Paragraf December 2024

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 54. årgang · December · 2024

Fokus Karsten Lauritzen

Side 16 En Kæreste i Adventsgave?

4 Juledates i Smilets By Side 28 Podcasts med et Juridisk Fokus Side 36 Postkort fra Grønland

Mere ansvar.

Tidligere.

Verden ligger åben for dig hos The only global law firm in Denmark

Leder

LEDER

Eksamenslæsning! Det er som at være fanget i en tidssløjfe. Samme bøger, samme noter og de samme overspringshandlinger igen og igen. For os her på redaktionen er Paragraf netop en fantastisk overspringshandling. Et pusterum, hvor tankerne kan flyve væk fra paragraffer og pensum. Men helt ærligt, så er Paragraf også mere end det.

Vores blad er noget særligt. Det er ikke bare noget, der underholder dig midt i en alt for lang dag på læsesalen. Det giver dig også en grund til at blive ved med at læse. Det minder os om, hvorfor vi overhovedet begyndte at læse jura i første omgang. Forhåbentlig var det ikke kun paragraffer, der lokkede én i første omgang.

Jura handler om mere end at gå til eksamen (også selvom juraen er vigtigere end selve livet!). det handler om at gøre en forskel for andre. Når vi i Paragraf skriver om spændende mennesker, faglige debatter og alt der ligger omkring det ude i den virkelige verden, så håber vi, at det ikke bare er en pause fra bøgerne, men at vi også bidrager til, at du har mere energi til at

vende tilbage til bøgerne.

Og nu til to helt særlige personer, der bliver cand.jur. lige om lidt. Der skal lyde en kæmpe tak til to af Paragrafs helt egne legender: Jenny og Sophus, der har været en del af redaktionen, lige så længe de har været på uni.

Sophus har været alle steder.

Forretningsudvalget, det sociale udvalg og som IT-redaktør har du holdt sammen på det hele og samtidig bidraget til at gøre Paragraf til, hvad det er i dag. Hvis Paragraf var en krop, ville du klart være columna vertebralis (rygraden) heri.

vi ønsker jer al held og lykke i det virkelige liv. Vi kommer til at savne jer i redaktionen.

Jeg håber, at vi kan blive ved med at bidrage til studielivet på Paragraf.

Paragraf skal fortsætte med at være mere end en overspringshandling. Det skal motivere os til studiet – og måske endda gøre det endnu sjovere at læse.

God læselyst.

Og Jenny, vores helt egen schweizerkniv.

Du har skrevet om alt, fra seriøse artikler og historier om kvinder i Afghanistan til den bedste film at se til netflix-and-chill.

Du er initiativtageren uden lige, altid klar til at hjælpe, ofte før nogen overhovedet har kunnet finde på at spørge. Hvis Sophus er rygraden, er du nok hjertet i Paragraf.

Jenny og Sophus – tak for alt, hvad I bidraget med til Paragraf. I har sat et kæmpe aftryk på redaktionen, og

Markus Lomholt - Chefredaktør

Find nyeste og tidligere udgivelser, jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden.

Eller find os på paragraf.dk

3

Ses vi til Jobmesse 2025?

Kig forbi vores stand nr. 23 i Forhistorisk Kantine, hvis du overvejer en karriere inden for advokatbranchen. Vi står klar til at besvare alle dine spørgsmål og fortælle om hverdagen, kulturen og karrieremulighederne som stud.jur. hos CLEMENS. Vi har linet op med en masse lækre godter, og du kan også deltage i vores konkurrence om at vinde 1.000,- til Juridisk Bogformidling.

Kom forbi til en snak – vi glæder os til at hilse på dig!

Peter Hanh Kofoed

Skt. Clemens Stræde 7 8000 Aarhus C T: 8732 1250 info@clemenslaw.com

4Følg CLEMENS på

Pernille Saabye Borg

Amanda Knudsen

Morten Kjeldsen

Indhold Side 6 Fokus: Karsten Lauritzen Side 10 Jesus, Josef og Justitia: En juridisk rejse til Nazaret Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Markus Lomholt, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Celeste Sophie Christensen, sekretær Olivia Dannesboe, kasserer Sara Rye Petersen, webmaster Nicole Patell, PR-ansvarlig Ajla Cepic Anna Pia Christiansen Emilie Sloth Høg Emma Tinggaard Evalotte Schultz Pedersen Jenny Andersen Julie Hoe Kristensen Laura Verbovci Lærke Amalie Mosegaard Maria Bjerrum Larsen Marie Hejndorf Mille Friis Knudsen Nanna Levring Nørgaard Nicoline-Emilie Frandsen Sara Busch Sara Hjort Heinsen Sophie Qvist Krüger

Side 14 Få Julen Til At Gå Op: Optimer Din Gavegivning

10

Side 16 En kæreste i adventsgave? 4 juledates i Smilets by Side 17 Paragrafs Meme-fabrik Side 24 Brevkassen

28

Side 25 Grænselandet mellem tro og lov Side 26 24 julefilm til december måned Side 28 Podcasts med et Juridisk Fokus Side 30 Paragraf Tester: Varm Kakao

32

Side 32 Den Højeste Ret: Flæskesteg Side 34 Fra Gemmerne: Tester Forbrydelser Side 36 Postkort fra Grønland

36

Side 38 Underviserens Spalte

Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)

Annonce: Markus Lomholt Oplag: 100 eksemplarer Tryk: Johnsen Print & Digital Media, www.johnsen.dk

Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Markus Lomholt er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Fotos på forside og i fokusartikel: Fotograf Sif Meincke

5

Ny direktør for Danske Advokater: Karsten Lauritzen

Karsten Lauritzen har allerede haft en spændende karriere som tidligere medlem af Folketinget for Venstre, skatteminister og branchedirektør for transport og logistik hos Dansk Industri. Nu står han over for et nyt kapitel som kommende direktør for interesseorganisationen Danske Advokater, en rolle han tiltræder til februar. Med denne overgang bevæger han sig videre til et nyt kapitel, hvor han skal repræsentere advokatbranchen. Paragraf undersøger, hvad Karsten Lauritzen vil bidrage med i sin nye stilling, og hvorfor han brænder for at sikre danskernes retssikkerhed. Følg med i en spændende artikel, der udfolder sig om etik, kunstig intelligens og retssikkerhed.

6

Da vi fangede Karsten til dette interview en søndag formiddag, var han på farten, midt i transport på tværs af landet. Trods travlheden tog han sig tid til en samtale om, hvordan hans uddannelsesmæssige baggrund har præget hans politiske virke, og hvordan både politik og jura er en form for håndværk, der kræver præcision og praktisk indsigt. Karsten deler sine tanker om styrkerne ved sin bachelor i politik og administration, samtidig med at han erkender, at en juridisk uddannelse måske havde været mere praktisk i rollen som lovgiver.

Vi dykker ned i, hvordan hans erfaringer fra både ungdomspolitik og Folketinget har formet hans syn på uddannelse og det politiske håndværk – og hvordan han ser sin kommende rolle som direktør for Danske Advokater som næste skridt i sin karriere. Omdrejningspunktet for vores samtale bliver, hvordan man kan skabe værdi for samfundet og om at have øje for detaljer.

Blå bog Navn: Karsten Lauritzen Født: 14. oktober 1983, Løgstør Uddannelse: Bachelor i Politik og Administration, Aalborg Universitet Politiske og professionelle roller: Medlem af Venstre siden ungdomsårene Folketingsmedlem for Venstre (2007-2022) Tidligere skatteminister (2015-2019) Tidligere retsordfører for Venstre Medlem af Venstres forretningsudvalg (nuværende) Nuværende stilling: Branchedirektør for transport og logistik, Dansk Industri (2022-nu) Tiltræder som administrerende direktør for Danske Advokater februar 2025 Udvalgte mærkesager: Effektivisering og digitalisering af den offentlige sektor Ansvarlig økonomisk politik Fokus på etik og transparens i advokatbranchen

Jura havde været et mere praktisk valg Paragraf indleder kækt interviewet med at spørge Karsten Lauritzen, hvorfor han ikke blev jurist. Han mener, at hans baggrund i politik og administration har givet ham en metodisk tilgang til lovgivningsarbejdet, som adskiller sig fra juristens mere tekniske fokus. Statskundskab og politik og administration handler om at forstå samfundet som en helhed og kunne koble forskellige fagområder sammen, forklarer han. Dette har hjulpet ham med at analysere politiske problemstillinger ud fra flere vinkler, hvilket kan være en styrke, når man skal skabe lovgivning, der fungerer i praksis. For eksempel har han brugt sin uddannelse til at forstå, hvordan økonomiske, sociale og juridiske faktorer spiller sammen i lovgivningsprocessen.

På den anden side anerkender han, at jura tilbyder et praktisk håndværk, der er svært at erstatte. “Jura handler om detaljerne – om at skrive lovgivning, der er præcis og juridisk holdbar. Det kræver en håndværksmæssig forståelse af sproget og konsekvenserne af ordvalget, som jurister trænes i,” siger han. Det er noget, han til tider har savnet, især i arbejdet med komplekse lovforslag, hvor præcision er afgørende. Han fortæller dog også, at politik adskiller sig meget væsentligt fra jura. Man behøver ikke at have læst statskundskab eller jura, men det giver en fordel.

Karsten husker tilbage på sin studietid, hvor der var en anden tilgang til studieaktivitet, end man ser i dag. “Der var ikke nogen, der reelt tjekkede ens studieaktivitet,” fortæller han. Denne frihed gjorde det muligt for ham at fokusere intensivt på ungdomspolitikken, men det betød også, at han først senere, da han blev valgt til Folketinget, færdiggjorde sin uddannelse. Det blev hverken statskundskab eller jura, men politik og administration fra Aalborg Universitet. I bagklogskabens klare lys

fortæller Karsten Lauritzen, at det ville have givet mere mening at læse jura. Vi kan på Paragraf-redaktionen godt forstå, at man kan længes efter jurafaget, når man har været så tæt på det juridiske arbejde.

Han sammenligner både jura og politik med håndværk. “I politik handler det om at mestre kunsten at bygge bro mellem forskellige interesser og få ting til at ske i praksis. I jura handler det om præcision og forståelse for, hvordan små justeringer kan få store konsekvenser,” forklarer han. Selvom han i dag ser tilbage og tænker, at jura måske havde været mere relevant for hans arbejde som lovgiver, mener han stadig, at hans baggrund i politik og administration har givet ham en evne til at se tingene i et bredere perspektiv.

“

Politik er et håndværk, hvor det handler om at lære, hvor skoen trykker Hvor skoen den trykker kan være svært at mærke, når man sidder på Christiansborg. I Folketinget skal man i høj grad forholde sig til, hvordan en problemstilling bliver belyst. Det gør man bedst ved at lytte til nogen, som er klogere end én selv på det pågældende område. Det er svært at sætte sig ind i en sag, men det gøres bedst ved at vide, hvem man skal spørge.

Er der fx retssikkerhedsmæssige problemer, kan det give mening at lytte til Institut for menneskerettigheder eller advokatsamfundet. Det kan også være det giver bedre mening at lytte til forbrugerorganisationer.

Lovgivning er fastfrosset politik.

Snakken drejer sig over på retssikkerhed og det problem, at politikere kan have tendens til at ville ”løse” problemer hurtigt med ny lovgivning. Vi snakker om Højesteretspræsident, Jens Peter

7

Christensens ord: Lovgivning er fastfrosset politik, men loven er også systematiseret sund fornuft. I hvert fald når den fungerer bedst. Og det ringer en klokke hos Karsten Lauritzen, der refererer til Jyske Lov:

“

Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, da skal loven vise sandheden “Med lov skal land bygges” er det vi kender og tænker som det mest vigtige, men Karsten påpeger, at citatets væsentligste pointe kommer efterfølgende. Man må falde tilbage på loven, som skal vise sandheden. Eller den skal i hvert fald være så fornuftig, at når der opstår en konflikt, så skal begge parter have rettigheder, som beskyttes.

Desværre har hastigheden med hvilken ny lovgivning bliver vedtaget den konsekvens, at når man skal fortolke på loven, så glemmer man sandheden. Der risikerer at udvikle sig en praksis, som slet ikke var tiltænkt. Man løser måske slet ikke det problem, man gerne ville løse.

