færreste, der kan planlægge, præcis hvornår de vil have terminsdato.
Økonomi
En væsentlig ting man bør overveje før man beslutter sig for at få børn under studiet, er ens økonomiske situation. Som redegjort for i ovenstående kan du modtage SU under din barsel, men som
du nok ved, er dette et beskedent beløb. Det er derfor værd at overveje, om man har en tilstrækkelig opsparing, eller om man vil supplere med et ekstra SU-lån, når man skal være forælder. Før man har set sig om, skal man have købt babytøj, puslebord, tremmeseng, bleer osv., hvilket hurtigt beløber sig. DR har i en artikel belyst, at det i 2014 kostede 63.000 kr. at have en baby på det første år, og hvis man dertil regner 10 års inflation ind i dette beløb, kan dette hurtigt svide i SU-pungen. Dette kan derfor betragtes som en ulempe ved at få barn, når man er studerende, frem for når man er færdiguddannet.
Fleksibilitet
Når din barsel omsider ophører, og studielivet igen starter, kan du være bedre stillet end de fleste lønmodtagere med fuldtidsarbejde. Som du nok er bekendt med, strukturerer man selv meget af sin tid, når man er studerende, hvorfor man vil kunne give sit barn en blid start i daginstitutioner. Når du engang er færdig med jurastudiet, kan det være, at du drømmer om at blive advokat i et større firma her i byen. Disse stillinger kan i nogle tilfælde kræve at man arbejder over 37 timer om ugen, og kan derfor medføre at dit kommende barn får nogle lange dage i vuggestuen. Selvom dette desværre er uundgåeligt for rigtig mange familier, er det dog også en ting, man kan overveje, hvis man er i tvivl om, hvorvidt man skal vente med at få børn.
Men er det så en god ide at få barn på studiet?
I sidste ende er det kun dig og din partner, der kan bestemme, hvad der er mest rigtigt for jer. Der kan således ikke findes et konkret svar på, om det er bedst at få børn under studiet eller efter. Det kan dog fastslås, at hvis du går og drømmer om at blive forælder inden for den nærmeste fremtid, så skal du ikke lade det afskrække dig fuldstændig, at du er under uddannelse. Under alle omstændigheder, vil du langt fra være den
første der træffer dette valg, og selvom du måske ikke vil have råd til at købe det smarteste hæve-sænke puslebord, eller en æstetisk app-styret slyngevugge, så skal det hele nok gå alligevel.
Vidste du, at Accura:
- de sidste tre år har været Danmarks førende transaktionshus med mere end 385 transaktioner?
- har 100 studenter og 80 fuldmægtige?
- har en mentorordning for studerende på 2. eller 3. år?
- har en globalt førende afdelinginden for Renewable Energy med internationale kontorer og et skræddersyet studenterprogram?
Følg os på Instagram ... og læs mere om vores stillingsopslag, arrangementer, konkurrencer og meget mere.
Vil du være med til at klare paragrafferne ?
Vil du arbejde selvstændigt med udfordrende juridiske problemstillinger og samtidig prøve teorien af i praksis? Så kom med på holdet.
Vi bor centralt i Aarhus, og her er højt til loftet og åbne døre.
Kompetent advokatrådgivning drejer sig om mere end jura
Vi er først og fremmest seriøse og ambitiøse i vores tilgang til juridiske problemstillinger, og vi går langt for at sikre værdiskabende rådgivning for vores klienters forretning.
Men vi er i lige så høj grad et seriøst arbejdsfællesskab, hvor alle på holdet spiller en vigtig rolle, og hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling.
Som stud.jur. hos CLEMENS bliver du en del af det fællesskab.
Du får selvfølgelig lov til at prøve kræfter med juraen i praksis, men hos CLEMENS får du meget mere end det.
