Fokus
Sten Kirk Larsen
Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 54. årgang · September · 2024
Side 11
Komplet indkøbsliste til jurastudiet
Side 24
Overspringshandlinger –sådan afviser du dem
Side 36
Quiz: Hvor langt på studiet er du?
Verden ligger åben for dig hos
The only global law firm in Denmark
Forvirringen er total, når man starter på universitetet og duften af nye bøger på læsesalen river i næseborene. Lige nu har Ukraine og universitetsparken én ting til fælles. Det vrimler med russere. På Paragraf-redaktionen har vi set frem til studiestart, og vi vil meget gerne byde jer alle sammen velkommen på verdens bedste studie. Derfor er der et gennemgående tema i dette blad – studiestart. Et nyt semester står for døren og vi kan langt om længe vende tilbage til vores vante omgivelser, læsesale, studiejobs og foreningsgangen. Forhåbentlig er vi lidt mere veludhvilede, end sidst vi var her.
Derudover er Paragraf-redaktionen blevet et par medlemmer mindre, da to af vores medlemmer, Christian og Elisabeth, er blevet jurister. Selvom vi er glade for, at de nu tjener en løn, som vi andre kun kan drømme om, så kommer vi til at savne dem på redaktionen. De bidrog til den gode stemning og det høje humør på alle de møder, som de kunne være med til (hvilket var mange!). Dog har jeg hørt på vandrørene, at deres største fortrydelse var, at de ikke blev en del af Paragraf tidligere på studiet. Så kan man jo tænke lidt over det.
Samtidig er der også en god portion af vores medlemmer, der har forladt Århus. Midlertidigt. De kommer nemlig tilbage til foråret. På nuværende tidspunkt er tre faste ansigter på redaktionen taget på udveksling eller i praktik. Selvom de hver især er taget til København, Grønland og Schweiz, så er jeg sikker på, at vi nok skal få fornøjelsen af at høre om deres tur - måske i et postkort eller lignende.
Desværre må vi også tage afsked (for en stund) med vores skattede kasserer, der holder en velfortjent pause mellem bachelor og kandidat. Det betyder omvendt, at der er en plads ledig, som Paragrafs Forretningsudvalg skal have fyldt ud. Har du tid og lyst til at være en del af bestyrelsen? Så kig længere inde i bladet og tøv ikke med at skrive til os! Selvom der er nogle store sko at udfylde, så vil vi elske at høre fra dig!
Vi har dog stadig en fantastisk redaktion i de tilbageværende medlemmer. De løfter bladet til et nyt niveau hver gang, og jeg glæder mig over, at bladet på én gang bliver sjovere og fortæller en ny, god historie gang for gang. I foråret fik vi to nye medlemmer, som er blevet en fast del af både vores sociale arrangementer, og de bidrager begge med interessante og anderledes vinklede artikler.
Find nyeste og tidligere udgivelser,jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden. Ellerfindospåparagraf.dk
Vi håber, at I alle får et fantastisk semester, som I kan se tilbage på med mange glade minder, og at de gode oplevelser kommer til at opveje for det eksamensstress, der dog heldigvis ligger langt ude i den tågede fremtid.
Og lad mig så slutte af med at citere det horoskop, som vi alle har set frem til at læse: Bare gør dit bedste.
God læselyst.
Markus Lomholt - Chefredaktør
Vil du arbejde selvstændigt med udfordrende juridiske problemstillinger og samtidig prøve teorien af i praksis? Så kom med på holdet.
Vi bor centralt i Aarhus, og her er højt til loftet og åbne døre.
Kompetent advokatrådgivning drejer sig om mere end jura
Vi er først og fremmest seriøse og ambitiøse i vores tilgang til juridiske problemstillinger, og vi går langt for at sikre værdiskabende rådgivning for vores klienters forretning.
Men vi er i lige så høj grad et seriøst arbejdsfællesskab, hvor alle på holdet spiller en vigtig rolle, og hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling.
Som stud.jur. hos CLEMENS bliver du en del af det fællesskab.
Du får selvfølgelig lov til at prøve kræfter med juraen i praksis, men hos CLEMENS får du meget mere end det.
Skt. Clemens Stræde 7
8000 Aarhus C
T: 8732 1250
info@clemenslaw.dk
Følg Clemens på
• 80 kolleger, som værdsætter det daglige sociale fællesskab og en uformel omgangstone i hverdagen
• En mentorordning med en af vores advokatfuldmægtige, som du altid kan gå til med stort og småt
• Stor fleksibilitet i forbindelse med undervisning, eksamenslæsning, udenlands ophold og procedurekonkurrencer
• Tilknytning til et speciale, så du i højere grad følger sager fra start til slut og får mulighed for at udvikle din forretningsforståelse, men samtidig får du også mulighed for at arbejde bredt i huset og inden for forskellige retsområder
• Udvikling af dine skriftlige kompetencer på både dansk og engelsk som en del af vores marketingturnusordning, og selvfølgelig …
• Aarhus’ hyggeligste fredagsbar og en masse sociale arrangementer
Send os en ansøgning på clemenslaw.dk/job
Paragraf:
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 16, bygn.1410
8000 Aarhus C.
Kontor: Bygning 1328, lok. 224
E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk
Redaktion:
Markus Lomholt, chefredaktør
Sophus de Klauman, IT-redaktør
Bjarke Post Andersen, kasserer
Sara Rye Petersen, webmaster
Nicole Patell, PR-ansvarlig
Ajla Cepic
Celeste Sophie Christensen
Emilie Sloth Høg
Emma Tinggaard
Hekmatullah Akbari
Jenny Andersen
Julie Hoe Kristensen
Laura Verbovci
Maria Bjerrum Larsen
Marie Hejndorf
Nanna Levring Nørgaard
Sara Busch
Sara Hjort Heinsen
Sophie Qvist Krüger
Tobias Lund
Side 6
Fokus: Sten Kirk Larsen
Side 11
Komplet indkøbsliste til jurastudiet
Side 12
Lifehack til dit kandidat-semester: Sommerfag
Side 13
Brevkassen
Side 16
Horoskoper
Side 24
Overspringshandlinger – sådan afviser du dem
Side 28
Paragraf anmelder: JUS-revyen
Side 29
En del af revyen
Side 30
Sommerjob og rejsefradrag!
Side 31
Guiden til dit efterårssemester; ingen grund til FOMO
Side 32
Fakturafabrikker for dummies
Side 34
Den Højeste Ret
Side 36
Quiz: Hvor langt på studiet er du?
Side 37
Boganmeldelse af Den uventede advokat og Viljen og Vejen
Side 38
Ministerbetjening – hvad er det? 24
38
Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)
Annonce: Markus Lomholt
Oplag: 100 eksemplarer
Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk
Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com
Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Markus Lomholt er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.
På en regnvejrsdag i august tog vi toget til Esbjerg for at tale med Sten om, hvordan han med sine principper om ledelse har været forgænger for udviklingen af advokatbranchen som den er i dag.
En introduktion til Sten
Sten Kirk Larsen stiftede, umiddelbart efter han fik sin bestalling, i 1973 sit eget advokatfirma med sin kone som sekretær. Han er uddannet jurist ved
Aarhus Universitet. I 2023 kunne firmaet, Kirk Larsen & Ascanius, fejre 50-års jubilæum. Firmaet er blevet kendt for en anderledes måde at drive advokatfirma på. Bogen "Viljen & Vejen," udgivet i 2023 sammen med sønnen Peter Kirk Larsen, er et manifest over den vedholdenhed og dristighed, der har ført til firmaets succes.
Ved starten i 1973 var der kun Sten og hustruen, Inger. Siden har firmaet udviklet sig til at der i dag er 112 medarbejdere – heraf 49 jurister. Største advokatfirma i Danmark der er skabt uden fusion.
Viljen og Vejen I 2023 udgav Politikens Forlag bogen Viljen & Vejen. En bog om Sten Kirk Larsen og hans søn Peter Kirk Larsen, nuværende direktør i advokatvirksomheden Kirk Larsen & Ascanius. Navnet på bogen fandt Sten på en dag, da han var ude og cykle - en af Stens mange outdoor fritidsaktiviteter. Han forklarede, at han denne dag cyklede 40 km med en stiv nordvestenvind imod sig, og at han stædigt sagde til sig selv, at han nægtede at stå af cyklen, før han var fremme. Derfor kom bogen til at få sit navn.
Tid til familie og private interesser
Det med at have tid til ting, som at cykle, gå på jagt, spille tennis og håndbold, har været noget Sten altid har insisteret på at prioritere. På samme måde som han også har krævet at have tid til at se sine børn, for han ville ikke først lære dem at kende, når de var blevet voksne.
Dette krævede Sten af sin arbejdsgiver, der hvor han blev advokatfuldmægtig. Til jobsamtalen var de gået med til, at han ikke skulle arbejde mere end 45 timer om ugen, nok i håb om at han ændrede holdning med tiden, mener Sten. Det gjorde han ikke, og efter fire måneder sagde han op og fik ansættelse et sted, hvor arbejdstiden kunne overholdes. I dag er det fortsat en af grundprincipperne for Kirk Larsen & Ascanius ledelse i virksomheden, at der skal være tid til familie og fritidsinteresser.
Under fuldmægtigtiden fandt han at advokatfirmaer generelt blev ledet efter forkerte principper. Han besluttede at starte eget firma, når han fik bestalling.
strammere, fyldte fiskerisagerne mere og mere på hans skrivebord. På den måde blev Sten Kirk Larsen fiskerierhvervets advokat i 1977. Dermed var han også specialiseret inden for feltet i en tid, hvor advokater ellers var generalister.
Den ene kutter efter den anden gik konkurs på grund af priserne og de hårde reguleringer af erhvervet. Det virkede urimeligt, fortæller Sten. Fiskerierhvervet var slet ikke klar til den slags stramninger, der bare blev trukket ned over hovedet på dem på kort tid. Derfor ville han hjælpe fiskerne.
Sten fik iværksat et samarbejde mellem ham og Danmarks Fiskeriforening, så deres medlemmer kunne ringe på foreningens regning til Sten og få juridisk rådgivning.
Sten gav os en af sine mange gode historier fra den tid, hvor han har hjulpet fiskerne særligt meget.
Man kan ikke løbe og cykle fra sin alder, men man kan løbe og cykle med sin alder.
Fiskerierhvervets advokat Første rigtige speciale var ”fiskerijura”
I takt med at fiskerireguleringen blev
Denne historie handlede om en fisker fra Lemvig, et medlem af Thyborøn Fiskeriforening, der var blevet dømt i Lemvig: Lastens værdi på kr. 300.000 blev konfiskeret, og der blev idømt en bøde på kr. 100.000. Kutteren var blevet kaldt ind over radioen af fiskerikontrollen i Øresund på vej mod vest fra Østersøen, hvor fiskeri efter brisling på det tidspunkt var ulovligt. Derfor ville kontrollen tjekke, om han havde brisling på kutteren. Fordi han ikke ville tjekkes af fiskerikontrollen,
havde han hejst et signalflag, der signalerede at skibet var ramt af pest. Derfor havde fiskerikontrollen ladet ham sejle videre.
Da han ankom til Thyborøn, ventede kontrollen på fiskeren, og da de tjekkede kutteren, var den fyldt med brislinge, der jo var ulovlige at fange i Østersøen, men ikke i Nordsøen. Han forklarede imidlertid, at han ikke havde fanget dem i Østersøen, men i Nordsøen, hvor det var lovligt. I retten i Lemvig var han repræsenteret af en anden advokat og blev dømt.
Sten fik sagen i Vestre Landsret. Her forklarede han, at fiskerikontrollen hurtigt kunne have fundet ud af, hvor fiskene var fanget, hvis blot de tog nogle prøver af saltindholdet der jo er større i Nordsøen end i Østersøen. Men det tænkte de ikke på. Det fremførte Sten i landsretten og det var hovedargumentet for frifindelse.
Det eneste fiskeren endte med at blive kendt skyldig i var ikke at lade kontrollen komme om bord. Derfor slap han med en bøde på 4.000 kr., og sparede næsten 400.000 kr.
