Paragraft Marts 2020

Page 34

LIVSSTIL

Opbyg din krop; opbyg dit sind

Har du ofte følt dig træt og tvær halvvejs igennem en forelæsning og efterfølgende knap har været i stand til at huske, hvad der blev sagt den sidste halvanden time? Tag det helt roligt, for det kan vi alle mere eller mindre relatere til. Alligevel er det nok ikke alle, der har overvejet, hvad man selv kan gøre for at booste sin egen indlæringsevne. Svaret er kort; motion. Dette er i hvert fald svaret, hvis man ser på forskningen og studier inden for området. Men passer det nu også helt? En sund krop og et sundt sind

Mens sana in corpore sano Denne latinske læresætning er fra den romerske digter Juvenal, og allerede i starten af 2. århundrede e.Kr. havde han fat i noget rigtigt; et sundt sind i

34

et sundt legeme. Vi har formodentlig alle sammen hørt, at motion er godt for os. Vi bliver i bedre form af det, vi taber os, vi opbygger muskelmasse, forebygger livsstilssygdomme, og vi får det generelt bedre. Derimod er det nok færre, der ved, hvor stor en indflydelse regelmæssig motion kan have på kvaliteten af indlæring og vores sinds velvære. Forskning viser nemlig, at motion er mere gavnligt for hjernen,

end man nogensinde tidligere har troet. For at denne forskning skal give mening, er vi nødt til at forstå helt grundlæggende, hvordan vores hjerner fungerer. Hjernen er opbygget af flere milliarder neuroner, som kommunikerer med hinanden gennem tusindvis af forskellige kemikalier. Denne kommunikation styrer vores tanker og vores handlinger. Man kan forestille sig, at hele hjernen er opbygget som et stort el-net, hvor der


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.