Lovgivning bliver et kompromis mellem idealer og praksis. Men han påpeger, at lovgivningsprocessen ofte går for hurtigt, hvilket kan føre til dårlig lovkvalitet og kompromitteret retssikkerhed. Det minder os om, at lovens formål skal være at finde sandheden og skabe retfærdighed – ikke bare regulering for reguleringens skyld.

Karsten refererer til den tendens, som Sigge Winther kalder “entreprenørstaten,” hvor politikere hurtigst muligt forsøger at løse

8

problemer med lovgivning uden at tænke over, hvordan loven skal administreres eller fungerer i praksis. Han mener, at lovgivning ofte bruges som den eneste løsning, selv når andre tiltag kunne være mere hensigtsmæssige.

Advokatetik og fremtiden for Danske Advokater Som ny administrerende direktør for Danske Advokater har Karsten Lauritzen en klar vision: at styrke branchens fokus på etik og dens rolle for retfærdighed i samfundet. “Advokatbranchen er unik.

Den forener høj faglighed med et dybt ansvar for både klienten og samfundet.

Det er en branche, der egentlig bør være kendt for etik og ordentlighed – og det er mit mål at bringe det budskab frem,” forklarer han.

Karsten glæder sig til at påtage sig opgaven, netop fordi advokatbranchen rummer et stort potentiale for at skabe værdi. For ham handler det ikke kun om at sikre klientens interesser, men også om at bidrage til samfundets større sammenhænge. “Advokater har en særlig rolle og anseelse. Det kræver, at vi står på et fundament af etik og ordentlighed og samtidig skaber værdi for alle parter – ikke mindst samfundet som helhed,” siger han.

I

lyset

af

den

offentlige

debat

om advokatbranchen, især efter dokumentaren Den sorte svane, fortæller Karsten, at branchens image ikke er optimalt. Dokumentaren, der blandt andet afdækkede korruptionslignende forhold blandt enkelte advokater, har ifølge ham vist behovet for en grundlæggende styrkelse af branchens troværdighed. “Den dokumentar har rejst nogle vigtige spørgsmål om etik og ansvar. Det er op til os at tage debatten alvorligt og bruge den som en anledning til at vise, advokaterne arbejder med høj integritet og professionalisme,” understreger han. Han fortæller også, at en del af løsningen kan blive, at der

skal defineres nogle endnu klarer etiske værdier, som advokater skal lave op til. En del af svaret er mere etik – ikke mindre.

Som en del af sin strategi vil Karsten arbejde for at skabe en mere åben dialog om advokaternes rolle i samfundet og samtidig udvikle klare retningslinjer og initiativer, der kan styrke branchens etiske standarder. Han ser også en vigtig opgave i at gøre advokaternes arbejde mere forståeligt for den brede befolkning. “Det handler om at vise, hvad advokater faktisk gør for at sikre retfærdighed og balance i konflikter – ikke bare i retssager, men også i alt det daglige”.

Karsten er overbevist om, at advokatbranchen står stærkt, når den bygger på sine kerneværdier, samtidig med at den formår at forny sig i takt med samfundets udvikling. “Danske Advokater er der ikke kun for store advokatfirmaer, men også for de små.

Danske advokater skal fortælle den historie, at advokaten er der for at skabe værdi for alle”. Vi snakker om konkrete tidspunkter i alle menneskers liv, hvor en advokat er vigtig. Fx når man skal giftes, have bygget et hus eller arv skal fordeles, er advokaten central for at forebygge konflikter. I forbindelse med alle store livsbegivenheder, kan advokaten skabe værdi ved at være med til at forebygge og håndtere konflikter.

Det hele forudsætter dog, at advokathvervet fortsat er beskyttet. Alle og enhver bør ikke kunne påtage sig rollen som advokat. I den forbindelse spørger vi Karsten Lauritzen, hvad en god advokat er: ”En god advokat er den, der varetager sin klients interesser på et højt fagligt og etisk niveau. Den gode advokat skal skabe rimelige muligheder for begge parter, der er involveret.”

Markus Lomholt & Olivia Dannesboe

Teknologi og AI i advokatbranchen Som direktør i Danske Advokater er der ikke tvivl om, at AI kommer til at præge Karsten Lauritzens job. Lige nu foregår der en stor diskussion om, hvorvidt juraens rolle bliver transformeret af store sprogmodeller og kunstig intelligens. Men som Karsten fortæller, så er det omdiskuteret, hvor meget AI kommer til at forandre den verden, vi lever i. Det meste AI kommer til at øge vores produktivitet og eftersom advokatbranchen er en branche, hvor det handler om at være mest effektiv, så vil det uden tvivl have betydning for Danske Advokater.

Karsten Lauritzen ser en fremtid for kunstig intelligens i advokatbranchen, men han er realistisk omkring dens umiddelbare betydning. AI vil ifølge ham ikke revolutionere branchen på kort sigt, men snarere være et effektivt værktøj til at forenkle og strømline arbejdsgange.

“Advokatbranchen har allerede en indbygget tendens mod effektivisering, fordi kunderne betaler for advokaternes tid. “Derfor er der altid et fokus på at arbejde så hurtigt og præcist som muligt,” siger han.

Karsten understreger, at AI på nuværende tidspunkt ikke kan erstatte den menneskelige vurdering og den forståelse for komplekse sager, som en dygtig advokat bringer til bordet. “AI er en mulighed for at gøre arbejdsprocesserne mere effektive”.

En udfordring for AI i advokatbranchen er tilgængeligheden af de juridiske data, der kræves for at træne systemerne.

Lovgivning, domme og juridiske afgørelser er utilgængelige eller dyre at indsamle i den nødvendige skala. Samtidig mener Karsten, at digitalisering af lovgivning og retssystemet skal gennemføres, men kun hvor det giver mening. Karsten Lauritzen giver et eksempel:

“

Det er vigtigt at have realistiske mål for, hvad teknologien kan bruges til.

Nogle områder, som for eksempel stemmeafgivning, bør forblive analoge fordi undersøgelser viser, at det understøtter det demokratiske engagement På trods af de teknologiske muligheder vil efterspørgslen på advokatbistand fortsat vokse. Verden bliver mere kompliceret, reguleret og grænseoverskridende, hvilket skaber et øget behov for juridiske ydelser.

branche, skal vi også fokusere på også i fremtiden at have et godt arbejdsmiljø.

Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for både motivation og kvaliteten af arbejdet.”

Karsten mener, at arbejdet med jura bør være formålsdrevet. “Det handler om at tage sit samfundsansvar alvorligt. Som jurist har du loven i din hånd, og det er et privilegium. Det handler ikke om at klappe sig selv for meget på skulderen, men om at gøre en reel forskel for dem, man arbejder med og for,” afslutter han.

Karsten Lauritzens fremtid og hans råd til jurastuderende Når vi spørger Karsten Lauritzen om hans fremtidsplaner, er han tydelig i sin afklaring. Han forbliver medlem af Venstre og deltager aktivt i forretningsudvalgets arbejde. Men muligheden for et politisk comeback ser han ikke som en del af sine planer. “Jeg har ingen aktuelle ambitioner om at vende tilbage til politik. Forretningsudvalgsarbejdet er en måde for mig at fastholde mit politiske engagement uden at blande det sammen med mit professionelle virke i Dansk Industri eller som kommende direktør for Danske Advokater,” forklarer han.

Karsten understreger, at det politiske arbejde fungerer som en ventil for hans passion for politik, men at han tydeligt adskiller det fra sine professionelle roller.

For ham er det afgørende at holde de to verdener adskilte, så han kan fokusere fuldt ud på sin nye stilling og de opgaver, der følger med.

Afslutningsvis giver Karsten et råd til de jurastuderende. “Jurister er ambitiøse mennesker, og det er en egenskab, jeg virkelig værdsætter. Som advokat har man en unik mulighed for at gøre en forskel for sine klienter og for samfundet. Men for at sikre, at jura fortsat er en attraktiv

9

Jesus, Josef og Justitia: En juridisk rejse til Nazaret

Det skete i de dage, at der udgik en forordning fra kejser Augustus – en optælling, der krævede, at hele verden skulle skrives i mandtal. Det skete til gengæld ikke i de dage, at der gjaldt så mange love og regulativer, som der gør i dag. I denne dybdegående artikel, skruer vi tiden tilbage, med nutidens mest pedantiske jura-briller på, og går Juleevangeliet efter i kjortel-sømmene.

10

En suspekt jomfrugraviditet Vi begynder med begyndelsen: Selve Marias graviditet er ét stort

gældende. Desuden er et mundtligt samtykke kun så meget værd, som det papir det er skrevet på.

juridisk mess. Hvis vi starter ud med samtykkespørgsmålet, bliver det beskrevet, at englen Gabriel besøger Maria og lige lader det slippe, at hun forresten skal føde Guds søn. Maria svarer, at hun er Herrens tjenerinde, og at hun lader det ske efter hans ord.

Tjenerinde-delen lugter lidt af noget, man har hørt i Handmaid’s Tale, men det suser vi let og elegant henover her. Det kan diskuteres om Marias samtykke er frit givet, da hun først giver det efter, at hun har fået at vide, hvad der skal ske, og der er et tydeligt ulige magtforhold mellem parterne. Når et samtykke ikke er frit givet, kan det ikke gøres juridisk

Den anden del af graviditetsspørgsmålet er naturligvis spørgsmålet om brugen af rugemor. Det er en større biologisk afvejning, om man kan lægge til grund, at Gud og Maria er Jesus’ biologiske forældre, eller om Maria fungerer som rugemor for et allerede udviklet Jesusfoster, som Gud så bare får udruget af hende. Eftersom Maria hele tiden beskrives som jomfru, lægger vi til grund, at hun kun fungerer som rugemor.

Efter dansk ret, er det ikke ulovligt at bruge en rugemor, men aftalen mellem rugemoren og forældrene (i dette tilfælde, forælderen) anses for en privat

aftale, som ikke nødvendigvis er juridisk bindende.

I slutningen af Marias graviditet, indkalder Kejser Augustus til folketælling.

Maria og Josef, som i mellemtiden er blevet gift, skal således rejse fra Betlehem til Nazaret for at blive talt.

Juleevangeliet oplyser ikke super meget om folketællingen, men lidt research om romerske folketællinger fortæller os, at der typisk blev indsamlet oplysninger om navn, alder, beskæftigelse, ejendom og indkomst, civilstatus og familie, antal og type af slaver samt bopæl.

Der behandles altså tydeligvis både almindelige personoplysninger, jf. GDPR art. 6, og følsomme personoplysninger, jf. GDPR art. 9. Behandlingen af

Jenny Andersen

oplysningerne skal derfor leve op til kravene i GDPR-lovgivningen, men man kan argumentere for, at der er et lovligt behandlingsgrundlag, hvis man indsamler til arkivformål eller i forbindelse med historisk research.

dog mulighed for at gøre en formildende omstændighed gældende, da Josef og Marias overnatning tydeligvis skyldtes en nødsituation.

I forbindelse med ovennævnte folketælling, rejste Josef og Maria via æsel til Josefs families fødeby, nemlig Nazaret. For god ordens skyld, sidestilles færdsel på æselryg med færdsel på hesteryg i denne sammenhæng, hvorfor de af Miljøministeriet fastsatte regler gælder. Det betyder således, at ridning er kun tilladt på asfalterede veje, stenlagte veje og på grusveje over 2,5 m, på andre veje og stier, hvor ejeren har tilkendegivet, at ridning er tilladt, og i skovbunden. Derudover skal ryttere udvise størst mulig hensyn - det kunne Josef for eksempel gøre ved ikke at slæbe sin højgravide kone med på tværs af landet, men hvem forventer også, at en mand viser hensyn? Rookie mistake af lovgiver, allerede der.

Det er straks sværere at undskylde det faktum, at Maria fødte Jesus i førnævnte stald. Ifølge FN’s Børnekonvention, som Danmark har tilsluttet sig, har børn ret til den bedst mulige standard for sundhed og omsorg. Det, at føde i en stald uden adgang til basale sundhedsforhold, vil blive betragtet som en overtrædelse af barnets ret til sundhed. Også dansk lovgivning, her forældreansvarsloven, fokuserer på barnets tarv som det vigtigste princip. En fødsel i en stald kan ses som tegn på, at forældrene ikke er i stand til at beskytte barnet mod farlige eller uhensigtsmæssige forhold og kan føre til en vurdering af, om forældrene har brug for støtte fra det sociale system eller undersøgelser fra kommunen, hvis det vurderes, at barnet risikerer at lide overlast. Heldigt at Bente fra kommunen ikke var en realitet i datidens Nazaret.

