Paragraf November 2024

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 54. årgang · November · 2024

Side 14 Bliver ChatGPT vores fremtidige dommer?

Side 24 Anmeldelse af JUS’ tur til København Side 30 Paragraf Tester: Efterårsdrikke

Fokus Peter Beck Rasmussen

Mere ansvar.

Tidligere.

Verden ligger åben for dig hos The only global law firm in Denmark

Leder

LEDER

Det har altid tiltalt mig at træde ind i en verden, hvor indsats og præstation belønnes. Inden jeg begyndte på jura, læste jeg medicin. Når man som nyuddannet læge afslutter studiet, står man over for et års basisuddannelse, hvor placeringen afgøres ved lodtrækning, uanset ens resultater.

Det er en proces, jeg håber aldrig bliver en del af vores verden. På jura bliver man belønnet for sine meritter. Man behøver ikke nødvendigvis kende de rette personer for at komme foran i køen til en attraktiv stilling – det kan hjælpe, men hårdt arbejde og gode resultater åbner døre. Som Sten Kirk Larsen beskrev det i vores interview fra september, så ansætter man hellere den rette person, selv hvis der ikke er en konkret stilling til dem på ansættelsestidspunktet.

Den tankegang er værdifuld og værd at bevare. Jura er et fagområde med næsten ubegrænsede arbejdsmuligheder, og vores stillinger er ikke politisk fastsat, som det er tilfældet for læger. Med den nye sundhedsreform er der nu et loft på ansættelser ved universitetshospitalerne. Det burde være unødvendigt, for i forvejen uddannes

der flere læger, end der er stillinger til.

På trods af en ph.d. og flere års klinisk erfaring, kan det være svært at få en stilling inden for ens ønskede speciale.

Her handler det ikke om meritter.

Politikerne tror, at hvis de uddanner flere læger, vil de automatisk flytte til yderområderne. Nu vil man tvinge universitetshospitalslæger til at arbejde dér, hvilket kan forringe det faglige miljø og i sidste ende patientbehandlingen.

Og dette leder mig til næste emne, som jeg dog gemmer til en senere udgave af Paragraf: imposter syndrome. Det er noget, jeg selv kender til, og jeg er sikker på, at mange andre kan genkende følelsen. Jeg håber, at I nyder denne novemberudgave af Paragraf. Vi har forsøgt at skabe lidt for enhver smag, og vi introducerer et nyt koncept til de mørke novemberdage: Vores Memefabrik.

Det håber jeg aldrig sker i jura. Her kan man stadig arbejde hårdt og være tryg ved, at man bliver belønnet for sin indsats. Man vurderes på sine resultater.

Der er forskellige måder at skabe værdi på: Nogle arbejder hårdt og leverer til tiden, andre bringer nye idéer til bordet, og nogle mestrer menneskelige relationer og forhandlinger. Alle disse veje er lige legitime.

God læselyst!

Det kræver dog selvtillid at tro på, at man er god nok, og at ens evner kan føre én frem. Nogle klarer sig måske alene på topkarakterer – det er også legitimt.

Men man bør ikke lade enkelte dårlige karakterer stå i vejen for ens drømmejob.

I stedet kan man finde andre måder at fremhæve sine kvaliteter på.

Markus Lomholt - Chefredaktør

Find nyeste og tidligere udgivelser, jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden.

Eller find os på paragraf.dk

3

Indhold Side 6 Fokus: Peter Beck Rasmussen Side 10 Præsident i USA – Immun eller ej Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Markus Lomholt, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Celeste Sophie Christensen, sekretær Bjarke Post Andersen, kasserer Sara Rye Petersen, webmaster Nicole Patell, PR-ansvarlig Ajla Cepic Anna Pia Christiansen Emilie Sloth Høg Emma Tinggaard Evalotte Schultz Pedersen Jenny Andersen Julie Hoe Kristensen Laura Verbovci Lærke Amalie Mosegaard Maria Bjerrum Larsen Marie Hejndorf Mille Friis Knudsen Nanna Levring Nørgaard Nicoline-Emilie Frandsen Olivia Dannesboe Sara Busch Sara Hjort Heinsen Sophie Qvist Krüger

Side 12 Paragraf Tester: Studiecafe midt i Universitetsparken

12

Side 14 Bliver ChatGPT vores fremtidige dommer?

Side 16 Overlevelsesguide til de kolde måneder

24

Side 24 Anmeldelse af JUS’ tur til København Side 26 Sådan Undgår Du at Blive Nedslidt Som Jurist: En Guide til Overlevelse i Kontorstolen Side 27 Den Højeste Ret: Æblekanelsnegle Side 28 Paragrafs Memesfabrik

27

Side 30 Paragraf Tester: Efterårsdrikke Side 32 Rabatter og paragraffer: Sådan gør du Black Friday ekstra kompliceret Side 35 Brevkasse Side 36 Postkort fra Zürich

36

Side 37 Tanker fra en studenterpræst Side 38 Paragraf fra Gemmerne

Layout: Sophus de Klauman (ansvh.), Nicole Patell Annonce: Markus Lomholt Oplag: 100 eksemplarer Tryk: Johnsen Print & Digital Media, www.johnsen.dk

Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Markus Lomholt er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

5

Militærjuridisk rådgiver Peter Beck Rasmussen Ansvar der rækker ud over skrivebordet

Kontoret på Flyvestation Karup, og retssalen eller forhandlingslokalet er skiftet ud med et telt ved frontlinjen. En militærjuridisk rådgivers jobbeskrivelse adskiller sig markant fra den gængse opfattelse af den almene jurists arbejde. Rådgivningen foregår både bag skrivebordet og ved frontlinjen, og der er ikke altid tid til dybdegående forberedende research og langvarende argumentation med en modpart.

Da Paragrafs skribenter møder Peter Beck Rasmussen i Universitetsparken i efterårsferien, er han nem at spotte.

Han er kommet i fuld uniform - for ham er det bare arbejdstøjet, men for os civile er det øjeblikkeligt autoritært og respektindgydende. Trods uniformen får vi alle et varmt og fast håndtryk og falder

6

hurtigt i snak om livet som studerende bag de gule mure og hører lidt om Peters tid som jurastuderende i Aarhus.

Man mærker med det samme, at Peter er en mand, der har oplevet meget, og han er heldigvis ikke bleg for at dele sine erfaringer og gode historier. Vi vil i

den anledning gøre opmærksom på, at alle udtalelser i denne artikel alene er udtryk for Peter Beck Rasmussens egne personlige holdninger - de afspejler altså ikke nødvendigvis Forsvarets officielle standpunkter.

Fra stud.jur. til MJUR. Peter fortæller, at han tidligere har været jurastuderende her på Aarhus Universitet, hvor han også var aktiv som bestyrelsesmedlem i den juridiske studenterforening JUS (Juridisk Selskab). Dengang, fortæller han, lå Juridisk Fakultet i bygningerne, hvor psykologi og statskundskab nu holder til.

Med et smil mindes han tiden i JUS, hvor han sammen med sine medstuderende gjorde fredagsbaren til en central del af livet for de tørstige jurastuderende. Det lykkedes dem at få doneret fire ølhaner fra Ceres bryggerierne – en luksus dengang – så der kunne serveres kolde fadøl til de studerende. ”Det var en skøn tid, og jeg har mange gode minder derfra,” siger han og giver et indblik i de erfaringer og relationer, der formede ham i de tidlige studieår.

“

“

Jeg bestemte mig for, at jeg aldrig ville være advokat igen.

Den militærjuridiske rådgiver (MJUR) For at blive ansat som MJUR i det danske forsvar kræves der visse kvalifikationer.

Man skulle måske tro, at stillingen kræver et særligt fokus på folke- og menneskerettigheder under studiet, men det er faktisk ikke nødvendigt. Som Peter udtrykker det: “De formelle krav til at blive MJUR er simple – du skal være cand.jur. og kunne udsendes, hvorfor man skal bestå en fysisk og medicinsk test.” Forsvaret står selv for oplæring i international humanitær folkeret og specifik militær lovgivning.

Han tydeliggør dog også, at det er en raison d’etre, formålet med jobbet, at man kan og er indforstået med at

blive udsendt til konfliktområder. En Militærjuridisk Rådgiver skal derfor opfylde nogle fysiske krav, som gradueres efter alder. Peter bemærker desuden, at det kan være en fordel at have en tidligere tilknytning til militæret, for eksempel som værnepligtig, da det giver en bedre forståelse af Forsvarets struktur og arbejdsforhold - det er dog ikke en forudsætning for ansættelse, da man kommer på en militær-juridisk uddannelse på forsvarsakademiet.

“

Det ligger i jobbeskrivelsen, at man skal kunne udsendes.

Som militærjuridisk rådgiver har Peter ingen militær rang, men er uden for rangfølge. Stillingen som militærjuridisk rådgiver er ikke nævnt i forsvarsloven sammen med de øvrige

Det var en skøn tid, og jeg har mange gode minder derfra Han genkender også flere af vores nuværende undervisere. Det viser sig, at han studerede side om side med Jens Evald, der for tiden underviser i blandt andet metodefaget på bacheloren og i sportsret på kandidaten. Han genkender også Morten Midtgaard Fogt - ikke fordi de har læst sammen, men fordi Morten også er militærjurist af reserven.

Efter at have afsluttet sin uddannelse på AU, begyndte han sin juridiske karriere i det private erhvervsliv. Men i takt med at arbejdet udviklede sig, kom han til en skillevej. ”Jeg bestemte mig for, at jeg aldrig ville være advokat igen,” siger han med et bestemt blik og uddyber, hvordan bl.a. Hjemmeværnet åbnede øjnene for hans nuværende karrierevej. En karriere, hvor retssalen og kontoret ofte skiftes ud med uforudsigelige omgivelser.

7

ansættelser udenfor rangfølge i de væbnede styrker, men dette er derimod en del af opstillingsgrundlaget for det militærjuridiske rådgiverkorps, der ansættes som fuldmægtige (C300) og hvor det er ens funktion og ikke rang, der fremgår på uniformen. Denne status “udenfor rangfølge” betyder, at en MJUR fungerer som en rådgiver uden at være underlagt højere rangerede officerer i fortolkningen af international folkeret. Formålet er at sikre, at Peters rådgivning som udsendt MJUR modtages med respekt og objektivitet, uden at en overordnet kan tilsidesætte den på baggrund af militær rang.

Peter beskriver en militærjuridisk rådgivers rolle som en samarbejdende og understøttende funktion, særligt i forbindelse med udsendelser. En MJUR skal i sammenhæng med en udsendelse kunne agere som en samarbejdspartner snarere end som en modpart. Når en rådgiver udsendes til en konflikt som en del af en militær indsættelse, sker det i henhold til et folketingsmandat, jf. grundlovens § 19, stk. 2, med bemyndigelse fra Forsvarsministeriet og i overensstemmelse med et magtanvendelsesdirektiv udarbejdet af Forsvarskommandoens Juridiske Sektion, hvor Peter arbejder. Udsendelsen er baseret på forudsætningen om, at kontingentet har en specifik opgave at løse, og militærjuristens ansvar er at sikre, at dette sker inden for rammerne af folkeretten, dansk lovgivning, det politiske mandat og magtanvendelsesdirektivet.