Skt. Clemens Stræde 7
8000 Aarhus C
T: 8732 1250
info@clemenslaw.dk
Følg Clemens på
Vi tilbyder blandt andet …
• 80 kolleger, som værdsætter det daglige sociale fællesskab og en uformel omgangstone i hverdagen
• En mentorordning med en af vores advokatfuldmægtige, som du altid kan gå til med stort og småt
• Stor fleksibilitet i forbindelse med undervisning, eksamenslæsning, udenlands ophold og procedurekonkurrencer
• Tilknytning til et speciale, så du i højere grad følger sager fra start til slut og får mulighed for at udvikle din forretningsforståelse, men samtidig får du også mulighed for at arbejde bredt i huset og inden for forskellige retsområder
• Udvikling af dine skriftlige kompetencer på både dansk og engelsk som en del af vores marketingturnusordning, og selvfølgelig …
• Aarhus’ hyggeligste fredagsbar og en masse sociale arrangementer
Send os en ansøgning på clemenslaw.dk/job
I sommerhus med Paragraf
Er du også overbevist om, at Paragraf er en flok nørdede papirnussere, hvor festen er at finde kommafejl i en andens artikel?
Tror du, at alle i Paragraf har et snit på 12, fordi de ikke laver andet end at terpe paragraffer og nørde Karnov på foreningsgangen?
Og er du bare stensikker på, at Paragraf er en forening, hvor du skal sætte uendelige mængder timer af hver dag til at skrive artikler? Som jurastuderende er du måske vant til at få ret. Men her tager du fejl.
For når der står september i kalenderen, så drager Paragraf på vores årlige sommerhustur - og i år var ingen undtagelse. Dette år gik turen til Skødshoved Strand (tæt på Mols Bjerge).
Læs med og få et indblik i Paragrafs fede sommerhustur, der inkluderer alt fra de stereotypt rolige ishus-ture til de festlige pool-parties og sauna-shots. Og bare rolig - får du lidt FOMO, kan du altid komme til vores næste redaktionsmøde; for i Paragraf er der plads til alle.
Fredag
Vores søde og dejlige sociale udvalg havde igen i år sørget for at booke et pragtfuldt sommerhus i et lille feriekvarter tæt på Mols Bjerge. Vi havde alle set frem til sommerhusturen, som er et dejligt afbræk fra studiestarten.
Den gode stemning startede allerede i bilturen, hvor vi i vores bil kørte Medinafest hele vejen - som i hele vejen.
Sommerstemningen spredte sig hurtigt i sommerhuset og derfor bød fredag eftermiddag på et dyp i havet, på den nærliggende strand. Vandet havde vist ikke fået the memo om, at det stadig var sommer, så varmt var det i hvert fald ikke… #paragrafvinterbader
Aftensmaden stod på tortillas og max hygge. Efter aftensmaden skulle poolen selvfølgelig indvies, og den stod på poolparty natten lang.
Da vi var blevet rynket nok efter flere timer i vandet, blev der lavet nat-pizza og spillet kortspil.
Fredag var også dagen, hvor vi kollektivt blev besat af “I got a pocketful of sunshine”-sangen, der hurtigt blev turens tema sang. Du kan være sikker på, at alle fra Paragraf nu kan sangen udenad (Skud ud til filmen Easy A - et must watch, hvis du ikke allerede er bekendt med mesterværket).
Lørdag
Lørdag morgen vågnede vi op til intet mindre end en varm sommerdag… midt i september.
Lørdag formiddag var vi vist alle lidt overophedede af sommervarmen, så inden frokost var der bred enighed om en tur ned til det lokale italienske ishus, hvor man kunne få den bedste stracciatella. Generelt på turen, var der en del, der blev “iced”, da der gemtes ice i alt fra skabe til stole.
Efter frokost blev fællesaktiviteterne fundet frem og eftermiddagen stod derfor på Hint-turnering samt øl-yoga og kongespil i den store have.
Sommervejret havde tydeligvis besluttet sig for at blive, så lørdag aften fandt Paragraf grillen frem og så stod den ellers på saftige burgere. Vi hyggede indtil det forvandlede sig til en myggefest, og så
skyndte vi os ellers indenfor i sikkerhed i poolen.