På den måde kombinerede Sten en af sine interesser og vidensområder om fiskeri og havet med hans kendskab til juraen. Han viste på den måde, hvordan det kan være en fordel at være advokat inden for nicheområder. I dag prøver han stadig at spotte nye steder, hvor det kunne være relevant at få nogen til at specialisere sig.
I mere end 90% af alle sagerne i de år fik han fiskerne frifundet – og de var alle skyldige.
Fokus på teknologi
Allerede i 1970’erne var Sten en pioner inden for brug af teknologi i advokatbranchen, og firmaet var det første i Esbjerg til at anvende
tekstbehandlingsanlæg i stedet for skrivemaskiner. Sten Kirk Larsen indvier os i, hvad det næste teknologiske skridt skal være for virksomheden. Det som er på alles læber: AI. Eller som dem, der er nået endnu længere kender det: LLM (large language models). Fokus er klart på effektivisering. Firmaet har ansat 3 personer, der er specialister i opbygning af nye programmer, der kan drage nytte af det nyeste nye indenfor AI (LLM)
Det er et klassisk eksempel på, hvordan Sten Kirk Larsen spotter muligheder for at effektivisere arbejdet. Det er noget, der både kommer firmaet og klienterne til gode blandt andet ved nedbringelse af sagsbehandlingstiden.
Sten Kirk Larsen er klar over, at kunstig intelligens endnu er på de spæde stadier. Derfor er han også bevidst om, at arbejdet med de nye programmer måske bliver en fiasko. Men så lærer vi noget af det. Og det har i sig selv værdi. Det er hele Stens filosofi, der kommer til udtryk her. Initiativ og risikovillighed. Man kan vinde uendeligt meget på det, fortæller han. Og det ender altid med, at vi kommer hurtigere fremad med programmerne, så det bliver til noget virkelig brugbart.
Ledelsesprincipper i praksis - topstyring og specialisering: Det der med direktørtitel kommer ikke til at fungere. De stærke partnere kommer til at styre showet uanset, hvad du gør. Men det skete ikke i Sten Kirk Larsens firma. Her var det ham, der bestemte. Hvordan han har formået at opretholde topstyring, bruger vi noget tid på at snakke om. Sten Kirk Larsen har været den, der lærte de andre op i mange år. Det giver respekt, at chefen kan sagsbehandle mindst lige så godt som sine ansatte.
Fordelene ved topstyring er ifølge Sten Kirk Larsen mange. Stens idéer, der i mange år har bragt firmaet frem, var
aldrig blevet til noget, hvis idéerne skulle igennem et lag af partnere først. Kirk Larsen & Ascanius har som nævnt lagt afgørende vægt på at udvikle nye teknologier. Bl.a. var de de første i branchen til at ansætte en fuldtids ITmedarbejder. Det var i 2005. Alle partnere var imod, men Sten havde kompetencen til at gennemføre ansættelsen. To år senere kunne alle se, det var det rigtige.
Generelt er det en meget jordnær tilgang til teknologi, som virksomheden har. Hvilke processer kan forbedres og gøres mere effektive? Og hvordan implementeres det effektivt? For Sten Kirk Larsen hænger topstyring, effektivisering og specialisering uløseligt sammen. Hvis ikke en direktør har friheden til at implementere idéer og forretningsgange effektivt, så sakker virksomheden bagud.
Han har givet ledelsesstilen videre til sin søn, der er direktør i firmaet den dag i dag. Det er ikke Sten, der sidder bag sin søn og træffer beslutningerne, og det var vigtigt, at det fungerede på den måde fra dag 1 efter direktørskiftet.
Et af de mest fremsynede principper, som Sten har drevet sin virksomhed efter, er at ansætte før behov. Han uddyber, hvad dette princip går ud på, da han fortæller, at ”får du de rigtige medarbejdere, får du også det rigtige arbejde”. Det vil sige, at Sten vil ansætte den rigtige, selvom han ikke har noget arbejde til vedkommende. Det er endnu et eksempel på, hvordan Kirk Larsen & Ascanius fungerer som en yderst veldreven forretning.
En del af Stens grundprincipper indebærer målrettet salg. Salg er ellers ikke et ord eller en disciplin, som man undervises i på jurastudiet. Omvendt er det en disciplin, som er skattet hos Kirk Larsen, og det er tydeligt, at det er noget, som man lægger meget vægt på. Det er også en af de discipliner, som passer godt til Sten. Han er ikke bleg for at ringe
til potentielle klienter og bede om et møde, hvis han mener, at han har et godt produkt, der kan hjælpe en virksomhed, f.eks. indenfor SKAT. Hvis de ikke ønsker at indgå en aftale, har de højst spildt en kop kaffe og en time af deres tid. Hvis der kommer en egentlig sag ud af mødet, sparer klienten typisk et større beløb, og ofte anbefaler de advokatvirksomheden videre i deres netværk.
Hvis ikke man har initiativ til idéer, salg eller noget andet, så må man bidrage med stærk faglighed. Firmaet kan kun sælge, hvis det har gedigne stærke juridiske kompetencer.
Råd til Jurastuderende fra Sten Kirk
Larsen
Stens råd: Find ud af, hvilke fagområder du interesserer dig for, og hvis du har flere interesser, så vælg det, du kan tjene flest penge på. Det råd afspejler
Stens pragmatiske tilgang til karriere. Det behøver slet ikke være så svært. Man skal nok blive glad for noget man interesserer sig for.
Firmaets Fremtid:
Du læser jura på Aarhus Universitet, så det er nok ikke gået din næse forbi, at der for under 2 år siden blev oprettet en ny jurauddannelse i Esbjerg. Men vidste du måske, hvem der har været drivkræfterne bag denne nye uddannelse? Selvfølgelig har de professorer, som nu underviser på uddannelsen i Esbjerg været en del af det, bl.a. vores egen professor i retshistorie, Per Andersen, men da vi spørger Sten Kirk Larsen om uddannelsen i Esbjerg, får han et smil på læben. “Der sker ikke noget i Esbjerg, uden at min søn er en del af det”. Derefter fortæller han om JydskeVestkystens artikelserie
“Magtlisten”. I maj 2022 havde et panel på tre personer sat sig for at udarbejde en liste over de 100 mest magtfulde og indflydelsesrige personer i Esbjerg. Kun overgået af borgmesteren og den daværende direktør for Claus Sørensen Gruppen lå, Stens søn, Peter i toppen.
Og det skinner tydeligt igennem, hvor meget tiltro Sten har til sin søn. Vi har slet ikke tal på, hvor mange gange han bliver nævnt i vores samtale. Det er de private øjeblikke, der giver os det ægte billede af forholdet mellem de to. F.eks. fisketuren i silende regnvejr, da Peter kun var 5 år. Sten havde nogle dage forinden lovet, at de skulle på fisketur en eftermiddag i december. Det blev dag meget dårligt vejr. Men nu var det jo et løfte, som Sten måtte holde. Efter en time i hård blæst og regn spurgte Sten, om Peter frøs. Da Peter svarede ”nej, far vi skal ikke hjem”, vidste han, at sønnen ville blive en hardcore fisker – og det blev han. B.la. denne interesse har hele livet bundet far og søn sammen.
Til sidst vil vi afslutte med det rørende citat fra bogen Viljen & Vejen, som Sten tydeligvis er stolt af:
Skrevet af Peter Kirk Larsen:
Og så er der min far. Han er på sin vis som Obelix, der faldt i gryden som barn. Hvor Obelix fik superkræfter, blev min far i stedet født med et gudsbenådet intellekt og en gudsbenådet hukommelse krydret med et helt igennem positivt livssyn. En stærk personlighed med smittende humør og viljestyrke.
Derudover kan jeg gøre det kort: Far, du er mit forbillede og min bedste ven. Medmindre, selvfølgelig, vi står ved lakseelvens bredder i Norge. Deroppe er der alt for meget på spil.
Afslutning
Tiden fløj afsted, og pludselig havde vi talt med Sten i mere end to timer, og måtte derfor med toget hjem til Aarhus igen. Sten tilbød at køre os til banegården gennem Esbjerg, torden og regn. Interviewet var færdigt og Sten skulle alligevel hjem for at spise frokost. Som noget af det sidste sagde han til os med et grin, at det altså ikke altid regnede her i Esbjerg.
Sara Busch & Markus Lomholt
Tidslinje
- 1973: Sten og Inger Kirk Larsen grundlægger Advokatfirmaet Sten Kirk Larsen
- 1975: Bo Ascanius blev firmaets første juridiske medarbejder.
- Sten blev i 1977 fiskeriearhvervets advokat.
- Esvagt valgte Sten som advokat
- Bo blev i 1982 equity partner, og etableringen af Kirk Larsen og Ascanius.
- 1988: Blue Water blev klient
- 1998: Peter Kirk Larsen kommer til firmaet
- 1998: udvider til Herning og Skjern
- 1997-2004: Specialisering indenfor Personskadeerstatning, Gitte Møller Iversen
- 2005: IT-medarbejder Torben Sølbeck ansat for yderligere skub på IT-område.
- 2007: Peter Kirk Larsen bliver direktør, Sten bliver herefter bestyrelsesformand
- 2014: Afdeling i KBH
- 2018: Med til at etablere arbejdsgruppe for at få jurastudiet til Esbjerg
- 2021: Esbjergs erhvervspris
- 2022: Udvider til Nuuk
- 2023: Jurastudiet kommer til Esbjerg
- 2024: 112 medarbejdere inkl. 49 jurister
Det der med direktørtitel kommer ikke til at fungere, hvis ikke direktøren har fuld kompetence og respekt, ellers kommer de stærke partnere til at styre showet uanset hvad, direktøren beslutter...
Der er mange ting at holde styr på i rusugen og den første studietid, så her kommer
Paragraf med en hjælpende hånd! Denne liste er ikke udtømmende, og indeholder alene ting, der kan købes for penge - imposter syndromet medfølger gratis
Bogholder
Kig forbi Bogformidlingen og investér i en bogholder til læsningen. Det er altså guld værd, med alt det pensum. Denne artikel er delvist en skræmmekampagne, og du får derfor at vide, at hvis ikke du får indkøbt sådan en bogholder, ender du med at få en nakkepukkel af at sidde så meget foroverbøjet. Jens Evald sagde ganske rigtigt i rusugen, at en god jurastuderende har bly i bagdelen og stål i hovedet, men vi behøver altså ikke have en pukkel i nakken også.
Highlightere
Ikke alle highlightere er skabt ens, og vi har alle forskellige præferencer. Nogle foretrækker en stor, fed grøn markering, mens andre synes, at en kombination af farver, eller tykke og tynde streger giver det absolut bedste overblik. Her kan det kun anbefales, at du prøver dig frem. Det er også værd at notere sig, at når man som jurastuderende bruger så lang tid, som vi gør, med en highlighter i hånden, skal den altså også ligge godt i førnævnte hånd. Tag et kig forbi Bogformidlingen -
der kan du få lov at teste dem alle.
Uni-taske
Mange tror, fejlagtigt, at det er nok med det net, som de har slæbt rundt med hele ferien. På jurastudiet er vi ikke just kendt for vores få og lette bøger, så det kan du godt glemme! Der skal en ordentlig taske til, og der skal være plads til, som minimum, tre bøger, computer, lader, drikkedunk/termokop fyldt med kaffe og snacks til pausen.
Den rette blazer
Intet færdiggør et lidt half-assed hverdagslook som den helt rette blazer. Trenden peger på, at den godt må være lidt oversized for tiden, og i det lidt lunere vejr, kan den tilmed fungere som en let sommerjakke! Du skal dog være opmærksom på blazerens farve - alene brun, beige, sort og grå er acceptabelt.
SamfBar-klistermærke
Når du kommer til din første fredagsbar i Samfundsfaglig kantine, sidder der nogle søde medstuderende og sælger
medlemskab til Samfundsfaglig fredagsbar, som jura deler med psykologi og statskundskab. Du får dit medlemskab som et lille klistermærke, du kan sætte på dit studiekort, og så er der altså adgang til SamfBar resten af det pågældende studieår. Denne skribent husker ikke den præcise pris på grisen, men mindes at det er et sted mellem 3050 kr. - Billigt for al den fredagsbar du får for pengene.