Fødselsforhold kun set værre på danske fødegange Nu hvor Josef og Maria er ankommet til Nazaret, kom den tid, hvor hun skulle føde. Som bekendt forsøgte de sig på adskillige herberger (hoteller) i byen, men fordi folketællingen ganske upraktisk havde tvunget en ordentlig flok

Who’s your daddy?

Når man som jurastuderende søger syndsforladelse én gang om året til julegudstjenesten, sidder man med mindst ét spørgsmål efter oplæsningen af juleevangeliet. For mig personligt, er det, om det er Josef eller Gud, der skal betale børnepenge til Maria.

til byen, var der ikke plads nogen steder.

Derfor endte de med at slå sig ned i en stald - omstændighederne herfor er lettere uklare, så vi ved ikke helt, om de fik lov til at sove i stalden eller ej, men for historiens skyld, lægger vi til grund, at de ikke spurgte om lov.

Det er ulovligt at trænge ind på andres ejendom uden tilladelse - dette er husfredskrænkelse efter straffelovens § 264. En stald er privat ejendom, og er derudover ikke frit tilgængelig for offentligheden. En overnatning i en stald, vil derfor med stor sandsynlighed blive betragtet som husfredskrænkelse. Der er

Faderskabsspørgsmål reguleres af børneloven. Hovedreglen er, at hvis en kvinde er gift, når hun føder, antages hendes ægtefælle automatisk at være far til barnet. Hvis der er tvivl om faderskabet, kan man lave en faderskabsprøvelse, for eksempel ved DNA-test. Hvordan man i praksis ville indsamle DNA fra Gud, er selvfølgelig en anden sag, som vi ikke begiver os ud i her. Hvis barnet er blevet til ved kunstig befrugtning (læs: guddommelig befrugtning), og moderen er gift, vil hendes ægtefælle betragtes som barnets far. Det er altså ganske tydeligt her, at Gud på ingen måde vil

blive anset som Jesus’ far rent juridisk.

En anden ting, som denne forfatter altid har bidt mærke i, er de gaver som Jesusbarnet får af de vise mænd, den nat, han bliver født. De vise mænd medbringer guld, røgelse og myrraskær til Jesus.

Hvis Paragrafs læsere er bare en smule som forfatteren, tænker man naturligvis først på, hvad pokker myrraskær er, og derefter på hvor meget gaverne er værd, og om de i så fald er skattefri.

Ingen grund til bekymring, kære læser, for her får I svar på hele molevitten.

Myrraskær er harpiks fra myrratræet det hedder faktisk bare myrra, men skær betyder, at det er rent myrra.

For at finde ud af om gaverne er skattefri, skal værdien først estimeres. Pålidelig indhentelse af prisniveau (en Googlesøgning) viser at myrra er overraskende billigt - du kan købe en æterisk myrraolie til så lidt som en 100-mand. Guld er til gengæld overraskende dyrt, og ét gram 24 karat guld, har således en markedsværdi på ca. 550 kr., mens røgelse, i dette eksempel en lækker myrra-røgelse, koster i omegnen af 100 kr. Eftersom der i realiteten er tale om en fødselsdagsgave, skal den modsvare både lejligheden og økonomien hos giver og modtager. Her kan man argumentere for, at i og med at de vise mænd render rundt med gaverne på en tilfældig aften, og ikke lige var et smut i Bruuns Galleri for at handle ind, så må værdien tilsvare deres økonomi ret godt, hvis ikke gaverne endda er i den billige ende. Jesus er altså ikke nødt til at svare skat af sine allerførste fødselsdagsgaver.

Forfatteren af denne artikel, fralægger sig alt ansvar, og anmoder allernådigst om ikke at komme i Skærsilden for sine juridiske spekulationer.

11

Kom forbi MJ’s ugemøder. De afholdes: Onsdage i lige uger fra kl. 14.30-15.30 Mandage i ulige uger fra kl. 14.30-15.30 Vi glæder os til at se dig!

13

Få Julen Til At Gå Op: Optimer Din Gavegivning Julen er en tid fyldt med varme, kærlighed og samvær – men det er også en tid, hvor gavegivning står i centrum. At finde den perfekte gave kan dog være en udfordring, og ofte ender vi med at give noget, der ikke rammer plet eller bare ender med at samle støv. Men hvad hvis gavegivning kunne være både mere effektiv, meningsfuld og økonomisk?

Her får du 8 tips til, hvordan du kan optimere din gavegivning, så du kan give gaver, der virkelig gør indtryk uden at ende som den, der sidder med gaveindkøb og eksamenspanik på samme tid.

Planlæg i god tid (og undgå at behandle julegavekøb som en last-minute aflevering) Vi kender alle den stressede følelse af at prøve at få det hele til at gå op – især når eksamensperioden på studiet rammer lige op til jul. Hvis du sidder og kigger på de 100 sider, du skal læse til dagen efter, samtidig med at du prøver at finde den perfekte gave, så er der god chance for, at du ender med at vælge det første og det bedste – hvilket sjældent er det bedste. Planlæg gaveindkøbene i god tid, så du ikke står med ryggen mod muren og forsøger at finde på noget kreativt, mens du også prøver at læse til den sidste eksamen. Start tidligt, så du kan undgå at kombinere gaveindkøb med all-nighters og panik. Dit fremtidige jeg vil takke dig – og det vil dine venner og familie helt sikkert også!

Lav en gaveplan En gaveplan kan hjælpe dig med at holde styr på, hvad du har købt til hvem, og hvad du stadig mangler. Det kan også hjælpe dig med at undgå at give for mange gaver til én person og for få til en anden. På den måde kan du sikre, at alle får noget, der er valgt med omtanke og kærlighed. Det er næsten som at lave en disposition til en mundtlig eksamen – men langt mere hyggeligt!

Sæt et budget – og hold dig til det Det er let at lade gavegivningen løbe løbsk, især når der er mange personer at tænke på. Derfor er det en god idé at sætte et realistisk budget for hver gave, så du undgår at overskride økonomien.

Der skal jo ikke så meget til som

studerende;) Ved at planlægge på forhånd kan du finde gaveidéer, der passer til dit budget uden at gå på kompromis med tanken bag gaven.

streaming, fitness eller bogklubber. En gave, der fortsætter i lang tid, og kan give afslapning i hverdagen ved siden af det travle studieliv.

Giv oplevelser i stedet for ting En af de mest populære gaveidéer er oplevelser frem for fysiske ting.

Oplevelsesgaver som billetter til en koncert, en middag på en fin restaurant eller en weekendtur kan ofte give større glæde og langvarige minder end et fysisk objekt. Giv tid sammen med dem, du holder af – måske en biograftur, en hyggelig weekend eller en fælles aktivitet.

Det er gaver, der ikke kan pakkes ind, men som vil skabe minder for livet.

Giv med omtanke og kærlighed Sidst men ikke mindst – husk, at den bedste gave ikke nødvendigvis er den dyreste, og at det højst sandsynligt heller ikke er det, som man forventer fra en studerende. Gaven skal afspejle din omtanke og kærlighed til den person, du giver den til. Uanset om du giver en stor oplevelse eller en lille, en personlig gave eller ikke, så er det tanken bag, der tæller mest. Når du giver med hjertet, vil din gave helt sikkert blive værdsat.

Personliggør gaverne Der er få ting, der slår en personlig gave. Når du vælger en gave, der er skræddersyet til modtagerens smag, viser du virkelig, at du har lagt tid og

Hvad hvis jeg stadig er helt lost?

Hvis du stadig er helt tom for ideer til hvad du kan give i gave, kommer her en liste med ideer, hvor der er noget til enhver smag! Smykker, biografbilletter,

tanke i gavevalget. Håndlavede gaver som strikkede tæpper, hjemmelavede lækkerier eller et personligt fotoalbum er gaver, der rummer mere end bare en værdi – de rummer kærlighed og omtanke. Du kan også vælge at få noget personligt trykt eller gravere en besked på en gave for at gøre den endnu mere speciel.

et strikkekit eller garn, teaterbilletter, en tur til vinsmagning eller ølsmagning, en god bog eller kogebog, høretelefoner, en termokop, en chokoladekalender, en god ansigtscreme, en fed hættetrøje, et gavekort til magasin, en blender, et sjovt brætspil, hjemmebagte småkager.

Gavekort og abonnementer Hvis du er usikker på, hvad modtageren kunne tænke sig, er gavekort en praktisk og fleksibel løsning. Gavekort til yndlingsbutikker eller online platforms giver modtageren frihed til at vælge selv. Alternativt kan du overveje gavekort til abonnementer på tjenester som

Julen behøver ikke at blive en ekstra stressfaktor i en allerede travl eksamensperiode. Med lidt planlægning og omtanke kan du optimere gavegivningen, og få givet nogle gaver, der både rammer plet og hvor dine nærmeste bliver glade – samtidig med at din økonomi stadig er i god behold! God gavegivning og god eksamenstid!

Emilie Friis

14

Hvem er Retskritisk Forum?

Retskritisk Forum er en apolitisk studenterforening for jurastuderende, som ønsker at forholde sig til juraen uden for pensum - samt at skabe gode relationer til andre på studiet.

Hvad laver Retskritisk Forum?

Vi afholder faglige og sociale arrangementer.

Ved vores faglige arrangementer forholder vi os (rets)kritiske til juraen.

Vi inviterer dygtige oplægsholdere til at gøre os klogere på udvalgte emner.

Med vores sociale arrangementer giver vi vores medlemmer et afbræk fra det opslidende jurastudium.

Kom til vores næste arrangement!

15

En kæreste i adventsgave?: 4 juledates i Smilets by Julen er en tid for hygge, gaver og ikke mindst for kærlighed. De næste fire søndage guider Paragraf dig gennem fire dates, der kan hjælpe dig med at finde din julekæreste.

Uanset om du leder efter noget hyggeligt, romantisk eller måske lidt udfordrende, så er der masser af måder at skabe magiske øjeblikke i december. Læs videre her for at lære, hvordan du kan finde en fantastisk julekæreste at dele julen med, og hvem ved, måske det kan udvikle sig til mere?

Spirende kærlighed mellem brosten og julelys Hvis du synes, at første dates på en af Aarhus’ mange gode restauranter hurtigt kan blive lidt akavede eller langtrukne, hvorfor så ikke prøve noget anderledes? I stedet kan du invitere din kommende julekæreste på en hyggelig første date i Den Gamle By. I december er parken fyldt med julestemning: skuespillere i historiske dragter bringer brostensgaderne til live med fortællinger om julens traditioner, og de smukke udstillingshuse giver jer et indblik i, hvordan man pyntede op til jul i gamle dage. Samtidig er det en budgetvenlig date, da du kan få studiepris på entrébilletten ved fremvisning af studiekort. Paragraf anbefaler derfor en charmerende gåtur i Den Gamle By som den perfekte første jule-date.

16

til at bryde isen og skabe en afslappet stemning? I Aarhus er der flere steder, hvor I kan nyde en god juleøl, men særligt på Aarhus Ø finder I en skjult perle: bryggeriet Hantwerk. Her kan I prøve deres smagsbræt med fire forskellige hjemmebryggede juleøl – en oplevelse, der både forkæler smagsløgene og giver jer noget at snakke om. Efter i har været igennem hele smagsbrættet, er der garanti for blussende kinder og smil på læben.

Koglen, Kuglen og Den Sure Nisse?

Stresstest og gaveræs Det kan være svært at presse fire dates ind i december, samtidig med eksamenslæsningen og julegaveindkøbene. Du kan derfor med fordel invitere din kommende julekæreste med ud på en juleshoppetur på tredje date, hvor I kan få krydset julegaveindkøbene af listen, hjælpe hinanden med gode gaveidéer og

På anden date er det oplagt at sænke paraderne lidt og lære hinanden bedre at kende. Hvad er bedre end en ølsmagning

samtidig lære hinanden bedre at kende.