Sommerhuset bød også på sauna, og selvom vi på ingen måde havde frosset igennem dagen, så skulle saunaen selvfølgelig udforskes. Og ingen sauna uden saunagus (og -mester, som var vores garvede chefredaktør).
Søndag
Vores sidste dag i sommerhuset var søndag, hvor vi hyggede ved morgenmadsbordet, før vi pakkede sammen og kørte hjem mod Aarhus igen.
Alt i alt en super hyggelig tur med godt sammenhold. Vi glæder os til næste år og til at se, hvor vi næste gang bringes hen!
Paragraf fra gemmerne
Den Højeste Ret: Pastaret med græskar og chili & Græskarmuffins
Oktober. Den farverige måned, hvor bladene på træerne bliver orange og røde, og hvor edderkopper og spindelvæv i vindueskarme kan begrundes som halloweenpynt. Det er måneden, hvor græskarret tager over. Overalt ser vi de runde orange kæmper stå klar til at blive omdannet til uhyggelige halloween græskar-lanterner og til lækre retter og kager. Her er Paragrafs bud på en lækker pastaret med græskar og chili. Denne opskrift giver mad til 4 personer, og der skal kun bruges halvdelen af græskarret. Den anden halvdel skal selvfølgelig ikke gå til spilde. Derfor har Paragraf også et bud på smagfulde græskarmuffins, du kan lave med det resterende græskar.
Pastaret med græskar og chili:
Ingredienser:
½ hokkaido græskar
½ stk. løg, finthakket
1-2 fed hvidløg, finthakket
1 stk. rød peberfrugt, finthakket
1 stk. chili, finthakket
2 spsk. Paprika
1 tsk. Frisk ingefær, fintrevet.
250 ml. madlavningsfløde
1 spsk. olie til stegning.
Salt og peber
Topping
250 g. Bacon i tern
Friskrevet Parmesan
Fremgangsmåde:
1) Sæt en gryde med vand over. Tilsæt salt og pasta. Kog pasta og hæld vandet fra.
2)Skyl og skrub hokkaido græskarret godt og skær det midtover. Skrab kernerne ud med en ske og skær græskaret ud i grove tern (med skrællen på) og kom det i en gryde. Hæld vand i gryden så det dækker græskarret. Kog græskarret til det er mørt og blødt.
3) Varm en pande og steg bacon. Når bacon er stegt hæld det i en skål med køkkenrulle i bunden, til at fjerne overskudsfedtet.
4) Mens græskarret koger og bacon steger, kan du hakke løg, hvidløg, chili, ingefær og peberfrugt.
6) Hæld vand fra det færdigkogte græskar og blend til en blød og ensartet puré.
7) Varm en pande med olie og sauter løg, hvidløg, chili, ingefær og peberfrugt ved middelvarme i 1-2 minutter. Tilsæt græskarpuré og madlavningsfløde under omrøring og smag til med salt og peber.
8) Vend pastasaucen og pasta sammen.
9) Server pastaretten med friskrevet parmasan og drys med bacon.
Fremgangsmåde
Græskarmuffins
Ingredienser:
175 g smør, stuetempereret
100 g sukker
75 g. brun farin
3 æg
200 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 tsk. Stødt kanel
1 tsk. Stødt kardemomme
1 knivspids salt
300 g hokkaido græskar, groftrvevet
Flødeostecreme
200 g Flødeost naturel
1-2 spsk citronsaft
1 tsk. Vaniljesukker
50 g flormelis
EmilieSlothHøg
1) Skyl og skrub hokkaido græskarret godt og skær det midt over. Skrab kernerne ud med en ske. Riv græskar til du har 300 g revet græskar.
2) Pisk smør, sukker og brun farin sammen, til den er luftig. Pisk æg i, et æg af gangen.
3) Bland hvedemel, bagepulver, kanel, kardemomme og salt i en skål for sig selv og rør det i dejen i flere omgange. Vend det revet græskar i dejen.