JUS-medlemskort
Hvis ikke du allerede har fået styr på det her i rusugen, er jeg nødt til at dømme dig en lille smule. Du får adgang til ALT det sjove, der arrangeres for de jurastuderende med dit JUSmedlemskab. Medlemskabet betyder ikke, at du skal være en del af JUSbestyrelsen, det bestemmer du helt selv om du vil - kortet sikrer dig “bare” en masse sjove fester, spændende foredrag, studieture og andre aktiviteter, som vores dygtige bestyrelse finder på til os.
Du kender det nok. 30 ECTS kan virke uoverskueligt. Det er undervisning 3 gange om ugen (mere, hvis du har skat eller civil, Gud forbyde det), og så er det en uendeligt hård eksamensperiode. Det kan heldigvis løses ret nemt, og endda uden at du nødvendigvis behøver at forlænge (det kan også være en fordel, men lad os tage den en anden gang).
Der er flere måder at gøre det på, for du kan både tage et august fag på Juridisk Institut, og så kan du søge gennem AU Summer University. Begge dele sikrer dig 10 ECTS-point på 3 uger, hvor du kan læne dig tilbage og nyde et semester med lidt mindre (faglig) belastning. Fredagsbarer og de andre sociale arrangementer skal der selvfølgelig ikke skrues ned på.
Hvad?
Det er lidt forskelligt hvilke fag, der bliver udbudt. I kursuskataloget vil de opdaterede muligheder fremgå. I år har Jura udbudt Juridisk forhandling, Mægling og Lejeret. Der er altså lidt forskellige muligheder for at få banket 10 ECTS af. Hvor Lejeret er mere traditionel jura, så vil Mægling og Juridisk forhandling i stedet udfordre de vante, juridiske rammer en lille smule. Her er det mere praktisk og virkelighedsnært, idet du vil have forskellige taktikker indenfor henholdsvis forhandling og konflikthåndtering; perfekt til din fremtidige karriere, men i den grad også fint på det personlige plan. Vigtigt lige at kunne forhandle sig til, at det er kæresten der (igen) sørger for aftensmaden, eller løse en upcoming konflikt, inden den når at eskalere.
På AU Summer University har det været European Human Rights Law og International entrepriseret. De læner sig lidt mere op ad det klassiske juridiske, og hjælper dig ovenikøbet med også at krydse et engelsk valgfag af listen; kæmpe bonus.
Hvordan?
Hvordan du søger faget, afhænger af, hvilken af udbyderne, du vælger. På AU Summer University skal du nemlig ikke søge gennem STADS, som du ellers er vant til. Du kan finde informationen inde på studerende.au.dk/summeruniversity-paa-au. Da fagene bliver udbudt gennem egen studieordning, skal du ikke søge forhåndsgodkendelse. Bliver du fristet af et fag, der ikke udbydes af Juridisk Institut, kan du godt søge forhåndsgodkendelse ved Studienævnet og så søge på lige fod med alle andre BSS-studerende; men der er altså ingen garantier.
De sommerfag der udbydes gennem Juridisk Institut, søger du gennem STADS sammen med efterårsfagene, og dem kan du læse mere om i kursuskataloget.
Evaluering
Gør det! Som en studerende, der lige om lidt er i gang med det 9. semester, så ved jeg efterhånden godt, hvad der er op og ned på studiet. Et sommerfag er helt genialt til at tage lidt belastning af hverdagen, og ”eksamensperioden” er helt genial, for den varer kun et par dage, og pensum er helt frisk i erindringen, så det virker mere overskueligt at gå til eksamen. Det er selvfølgelig 3 intense uger, men det er helt klart det værd.
Kære Paragraf
Jeg kom forbi et af jeres blade, da jeg købte bøger og så, at I havde en Brevkasse. Jeg håber derfor, at I vil tage mit problem op, da jeg desperat har brug for jeres hjælp.
I skrivende stund venter jeg på, at jeg snart skal på rusuge og starte på Jura. Forleden blev vores klasselister frigivet på Brightspace og til min rædsel opdagede jeg, at jeg kender en af mine nye klassekammerater, vi kan kalde ham AA. Det i sig selv er ikke et problem, men personen er desværre en, jeg har en smule fortid med.
For at gøre historien kort, så blev jeg student for 1 år siden, og under studenterugen stødte jeg på AA. Efter vi havde snakket og danset hele natten tog jeg med ham hjem. AA og jeg var godt beskæftigede hele natten, men til min store rædsel opdagede jeg dagen efter, at AA’s forældre havde sovet lige inde på den anden side af AA’s papirstynde væg. Jeg havde allerede bange anelser om, hvad de kunne have hørt, men på vej ud af huset blev jeg stoppet af AA’s mor, som spurgte om jeg havde ondt i stemmen oven på sådan en nat. Det var så pinligt! AA og jeg har ikke talt sammen siden, og jeg frygter derfor virkelig mødet med ham.
Hvad skal jeg gøre? Jeg har overvejet at skrive til Universitet om, om jeg kan få lov til at skifte klasse, men jeg har ikke lyst til at fortælle dem, hvorfor jeg ikke er tilfreds med den klasse, jeg har fået. Jeg frygter virkelig, at AA kommer til at fortælle om episoden til de mange rus-fester.
Jeg håber derfor virkelig, at I vil hjælpe mig med at beslutte, hvad jeg skal gøre.
Mvh. Den kommende jurastuderende
Kære kommende jurastuderende
Det lyder til, at du er havnet i lidt af en kattepine, men frygt ej, for Paragraf har selvfølgelig altid den rette løsning.
Vores bedste råd vil i denne situation være at få rykket plasteret af og talt med AA om episoden så hurtigt som muligt. Ved at tale om hvad der skete dengang, kan du være heldig at undgå akavet stemning senere hen.
Vi kan dog også forslå, at du som kommende jurist overvejer at oprette en tavshedsklausul med vedkommende. En tavshedsklausul er en aftale, hvor parterne bliver enige om at holde visse oplysninger hemmelige og ikke dele dem med tredjeparter. Du vil derfor kunne sikre, at AA ikke fortæller dine holdkammerater om episoden.
Såfremt du skulle ligge inde med oplysninger om AA’s privatliv, som han heller ikke har interesse i, at jeres nye hold skal blive bekendt med, kan du eventuelt foreslå at tage disse med i jeres aftale.
Derudover er den mest effektive reaktion mod de akavede situationer, der måtte opstå, såfremt AA ikke holder tæt, ofte at svare tilbage med humor og selvironi. I sidste ende har alle jurastuderende været studenter engang, og kan sikkert genkende, at der er visse dele af ens studentertid, man helst vil glemme.
Vi ønsker dig tillykke med din studieplads, og håber du kan bruge vores råd.
Kærlig hilsen Paragrafs brevkasse
H v e m e r R e t s k r i t i s k F o r u m ?
R e t s k r i t i s k F o r u m e r e n a p o l i t i s k s t u d e n t e r f o r e n i n g f o r j u r a s t u d e r e n d e ,
s o m ø n s k e r a t f o r h o l d e s i g t i l j u r a e n u d e n f o r p e n s u m - s a m t a t s k a b e
g o d e r e l a t i o n e r t i l a n d r e p å s t u d i e t .
H v a d l a v e r R e t s k r i t i s k F o r u m ?
V i a f h o l d e r f a g l i g e o g s o c i a l e a r r a n g e m e n t e r .
V e d v o r e s f a g l i g e a r r a n g e m e n t e r f o r h o l d e r v i o s ( r e t s ) k r i t i s k e t i l
j u r a e n .
V i i n v i t e r e r d y g t i g e o p l æ g s h o l d e r e t i l a t g ø r e o s k l o g e r e p å u d v a l g t e
e m n e r .
M e d v o r e s s o c i a l e a r r a n g e m e n t e r g i v e r v i v o r e s m e d l e m m e r e t a f b r æ k f r a
d e t o p s l i d e n d e j u r a s t u d i u m .
Du har måske prøvet det: du står til Samfbar og får øjenkontakt med en sød type på den anden side af baren. Den søde type kommer hen til dig og I begynder at snakke. En halv sodavand inde i samtalen bliver du spurgt om hvad dit stjernetegn er - og din ascendant og nu begynder du at mærke koldsveden på panden - for hvad er egentlig dit stjernetegn? Og hvad betyder det?
Nu undgår du at stå i sådan en pinlig situation igen, for i denne udgave af Paragraf tuner vi ind på horoskoperne.
Vandmanden (aquarius): 20. januar – 18. februar
Støder du på en vandmand, så møder du ikke kun et snakkehoved! Du møder også et meget socialt væsen, som har godt humor og er nysgerrig.
Vandmanden kan dog også godt være en tand stædig, så husk de gode argumenter, hvis du diskuterer paragraffer med Vandmanden!
Ascendant: Uranus
Månedens råd: Husk at binde dine snørebånd!
Månedens celebrity: Paris Hilton
Løven: 23. juli – 22. august
Er fredagsbar lidt for kedelig og er stemningen ved at dø? Det er ikke for sjov, at Løvens ascendant er solen, because shit is about to get fiery!
Måske har Løven set Helenes kæreste
Poul kysse med Tinna ude ved rygerne - eller måske har hun ikke. Rygtet skal spredes under alle omstændigheder.
Sandheden er underordnet, så længe stemningen ikke dør.
Ascendant: Solen
Månedens råd: Drik et glas vand - please.
Månedens celebrity: Madonna
Fiskene: 19. februar – 20. marts
Er du så heldig at støde på en Fisk, så er det frem med følelserne - for Fisk er følsomme! Hvis du tør at vise en Fisk dine følelser, så tør de højst sandsynligt også - men husk nu: en rygrad klæder os alle ;-*
Hvis du har en Fisk i din omgangskreds, så ved du også, at det der med at tage beslutninger kan være lidt af en rigid proces, men når alt kommer til alt, så er Fiskene nok stjernetegnenes svar på Amors pil.
Ascendant: Neptun
Månedens råd: Undgå billig vodka!
Månedens celebrity: Justin Bieber
Jomfruen: 23. august – 22. september
Jomfruen er gruppens mor. Jomfruen hjælper dig med at løse dine problemer - uanset om det er på floor eller i toiletkøen. Hvis du gerne vil tiltrække stjernetegnet jomfru til en fredagsbar, så handler det om at udstråle orden! Dit beerpong bord skal stå skarpt og du skal nok holde lidt igen med tequilaen, fordi kaos og sløset fuldskab skræmmer den kære jomfru væk!
Ascendant: Merkur
Månedens råd: Køb Tobias Rahims digtsamling
Månedens celebrity: (tidligere?) Prince
Harry
Vædderen: 21. marts – 19. april
Vædderen er at finde forrest på dansegulvet eller i færd med at snyde foran i køen til en gin hass. Hvis du vil score den temperamentsfulde vædder, så skal du danse med på deres melodi - køb dem en drink og erklær dig enig i alt hvad de siger. Jo brunere din tunge bliver, jo bedre.
Ascendant: Mars
Månedens råd: Finér-træ kan ikke slibes ned, så køb massive træmøbler, hvis de skal kunne holde flere år.
Månedens celebrity: Vincent van Gogh
Vægten: 23. september – 22. oktober
Vægten har for to dage siden slået op med kæresten, og er nu klar til at finde sit livs kærlighed - og det kunne jo være dig! MEEEEEN, ligesom i baren kan Vægten have svært ved at tage beslutninger. Så sørg for at bringe dit A-game og din Fjällräven-taske, for vægten er all about the outdoors!
Ascendant: Venus
Månedens råd: Tag en tur i cirkus.
Månedens celebrity: Eminem
Tyren: 20. april – 21. maj
Tyren er hardworking og den fødte mellemleder, så de er enten ved at vinde stort i beer pong eller ved at networke med de andre “seje fyre” i jakkesæt. Hvis du ser Tyren til fredagsbar, så er det med at slå til, for Tyren er hårdtarbejdende og bruger nok de fleste timer på kontoret i håbet om at blive partner en dag. SÅ, hvis du synes, at det er fedt at stå for husarbejdet og uanmodet at høre om aktieporteføljer og arbejdstimer, er tyren da dit næste match. Uden tvivl!