Det er også en sjov måde at teste jeres spirende forhold på – for lad os være

ærlige, julegaveshopping kan presse selv den mest tålmodige. Hvis I kommer godt igennem dagens ærinder, kan I belønne jer selv med en varm kop gløgg på Salling Rooftop og nyde udsigten over byens julelys.

Julemusik og romantik Hvis I stadig er lige så glade for hinanden efter en udfordrende shoppingdate, hvorfor så ikke allerede kalde jer julekærester? Og hvad kunne være en bedre måde at fejre det på end med en smuk musikalsk oplevelse?

Paragraf anbefaler, at I tager til Aarhus Musikteater på jeres fjerde date og nyder en af de mange julekoncerter, som koncerthuset byder på. Mens i nyder musikken, er der rig mulighed for at rykke lidt tættere sammen og måske reflektere over den dejlige jul, I har delt. Og hvem ved – måske bliver din julekæreste også til en helårskæreste?

Emma Tinggaard

Paragrafs Meme-fabrik Insolvens: Dagen efter julefrokost Eksamen 2. januar Er du løbet tør for SU pga. julegaveindkøb? Sæt dig ned til unisøen og vent på, at de små børn smider brød Gammeldags æbleskivejern Eksamen lurer Black week Hvorfor er der aldrig plads på læsesalen?

Hvorfor har jeg fået så dårlig kondi?

Hvorfor ved Facebook, at jeg er single?

Hvorfor er der altid nyt vejarbejde i århus?

Hvorfor er studieadministrationen så ufleksible?

Når man glemmer lyset til sin cykel Hvad betyder insolvens??

Hvorfor er der aldrig plads på det kongelige?

Låsen til kontoret virker ikke, når man trykker rigtig kode mange gange??

Var det egentlig journalistskolen, du skulle have været på, men farmand tvang dig til at læse jura, så han kunne flexe på sine venner?

I Paragraf har vi altid brug for flere executive junior illustrators (en endnu federe titel, end du kan få i ELSA). Udover at det lyder skidegodt på CV’et, så er det også skidesjovt at være med. Du får stort set uindskrænket frihed til at udfolde dine kreative ideer.

Redaktionen består af dygtige og erfarne skribenter med flair for journalistik. Hvis du ikke har erfaring, kan du altid gå i mesterlære hos selveste Jenny.

Er du bange for mennesker? Så kan du altid sende en artikel ind til Paragraf på paragrafblad@gmail.com

Gældssanering: Det er varmt igen??

Mød op til redaktionsmøde og få gratis mad At lade sit cykelbatteri op på Uni Du kan altid skyde skylden på nissen, når du gør noget dumt.

Fx når du glemmer at skifte toiletpapirrullen ud med en ny Love actually Adventsgaver Pebernødder Endnu en dag er gået, hvor jeg ikke er blevet kørt ned i uniparken - sml. U 1998.954 V (rulleskøjteløberen i uniparken).

Paragrafs fastholdelsesprocent

FC JURA - DE JURASTUDERENDES FODBOLDKLUB Vi samles om fodbolden, men FC Jura er meget mere end det. Ved at melde dig ind i FC Jura, får du et kæmpe netværk på tværs af hold og årgange, hvor du skaber venskaber og relationer for livet.

Der er plads til alle, uanset om man har fodboldmæssig erfaring eller er nybegynder. FC Jura er en forening for dig, hvis du ønsker at være aktiv, og samtidig være en del af et mega fedt foreningsliv!

Oliver Grøn er netop startet på 1. semester og i FC Jura. Vi har derfor spurgt ham, hvordan hans opstart i klubben har været, hvortil han svarede: “Opstarten har været rigtig god.

Både drengene og pigerne har været super søde til at tage imod os, og man føler sig ekstremt velkommen. Uanset om man har fodbold tæt under huden, eller om man er der for klublivet, er det bare et super fedt fællesskab at være en del af, hvor man får mange venskaber på tværs af årgange og køn.”. Vi spurgte ligeledes Oliver, hvad det fedeste ved FC Jura er. Hertil svarede han: “Det er foreningslivet kombineret med muligheden for at tage fodbolden rimeligt seriøst, hvis man vil det. Man går sgu efter at vinde, men der er også plads til en god sludder og et par øl efter kamp eller træning. Dertil hører jeg også, at der bliver afholdt nogle rigtig fede fester, som jeg glæder mig meget til at opleve på egen hånd.

Alt i alt er det bare et super åbent fællesskab, hvor man bliver taget virkelig godt imod, hvis man gerne selv vil det og giver noget energi tilbage.”. Afsluttende bemærker Oliver, at “man virkelig fanger et skarpt foreningsliv her!”.

Vi træner på Møllevangsskolen lige ved siden af BSS. På herresiden har vi et 11-mandshold i serie 3 og et 7-mandshold i C1, mens damerne har et 11-mandshold i serie 2 og et 7-mandshold i C2. Træningen foregår mandage og onsdage.

Lige uger Mandag 16.00 - 17.30 for herrerne Mandag 17.00 - 18.30 for kvinderne Onsdag 17.00 - 18.30 for kvinderne Onsdag 18.30 - 20.00 for herrerne

Ulige uger Mandag 16.00 - 17.30 for kvinderne Mandag 17.00 - 18.30 for herrerne Onsdag 17.00 - 18.30 for herrerne Onsdag 18.30 - 20.00 for kvinderne

Kontakt os hjertens gerne, hvis du har spørgsmål! På herresiden kan du kontakte Lukas Weinreich Andersen, mens du på damesiden kan kontakte Ellen Ravnløkke. Derudover kan vi findes på Facebook og Instagram, hvor du kan finde info om fremtidige træninger, begivenheder og lignende. Det er altid muligt at komme forbi til en uforpligtende træning eller to for at se det hele an. Så tag en ven eller veninde under armen og giv det et skud

⚽

18

En uge i Rom: En studietur med retshistorie, kultur og fællesskab Mandag morgen d. 18. november, før de fleste alarmure havde fået lov at ringe, samledes en gruppe jurastuderende fra Aarhus på banegården kl. 04:15. Rejsen gik til Rom – en by, der i årtusinder har været epicenter for lovgivning, kultur og historie.

Første aften Efter en lang rejse med ventetid ved bagageudleveringen, ankom vi til hotellet sent på eftermiddagen. Trætheden til trods kunne vi ikke vente med at udforske byen.

Første aften blev markeret med en middag med udsigt til Pantheon – en majestætisk kulisse, som satte tonen for en mindeværdig uge.

Retshistorien i centrum Tirsdag morgen startede med en tur til Colosseum og Forum Romanum. Her fik vi en unik introduktion til retshistorien af vores egen “Rejseanton,” som havde forberedt sig grundigt og delte sin viden om Rom. Colosseum, med sin rå arkitektur og blodige historie, gav et tankevækkende indblik i Roms juridiske praksis, mens Forum Romanum – tidligere centrum for det politiske og juridiske liv – mindede os om, hvor fundamentale de romerske rødder er for nutidens retssystemer.

Om aftenen blev den faglige stemning erstattet af festligt fællesskab på en lokal karaokebar. Latter, sang og en smule falske toner gjorde det klart, at juridisk dedikation ikke er ensbetydende med kedelige aftener.

Et kulturelt dyk Onsdag var dedikeret til kultur og arkitektur.

Vi startede med Pantheon, et arkitektonisk mesterværk, som stadig imponerer med sin enorme kuppel og sin historie som både hedensk tempel og kristen kirke. For dem, der havde lyst til at opleve noget andet, blev der arrangeret en frivillig udflugt til Roms Olympiske Stadion. Næsten alle tog med, hvilket vidnede om gruppens sammenhold og eventyrlyst.

Mødet med italiensk advokatvirksomhed Torsdag bød på et særligt fagligt indslag, da vi besøgte advokatkontoret Advant NCTM, hvor vi blev budt velkommen med kaffe og kiks. Her fortalte Federico, en italiensk advokat med erfaring fra både Danmark og Rom om sine oplevelser. Hans fortælling var inspirerende og fik nogen af os til at tænke mere internationalt i vores fremtidige karriere. Dagen blev afsluttet med en fællesmiddag, hvor samtalerne fortsatte om alt fra italienske retter til byens uovertrufne madkultur.

Vatikanet og højesteretten Fredag tog vi på heldagstur til Vatikanstaten, hvor vi – trods regn – fik en storslået rundtur. Inden vi nåede så langt, tog vi dog et kort besøg forbi den italienske højesteret.

Herefter gik vi mod Vatikanstaten hvor vi så Peterskirken og det verdensberømte Vatikanmuseum. At stå under Michelangelos loft i det Sixtinske Kapel var en oplevelse, der næsten ikke kan beskrives med ord. Vi blev mindet om, hvordan kunst, tro og jura har været sammenvævet gennem historien.

Frihed til egne eventyr Lørdag var sat af til, at vi kunne udforske Rom på egen hånd. Nogle benyttede dagen til at shoppe i byens modebutikker, mens andre brugte tiden på at besøge seværdigheder, de endnu ikke havde set.

Dagen blev afrundet med en storslået middag sponsoreret af Juridisk Selskab, hvor vi alle fik mulighed for at reflektere over ugens oplevelser.

Tidligt farvel til Rom Søndag morgen kl. 03:00 begyndte hjemrejsen til Danmark. Selvom vi var

trætte, var vi også fyldt med nye indtryk, faglig inspiration og gode minder.

En tur at huske Studieturen til Rom blev en unik blanding af faglig indsigt og sociale oplevelser.

Fra spændende fortællinger om romersk retshistorie til karaokesange og storladne besøg i Vatikanet blev det tydeligt, hvordan fællesskab og faglighed kan gå op i en højere enhed. Vi vendte hjem ikke kun med nye perspektiver på vores fag, men også med styrkede bånd til hinanden.

En særlig tak En særlig tak går til turens hovedsponsor, DI Personalejura, uden hvem denne oplevelse ikke havde været mulig. Vi opfordrer alle til at udforske det spændende arbejde, de laver inden for deres felt. DI Personalejura har kontorer i både Aarhus og København og er en stærk spiller inden for feltet.

Victor Borch-Olsen

Julebanko 2024 Det skete i de dage i november engang, at Juridisk Selskab satte hyggen i gang. Det er den tid på året, hvor julepynt fylder butiksvinduerne, julemusikken har igen overtaget radioen og mor går amok i julehygge. MEN julen blev først rigtigt skudt i gang da JUS inviterede til den årlige julebanko! En kæmpe tak til dette års sponsorer for at gøre julebanko 2024 til en fantastisk aften! Vi kunne ikke have gjort det uden jer!

Quiz

Skal du være hjælper til næste fest?

Vi, i Juridisk Selskab, holder hvert år flere fester for vores dejlige medlemmer. Og det ville vi ikke kunne gøre uden vores fantastiske medhjælpere. Vi elsker det, når I melder jer til at hjælpe os til festerne. Nu kan du tage vores officielle quiz, så du kan se, om du burde at være medhjælper til næste fest.

1. Kan du lide at få gratis aftensmad?

2. Kan du lide at have fri bar?

3. Kan du lide at få gratis natmad?

4. Kan du lide at få nye venner?

5. Kan du lide at have en fest hele aftenen?

6. Kan du lide at prøve noget nyt, og få en god oplevelse?

Hvis du kunne svare ja til 5-6 spørgsmål: - Du er da den perfekte hjælper!

Hvis du kunne svare ja til 3-4 spørgsmål?

- Du er måske lidt i tvivl, men kom og prøv at være med, det skal nok blive godt!

Hvis du kunne svare ja til 1-2 spørgsmål - Du har nok ikke lige umiddelbart lyst til at være hjælper, men alle er SÅ søde, og vi kan næsten garantere, at du får en god aften - tag en chance, vind en bamse!

Hvis du svarede ja til 0 spørgsmål -Du kunne jo prøve at være medhjælper, og så kan du forhåbentligt svare ja til alle spørgsmålene bagefter!

Hvis du vil være medhjælper til næste fest, skal du bare gå ind på vores Facebook og finde festens begivenhed. Herefter skal du bare læse beskrivelsen, hvor der vil stå hvordan du melder dig som hjælper!

Vi ses forhåbentlig!