4) Dejen fordeles i muffinsforme med ca. 2 spsk. dej i hver form. Der bliver ca. 16 stk.
5) Kagerne bages i ovnen ved 200 grader alm ovn i 18-20 minutter, til de er gennembagte i midten (Stik eventuelt et stegespyd i kagen – kagen er færdigbagt, når der ikke hænger dej fast på spydet)
6) Lad kagerne køle helt af på en rist.
Flødeostecreme
Pisk Flødeost og flormelis sammen. Tilsæt vaniljesukker og smag til med citronsaft. Pynt kagerne med flødeostecremen enten ved sprøjtepose eller fordel med en ske.
Nota's nye udfordringer: Hårde tider for ordblinde studerende
For mange ordblinde har Nota været et vigtigt redskab, som har gjort det muligt at følge med i undervisningen. Men der er sket en ændring, der har sat ordblinde studerende i en svær situation. Det program, de plejede at bruge, er blevet ændret, og det nye program er både ufærdigt og mindre brugervenligt. Ændringen skyldes, at Rettighedsalliancen mener, at den tidligere version af Nota tillod for nem adgang til at kopiere og distribuere bøger, og det skulle være et problem for danske forfattere og forlag. Men det har ført til, at mange ordblinde studerende nu ikke kan studere på samme måde som før.
Dansk er et lille sprogområde: Derfor er det et problem
En af grundene til ændringen er, at dansk er et lille sprogområde. I lande med store sprog som engelsk er der meget mere faglitteratur tilgængeligt, ofte i mange formater. I Danmark er der færre ressourcer, hvilket betyder, at forlagene skal beskytte deres bøger bedre for at kunne tjene penge på dem. Rettighedsalliancen frygter, at hvis der ikke er kontrol over, hvordan bøger bruges og deles, vil danske forlag tjene færre penge, og forfatterne får ikke betaling for deres arbejde. Det kan ende med færre danske fagbøger på markedet, og det ville være et stort tab for studerende, der har brug for danske bøger til deres uddannelse.
Ordblindes nye udfordringer: Sværere at studere
Den nye version af Nota har dog skabt store problemer for ordblinde studerende. Tidligere kunne de bruge programmet til at få læst bøger op eller ændre på teksten, så det var lettere at læse. Men med den nye version har mange oplevet, at de ikke kan bruge programmet på samme måde, og det gør det sværere for dem at studere. De har ikke adgang til de samme formater som
før, hvilket betyder, at de nu skal kæmpe meget mere for at følge med.
Det er et kæmpe problem, fordi alle studerende bør have lige vilkår for at kunne klare sig i studierne. For mange ordblinde er Nota en nødvendighed, ikke en luksus. Når de ikke kan bruge det som før, skaber det ulighed. Hvor andre studerende kan få det fulde udbytte af deres bøger, bliver ordblinde nu efterladt med færre muligheder, og det gør deres studietid endnu mere udfordrende.
Rettigheder vs. Tilgængelighed
Spørgsmålet er, hvad der er vigtigst: at beskytte forfatternes rettigheder eller at sikre, at alle studerende har adgang til det, de har brug for? Selvfølgelig er det vigtigt, at forfattere og forlag får betaling for deres arbejde, men når teknologien kan hjælpe dem, der har særlige behov, skal vi overveje, om systemet rammer de forkerte. Den nye version af Nota straffer dem, der i forvejen har det svært, og det virker uretfærdigt.
En mulig løsning kunne være at finde en balance mellem at beskytte forfatternes rettigheder og samtidig sikre, at ordblinde studerende har adgang til den hjælp, de har brug for. Måske kunne en
ny, mere fleksibel version af Nota, der både tager hensyn til rettighedshavere og brugere, være vejen frem.
Hvad nu?