Ascendant: Venus
Månedens råd: Husk manchetknapperne!
Månedens celebrity: Dwayne “The Rock” Johnson
Skorpionen: 23. oktober – 22. november
Skorpionen bryder sig ikke om small talk, men elsker at have ret. Dette giver skorpionen den fødte fordel i racet om at blive partner. Så hvis der ikke står Gorrissen, Bech Bruuns eller Poul Erik Schmidt på din LinkedIn, så skal du måske lige genoverveje, om det er Skorpionen, der er din udkårne. Dog er Skorpionen også meget modig, så måske kan du alligevel vinde Skorpionens hjerte, selvom din LinkedIn ikke skriger advokatfuldmægtig.
Ascendant: Pluto
Månedens råd: Begynd at passe en surdej - det er alligevel nemmere end en hund.
Månedens celebrity: Owen Wilson
Tvillingerne: 22. maj – 21. juni
Til fredagsbar finder du Tvillingen på floor (altså på bordene) og en halv time senere i færd med at lave et taktisk opkast - ALT skal op, både tequilaen og alle minder om ekskæresten. Føler du dig lidt modig i dit datingliv, og er du ikke bange for at brænde nallerne, så er Tvillingen noget for dig. Karma is a bitch, og det skal Tvillingen nok sørge for at understrege.
Ascendant: Merkur
Månedens råd: Gå en tur i Mols bjerge
Månedens celebrity: Angelina Jolie
Krebsen: 22. juni – 22. juli
Hvis du drømmer om at date personifikationen af Den Store Bagedyst, så skal du kigge efter Krebsen! Krebsen er følsom og kan sagtens finde på at græde over spildt mælk (aka white russian) og over, at Pitbull bliver spillet for fjerde gang i aften.
Til gengæld kan de også finde på at holde dit hår, mens du kaster op i toilettet. Krebsen er en sand ven, så fuckboiz - hold jer væk!
Ascendant: Månen
Månedens råd: Begynd at tage multivitaminer
Månedens celebrity: Tom Cruise
Skytten: 23. november – 21. december
Skytten er enormt eventyrlysten og rejseglad. Hvis du gerne vil score en skytte, så er det ikke sikkert, at dette kan ske til en jura fredagsbar. Skytten er nemlig på barcrawlhjemme er godt, men ude er bedst.
Skytten er meget eftertænksom af natur, så hvis du kan fyre nogle Kierkegaardcitater afsted, så er det et kæmpe win! Man skal dog være påpasselig med brugen af denne scorereplik, da den bestemt ikke virker på størstedelen af jurastuderende. Så vær lige sikker på, at det rent faktisk ER en skytte, du står over for, før du finder lommefilosofien frem.
Skytten har dog tendens til at sige sin mening, selvom den godt kan være udiplomatisk, så det skal du lige have med i dine overvejelser.
Ascendant: Jupiter
Månedens råd: Gør dit bedste - stjernerne er sku ikke lige på din side denne måned
Månedens celebrity: DJ Khalid
Stenbukken: 22 december – 19 januar
At score en stenbuk til fredagsbar, er måske at sætte barren lidt højt. Du bør i stedet invitere stenbukken med ned i
Creative Space, til koncert eller med til familiens julefrokost - for stenbukken er en sucker for familie og traditioner.
Hvis du gerne vil i trussen eller boksershortsene på en stenbuk, så skal du være villig til at “play the long game”. Stenbukken er ikke at finde ved snavemuren, men nærmere under misteltenen, så det kan meget vel tage et par fredagsbarer at komme tæt på stenbukken.
Ascendant: Saturn
Månedens råd: Frem med cyklen - du skal til Samsø!
Månedens celebrity: Dolly Parton
Vi samles om fodbolden, men FC Jura er meget mere end det. Ved at melde dig ind i FC Jura, får du et kæmpe netværk på tværs af hold og årgange, hvor du skaber venskaber og relationer for livet. Der er plads til alle, uanset om man har fodboldmæssig erfaring eller er nybegynder. FC Jura er en forening for dig , hvis du ønsker at være aktiv, og samtidig være en del af et mega fedt foreningsliv!
Oliver Grøn er netop startet på 1. semester og i FC Jura. Vi har derfor spurgt ham, hvordan hans opstart i klubben har været, hvortil han svarede: “Opstarten har været rigtig god Både drengene og pigerne har været super søde til at tage imod os, og man føler sig ekstremt velkommen. Uanset om man har fodbold tæt under huden, eller om man er der for klublivet, er det bare et super fedt fællesskab at være en del af, hvor man får mange venskaber på tværs af årgange og køn.”. Vi spurgte ligeledes Oliver, hvad det fedeste ved FC Jura er. Hertil svarede han: “Det er foreningslivet kombineret med muligheden for at tage fodbolden rimeligt seriøst, hvis man vil det Man går sgu efter at vinde, men der er også plads til en god sludder og et par øl efter kamp eller træning. Dertil hører jeg også, at der bliver afholdt nogle rigtig fede fester, som jeg glæder mig meget til at opleve på egen hånd. Alt i alt er det bare et super åbent fællesskab, hvor man bliver taget virkelig godt imod, hvis man gerne selv vil det og giver noget energ i tilbage.”. Afsluttende bemærker Oliver, at “man virkelig fanger et skarpt foreningsliv her!”.
Vi træner på Møllevangsskolen lige ved siden af BSS På herresiden har vi et 11-mandshold i serie 3 og et 7-mandshold i C1, mens damerne har et 11-mandshold i serie 2 og et 7-mandshold i C2. Træningen foregår mandage og onsdage.
Lige uger
Mandag 16.00 - 17.30 for herrerne
Mandag 17.00 - 18.30 for kvinderne
Onsdag 17.00 - 18.30 for kvinderne
Onsdag 18 30 - 20 00 for herrerne
Ulige uger
Mandag 16.00 - 17.30 for kvinderne
Mandag 17.00 - 18.30 for herrerne
Onsdag 17 00 18 30 for herrerne
Onsdag
Kontakt os hjertens gerne, hvis du har spørgsmål! På herres kontakte Lukas Weinreich Andersen, mens du på dam kontakte Ellen Ravnløkke. Derudover kan vi findes på Fa Instagram, hvor du kan finde info om fremtidige begivenheder og lignende Det er altid muligt at komme uforpligtende træning eller to for at se det hele an. Så tag veninde under armen og giv det et skud ⚽
Kig med, hvis du vil se hvad der skete til årets rus-uge!
Billedet er taget til onsdagéns paragrafløb.
Jus har igen været stærkt tilstede i RUS-ugen, og hold nu op hvor har det været fedt. Hvis der er noget vi elsker i JUS, er det at give vores medlemmer fede oplevelser, og med rusbar, paragrafløb, uddeling af drikkevarer ved samfundsfaglig kantine og sidst, men bestemt ikke mindst, en mega fed rusfest, har vi haft en fantastisk uge. TAK til jer søde nye russere for at tage rus-ugen med storm
Det hele startede stærkt ud tirsdag med præsentationen af foreningerne. Jus var så heldige at få lov til at starte præsentationen. Vores søde formand, Natasja og næstformand Sofie stod på scenen. De præsenterede de mange ting JUS for lov til at lave i løbet af et
kalender-år. Dernæst gik JUS fra forsamlingen for at sætte op til årets RUS-bar, og hold nu op hvor var de nye russere tørstige. Onsdag blev selvfølgelig skudt igang med paragrafløbet. Kan du gætte vores post?..
Vi havde 2 hold på besøg af gangen, som først skulle varme op med en omgang damplåten, hvorefter holdene dystede i ølstafet. 10 fra hvert hold , inkl. 1 tutor skulle dyste. Dernæst tog JUS hen til græsplænen foran samfundsfaglig kantine.
Ved græsplænen fandt JUS, som heldiugvis havde en vogn med øl, sodavand og vand, alle russerme, der sad og slappede af. Det var JUS meget glade for, da det betød, at de endelig kunne komme af med alle de drikkevarer!
Dernæst tog både JUS og russerne hen til årets revy - WOW! hvor var det fedt. Der var den bedste stemning, og showet var vildt godt og underholdende. Her solgte JUS sodavand og øl til meget billige priser. Derefter tog russerne i byen, imens JUS ryddede op sammen med revyen.
Torsdag var det selvfølgelig tid til RUS-festen!
Russerne kom kl 17, og sad holdvist indtil kl. 19.30. Nogle russere spillede kort, andre spillede beerpong, og andre sad bare og hyggede sig med deres nye holdkammerater.
Imens stod JUS i de 3 barer, og serverede drikkevarer til alle russerne. Kl. 19.30 rykkede russerne udenfor, hvor de kunne mingle og købe billige dåseøl. I mellemtiden var JUS igang med at fjerne borde, og stille op til fest.
Det var en af de fedeste fester, og vi i JUS kunne ikke have bedt om noget bedre. Alle vores hjælpere var, som altid, fantastiske. TAK
TIL JER! JUS var så glade for at få besøg af en masse fra revyen. VI håber at alle, der var deltagende til festen havde en ligeså god aften som os!
Til slut vil vi, i JUS, sige mange tak for en fantastisk rus-uge. Vi glæder os til at se alle de nye medlemmer til et brag af en fest d. 20. september. Skrevet af Nina Tosti
Vi, i Juridisk Selskab, holder hvert år flere fester for vores dejlige medlemmer. Og det ville vi ikke kunne gøre uden vores fantastiske medhjælpere. Vi elsker det, når I melder jer til at hjælpe os til festerne. Nu kan du tage vores officielle quiz, så du kan se, om du burde at være medhjælper til næste fest.
1. Kan du lide at få gratis aftensmad?
2. Kan du lide at have fri bar?
3. Kan du lide at få gratis natmad?
4. Kan du lide at få nye venner?
5. Kan du lide at have en fest hele aftenen?
6. Kan du lide at prøve noget nyt, og få en god oplevelse?
Hvis du kunne svare ja til 5-6 spørgsmål:
- Du er da den perfekte hjælper!
Hvis du kunne svare ja til 3-4 spørgsmål?
- Du er måske lidt i tvivl, men kom og prøv at være med, det skal nok blive godt!
Hvis du kunne svare ja til 1-2 spørgsmål
- Du har nok ikke lige umiddelbart lyst til at være hjælper, men alle er SÅ søde, og vi kan næsten garantere, at du får en god aften - tag en chance, vind en bamse!
Hvis du svarede ja til 0 spørgsmål
-Du kunne jo prøve at være medhjælper, og så kan du forhåbentligt svare ja til alle spørgsmålene bagefter!
Hvis du vil være medhjælper til næste fest, skal du bare gå ind på vores Facebook og finde festens begivenhed. Herefter skal du bare læse beskrivelsen, hvor der vil stå hvordan du melder dig som hjælper!
Vi ses forhåbentlig!
QUIZ-MAKER: Nina Tosti
Når en opgave skal skrives, pensum skal læses eller andre krævende og knap så interessante opgaver skal løses, kan de fleste lokkes med på en date med overspringshandlingerne. Men opgaverne forsvinder ikke af at vi udskyder dem –så hvorfor går vi ikke bare i gang?
Overspringshandlingen flirter med os. Du vælger at lave noget andet i stedet for at lave det, som du egentlig burde at lave. Du er ikke alene. De fleste har stået i en situation, hvor vores faste forhold med studiet bliver sat på prøve. Hvor en overspringshandling er så attraktiv, at det er svært at modstå trangen. Den flirter med os.
”Kom lige herhen, så kan du skrive din aflevering senere.” Det fristende. Afleveringsopgaven virker uoverskuelig og du ved ikke, hvor du skal starte. Det virker som en god idé, at du lige kan få tankerne væk fra opgaven, så virker den nok mere overskuelig, når du vender tilbage til den. Bachelorprojekt og Speciale er fremragende eksempler på opgaver, hvor du bliver blød i knæene ved tanken om at lave noget andet for en stund, så du lige kan få det lidt på afstand.
Overspringshandlingen smiler flirtende. Det trækker i dig at vælge overspringshandlingen, for du ved, at du kan gøre det godt. Afleveringsopgaven er svær og du frygter at du skriver noget forkert, eller afleverer en opgave, der ikke lever op til den standard du kræver af dig selv.