Med flere udsendelser bag sig, har Peter selv mærket rollens kompleksitet og ansvar. Peter har været i tjeneste som militærjurist i over 15 år og er dermed den længst siddende militærjurist i Danmark.

Fra skrivebordet til frontlinjen Peter har været udsendt i alt fem gange mellem 2010-2015, herunder to gange i Afghanistan, to ture til Norditalien under

8

Libyen missionen, hvor det hovedkvarter, der styrede luftoperationen lå, og under kampen mod ISIL i Irak og Syrien, til Qatar hvor denne missions hovedkvarter lå. En udsendelse varer typisk mellem 3-6 måneder.

Peter anerkender, at det uforudsigelige i de mange udsendelser, kan tære lidt på familielivet. Han ræsonnerer, at hans udsendelser nok kun var mulige, fordi han på det tidspunkt var skilt og havde voksne børn.

Peter fortæller om forløbet, når man f.eks. under udsendelsen til Helmand, Afghanistan skulle bevæge sig fra én lejr til en anden. Peter forklarer, at “selvom det i nogle tilfælde var få hundrede meter, så foregik det i enkeltkolonne med fuldt panser og våben eller i pansrede køretøjer”. Her er militærjuristen og soldaten på lige fod, og han skal være i stand til at forsvare sig selv, så han ikke er en byrde i en kampsituation.

Når vi spørger Peter, hvilken udsendelse der har været den hårdeste, overrasker han os, og svarer, at det var den udsendelse, der blev styret fra Italien.

Han beskriver det som en “5-kilos udsendelse”, fordi man spiste vældig godt og ikke måtte være for synlig i det offentlige billede. De fleste måltider blev altså indtaget på det hotel, der var stillet til rådighed, eftersom militærbasen var fuld. Heldigvis, fortæller han, var hotellets restaurant af gourmet-slagsen.

“

Som militærjurist er man et lovligt mål for modstanderen - det er dog de færreste fjender jeg er stødt på, der går op i om et mål er lovligt.

Jenny Andersen, Markus Lomholt & Maria Larsen

Udsendelsen var dog ikke hård grundet de ekstra kilo man havde med hjem i bagagen, men i stedet, fordi operationen foregik i et ekstremt højt tempo. Der var mange perioder, hvor der blev fløjet missioner flere gange hver dag uafbrudt i 14 dage og derefter 14 nætter i træk.

Peter forklarer, at når danske fly var i luften, skulle en officer – som han kalder “red-card-holder” og som havde den endelige beslutningskompetence – samt en militærjuridisk rådgiver være til stede i operationsrummet under hele forløbet.

Med andre ord skulle rådgiveren være til rådighed hele natten og samtidig kunne deltage i møder i dagtimerne.

som udgangspunkt skulle foretages en konkret og individuel vurdering for hvert eneste mål, der dog kunne bestå af flere bomber. Peter var under hele den udsendelse ansvarlig for 479 bomber, men han husker ikke det præcise antal mål han var ansvarlig for at vurdere juridisk, idet mange mål også blev afvist af forskellige årsager.

Peter fortæller, at han i de måneder, han var udsendt under Libyen-krigen, sjældent fik mere end 4-6 timers uafbrudt søvn hver nat. Den begrænsede søvn belaster både fysisk og mentalt, og kræver en evne til at håndtere pressede situationer trods konstant træthed.

Danmark stod for 33% af alle våbenafleveringer (bombninger) under Libyen-krigen, hvilket illustrerer, hvor travlt de udsendte rådgivere og officerer havde - de første 10 dage blev der smidt over 100 bomber, hvor der

Nogle gange føles det som om, det er mig, der bærer det endelige ansvar.

Faktaboks: IIHL Targeting Course Peter underviser, udover sit arbejde som militærjurist, også på et årligt kursus om targeting - altså hvordan man udvælger og vurderer de rette mål i krig. Dette kursus afholdes i San Remo i Italien, ved Institute for International Humanitarian Law (IIHL) og er en unik mulighed for

Den der trykker på knappen Vi spørger Peter om de etiske dilemmaer, der kan opstå i hans rolle, og han er ikke sen til at svare. En af de største udfordringer er følelsen af ansvar, da han ofte fungerer som sidste led i beslutningskæden. ”Nogle gange føles det, som om det er mig, der bærer det endelige ansvar,” siger han. Det er dog afgørende at forstå, at den beslutning, han rådgiver om, stadig er op til den

at lære af de bedste på området, og få et indblik i et felt, som man ellers ikke hører meget om.

International Institute for Humanitarian Law findes her: https://iihl.org/ Hvis man har en dybere interesse for jura i militær kontekst, kan den danske Militærmanual findes på følgende link. Den danske Militærmanual er en oversigt over den danske fortolkning af folkeretten for danske væbnede styrker i internationale militære operationer. w w w. fo rsva re t . d k / d a / p u b l i k a t i o n e r / militarmanual

“

militære leder (red-card-holderen), som træffer den endelige beslutning.

ansvar kræver det, at man altid bevarer sit moralske kompas og sin faglige dømmekraft.

Peter fortæller, at under NATO-missionen i Libyen, der blev ledet fra Italien, godkendte NATOs militærjurister alle våbenafleveringer, inden de fandt sted.

For at leve op til dansk lovgivning, skulle alle kamphandlinger udført af dansk militær derudover vurderes af et dansk hold, bestående af en red card holder, en militærjurist og efterretningsfolk, inden danske fly kunne anvendes. Det er et krav, at Danmark selvstændigt vurderer, om vi som stat, kan stå inde for de mål, som danske fly angriber.

“

Humaniteten er også en uundværlig del af vores b e s l u t n i n g s p r o c e s ,” fastslår han.

Han diskuterer også forskellen mellem menneskelig vurdering og kunstig intelligens i krigszoner. Hvor AI hurtigt kan analysere datamængder og forudsige muligheder, kan den ikke afveje folkerettens grundlæggende værdier – for eksempel humanitet – på samme måde som et menneske kan. ”Humaniteten er også en uundværlig del af vores beslutningsproces,” fastslår han.

Tidligere kunne en militærjuridisk rådgiver kun holdes ansvarlig i ansættelsesretlig sammenhæng i forbindelse med sin rådgivning – et rådgiveransvar. Men i dag gælder et rent culpaansvar, hvor den militære rådgivers vurdering skal kunne forsvares juridisk. I praksis betyder det, at man som militærjuridisk rådgiver kan stilles til ansvar for sine handlinger overfor en domstol. Det er en betydningsfuld ændring, der har gjort ansvaret mere personligt og reelt, men uanset graden af

9

Præsident i USA – Immun eller ej

Den amerikanske højesteret afsagde mandag den 1. juli en opsigtsvækkende dom, der af nogle beskrives som skandaløs. Der går rygter om, at det betyder, at den til enhver tid siddende præsident i vid udstrækning er immun over for retsforfølgelse.

Men er det sandt? Det undersøger vi i Paragraf og drager paralleller til den danske ministeransvarslov. Så læs med, hvis du er interesseret i amerikansk politik, eller går på første semester og har statsforfatningsret.

Magtens embede Men først skal det handle om, hvad problemet er for Donald Trump? Og hvad er svaret? Naturligvis 6. januar. Donald Trump er anklaget for at ville undergrave

Det viser sig, at den højreorienterede majoritet på seks dommere anerkendte Trumps argument – i hvert fald til en vis grad. Sagen faldt derfor ud til hans fordel. Så hvad er forskellen? I de lavere

De antager, at denne sag vil få betydning for alle fremtidige præsidenter. Derfor handler sagen ikke om de konkrete handlinger begået af Donald Trump i forbindelse med 6. januar. De antager,

valget i 2020. Den sag har trukket lange spor ind i valgkampen i 2024. Sagen har derfor haft betydelige konsekvenser for to præsidentvalg i træk.

retter blev Trumps argumenter angående ”det officielle embede” forkastet. Men den højreorienterede/konservative del af Højesteret så på sagen på en abstrakt måde, frem for den konkrete måde, som de lavere retter havde antaget i sine argumenter.

at præsidenten til enhver tid skal være i stand til at kunne handle uafhængigt, uden at der er en risiko for at blive retsforfulgt for handlinger, der er begået under hans officielle embede.

Spørgsmålet har i en lang række af anklagerne været rejst. Er Donald Trump beskyttet af den konstitutionelle immunitet, der følger af embedet?

Det har hans advokater forsvaret ham med i en lang række sager, der altså kulminerede 1. juli i den amerikanske højesteret. For det er jo et centralt spørgsmål, om handlingerne i forbindelse med undergravningen af valget i 2020 var handlinger, som er omfattet af ”det officielle embede”.

10

Underminering af selve demokratiet?

Uanset hvordan man opfatter magt, så mener de lavere retter, at der i hvert fald skal gælde en undtagelse for immunitet, når den tidligere præsident har brugt sit officielle embede i et forsøg på at undergrave selve demokratiet. Men den køber de konservative dommere ikke.

Der er nogle bestemte handlinger, hvor præsidentens magt virkelig er absolut. Det gælder navnlig rollen som ”commander in chief” og magten til at benåde. Andre handlinger er ”presumptively immune” – også her er der en ekstremt høj standard. Herefter skal en anklager bevise, at selve det, at der sker retsforfølgning, ikke kan påvirke præsidentens officielle embede.

Markus Lomholt

Angreb på politiske modstandere Spørgsmålet er altså, hvilke handlinger, der falder uden for handlinger begået under det officielle embede. Er det at beordre drabet på en politisk modstander omfattet af immunitet, når præsidenten er ”commander in chief”? Logikken ifølge højesteret må føre til, at selv sådan en handling er omfattet af immunitet, fordi det følger som en naturlig forlængelse af hans pligter som øverstkommanderende i militæret. Derfor er immuniteten adskilt fra motivationen til at foretage en specifik handling.

Det fremgår også direkte af dommen, da formanden, Justice Roberts, understreger, at domstolene ikke må prøve præsidentens motiver. Domstolene afskæres derfor fra at undersøge præsidentens tankegang, som man kender det fra dansk ret.

Hvad med dansk ret?

Efter dansk ret og ministeransvarslovens § 5, stk. 1, straffes en minister, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter Grundloven eller af stillingens beskaffenhed.

Som Jens Peter Christensen ville udtrykke det: Der er jo tale om begreber med en vis elastik i.