Hvis der ikke sker ændringer, kan vi risikere, at flere ordblinde studerende dropper ud af deres studier. Det er allerede svært for dem at følge med, og med de nye udfordringer kan det blive endnu værre. Vores uddannelsessystem skal være inkluderende, og alle studerende skal have de samme muligheder for at lykkes. Diskussionen om Nota er langt fra slut, og forhåbentlig vil der snart komme en løsning, der tager højde for både rettigheder og tilgængelighed, så ingen studerende bliver efterladt.
Artiklen er skrevet ved hjælp af ChatGPT og krænker derfor muligvis ophavsrettigheder.
En sommer i Kriminalforsorgens tjeneste: Om at være Sommerfuldmægtig
Når man midt i læseferien støder på et jobopslag om at blive sommerfuldmægtig, kan man blive lidt skeptisk. Hvorfor skulle man bruge sin dyrebare 2-måneders sommerferie på det, når man endelig har overstået eksaminerne og har fri? Det var dog alt andet lige den beslutning jeg tog, da jeg i maj takkede ”ja” til at bruge 6 uger af min sommerferie på at arbejde ved Direktoratet for Kriminalforsorgen (DfK) i København – og jeg kan kun anbefale andre at prøve det.
Som sommerfuldmægtig bliver man ansat i en offentlig eller privat juridisk organisation på fuldtid (med løn) i et par uger i sommerferien, hvor man får praktisk erfaring inden for organisationens felt.
Kriminalforsorgen – en anderledes arbejdsplads
Jeg oplevede hurtigt, at arbejdet ved DfK var meget forskelligartet. Hvor skal man som transkønnet afsone? Hvornår skal man indstille til, at en forvarings- eller livstidsdømt skal prøveløslades? Hvad
skal sanktionen for at have cigaretter i sin celle være? Kan man sende tredjelandsborgere til Kosovo for at afsone?
Problemstillingerne ovenfor er blot en bid af arbejdet hos DfK. Arbejdet giver en konkret forståelse af, hvordan det danske retssystem arbejder på at sikre balancen mellem retfærdighed, sikkerhed og menneskelige værdier.
Besøg hos forskellige områder inden for juraens verden
Foruden de spændende problemstillinger, som man fra dag ét blev en stor del af, arrangerede Justitsministeriet en række besøg for alle sommerfuldmægtige hos DfK og Justitsministeriets Departement. Besøgene inkluderende oplæg hos blandt andet Højesteret, Vestre Fængsel (med rundvisning!!), Folketingets udvalgssekretariat, Datatilsynet og Rigsadvokaten.
Disse besøg gav et godt indblik i, hvor
meget juraen egentligt kan bruge til, samtidig med, at det gav en god mulighed for, at sommerfuldmægtige indbyrdes kunne socialisere sig.
En sommer i København – go/no go? GO GO GO. København er magisk om sommeren, og hvis man har lyst til at prøve et område af på lånt tid, er det er kæmpe ”go” at slå de to ting sammen og være sommerfuldmægtig hos DfK, Justitisministeriets Departement eller andre organisationer, som tilbyder det (evt. i Jylland).v
Forløbet giver rig mulighed for at udvikle sig fagligt, men bestemt også personligt. Man skal ikke lade sig skræmme af idéen om et nyt sted og fremleje (hvilket ellers var SVÆRT at finde...), roomie og arbejdsplads. Det har uden tvivl været det hele værd at starte fra scratch for kun 6 uger, og de relationer, man danner undervejs, kan åbne døre for fremtidige jobmuligheder, karriere samarbejder eller venskaber.
TAK TIL DEM
Fra cand.jur. til ph.d. –en overset mulighed
Et nyt semester er allerede godt i gang. Nogle af jer er lige startet på 1. semester på bacheloruddannelsen, hvor I bliver tæsket rundt i delingsformue, ekspropriation, reguleringskrav og meget andet. Andre er længere og mangler kun at skrive det afsluttende speciale. Det kunne være om ægtefællelovens mange kompensationskrav eller et andet spændende emne – som I kan fornemme, er dansk familieret og arveret noget ganske særligt. Fælles for alle på jurastudiet er målet i sidste ende. Efter fem år skulle man meget gerne stå med et kandidatbevis i hånden, og retten til at bruge betegnelsen cand.jur. Det er en titel med en vis pondus, og så åbner den op for et hav af døre. Det typiske er, at man fortsætter som advokatfuldmægtig på et advokatkontor eller bliver fuldmægtig i den offentlige forvaltning. En – efter min opfattelse – overset mulighed er forskervejen og ph.d.-uddannelsen.