Den hvisker dig i øret: ”Du er for træt til at læse, læg bogen fra dig.” Det er fristende at droppe dagens læsning og udskyde den til i morgen. Du kan jo umuligt være produktiv i læsningen, hvis du har en hjerneaktivitet som en zombie.
Pensumbogen virker uinteressant og ideen om overspringshandlingen gør det svært at holde koncentrationen mens man læser. Dine tanker flyver af sted mod varme lande og de kolde øl, der står klar i fredagsbaren.
Kend din type?
Ligesom vi har forskellig smag for hvem vi gerne vil score i byen, har vi også forskellig smag for hvilken type overspringshandlinger der kan fange vores interesse og lokke os væk fra bøgerne og afleveringerne. Overspringshandlinger er snedige. Du opdager ikke altid, at det er en overspringshandling, før du pludselig ser dig om, og det går op for dig, at du ikke har læst en eneste side, siden du satte dig for at gå i gang. Ligesom den kan overbevise dig om, at det er okay at udsætte den opgave du havde i sinde at udføre, til fordel for at udføre en anden opgave For at gøre det nemmere at spotte hvornår du laver en overspringshandling, kan vi inddele dem i tre typer:
Klassikeren
Du er klar over, hvad du burde lave, men vælger at gøre noget andet. Du tager et aktivt valg. Det er tydeligt for alle, at der er tale om en overspringshandling. Et klassisk eksempel er når du lige smutter en tur forbi de sociale medier eller sætter dig foran dit TV.
Undskyldningen
Du løser de lette ting, for at undgå de svære. ’Undskyldningen’ er snedig og der er tale om en overspringshandling i forklædning. Den får dig til at finde på andre lettere men (tilsyneladende) vigtige opgaver, blot med det formål at have en undskyldning for at udskyde den opgave, som du burde løse. Du vælger at tjekke din forskudsopgørelse fra SKAT, i stedet for at skrive afleveringsopgaven.
Den kan også være forklædt som opgaver, der i forvejen var planlagt at skulle gøres. Du vælger at udføre dem nu - for de er lettere - og bruger dem som undskyldning for at udskyde det, der er
mere krævende. Du svinger støvsugeren eller tager i fitness, frem for at læse pensum. Du overbeviser dig selv om, at det er okay, at du bruger tiden nu – Det skulle jo gøres alligevel.
Du ser det ikke som overspringshandlinger. Du ser du som en prioritering af vigtige opgaver. Men det er en fælde, for du løser stadig de lette opgaver, for at undgå de svære.
Forspillet
Denne type overspringshandlinger opdager du ikke, at du laver. Den snyder dig til at tro, at det du laver er nødvendig for at du kan løse den opgave, som du rent faktisk havde planer om at løse og forveksles derfor ofte med at være reel forberedelse. Mange kan nok genkende den situation, hvor du overbeviser dig selv om, at for at du kan skrive din opgave bedst, starter du med at bruge tid på at lave det perfekte layout og vælge skrifttyper. Vi ser forberedelse som en del af det at skrive en afleveringsopgave og det er ofte den nemmeste og mest overskuelige del af at løse selve opgaven.
Problemet er, at forberedelse leder op til at du løser opgaven, men fører ikke direkte til at opgaven bliver løst – du har ikke løbet en tur, bare fordi du har taget løbeskoene på. Forspillet har snydt dig, når du ’forbereder’ dig på eksamenslæsningen ved at sørge for at alle bøgerne står helt rigtigt på skrivebordet og overstregningstusserne ligger i farveorden, så selv den mest perfektionistiske person i verden vil være tilfreds. Selvom du har overbevist dig selv om, at du arbejder mere effektivt, hvis din læsestation er ryddelig og overskuelig, fører det ikke til, at rent faktisk har gennemført eksamenslæsningen. Et andet, men helt utænkeligt eksempel
på forspillet er hvis du sidder og læser en artikel om, hvordan du undgår overspringshandlinger, og du egentlig burde læse pensum eller skrive din afleveringsopgave.
Forspillet er den værste type af overspringshandlinger. Når vi laver forberedelse, føler vi at arbejder på at løse opgaven, men du kan altid forberede dig mere og føre ofte til at vi helt fortaber os i ligegyldige ting, der egentlig ikke har nogen betydning for afleveringsopgaven. For eksempel når du finkæmmer internettet i forbindelse med research til dit bachelorprojekt, men det ene relateret artikel fører til den næste og pludselig sidder du og læser om, hvornår det første bachelorprojekt blev skrevet. Du har forvildet dig du på et sidespor, der er så tæt på den rute, du startede på, at din GPS tror, at du stadig er på rette vej.
Men det er en overspringshandling.
Afvisningen
Hvorfor gør vi det ved os selv? Hvorfor går vi ikke bare i gang med læsningen, i stedet for at tjekke Facebook? Vi er nødt til at finde ud af, hvorfor vi har lyst til overspringshandlingerne, så vi ved hvad vi skal gøre for at fjerne lysten. Årsagerne til overspringshandlinger kan skæres ned til to overordnede årsager: 1) frygten for pisken eller 2) udsigt til en gulerod.
Mennesket indrettet til at håndtere ubehagelige situationer og fare på en af tre måder: Kæmp, Frys eller Flygt. Som du nok har gættet, er overspringshandlingen en måde at flygte. I dag bliver vi ikke længere mødt af fare i form af en sulten løve, der kigger lækkersulten på os. I dag er det i højere grad ubehagelige følelser såsom stress og frygten for, at en afleveringsopgave ikke er god nok, som vi forbinder med fare og piskeslag. Stress og frygt kommer i forbindelse med afleveringsopgaven – det er en ’package deal’. Du kan ikke flygte fra det ene uden også at flygte fra det andet – og derfor bruger du overspringshandlingerne til at flygte fra afleveringsopgaven og dermed også stress og frygten. Dette er typisk årsagen til overspringshandlingerne af
typen undskyldning og forspillet. Som undskyldning for at du flygter fra de svære opgaver, der er forbundet med stress og frygt, vælger du at løse de nemmere opgaver.
Et trick til at undgå at lave denne type overspringshandlinger kan være at gøre dine svære opgaver lette. Bryd opgaven ned i mindre mundrette bidder, så det bliver nemmere at sluge. Når du vil læse pensum til i morgen, skal du undgå at se det som én opgave. Det tager appetitten fra dig. Kog det ned i mindre afsnit. Hver gang du færdiggør et afsnit, har du sejret og det er muligt at tro på, at du kan spise op.
Udspringer dine overspringshandlinger ikke fra frygten for pisken, kan den anden årsag være udsigten til en gulerod. Udsigten til belønning. Når du tjekker Facebook, udsender hjernen dopamin –du får en belønning. Fra naturens side er vi kodet til at se den øjeblikkelige gevinst som mere attraktiv end udsigten til en gevinst i fremtiden. Hvad ville det hjælpe at vente på et større måltid, hvis dør af sult mens vi venter. Du bliver belønnet øjeblikkeligt, når du udskyder den trælse opgave. Belønningen er, at du slipper for at løse den trælse opgave. Jubii!
En måde at undgå at falde for ’klassikeren’ af overspringshandlinger er at gøre det svært at opnå den øjeblikkelige belønning. Gør dine overspringshandlinger besværlige. Læg din fjernbetjening eller telefon ind i et andet rum. Så er det ikke så er det mere krævende at starte for flimmerkassen eller tage på dopaminjagt på Facebook.
En anden måde er at gøre gevinsten for den svære opgave mere synlig. Hvis du er fitness-typen, kender du måske til følelsen der rammer, når du er færdig med at træne. Det er så rar en følelse, at udsigten til at opleve den igen, kan være nok til at motivere dig til at tage ned og træne igen, selvom du egentlig har mere lyst til at ligge på langs foran tv’et og guffe en pose chips. Mind dig selv om følelsen af glæde, der står klar til at omfavne dig, når du har læst den sidste
side og kan lukke bogen.
Kan du ikke lokkes med guleroden, så prøv med pisken. Gør omkostningen ved overspringshandlingen mere synlig. Hvis du kan se, at overspringshandlingen giver en større omkostning end gevinst, er købet ikke attraktivt. Sæt dig i en læsesal, når du sætter dig for at læse. De andre i læsesalen kan se hvad du laver –og tro mig, fra du træder ind i læsesalen, ved de godt, at hvis du surfer rundt på Facebook eller ser Netflix, er det en overspringshandling. Man kan næsten mærke følelsen af skam, bare ved at tænke på de dømmende blikke.
Der kan være tidspunkter, hvor du virkelig føler, at du har brug for en overspringshandling. Don’t fight it. Det er okay, at du udskyder læsningen, hvis du erstatter den med en anden opgave, som du normalt ville udskyde eller er bagud med. Erstatningen må ikke være nemmere at udføre, end den opgave du havde i sinde at udføre. Det er også kaldet if/then metoden. Hvis (if) du udskyder at læse pensum for statsret, så (then) lav afleveringsopgaven i familie-/arveret i stedet. Erstat kedelige opgaver med lige så kedelige opgaver. På den måde gør du overspringshandlingen mindre attraktiv.
Det er okay at falde i
Hvis det ikke lykkedes at modstå trangen til attraktive overspringshandlinger og bogen bliver sat på ventelisten til i morgen, tilgiv dig selv. Acceptér at det sker. Det lyder mærkeligt, men accept og tilgivelse er hovedingredienserne i opskriften på, hvordan du bliver bedre til at undgå overspringshandlingerne. Hvis du møder dig selv med skyld, skam og fortrydelse, forbinder du flere ubehagelige følelser med den svære opgave – Det kan føre til flere overspringshandlinger. Og husk: Overspringshandlinger udløser dopamin på samme måde, som når en narkoman får sit kick. Du kan ikke stoppe trangen til overspringshandlinger øjeblikkeligt efter, at du har læst denne artikel. Du starter i afvænning. Det tager tid, og det er okay at falde i en gang imellem.
Jobopslag: Kasserer til Paragraf
Er du jurastuderende på Aarhus Universitet og har lyst til at være en del af en hyggelig forening, hvor der er plads til både seriøsitet og sjov? Så er Paragraf noget for dig!
Om os: Paragraf er både en studenterforening og et studieblad for de jurastuderende på Aarhus Universitet Vi arrangerer sociale events, faglige arrangementer og udgiver vores eget blad, alt sammen med en god portion hygge og fællesskab i centrum
Om rollen som kasserer: Som kasserer bliver du en del af vores afslappede og venlige bestyrelse. Din primære opgave er at holde styr på foreningens økonomi. Det indebærer:
● At lave budgetter og føre regnskab (vi hjælper dig i gang, hvis du ikke har prøvet det før)
● At holde styr på indtægter og udgifter – uden at det bliver alt for tungt
● At deltage i vores møder og hjælpe med at sikre, at foreningen kører rundt økonomisk
Vi er ikke en tung administrativ maskine, men vi har brug for en, der kan holde styr på pengene og hjælpe med at sikre, at vi har råd til alle de sjove ting, vi vil lave.
Hvem er du?
● Du behøver ikke være økonominørd, men det er vigtigt, at du kan lide at have styr på tingene
● Du er struktureret nok til at lave budgetter, men afslappet nok til at kunne tage det med et smil
● Du har lyst til at blive en del af et fællesskab, hvor der er plads til både faglighed og hygge.
Hvorfor være kasserer? Udover at du får mulighed for at hygge dig med nogle skønne mennesker, så er det også en rolle, der ser godt ud på CV’et Du får praktisk erfaring med økonomistyring og foreningsarbejde – noget, der altid er et plus, når du skal ud og søge job i fremtiden.
Er du interesseret? Send en kort ansøgning til paragrafblad@gmail com så snart som muligt Hvis du har spørgsmål, kan du altid skrive til os på instagram eller facebook!
Vi glæder os til at høre fra dig!
De bedste hilsner
Paragraf
Jobopslag: Sekretær til Paragraf
Er du jurastuderende på Aarhus Universitet, og kunne du tænke dig at være med til at holde styr på tingene i en afslappet og hyggelig forening? Så er Paragraf lige noget for dig!
Om os: Paragraf er både en studenterforening og studieblad for de jurastuderende på
Aarhus Universitet. Vi arrangerer alt fra faglige oplæg til sociale arrangementer – og vi udgiver vores eget blad Alt sammen med en god blanding af hygge og seriøsitet
Om rollen som sekretær: Som sekretær bliver du en uundværlig del af vores bestyrelse
Dine opgaver er alsidige, og du vil have fingrene med i mange af foreningens aktiviteter.
Konkret vil du:
● Organisere og afholde korrekturmøder, hvor vi læser hinandens artikler igennem og hygger os med det
● Hjælpe med at omfordele og dele vores blade ud på campus – vi gør det sammen, og det er altid en hyggelig aktivitet
● Være en del af jurrådet, som blandt andet står for at arrangere den store årsfest for de jurastuderende
Vi leder efter én, der kan holde styr på detaljerne, men også er med på, at det skal være sjovt at være en del af foreningen
Hvem er du?
● Du er struktureret og god til at få tingene gjort, men har også et glimt i øjet og kan lide at have det sjovt undervejs
● Du har lyst til at være med til at gøre Paragraf til et endnu bedre sted at være, både fagligt og socialt.
● Du er god til at kommunikere og kan lide at arbejde sammen med andre.
Hvorfor være sekretær? Det er en fantastisk måde at blive en del af fællesskabet på, og du får erfaring med at organisere møder, samarbejde i en bestyrelse og arrangere events Og lad os være ærlige – det ser også godt ud på CV’et!
Er du interesseret? Send en kort ansøgning til paragrafblad@gmail com snarest muligt
Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere, så skriv endelig til os på instragram eller facebook– vi glæder os til at høre fra dig!
De bedste hilsner
Paragraf
Vi var en del spændte publikummer, eftersom det var første gang for flere af os til revy. Hvad skulle vi forvente af denne aften? Hvilken slags humor og underholdning ville vi blive præsenteret for? Ville vi blive rørt til tårer af latter, eller måske få en eftertænksom kommentar til tiden, vi lever i? Det spørgsmål blev kun forstærket af det faktum, at der ikke havde været nogen revy i 2023. En hel revysæson var gået tabt, og det gjorde kun spændingen endnu større. Hvordan ville et års pause påvirke revyen? Var revyen rustet og klar til at vende tilbage med fornyet energi og inspiration, eller ville der være spor af den ufrivillige pause?
Eftersom 2023 var et noget revy-fattigt år, har vi i to år har vi ventet på jus-revyen’s comeback og derfor sad Paragraf naturligvis på første række, da revyen løb af stablen i Fuglesangssalen. Revyen var delt op i 2 akter, med omkring 13 små shows i hver akt. Var du ikke med til revyen? Så læs med her og få Paragrafs anmeldelse af dette års JUS-revy!
Præmiereren fandt sted fredag den 16. august, og Paragraf var til revyforestilling den 23. august.
Man kan sige meget om det danske sommervejr, men JUS-revyen havde haft fat i den rette vejrgud, for vejret var både mørkt og blæsende og passede perfekt til den apokalyptiske stemning.
De fleste, hvis ikke alle, i Paragraf har været et smut forbi TV2 Play for at binge ”Den Sorte Svane” og det var der vist ikke nogen, der fortrød da vi havde set revy. Der var nemlig mange (som i mange) referencer til serien, og hvis man ikke havde set Den Sorte Svane, så var
der nok en del jokes, der fløj hen over hovedet på én.
Den kære Børsen blev skam heller ikke glemt! Børsen fik sin egen tribute og på melodien fra intet mindre end It’s Raining Men. Og ja – det var en banger. Så der er ingen, der undrer sig, når revy-sangen bliver spillet på floor til de næste JUSfester (kæmpe hint – vi krydser fingre!)
Hvis der er noget, unge mennesker har til fælles, så er der mangel på 2-værelseslejlighed og kærligheden til Rasmus Seebach. Derfor havde revyen naturligvis også en lille tribute til Ralle, hvor de havde lavet en sang, der handlede om noget, vi alle kan relatere til: ønsket om en 2-værelseslejlighed, der ikke koster det hvide ud af øjnene. Og apropos øjne, så var der ikke et øje tørt, for både kreativiteten og rimene i sangen var helt igennem genial – et sandt masterpiece.
Hvis man ikke har sovet i timen de seneste par år, har man uden tvivl stiftet bekendtskab med det populære tvprogram Løvens Hule – et show, der er blevet en fast del af mange danskeres tvvaner. Programmet, hvor iværksættere præsenterer deres idéer og produkter for et panel af skarpe investorer, har givet os et væld af mindeværdige øjeblikke, spændende forretningsidéer og ikke mindst nogle uforglemmelige skæve karakterer. Derfor var det også helt naturligt, at revyen i år havde en sketch med, der parodierede netop Løvens Hule.
I denne sketch blev vi introduceret til Nikolaj Dyhr, som mange af os nok kender (brillen ned), en advokat med en usædvanlig opfindelse – en åleruse (dåselatter). Dyhr trådte frem foran de to løver med sin opfindelse, klar til at
overbevise dem om dens potentiale. Som forventet mødte han i starten en del skepsis fra løvernes side, som stillede de kritiske spørgsmål, vi alle kender fra programmet. Hvorfor en åleruse?
Og hvordan skulle denne idé kunne omdannes til en succesfuld forretning?
Som sketchen skred frem, begyndte Dyhr langsomt at vinde en af løverne over. Med en kombination af charmerende overtalelsesevner, stædighed og en smule held, lykkedes det ham til sidst at få den ene løve med på vognen. Det resulterede i, at Dyhrs åleruse-projekt nu havde fået grønt lys fra en af de hårdeste kritikere i dansk erhvervsliv – det er jo ikke for sjov, at han gentagne gange er blevet personligt valgt til at være kurator.
Sketchen efterlod publikum med et smil på læben og et spørgsmål i tankerne: Hvad mon der egentlig bliver af det projekt? Vi glæder os til se, hvad der bliver af det projekt…
Og ja, kærligheden mellem JUS og Paragraf er evergreen, som revyen også selv understregede i 2. akt.
Eftersom der ikke var en revy i min rusuge i 2023, havde jeg ingen ide om, hvad jeg kunne forvente, da jeg mødte op til audition tilbage i april. Monster nervøs trådte jeg ind på revyens kontor på foreningsgangen, foran tre fremmede medstuderende, der i dag er gode bekendtskaber, jeg ikke ville være foruden.
Det viste sig dog hurtigt, at det mere var en hygge-samtale end en audition. Vi snakkede bare om, hvad revyen egentlig var. Da jeg ønskede at være sanger i revyen, skulle jeg synge et enkelt vers fra en valgfri sang – ikke for at blive bedømt, men for at instruktøren kunne høre min stemme og vælge hvilke sange i forestillingen, der ville passe til mig. Jeg blev tilbudt at synge Lille Peter Edderkop, så der var virkelig intet pres for at præstere – jeg havde dog alligevel valgt en sang hjemmefra. Audition var alt i alt en virkelig god oplevelse, da revyens bestyrelse kun var åbne og søde.
Revyperioden startede midt juli, hvor jeg hjalp til med at skrive sange og sketches, og hvis jeg skal være helt ærlig, kom vi nogle dage nok til at hygge
mere, end vi arbejdede, da lageret var fyldt op med lækkerier og sodavand. Man lærte virkelig hinanden at kende i denne periode.
Efter manus blev skrevet færdigt, blev der holdt temafest med rolle-offentliggørelse – og temaet var selvfølgelig Barbie, så man rigtig kunne dress up. Til festen blev man virkelig rystet sammen, og det fede var, at alle kunne snakke med alle, og der var ikke et eneste tidspunkt, hvor jeg kom til at kede mig eller sidde for mig selv, da alt var dynamisk. Igen; en super fed oplevelse.
Som vi sang i vores ekstranummer: ”Vi har ikke haft skuespillere nok”. Der har derfor været ekstra øvning for os fem skuespillere/sangere, da vi alle havde flere roller end normalt og mange ting, som vi derfor skulle huske. Det hjalp med gratis øl og aftensmad til de lange øvedage, hvor det var så hyggeligt, at det var det hele værd.
Vi havde tre forestillinger: En generalprøve for venner, familie, sponsorater og gamle revyister, en forestilling for de nye jurastuderende og
en sidste åben forestilling for alle, men primært jurastuderende.
Adrenalinen før man gik på scenen, var noget af det fedeste ved forestillingerne, fordi alle havde det på samme måde og støttede hinanden. Skuespillerne havde en del tøjskift, og til det, var der frivillige backstage, til at hjælpe med hurtige tøjskift og til at skabe god stemning, når vi ikke var på scenen. Festen har derfor både foregået på scenen og backstage.
Jeg vil varmt anbefale at deltage i revyen, da man skaber venskaber på tværs af årgangene og bruger noget af sin sommerferie på det, så det ikke går udover ens skolegang. Der er plads til alle, om man så er typen, der er god med sine hænder til at lave rekvisitter eller bare ønsker at hjælpe backstage, eller hvis man ønsker rampelyset. Ligegyldigt ens rolle, så kommer alle til at kende alle, og man får et super godt sammenhold. Selvom revyen nu er ovre for i år, så er foreningen ikke. Vi har planer om stadig at afholde arrangementer det kommende semester, for at hygge og mødes igen, da sammenholdet virkelig prioriteres.
CelesteChristensen
Sommeren er forbi! Desværre. Men alligevel vil denne skribent gerne dele et lille ”hack” til næste sommer… Vidste du, at det er muligt at få et fradrag for de udgifter, man har til rejse, når man arbejder? Nej? Det kan du lære mere om i den her artikel –og der er potentielt rigtigt mange penge at spare.
Ligningslovens § 9a.
Det er omdrejningspunktet for denne artikel. Ligningslovens § 9a. Hvad står der så i den bestemmelse? Jo, der står, at udgifter, som lønmodtageren påføres, fordi afstanden mellem den sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted er så stor, at der ikke er mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, kan give et fradrag, jf. satserne i stk. 2.
Det lyder jo meget godt, men hvornår er man så berettiget, egentlig? Det kan man læse om i den juridiske vejledning C.A.7.1 og 7.2. Og det kan potentielt være mange unge, der har sommerjobs som fx tjener eller hvis man står i butik og ikke kan komme hjem om aftenen. Det gælder fx hvis man arbejder til sent om aftenen, og der ikke er mulighed for at tage offentlig transport hjem om natten, hvis man ikke har en bil. Er man fx tjener på en restaurant i uge 29 i Skagen, mens man har bopæl i Aarhus, så kan det betale sig at undersøge, om man er berettiget til fradrag. Der kan man nemlig ikke komme hjem i løbet af natten, men er nødsaget til at overnatte på hotel eller lignende. Men man behøver ikke have udgifter til hotel, det gælder også, hvis man fx lejer et sommerhus eller bor til leje hos venner eller familie.
Hvor meget drejer det sig om?
Næste spørgsmål er så, hvor meget man potentielt kan spare. Og her kan jeg afsløre, at det potentielt er mange penge. Beløbet fastsættes nemlig pr. døgn. På 2010-niveau drejer det sig om 455 kr. pr. døgn til kost og 195 kr. til logi. På 2024-niveau vil det sige, at vi er helt oppe på omkring 800 kr. pr. døgn. Det vil altså sige, at man kan leje sig ind på et ret
lækkert sted, arbejde og have det sjovt, og samtidig tjene gode penge til resten af semesteret. Og de satser kan anvendes i stedet for det faktiske beløb, jf. stk. 2. Det vil sige, at man i løbet af en sommer kan være berettiget til et fradrag på op til 31.600 kr. i 2024. For nogle er det jo et par sko. Fordelene ved fradraget er altså mange. Også for de små virksomheder i udkantsdanmark, der har svært ved at tiltrække arbejdskraft. Og hvad værre er, at de i mange tilfælde ikke er klar over, at deres medarbejdere kan være berettigede. Det ville være nemmere at lokke medarbejdere til Skagen, Læsø, Samsø og så videre, hvis de vidste, at deres medarbejdere i praksis kunne bo gratis inkl. kost. Dog skal man være opmærksom på, at hvis man arbejder i restaurant, og der modtages fri kost, reduceres satsen efter stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad.