QUIZ-MAKER: Nina Tosti

Brevkassen

Kære Paragraf, Jeg håber at I kan lege Sara og Monopolet, og lige hjælpe mig med mit hverdags-dilemma. Jeg har set den sødeste fyr i fitnesscenteret sidste gang jeg var der, og jeg MÅ bare have kontakt til ham på en eller anden måde. Mine veninder og jeg er kommet frem til et par scenarier, som jeg ikke helt kan bestemme mig for. Det lykkedes mig at bruge mine efterforskningsevner til at finde ud af hans navn (og sociale medier), samt at han er single (en veninde har set ham på Hinge for nyligt). Som jeg ser det, er mine muligheder derfor som følger: 1) Jeg forsøger at ramme de samme træningstidspunkter som sidst jeg så ham, og håber på at møde ham igen - gerne en dag hvor jeg ikke er alt for svedig, og hvor jeg er modig nok til at gå hen og starte en samtale.

2) Jeg swiper løs på Hinge og giver det et skud der.

3) Jeg går i hans DMs på Insta og er ærlig omkring, at jeg har set ham i fitness og har fundet frem til hans profil. Det skal lige siges at han ikke var svær at finde, da han havde en t-shirt på med et firmanavn, og en hurtig søgning på firmanavnet ledte mig til ham, da han er stifteren.

Please hjælp mig med at afgøre, hvilken af mulighederne der er den bedste og får mig til at virke mindst muligt som en stalker! Hvis I kan komme i tanker om en fjerde mulighed, der er endnu bedre, tager jeg også imod den med åbne arme.

Knus fra den små-forelskede efterforsker

Kære små-forelskede efterforsker, Først og fremmest, har du overvejet at søge job hos FBI?? At spotte en fyr i en t-shirt med et firmanavn på, og derefter finde frem til hans civilstatus og sociale medier, er overvågning som selv Edward Snowden ikke ville kunne stille noget op imod.

Andet og fremmest, vi i Paragraf har haft dit dilemma oppe og vende ved Sara og Sara og Sara og Monopolet (vi har mange Sara i redaktionen). Vi er, efter nøje overvejelse og en laaaang pro-con afvejning, kommet frem til at du er NØDT til at tage dine stor-pige bukser på, og snakke med fyren i fitnesscenteret. Det giver et meget bedre indtryk, og selv hvis han ikke er interesseret, vil han helt sikkert anerkende dit mod.

Vi foreslår at du starter ud slow and steady - send ham et smil næste gang I får øjenkontakt, og gangen efter kan du sige hej. Så får du også en fornemmelse af, om han gengælder den indledende kontakt, og du kan derefter følge op med en rigtig samtale. Alternativt kan du, når du lige har fået en idé om interesseniveauet, gå direkte efter guldet, hvis det er lidt for svært at finde på smalltalk med en komplet fremmed. Det eneste minus ved dette forslag, er at det jo godt kan tage lidt tid at møde ham så mange gange i fitten, men det kommer med den bonus, at du kommer i vildt god form af al den træning!

Det er det bedste Paragraf kan tilbyde af vejledning - Vi håber på alt det bedste for dit kærlighedsliv og fremtidige træning!

Bedste ønsker og Amors pile, Paragraf

24

Grænselandet mellem tro og lov I dokumentaren ”Tro, Håb og Voldtægt” bragt af TV 2, fortæller et tidligere medlem af den mormonske kirke i Danmark, Kiran Vesterholm, om, hvordan hendes mand i en årrække udsatte hende for seksuelle overgreb. I desperation efter hjælp, men af frygt for konsekvenserne ved at anmelde sin mand til politiet, bragte Kiran i stedet sagen for ledelsen i det mormonske trossamfund, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, som hun på daværende tidspunkt stadig var en del af. Da ledelsen i kirken blev bekendt med overgrebene, indberettede de heller ikke sagen til politiet. I stedet valgte kirken selv at indtage rollen som domstol.

Overgrebet En forårsnat i 2013 vågnede en omtumlet og forvirret Kiran Vesterholm ved, at hendes mand Peter lå oven på hende.

Det sidste hun kunne huske fra aftenen før var, at Peter havde lavet en kop te til hende inden sengetid. Trods forvirringen bemærkede hun en kvalmende smag i munden – og pludselig gik det op for Kiran, hvad der var sket. Hendes mand havde bedøvet hende og derefter voldtaget hende, mens hun var bevidstløs.

En strafferetsovertrædelse efter straffelovens § 216, som under normale omstændigheder ville blive behandlet i det almindelige danske retssystem. Men sådan blev det i dette tilfælde ikke. Kiran turde ikke anmelde overgrebet til politiet, da hun frygtede de konsekvenser, det kunne have for hende og hendes familie. Kiran og Peter var nemlig begge medlemmer af den mormonske kirke, og i den forbindelse fortæller Kiran, at hun ikke kunne overskue, at medlemmerne af det religiøse miljø skulle få kendskab

sagen med på ”Råd”, som det bliver beskrevet i dokumentaren. Rådet består af kirkens 12 højrådsmedlemmer, samt stavspræsidenten og hans to rådgivere.

Rådets opgave var at finde en løsning på ”problemet”, altså i praksis at idømme Peter en straf for overgrebet på Kiran.

I dokumentaren står biskop og tidligere medlem af højrådet, Lasse Mielsøe, frem, da han mener, at kirkens håndtering af sagen er dybt foruroligende. Han bekræfter overfor TV 2, at kirken har et råd, som fungerer som et parallelt retssystem, den såkaldte Kirkeret.

Mormonkirken skilter ikke umiddelbart med deres interne retssystem, men på deres officielle hjemmeside kan man dog finde en enkelt side om Kirkeretten og dens formål. Der står bl.a., at Kirkeretten er skabt for at ”retfærdigheden sker fyldest”. Professor i ret og religion, Lisbet Christoffersen, fra Roskilde Universitet beskriver, hvordan Kirkeretten i den mormonske kirke fastslår, hvad der inden for kirkens fællesskab er ”god morale”,

bekendt med, at overgrebene fortsatte, var deres løsning, at Kiran måtte udstyre soveværelsesdøren med en hængelås, så hun kunne sove uden at blive forstyrret af mandens ”sexafhængighed”, som de kaldte det. Ifølge Kiran var der ingen fra kirken, der foreslog eller opfordrede hende til at tale om overgrebene med politiet.

til overgrebene. I den mormonske kirke er sex helligt mellem ægtefæller, og der tales ikke om emnet i frit forum, og i særdeleshed ikke om seksuelle overgreb inden for ægteskabet. Desuden er skilsmisse ikke en mulighed, og anses for at være en alvorlig synd, så Kirans muligheder føltes snævre. I den mormonske kirke er det ikke unormalt, at kirken fungerer som mæglere ved ”ægteskabelige konflikter”, så Kiran og Peter bragte i stedet sagen om overgrebene for mormonkirkens øverste leder, den såkaldte stavspræsident.

men også til tider beskæftiger sig med, hvad der ellers ville være strafferetlige sager, som afgøres i interne retssager.

Lasse Mielsøe beskriver desuden, hvordan kirkens stavspræsident fungerer som leder i sådanne interne retssager, og at kirkens højråd har til opgave at sikre den anklagedes rettigheder og kirkens ry. Ifølge ham er der ingen af de 12 højrådsmedlemmer, der har til opgave at sikre retssikkerheden eller offerets rettigheder.

ikke noget, der hedder, at I har jeres eget retssystem ved siden af vores retssystem,” udtaler hun til TV 2.

Kirkeretten Stavspræsidenten gik heller ikke til politiet, men i stedet tog stavspræsidenten

Lærke Mosegaard og Emilie Friis

Et års tavshed og en hængelås på døren Konsekvensen af de overgreb, som Kiran og hendes mand sammen indberettede til stavspræsidenten, blev et års tavshed ved de religiøse møder. Da kirken senere blev

Kirken som den dømmende magt?

Sagen rejser naturligvis spørgsmål om, hvorvidt religiøse samfund kan – eller måske nærmere bør – have autoriteten til at udstede straffe eller andre sanktioner i sager med kriminelle forhold. Er sådanne interne ”domme” et udtryk for kirkens rolle som åndelige mæglere eller en undergravning af retssystemets fundamentale rolle? Her er juraprofessor Emerita Eva Smith fra Københavns Universitet ikke i tvivl. Hun udtaler: ”Det kan man jo ikke have i et retssamfund.

Der er man jo nødt til at sige, at der er ikke noget, der hedder kirkeret. Der er

Hvad så nu?

Det seneste nye om sagen er, at kirkeminister Morten Dahlin har valgt at indlede en tilsynssag mod kirken, som følge af dokumentarseriens afdækning af mormonkirkens parallelle retssystem. Som yderste konsekvens kan tilsynssagen føre til en fratagelse af kirkens anerkendelse som trossamfund i Danmark. Desuden understreger kirkeministeren at ”Danmark har ét retssystem, som ’skal respekteres af alle – også trossamfund’”.

25

24 julefilm til december måned

1. Home Alone 1 (1990) Denne her kender vi vist alle sammen. Kevin er blevet glemt af sin familie og er alene hjemme til jul.

Nu bliver han nød til at sørge for sig selv, og for sit hjem, da to tyve prøver at overstræde STRFL § 276 a.

Spilletid: 1 t 43 min.

2. The Holiday (2006) To kvinder er trætte af livet, og bytter derfor hjem over julen. Den ene bliver tvunget til at sætte tempoet ned for at følge med det hyggelige tempo i den lille engelske by Surrey, mens den anden lever luksuslivet i LA. Hvis du leder efter en sukkersød julefilm, går du aldrig galt i byen med ”The Holiday”. Spilletid: 2 t 18 min.

3. A Christmas Carrol (2009) De fleste har set en eller anden form for det klassiske juleeventyr ”A Christmas Carrol”. Historien er originalt skrevet af Charles Dickens i 1843, men fortællingen er tidsløs. En sur og nærig mand får besøg af tre spøgelser, der giver ham en enkel chance for at blive et bedre menneske. I denne udgave fra 2009 er fortælling genopstået i en flot animeret form. Spilletid: 1 t 36 min.

4. Love Actually (2003) ”Love Actually” er helt klart en af juleklassikerne! Men kan man forvente andet om en film, der indeholder en firmajulefrokost, den britiske premierminister, en spansk husholderske og en skoledrengs forelskelse - nej vel? Spilletid: 2 t 15 min.

5. Krummerne - så er det jul igen (2006) Mens de andre familiemedlemmer i familien Kumborg har travlt med hvert deres, er Krumme den eneste, der tror på julemanden og det er heldigt, for han har brug for Krummes hjælp! Spilletid: 1 t 30 min.

6.Elf (2003) Med Will Ferrell i hovedrollen, kan der kun være lagt i kakkelovnen til en god aften! ”Elf” handler om Buddy, der er vokset op blandt alferne på Nordpolen tror, at han er en alf. En dag fortæller far-alf, hvor Buddy rigtig kommer fra og Buddy rejser til New York for at finde sin rigtige far. Spilletid: 1 t 37 min.

7.Home Alone 2: Lost in New York (1992) Endnu en gang er Kevin McCallister efterladt, denne gang er det i New York. Her står han for anden gang ansigt til ansigt med dumme tyve Harry og Marv, der ikke har glemt ham fra første omgang. Spilletid: 2 t 1 min.

8. The Nightmare before Christmas (1993) Denne Tim Burton-film taler til de mere hyggelige uhyggelige sjæle! Kongen af Halloweentown, Jack Skellington, opdager Julebyen. Han forstår ikke helt konceptet, men han er betaget og ønsker at tage det med til Halloweentown, dog med et mere uhyggeligt tvist. Hvis du endnu ikke helt har givet slip på Halloween, så er ”The Nightmare before Christimas” filmen for dig! Spilletid: 1 t 16 min.

9. Trading Places (1983) En hjemløs mand og en Wall Street-mægler får byttet deres liv rundt, udelukket for at underholde to gamle millionærer op til jul. Hvad er væddemålet om? Én enkel dollar! Filmen viser Eddie Murphy i sin pragt, så der er tale om en juleklassiker, der sætter gang i lattermusklerne. Spilletid: 1 t 58 min.