Da jeg læste på jurastudiet, var det også de typiske veje, jeg overvejede at gå, når jeg engang stod med et kandidatbevis. Det kunne være som advokatfuldmægtig på et familieretskontor eller som sagsbehandler i en kommune. Tanken om at skrive en lang ph.d.-afhandling om et juridisk emne havde aldrig strejfet mig. Dette ændrede sig på mit sidste år af studiet, hvor en lektor (nu professor) spurgte, om jeg havde overvejet at skrive en ph.d. Efter dette spørgsmål var der ingen tvivl om, hvilken vej jeg skulle. Emnet, der var egnet som ph.d.projekt, blev fundet, og efter yderligere tre års hårdt og spændende arbejde blev afhandlingen forsvaret (blandt de tilhørende var sågar Paragrafs
nuværende chefredaktør).
Tilværelsen som ph.d.-stipendiat er ret unik. Man bliver ansat på Juridisk Institut i en 3-årig periode. Her får man eget kontor på samme gang som ens tidligere undervisere, der alle forsker ved siden af undervisningen for netop at kunne levere forskningsbaseret undervisning på både bachelor- og kandidatuddannelsen. Størstedelen af ens arbejdstid går med at fordybe sig i det emne, man selv har valgt for sin afhandling. Har man altid tænkt, at der var en masse problemstillinger forbundet med uskiftet bo i arveretten, er det muligt at skrive om dette. Det er en naturlig del af arbejdet, at man ”nørder” med juridiske problemstillinger, som ingen andre har beskæftiget sig med før, hvilket både er spændende og udfordrende. Under hele forløbet har man to vejledere, som hjælper én på vej med feedback til skrevne sider og gode råd til forskertilværelsen mere generelt.
Under ph.d.-uddannelsen skal man også undervise. Det er typisk i et fag, som ens ph.d.-afhandling handler om, og det er enormt sjovt. Kan man nu også formidle stoffet, som man er ved at opnå en stor viden om? Man får en helt anden respekt for undervisergerningen. Det er ikke noget, man kommer sovende til, og det kræver en masse tanker og øvelse.
Som afslutning vil jeg gerne stille et spørgsmål: Har du overvejet at skrive en ph.d.?
AKTIVE JURISTER
Har du lyst til at være med i en hyggelig forening, hvor vi mødes hver uge og spiser kage og får kaffe, mens vi diskuterer studenterpolitik? Så skal du melde dig ind i AJ!
Aktive Jurister er en studenterpolitisk forening, som siden 1974 har kæmpet for at varetage de studerendes interesser, og dette fortsætter vi stadig med!
Vi har mange faglige og sociale arrangementer, hvor der er sat tid af til socialt samvær.
Vores mødetider er onsdage i ulige uger kl. 12:15 -13:00, og mandage i lige uger kl. 14:15-15:00. Vi holder til på foreningsgangen i bygning 1328 i lokale 220.
Vi glæder os til at se dig!
Her til sidst i Paragrafs blad tillader vi os at bringe rektor Brian Bech Nielsens tale til årsfesten 2024. Det skinner tydeligt igennem, at han er uddannet fysiker, men det skal ikke ligge ham til last. Det er en motiverende tale, som jeg håber I kan få noget ud af, når I læser den. Det er det, der giver universitetet så meget mening. Viden. Vi bringer den, fordi der ikke er ret mange studerende, der rent faktisk kan få adgang til Årsfesten. Og vi har da også vores eget event den dag. Men jeg synes vi skal huske, hvorfor vi fejrer universitetet til Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag.