Hvor skriver jeg det ind?
Det hele skrives ind i rubrik 53 på forskudsopgørelsen, hvor du også kan finde vejledningen. Derudover skal du også huske, at du kan være berettiget til kørselsfradrag på turen til arbejdsstedet og tilbage igen, men ikke er det, når du har bolig eller lejer dig ind (dobbelt husførelse).
MarkusLomholt
Semestret banker på døren; det samme gør alle arrangementerne. Det kan være svært at navigere i, hvad man skal dukke op til. Paragraf hjælper dig med et overblik over, noget af alt det, der egentligt foregår i løbet af efteråret, både på Juridisk Institut og på uni generelt. Er du en garvet studerende, kender du det nok allerede til det meste, men hvem kan ikke bruge en reminder?
Introarrangementer (!!)
Den her er mest rettet mod jer, nye og søde russere. I løbet af september måned vil introarrangementerne til foreningerne begynde at poppe op som begivenheder på Facebook og blive annonceret vidt og bred (Paragrafs inklusiv); her er min klare opfordring til at tage med. Der vil være mad og lidt at drikke, og så vil det være en mulighed for at komme ind på foreningsgangen på den ene eller den anden måde. Det er virkelig det værd, for her vil du møde nye mennesker, som kan blive dine venner resten af din studietid og efter.
Danmarks Største Fredagsbar; fredag d. 13. september 2024
Uheldig dato, men ikke uheldigt arrangement! Lige om hjørnet ligger
Danmarks Største Fredagsbar; du kender det nok. Dele af uniparken bliver inddraget til en kæmpe fredagsbar, der har til formål at samle studerende fra
alle de forskellige studier, der findes i Aarhus. Der er sat to scener op, og der vil være forskellige koncerter og underholdning i løbet af dagen.
Monte Carlo (Jura); Midt-oktober
Det plejer at ligge midt-oktober, men da jeg ikke kender den præcise dato, vil jeg ikke love noget. Monte Carlo er en tradition, hvor man klæder sig i fine kjoler og jakkesæt – helt i jura-ånden. Der plejer også at være en kunstner, der kommer og underholder os alle, og så sørger JUS, som sædvanlig for kolde fadøl og drinks i lange baner. Det kan man ikke sige nej til!
Fredagsbarer
Man kan jo ikke komme udenom fredagsbarerne, som er fast inventar i uniparken hver weekend, alt efter, hvor man selvfølgelig begiver sig hen. Samfundsfaglig fredagsbar er en smuk kulmination nede i SamfKant; her
mødes Psykologi, Jura, Statskundskab, Samfundsfag og POLØK til et brag af en fest, og det må du ikke gå glip af. Husk derudover at komme tidligt; der er ry for, at dørene lukker efter kl. 20.
Det kedelige – men praktiske
Det er ikke spændende, men det er også nogle gange nødvendigt at vide, hvad der foregår på den mere faglige del af spektret. Kandidatstuderende på 9. semester skal være opmærksom på, at der bliver afholdt specialeoplæg i Aulaen d. 16. september kl. 15.15. Mød op og få lidt fifs, inden det går løs i foråret.
Siden premieren på TV2’s “Den sorte svane” er du sikkert, ligesom næsten alle andre jurastuderende, blevet spurgt uendeligt meget ind til alle de komplicerede begreber og processer der indgår i dokumentaren. Eftersom vi jo alle er lovlydige jurister, kan det godt være svært selv at forstå alle begreberne. Her får du en hjælpende hånd, til hvordan du bedst muligt kan forklare din familie, hvad en fakturafabrik er.
Fakturafabrik er et udtryk der bruges til at beskrive en ulovlig virksomhed eller kriminel operation, der udarbejder falske fakturaer med det formål at snyde eller bedrage, ved at skjule ulovlige transaktioner, undgå at betale skat eller til opnå uretmæssige momsrefusioner fra staten.
Fakturafabrikkens funktion
En fakturafabrik har to primære funktioner. Den første er at den opretter fakturaer for varer eller tjenester, som aldrig er blevet leveret eller udført. Fakturaerne ser ægte ud, men den transaktion som den afspejler, har aldrig fundet sted. Disse fakturaer sælges så til andre virksomheder, som gerne vil reducere deres skattebetalinger eller skjule indtægter. Ved at bruge de falske fakturaer, kan virksomhederne trække udgifterne fra i regnskabet, og dermed betale mindre i skat.
Den anden funktion er at de falske fakturaer kan bruges af kriminelle til at omdanne ulovligt tjente penge til lovlige indtægter - altså en hvidvaskning af indtægterne.
Konsekvenser ved fakturafabrikker
Fakturafabrikker er i strid med flere danske bestemmelser, der har til formål at beskytte det økonomiske system mod svindel og hvidvaskning, samt at sikre korrekt beskatning.
Fakturafabrikker er primært i strid med følgende lovgivning i Danmark:
1) Straffeloven:
§ 289 (Skattesvig): Denne paragraf dækker grov økonomisk kriminalitet, herunder skattesvig, hvor fakturafabrikker typisk bruges til at snyde med skat. Overtrædelse af denne paragraf kan medføre fængselsstraf op til 8 år.
§ 279 (Bedrageri): Fakturafabrikker kan også falde ind under bedrageri, hvor falske fakturaer bruges til at opnå uberettigede økonomiske fordele. Bedrageri straffes også med fængsel, afhængig af svindelens omfang.
2) Hvidvaskloven:
Fakturafabrikker bruges ofte til hvidvaskning af penge, hvor ulovligt tjente penge føres gennem "legitime" transaktioner. Hvidvaskloven har skærpede krav til overvågning og rapportering af mistænkelige transaktioner, og overtrædelser kan medføre store bøder eller fængsel.
3) Momsloven:
Fakturafabrikker er ofte involveret i momsbedrageri, hvor falske fakturaer bruges til at kræve momsfradrag for varer eller tjenester, der aldrig er blevet leveret. Dette er i strid med momsloven og kan medføre bøder og strafansvar.
4) Bogføringsloven:
Brug af falske fakturaer strider også mod bogføringsloven, som kræver, at alle regnskaber og finansielle transaktioner skal være korrekte og dokumenterede. Overtrædelse af bogføringsloven kan medføre bøder og i grove tilfælde fængselsstraf.
Paragraf anbefaler ikke at du opstarter en fakturafabrik - Martin Malm er ikke et forbillede.
Hos Kirk Larsen & Ascanius er der plads til store bedrifter - både fagligt og socialt. Med en solid forretningsforståelse i kombination med juraen, ønsker vi at skabe værdi og brugbare løsninger for vores kunder Vi sætter barren højt i vores arbejde, men har samtidig et uformelt og lærende arbejdsmiljø, hvor der altid skal være plads til humor og en hjælpende hånd Et stærkt sammenhold er vigtigt, og vi lægger stor vægt på, at arbejdspladsen er et rart sted at være.
Vi skaber rammerne for, at du kan udvikle dig og forfølge dine karrieredrømme!
Septembers himmel er så blå - eller er den nu grå? Efteråret har gjort sit indtog, og vi kan tydeligt mærke, at grillsæsonen er ved at være ved vejs ende. Men bare fordi det er tid til at pakke grillen væk, betyder det ikke, at vi skal gå på kompromis med lækre måltider og hyggelige aftener rundt om middagsbordet.
Måske har du for første gang taget mod til dig og inviteret hele studiegruppen over til middag? Du overvejer måske, hvad der vil være det rette at servere, fordi du gerne vil gøre et godt indtryk på de andre. Bare rolig, for Paragraf kommer dig til undsætning med en nøje sammensat og lækker aftenmenu, som med garanti vil imponere dine gæster!
Fyldte Portobellosvampe
Ingredienser
- 4-6 portobellosvampe
- Smøreost (Alle smagsvarianter kan bruges)
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- Salt og peber
- Evt. lidt parmesan til at drysse over svampene
Fremgangsmåde
1) Hak løg og hvidløg og steg det på panden, indtil de er gyldne.
2) Løgblandingen blandes med smøreost og krydres med salt og peber. Hvis alle elsker kød, så kan du evt. tilsætte stegt bacon til løgblandingen.
3)Fyld svampens underside med løgblandingen. Drys evt. parmesan for et sprødere overflade.
4) Svampene sættes ind i ovnen på 200 grader i 30 min. eller indtil toppene er lettere gyldne.
Kålsalat
Ingredienser
Salaten:
- Spidskål
- 1-2 æbler
- En håndfuld mandler
Vinaigrette dressing:
- 3 spsk olivenolie
- 2 spsk hvidvin- eller æbleeddike.
- 1 ½ tsk dijonsennep
- 1 tsk honning
- Salt og peber
Fremgangsmåde
1) Snit spidskål meget fint. Skær æbler i både og snit derefter æblerne meget fint.
2) Mandler hakkes groft.
3) For at lave vinaigrette dressingen, blandes alle de forskellige ingredienser sammen i en skål.
4) Hæld dressingen ud over kålsalaten og drys til sidst med mandlerne.
Tilbehør
Vi foreslår et hvidløgsbrød som tilbehør. Det kan sættes direkte ind i ovnen og vil være sprødt og lækkert på ingen tid.
Så er hovedretten serveret, men gæsterne er ikke helt mætte. Der mangler en dessert! Paragraf foreslår en nem og lækker æblecrumble med creme fraiche.
Æblecrumble
Ingredienser
- 6-7 æbler i tern
- 4 spsk sukker
- 1 spsk kanel
- 1 tsk kardemomme
- 2 tsk vaniljesukker
Crumble:
- 130 g havregryn
- 100 g hvedemel
- Håndfuld mandler
- 5 spsk sukker
- 1 tsk kanel
- 2 tsk vaniljesukker
- 150 g smør
Tilbehør:
- 2 ½ dl Creme Fraiche
- Evt. bland lidt vaniljesukker i
Servér æblecrumblen med cremefraiche ved siden af.
Så burde dine gæster være mætte og glade efter en dejlig middag og aften i dit selskab.
Fremgangsmåde
1) Bland æbletern med de øvrige ingredienser; sukker, kanel, kardemomme og vaniljesukker i en skål.
2) Bland i en anden skål havregryn, hvedemel, sukker, kanel, vaniljesukker.
3) Smuldr smør i den tørre blanding.
4) Hæld æblerne i et smurt fad og derefter den tørre blanding ovenpå.
5) Bag kagen i ca. 30 i alm. ovn eller indtil kagen er gylden i toppen.
Er du en gammel rotte, en frisk vårhare eller bare midaldrende?
Prøv quizzen og se, hvad Paragraf spår dig til at være.
1) Har du købt bøger til semesteret?
a) Nej, de er ikke købt endnu
b) Ja, jeg har købt dem helt fra ny
c) Ja, jeg har købt nogle brugte af mine venner fra ældre semestre
2) Har du en kæreste?
a) Ja, fra studiet
b) Ja, ikke fra studiet
c) Nej, jeg er single og ready to mingle
3) Du har læseferie, hvornår står du op?
a) Kl 09.30 – laver mig en lækker morgenmad, før jeg
skal læse
b) Kl 06.30 pakker til at tage i det kongelige
bibliotek hele dagen
c) Kl 08.00
4) Du sidder til forelæsning og får lyst til en kop kaffe.
Hvad gør du?
a) Køber en kop kaffe i kantinen i pausen – jeg
har jo snart råd til det
b) Jeg drikker ikke kaffe endnu
c) Drikker fra min termokop – man må jo spare hvor man kan
5) Hvor mange på dit semester venter børn eller har børn?
a) Stort set alle
b) Stort set ingen
c) Nogle stykker
6) Hvor mange kender du på dit semester?
a) Kender altid nogle stykker – men det skifter hvert semester
b) Kender mest mit eget hold
c) Kender næsten hele semesteret
7) Er du med i en forening?
a) Ja, men er ved at give stafetten videre
b) Nej, det har jeg ikke tid til
c) Ja, jeg er lige blevet formand i én
8) Hvordan bor du?
a) I lejlighed med min kæreste
b) På kollegium uden for Ringvejen
c) I lejlighed i byen med nogle venner
9) Hvordan reagerer du, når folk spørger, hvilken slags advokat du vil være?
a) Har en remse, som jeg kan udenad, som jeg lirer af
b) Har ét drømmeretsområde
c) Suk, ved det slet ikke, hader når folk spørger
10) Du møder en ny person. Hvor hurtigt fortæller du, at du læser jura?
a) Fortæller det kun, hvis jeg magter spørgsmål om deres juridiske problemer i dag
b) Med det samme
c) Når de spørger ind til det
Tæl dine svar på A, B og C og se, hvilket semester du går på.