For at dømme en minister er det et krav, at man undersøger ansvarsgrundlaget – det betyder, at det er nødvendigt at sætte sig ind i ministerens tankegang og forstå motiverne for, hvorfor den kriminelle handling er blevet begået. Tag fx Tamilsagen. I den sag blev der handlet i strid med udlændingeloven. Der var tale om en bevidst handling, da de tamilske asylsager bevidst blev berostillet. I rigsretssagen mod Inger Støjberg blev det endvidere fastslået, at der ikke gælder en alvorlighedsbetingelse for så vidt angår ministres ansvar efter ministeransvarsloven.

Der er derfor betydelig forskel på dansk og amerikansk ret. Der er heller ikke den mindste tvivl: Donald Trump kunne efter

dansk ret blive dømt for forsømmelse af sine pligter. Spørgsmålet er jo blot: Hvad skal man straffe Donald Trump efter?

Landsforræderi efter straffelovens § 98? Nok ikke – der er ikke tale om, at han ønskede at bringe den danske stat under fremmed herredømme eller at løsrive en del af staten. Det er mere oplagt, at Donald Trump skulle straffes efter straffelovens § 111 om ved magtanvendelse at forsøge at forandre statsforfatningen eller sætte den ud af kraft. Men er det nødvendigt?

Demokraterne i USA har haft en tendens til at gøre Donald Trump til djævelen selv og kalder ham en trussel mod demokratiet. Ville det ikke være mere oplagt at retsforfølge ham efter en simplere bestemmelse, og reducere ham til det, han egentlig er? En gemen forbryder. Fx gennem snyd med betaling af en advokat, der betaler ”Hush-money”.

Men nårh ja; Det er jo allerede sket.

Tilbage til USA – og de uofficielle handlinger Er det virkelig meningen, at præsidentiel immunitet skal være til for, at den til enhver tid siddende præsident skal kunne ignorere de andre kamre?

Forudsætter det ikke en eller anden form for moralsk kompas for præsidenten?

kompetence, som tilkommer ham i kraft af den stilling, som han besidder. Derfor skal han ikke straffes efter dansk ret (Jens Peter Christensen, Dansk Statsret, 3. udgave, s. 90).

Der er derfor også en smal kategori af handlinger, der falder uden for den officielle embedsførelse efter amerikansk ret, herunder skatteunddragelse eller færdselsforseelser. Derfor kan det samlet konkluderes, at der er en ekstremt bred handlefrihed for præsidenten.

Præsidenten ophøjes næsten til en konge, der er hævet over loven.

Kilder: h t t p s : / / w w w. s u p re m e c o u r t . g o v / opinions/23pdf/23-939_e2pg.pdf Dansk Statsret, Michael Hansen Jensen m.fl., 3. udgave, 2019, DJØF Forlag.

Hvordan kan man så retsforfølge en præsident? For Trump er blevet retsforfulgt, fx under Hush-moneysagen. Højesteret giver ikke nogen pejling for så vidt angår ”uofficielle handlinger”. Men der er jo handlinger, der åbenbart adskiller sig fra officielle handlinger. Et eksempel som bruges i lærebogen Dansk Statsret er, at en minister beder sin chauffør om at overtræde fartgrænsen. Denne handling er ikke en officiel handling, som man kan blive draget til ansvar for i medfør af ministeransvarsloven. Det er en handling i et grænseområde, hvor private interesser sammenblandes med embedsførelsen. Handlingen er ikke udført som led i udøvelsen af den særlige

11

Paragraf Tester: Studiecafe midt i Universitetsparken Skråt overfor Søauditoriet i Universitetsparken ligger Naturhistorisk Museum, som åbnede en ny café sidste år i november. Trænger du til at få studiekortet op ad lommen og få noget fornuftigt ud af det, så ta’ forbi Naturhistorisk café, og treat dig selv med 20% studierabat.

Cafeen kan besøges uden adgangsbillet til museet, og alle kan derfor tage et smut forbi. Naturhistorisk café har et moderne interiør med et rustikt look, og er åben fra 10-16. Uanset om man er til morgenkaffe, en frokostpause eller en studiesession om eftermiddagen, er caféen det oplagte sted.

Studierabat og efterårshygge Priserne matcher byens cafeer, men til gengæld får man 20 % som studerende, hvilket skaffer dig en lækker caffe latte til 31 kr. Dog skal man som besøgende være ekstra opmærksom på at medbringe studiekortet for at opnå de 20%. Den søde barista udtrykte sin store

frustration over glemte studiekort fra nu flere studerende. Vi fik i den anledning at vide, at vi nu ville være de absolut sidste som nød af hendes venlighed, og som følge lod os få de 20% uden medbragt studiekort - heldige os!

Her i efterårssæsonen er hele cafeen pyntet fint op med diverse efterårspynt.

Ligeledes tilbyder de to efterårskager i form af halloween-træstammer og trøffel-spøgelser.

Derudover består deres efterårsmenu af 3 efterårsdrikke, der inkluderer chai-latte, pumpkin spice latte og en grøn te med flødekaramel. Vi anbefaler klart den krydrede chai-latte.

Men… Det skal dog siges, at vi var nødsaget til at tage forbi cafeen hele to gange, da kaffemaskinen ikke virkede, hverken første eller anden gang. Til sidst fik vi dog efter lidt ventetid noget varmt at drikke. Så hvis du ikke har noget imod en god gåtur, kan du tage turen gennem den dejlige universitetspark, til det kongelige, og få din velfortjente kaffe, sammen med resten af universitetet.

Så hvis du trænger til nye omgivelser, eller hvis der endnu engang er proppet på Det Kongelige Bibliotek, kan det varmt anbefales at tage forbi den nye cafe på naturhistorisk museum.

Evalotte Schultz & Anna Pia

12

Kom forbi MJ’s ugemøder. De afholdes: Onsdage i lige uger fra kl. 14.30-15.30 Mandage i ulige uger fra kl. 14.30-15.30 Vi glæder os til at se dig!

13

Bliver ChatGPT vores fremtidige dommer?

Siden ChatGPT blev lanceret i november i 2022, har den udviklet sig med fuld styrke, og det tyder på, at det kun vil fortsætte i samme tempo. Chat kan mange ting og bruges allerede nu som hjælpende redskab i forbindelse med nogle uddannelser, men hvor god er ChatGPT egentlig til jura? Og skal vi være bange for, at den en dag kan erstatte jurister? I denne artikel undersøger paragraf AI’s viden om strafferet.

Overraskende nok kan ChatGPT differentiere mellem de forskellige grader af forsæt (direkte forsæt, eventualitetsforsæt og dolus eventualis), og giver man den en case, kan den korrekt konkludere, at der for eksempel er tale om dolus eventualis. Den er også klar over, at der er forskellige forældelsesfrister for forbrydelser.

Spørger man den om kortere cases, kan den endda svare korrekt på strafansvar, for eksempel for butikstyveri og omfanget af straffen for dette.

Graver man lidt dybere og beder den om at redegøre for straffelovens § 305 (om offentlig eller privat påtale), begynder det dog at gå galt. § 305 nævner blandt andet straffelovens § 291 (om hærværk), hvilket i realiteten burde være ligetil. Men Chat begynder her at forklare om straffelovens § 290 (om hæleri). Hertil skriver den, at § 305 omhandler skærpende omstændigheder for hæleri, og den kører her ud ad en helt forkert tangent.

Et andet eksempel er straffelovens § 216 (om voldtægt), som der har været en del diskussion om. Finder man paragraffen forvirrende, er det forhåbentlig intet i sammenligning med Chat, der redegør for bestemmelsen som simpel vold (straffelovens § 244). Skriver man derefter, at det er forkert, ændrer Chat sit svar til drab (straffelovens § 237).

Det mærkelige her er, at spørger man Chatten direkte efter paragraffer for sædelighedsforbrydelser, nævner den selv § 216. Det kan derfor konstateres, at ChatGPT ikke er god til at udlede information direkte fra paragrafferne.

I forbindelse med § 216 har Chat ikke problemer med at redegøre for kravet om samtykke.

Men spørger man ind til forældelse af forbrydelser, har ChatGPT også kvaler.

Drab efter straffelovens § 237 forældes ikke, men ChatGPT mener noget andet: ”Drab forældes efter 25 år, med mulighed for forlængelse afhængig af omstændighederne og nye beviser.

Det betyder, at hvis der ikke er blevet rejst anklage inden for denne periode, kan gerningsmanden ikke længere retsforfølges for drabet.” Spørger man derefter, om drab ikke er uforældeligt, så ved den godt, at den tager fejl.

loven påvirker liv og samfund”. AI mener selv, at AI kan medvirke til at ”forbedre effektiviteten og reducere omkostninger, hvilket kan føre til bedre rettergang for alle involverede parter”. Der er dog lang vej igen, før ChatGPT kan navigere ordentligt i bestemmelserne.

Man kan derfor kun bruge ChatGPT til at besvare juridiske spørgsmål og problemstillinger, hvis man allerede kender svaret. Man kan ikke få hjælp af AI, medmindre man ved, hvad man skal spørge om.

Spørger man ChatGPT om, hvad den ikke kan finde ud af, opremser den flere punkter: Først og fremmest advarer den om, at den ikke kan hjælpe med specifik juridisk rådgivning og heller ikke med aktuel (ny) lovgivning, da den er opdateret med viden fra oktober 2023 – endda selvom den kan browse for ny info. Herudover kan Chat ikke analysere aktuelle eller nye afgørelser.

Der er intet, der tyder på, at jurister skal være bange for, at ChatGPT overtager deres job lige foreløbigt. Det kan derfor hurtigt skydes ned, at ChatGPT skal erstatte vores dommere, og selv Chat mener, at det er usandsynligt, at AI en dag ville kunne overtage dommerhvervet helt. En af grundene, som Chat nævner, er det etiske og moralske, ”da de [dommere] har erfaring med, hvordan

Celeste Christensen

14

Hvem er Retskritisk Forum?

Retskritisk Forum er en apolitisk studenterforening for jurastuderende, som ønsker at forholde sig til juraen uden for pensum - samt at skabe gode relationer til andre på studiet.

Hvad laver Retskritisk Forum?

Vi afholder faglige og sociale arrangementer.

Ved vores faglige arrangementer forholder vi os (rets)kritiske til juraen.

Vi inviterer dygtige oplægsholdere til at gøre os klogere på udvalgte emner.

Med vores sociale arrangementer giver vi vores medlemmer et afbræk fra det opslidende jurastudium.

Kom til vores næste arrangement!

15

Overlevelsesguide til de kolde måneder Efteråret har for alvor gjort sit indtog, og vi går de kolde måneder i møde. Det bliver allerede mørkt om eftermiddagen, og man kan komme helt i tvivl, om solen overhovedet har været fremme. Så hvad skal man gøre, når trangen til at blive hjemme under dynen melder sig, og tanken om regnbukser og forfrosne fingre ikke ligefrem virker tiltalende? Her er 4 råd til, hvordan du overlever de kolde måneder: Forkæl dig selv Der er intet bedre end en varm kop kakao, specielt efter en kold cykeltur til eller fra Uni. Det er efterår, så du kan drikke så mange kopper kakao som du vil! Mens du drikker den, skal du huske at sige højt for dig selv, at du bare ”elsker efteråret”.