Kære minister, borgmester og bestyrelse,
Kære kolleger, studerende og samarbejdspartnere
Jeg vil også gerne byde jer alle rigtig hjerteligt velkommen her i aulaen til Aarhus Universitets årsfest 2024.
En særlig velkomst til Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund.
Det er meget værdsat, at du igen i år har fundet tiden til at deltage i vores årsfest.
Indledningsvist, så vil jeg tage jer med til et helt andet sted end vores smukke Aula.
Vi skal ud forbi de yderste planeter i solsystemet: Uranus, Neptun, og forbi dværgplaneten Pluto… og herfra skal vi endnu længere ud.
Vi skal helt derud, hvor brølet fra Solvinden er forstummet. Og hvor den interstellare vind tager over.
Et sted derude blæser rumsonden Voyager 1 af sted med en ganske respektabel fart på cirka 17 kilometer i sekundet, som ville bringe fartøjet herfra til Hamborg på blot 40 sekunder.
Voyager var det første menneskeskabte objekt til at bryde ud af vores solsystem.
Den har været undervejs i 47 år. Og foreløbig har den tilbagelagt 25 milliarder kilometer.
Det svarer rundt regnet til 946 milliarder kajakture hen over Universitetssøen… hvilket unægtelig sætter vores egen
årlige kapsejlads i perspektiv. ------ o ------
Når jeg har valgt at starte langt ude i verdensrummet, så er det ikke i søgen efter en passende parkeringsplads til kandidatreformen – skønt tanken da har strejfet mig.
Nej, det er fordi Voyager-missionen siger noget om den rolle, universiteterne og videnskaben skal spille i vores samfund.
Prøv at stille jer selv spørgsmålet: Hvorfor?
Hvorfor er det egentlig, at Voyager flyver rundt derude i mørket milliarder af kilometer fra vores egen klode?
Efter min opfattelse, kan vi kun forklare det med nysgerrighed og optimisme… vores helt grundlæggende trang til at forstå så meget af verden og os selv, som vi overhovedet kan.
Og vores ukuelige tro på, at dét at søge ny viden… dét bringer os fremad.
ønske om at forstå mere af verden og om sig selv.
Fordi dé ved, at viden nytter.
At viden bringer os fremad. Som individer – og som samfund.
Den overbevisning… og det håb, gør vi alle klogt i at holde fast ved.
For når vi kigger rundt i verden, så findes der rigeligt med grunde til at være bekymret.
Klimaforandringerne sætter et større og større negativt aftryk på vores planet.
Forfærdelige krige raser i Ukraine, Gaza og Sudan.
Og i resten af Europa, vores eget smørhul, er demokratierne under pres – internt og fra de politiske udviklinger i øst, i syd, og måske endda også i vest.
De nye konfliktlinjer har ført til, at vi bygger flere og flere mure – både i den virtuelle og den fysiske verden.
Hvis jeg skal komme med et lidt mere jordnært eksempel på den nysgerrighed og optimisme, jeg taler om… ja, så slå et smut ud i Universitetsparken her bagved mig…
I dag er vores studerende i festhumør og afholder Danmarks største fredagsbar og idrætsdag.
Men helt grundlæggende, så er de alle søgt til universitetet, fordi de har et
Det rammer også her på universiteterne… hvor termer som spionage og utilsigtet videnoverførsel har sneget sig ind i vores fælles ordbog – og i vores fælles dagligdag.
Fremover skal vi være meget mere varsomme, når vi rejser… når vi samarbejder internationalt… og når vi ansætter nye medarbejdere.
Aarhus Universitet lever selvfølgelig op til de krav, som staten og efterretningstjenesterne stiller til os.
Men jeg vil ikke lægge skjul på, at det er ud fra nødvendighedens logik og med tungt hjerte, at vi indskrænker grundlæggende akademiske idealer om fri udveksling af viden og talent.
Videnskaben er funderet på – og fungerer bedst – i åbenhed og samarbejde.
Ikke i krig, frygt og mistro.