10. Just Friends (2005) En musik producer besøger sin hjemby til jul. Sidst han var her, var han stor og akavet. Nu er han flot, og han vil score sin første store kærlighed, men kan han komme ud af den berygtede ’friendzone’? Spilletid: 1 t 36 min.

26

11. The Santa Clause (1994) Scott Calvin forskrækker julemanden, så han falder ned fra taget. Scott bliver nødt til at hoppe i julemandens tøj, og følge rensdyrene tilbage til Nordpolen. Nu bliver Scott nødt til at være julemanden et job der ikke er helt nemt! Spilletid: 1 t 47 min.

12. How The Grinch Stole Christmas (2000) Et grønt monster kommer en december nat og stjæler al julepynten i den lille by Whoville. Indbyggerne i byen vil straffe monstret, men hvad nu hvis monstret faktisk bare er ensomt, og mangler en ven? Hvad nu hvis han bare hader julen, fordi han ikke har nogen at dele den med? Spilletid: 1 t 50 min.

13. The Polar Express (2004) Denne animerede musical fantasy film er baseret på børnebogen af samme navn af Chris Van Allsburg.

Den handler om en dreng, der stiger ombord på et magisk tog til Nordpolen. Undervejs lærer han en hel del om venskaber og mod, og om hvad julen egentlig handler om. Spilletid: 1 t 40 min.

14. Julefrokosten (2009) Trænger du til god dansk humor, så er dette filmen for dig! ”Julefrokosten”handler om lige netop dette - en julefrokost med alt hvad der hører til! Spilletid: 1 t 15 min.

15. The Holidate (2020) Er du til juleromance med bid i, så anbefales en af Netflix’s nyeste skud på stammen. ”The Holidate”. To fremmede er trætte af at skulle stå til regnskab over for livets store spørgsmål overfor deres familier.

Derfor bliver de enige om at være hinandens dates til årets højtider for at få fred. Spilletid: 1 t 44 min.

16. Frozen (2013) Til trods for, ikke per definition at være en julefilm, tilbyder Disneys ”Frozen” den helt rette stemning til denne kolde højtid, med et fængende soundtrack og en talende snemand! Spilletid: 1 t 49 min.

17. A Bad Moms Christmas (2017) Denne komedie takler de forskellige familiers strabadser, når julen står for døren, og blander det med tre mødre, der bryder med normerne på komisk vis. Spilletid: 1 t 44 min.

18. The Knight before Christimas (2019) En ridder fra middelalderen transporteres til nutidens Amerika. Her møder han en kvinde, da hun rammer ham med sin bil. Hun tror, at han har hukommelsestab, men viser han sig måske at være ’a knight in shinning armor’? Spilletid: 1 t 32 min.

19. Office Christmas Party (2016) Direktøren for en stor virksomhed ønsker at nedlægge en afdeling, der blandt andet ledes af hendes bror.

For af redde afdelingen, planlægger broren en episk firmafest, der skal imponere en potentiel klient. Uden at spoilere alt for meget, vil vi gerne garantere for, at det stikker helt af! Spilletid: 1 t 51 min.

20. The Santa Clause 2 (2002) Denne efterfølger til ”The Santa Clause” garanterer en lige så julet film som dens forgænger. Scott Calvin er stadig julemanden på Nordpolen. Men da en glemt klausul bliver fundet i julehåndbogen, bliver Scott nødt til at tage tilbage til Amerika for at finde ”Mrs. Clause”. Spilletid: 1 t 45 min.

21. Last Christmas (2019) Vidste du, at Wham!’s julehit ”Last Christmas” er blevet til en julefilm? Hvad nu hvis jeg siger, at det er ”Mother of Dragons” Emilia Clarke, der har hovedrollen? Den skal ses! Spilletid: 1 t 43 min.

22. Bad Santa (2003) Hvis du leder efter noget andet end den ‘klassiske julefilm’ så kig med her. Her er i hvert fald tale om en julemand, der bestemt ikke er godheden selv. Spørgsmålet er om julens ånd kan gøre denne Bad Santa til et bedre menneske. Spilletid: 1 t 38 min.

23. Jack Frost (1998) Forsangeren Jack Frost bliver dræbt i en trafikulykke for at genopstå som en snemand. Han får nu lov til at rette op på de fejl, han har begået overfor hans familie, men kan han nå det inden foråret kommer, og han smelter væk? Spilletid: 1 t 45 min.

24.Far til fire - I Byen (1956) Det er måske ikke alle, der kender denne ’Far til fire’-film bare ved dens titel. Ofte er den nemlig betegnet som ”Far til fire - Til Julebal i Nisseland”, opkaldt efter den klassiske scene, hvor Per danser med nisser i Nisseland. Spilletid: 1 t 35 min.

27

Podcasts: Med et juridisk fokus Podcasts, er en af nutidens bedste måder at fordrive tiden på, mens man samtidig ikke er bundet til et tv. Men podcasts er også en måde, hvorpå viden kan formidles på letforståelig måde. Podcast formatet kan alt fra lettere dramatiske fortællinger, til dybdegående analyser af loven. Derfor bringer vi et udvalg af podcasts til jer, som er spændende, og indeholder juridiske problemstillinger, der kan være interessante for jurastuderende. juridiske, og distancere dig selv fra det følelsesmæssige, idet hovedpersonen selv har udvist problematisk adfærd.

Justitsmordet på det ufødte barn: Hvor kan den høres? Podcasten er udgivet af Sjællandske Nyheder, og er tilgængelig på Spotify.

28

et menneske - og paragraffer må aldrig overtrumfe det enkelte menneske”.

Djævlen i detaljen - Agent frank: Hvor kan den høres? Podcasten er udarbejdet af DR, og kan høres på DR Lyd og Spotify.

Podcasten følger “Cecilie Albrechts”, en kvinde, der bliver anholdt for kidnapningen af sit eget barn. Et barn, hun endnu har i maven og slet ikke har født endnu. Podcasten handler om myndigheder i forvaltningen der misbruger begreber, hvilket leder

Djævlen i detaljen “en beklagelig fejl” Hvor kan den høres? Podcasten er lavet af DR, og kan høres på DR lyd og Spotify.

Podcasten følger flere forskellige kvinder, der alle har fået en uhensigtsmæssig behandling af politiet

Under efterforskningen af drabet på Louise Borglit, anvender PET sig af agentvirksomhed, ved at sende en politibetjent ind i fængslet for at

til forvirring mellem kommune og politi, myndigheder der handler uden hjemmel, og kommunens afskæring af det pligtmæssige skøn. Podcasten tager også uventede drejninger, heriblandt dokumentfalsk af papirer fra sygehuset, og en upålidelig fortæller. Eva Naur er med som ekspert, og fortæller om de uhensigtsmæssige følgere der er, når forvaltningen misbruger deres magt, og ikke overholder de forvaltningsretlige regler, samt hvordan den nye Barnets lov, ændrer den danske retsstilling med hensyn til tvangsfjernelse af ufødte børn.

Podcasten er også interessant, idet den tvinger dig til at holde fokus på det

og anklagemyndigheden. Der er sket så store processuelle fejl, at deres sager er tabt på gulvet. Podcasten er i særdeleshed relevant nu, idet en af hovedpersonerne, “Emma”, netop har fået medhold fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i at politiet har krænket hendes rettigheder, da hun blev frataget muligheden for at få sin sag for retten. Emma er blevet voldtaget, og har meget stærke beviser mod hendes gerningsmand. Grundet gentagne fejl hos politiet, blev kundgørelsen sendt til det forkerte CPR-nummer, hvilket ultimativt fik den konsekvens at sagen blev forældet. Emma udtaler, at “hun er

få en tilståelse fra den formodede gerningsmand. Agent Frank. Frank kommer helt tæt på den indsatte, og de bliver hurtigt nære venner. For ikke at påvirke den tiltalte, har Frank instrukser om ikke at nævne drabet, medmindre den indsatte selv bringer det op. Men det gør han, og det betyder at Frank har frit lejde til at spørge ind til det. Aktionen fik meget opmærksomhed, idet det var meget omdiskuteret, hvorvidt PET kunne anvende disse agenter, idet det aldrig før i dansk retshistorie er sket, at man har anvendt skjulte lydoptagelser og anonyme afhøringer af agenten i retten. Forsvareren procederede ud fra

Nicoline Emilie Frandsen

betragtningen af, at det ville være i strid med retten til retfærdig rettergang, jf.

EMRK art. 6. Landsretten kom frem til at PET og anklagemyndigheden kunne bruge disse agenter som vidner i retten, og at de tilmed kan anvende hemmeligt tilvejebragte lydoptagelser som beviser i retten. Denne dom kan dermed få stor betydning for fremtidens efterforskning, samt de straffeprocessuelle regler for brugen af agentvirksomhed i efterforskningsfasen og under hovedforhandlingen.

man ikke underlagt tilsyn, og det betyder at selvom han havde en dom for seksuel krænkelse som led i hans hverv, kunne han blive ved med at drive forretning som alternativ behandler.

Grundloven A-Z: Hvor kan den høres? Podcasten er udarbejdet af Karnov, og er tilgængelig på Spotify.

Third ear: Kvinden med den tunge kuffert: Hvor kan den høres? Podcasten er udarbejdet af Third Ear, og er tilgængelig på Spotify.

Mørklagt: Massøren: Hvor kan den høres? Podcasten er udarbejdet af Mørklagt, og er tilgængelig på Spotify.

I podcasten optræder flere forskellige kvinder, der alle har haft samme oplevelse - de er blevet seksuelt krænket af en massør. En massør, der optog dem i smug, og låste døren, når massagen startede. Det viser sig, at massøren er tidligere straffet for samme forhold, 10 år tidligere i Københavns byret, men han har stadig en virksomhed, inden for selvsamme hverv. Massøren, er ikke autoriseret, fordi han er en “alternativ behandler”. Han har dermed heller ikke en anerkendt uddannelse. Podcasten belyser de juridiske problemstillinger der kan være forbundet med disse alternative behandlere, og Nicolaj Sivan Holst optræder i podcasten, hvor han forklarer at når man ikke har en autorisation, er

Podcasten er en længere serie, hvor man følger journalisternes efterforskning i realtid. Det er en af de mest veludførte, spændende og nervepirrende podcasts, jeg nogensinde har lyttet til.

Lytteren følger efterforskningen, hvor redaktionen jagter en kvinde, de ikke kender særlig meget til. De ved blot, at det er en kvinde, der rejser rundt forskellige steder i Danmark, en kvinde der spreder kaos og drama hvor hun går. En kvinde, der bedrager oceaner af mennesker. Journalisterne kender ikke kvindens navn, men langsomt finder de spor og vidner, der kan føre dem tættere på kvinden. Det viser sig, at hun er tættere på, end de aner. Podcasten er af mindre juridisk karakter, men indeholder stadig juridiske elementer, såsom tyveri og bedrag.

Jeg vil lige slå et slag for denne podcast, til de der skal op til eksamen i statsret, eller blot ønsker at få genopfrisket de væsentligste elementer i grundloven.

Det er en meget veltilrettelagt podcast, som kommer ind på de væsentligste problematikker i grundloven, men gør det på et nuanceret sprog, så det er nemt at forstå. Det er en oplagt mulighed i læseferien, for at læse op mens man træner, gør rent eller blot går en tur.

Paragraf Tester: Varm kakao med flødeskum De mørke måneder har efterhånden meldt sin ankomst, og med den kommende eksamensperiode trænger vi alle til en hyggelig pause med en ven eller familie. Og hvad er bedre end en varm kop kakao med flødeskum til at varme sig på? Derfor har Paragraf testet varme kakaoer i Aarhus, så I kan tage hen til den, der passer jeres behov!.

En kakao på farten Har du brug for en pause fra eksamenslæsningen, så kan man gå en tur forbi normal på gågaden. Her kan man få en varm kakao med flødeskum, som man kan tage med sig ud og få noget frisk luft til hovedet.

Denne kakao med flødeskum får første pladsen for billigst, da prisen lyder på sølle 12 kr. for kakao og så 4 kr. oveni for flødeskummen.

Kakaoens kvalitet: Kakaoen kom hurtigt, og havde også en fornuftig temperatur. Der er dog ingen tvivl om at det er pulver, men til prisen var den ganske fornuftig. Vi vurderer den til 2,5.