A: Den gamle rotte: Du er laaangt på studiet og skal nok være jurist lige om lidt
B: Den friske vårhare: Du er da vist ret ny: Velkommen på studiet!
C: Den midaldrende: Du lader til at være cirka midt på studiet. Måske sen bachelor, tidlig kandidat. Du er snart halvvejs! Sådan!
Paragraf interviewede i foråret advokat René Offersen. Han er en helt særlig person, der har været en del af nogle af de mest omtalte sager i nyere tid, herunder rigsretssagen mod Inger Støjberg og Farum-sagen mod Peter Brixtofte. Begge er sager, der er omtalt i bogen
Den uventede advokat, der udkom kort tid efter Paragraf lavede sit interview med manden. Derfor er det også naturligt, at vi på redaktionen følger op med en boganmeldelse efter en lang og regnfuld sommer – altså en sommer, der har været perfekt til indendørs fordybelse, mens regnen piskede ind på duggede ruder
Hvad kan man få ud af at læse en bog af en advokat?
Er det egentlig ikke bare en lang omgang røverhistorier? Der har i hvert fald spredt sig en tendens til, at advokater og advokathuse udgiver bøger om deres historie. Senest gik det op for mig, at Kirk Larsen & Ascanius lavede samme nummer i forbindelse med deres 50-års jubilæum i 2023. Det er i særdeleshed en bog, der virkelig bærer præg af at være en pærevælling af røverhistorier. Det er dog røverhistorier, der beskriver virksomheden på en spøjs måde. I Viljen og Vejen om Kirk Larsens vej mod toppen af advokatindustrien, lærer man alligevel meget om, hvordan de driver en virksomhed. Det fremgår meget tydeligt, at det handler om at drive forretning. Selve introduktionen af bogen handler umiddelbart heller ikke om andet, da forfatteren beskriver, hvordan han har været fascineret af én særlig tast på sit tastatur, nemlig tasten, der bærer symbolerne § og $. Paragraffer og penge. Derfra tager bogen fart og den ene historie efter den anden forklarer om forhandlingsteknikker, forretningsidéer og ledelse. Et velsmurt maskineri kan man roligt sige. Man får personlige anekdoter og en forståelse for, hvad der har givet Kirk Larsen & Ascanius succes.
Skal en sag føres for omsætning, eller fordi den i sig selv er værd at føre? En helt anden filosofi gør sig gældende for René Offersen. Her hører man om hans vej til juraen, en vej der også udgår fra Esbjerg (hvor Kirk Larsen & Ascanius i dag har kontor). Men det er også omtrent, hvor lighederne ophører. René Offersen
startede sin karriere på et kontor, hvor der var mere forretning end jura. Det passede ham langt bedre at komme på et kontor, hvor der var ”sagførerværdier”. Han beskriver Flemming Andersen, som internt havde ry, for at være mere jurist end købmand (branchens betegnelse for advokater, der tænker mere i forretning end jura). Han beskriver også, at han tilbragte en aften om ugen som frivillig i Københavns Retshjælp, der uden betaling yder rådgivning til borgere, der kommer ind fra gaden med deres problemer. Et nobelt hverv, der i høj grad adskiller sig fra andre advokater.
Samtidig beskriver René Offersen, hvordan han hovedkulds kaster sig ind i sagerne. Han kommer til gamle klienters begravelser, som han er inviteret til. Han mødtes til privat frokost med tidligere klienter og gamle venner og på den måde fusioneres hans private liv med arbejdslivet. Det er endnu en kontrast, der tydeliggøres i de to bøger, hvor Kirk Larsen kategorisk opdeler privatlivet og det professionelle liv. Han vil ikke ses med kunder og gør en dyd ud af at opdele familieliv og arbejdsliv, som han holder på under 45 timer ugentligt, som han har gjort i hele sin karriere. Omvendt har man indtryk af, at René Offersen altid er på arbejde, selv når han holder fri. Der forventer han at arbejde mange timer i døgnet, hvorefter han gerne tager ud og spiser med forretningsforbindelser og hygger sig på den måde. René Offersen er sine klienters sværd og han fastholder den rolle, også når sagen er afsluttet og pengene er betalt. Som for eksempel, da han offentligt skriver om Bent Jensen, der på trods af nederlaget i Højesteret fortsat taler usandt om Jørgen Dragsdahl (historien om Kold krig i højesteret).
Professoren tager i sine skriverier altid udgangspunkt i faktiske forhold, der har fundet sted i den virkelige verden, men har det så med at friske virkeligheden op med fordrejninger, undladelser eller urigtigheder, hvorved han skaber en anderledes spændende og mere farverig fortælling.”
René gør sig overvejelser om at forberede sager og hvornår man bør indgå forlig og hvad der skal til for at vinde sager og forskellen på at føre sager i byret, landsret og Højesteret. Kirk Larsen gør sig overvejelser om forretninger man kan tjene penge på, kreative forhandlingsteknikker (som at bede om at få 20 % slået af prisen på et stjerneskud foran en forhandlingspartner som herskerteknik). Her er noget som yngre, mindre erfarne jurister kan lære af.
Pointen i bøgerne er ens. Man kan klare sig uden et netværk. Hvis budskabet skal simplificeres, så er er det, at meritokratiet skal bestå. Man skal kunne komme frem baseret på sine resultater, frem for netværk. Det er grundlaget for alle flotte karriereforløb.
Begge bøger er vellykkede på hver sin måde, selvom de begge har indtryk af én lang tankestrøm. Ønsker man indblik i principielle og komplekse sager med et strejf af retspolitik, så skal man læse Den uventede advokat. Ønsker man jordnærhed, forretning og røverhistorier, så læs Viljen & Vejen. Der er lærdom i begge bøger for alle.
Man kan ikke fornægte, at vi i Aarhus har en flerhed af muligheder for at blive bekendt med det praktiske arbejde som jurist under vores studietid, herunder ved virksomhedsbesøg, praktik og studiejobs. Men der er desværre ét område, hvor de studerende på Københavns Universitet har en fordel – nemlig adgang til ministerierne.
Hvis man har en lille drøm om at arbejde som fuldmægtig i de øverste myndigheder inden for embedsværket, kan man som studerende på Aarhus Universitet næsten ikke komme udenom at skulle tage den lange vej henover Storebælt til København. Denne hæmsko har Justitsministeriet rådet bod på med deres sommerfuldmægtigordning.
Vi er to studerende fra Aarhus, der har haft mulighed for at arbejde fuldtid i Justitsministeriets departement i august måned på henholdsvis Strafferets- og Politikontoret som sommerfuldmægtige.
Jonas, hvorfor sommerfuldmægtig i Justitsministeriet?
Jeg havde længe studset over, hvad det ville sige at være sommerfuldmægtig i Justitsministeriet. Jeg havde hørt om diverse offentlige myndigheders praktikordninger, men omfanget af, hvad de konkret kunne tilbyde, var stadig uklart. Det skulle afklares. Jeg sendte en ansøgning afsted og efter indkaldelse og møde med Justitsministeriets HR-afdeling, fik jeg den glædelige nyhed, at de kunne tilbyde mig en stilling som sommerfuldmægtig på Politikontoret.
Hvordan var det så at starte på Politikontoret? Allerede fra første dag måtte jeg erkende, at tiden i departementet ville blive begivenhedsrig. Mine søde fuldmægtigkolleger, souschef og kontorchef var alle flittige til at sætte mig i gang og jeg fik herefter tildelt ansvar og meningsfulde opgaver.
I Politikontoret står arbejdet sjældent stille.
Politikontoret beskæftiger sig med politiets daglige virke, narkotika, våben, mv. i tæt samarbejde med Rigspolitiet. Mængden af forskelligartede opgaver er derfor omfangsrig; i månedens løb fik jeg mulighed for både at udarbejde ministersvar på baggrund af henvendelser fra interessenter, cirkulæreskrivelser, iværksættelse af høringer af myndigheder og besvarelse af indkomne folketingsspørgsmål. Opgaverne er derfor ikke kun strengt juridiske, men har også et betydeligt politisk islæt. Desuden sørgede souschefen og kontorchefen for at tage mig med til samråd, møder med departementschefen og arbejdsgrupper ministerierne imellem – det er blot få af mange tilfælde, der har gjort mig bekendt med arbejdsgangen i Justitsministeriets departement.
Hvad er kommet mest bag på dig i dit arbejde?
En af de ting, der overraskede mig mest var, hvor aktuelle opgaverne var henset til den nationale pressedækning - det man læste om i nyhederne én dag, kunne være det man endte med at sidde og arbejde med den næstkommende dag. Og ja – sidst, men ikke mindst, kan man nu finde mit navn angivet som sagsbehandler på flere folketingsbesvarelser på ft.dk – det er jo ret fedt.
Kirstine, har du altid tænkt, du skulle arbejde for Justitsministeriet?
Jeg har faktisk altid tænkt, at jeg skulle arbejde som anklager – og sidder også til daglig som stud.jur. i Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi. Men jeg har samtidig ikke kunne give slip på idéen om at sidde som en del af embedsværket – det har helt sikkert været tanken om at kunne nørde lidt mere med juraen, der har lokket mig.
Har du så fået mulighed for at nørde inde i departementet?
Det må man sige. Som en del af Strafferetskontoret har jeg fået lov at sidde helt inde i det lovtekniske. Hver gang straffebestemmelser bliver skrevet ind i særlovgivning, skal de forbi Strafferetskontoret. Der har jeg fået lov til at gå helt i kødet på bestemmelserne – hvilke retsvirkninger får ordlyden af bestemmelserne, når man læser dem sammen med de almindelige regler om medvirken, tilregnelse, jurisdiktion mv. – og lever de generelt op til kravene for at kunne være en straffebestemmelse? Derudover har jeg siddet meget med Folketingsspørgsmål og skrevet bemærkninger til lovforslag og bidrag til rapporter omkring afkriminalisering.
I sidste ende er alt det vi gør en del af at betjene ministeren i dennes funktion som minister – og så er det jo som studerende vildt nok at få lov til at skrive noget, som i sidste ende skal godkendes af Justitsministeren selv.
Hvad er kommet mest bag på dig?
Da jeg sagde ja til jobbet som sommerfuldmægtig, var jeg ikke klar over, at det også betød, at jeg fik muligheden for at komme ud og besøge nærmest hele Justitsministeriets ressortområde. Som en del af sommerfuldmægtigprogrammet har vi været ude at besøge alt fra Vestre fængsel, til Folketinget og Datatilsynet – og vi har flere til gode. Et af de besøg, jeg ser meget frem til, er vores besøg i Højesteret i næste uge – rygtet går på, at de altid har nogle gode røverhistorier.
I år er der i alt otte sommerfuldmægtige i Justitsministeriets departement (og to i Kriminalforsorgen). Det har været en kæmpe gave at kunne dele alle de spændende (og uhyggelige) ting man er blevet kastet ud iover en øl efter arbejde eller til vinsmagning med resten af departementet.
Hos Horten møder du mere end et jakkesæt. Respekt, inklusion og omtanke er nøgleord for, at vi kan sikre et fællesskab, der bidrager til et åbent og levende hus, som står samlet om at skabe en positiv forandring, for os selv og for andre. På tværs af generationer spiller vi hinanden gode, så vi kan få den enkeltes talent til at blomstre.
Vil du være en del af vores fællesskab og bidrage til at yde værdifuld rådgivning til vores klienter? Så send os din ansøgning allerede i dag. Alle ansøgninger — også uopfordrede — behandles seriøst.
Læs mere om dine karrieremuligheder, og se vores ledige stillinger på horten.dk/karriere