Men heldigvis, så bærer videnskaben i sin kerne et indbygget håb for fremtiden.
Viden nytter! Viden bringer os fremad.
Netop derfor er det vigtigt, at vi trods tidernes ugunst holder fast i nysgerrigheden, optimismen og gerne en grad af idealisme parret med sund realisme.
I stedet for at sande til i bekymringer og forfalde til defensiv tænkning, så skal vi turde tænke offensivt.
For vores egen skyld – men især for de kommende generationers skyld
Det har unægtelig gennem mange år været udfordrende for universiteterne at agere offensivt samtidig med, at vi som kuglen i en pinball-maskine hastigt er blevet skudt rundt i forskellige retninger af diverse reformtiltag.
Kandidatreformen er blot den seneste i rækken. Og tag ikke fejl –implementeringen af den bliver en herkulisk manøvre.
Vi respekterer intentionerne i den politiske aftale.
Vi løser efter bedste evne de opgaver, vi bliver pålagt – også når de gør ondt.
Men vi er også forpligtet til at påpege manglende overensstemmelse mellem politiske intentioner og hvad der er muligt, inden for de givne rammer.
Vi ser positivt på nye fleksible
erhvervskandidatuddannelser, men det ser altså svært ud inden for reformøkonomiens rammer.
Det ville virkeligt være hjælpsomt at få løsnet rammerne her.
Med reformen får universiteterne også mulighed for at optage flere internationale kandidatstuderende.
Se dét er et offensivt tiltag…… Og dét er en betydelig gevinst for Danmark.
Men vi skal gå endnu videre og åbne op for flere studiepladser til internationale bachelorstuderende – ekstra studiepladser udover loftet defineret i den nye sektordimensionering.
Bachelorstuderende får en længerevarende tilknytning til Danmark og det giver bedre muligheder for efterfølgende fastholdelse på vores arbejdsmarked.
------ o ------
Inden afslutningen af min tale, vil jeg gerne takke vores bestyrelsesformand Birgitte Nauntofte og resten af bestyrelsen for et rigtigt godt samarbejde i det forgangne år.
Vi sætter meget stor pris på jeres feedback og fuldtonede opbakning til dette fantastiske universitet og til os i universitetsledelsen.
------ o ------
Vi er stolte af vores indsats på Aarhus Universitet. Og med god grund.
Vi og de andre universiteter gør en kæmpe forskel for mange enkeltpersoner og vi bidrager med viden, tyngde og kvalitet til hele det danske samfund.
Jeg kan næsten høre jer tænke – Står du ikke og praler rektor.
Jo det gør jeg!
For det fortjener vores medarbejdere og studerende
De fortjener al den anerkendelse og tak de kan få –
Kære medarbejdere – videnskabelige såvel som de teknisk-administrative og kære studerende.
Tusind tak for jeres indsats i det forgangne år.
Det er jer, der former universitetet.
Det er jer der leverer den nysgerrighed og den vilje til viden, som driver os fremad… om ikke i helt samme tempo som Voyager, så i hvert fald tæt på.
------ o ------
Der er i øvrigt en detalje om Voyager, som jeg ikke fik nævnt i starten.
Man forventer nemlig, at sonden løber tør for energi inden for de næste par år.
Det kan jeg godt love – det bliver ikke tilfældet for Aarhus Universitet.
Nysgerrighed er vores vigtigste energikilde, og den løber vi aldrig tør for.
Vi vil fortsat være på jagt efter ny viden… både ude i verdensrummet, dybt inde i de menneskelige celler, i vores historie og litteratur, såvel som i juraen, fødevareteknologien og i resten af vores faglige pallette.
Det er sådan, vi bringer både samfundet og Aarhus Universitet fremad.
Jeg har nu den store fornøjelse at overlade talerstolen til vores minister Christina Egelund som bliver efterfulgt af en af vores dygtige studerende Karen Porskrog Boisen.
Tak for jeres opmærksomhed. Kære minister, ordet er dit.