Kvantiteten af flødeskummen: Der var fint med flødeskum, men vi ville foretrække en større mængde.

Totale oplevelse: 4/5, fordi det var en rigtig god gå kakao, og en rigtig fordelagtig pris.

30

En kakao til eksamenslæsningen På Cafeen i Dokk1 er der mulighed for at tage en pause fra eksamenslæsningen med en kop varm kakao med flødeskum. Prisen lyder på 37kr. For kakao med flødeskum. Cafeen befinder sig midt i Dokk1, og derfor kan der være meget larm afhængigt af hvornår på dagen man tager derhen. Paragraf besøgte cafeen en søndag formiddag, og der var derfor mange børnefamilier til stede.

Kakaoen kvalitet: Barristen tog chokoladeknapper, og smeltede dem foran os. Det betød at vi fik en rigtig lækker kakao, som var meget dyb i smagen, og hvor man bestemt kan kende forskel fra pulver kakaoen. Vi giver den 4/5, idet der manglede noget sødme.

Kvantiteten af flødeskummen: Fint med flødeskum, kunne godt være mere til vores smag.

Totale oplevelse: Caféen på Dokk1 er ikke så hyggelig om søndagen, nok mest påvirket af at det er fyldt med madpakker og børn. Der var også en rimelig lang kø, som dog alligevel går relativt hurtigt. Det hyggelige ved Dokk1, er at man kan tage sin kakao med hen til sin læreplads, og varme sig på. Vi giver 3/5 for den fulde oplevelse.

Evalotte Schultz & Nicoline Frandsen

En kakao i hyggelige omgivelser På Cafe Zanders i Aarhus C kan man nyde en varm kakao med flødeskum i hyggelige omgivelser i en af deres bløde sofaer eller i deres hyggelige gårdhave. Prisen lyder på 40 kr.

Kakaoens kvalitet: Kakaoen var desværre tydeligt pulver, men den havde alligevel en god smag, og en god termperatur. Vi vurdererer kakaoen til at være en 3 / 5.

En varm kakao med en god BMO På den nyåbnede café i Møllegade, kan du få en vellavet kop kakao med tilhørende flødeskum, i dejlige omgivelser, og med mulighed for tilkøb af diverse bagværk og sandwiches. Prisen er 45kr, og kakaoen tager dermed førstepladsen for den dyreste kakao i denne test.

Kakaoens kvalitet: Kakaoen var rigtig vellavet, lavet af rigtig chokolade, hvilket man tydeligt kunne mærke på kvaliteten. Vi vurderer kakaoen til 4/5.

Kvantiteten af flødeskummen: Kakaoen på Zanders er til dig, der elsker flødeskum! En klart førsteplads hvad angår

Kvantiteten af flødeskummen: Du får en helt tallerken

mængden af flødeskum på toppen af den varme kakao.

med kakao, what’s not to love?

Totale oplevelse: Der var rigtig lang ventetid - 20 minutter på en kakao. Caféen er dog meget stemningsfyldt, og der er en rigtig dejlig atmosfære på Zanders, og man får et gratis stykke chokolade med til sin kakao. Zanders tilbyder desuden vafler til 15kr. stykket! Vi vurderer den totale oplevelse til at være 4/5.

Totale oplevelse: Kakaoens kvalitet kombineret med flødeskummens kvantitet, skaber rammer om en behagelig oplevelse på den moderne café. Den totale oplevelse må vurderes til 4/5.

31

Den Højeste Ret Ribbensteg i en dårlig ovn Med december kommer julen, og med julen kommer den gode julemad. En af klassikerne er den kendte flæskesteg. Men da økonomien på SU er stram i december, bliver flæskestegen i denne opskrift erstattet med en af Lidl’s premium ribbenstege.

Stegen kan være udfordrende - især hvis man er en af de heldige studerende med en ovn, der er ældre end en selv, og gerne skal have solide 45 min til at varme op.

Derfor kommer denne opskrift, som er tilpasset en semi fungerende ovn i et semi fungerende køkken.

Ingredienser: 1 ribbensteg (vægt underordnet) 2 tsk flagesalt Peber - gerne friskkværnet Den HEMMELIGE ingrediens - en bunke laurbærblade Ca. 1 liter vand

Fremgangsmåde: 1) Tænd ovnen og sæt den til 200 grader varmluft (i god tid) 2) Ribbenstegen skal placeres med sværene nedad i en bradepande. Hæld derefter vandet ned i bradepanden, så sværene er dækket.

3) Når ovnen er klar, skal ribbenstegen have 20 minutter i ovnen.

4) Efter 20 minutter skal stegen ud og vendes om. Så skal sværene ridses forsigtigt igennem uden at man skærer i selve stegen.

5) Salten gnides ned imellem sværene, og her kan man med fordel lægge laurbærblade ned mellem de enkelte svær.

Hvis vandet er fordampet i de første 20 minutter, kan man hælde ekstra ned i bradepanden.

6) Ribbenstegen steges i yderligere 2 timer ved samme temperatur (hvis man ejer en god ovn kan man nøjes med 1,5 time) 7) Efter 2 timer skal stegen ud af ovnen. Så skal den stå og hvile i 20 minutters tid før den skæres ud.

32

Hos Kirk Larsen & Ascanius er der plads til store bedrifter - både fagligt og socialt. Med en solid forretningsforståelse i kombination med juraen, ønsker vi at skabe værdi og brugbare løsninger for vores kunder. Vi sætter barren højt i vores arbejde, men har samtidig et uformelt og lærende arbejdsmiljø, hvor der altid skal være plads til humor og en hjælpende hånd. Et stærkt sammenhold er vigtigt og vi lægger stor vægt på, at arbejdspladsen er et rart sted at være.

Vi skaber rammerne for, at du kan udvikle dig og gå efter dine karrieredrømme!

ESBJERG • KØBENHAVN • HERNING • SKJERN • NUUK

Tag et kig ind i vores hverdag

Paragraf Tester: Forbrydelser

Vi har alle tænkt det: Hvordan er det egentlig at begå en forbrydelse?

Paragraf har i tråd med denne udgivelse sendt to unavngivne skribenter i marken for at teste forbrydelser på egen krop.

Det var på ingen måde med vores gode vilje, at vi blandt redaktionsmedlemmerne blev valgt til at udføre denne Tester, men efter en solid omgang voldelig tvang og efter at have iklædt os vores mest forbryderiske tøj, begav vi os ud på den anden side af de gule mure for at teste

Af ren og skær høflighed vækker vi ham selvfølgelig først, og tilbyder ham en Gylden Dame. Man er vel gentlemen.

Herefter tildeles manden adskillige spark i maveregionen på fuldstændig ”det er ham på den BÅD der”-manér, inden vi tager flugten til MASH for at indtage en

sidst på aftenen.

vores nænsomt udvalgte forbrydelser.

For at sætte os i den kriminelles tankestrøm valgte vi at vurdere de enkelte forbrydelser ud fra følgende fire parametre: Adrenalin, opdagelsesrisiko, udbytte og strafferamme, hvorefter vi har givet en samlet anbefaling af forbrydelsen alt efter, om det kan betale sig, og om det overhovedet er fedt. –

god bøf efter det hårde arbejde.

hård nok risiko at løbe for så ligegyldig en oplevelse.

STRFL § 244 Scenarie: I vores søgen efter forbrydelser finder vi pludselig en hjemløs sovende nede ved Kulbroen. Vi beslutter os hurtigt for, at der skal udøves en god gammeldags 244’er på det nemme offer.

34

Adrenalin – 2 ud af 6 trykspark – det var egentlig lidt til den kedelige side.

Spændingsniveauet kan selvfølgelig spices en smule op ved at udføre dåden i en større menneskemængde.

Opdagelsesrisiko – 1 ud af 6 trykspark – omstændighederne og offerets promille taget i betragtning var opdagelsesrisikoen nærmest ikkeeksisterende. Dog bør læseren nok holde sig fra at gøre noget lignende i Samfundsfaglig Kantine en onsdag midt i frokosten, men på den anden side burde det nok kunne lade sig gøre i en mørk krog under en JUS-fest

Udbytte – 0 ud af 6 trykspark – vi mistede en Gylden Dame og fik intet ud af oplevelsen.

Strafferamme – Indtil 3 års fængsel. Lige

Samlet anbefaling: Lad være. Det kan ikke betale sig. Heller ikke selvom der er en, som snyder foran i køen nede på Zenza, og du har 20 Breezers i blodet.

Ildspåsættelse – STRFL § 180 Scenarie: Efter et fremragende weekendophold på Svinkløv Badehotel på Paragrafs regning havde vi jo ikke rigtigt brug for det gamle træskur af et hotel længere, og vi følte ikke, at andre skulle have den oplevelse, vi havde nydt.

-

tekst: Anonym

Nogen mener brandårsagen var en defekt tørretumbler. Andre vil sige, det var en velplaceret molotovcocktail ind ad et kældervindue (too soon?). Vi nød de flotte flammer som et Skt. Hans-bål i juni, inden vi kørte væk i vores (stjålne) Tesla.

Adrenalin: 6 ud af 6 molotovcocktails hold kæft, hvor var det fedt!!!

Opdagelsesrisiko: 0 ud af 6 tørretumblere.

Udbytte: 5 ud af 6 forsider – Al omtale er god omtale.

Strafferamme – Indtil livstid (ups).

Samlet anbefaling: MERE ILD! Det er livstid værd. Man kan måske vælge ikke at sætte ild til Danmarks kulturarv – start i det små. ”Glistrup-metoden” Scenarie: Mogens Glistrup blev engang spurgt til, hvor stor hans trækprocent var, hvortil han iskoldt svarede: ”0”, hvilket kun var i overensstemmelse med mandens opfattelse af det at betale skat: ”Skattesnyderne i dag er at sammenligne med jernbanesabotørerne under krigen – de gør et farligt job, men de gør et fædrelandsnyttigt job”. Dem, der rent faktisk betaler skat er altså landsforrædere.

Vi har fulgt Glistrups ”anbefaling”, så nu betaler vi også 0 % i skat. I øvrigt er ”Glistrup-metoden” forholdsvis nem at udføre. De eneste remedier du skal bruge er en computer, internetforbindelse og NemID.

Udbytte: Evigt frikort.

Strafferamme: I sagens ”Glistrup-metoden” lovlig.

frem. natur

er

Strafferamme: Bødestraf på 700 kr. – det er fandeme billigt!

Samlet anbefaling: Hvis du gerne vil være pisserig, så er det her vejen frem – især fordi det er helt vildt lovligt, jf. Glistrup.

Samlet anbefaling: Du vinder jo ikke tid.

Hold nu op. Du får ikke engang noget adrenalinkick.

Hærværk – STRFL § 291 Scenarie: Efter at have anskaffet os nogle spray-dåser, ud af vinduet på en meget lavt sænket BMW begav vi os ud for at udtrykke os kunstnerisk på nogle af Aarhus’ mere velrenommerede adresser. Der er jo ingen spænding i at male IC4-togene længere. Tagging er nu meget sjovt, men Paragrafs udsendte er voldsomt dårlige til det.

Konklusion Først og fremmest skal det selvfølgelig nævnes, at spændingsniveauet er undergivet en konkret vurdering, da det kommer an på det enkelte individ og den pågældende situation. Men vi skal dog her forsøge samlet set at anbefale den forbrydelse, vi fandt mest sindsoprivende. Som læseren nok kan fornemme, så synes testerne, at de udvalgte forbrydelser var noget kedelige – på nær én!

Adrenalin: 3 ud af 6 graffitidåser Opdagelsesrisiko: 5 ud af 6 graffitidåser – Location, location, location.

Udbytte: 0 graffitidåser - det er fandeme ikke tung kunst.

Strafferamme: Indtil 1 år og 6 måneder.

Samlet anbefaling: Hvis du virkelig har brug for at give afløb for din kreativitet, så er det vores anbefaling, at du i stedet melder dig ind i Alternative Jurister, hvor de sikkert har nogle malebøger og et par tuscher, du kan få lov til at lege med.

Ellers er Paint et fremragende alternativ.

Gå over for rødt Scenarie: Vi gik over for rødt. Crazeeeyy Adrenalin: 0 lysreguleringer.

Adrenalin: 0 ud af 6 – det er ikke sindsoprivende at gøre noget, der er lovligt.