Kakao hjælper muligvis på humøret og på effektiviteten – og hvem synes ikke en varm drik er lækkert? Med en varm kop kakao inden for rækkevidde læser man meget bedre.

Hold dig varm Der er intet værre end at fryse, så du kan med fordel investere i et varmetæppe.

16

Nej – det er ikke kun din bedstemor, der bruger det. Alle burde have et varmetæppe, og hvis du har roomies, kommer de til at elske dig for det. Som et alternativ til varmetæppet, kan du finde dig en cuddle-makker til at holde dig varm.

Undgå runde-influenza Hold dig langt væk, hvis du ser én, der sidder og hoster på læsesalen. Der er intet værre end at kæmpe sig igennem tungt læsestof med en løbende næse og dunkende hovedpine. Hvis det er dig, der sidder og hoster på læsesalen, så bliv hjemme – tak.

Gå en tur i skoven Når det endelig skal være, så er det jo ikke så slemt igen. November kan både være smuk og farverig, og nogle gange skinner solen også. Udnyt hullet i skydækket til at gå en tur, og luft din lækre sweater og støvler. Medbring evt. en ven/veninde, der også kunne trænge til en pause.

Olivia Dannesbro

FC JURA - DE JURASTUDERENDES FODBOLDKLUB Vi samles om fodbolden, men FC Jura er meget mere end det. Ved at melde dig ind i FC Jura, får du et kæmpe netværk på tværs af hold og årgange, hvor du skaber venskaber og relationer for livet.

Der er plads til alle, uanset om man har fodboldmæssig erfaring eller er nybegynder. FC Jura er en forening for dig, hvis du ønsker at være aktiv, og samtidig være en del af et mega fedt foreningsliv!

Oliver Grøn er netop startet på 1. semester og i FC Jura. Vi har derfor spurgt ham, hvordan hans opstart i klubben har været, hvortil han svarede: “Opstarten har været rigtig god.

Både drengene og pigerne har været super søde til at tage imod os, og man føler sig ekstremt velkommen. Uanset om man har fodbold tæt under huden, eller om man er der for klublivet, er det bare et super fedt fællesskab at være en del af, hvor man får mange venskaber på tværs af årgange og køn.”. Vi spurgte ligeledes Oliver, hvad det fedeste ved FC Jura er. Hertil svarede han: “Det er foreningslivet kombineret med muligheden for at tage fodbolden rimeligt seriøst, hvis man vil det. Man går sgu efter at vinde, men der er også plads til en god sludder og et par øl efter kamp eller træning. Dertil hører jeg også, at der bliver afholdt nogle rigtig fede fester, som jeg glæder mig meget til at opleve på egen hånd.

Alt i alt er det bare et super åbent fællesskab, hvor man bliver taget virkelig godt imod, hvis man gerne selv vil det og giver noget energi tilbage.”. Afsluttende bemærker Oliver, at “man virkelig fanger et skarpt foreningsliv her!”.

Vi træner på Møllevangsskolen lige ved siden af BSS. På herresiden har vi et 11-mandshold i serie 3 og et 7-mandshold i C1, mens damerne har et 11-mandshold i serie 2 og et 7-mandshold i C2. Træningen foregår mandage og onsdage.

Lige uger Mandag 16.00 - 17.30 for herrerne Mandag 17.00 - 18.30 for kvinderne Onsdag 17.00 - 18.30 for kvinderne Onsdag 18.30 - 20.00 for herrerne

Ulige uger Mandag 16.00 - 17.30 for kvinderne Mandag 17.00 - 18.30 for herrerne Onsdag 17.00 - 18.30 for herrerne Onsdag 18.30 - 20.00 for kvinderne

Kontakt os hjertens gerne, hvis du har spørgsmål! På herresiden kan du kontakte Lukas Weinreich Andersen, mens du på damesiden kan kontakte Ellen Ravnløkke. Derudover kan vi findes på Facebook og Instagram, hvor du kan finde info om fremtidige træninger, begivenheder og lignende. Det er altid muligt at komme forbi til en uforpligtende træning eller to for at se det hele an. Så tag en ven eller veninde under armen og giv det et skud

⚽

18

Hvad er en nordisk uge?

Kig med, hvis du vil læse lidt om hvordan det er, at være med til en nordisk uge

Billedet er af: vores internationale sekretær (Anton), præsidenten, og andre nordiske gæster Hvis man har fulgt en smule med på Facebook og Instagram har man måske lagt mærke til at der er rig mulighed for at komme på en nordisk uge dette efterårssemester. Men mange tænker måske ”Jamen JUS, hvad er en nordisk uge overhovedet?”. Frygt ej! JUS’ helt egen internationale sekretær er sat på opgaven at skrive en artikel Det nordiske sekretariat: Grunden til at JUS sender studerende ud på nordiske uger i Norge, Sverige, Finland og Island, er at vi sammen med vores søsterforeninger fra de respektive jurafakulteter, har en samarbejdsforening kaldet ”Det Nordiske Sekretariat”. Formålet med at opretholde et nordisk samarbejde er til dels at skabe venskaber på tværs af norden, men også at bygge netværk som man kan trække på når man (forhåbentlig) engang bliver en voksen jurist.

Det Nordiske Sekretariat har deres helt egen præsident. I år er det den islandske Gaukur, fantastisk gut by the way, der er præsident.

Han opgave er at sikre at vi holder ”the nordic spirit” i live. Derudover sidder de internationale sekretærer, inklusiv undertegnede, og snakker kloge snakke om hvordan vi gør de nordiske uger endnu bedre. Der går endda rygter om, at vi får en dansk præsident efter årsskiftet.

RUS-ugen 2024 med JUS

Selve de nordiske uger Det er svært at forklarer hvad de nordiske uger er for en størrelse i generelle termer. Derfor har jeg tænkt mig at bruge Nordisk Uge i Oslo som et typeeksempel, for at tage jer med på rejsen.

For mig og min medrejsemakker, Sandra, startede nordisk uge i Oslo en tirsdag aften i oktober, i Aarhus. Vi skulle nemlig med toget til København, for at fange et fly til Oslo. I allerbedste stil fik vi rekvireret en øl hver, som vi kunne nyde på togturen. 6 timer senere, landede vi i Oslo.

Vi kom hjem til vores respektive hosts. Jeg boede ved Mathias fra Oslo. Han var en helt igennem fantastisk fyr. Han havde redt madras op til mig, og havde morgenmad klar til mig dagen efter. Det er en af de bedste ting ved de nordiske uger, i min optik. Man får lov at bo ved en lokal. Det afføder to ting. Dels får man en god ven, og dels kommer man ud og rejse uden at skulle betale for hotel.

Det blev onsdag, og tiden var kommet til ugens første faglige oplæg. Tro det eller ej, nordiske uger handler ikke kun om druk, men også om at lære noget jura. Temaet for Oslos nordiske uge var ”maritime law”. Så det første oplæg handlede om regulering af skibe og både i relation til både olieboringer og almindelig transport af gods. Vi blev klogere, helt bestemt. Turen gik videre til at høre et andet oplæg om hvordan man regulerer sikkerheden for besætningen og skibe generelt.

Efter al den faglighed blev det tid til noget socialt. Vi skulle på hyttetur i de norske fjelde.

I Lommedalen nærmere bestemt. Efter en fin bustur derud, blev vi budt velkommen i hytten med kanelsnegle og varm kakao med Mintuu i.

Efter det blev der serveret hotdogs, og så var dømt networking.

Efter en rum tid med netværksdannelse, var det tid til orienteringsløb. Det bød på ufordringer som at skrive en sang på norsk, bygge en skulptur af en hest og gætte hvor den norske internationale sekretær var vokset op.

Alt i alt en fantastisk oplevelse.

Efter det, blev det tid til sittning. Sittning er en svær størrelse at forklare. Jeg plejer at beskrive den som en julefrokost uden jul og sild. Det er en slags tre retters middag, hvor hver forening rejser sig og præsenterer sig og synger en sang. A hill I will die on, er at alle skal prøve at være med til en sittning mindst en gang i deres liv.

I løbet af sittningen begynder jeg at kunne huske mindre og mindre, måske fordi jeg drikker et par øller, men det vides ikke med sikkerhed. Derfor vil jeg nu hoppe videre og fortælle om torsdagen.

Da vi kommer hjem torsdag har vi lige en tiltrængt pause til at slappe af og komme i bad.

Derefter skulle vi til et fagligt oplæg omkring rederier. Der blev vi kloge. Efter det var det tid til en ”colorfull surpise”. Det betød at vi skulle male malerier, mens der blev serveret vin ad libitum. Jeg malede en hest, Sandra malede Mickey Mouse og min finske sidemakker, Safiye, malede Van Gogh look-a-like billeder.

Efter det tog vi til oktoberfest. Temaet behøves ikke nærmere forklaring. Til oktoberfesten var der en klassisk ”slå søm i” konkurrence, hvor jeg kan meddele at jeres kære internationale sekretær hev sejren hjem til Danmark. BRING BACK KALMARUNIONEN. Så tog vi videre til den finske nationalsport, karaoke, hvor der blev sunget på livet løs.

Tiden gik og det blev fredag. Fredag havde vi to oplæg. Et oplæg om laksefiskeri og et oplæg om risikostyring på olieplatforme. Det var utroligt lærerigt!. Efter det var det tid til endnu en sittning! Temaet for denne var ”Under the sea”, og jeg var klædt ud som en strandgæst.

Til sittningen blev vi overrasket med et kor der sang medleys. Det var en god oplevelse!

Derefter var der efterfest på en klub og der blev danset på livet løs!

Det blev lørdag, og dermed dagen for årsfesten. Årsfest er et fancy ord for gallafest.

Vi mødtes klokken 16 ved et advokatfirma til predrinks og medaljeceremoni. I læste rigtigt.

Man får nemlig en medalje for hver nordisk uge man er på.

Derefter var der afgang til årsfesten. Alle var mødt op i deres fineste puds. Den stod på tre retter fine dining, god vin, og norske taler.

Derudover var der konference, som oversat til lægmandssprog betyder at man alle går ned på toilettet og synger sange mens man drikker stærk sprut. Det var også en god oplevelse.

Så blev det søndag, og tid til sillis. Sillis er en slags fælles tømmermændshygge/efterfest, hvor vi mødtes og spiste pizza, drak sodavand og vin og sang nogle flere fællessange.

Derudover var der også en traditionel bubblis, som er noget fælles præsentation af foreninger og takketaler til den internationale sekretær der har planlagt ugen. Efter det stod den på hjemtur for os danskere og alle andre.

Er du interesseret?

Lyder en nordisk uge som noget for dig? Så frygt ej, du kan få rigeligt af muligheder for at komme afsted. Den næste nordiske uge man kan komme med på, er nordisk uge i Stockholm, der varer fra den 27. november til og med den 1. december. Alt I skal gøre for at melde jer til, er at skrive til JUS på enten Facebook, Instagram eller på vores mail.

Er du lidt i tvivl om det er noget for dig, må du også gerne skrive med de spørgsmål du måtte have. Så vil undertegnede sørge for at besvare dem efter bedste evne!

Ses i nordeeen!

Skrevet af: Anton Elgaard, international sekretær i Juridisk Selskab

RUS-ugen 2024 gennem JUS insta-stories

Quiz

Skal du være hjælper til næste fest?

Vi, i Juridisk Selskab, holder hvert år flere fester for vores dejlige medlemmer. Og det ville vi ikke kunne gøre uden vores fantastiske medhjælpere. Vi elsker det, når I melder jer til at hjælpe os til festerne. Nu kan du tage vores officielle quiz, så du kan se, om du burde at være medhjælper til næste fest.

1. Kan du lide at få gratis aftensmad?

2. Kan du lide at have fri bar?

3. Kan du lide at få gratis natmad?

4. Kan du lide at få nye venner?

5. Kan du lide at have en fest hele aftenen?

6. Kan du lide at prøve noget nyt, og få en god oplevelse?

Hvis du kunne svare ja til 5-6 spørgsmål: - Du er da den perfekte hjælper!

Hvis du kunne svare ja til 3-4 spørgsmål?

- Du er måske lidt i tvivl, men kom og prøv at være med, det skal nok blive godt!

Hvis du kunne svare ja til 1-2 spørgsmål - Du har nok ikke lige umiddelbart lyst til at være hjælper, men alle er SÅ søde, og vi kan næsten garantere, at du får en god aften Tag en chance, vind en bamse!

Hvis du svarede ja til 0 spørgsmål -Du kunne jo prøve at være medhjælper, og så kan du forhåbentligt svare ja til alle spørgsmålene bagefter!

Hvis du vil være medhjælper til næste fest, skal du bare gå ind på vores Facebook og finde festens begivenhed. Herefter skal du bare læse beskrivelsen, hvor der vil stå hvordan du melder dig som hjælper!

Vi ses forhåbentlig!

QUIZ-MAKER: Nina Tosti

Anmeldelse af JUS’ tur til København

50 kr.??? Er du ked af, at du gik glip af det? Det tror jeg nok, du er. Hold da op for en tur for blot 50 kr. Det er faktisk imponerende, hvad JUS kan få stablet på benene over to dage. Læs vores anmeldelse af turen til København – set gennem Paragrafs øjne og bliv klogere på, om du også skal tage af sted næste år!

Rejsevilkår og første stop Mødetid ved bussen var 05:40. Ja, vi starter hårdt ud, for godt nok koster turen penge (?!), og så forventer de gudhjælpemig også, at vi står op før

International Commercial Lawyers”. Her lærte vi masser om deres specialer – for der er tale om et relativt smalt firma på ca. 30 ansatte, der er specialiseret i søret og transportret med erstatning

skinnede igennem, at de ser sig selv som en lille familie, der er åbne overfor andre mennesker.

hanen galer. Den var lige grov nok. Oh well, alle nåede det i det mindste til tiden og så kunne sæderne i bussen på Kombardo-ekspressen da også lægges ned. Det var da altid noget. Det skulle tilmed vise sig, at det blev en smuk dag – sol og 12-14 grader.

og forsikring relateret hertil. Det gør, at de også er dygtige inden for dette felt og er efterspurgte internationalt på trods af deres klassifikation som ”Law firm – boutique”. Vi blev taget godt imod af Anders Amstrup Fournais, der selv har gået på Aarhus Universitet, og kærligheden hertil skinner igennem.

Han kunne ikke lade være med at prikke til sine kollegaer fra KU og fortælle, at fundamentet simpelthen var sikrest hos eleverne fra Aarhus Universitet.

Så skulle vi mod stop nr. 2. Accura, der også har et kontor i Aarhus. Deres kontor er beliggende i en vaskeægte enklave af advokatindustrien. Kommer du en tur forbi Nordhavn, forstår du hvad jeg mener. Kun en 4-minutters cykeltur væk finder du Bech-Bruuns kontor, og står du af metroen på stoppet inden Accura finder du Kromann Reumerts hovedkvarter. Der er altså jobs nok derovre på Djævleøen.

For det viste sig da også, at København viste sig fra sin smukkeste side. Vi gik fra busstationen ned mod turens første stop ved hovedsponsor: Hafnia Law Firm. Det var heller ikke et dårligt sted, de havde kontor. For enden af Nyhavn i gamle bygninger fandt man et beskedent skilt, hvor sponsorens navn fremgik ”Hafnia –

24

Derudover blev vi budt på lækre sandwiches til frokost og medarbejderne tog i øvrigt fantastisk godt imod os. Det

Stop nr. 2 og aftenens strabadser

På Accuras kontor blev vi også budt velkommen af høflige medarbejdere.

Hvordan kan det egentlig være, at vi på dette tidspunkt endnu ikke har mødt en eneste, der er fra København (eller bare

Sjælland)? Hver gang vi snakker med en ny, er det et flex, at de har boet i Randers eller faktisk kommer fra Svendborg.

Hvad sker der for det? Men fint nok – det er søreme også nogle flinke personer, vi render ind i, og oplægget på Accura om konfliktløsning var fyldt med humor, præsenteret af husets nørder, som de kaldte sig selv.

Det førte os videre mod aftenen, hvor vi skulle på restaurant. Der blev kælet for alles smagsløg – det var umuligt at ramme forbi, for vi skulle på italiensk restaturant. Selvom man nok aldrig bliver blæst bagover af en pizza, er man nok heller ikke ked af at få én.

Specielt når vi var så heldige, at JUS bidrog med både den bedste stemning og masser af grøntsager. Altså grøn tuborg. Stemningen som JUS bragte til bordet kunne kun overgås af vores kære guitarspillende stemningsbombe, Giuseppe. Repetoiret var vidt – det gik fra Bella Cíao til Himmelhunden – I kid you not. Man skulle tro, at det ville være os, der blev en belastning for restauranten, men den bad de altså selv om…

Derefter tog vi en tur på Den glade gris og Farfars. Musikken var decideret ringe på Den glade gris, men stemningen var høj.

Til gengæld blev stemningen banket helt i vejret på farfars, hvor lys og røgmaskine bidrog til ild på floor.

Stop nr. 3 og 4 Efter morgenmaden skulle vi mod Slotsholmen, for der ligger Justitsministeriet. Man kan lige tage et smut forbi Christiansborg og den nu nedbrændte Børsen. Det er i sandhed smukke omgivelser. Her blev vi taget godt imod – det eneste sted, der krævede, at vi ved navn blev godkendt af Security.

Så mærkede man lige pludselig, at man var vigtig - eller rettere, at der blev lavet vigtigt arbejde her.

Uanset hvad, holdt de ansatte jurister i justitsministeriet nogle virkelig

spændende oplæg. Det var det mest fagtunge oplæg hidtil, og det skal forstås på en POSITIV måde. Justitsministeriet havde disket op med det store skyts, for der var oplæg om både bandepakker og forbud mod foreninger. Altså meget relevante og aktuelle sager. Man fik også fornemmelsen af, at der var en ret afslappet stemning imellem kollegaerne.

Super dygtige oplægsholdere.

Efter besøget ved Justitsministeriet havde vi brug for en opkvikker. København var blevet overskyet. Det var gråt, og vi gik og undrede os meget over, hvordan pokker man dog kunne indrette en bro på den måde?!? Der var omtrent 1 ½ time, der skulle slås ihjel, og det blev gjort på forskellige skuffende måder. Nogle kiggede på kanalen og overvejede at hoppe i. Andre bestilte en iced matcha oat latte og var skuffede over den.

Forståeligt nok.

Mennnn, det skulle vise sig, at de faglige oplæg ikke var færdige med at imponere.

For vi manglede stadig at møde de dygtigste retoriske talere. Dem mødte vi ved Poul Schmith/Kammeradvokaten.

Nemlig insolvensadvokat, Thomas Danielsen, med sin underspillede kompagnon, nørd og ekspert i Digital Forensics, Zein Al-Khakani.

De var ufatteligt dygtige til at fængsle publikums opmærksomhed. De fortalte

om et nybrud ved at kunne anvende nøgler til at afgøre, om et dokument er blevet ændret i, forekommer ikke at være revolutionerende. Eller måske undervurderer jeg bare, hvor konservative domstolene til tider kan være. I hvert fald var de dygtige oplægsholdere med masser af humor, og det var en fornøjelse at høre oplægget. Igen – cadeaus for at holde tunge faglige oplæg. Det er det, vi kommer for.

Efter besøget var det slut for det officielle program. Det betød, at skribenterne fra Paragraf tog en tur på restaurant ovenover Tivoli og nød udsigten. Der var nogle flotte græskar. Turen hjem gik glat – uden for meget vind på Kombardoekspressen.

Vi kom helskindede igennem. Afslutningsvis ville det være tarveligt at komme med en decideret rating på 12-talsskalaen, så vi anmelder derfor JUS’ Københavnertur i paragraffer.

Københavnerturen, sponsoreret af Hafnia, får fem paragraffer ud af fem.

God tur næste år.

om det nye fagområde digital forensics, der kort fortalt går ud på at sikre data, så det kan fastslås, om dokumenter er ægte. Samtidig kan man som digital retsmediciner hjælpe advokaten med at ordne store datamængder og fremlægge dem på en overskuelig måde, så det kan fastslås, hvem der vidste hvad hvornår.

Godt nok lyder det fancy, men denne skribent kunne ikke se, hvordan det helt væsentligt adskiller sig fra at benytte en ekspert, smide et fancy buzzword ind og kalde det et helt nyt område. Uden tvivl laver en digital retsmediciner et vigtigt stykke arbejde. Det er der ingen tvivl om. Men at der skulle være tale

25

Sådan Undgår Du at Blive Nedslidt Som Jurist: En Guide til Overlevelse i Kontorstolen Lad os tage et dybt, terapeutisk åndedrag sammen. Vi taler nemlig om et af de mest udmattende, nedslidende jobs, der findes – arbejdet som jurist. Forestil dig følgende: Du træder ind på kontoret, klædt i business-casual, lyseblå skjorte og blazer med en kop kaffe, der mest af alt fungerer som en livlinje til at undgå den totale udmattelse tidligt om morgenen. Dette er startskuddet til otte timers uafbrudt – og fysisk krævende – maraton: arbejdet foran skærmen. Her følger Paragrafs guide til at undgå at blive nedslidt efter en lang karriere som jurist. Det er nemlig ikke sikkert, at en læge har tænkt sig at attestere, at du er blevet nedslidt. Der er heller ikke enighed om, hvad det er for et begreb. Men for at være ærlig: Lægen kommer til at kigge på dig med et skævt blik, når du søger om seniorpension, før du har nået folkepensionsalderen, der kommer til at ligge på 105 år, når vi er klar til at trække os tilbage.

1. Vær opmærksom på din holdning – husk at rette ryggen (hvis du kan) Det er vigtigt at passe på sin ryg. Mens murere og brolæggere måske får et "lille vrid" i ryggen efter årtiers tunge løft, har vi kontorfolk vores egen rygsøjlekamp.

Det kræver mere end almindelige menneskers viljestyrke at sidde oprejst på en kontorstol uden armlæn i over én time. Her er en fjollet idé: investér i en rygstøtte! Et lille stykke ergonomisk skumgummi kan jo gøre hele forskellen

3. Prioritér søvn – trods den vedholdende frygt for deadlines Mens byggearbejdere ofte kæmper med fysisk træthed, er vores søvn udfordret af den "tankemæssige overbelastning."

Den uendelige spiral af deadlines, domme, mails og endnu vigtigere mails kan holde en vågen som en bimlende alarmklokke. Mange af os udvikler små teknikker – måske en powernap på tre minutter mellem møderne eller en halv liter kaffe – hvad end der kræves for

ansigt til ansigt med kontorarbejdets farer: musearm, nakkesmerter og søvnforstyrrelser. Udfordringen består i at udholde de tunge opkald og mails, der kan være lige så udmattende som en otte timers dag på byggepladsen. Juristens arbejdsdag kan faktisk måle sig med enhver fysisk anstrengelse – i hvert fald mentalt.

og sikre, at du som jurist ikke ender med samme fysiske belastninger, som byggepladsarbejdere ellers døjer med.

at overleve. Tænk på det som juristens form for styrketræning.

Hvor mange i de "hårde" erhverv ser frem til ferie som en redning fra fysisk udmattelse, har vi kontorfolk, og især jurister, vores egen form for ferie. Den kan passende kaldes "bizz-cation” hvor man stadig lige kigger ind i mailen og samler op på lidt småting. Slap bare af – denne evne til altid at kunne vende tilbage til arbejdet er en utrolig styrke, som kun jurister virkelig kan mestre.

2. Motion: Oplev den bitre smag af kontor-marathon Hvor byggearbejdere kan prale af stærke arme og rygmuskler efter at have løftet sten dagen lang, har jurister den udsøgte fornøjelse af konstant at "motionere" fingermusklerne. Forestil dig den gentagne bevægelse af at skrive på et tastatur – time efter time, dag efter dag.

Det kan let sammenlignes med olympisk vægtløftning, hvis du spørger os. Og så er der selvfølgelig det afgørende løft – et flygtigt øjeblik, hvor du rejser dig efter din kop kaffe eller går til printeren.

26

4. Undgå at lade arbejdsdagen æde din sjæl De dygtige fagfolk i byggebranchen kan se deres projekter skyde op fra jorden som små monumenter - noget de kan tage æren for. Til gengæld er juristen heldig, hvis de ser deres mails blive afsluttet uden endnu en kommentar fra modtageren. Sikke en fryd! Den ære, vi høster, er mest i form af ekstra rynker og slidt livsglæde.

6. Frygt ikke ferien – du er udholdende som få

Så husk: vi gør, hvad vi kan for at komme igennem vores nedslidende arbejde, uden de muskler vores kolleger i byggebranchen kan prale af.

5. Sæt pris på kontorets farer En brolægger kan tale om risikoen for knæskader, men vi står trods alt

Markus Lomholt

Den Højeste Ret: Æblekanelsnegle Denne opskrift på æblekanelsnegle rummer det bedste fra alle verdener: Forestil dig den perfekte blanding mellem en sprød croissant, en fugtig æbletærte og en sød kanelsnegl. Med udgangspunkt i en færdiglavet butterdej, er bagværket utroligt let at lave. Sværhedsgraden kan dog hæves, hvis du vil tage udfordringen op med en hjemmelavet butterdej – resultatet bliver fænomenalt, og det er slet ikke så svært, som det lyder. Her får du opskriften på den perfekte efterårs- og vinterkage: Ingredienser: 500 g butterdej* 3-4 æbler 4 spsk. sukker 1 spsk. stødt ingefær 2 spsk. kanel 1 spsk. citronsaft *Hjemmelavet butterdej: 250 g smør 200 g mel 1 dl vand 0,5 tsk salt

Fremgangsmåde: Fjern kernehuset fra æblerne og skær dem i helt tynde skiver, eller brug alternativt et mandolinjern. Vend skiverne i lidt citron.

Bland sukker, kanel og stødt ingefær i en lille skål. Rul butterdejen* tyndt ud og skær den i lange strimler på ca. 5x30 cm. Drys strimlerne med sukkerblandingen. Læg æbleskiverne på kanten af langsiden så de lapper ind over hinanden. Fold nu dejen ind over æbleskiverne og rul derefter den lange strimmel sammen til en snegl. Gentag med de andre strimler.

Forvarm ovnen på 190 g varmluft. Smør nogle muffinforme godt og put æbleroserne i formene. Bag dem i 40-45 minutter, eller til de er gyldne.

*Hvis du vil lave butterdej fra bunden Lidt om butterdej: Butterdej er berygtet for at være svært at lave, men det behøver det slet ikke at være. Så længe dejen ikke bliver for varm under udrulningerne, skal resultatet nok blive fint. Et godt råd er at sætte dejen på køl mellem udrulningerne, så du undgår tidspres. På samme måde skal du lade smørret blive i køleskabet så længe som muligt.

Fremgangsmåde for hjemmelavet butterdej: Skær 50 g koldt smør i tern, og stil resten af smørret tilbage i køleskabet. Smuldr smørternene sammen med 200 g mel og tilsæt 0,5 tsk salt og 1 dl vand. Vask evt. hænderne i koldt vand inden du rør dejen, så smørret ikke smelter. Massen skal blot samles og behøver ikke at være ensartet. Pointen er at røre dejen så lidt som muligt.

Drys bordet godt med mel og rul dejen ud så den er ca. 30x40 cm. Tag den HELT KOLDE smør (200 g) ud af køleskabet og skær den i tynde skiver. Læg skiverne på dejen, så de dækker 2/3 af fladen. Sørg for, at smørret ikke kommer helt ud til kanterne - gem et par centimeter.

Fold nu den tredjedel af dejen uden smør ind over midten. Herefter foldes den anden side med smør også ind over midten. Det er her, at du med fordel kan sætte dejen i køleskabet i 5-10 minutter, hvis du synes smørret er ved at blive for blødt.

Drys bordet godt med mel og rul nu dejen ud igen til den er 30x40 cm. Fold dejen på samme måde som tidligere – en tredjedel foldes ind over midten, og herefter foldes den anden tredjedel ligeledes ind over midten. Put evt. dejen i køleskabet igen.

Herefter rulles dejen ud igen til den er 30x40 cm. Roter dejen 90 grader og fold den ind over sig selv, som når man lukker en bog. Sæt dejen på køl.

Olivia Dannesbro

27

Paragrafs Memesfabrik Insolvens:

Gældssanering:

Forelæsning klokken 8 November Bitterhed Forelæseren ruller gardinerne ned i søaud, når solen endelig er fremme Regnvejr Rustiden er forbi Dyre studiebøger Når man farer vild samtidig med, at man er for sent på den Kaffen smager af maskine Lang tid til næste jurabar ”eksamensdag er den velforberedte elevs festdag”

Stearinlys Mortens aften (Jennys aften) I det mindste er vores politikere ikke som de amerikanske Efterårshygge Fire seks nye medlemmer i Paragraf!!!

Bagedysten er tilbage Når Sophus kommer til redaktionsmøde Monte Carlo Gode billeder fra Monte Carlo Tænk hvis Donald Trump stillede op til Univalget Gratis mad når man er til Paragrafmøder Ny landstræner Efterårsfarver i uniparken Kreative Jurister

29

Paragraf tester:

E f t e r å r s d r i k k e Bladene falder, og ligeledes gør temperaturen. Efteråret kalder på varme drikke, som man kan nyde indenfor med udsigt ud til efterårsfarverne og regnen, der siler ned.

Derfor har Paragraf testet de mest populære efterårsdrikke. Vi har muligvis været lidt hårde i vores bedømmelse, og det skal nævnes, at der intet var galt med stederne - vi var modige og prøvede noget andet end det, vi typisk ville vælge…

Starbucks Paragraf startede dagen ud på Starbucks, hvor vi testede den første efterårskop. Nemlig Salted Maple Caramel Latte, som kaffebaren selv reklamerede for, da vi kom.

Først og fremmest kunne vi konstatere, at den smagte meget af latte med karamelsirup - det vil sige den var meget (meget!) sød.

Baristaerne havde gjort sig umage, og givet os fin crunchy pynt på toppen, som gjorde den meget Insta-venlig. Crunchen var dog lidt speciel og en smag, der ikke lige kunne placeres udover at nævne, at den var sød.

Vi blev vist enige om, at de point Starbucks trak i land i denne omgang mere handlede om de servicemindede baristaer og ikke så meget deres Salted Maple Caramel Latte, selvom den uden tvivl gav os efterårsvibes - endda Gilmore Girls vibes (til dem der ved hvad det betyder).

Samlet score: 2 græskar

30

Mellemfolk Vi stoppede forbi Café Mellemfolk på Mejlgade som vores fjerde stop.

Her blev vi i samme sekund, som vi så det på menukortet, stensikre på, at vi var nødt til at prøve deres Turmeric (Gurkemeje) Latte og varm kakao - vi kender jo alle ordsproget Carpe that Turmeric Latte.

Café Mellemfolk er en frivilligdrevet café, som i den grad bød på en hygge atmosfære. Den kan klart anbefales til studiested, og under vores besøg stødte vi også på flere (andre) studerende.

Stedet minder lidt om et loft, hvor indretningen er meget forskellig lidt ligesom at være hjemme i sin gamle bedstes hus, kan man sige.

Der var ikke en finger at sætte på hverken betjening eller servering og det var nogle søde medarbejdere, vi blev mødt af, som endda havde tid til at lave lidt sjov med os. 10/10 for service!

Kakaoen var desværre en lille smule vandet og der ikke så meget kakaosmag at komme efter.

Der var heller ingen flødeskum så må man selv gøre op om det tæller op eller ned (de overvejer dog at skaffe det).

Kort sagt, så var gurkemejelatten meget krydret - men ikke nødvendigvis på en dårlig måde. Vi valgte den udelukkende, fordi vi håbede den var gul - og det var den! Den var gul - SOM I GUL - men det passede i og for sig godt til efterårsvejret.

Vi havde aldrig hørt om gurkemejelatte før, og det var derfor en chance, der ventede på at blive taget - We felt daring, okay.

Den smagte, som vi troede pumpkin spice latte ville smage og den gule farve var for vild! Men den smagte desværre også lidt af ingefær, hvilket ikke falder i min smag.

Samlet score: 3 græskar

Nicole Patell og Celeste Sophie Christensen

Espresso House Næste stop var Espresso House, hvor vi var nødt til at prøve den mest klassiske og populære efterårsdrik - nemlig Pumpkin Spice Islatte. Vi havde ingen ide om, hvad vi kunne forvente, men blev alligevel overraskede, da vi tog første sip. Det var nemlig en meget MEGET bitter smag af kaffe. Og vi var enige om, at den smagte overraskende meget af karrysalat - det har vi ikke lige været ude for før.

Vi undrede os også over, hvor siruppen blev af, eftersom drikken hverken smagte af pumpkin spice eller havde farven. Vi giver dem the benefit of the doubt og blev enie om at det måtte være isterningerne. Vi blev ret hurtigt enige om, at vidst ikke var blandt dagens favoritter. Til gengæld var det en MEGET sød barista, der gav os et smil på læben!!

Vi har kun ét ord for denne kaffe: speciel.

Samlet score: 1 græskar

Café Harepus På vores fjerde stop, bestilte vi en Chai latte, som vi tænkte ville være et sikkert valg… der tog vi lidt fejl. Caféen er meget cute indrettet (de har også en spejlkugle) - vi kunne helt sikkert finde på at komme igen og vi anbefaler det klart, hvis du leder efter max hygge (evt. et godt læsested).

Celeste godkendte deres playliste bl.a. med Etta James, hvor der blev spillet “A Sunday kind of love”. Man må sige, at den dutede meget af kanel og ideel til dem der har en stor kærlighed til kanel. Den er ideel, hvis du glæder dig meget til jul, for så kan du tage hul på det allerede nu.

Til gengæld var den stor, så man får noget for pengene!

Drikken er et alternativ, hvis du ikke er den store kaffetilhænger, men stadig nyder et væld af sanseindtryk.

Der sad 4 baristaer, der alle sagde farvel til os, da vi gik - vi følte os meget velkomne Samlet score: 1 græskar

Café Folkeven Sidste stop på vejen var den kære Café Folkeven, hvor vi prøvede de helt klassiske varianter. Vi havde været modige nok for den dag, så nu var det tid til et gensyn med de gamle favoritter.

Café Folkeven er den lille perle, der gemmer sig lidt uden for Aarhus Centrum - tæt på Mølleparken.

Stedet er indrettet sådan, at der er små “kroge”, hvilket gør det til et optimalt sted at studere.

Cappucino er helt klart Nicoles go-to, hvis det altså ikke er en mørk mandag morgen hvor kun Americano har noget at skulle have sagt. Café Folkevens bud på en cappucino skuffede på ingen måde - den var god og præcis som en cappucino skal være. Der var ikke noget at komme efter der.

Selv latte art’en var on point - det skal man huske at rose i de her travle tider.

Latte med karamelsirup er helt klart Celestes go-to og heller ikke her skuffede Café Folkeven.

Latten var “dejlig normal” (set i lyset af vores modige valg af kaffe tidligere på dagen) og sød uden at være for sød. Ja, det var en fantastisk kaffe at slutte af på.

Latte art’en var også fin og kaffen var ikke brændt, som man ellers godt kan komme ud for når det lige skal gå lidt hurtigt med latten.

Samlet score: 5 græskar

31

Rabatter og paragraffer: Sådan gør du Black Friday ekstra kompliceret.

Black Friday – Den sidste fredag i november.

Du har læst alle tilbudsaviserne forfra og bagfra, og nu står du i kø foran butikken med de bedste rabatter. Men hvordan sørger du for, at få alt ud af årets største tilbudsfest? Hvordan sikrer du dig alle dine rettigheder og gør ekspedientens hårdeste arbejdsdag endnu hårdere?

Med andre ord; hvordan er du den kunde – som oven i købet studerer jura?

Først og fremmest skal du være ekstremt nidkær med at insistere på dine rettigheder som forbruger. Hvis noget ikke går helt efter dit hoved, kan du for eksempel true med at klage til Forbrugerklagenævnet.

Eller gøre opmærksom på, at Forbrugerombudsmanden nok ville være særdeles interesseret i markedsføringen i denne butik!

Bed om at få detaljeret dokumentation på, hvor varen stammer fra, dens produktion og på at varen er blevet importeret i overensstemmelse med EU’s regler.

Spørg også gerne om dokumentation for, at den pågældende vare er i overensstemmelse med EU’s lovgivning.

Du kan jo gøre opmærksom på, at butikken efter afgørelse nr. 768/2008 artikel R5, nr.

2 er ansvarlig for, at varen har passeret en overensstemmelsesvurdering og er forsynet med overensstemmelsesmærkning.

Næste tip er at standse den voksende kø til kassen ved at spørge overdrevent ind til de tilbud, som butikken reklamerer med. Du kan for eksempel spørge, om en vare nu også reelt er på tilbud, og hvor længe den har været markeret som værende på tilbud? Ifølge Konkurrenceog Forbrugerstyrelsen må en butik jo kun skrive, at en vare er på tilbud, hvis den har været sat til normalpris i mindst 30 dage før tilbudsprisen træder i kraft.

Bed om at få en udførlig liste over varens tidligere prissætninger og spørg om, hvor længe varen er på tilbud. En tilbudspris må jo kun gælde i maksimalt 10 dage, medmindre butikken oplyser om, hvor længe tilbudsprisen varer.

Og hvis alt andet fejler, kan du jo altid forsøge at skabe forvirring ved at kaste om dig med tilfældige juridiske termer; købeloven, aftalelovens ugyldighedsbegreb, koncipistreglen osv…

Hvis du vil være stensikker på at gå en ekspedient på nerverne, så er GDPRreglerne din ven. Hvis ekspedienten spørger om dit telefonnummer eller din e-mail, f.eks. til en kundeklub, så vær overdrevent bekymret for, hvordan butikken behandler dine persondata.

Spørg om, hvordan butikken som dataansvarlig, vil sikre dine data i henhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Du kan for eksempel spørge om, hvordan butikken vil sikre, at behandlingen af dine personoplysninger overholder de generelle principper i databeskyttelsesforordningens art. 5?

Marie Hejndorf

32

Accuras mentorordning

”

Overvejer du at få nye perspektiver på din fremtidige karriere og udvide dit netværk i et inspirerende fællesskab, kan jeg varmt anbefale Accuras mentorordning.

Julie, mentee og studerende på SDU

Mentorforløbet strækker sig over 10 måneder med kickoff i februar 2025. Der er nu åbent for ansøgninger fra dedikerede og ambitiøse jurastuderende på 3. eller 5. semester.

Deadline for ansøgninger er 30. november.

Scan QR-koden og læs mere om mentorordningen.

Følg os på Instagram og LinkedIn og bliv opdateret på mentorordningen, arrangementer, stillingsopslag og meget mere.

Brevkasse Kære Paragraf Jeg er fast læser af jeres blad og blev meget inspireret af jeres artikel omkring foreningsgangen, og alt hvad foreningerne på studiet har at tilbyde. Det har været lidt svært for mig at troppe op til foreningerne alene, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme over min frygt?

Fornylig er jeg begyndt at løbe, og har derfor overvejet om Juridisk Løbeklub er en forening for mig. Jeg synes det lyder hyggeligt at dyrke motion og møde nogle nye mennesker på samme tid. Mit dilemma er, at jeg ikke løber så hurtigt, og jeg er bekymret for at møde op alene.

Tænk, hvis jeg sakker bagud…

Hvad skal jeg gøre? Er det for mærkeligt at møde op alene? Og gør det noget, at jeg måske ikke er helt så hurtig som de andre?

Hilsner fra nybegynder-løberen, der gerne vil være lidt mere social på studiet.

Kære Nybegynder-løber Først og fremmest er det mega fedt, at du har lyst til at undersøge foreningslivet på uni!

Det giver så meget godt til din studietid, så det er virkelig en kæmpe anbefaling fra os hos Paragraf-redaktionen.

Din første problematik om at møde op uden at kende nogen, er helt sikkert genkendelig for de fleste. Heldigvis er der nogle arrangører/bestyrelsesmedlemmer i foreningen, som du kan gå til. De vil helt sikkert sørge for, at du føler dig godt tilpas og ikke står for dig selv – der er ingen grund til at være bekymret.

Ellers kan det være, at du kan lokke en ven eller veninde fra studiet med?

Måske står de med samme tanker som dig; så kan det være, at det er lettere at møde op sammen.

I forhold til dine bekymringer om tempoet på løbeturen, er det lidt sværere at give et svar.

Vi ved, at der altid er en ”for- og bagtrop”, og hvis du løber lidt langsommere end gruppen, er jeg sikker på, at bagtroppen (bestående af nogle fra bestyrelsen) nok skal blive ved dig.

Derudover kan det jo være at dem, der løber lidt hurtigere end dig kan ”pace” dig lidt, så du faktisk løber hurtigere, end du ville på din egen løbetur? Win-win.

Vi håber det kunne give dig lidt ro og lidt blod på tanden, så du kan komme med i løbeklubben. Og hvis du er mere til inde-hygge, kage og lidt skriveri, så er Paragraf også altid åben for dig ;) KH Paragraf

35

Postkort fra Zürich Er Schweiz det europæiske svar på ’den amerikanske drøm?’

Forberedelserne op til afgang: Jeg ankom sammen med min kæreste til Zürich d. 11. september, efter en lang togtur fra Aarhus. Inden afgang er der mange ting, man skal have styr på i forbindelse med et udvekslingsophold, og det kan meget vel virke uoverskueligt! Jeg valgte at søge om en udvekslingsplads i Zürich, nærmere Schweiz i sin helhed, da jeg elskede ideen om den storslåede natur og muligheden for at kunne komme på ski.

Min kæreste og jeg havde selv fundet et værelse i et “studentenhäus”, der ligger ret tæt på universitetet og Zürich centrum.

Det skal dog også siges, at vi har været heldige! Boligmarkedet hernede svarer til København’s boligmarked på steroider, og har man ikke kontakter hernede, der kan hjælpe dig ind på markedet, er det meget svært at komme ind. Dette skal også sammenholdes med, at jeg har valgt at flytte til verdens dyreste land, hvor husleje for et værelse i centrum starter fra 8.000 kr. Zürich Universitet er dog behjælpelige med at guide dig i retningen af studenterhuse og kollegier, hvor det er mere overkommeligt at betale husleje.

Det er derfor værd at undersøge, om ens værtsuniversitet kan være behjælpelig på boligfronten.

Efter at have styr på bolig, var det tid til at få styr på en del af det formelle. Det virker som en langhåret proces, men det er meget mere overkommeligt, end man forventer. Zürich Universitet er vant til at have udvekslingsstuderende – og det mærker man! Der er en struktur og en klar proces man skal igennem, hvilket gør det meget nemt at blive oprettet.

Derudover har de mange internationale fag, og det er faktisk muligt at tage en hel international juridisk kandidat på universitet udelukkende med engelske fag. Fagene er meget forskellige og der er noget for enhver smag. Jeg har

særlig interesse for strafferetten og har bl.a. fag såsom European Criminal Law, Criminal Justice and Human Rights og Criminology, hvorimod min kæreste, der er mere interesseret i privatret, har fag såsom CISG og Law and Economics.

Livet i Zürich og Schweiz: Schweiz er for mange kendt som et dyrt land, med neutrale politiske holdninger, flot natur og en masse rigmænd. Alle disse forudindtagelser jeg havde, forinden jeg tog herned, er kun blevet bekræftet. Det er rigtig dyrt hernede, folk har en rigtig høj levestandard og naturen er bare helt igennem smuk.

Hvis dit ønske med et udvekslingsophold er at komme ud af din comfort zone, er Schweiz nok ikke den oplagte destination.

Landet minder kulturelt på mange måder om Danmark ift. folkets væremåde, levevilkårene og måden at blive undervist på. Det er tydeligt, at mange af de andre udvekslingsstuderende kommer til Schweiz med en forhåbning om at blive boende og en drøm om et bedre liv i et land med højere levestandarder, end hvad de er vant til. Det har også fået mig til at tænke på, om Schweiz er det europæiske svar på “den amerikanske drøm”? Det virker tilsyneladende til, at det er landet, der baner vejen for drømme og forhåbninger.

Nogle af de ting, der gør Schweiz til et særligt land for mig, er den helt særlige ro, der er over landet. Vi bor i Schweiz’ største by, Zürich, og den er alligevel ikke større end Aarhus. Centrum af Zürich består af en masse hyggelige gamle huse i tyrolerstil, og man oplever ikke den klassiske storbyssummen og -travlhed, når man går gennem byens hyggelige små stræder. Det betyder dog ikke, at byen er kedelig. Der er masser af barer, restauranter, klubber og shoppingmuligheder – faktisk mere end, hvad Aarhus har at tilbyde – så på den front er man ikke i tvivl om, at man er i en storby.

Julie Hoe Kristensen

36

Derudover omkranser byen den smukke sø, der er beliggende midt i Zürich.

Dette scenariske billede man bliver mødt af i storbyen, beskriver også kun hvilken skønhed landet ellers har at byde på. Schweiz er landet med evige bjergkæder, der tilbyder uendelige timer med vandring eller skisport. Man skal ikke langt væk, for at mulighederne byder sig, og derudover tilbyder Schweiz rigtige gode muligheder mht. offentlig transport. Der er ikke den lille flække eller den bjergtop, som du ikke vil kunne komme til med bus eller tog. For mig er det et stort plus, at det er nemt at komme rundt og opleve landet uden man nødvendigvis skal leje bil.

Efter nu 1,5 måned i Schweiz kan jeg ikke andet end at anbefale landet (og ikke mindst universitetet), og jeg glæder mig meget til at se, hvad de sidste måneder byder mig.

Tanker fra en studenterpræst Hej. Jeg hedder Loa og jeg er studenterpræst her på AU. Min hverdag består mest af snakke med studerende og ansatte her på AU, der af den ene eller anden grund har brug for nogen at snakke med. Jeg vil gerne tilbyde et frirum, helt uden ydre forventninger, journalisering og handleplaner. Alle er velkomne, og vi taler om det, I vil tale om – og det er ganske gratis. Jeg lytter – og for at berolige, så har jeg hørt på ret meget gennem mine nu (uha!) 10 år her på AU. Jeg lytter også gerne til det, du ikke selv har super meget lyst til at sige højt eller være med. Jeg har så meget respekt for det mod det kræver at række ud og måske åbne op for det, der er svært.

Du er velkommen med det, der fylder! Og for at give et lille vue på nogle af de mange diverse emner jeg møder, kan det være med afsæt konkret i fx (her emner, som jeg lige nu husker, i tilfældig rækkefølge): ensomhed, overgreb, sorg, dødsfald i familie eller i vennekreds, konflikt i familie, i venne gruppe, parforhold eller studiegruppe, tro, søgen efter mening, følelse af meningsløshed, dødsangst, kønsidentitet, seksualitet, kærestesorg, tvivl (studietvivl, parforholdstvivl, tvivl på sig selv fx), overbelastning og stress, livet med en diagnose, usynlige og synlige livs-begrænsninger, eksamensangst, selvmordstanker, at være pårørende til somatisk og psykisk syge, etik, moral, fejltagelser og fortrydelser, venskaber, familie, livsovergange og identitet – og meget andet… Jeg møder mange forskellige emner. Og hermed håber jeg at give indtryk af, at alt er velkomment – hvis det optager dig, så lytter jeg.

Og jeg oplever ofte at måden vi taler om det specifikke på, kredser om noget almenmenneskeligt. Hvis jeg skulle lave en lille paragraf-liste (I er vel jurastuderende) optræder ofte refleksioner som tager afsæt i følgende: Du skal ikke passe ind – du skal høre til Du kender sikkert følelsen af at være i en stor gruppe, måske til en fest eller et

studiearrangement, men alligevel føle dig lidt… udenfor. Måske prøver du at grine de rigtige steder, sige de rigtige ting – og alligevel er der noget, der mangler.

Men hvad nu, hvis det ikke handler om at ”passe ind”; men om at “høre til”? Passe ind, så prøver vi at lave om på os selv.

Og det er sjældent ret rart på den lange bane er min erfaring. At høre til betyder noget andet. Det handler ikke om, at vi skal ændre os for at være gode nok, men om at turde blive set og accepteret som dem, vi er. Det handler ikke om at blive perfekt – men om at blive set Mange af os jagter hele tiden det perfekte: de gode karakterer, den rigtige attitude, og måske endda de rigtige hobbyer. Vi tror, at hvis vi kan krydse alle de rigtige bokse af, så har vi fortjent at være en del af fællesskabet. Men det sjove er, at jagten på at perfektion ofte efterlader os med en dyb følelse af ensomhed. Hvorfor? Fordi vi ikke tør vise os, som vi er. Når vi tør lade facaden falde – selv bare lidt – begynder vi at mærke en ægte forbindelse til andre mennesker. Ja, det kræver mod at lade nogen se os uden filter. Men måske er det faktisk lige her, vi finder roen.

Ensomhed og fællesskab Ensomhed er noget, de fleste kender til, men som få tør tale om. Og nej, ensomhed er ikke bare det samme som at være alene. Du kan stå midt i en fest og stadig føle dig helt alene. Ensomhed er følelsen af at mangle samhørighed – som om der er et lille tomrum indeni. Og nej, det er ikke nødvendigvis din skyld.

Faktisk er det en slags signal om, at noget mangler i fællesskabet. Vi kan alle føle os ensomme på hver vores måde.

Men måske, hvis vi taler om det – uden frygt for, at andre dømmer os – kan vi finde fælles grund. For når vi er ærlige om vores ensomhed, kan vi opdage, at vi faktisk deler mange af de samme følelser og oplevelser. Det handler om at se hinanden.

Sårbarhed er en superkraft Vi lever i en tid, hvor vi hele tiden får at vide, at vi skal være stærke, hårdføre og uafhængige. Men sårbarhed er faktisk

en styrke. Sårbarhed betyder, at vi tør tage chancer, selvom vi ikke ved, hvordan det ender. At indrømme en fejl, at sige ”jeg elsker dig” først, eller at fortælle nogen om vores drømme – alt det kræver sårbarhed. Det sjove ved sårbarhed er, at den både skræmmer os og binder os sammen. Når vi tør vise, hvem vi virkelig er, uden at pakke os ind, bliver vores relationer ægte og dybe. Det kræver selvfølgelig grænser – sårbarhed handler ikke om at fortælle alt til alle. Men de mennesker, der har vist sig værdige til at høre vores historie, fortjener at se, hvem vi virkelig er.

Du er nok, som du er Måske lyder det som en kliché, men den sætning kan gøre en forskel: "Du er nok." Du behøver ikke bevise din værdi hele tiden. Faktisk er det i mødet med andre, uden at prøve for hårdt, at vi begynder at høre til.

Hvile er vigtigt – tro mig!

Vi lever i en kultur, hvor vi konstant skal være “på” og effektive. Men hvad nu, hvis vi faktisk har brug for hvile?

Ikke bare fysisk hvile, men også pauser fra forventningerne og præstationerne.

Måske skal vi bare sidde lidt uden at gøre noget – og give os selv lov til at være… nok. Det er faktisk lidt af en sejr i sig selv.

Skam og frygten for afvisning Skam er den frygt, vi alle kender: frygten for ikke at være "god nok" og blive afvist. Vi prøver måske at dulme skammen ved at forsøge at være perfekte, men jo mere vi jagter den illusion, jo mere fjerner vi os fra hinanden. At arbejde med skammen handler om at finde modet til at være, som vi er – med de fejl, sår og alt det, vi helst ikke vil vise.

Så hvad kan du bruge en præst til?

Du er meget velkommen til at kontakte os, når du står i en situation, hvor du gerne vil dele, i et trygt rum, med en udenforstående. Jeg ved det kræver mod!

Du finder vores kontaktoplysninger her: https://studenterpraest-au.dk/

Skrevet af Loa Mortensen , Studenterpræst ved Aarhus Universitet

37

Paragraf fra Gemmerne

38

AKTIVE JURISTER

Har du lyst til at være med i en hyggelig forening, hvor vi mødes hver uge og spiser kage og får kaffe, mens vi diskuterer studenterpolitik? Så skal du melde dig ind i AJ!

Aktive Jurister er en studenterpolitisk forening, som siden 1974 har kæmpet for at varetage de studerendes interesser, og dette fortsætter vi stadig med!

Vi har mange faglige og sociale arrangementer, hvor der er sat tid af til socialt samvær.

Vores mødetider er onsdage i ulige uger kl. 12:15-13:00, og mandage i lige uger kl. 14:15-15:00. Vi holder til på foreningsgangen i bygning 1328 i lokale 220.

Vi glæder os til at se dig!

39

Julerebus CLEMENS’

Julelys, gløgg, julesange, pebernødder og Disney’s Juleshow – december rimer på hygge.

Kan du gætte rebussen? Hvis du kan, så send løsningen til hr@clemenslaw.com så deltager du i lodtrækningen om en skøn ”eksamens-hjælpepakke” til en værdi af 500 kr.

Skriv ”Julerebus” i emnefeltet, og HUSK at skrive dit navn, adresse og telefonnummer.

Løsningen skal være CLEMENS i hænde senest den 30. december 2024 kl. 12.00.

Vinderen bliver trukket fredag den 3. januar 2025 og bliver efterfølgende offentliggjort via mail til alle deltagere. Gaven bliver sendt direkte til vinderens adresse.

÷M

÷S ÷A ÷R

Skt. Clemens Stræde 7 8000 Aarhus C T: 8732 1250 info@clemenslaw.com Følg Clemens på

÷L