Opdagelsesrisiko: 0 ud af 5000 medarbejdere hos SKAT. Come on, de laver jo ikke noget.

Vi må således konkludere, at vi har pyromaniske træk og bare er helt vilde med ild. I tilfælde af at blive opdaget skal man dog være klar på at tage en forholdsvis lang straf, så et godt alternativ kunne være at købe et stort batteri Nytårsaften. Vi må derfor konkludere: ”Don’t do the crime, if you can’t do the time”.

Disclaimer: Paragrafs udsendte har naturligvis ikke begået nogle af de ovenstående forbrydelser (okay, vi har måske gået overfor rødt – hvem gider helt seriøst stå og vente?!). Vi understreger, at ovenstående er fiktion i tilfælde af, at nogle (Anklagemyndigheden) skulle genkende personerne på de ellers utroligt anonyme billeder. Paragraf opfordrer på ingen måde til at begå kriminalitet af nogen art (bortset fra at gå over for rødt).

Opdagelsesrisiko: 5 ud af 6 lysreguleringer – Politiet i Danmark vil hellere jagte jaywalkers end at fange ildspåsættere, kan vi i hvert fald konkludere.

Udbytte: 1 ud af 6 lysreguleringer. Du kommer fandeme minimalt hurtigere

35

Postkort fra Grønland Hermed en lille december-hilsen fra julemandens land! Jeg har siden den 1. august været i praktik hos ledelsessekretariatet ved Grønlands Politi, og bliver her indtil jul.

Det har været fem vilde og fede måneder, som jeg her har forsøgt at koge ned til et par sider.

Jeg havde mildest talt brug for lidt afveksling i løbet af min kandidat og valgte derfor at søge en praktikstilling.

Jeg ville gerne lægge skolebøgerne helt væk for en stund, og derfor var et udvekslingsophold ikke det rigtige valg for mig. Samtidig ville jeg gerne ud af landet, hvilket jo kan være lidt svært, når nu det er dansk ret, vi efterhånden har brugt et par år på at lære. Men en stilling som praktikant hos Grønlands Politi lod mig både komme på eventyr udenlands og gav mig en pause fra bøgerne.

Hverdagen i Grønland Vi er i alt seks praktikanter afsted, hvoraf fem af os bor sammen i en lejlighed midt i Nuuk, som vi har fået stillet gratis til rådighed igennem politiet. Det er en god blanding af fire jurastuderende og to kriminologistuderende fra forskellige universiteter hjemme i Danmark. Der er ingen tvivl om, at det er en intens måde at bo på. Men når man er så langt fra alt og alle man kender, er det samtidig en virkelig god ting at få givet en flok mennesker, som man hurtigt kan blive tæt med og finde tryghed i. Jeg tror, at jeg taler på de fleste praktikanter og udvekslingsstuderendes vegne, når jeg siger, at man nok skal føle sig langt hjemmefra til tider. Derfor synes jeg det har været guld værd at få bygget nogle gode og nære relationer op undervejs.

Praktikstillingen er en fuldtidsstilling, der i Grønland som udgangspunkt er på 40 timer. Derfor går meget af tiden naturligvis med arbejde. Heldigvis er et job hos politiet (det meste af tiden) super spændende, og arbejdsopgaverne er meget forskellige. Udover de typiske sagsbehandlingsopgaver har vi som en unik mulighed i Grønland lov til at møde som anklagere i kredsretten, svarende

til de danske byretter. Derudover har vi blandt andet også været med betjentene på patrulje, overværet videoafhøringer af børn, deltaget i træning med politihundene, overværet ligsyn og obduktion, været figuranter til Romeoenhedens øvelser og besøgt anstalten i Nuuk, svarende til de danske fængsler.

Hverdagen hos Grønlands Politi har derfor langt fra været ensformig og kedelig.

Fede oplevelser undervejs En hverdag i Grønland er jo i sig selv en kæmpe oplevelse. På trods af landets sammenhæng med Danmark, tror jeg det er svært at finde et sted, hvis smukke fysiske rammer er længere fra de danske.

Derfor kan man jo meget passende tage et smut ud for at vandre i fjeldene, tage fiskestangen med ud eller tage en sejltur på fjorden en eftermiddag efter arbejde.

Lidt senere på sæsonen er der også mulighed for både langrend, alpinski eller kælketure, hvis man er mere til den slags.

Derudover har vi eksempelvis også nydt godt af muligheden for at se hvaler på hvalsafari, været på hytteture udenfor byen, stået på SUP-board og været på et lille overnatningscruise længere inde i fjorden. For at se lidt mere ”autentisk Grønland” udenfor Nuuk, valgte vi også at tage en ferie til Ilulissat, hvor vi var ude at køre hundeslæde og sejlede kajak i isfjorden.

Alt i alt har mit praktikophold været en af de største gaver, jeg har givet mig selv.

Jeg føler mig mere fagligt selvsikker og klar på snart at få et ”rigtigt voksenjob”, og derudover tager jeg både nye, skønne veninder og en masse kæmpe oplevelser og dejlige minder med mig herfra.

Derfor lyder en kæmpe anbefaling fra mig: Tag et semester med praktik eller udveksling, og se hvad juraen også kan byde på udenfor AU’s trygge rammer.

Takuss, Nanna.

Nanna Levring Nørgaard

36

37

Underviserens Spalte “Undersøgelseskommissioner – en retlig konstruktion mellem jura og politik.”

Statsløsekommissionen, Tibetkommissionen, Instrukskommissionen og Minkkommissionen. Du har formentlig hørt om mange af de nedsatte undersøgelseskommissioner. De får stor opmærksomhed og medierne er flittige på deres liveblogs. Men hvad er det egentlig for noget? I mit ph.d.-projekt om undersøgelseskommissioner ser jeg nærmere på, hvordan loven har været anvendt og undersøgelsernes effektivitet.

Siden 1999 er der nedsat 15 undersøgelseseller granskningskommissioner, svarende til en undersøgelse hvert halvandet år. Offentligheden får ofte indtrykket af, at der nedsættes mange kommissioner uden resultater, hvilket ikke er helt retvisende.

Undersøgelseskommissioner nedsættes til at undersøge

kan forhold

af almenvigtig betydning, primært i den statslige forvaltning.

Fra 2021 blev det muligt at nedsætte granskningskommissioner, reguleret af samme lov. Forskellen er, at granskningskommissioner har en forankring i Folketinget, mens regeringen fastsætter undersøgelseskommissioners kommissorium og udpeger medlemmer. Der er lagt op til, at granskningskommissioner skal undersøge mere afgrænsede sager.

Det er en politisk vurdering, hvad der er almenvigtigt. Mens Venstre, Konservative og Liberal Alliance sad i regering var der ikke flertal for at nedsætte en undersøgelseskommission om den ulovlige instruks ved adskilt indkvartering af asylpar. Ved den socialdemokratiske regering i 2019 blev nedsat en undersøgelseskommission, som førte til en rigsretssag. Havde den tidligere regering fortsat, var der sandsynligvis ikke blevet nedsat en kommission, og ministeransvaret ville være forældet.

Når en kommission er nedsat, går undersøgelsen fra den politiske til den retlige arena.

Kommissioner bestemmer tilrettelæggelsen af undersøgelsen og kan kræve materiale fra myndigheder, indkalde personer til afhøringer og anmode om skriftlige redegørelser. Dette adskiller dem fra Folketingets andre redskaber som udvalgsspørgsmål, samråd og

38

advokatundersøgelser.

Kommissioner kan indkalde embedsmænd og ministre, men der er ikke vidnepligt, hvis der ikke kan udelukkes et ansvar. I praksis møder alle op.

Kommissionerne har krav på alt relevant materiale. De involverede ministre eller embedsmænd skal fremsende materiale, selvom det belaster dem, hvis materialet er udarbejdet i embeds medfør. Derved tages ikke hensyn til eventuel selvinkriminering. Pligten til udlevering er således vidtgående. Der har dog været udfordringer med slettede e-mails og sms’er, hvilket har ført til nye retningslinjer for opbevaring fra Justitsministeriet.

Selvom undersøgelsens proces er kommissionens kompetence, fik politikerne under Minkkommissionen den skrækkelige idé, at de undervejs i undersøgelsen troede, de skulle bestemme, hvilke beviser der skulle indhentes. Flere partier foreslog nemlig, at statsministerens sms’er skulle forsøges indhentet på en bestemt måde.

Det var ikke et kønt øjeblik, da en retsstat ikke just er kendetegnet ved en politisk indblanding i efterforskningsmidler mod andre politikere.

Når en kommission afslutter sin undersøgelse, udgives en beretning, som offentliggøres medmindre den indeholder fortrolige oplysninger. Herefter går sagen tilbage til den politiske arena, hvor Folketinget beslutter om der skal gøres ansvar gældende over for ministre. Her opstår igen politisk fikumdik.

En undersøgelsesog granskningskommission er underlagt et forsigtighedsprincip i deres vurderinger og de må ikke foretage retlige vurderinger af ministres ansvar, men blot beskrive faktuelle forhold vedrørende ministres

viden og involvering i forløbet. Dette er ikke helt nemt at adskille i praksis.

Som opfølgning på Instrukskommissionen og Minkkommissionen har været en pudsig tendens til, at politikerne ved et flertal eller stort mindretal har efterspurgt en advokatvurdering til at belyse ministres retlige ansvar. Det er både dyrere og tidsforlængende, end hvis man lod undersøgelses- eller granskningskommissionen, der er tættest på sagen, gøre det. De politiske opfølgninger er med juridiske briller ikke altid imponerende. I statsløsesagen vurderede kommissionen, at vurderingen af Birthe Rønn Hornbech var en vanskelig bevismæssig bedømmelse, hvor det ikke kunne dokumenteres, at hun var bekendt med hendes beslutning, førte til fortsat overtrædelse af konventioner.

Et flertal af politikerne var mere klare i mælet og fandt, at hun ikke havde levet op til sit ansvar og forpligtelser. Hvad dette nærmere bestod i, uddybes ikke.

Her bruges retlige argumenter til den politiske argumentation, om end det retlige grundlag herfor var vaklende. Der er jo ikke forbud mod, hvilke argumenter som må anvendes i den politiske debat, men den politiske anvendelse af juraen vil ofte ikke kunne bestå 1. årseksamener på studiet.

Der er således flere retlige problemstillinger i spændingsfeltet mellem jura og politik at tage fat på om undersøgelsesog granskningskommissioner. Mit ophold på Juridisk Institut har givet mig nye input og inspiration, hvor jeg havde mulighed for at præsentere mit projekt for Offentlig Ret-gruppen og havde møder med flere dygtige forskere på stedet. Opholdet gav mig et stort fagligt udbytte til min fortsatte undersøgelse… af undersøgelseskommissioner.

Skrevet af Kristian Hegaard, Ph.d.-stipendiat

AKTIVE JURISTER

Har du lyst til at være med i en hyggelig forening, hvor vi mødes hver uge og spiser kage og får kaffe, mens vi diskuterer studenterpolitik? Så skal du melde dig ind i AJ!

Aktive Jurister er en studenterpolitisk forening, som siden 1974 har kæmpet for at varetage de studerendes interesser, og dette fortsætter vi stadig med!

Vi har mange faglige og sociale arrangementer, hvor der er sat tid af til socialt samvær.

Vores mødetider er onsdage i ulige uger kl. 12:15-13:00, og mandage i lige uger kl. 14:15-15:00. Vi holder til på foreningsgangen i bygning 1328 i lokale 220.

Vi glæder os til at se dig!

39

Din karriere er vores fælles ansvar Hos Horten møder du mere end et jakkesæt. Respekt, inklusion og omtanke er nøgleord for, at vi kan sikre et fællesskab, der bidrager til et åbent og levende hus, som står samlet om at skabe en positiv forandring, for os selv og for andre. På tværs af generationer spiller vi hinanden gode, så vi kan få den enkeltes talent til at blomstre.

Vil du være en del af vores fællesskab og bidrage til at yde værdifuld rådgivning til vores klienter? Så send os din ansøgning allerede i dag. Alle ansøgninger — også uopfordrede — behandles seriøst.

Læs mere om dine karrieremuligheder, og se vores ledige stillinger på horten.dk/karriere

Følg os på: