December 2023

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 53. årgang · December · 2023

Fokus Trine Maria Ilsøe

Side 12 Fremtidens Jurist Side 18 Nytårsjura Side 26 Indkøbsliste til Dine Forældres Hus

VILTOFT’S SPECIALEPRIS Lykke Hansen & Gjedde-Nielsen Prisen Hos VILTOFT har vi stiftet en specialepris med henblik på hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste speciale inden for enten entreprise-, udbuds- eller voldgiftsret, som er vores primære fagområder.

Prisen er tidligere blevet tildelt: Sophie Heymann Lassen (2022) Amalie Motzfeldt (2021) Caroline Lemminger Jensen (2020) Priskomitéen er nu i færd med at bedømme de specialer, som er indkommet med den seneste runde ansøgninger.

Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2024 for specialer bedømt i perioden 1. oktober 2023 til 30. september 2024.

Du kan læse mere om VILTOFT’s specialepris samt læse de prisvindende specialer på: www.viltoft.dk/specialepris.

GOTHERSGADE 109 | 1123 KØBENHAVN K | WWW.VILTOFT.DK

Leder

LEDER

Glæden ved at studere Hvordan lærer man at elske at være studerende? Først og fremmest handler det vel om, at man lærer at studere.

Hvis man ikke knækker koden til at få paragrafferne ind at vende på indersiden af kraniekassen, så har man et langt studie foran sig. Jeg vil vove at påstå, at de omtrent fem år man er tvunget til at læse på universitetet som jurist, er de mest definerende for resten af ens liv uanset at det indimellem føles som en ørkenvandring. Jeg håber, at I alle vil læse Højesteretspræsident Jens Peter Christensens spalte, hvor han fortæller om glæden ved at vende tilbage til universitetet år efter år.

med tal, så kan man bruge juraen til at finde sin rette plads. Ønsker man at slå sig ned i Danmark og få en tryg og sikker tilværelse, eller vil man hellere til udlandet og arbejde med international handel eller folkeret, så er det bare at opsøge mulighederne. For de er der hver og én.

Juraens muligheder Selvom man ikke nødvendigvis rammer det rigtige studie i første omgang, så er jeg sikker på, at jurauddannelsen er den bredeste af alle uddannelser på universitetet. Juraen berører alle dele af vores liv - ja, juraen er endda vigtigere end livet selv! Den påvirker os allerede før vi bliver født, og den sætter aftryk i vores efterladtes liv lang tid efter, vi er døde. Spørg selv vores egen institutleder, Torsten Iversen. Juraen er godt nok ikke noget, der falder i alles smag.

Universitetet åbner døre som ingen anden institution i landet. Her opholder landets klogeste hoveder sig, og arbejder for at oplyse os. Udenfor de gule mure hærger hverdagen og gråvejret. Udenfor de gule mure hersker fordomme og uvidenhed. Udenfor de gule mure risikerer man at stoppe med at lære, og vi risikerer at miste vores nysgerrighed. Det er derfor universitetet er den næstfineste institution - lige efter Højesteret, naturligvis.

Det er netop derfor, at jurauddannelsen er den bedste uddannelse i landet. Fordi vi bliver uddannet i en metode. Lærer man at mestre denne metode, så kan man give sig til hvad som helst. Vi bliver uddannet som generalister. Det betyder, at der er ufatteligt mange døre, der åbner sig.

Jura kan man bruge til at arbejde med hvad som helst. Hvad enten man ønsker at arbejde i det private eller

Fokus Jeg siger ikke, at vi skal fortabe os i mulighederne, eller at græsset er grønnere på den anden side, for hvis der

det offentlige, med mennesker eller

er én ting, som unge mennesker i dag

får stress af, så er det den uendelige strøm af muligheder, vi skal tage stilling til. Hvis der er ét ord, som det moderne menneske ville have gavn af at høre oftere, så er det ordet, fokus. Hold fokus på det du laver lige nu! Men jeg håber, at I vil benytte et par timer af hver uges fokus på at blive ved med at være nysgerrige på jeres medstuderende, når I går forbi dem i parken. Og det behøver ikke kun at være hende den søde fra Kommabar i Nobelparken.

Hvis der er én ting, som jeg håber I tager med fra jeres tid på universitetet, så er det, at glæden ved at studere kommer lige så meget af at sætte tingene i perspektiv og forstå, hvorfor vi har indrettet samfundet, som vi har. Når man kan det, så kan man se juridiske problemstillinger i de studerende fra Aarhus Universitets liv. Dér kan det først blive spændende, når man fortæller, at man læser jura.

Og hvis det ikke kan gøre det, så anbefaler jeg, at man deler de vigtigste lektioner fra Torsten Iversens forelæsninger, som har været at tysk kan være nyttigere end som så, at en karismatisk forelæser gør mere for glæden ved at studere end noget andet og at juraen er vigtigere end selve livet.

Det blev den første leder fra mit vedkommende. Jeg glæder mig til at vende tilbage til februars udgave.

God læselyst.

Markus Lomholt - Chefredaktør Find nyeste og tidligere udgivelser, jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden.

Eller find os på paragraf.dk

3

Hvilket job skal forme din fremtid?

Vi udvikler fremtidens advokater og lægger vægt på mere end juridiske kompetencer. Hos os er din udvikling og karriere altid i bevægelse. Vi investerer i din fremtid, giver dig ansvar, udfordringer og fleksible karriereveje, fordi kompetencer og interesser er forskellige. Vi har højt til loftet, og med kontorer i hele verden rækker vi også ud over landets grænser.

Læs om dine karrieremuligheder på dlapiper.dk/karriere

Indhold Side 6 Fokus: Trine Maria Ilsøe Side 10 Nordisk Uge – Juraens G(l)emte Skat Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Markus Lomholt, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Hjalte Eriksen, sekretær Bjarke Post Andersen, kasserer Sara Rye Petersen, webmaster Nicole Patell, PR-ansvarlig Ajla Cepic Anna Larsen Benedikte Neumann Cecilie Simonsen Celeste Sophie Christensen Christian Lunøe Hedegaard Ditte Wolf Elisabeth Gansted-Mortensen Emilie Sloth Høg Emma Tinggaard Hekmatullah Akbari Jacob Kampman Jenny Andersen Julie Hoe Kristensen Laura Verbovci Louise Kathrine Lund Maria Bjerrum Larsen Marie Hejndorf Nanna Levring Nørgaard Oliver Wind Rasmussen Sara Busch Sophie Qvist Krüger Tobias Lund Darø

Side 11 Anmeldelse: Paragraf Tager til Julebanko

11

Side 12 Fremtidens Jurist 2023 Side 16 En Aften i Julehyggens Tegn med Paragraf

18

Side 18 Nytårsjura – Do’s and Don’ts Side 24 ​​Julemandshæren - Solvognen Side 26 Indkøbsliste til Dine Forældres Hus Side 27 Home Alone 2 med Juridiske Briller

27

Side 28 Temaer til Din Nytårsfest Side 29 Frikendt i landsretten Side 30 Brevkasse

Hvilken julesmåkage er du?

Side 32 Test Dig Selv: Hvilken Julesmåkage er Du? Side 36 Kryds og Tværs Side 37 Postkort fra København Side 38 Underviserens Spalte Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)

Annonce: Markus Lomholt Oplag: 150 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Tegninger: Sara Busch Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

32

Hvor meget glæder du dig til jul?

Slet ikke

Jeg har ingen holdning til jul

Er du helt sikker?

Har hørt ju

starten

Er du typen der pynter op til jul?

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke ikke nødvendigvis af Nah, Nej ikke rigtig Ja redaktionen.

helt

Der er nisser og julehjerter i hver krog

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Markus Lomholt er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Hvilken julekarakter

Hvilken type er din fa

Forside: Trine Maria Ilsøe, credit: True Crime Agency

5

minder du mest om?

Fokus: Trine Maria Ilsøe Retskorrespondent ved DR

Credit: True Crime Agency

Trine Maria Ilsøe er retskorrespondent ved DR, uddannet på både Københavns Universitet og Journalisthøjskolen og har derudover arbejdet bl.a. ved Politiets Efterretningstjeneste og Justitsministeriet. Paragraf mødtes med hende i DR Byen til en snak om hendes vej til, hvor hun er nu.

Da Trine Maria Ilsøe startede på jurauddannelsen på Københavns Universitet i 90’erne, sagde hun til sin far, at hun ønskede sig et bestemt ur.

Trine besluttede sig for at søge ind på Journalisthøjskolen, og tog derfor en tillægsuddannelse i 1999 med henblik på at udvikle sine evner som journalist og

I 2014 henvendte Trine sig til Københavns Universitet med henblik på at få dispensation til at gøre sin juridiske kandidatuddannelse færdig - og det har

Han svarede, at det ur kunne hun få, når hun blev cand.jur. Da Trine droppede ud af jurastudiet, med kun afleveringen af sit speciale tilbage, blev udsigterne til uret lange.

formidler yderligere.

hun ikke et øjeblik fortrudt.

Umiddelbart efter afslutningen på Journalisthøjskolens tillægsuddannelse begyndte Trine Maria Ilsøe hos Politiken.

Her var hun journalist i ni år, indtil det var tid til forandring.

Og kort efter hun havde afleveret sit speciale, fik Trine Maria Ilsøe i 2015 nyt arbejde, og blev ansat som retskorrespondent ved Danmarks Radio.

Der har hun på nuværende tidspunkt arbejdet i otte år, hvor hun blandt andet er med i Radioavisen og TV-Avisen, når der skal bruges et juridisk synspunkt.

Derudover liveblogger hun fra retssager, og er involveret i programmerne “Mørklagt” og vært på “Kriminelt”.

Vejen til DR Trine startede på deltid i den juridiske afdeling på TV2 mens hun studerede, men lige før hun skulle skrive speciale, blev hun tilbudt et fuldtidsjob, og det trak i hende i en sådan grad, at hun droppede ud af universitetet.

Og mens hun sad i den juridiske afdeling på TV2, trak det der foregik ovre i nyhedsafdeling så meget, at

6

Herefter fulgte en længere periode med jobs som: kommunikationsrådgiver hos Politiets Efterretningstjeneste i næsten fire år, pressechef for Socialdemokraterne i lidt over et år, særlig rådgiver i Justitsministeriet i et år og derefter halvandet år som pressechef i Københavns Kommune.

“

Det er bare en kæmpe gave at have den juridiske uddannelse i rygsækken” Dette sagde Trine i forbindelse med, Dette sagde Trine i forbindelse med, at hun var ved at forklare, hvad hendes arbejde kan gå ud på. Det er jo Retsplejeloven, som de sidder med, når de laver krimireporter, fortæller hun. Det er den, de kigger i, når der er sager med dørlukning og navneforbud eller små delspørgsmål om indsigt i støttebilag og meget mere. Der er masser af krimireportere, som virkelig kan reglerne ind og ud. Her er det altså godt at have en juridisk forståelse for retssystemet.

Arbejdet med juraen I sit arbejde trækker Trine både direkte og indirekte juraen ud af rygsækken.

Nogle gange når man skal forstå både anklageren og forsvareren, så er det rart også at have en forståelse af, hvorfor de siger, som de gør, forklarer hun. Men det kan også være mere direkte, som når hun skriver kæreskrifter. Når man er ansat på et medie, har man nogle gange kæreadgang, selvom man ikke er part i sagen. Der er ofte spørgsmål om navneforbud eller dørlukning. I disse situationer har Retsplejeloven givet medierne visse muligheder for at kære.

Trine bruger den aktuelle sag om den 63-årige PET-mand som eksempel. Her havde Byretten valgt at lukke dørene, og forsvareren havde ikke kæret dette spørgsmål til Landsretten. Forsvareren havde ikke kæret, det var kun Trine fra DR og en journalist fra Berlingske, som havde gjort det.

“

Så hvis medierne ikke havde kæret i den sag, så havde den afgørelse jo stået ved magt.”

Landsretten valgte at åbne dørene på klem. Anklagemyndigheden ville herefter have indbragt spørgsmålet for Højesteret, og så kom forsvareren på banen igen. Men det var kun fordi medierne havde fået dørene åbnet på klem på det tidspunkt. Trine havde brugt meget tid på at skrive et kæresvarskrift med både replik og duplik af den grund, at hun syntes, at det var meget vigtigt.

Og det er det særligt fordi Grundloven jo skriver, at vi har et udgangspunkt om åbenhed i retsplejen, understreger hun.

Hvis ikke der var åbne døre, kunne hun jo ikke formidle, hvad der skete, til danskerne. I sagen med PET-manden var det jo særligt interessant, fordi han til at begynde med var sigtet efter straffelovens §109 om landsforræderi, mener hun. Den blev efterfølgende ændret til en overtrædelse af straffelovens § 152. Den bestemmelse har aldrig rigtig været vurderet før ved domstolene i det omfang den især skulle have været i forbindelse med ikke bare den 63-årige PET-mand men også i sagerne mod Claus Hjort Frederiksen og tidligere spionchef Lars Findsen. Hun synes, at man får indsigt i spørgsmålet ved at høre om argumenterne for og imod, og så i sidste ende hvordan retten ser på det.

Objektiviteten i arbejdet Modsat en advokat, har Trine Maria Ilsøe ikke en klient, som hun helt naturligt kan holde med. Man kan næsten sige, at Trines klient er den danske befolkning - hun arbejder hårdt på at sikre dem den bedst mulige dækning af juridiske problemstillinger og retssager. Det er en fin balance mellem at informere og formidle sagernes gang til danskerne, og at vurdere hvilke detaljer, der kan være over grænsen at dele.

Da vi spørger hende, om hun nogle gange kan synes, at det er svært at være objektiv i sin dækning af sagen, falder svaret prompte. Nej. Trine fortæller, at journalisterne jo godt kan sidde og

snakke sammen om, hvorvidt de synes at en person virker utroværdig, eller hvad deres personlige holdninger er, men at hun altid husker på, at ingen andre end dommerne jo ved, hvordan sagen ender - og selv dette ved dommerne først, når sagen er ført fra begge parters side. Her nævner hun specifikt sagen om terrorangrebet på Krudttønden i 2015. Her døde hovedmanden allerede inden retssagens begyndelse, og der var efterfølgende fire andre, som blev tiltalt for at have medvirket til et angreb ved synagogen hvor en person blev dræbt.

Det var en alvorlig anklage, men alle fire tiltalte blev frikendt. Retorikken omkring sagen havde været meget højlydt inden afgørelsen, så frifindelserne kom bestemt bag på nogen. Her siger Trine Maria Ilsøe dog, at det kommer an på, hvem man spørger - hun påpeger, at en sag som denne lige netop er grunden til, at vi har et system med et objektivitetsprincip, og at det altid først og fremmest må handle om, hvorvidt bevisbyrden er løftet.

På den ene side er der den tiltalte, hvor det kun er domstolen, der kan dømme dem, men på den anden side kan der være tale om en virkelig alvorlig forbrydelse - her kan man godt, som det foregik i Ubådssagen, tænke, at det godt nok ikke er særlig troværdigt. Her er det dog vigtigt at huske, at det kan man ikke sige, før retten har sagt det samme. Og så er det altid vigtigt at høre begge sider af sagen, så man kan forblive objektiv.

Man kan som retskorrespondent godt selv sidde og tænke noget inde i retten, men ingen ved jo, hvad retten kommer frem til - eller hvordan. Og af den grund er Trine altid meget påpasselig.

Trine Maria Ilsøe bemærker, at objektiviteten som retskorrespondent står i skarp kontrast til hendes tidligere arbejde som kommunikationsrådgiver ved Politiets Efterretningstjeneste. Her handlede arbejdet meget om at vinkle alting, så Politiets Efterretningstjeneste

7

så bedst muligt ud. Men stadig efter en række forvaltningsmæssige regler, fx måtte hun ikke lyve.

“

Da jeg var i Justitsministeriet kunne det være, at der hele dagen var fire ildebrande, men du havde kun vand til at slukke to af dem, og så skulle du vælge hvilke to, der var de vigtigste at slukke” Hun fortæller, at det er “gamet” når man er i et arbejde som dét, og at man naturligvis er loyal over for den arbejdsgiver, som man har på det tidspunkt. Trine bemærker, at man kan sammenligne det med tilsvarende stillinger i udlandet, hvor myndighederne har lov til at være meget mere subjektive end de danske myndigheder, som skal forholde sig totalt objektive.

Det bedste ved arbejdet som retskorrespondent I flere interviews har Trine Maria Ilsøe givet udtryk for, at noget som hun altid prøver at huske i sit arbejde er, at hun skal formidle til tante Birthe. Da vi spurgte ind til den udtalelse, forklarede hun, at tante Birthe faktisk er hendes rigtige tante, og at tante Birthe engang havde spurgt, om det betød, at man skulle forklare til én, der var dum.

Til det kunne Trine svare, at det på ingen måde betød, at man skulle formidle til én, der er dum. Det betyder nærmere, at man skal huske, at tante Birthe ikke sidder med i retssalen, så når noget skal videreformidles, skal det forklares for én, som ikke har været til stede.

Trine tilføjer, at tante Birthe bestemt også er en klog kvinde, som følger med i nyhederne og den pågældende retssag, men at hun jo bare ikke er til stede, og har adgang til de informationer, der kommer frem under retssagen.

8

“

Det jeg synes er det største privilegium ved mit arbejde er, at man nogle gange kan få lov til at forklare lidt mere komplekse ting på mange forskellige måder” Trine Maria Ilsøe fortæller, at hun føler en forpligtelse til at udbrede forståelsen for retssystemet. Det er for eksempel i mange tilfælde hende, der sidder og besvarer spørgsmål fra læserne, når de skriver ind til den liveblog, som hun skriver fra retssalen.

Til det fortæller hun, at der nogle gange er ting, som jurister tager for givet, at alle folk ved i forvejen. Der synes hun, at det er vigtigt at huske, at alle mennesker ikke ved de ting. Trine ser det derfor både som en gave, men også som en forpligtelse, at skulle forklare, hvordan vores retssystem fungerer, eller at formidle retsgrundlaget for nogle af de restriktioner, der trådte i kraft under Covid-19. Som for eksempel: hvorfor forsamlingsforbuddet nu var lovligt, når mange kender til forsamlingsfriheden i Grundloven. Det er noget af det fedeste ved jobbet at få lov til at forklare sådan nogle ting på en måde, så alle forstår det.

En anden ting, som Trine Maria Ilsøe elsker ved sit arbejde, er travlheden.

Det gør det sjovt, at det ofte går hurtigt.

Hun siger selv, at det godt kan lyde lidt morbidt, for tit når der er travlt, er det jo fordi, der er en sag med en enormt trist baggrund. Det er lidt mindre trist og mere spændende, når det går hurtigt, fordi en mistænkt i en stor bedragerisag er blevet pågrebet i Sydafrika. De bedste dage på arbejde er ifølge Trine de dage, hvor hun “fiser fra det ene til det andet”.

Og de dage er der heldigvis mange af.

En uge i Trine Maria Ilsøes liv foregår delvist på Sjælland og delvist i Jylland.

Hun bruger mellem 2 og 3 dage om ugen

på “Kriminelt”, så der er en del rejsetid i forbindelse med det - for nylig gik turen også til Stockholm for at optage dér. Det er faktisk svært at beskrive helt præcist, hvad hendes dage går med, da ingen uger er ens, fortæller hun. Der kommer pludseligt sager, som kræver meget af hendes tid, og det er jo bare en del af jobbeskrivelsen, at hun så skal være på pletten til at dække dem. Dér kræves det af hende, at hun snakker med både forsvarer og anklager for at høre, hvordan sagen forventes at blive struktureret, men der vil ofte også være noget uforudset. Der kan også være gang i flere sager på én gang, hvor de så hver især kræver hendes opmærksomhed på skift.

Sager der har gjort særligt indtryk I programmet “Mørklagt”, som Trine er involveret i udgivelsen af, er der fokus på sagen om læk af statshemmeligheder.

Da vi spørger hende, hvilke sager der har gjort særligt indtryk på hende, nævner hun denne sag som den første, og beskriver den som værende den mest giftige sag, hun har dækket og skullet navigere i. Sagen har lært hende, at man skal være ekstra forsigtig med kildebeskyttelse.

Trine fortæller dog, at de sager, der personligt har gjort det største indtryk på hende, er dem om personfarlig kriminalitet, hvor man som retskorrespondent kan sidde med på tilhørerpladserne og høre fuldstændigt hjerteskærende ting. Hun uddyber og forklarer, at de der er til stede i retssalen hører virkelig meget, men at der også er rigtig meget, som de vælger ikke at videreformidle.

Da Ubådssagen kørte, var der nogle ting, som skulle beskrives fra Anklagemyndighedens side, og som var nødvendige for at løfte bevisbyrden, men som hun som retskorrespondent var nødt til at vurdere i øjeblikket, om det var nødvendigt at videreformidle. I netop denne sag havde journalisterne i DR sat

Jenny Andersen & Sara Busch

sig ned og diskuteret, hvad de ville sige, og hvad de ikke ville sige, men derfor kan det stadig være svært både at lytte, skrive, tænke og sortere. Heldigvis sidder der også én fra DR udenfor retssalen, som nærlæser, hvad der bliver rapporteret, og som kan redigere i det skrevne, hvis ikke de er enige i, at det skal med. Trine bemærker at i netop den sag, og nogle andre, var medierne generelt meget enige om ikke at dække det hele - af hensyn til både offer og efterladte.

Trine Maria Ilsøe mener, at der i Ubådssagen var tilmeldt journalister fra 22 forskellige lande. I den forbindelse blev der samarbejdet om at lave nogle retningslinjer for de udenlandske journalister om, hvad der er tilladt og ikke tilladt i Danmark. Hun fortæller, at det godt kunne virke som et cirkus uden for retssalen, men at der inde i retssalen var en stemning som under alle andre straffesager.

“

Der var nogen som glemte, at der var en ung kvinde, som var blevet slået ihjel - at der var nogle rigtige pårørende for hvem det ikke var en historie, men en tragedie” I forbindelse med sit arbejde som vært på “Kriminelt” får Trine en særlig mulighed for at fordybe sig i sager og følge nogle personer, som hun kommer ret tæt på.

Det er noget, som hun værdsætter rigtig meget, fordi det giver hende et andet perspektiv på nogle ting. Noget af det som hun fremhæver, er offerperspektivet, der tit ikke fylder særlig meget - hvis overhovedet noget - i en retssag.

“

Medierne kan godt komme som sådan et godstog, og så smutter vi igen, når sagen har lagt sig. Men her står de jo stadig tilbage med deres sorg.”

De pårørende kan for eksempel have mistet én. Dette har for Trine været særlig lærerigt, fordi hun bliver mindet om, at noget, der lyder som en vild sag eller som en stor historie, ikke er det for dem, og hun understreger, at det skal man huske. For dem er det deres virkelighed, og det er sådan set uanset, om det er bandemord, én der har mistet sin søn, eller en ung pige som er blevet dræbt. På den måde kan hun virkelig godt lide at få lov til at snakke med folk. Der er også flere, som hun ikke slipper, når programmerne er slut. Der kan hun godt finde på at holde kontakten lidt uden om programmet, og de kan godt finde på at ringe eller skrive til hende, deler hun.

Og det forstår hun godt, fordi de har delt noget sårbart med hende, og så giver det god mening, at de har et menneskeligt behov for at relationen ikke bare slutter der.

Der kan også være mange forskellige grunde til, at folk gerne vil deltage i et program som “Kriminelt”. I serien har Trine for eksempel været med til at lave to episoder om et drab på Djursland.

Her medvirkede offerets søster. Hun var egentlig ikke én, der ville i fjernsynet, men hun ville gerne være med til at fortælle offerets historie. Der blev spekuleret meget i medierne om, at der nok havde været et misbrugsmiljø, og at han nok selv havde været ude om det, eller lignende. Her havde de efterladte et behov for, at dét, der reelt var op og ned i sagen, kom frem. De ville give ham en stemme, forklarer hun, fordi han ikke havde en selv.

Det er også ofte gerningspersonen, som fylder i en retssag, fordi det er hans eller hendes udtalelser, der er fokus på, og det er hans eller hendes straf, der er fokus på, fortæller Trine. De efterladte kan ofte ikke forstå, hvorfor det skal være sådan.

Men det giver god nok mening, tilføjer hun, fordi sådan er systemet nødt til at være, hvis det skal ende med straf der er meget på spil for den tiltalte i en straffesag.

Hvordan bliver man Trine?

Først og fremmest griner Trine lidt af vores spørgsmål. Hun siger, at det vigtigste er at gøre sit jurastudie færdigt. Selv hvis man ikke tror, at man nogensinde får brug for det. Derefter siger hun, meget kontroversielt, at det handler om at mase sig ind de steder, hvor man vil ind - hvis det er nødvendigt med spidse albuer, så brug dem. Trine fortæller, at hun maste alt hvad hun kunne, da hun kom ind på Politiken.

Hun anbefaler også, at man tager en tillægsuddannelse på Journalisthøjskolen, hvis man har interesse i netop at blive retskorrespondent. Dette er særligt vigtigt for os jurastuderende, bemærker hun, fordi vi er så glade for indskudte sætninger og sætninger, som er mange linjer lange.

“

Vi har allesammen siddet med en juridisk tekstbog med fingrene på bogen og ledt efter hovedsætningen. Det kan man ikke, når man laver journalistik - så taber man folk på gulvet.”

Som en afsluttende bemærkning, kan Paragrafs skribenter bevidne, at Trine Maria Ilsøe havde et rigtig flot ur på under interviewet - det ur, hun var blevet lovet af sin far tilbage i 90’erne, og som hun endelig fik, da hun blev cand.jur. i 2015.

Faktaboks: Trine Maria Ilsøe er involveret i to programmer på DR udover det journalistiske arbejde, hun laver i radioen, på DRTV og på dr.dk.

“Mørklagt” handler om de tre, der var tiltalt for at røbe statshemmeligheder.

“Kriminelt” har på nuværende tidspunkt fire sæsoner, og handler om nogle af de helt store danske straffesager og undersøger udvalgte kriminelle miljøer.

9

Nordisk Uge – Juraens G(l)emte Skat I den forgangne uge pakkede jeg og 4 af mine medstuderende en kuffert og drog mod Vaasa, for at afholde den mere end 25 år gamle tradition “Nordisk uge”, som er et samarbejde mellem jurastuderende i de nordiske lande. Nu tænker du måske “har vi et nordisk samarbejde?” og hvad er en “Nordisk uge” egentlig, frygt ej for her kommer en kort fortælling af min første, men bestemt ikke sidste, Nordiske uge.

Nordisk uge er en årelang tradition, hvor 10 juridiske foreninger fra Norge, Island, Sverige, Danmark og Finland besøger hinanden på skift, fordelt på 5 uger i foråret og 5 uger i efteråret.

Som studerende har man mulighed for enten at tage med enten til en hel uge fra tirsdag til søndag, eller hvis man er en smule tidspresset, eller har alt for mange spændende forelæsninger den pågældende uge, kan man deltage fra torsdag aften til søndag. Alle kan deltage, det eneste man skal er at tage fat i JUS. Jeg valgte at tage af sted i en hel uge for at få den fulde oplevelse, så tirsdag morgen kl. 7:45 tog jeg min kuffert i hånden og drog mod Vaasa. Jeg ankom som den første dansker om aften, og blev mødt ved toget af min finske vært Isak, hvis lejlighed den kommende uges tid skulle danne base for mit og 2 andre danskeres ophold. Herefter var det ned på den lokale pub for lige at få en enkelt øl og sætte ansigt på de andre nordiske gæster, og man kunne tydeligt mærke at alle var spændte på hvem de skulle dele ugens oplevelser med.

Onsdag morgen startede det rigtige program hvor det faglige tema var “Corporate Crime & Money Laundering”, hvor vi startede ud med brunch og ugens første forelæsning som handlede om bankers ansvar i forhold til risikoen for klienters potentielle hvidvaskning.

Herefter skulle vi hurtigt hjem og pakke for at turen så gik videre til hyttetur.

På hytteturen fik vi rig mulighed for at danne bånd på tværs af fakulteter og landegrænser. Dette kom særligt til udtryk under den traditionsrige “hyttesittning”, hvor vi blev sat til bords

med folk fra de andre fakulteter for at sikre sig at folk kom hinanden ved. En sittning er en finsk tradition hvor man har faste pladser, og der er toastmasters som sætter en række regler og lege op. Undervejs i sittningen bliver alle de deltagende i grupper kaldt op og stå på stolene, hvor en repræsentant fra gruppen holder en tale og slutter af med en fælles sang. Det er svært at beskrive med ord hvor godt et koncept det er, det skal opleves i egen person for at give mening. Herefter stod resten af aften og natten på hygge, sauna og fest.

Torsdag gik turen hjem fra hytte igen, og videre til ugens sportslige overraskelse, hvilket viste sig at være en tur ud og spille lasertag. Efter 1½ times sjov var det tid til et hurtigt bad for at vi så skulle besøge Etha Wind som holdt et oplæg omkring deres arbejde i forbindelse med vindmølleparker. Herefter var det på med fest tøjet, for det var blevet tur til den legendariske barcrawl i Vaasa, nemlig Tapiotour. Vi blev delt op i små grupper fra forskellige institutter og fik en lokal guide med, og så stod den ellers på diverse opgaver lige fra teaterstykker og dans til karaoke og lav din egen film med nordiske stereotyper.

Fredag fik vi lov at sove længe, inden vi igen havde en lærerig forelæsning efterfulgt af en lækker fælles frokost.

Herefter var der tid til at slappe lidt af og hygge sig inden vi skulle med en bus afsted ud og se en overraskelse.

Det viste sig at være en rundtur på et whiskydestilleri med dertilhørende whisky smagning bagefter, hvilket var virkelig spændende og lækkert. Efter besøget var der lige tid til at få skiftet til

tøj til rave outfits, da det var temaet for aftens nordiske sittning. Endnu engang et fantastisk arrangement, hvor man virkelig får hygget sig med folk på kryds og tværs krydret med fællessang, lege og diverse indslag.

Lørdag startede ud med den sidste forelæsning efterfulgt af en skøn frokost.

Derefter skulle vi hjem og skifte til det helt fine pus, da resten af dagen stod på medaljeoverrækning og årsfest. Alle der deltager i en nordisk uge får en medalje fra det sted ugen er afholdt, og derudover var der også en enkelt der skulle have overrakt en 15 ugers jubilæums medalje.

Efter medaljeoverrækning tog vi på karaokebar for at få luftet sangstemmen mens vi ventede på at skulle til årsfest senere på aften. Årsfesten var vanvittig hyggelig, alle de nordiske gæster sad sammen, stemningen var høj og arrangementer var virkelig veludført.

Søndag var der kun 1 ting på programmet, den finske tradition Sillis. Sillis kan bedst beskrives som en efterfest hvor man bliver samlet op af en bus om formiddagen og kørt til et forsamlingshus. Her er der så sat snacks, mad og uanede mængder drikkevare frem. Her er man så i en 6 timers tid og holder tømmermandsfest, hvorefter man så tager hjem igen om aften så man stadigvæk kan komme op næste dag. Undervejs i Sillis holder de nordiske gæster Bubblis, hvor de internationale sekretærer for de forskellige foreninger har taget gaver med til den internationale sekretær der afholder ugen.

Hjalte Eriksen

10

Anmeldelse: Paragraf Tager til Julebanko Julesneen er faldet, og JUS har nu afholdt dette års Julebanko. Paragraf var selvfølgelig med i håbet om (endelig) at vinde noget og for at se, hvad årets julebanko havde at byde på.

Fredag den 10. november løb årets julebanko af stablen i Samfundsfaglig Kantine. En masse glade jurastuderende var troppet op i håbet om at få en lækker præmie og en god promille med hjem.

Præmier Der var en masse lækre præmier på højkant, alt fra gavekort til caféer, julekalender fra Sinful og shotsbilletter til Bodegaen. I alle gevinster gemte der sig desuden en Plesner lovsamling eller en Accura termokande, så JUS har uden tvivl gjort sit, for at alle de søde jurastuderende består den store formueret på 6. semester.

Opråbere ELSA var årets første opråbere. De havde taget deres maskot “Esben” med på scenen, som havde fødselsdag.

Derfor startede alle selvfølgelig med en fødselsdagssang. Herefter var der en lang række pauser, hvor publikum havde mulighed for at komme op og drikke en god Gammel Dansk. Udklædningen haltede desværre lidt.

Retskritisk Forum fulgte trop efter ELSA. På scenen blev der brygget “Bankobryg”, som en heldig deltager kunne få fornøjelsen af at drikke mod at vælge et tal. ”Bankobryggen” var en blanding af en række stærk spiritus - som set fra Paragraf’s side var en direkte billet til hårde tømmermænd. Udklædningen var i top og Retskritisk Forum formåede at skabe god stemning i kantinen.

deres dages ende. Udklædningen bestod af en nissehue, så der er mulighed for forbedring til næste års julebanko.

Efter pausen var det Moderate Jurister og Aktive Juristers tur til at indtage scenen. Moderate Jurister lagde stærkt ud med en formidabel udklædning som dommere. Der var forberedt en omgang gæt og grimasser med en tvist. Der skulle nemlig gættes straffebestemmelser.

Herefter tog Aktive Jurister ordet.

Der blev holdt et godt tempo med talopråbningen, men udklædningen sakkede bagud.

Konklusion Alt i alt var der en super god stemning blandt bankospillerne og opråberne. Vi må dog udtrykke vores skuffelse over, at hverken Foreningen for Borgerlige Jurister eller FC Jura var til stede under strabadserne. Det var en ærgerlig situation. Trods dette lykkedes det endnu en gang JUS at skabe et lækkert arrangement med dejlig stemning.

JUS-alumnerne indtog herefter scenen.

Der blev ikke efterladt nogen tvivl om, at “Helli” havde fødselsdag om tirsdagen, så hun blev naturligvis fejret med et brag. Dette indebar altså, at hvert tal var til ære for “Hellis” fødselsdag om tirsdagen. De søde jurastuderendes promille steg uden tvivl gennem dette indslag.

Endelig var det Anders Søborg Olsen og Alexanders Gantzler Døssings tur til at være opråbere. Traditionen tro blev der uddelt øl i massevis mod retten til at vælge et tal, og de sidste præmier blev fordelt. Promillen var høj efter disse herrer forlod scenen.

Dernæst trådte Paragraf på scenen. Som skribenterne vi jo er, var der forberedt et dejligt juridisk juleeventyr til alle de søde jurastuderende. Tallene fra posen blev flettet ind i juleeventyret, som til slut endte ud i banko og levede lykkeligt til

Maria Larsen & Sophie Krüger

11

Fremtidens Jurist 2023

Karnov har netop offentliggjort deres årlige brancherapport, som er en skandinavisk undersøgelse med indsigt i områder, der påvirker motivationen og arbejdsglæden hos jurister i Danmark, Sverige og Norge. Brancherapporten er udarbejdet på baggrund af feedback fra lidt over 3.000 fuldtidsansatte medarbejdere, ledere og partnere. Formålet med brancherapporten er, ifølge Karnov, at give læseren en dybere forståelse for branchen samt at invitere branchen til at mødes i produktive diskussioner med kreativ dialog. Rapporten kaldes også for “Fremtidens Jurist”, netop fordi den giver indsigt fra indersiden af den branche, som fremtidens jurister træder ind i.

12

Appetit på tech Et af områderne, som fylder i årets brancherapport, er den voksende betydning af digitale værktøjer i den juridiske branche. Her taler man især om de forskellige værktøjer inden for kunstig intelligens. Tæt på samtlige af de

arbejdspladserne i både den private og den offentlige sektor, hvilket, kun halvdelen af de adspurgte jurister mener, er tilstrækkeligt prioriteret af deres arbejdsgiver. Selvom rapporten viser, at over halvdelen af juristerne betragter den digitale læring som deres eget

stigende behov for juridiske ydelser, hvorfor det juridiske arbejde vil have gavn af øget systematik og teknologiske hjælpemidler, som ifølge rapporten er afgørende for at kunne imødekomme den globale virkelighed.

adspurgte jurister mener, at forståelse for og evnen til at kunne anvende de nye digitale værktøjer er en vigtig færdighed for fremtidens jurister, mens mere end to tredjedele ligeledes ser frem til større digitalisering inden for branchen. Dog frygter næsten halvdelen, at de ikke besidder de nødvendige kompetencer for at kunne udnytte de nye digitale muligheder. Derfor er det ifølge rapporten relevant at afklare, hvem der har ansvaret for at sikre, at både nuværende og fremtidens jurister får den nødvendige undervisning for at kunne udvikle deres kompetencer inden for området. Det kræver innovation på

ansvar, så mener størstedelen heraf også, at deres ledelse er delvist ansvarlig for at uddanne dem inden for de nye teknologiske værktøjer. Således er der i høj grad forventninger om et individuelt ansvar, men også forventninger til arbejdspladsen om at skabe de relevante rammer for læring inden for legal-tech.

Den største årsag til det øgede behov for kompetenceudvikling inden for området er den stigende globalisering, hvilket et stort flertal af de adspurgte jurister forventer vil medføre større kompleksitet i de juridiske arbejdsopgaver.

Globaliseringen og den dermed øgede kompleksitet i samfundet vil føre til et

Mål for lige vilkår Et emne, der fortsat fylder en del på dagsordenen, er ligestilling mellem kønnene. Det er ligeledes et emne, der deler vandene mellem de mandlige og de kvindelige jurister. Det viser sig, at 60 % af de adspurgte kvindelige jurister stadig finder det sværere for kvinder end mænd at få en toppost og generelt klatre op ad karrierestigen, mens kun halvt så mange mandlige jurister deler denne opfattelse. Rapporten indikerer, at man i Danmark har mindre fokus på rekrutteringspolitikker, der aktivt prioriterer ligestilling, sammenlignet med vores skandinaviske nabolande.

Ditte Toft Wolf & Louise Lund

Kun en tredjedel af de adspurgte danske jurister med personaleansvar har en sådan politik, mens der i Sverige og Norge er tale om henholdsvis halvdelen og to tredjedele, der aktivt prioriterer ligestilling under rekruttering af nye medarbejdere. De danske kvindelige jurister er også klart i front i forhold til deres opfattelse af deres muligheder for at få en toppost sammenlignet med mænd - tre ud af fire af de adspurgte kvindelige jurister fra Danmark er af denne opfattelse, mens kun halvdelen af de kvindelige kollegaer i Sverige og Norge er enige heri. De danske kvinder trækker ligeledes de højeste procenter, når der tales om kønsbestemte lønforskelle på deres arbejdsplads.

58 % af de danske kvindelige jurister deler denne mening, mens kun 40 % af de svenske kvindelige jurister er enige heri. Blandt de tre skandinaviske lande er der dog en bemærkelsesværdigt høj andel, halvdelen af de adspurgte kvindelige jurister, der mener, at dette eksisterer på deres arbejdsplads, mens kun 17 % af deres mandlige kollegaer er enige heri. Mere end fire ud af fem af de adspurgte jurister på tværs af kønnene er dog enige i, at mangel på ligestilling gør en virksomhed mindre attraktiv som arbejdsplads. Omkring to tredjedele af de adspurgte jurister - dog flere kvinder end mænd - mener i samme ombæring, at diversitet bør være på ledelsens

på fleksibilitet og tid og længsel efter nye opgaver. Det er i høj grad det yngre segment, der skifter arbejdsgiver. Af de adspurgte, der har svaret, at de ikke er glade for deres job, har hele 49 % angivet, at deres leder er skyld i den professionelle mistrivsel. 24 % har svaret, at der ønskes mere fleksibilitet ved arbejdspladsen. Hos de juridiske arbejdspladser kan det med fordel overvejes, hvordan man bedre fastholder medarbejdere. I den forbindelse har Karnov stillet 3 bogstaver op, som karakteriserer de egenskaber, som juristerne anser for vigtigst hos en leder; K.O.M. Kommunikation, Omsorg og Mentor. Juristerne ønsker derudover i overvejende grad, at der kommer mere fleksibilitet på arbejdspladsen. 38 % svarer, at de ønsker reduceret arbejdstid og 37 % svarer, at de ønsker mere støtte og samarbejde mellem kolleger.

for de uddannede jurister, så trivslen kan blive endnu bedre. Forhåbentlig vil brancherapporten danne grundlag for udvikling og diskussion hos de enkelte arbejdsgivere, samt motivere nyuddannede til at stille højere krav til deres arbejdsplads. Ikke desto mindre kigger fremtidens jurister ind i en branche, hvor der formentlig stilles større krav til digitale færdigheder og digital uddannelse, samt højere forventninger til ledere i forhold til diversitet, ligestilling, øget fleksibilitet og bedre ledelse.

Karnovs brancherapport dækker naturligvis en lang række forskellige synspunkter - og der er heldigvis også en masse positivt at udlede fra 2023’s rapport. Blandt andet er 84 % er tilfredse eller meget tilfredse med deres nuværende job. Det virker dog stadig som om, at der er flere punkter, hvorpå branchen kan danne endnu bedre vilkår

dagsorden, at ledelsen i relation til diversitet afspejler de ansatte, samt at ligestilling kan forbedre både den generelle arbejdsglæde, den kreative tænkning og virksomhedens resultater.

Nye veje Den juridiske branche har længe været genstand for debat. I 2022 viser brancherapporten, at hver tredje har skiftet job. Nogle af disse er til højere stillinger hos samme arbejdsgiver, mens en fjerdedel har skiftet arbejdsgiver.

Karnovs data giver indsigt i de faktorer, der får juridiske fagfolk til at skifte blandt disse er dårlig ledelse, mangel

13

Din fremtid i fokus

Moalem Weitemeyer er et Tier 1 advokatfirma med et tæt sammenhold og en stærk social ansvarlig profil.

Lige fra starten af din karriere hos os vil du indgå i et internationalt orienteret team og arbejde med nogle af de vigtigste og mest komplekse M&A-transaktioner og tvister i Danmark.

Gennem vores ambitiøse Be Great Academy kombineret med praktisk erfaring uddanner vi vores jurister til at blive førsteklassesrådgivere med sans for forretning og relationer.

Følg vores rejse på Instagram og LinkedIn og send os en ansøgning, hvis du kan se dig selv som en del af holdet.

moalemweitemeyer.com/CAREER

g i l e d æ l G jul OG GODT NYTÅR - VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I 2024 TIL NYE FEDE ARRANGEMENTER!

15

En Aften i Julehyggens Tegn med Paragraf En kold novemberaften stimlede en flok paragraffere sammen for at bygge peberkagehuse og spise æbleskiver, med det formål at sprede julestemning og formidle vores anbefalinger til vores kære medstuderende.

Der var lagt op til en lige dele hyggelig og kompetitiv aften, da Paragraf en mørk og regnfuld tirsdag aften samledes i et køkken på Parkkollegiet i Uniparken. Vi havde en mission om at teste, hvor du finder de bedste æbleskiver i de danske supermarkeder; både når det kommer til pris og smag. Derudover skulle der bygges peberkagehuse, og i hold af to blev der kæmpet bravt for at få de forskellige dele af peberkagehuset til at holde sammen. En overgang så det lidt sort ud for de ivrige skribenter, men i slutningen endte vi med 3 ud af 4 huse som kunne stå selv - og endda flyttes rundt, hvis man ejede et sæt yderst rolige hænder.

Tips og tricks til at bygge et peberkagehus (der kan stå selv) Mange fine adjektiver kan bruges til at beskrive medlemmerne i Paragraf, men overmennesker kan vi nu alligevel ikke prale af at være. Vi havde taget den lette løsning og købt delene til peberkagehuset, fordi et bageprojekt

16

godt tyk, og det kan gøre processen med at smøre det på huset nemmere, hvis du bruger en sprøjtepose.

“Hvordan starter jeg?” tænker du måske. Her er der lidt forskellige fremgangsmåder. Hos Paragraf var alle ivrige og gik i gang med at samle huset med det samme, for så at pynte det efterfølgende. Paragraf vurderer på bagkant, at det sagtens kan lade sig gøre og måske også er en god idé, fordi det giver glasuren, der fungerer som lim, lidt tid til at størkne. Til gengæld kan det være svært at pynte på bagkant, fordi man i den grad skal arbejde med en rolig hånd, og i nogle situationer kæmper lidt mod tyngdekraften, med tungt pynt og en løbende glasur.

Der var dog nogle, der fandt ud af, at det måske ikke var den mest hensigtsmæssige måde for dem. En ændring af strategi hos to af holdene førte til, at de lod det (næsten) samlede hus falde sammen, for så at pynte alle husets

alligevel var en lidt for stor mundfuld.

Sådan et sæt kan (af og til) købes på spothylden i supermarkedet og ellers i Flying Tiger Copenhagen til den nette sum af 40 kr.

sider, inden de til sidst samlede det igen.

Det resulterede i nogle huse, der var pyntet både på tag og på alle fire sider, hvilket jo virkelig gav peberkagehusene et imponerende udtryk.

Udover selve delene til huset, der skal samles, skal du også bruge glasur og pynt. MASSER af pynt. Til glasuren anbefaler vi, at I kører den “Bagedyst”style og bruger Royal Icing, som er en glasur lavet med flormelis og pasteuriseret æggehvide i stedet for vand. Den bliver lidt mere klistret og når den størkner, er den også meget mere fast i det. Du skal sørge for at lave den

Man kan diskutere, hvorvidt vinderne af aftenen var dem, som først fik samlet deres hus helt (Jenny og Christian, jeg kigger på jer) eller om det var dem, der fik samlet et hus, hvor der var pynt på samtlige sider af huset (Marie og Nicole, I var for vilde!). Uanset hvor vi lander i konkurrencen, så blev der grinet, kæmpet for at pynte sit hus kreativt og spist æbleskiver samtidig. Så måske

vandt vi egentlig alle sammen?

Test af æbleskiver Ingen jul uden æbleskiver, am I right? De små kugler af lykke hører julen til, og det er vi enige om i Paragraf. Hvor får man så de bedste æbleskiver henne, tænker du? Det skal du ikke bryde dit fine, lille hoved med mere. Sideløbende med den intense byggeproces, har nemlig Paragraf testet tre forskellige varianter og kan give et godt fingerpeg i retningen af, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer når det kommer til juletidens yndlingsdessert (når vi bortser fra risalamande, selvfølgelig).

Netto ØGO I Nettos frysedisk finder de miljøbevidste julenisser en økologisk pose æbleskiver til den nette sum af 26,95 kr. De økologiske æbleskiver er altså testens dyreste, så allerede der anbefaler vi at du kun køber disse, hvis dit hjerte brænder for økologi, og du har masser af SU tilbage på kontoen (et tip er at købe dem i starten af måneden, for når du så finder dem i din fryser senere på måneden, er det en gratis snack, jf. girl math) Smagen: Vi havde høje forventninger til testens dyreste indkøb, og det kan måske have spillet en rolle i vores enorme skuffelse. Der var bred enighed om at æbleskiverne var meget brød-agtige og klæge, selvom vi fulgte instruktionerne på posen. Det var som om, de var lavet på en grov mel, og det fungerede altså ikke særlig godt. Kun én af de 12 fremmødte synes at de var gode, og det siger altså ikke meget, når den person synes at den perfekte “kage” er brød. Æbleskiverne

Jenny Andersen & Sara Rye Petersen (featuring samtlige Paragraf-medlemmer)

smagte ikke rigtigt af noget heller, så det var en meget lunken oplevelse, på trods af at ovnen var varmet korrekt.

Jensen’s Jensen’s Originale Æbleskiver finder du i Rema 1000. På en aften midt i november ligger de til en pris på 19,95 kr., og er dermed testens billigste. Alle ved jo imidlertid, at det er er fuldstændig uretfærdigt mange penge, når man hen midt i december, kan finde æbleskiver til under 10 kr. En pris, der er lidt mere i overensstemmelse med SUbudgettet her op til jul, hvor der skal købes gaver og hvor et nyt semester begynder at lure, hvilket jo betyder en tur i Bogformidlingen.

Volfs har en rigtig flot farve. Vi må dog kapitulere, og sige at de faktisk ikke helt når Jensen’s niveau, efter vores mening.

Det var lidt som om, at de ikke helt kunne få det her lidt sprøde ydre, som ellers klæder en æbleskive rigtig godt, og der mister den altså en lille stjerne.

Smagen: Her havde Paragrafs medlemmer virkelig skruet forventningerne ned, efter Nettos økologiske skuffelse.

Måske var det en kombination af de lave forventninger og den gode pris, men de her æbleskiver var et hit. De smagte af jul, uden at det var overdrevet, og havde en lækker konsistens. Her får du testens absolut bedste, og ikke kun bedst til prisen, virkelig bedst.

Karen Volf En gammel klassiker. Her ved man jo virkelig hvad man får. De kan tilmed fås i samtlige supermarkeder og er derfor også let tilgængelig. 25 kr. skulle vi punge ud med for cirka 19 stk. æbleskiver. Her kan man måske argumentere for, at man også betaler lidt for at navnet er “Karen Volf”, men ikke desto mindre, så ved man til gengæld også, at man får noget kvalitet for pengene.

Smagen: Vi behøver vel næsten ikke beskrive Karen Volfs æbleskiver. Alle kender dem, og ved hvordan de smager.

En ting vi bemærkede ved disse, i forhold til testens andre æbleskiver, er at Karen

Svar til Kryds og Tværs

Nytårsjura – Do’s and Don’ts December forbinder vi ofte med jul, og det giver sig selv hvorfor, men en anden ting, der også fylder en del i december, er nytårsaften. Her er der lagt op til fest og farver – og måske en smule ballade? Hvad er reglerne egentlig, tænker du måske? Paragraf tager dig her i hånden og gennemgår nogle af faldgruberne omkring nytår.

Fyrværkeri En af de helt store syndere i nytåret er fyrværkeri. Det er flot og farvestrålende, men det kan også være ret farligt. Reglerne er fastsat af Sikkerhedsstyrelsen og kan findes på deres hjemmeside. Det suppleres yderligere af bestemmelser i fyrværkeriloven og ​'bekendtgørelse af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler’.

Nytårsfyrværkeri til brug for private må sælges i perioden fra d. 15. december til og med d. 31. december, og må så fyres af i perioden d. 27. december til d. 1 januar til midnat.

Derudover skal man huske, at når fyrværkeri skal affyres, skal der holdes afstand til mennesker og bygninger. Man må blandt andet ikke bruge raketter nærmere end 10 meter fra bygningers åbninger. I vindens retning bliver den anbefalede afstand fordoblet.

Skal reglerne ændres?

Fyrværkeri er noget, som der er stærke holdninger til rundt omkring i det danske land. På nuværende tidspunkt er der efter en hurtig Google-søgning en del borgerforslag, der involverer et forslag om ændring af reglerne vedrørende muligheden for at skyde fyrværkeri af.

Nogle af dem er dog udløbet og nåede ikke de famøse 50.000 støtter, som der skal til, for at forslaget skal tages op til behandling i Folketinget.

Et af de forslag, der stadig løber, er et forslag med navnet ”Bevar fyrværkeriloven som den er” og kommer altså fra en borger, som bare ønsker, at tingene forbliver, som vi kender dem. En af argumenterne for at bevare loven, som den er, er, at dem, som benytter sig af fyrværkeri i det lovlige tidsrum mellem d. 27. december og d. 30. december, iagttager reglerne.

Det andet forslag, som endnu ikke er udløbet, er et forslag om at forbyde fyrværkeri i dyrenes ynglesæson. Hvis dette forslag får det fornødne antal støtter og går igennem til behandling i Folketinget, vil det lavpraktisk betyde, at der skal være forbud mod enhver form for fyrværkeri i perioden fra d. 1. marts til d. 1. september. Lovforslaget vil således ikke få betydning for vores kære nytårsfyrværkeri, men det kan få det i andre festlige sammenhænge til store arrangementer og lignende.

Nytårsløjerne Nu er det (forhåbentligt) ikke aktuelt for Paragrafs læsere, men det kan jo være, at I har nogle yngre søskende eller nevøer og niecer, som kunne være i en alder, hvor det er sjovt at lave nytårsløjer.

Noget kan være så uskyldigt som at kaste noget toiletpapir rundt i forhaven i en eller anden lille jysk forstad. En anden mulighed er noget lidt mindre uskyldigt som at sprænge postkasser i luften med kanonslag. Her skal man altså have i baghovedet, at det for det første ikke er alle typer fyrværkeri, som er lovlige, men at det altså også kan blive en overtrædelse af straffelovens § 291, som kriminaliserer hærværk. Her er det den blotte beskadigelse eller bortskaffelse af ting (eller fast ejendom), der altså kan resultere i en plet på straffeattesten, når man er over den kriminelle lavalder.

Husk de fem gode råd: 1. Brug altid beskyttelsesbriller 2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri 3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden 4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet 5. Gå aldrig tilbage til en fuser (hvilket også gælder i andre henseender end blot fyrværkeri)

Sara Rye Petersen

Juridsk Selskab inviterede til JULEBANKO 2023

JULEBANKO 2023

Det skete i de dage i november engang, at Juridisk Selskab satte hyggen i gang. Det er den tid på året, hvor julepynt fylder butiksvinduerne, julemusikken har igen overtaget radioen og mor går amok i julehygge. MEN julen blev først rigtigt skudt i gang da JUS inviterede til den årlige julebanko!

Julepynt, julemusik, pebernødder, bankoplader og det gode julehumør stod klar kl 18.00, da dørene blev åbnet for de banko-glade jurastuderende. Baren stod klar til at servere bl.a Øl og sodavand. Intet skal mangle, når Juridisk selskab afholder julebanko.

Det var i november, så Julemanden havde endnu ikke påbegyndt sin kanetur rundt om jorden med en sæk fyldt med gaver. Men gaver var der nok af alligevel for over 30 virksomheder havde sponsoreret præmier til Julebanko 2023.

Der var mulighed for at vinde alt fra en vibrerende butt plug til Royal Copenhagen porcelæn, merch og gavekort til bl.a. Mond of copenhagen, Burger Shack, Annetes Sandwich, Bodegaen, Aarhus brætspilscafé og meget mere.

Juridsk Selskab inviterede til JULEBANKO 2023

Spillet starter Til aftenens arrangement blev der spillet 6 runder julebanko. Så der var hele 6 muligheder for at råbe banko ved 1 række, 2 rækker og fuld plade. Hver af de 6 runder var med forskellige oplæsere. Til de første 4 runder var det repræsentanter fra foreningerne ELSA, MJ, AJ, Retskritisk Forum og Paragraf.

I stedet for at vente på at numrene på bankopladen blev trukket i posen, kunne de studerende bl.a. deltage i konkurrencer såsom sliksnørre spisning med ELSA, og vinde muligheden for at vælge det ønskede nummer.

Var man en af de studerende, som ikke har de store sliksnørre spisnings talenter, men derimod er stærk i paragraffer i lovgivningen, var der også mulighed for at vælge næste nummer, da det blev tid til en omgang juridisk gæt-og-grimasser med MJ og AJ. Der blev opført scenarier, hvor de studerende skulle gætte paragraffen, som gernings-handlingen i scenariet straffes efter.

Retskritisk forum sad klar med ”en lille én” til de studerende, der havde lyst til at smage på lidt forskellige varianter fra julens barskab.

Det har selvfølgelig ikke været jul uden en god julehistorie. Så det havde Paragraf bladet selvfølgelig sørget for. Da de indtog mikrofonen startede juledramaet om pebernødsstjælende drillenisser, og deres drillerier under de jurastuderendes eksamen. Hvert nummer, der blev trukket fra bankoposen, blev en del af historiens handling.

BANKO til det sidste Femte runde i bankospillet blev styret af JUS Alumner. Her kunne den studerende med stor glæde til Arnbitter deltage i aktion om retten til at vælge næste nummer.

Sidst men bestemt ikke mindst overtog JUS’ kandidatmedlemmer mikrofonen. De sidste ”BANKO” kom i hus, da kandidatmedlemmer gik ud over scenekanten og spurgte efter de studerendes ynglings tal (den kloge bankospiller valgte et nummer fra sin bankoplade). Også i denne runde kunne man konkurrere sig til retten om at vælge næste nummer. Den tørstige studerende kunne nemlig ”bunde” sig til næste nummer, ved at være hurtigst til at bunde en øl eller Aqua D’or vand. Der var selvfølgelig også mulighed for at

nyde en gratis øl, da kandidatmedlemmerne uddelte øl til alle heldige studerende, der havde de oplæste numre på deres bankoplade (eller de som bare havde lyst til en gratis øl)

Aftenen sluttede da den sidste ”BANKO” på fuld plade var blevet råbt, og alle de lækre præmier var uddelt.

Juridsk Selskab inviterede til JULEBANKO 2023

Juridsk Selskab inviterede til JULEBANKO 2023

TAK! Et kæmpe stort tak til vores sponsorer til dette års julebanko! Tak for at i ville være med til at gøre Julebanko 2023 til en fantastisk aften. Vi kunne ikke have gjort det uden jer!.

Fordele for medlemmer af Juridsk selskab GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN) 1 X 3L FADØLSTÅRN: 199,10 X SMÅ SURE SHOTS: 99,KROFATTER: 99,GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN) 1 FLASKE HUSETS SPIRITUS INKL. MIXER: 300,1 FLASKE SMÅ SURE SHOTS: 300,1 STOR FADØL: 30,GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN) COCKTAILS: 40,FRI BAR ARMBÅND TIL 125,- (TORDAG) 1 FLASKE SPIRITUS INKL. 1L MIXER : 400,-

1 FLASKE SPIRITUS INKL. 2L MIXER: 400,-

(FØR KL 01:00)

GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN) GRATIS FLASKE (1 FLASKE ÅRLIGT) MOD FREMVISNING AF STUDIEKORT FRA 6 PERS. JAGTTEGN: 99,1 X 3L FADØLSTÅRN: 199,10 X SMÅ SURE SHOITS: 99,-

1 X GRATIS COCKTAIL TIL GÆSTER/KORTHOLDER I FORBINDELSE MED MAD

“KOKKENS ANBEFALING” MENU TIL 299 3 GLAS VIN: 100,1 X COCKTAIL: 40,1 X STOR FADØL: 30,-

(SØN - TOR)

Julemandshæren - Solvognen

Teatergruppen Solvognen var en politisk teatergruppe, der blev dannet med tilknytning til Christiania. Den blev oprettet i 1969 og blev opløst igen i 1982.

Solvognens kunstværk ”Julemandshæren” blev i 2004 medtaget i Kulturministeriets kulturkanon, som er en liste med kunstværker, der er en officiel og essentiel del af den danske kulturarv. Men hvor går grænserne for, hvor langt kunsten må gå?

Politisk teatergruppe Den politiske teatergruppe gennemførte over tre dage aktioner, der skulle fungere som en slags demonstration mod kapitalismen. Solvognen var en venstreorienteret gruppering, der bestod af over 100 medlemmer. De stod for aktioner over otte dage i december i 1974.

Blandt andet klædte de sig den 22. december 1974 ud som julemænd, hvorefter Julemandshæren gik ind i Magasin og senere Illum i København.

Her delte de ud af forretningernes varer til kunderne. Enkelte af varerne havde de dagen forinden betalt for, men optrinnet

24

udviklede sig altså til, at julemændene delte varer ud, som de tog ned direkte fra hylderne. Et af medlemmerne fortalte, at hun ikke fortrød det, da det var en symbolsk og teatralsk aktion.

Den 23. december tog en del af gruppen på besøg hos en bank, hvor de bad om et rente- og afdragsfrit lån på 50 millioner kr. I alle tre tilfælde blev politiet tilkaldt for at stoppe aktionen.

”Vi forklarede, at folk betalte for meget for varerne og fik for lidt for deres arbejde. Så vi mente, at de skulle have nogle gaver. Det trængte de til, når de nu ikke engang ejede deres egne fabrikker.”

Det retlige efterspil for Magasin-sagaen endte med, at gruppen blev idømt en kollektiv bøde på 200 kr. for gadeuorden.

Det rejser spørgsmålet, hvilke grænser, der gælder for kunst.

Derudover var julemandshæren på besøg ved arbejdsretten, hvor de forsøgte at rive bygningen ned med trykbor, hakker og andet værktøj.

Grænserne for kunst I flere hundrede år har det været en del af kunstens rolle, at den skal kunne kritisere flere aspekter af

Markus Lomholt

samfundet. Det gælder navnlig politik, samfundet og religion. Efter grundloven har enhver ret til at ytre sig. Dette understøttes i dag af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Ifølge Institut for Menneskerettigheder gælder det også, at ytringsfriheden har særligt vide grænser for emner af offentlighedens interesse.

Det afspejles blandt andet i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 13. marts 2018 i sagen Stern Taulats og Roura Capellera mod Spanien, præmis 36-42. Hvis ytringen ikke bidrager til en debat af generel interesse, men er f.eks. vulgær eller unødigt stødende, vil det tale imod, at staten efter EMRK’s artikel 10 er forpligtet til ikke at gribe ind, jf. Domstolens dom af 30. november 2021 i sagen Genov og Sarbinska mod Bulgarien, præmis 82. Dette fremgår af forarbejderne til lovforslaget: Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund.

Der gælder som bekendt ikke en ubegrænset ytringsfrihed. Også dette er afspejlet i EMRK’s artikel 10. Alligevel havde man ikke set blasfemiparagraffen i brug i over 50 år, før den blev afskaffet i 2017. Spørgsmålet er, om en stor del af grunden til dette mon ikke er, at kunstneriske og politiske ytringer har været undtaget af domstolene.

Perspektiver til i dag I dag er regeringen godt i gang med at definere grænserne for kunst. Man kan dermed forvente, at der vil ske en kraftig indsnævring i ytringsfriheden for så vidt angår religion. Forarbejderne tager eksplicit stilling til, at bestemmelsen også vil finde anvendelse, når en utilbørlig behandling af en genstand af væsentlig betydning for et trossamfund finder sted i f.eks. kunstnerisk eller politisk øjemed.

Bestemmelsen er derudover særdeles elastisk. Hvad indebærer utilbørlig

behandling? Hvornår er en genstand af væsentlig betydning for et trossamfund?

Det lader til, at en stor del af magten for at definere, hvad der skal kriminaliseres, vil blive tildelt netop de religiøse trossamfund. Et forsigtigt gæt kunne være, at mange af de ting, der i fremtiden vil blive inddraget i kritik af kunsten, vil blive betragtet som af væsentlig betydning for trossamfundene.

Forarbejderne er ikke særligt eksplicitte i sine eksempler, men nævner dog, at religiøse skrifter som biblen, toraen og koranen er eksempler på genstande, som vil være omfattet.

Omvendt vil bestemmelsen ikke omfatte beklædningsgenstande som tørklæder, kalotter og sikh-turbaner, selvom de kan have en religiøs betydning.

Kunstnerne selv mener: I Weekendavisens artikel ”Kunstmuseum forbi” kunne man den 1. september i år læse, at regeringen har været mere villig til at diskutere kunst, end landets museumsdirektører har. I artiklen nævnes en række museumsdirektører, der enten alle har for travlt eller ikke ønsker at kommentere lovforslaget.

værket ifølge Karen Grøn.

Til slut i artiklen bringes justitsminister Peter Hummelgaards citat frem, da han blev adspurgt om, hvordan man forholdt sig til Firoozeh Bazrafkans kunstværk, hvor hun med et rivejern ødelagde koranen:

“

Jeg vil opfordre hende til at skabe noget, skrive noget, male noget, hugge noget i sten, lave noget musik, hvad ved jeg, i stedet for at ødelægge ting.”

Hvis det er regeringens holdning til, hvad der kan være kunst, så er Firoozeh Bazrafkans svar endnu mere tankevækkende:

“

Politikeren og kunstneren har brug for den samme frihed for at kunne virke. Politikeren kan vælge at begrænse kunstnerens frihed, men det synes jeg ikke, er fair.”

To museumsdirektører har dog en kommentar til lovforslaget. Den ene er Karen Grøn, direktør for Trapholt.

Hun nævner som eksempel på et værk med religionskritik, der ikke ville blive påvirket af lovforslaget, Piss Christ.

Værket består af et kors i en beholder af urin fra kunstneren selv, Andres Serrano.

Karen Grøn spørger derefter: “hvad er kunst?”. Hun peger på, at der skal være en kontinuerlig kunstnerisk praksis bag den pågældende kunstner, før det kan anerkendes som kunst. Man kan ikke bare brænde en koran af som provokation over for et bestemt lands ambassade og kalde det kunst. F.eks. havde Andres Serrano længe arbejdet med kropsvæsker og var selv erklæret katolik, før han lavede værket. Begge dele føjede en vis dybde til

25

Indkøbsliste til dine forældres hus

Vi går høj*den i møde, hvor alle studerende valfarter hjem *l de gamle for at blive forkælet med god mad og dyre gaver. MEN julen varer lige *l påske, og derfor har vi hos paragraf lavet en indkøbsliste, du kan bruge, når du er hjemme i dine forældres hus, så du kan få mest muligt ud af årets jul!

Julen varer længe, koster mange penge

Indkøbsliste

� Konserves, gå i fars og mors køkkenskabe og tag alt langtidsholdbart. F.eks.: o Hakkede tomater o Bønner o Tun og makrel

� Toiletpapir og køkkenrulle (det er træls at bruge penge på)

� Rester fra julemaden. Opfordr alle til at tænke på vægten og droppe 2. portion juleaften. Således er der flere rester, som du som studerende har ret til at få med hjem.

� Småpenge, som ligger fremme, er free to take. Dine forældre har alligevel glemt alt om dem.

� Fars gamle vanter. Vinteren er frysende kold, og hvis du ikke allerede nu mangler vanter, er det næsten helt sikkert, at du kommer til at miste en vante til en julefrokost. � Personlig plejeprodukter. Gå på rov i mors skab, og skaf dig en ny ansigtscreme, læbestift, parfume osv.

Alt hvad der står bagerst i skabet, har hun glemt!

� Familiens kæledyr. Hunde er superdyre men vildt søde og gode for dit mentale helbred i eksamensperioden.

Lån derfor gerne dine forældres hund på ubestemt tid.

NB: Hvis du undlader at spørge dine forældre om lov, er det teknisk set ikke tyveri, såfremt du forventer at have et

26

hypote=sk s=l=ende samtykke fra dine forældre. Husk at dine forældre bare vil dig det bedste, og at familiære forhold også kan diskulpere.

Emma Tinggaard

Home Alone 2 med Juridiske Briller Der er ild i pejsen, varm kakao i koppen og æbleskiver i ovnen. Det er den perfekte setting til at se en god julefilm, og du vælger Home Alone 2, fordi 1’eren jo skal ses den 23. december. En af byrderne ved at være topengageret jurastuderende er, at det kan være svært at abstrahere fra de mange lovovertrædelser og fokusere på plottet. Her møder Paragraf dig, og dulmer smerten i din forpinte jurasjæl med en lille gennemgang af ulovlighederne.

Vi starter stille og roligt ud med, at lille Kevin bliver hidsig under sin korsolo og får givet sin bror et solidt skub, så han falder bagover. Hertil følger en lavineeffekt, hvor hele koret ryger med i faldet. Her gør Kevin sig skyldig i en omgang simpel vold efter Straffelovens § 244, stk. 1, og må hoste op med en bødebetaling eller hoppe en tur i fængsel i op til tre år. Den skarpe seer vil finde flere af disse overtrædelser i løbet af filmen.

Dette er ikke sidste gang, Kevin viser sig fra sin voldelige side. Slynglerne “The Wet Bandits” vil senere bryde ind i Kevins onkels hus for at få fingrene i ham, hvorefter de vil gøre ham fortræd.

De truer faktisk med, at ville gøre ham fortræd ved at skyde ham, hvilket er en trussel på livet, som straffes efter straffelovens § 266, stk. 1. Som svar på disse trusler kaster Kevin et par mursten ud fra taget, som rammer den ene af slynglerne i hovedet. Denne handling er en overtrædelse af straffelovens § 245 om grov vold. Brugen af murstenen gør, at handlingen bliver grov vold, da den får en brutal og farlig karakter.

Da familien skal hentes af en taxa og køres til lufthavnen i begyndelsen af filmen, har chaufføren en tand for travlt, og ofrer forsætligt deres fine statuette.

Her er vi ude i noget hærværk efter straffelovens § 291, stk. 1. Chaufføren må pænt betale sin bøde eller møde op i fængslet i op til halvandet år.

Vores velkendte slyngler ligger på et

tidspunkt på lur i en fiskebil, hvor man ser ferske fisk, som ikke er ordentligt nedkølede.

Som well-roundede jurister er det selvfølgelig ikke kun straffelovsovertrædelser, vi slår ned på, så det går jo heller ikke. En sådan opbevaring af fiskene kan medføre sundhedsfare og risiko for dum numse.

Det synes vores venner i Bruxelles ikke er i orden, da det er en overtrædelse af art. 4, stk. 2, jf. bilag II, kapitel IX, pkt.

5, 1. pkt. i EU’s forordning 852/2004 om fødevarehygiejne. Sådan en overtrædelse straffer vi med bøde, jf. § 1, nr. 1, i bekendtgørelse om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om fødevarehygiejne.

der ikke foreligger et egentligt samtykke forud for brugen, og at Kevin har taget kreditkortet uden sin fars viden herom, så er Kevins far ikke imod brugen af kreditkortet, hvilket ses i slutningen af filmen. Det må formodes, at lovgiver ikke har haft til hensigt, at Kevins overtrædelse skulle være omfattet af bestemmelsen, og han vil derfor ikke blive straffet.

Her til sidst er det værd at huske, at vores søde lille Kevin selvfølgelig hverken vil ende med at skulle betale bøder eller afsone straf i fængsel for nogen af sine andre overtrædelser, fordi han er under 15 år gammel, jf. straffelovens § 15.

Da Kevin lander i New York, finder han ud af, at han er blevet adskilt fra sin familie.

Derefter tager han på det eksklusive hotel “The Plaza”, hvor han rundhåndet benytter sin fars kreditkort. Idet Kevin borttager kreditkortet og uberettiget bruger det, er der her tale om tyveri.

Det er i teorien diskuteret, hvorvidt uberettiget brug af et hævekort er tyveri eller databedrageri, men som vores alles kære Lasse Lund Madsen skriver i U 2016B.343 (bedrageri i den digitale virkelighed), så vil retsstridigt misbrug af et ægte hævekort, der er blevet stjålet, straffes som tyveri, jf. straffelovens § 276. Lasses ord er lov!

Kevin vil dog formentlig ikke blive straffet for denne overtrædelse som følge af materiel atypicitet. Selvom der egentlig foreligger en handling, som vil kunne straffes efter tyveri-bestemmelsen, da

Julie Hoe Kristensen & Nanna Levring Nørgaard

27

Temaer til din Nytårsfest The Great Gatsby Hvis I har besluttet jer for at slutte 2023 af med et brag og med manér, så er Gatsby måske lige noget for jer. Her er der ingen sweatpants eller hvide sneaks - det ser vi ikke Leo have på i filmen, så det gælder også her. Til en ægte Gatsbyfest hører et stort fyrværkerishow, men husk lige sikkerhedsbrillerne; også selvom de ikke går så godt til 20’erkjolen.

00'er tema Hvis vi ikke har oplevet 00'erne, har vi hørt om dem - og det var fedt! Nytår er en genial mulighed for at genskabe de trends og personer, som gør 00'erne ikoniske. Sæt Britney Spears på højttalerne, find de lavtaljede jeans og D&G-trøjen frem fra gemmerne og pynt op med masser af neon og bling. Så er du klar til en episk 00’er-fest. Året der gik Vælg din yndlingsbegivenhed fra 2023 og genskab den til din “Året der giknytårsfest”. Det kan være, at jeres vennegruppe elsker cykelløb, og vil genskabe Jonas Vingegaards sejr ved årets Tour de France. Eller måske I alle

var knuste, da Irma meldte sin lukning, og I alle vil klædes ud som Irma-pigen.

Kun fantasien sætter grænser!

Farvetema Er du lidt i tvivl om, hvorvidt dine nytårsgæster er med på et fullblown nytårstema? Så er farvetema en oplagt mulighed. Her kræves der nemlig ikke den store forberedelse eller planlægning, og derfor kan selv modstandere af temafester også være med. Vælg en farve og pynt både lokalet og jer selv med den.

Glitter/det klassiske nytår Hvis I gerne vil have en nytårsfest med bling, men uden at finde de høje hæle og butterfly frem, så vælg et glitter-tema.

Det er simpelt, og dine gæster kan selv vælge niveauet af glitter-engagement: alt lige fra et par penselstrøg af glitter i ansigtet til full on glitterkjoler, glitterblazere og glitterchampagne. Og husk: more glitter, less bitter.

Barbietema Elskede du også Barbie-filmen? Så lav din fest til det nye Barbie-land og jeres lokation til Barbie’s DreamHouse eller

Ken’s Mojo Dojo Casa House. Alle klæder sig ud som sin yndlings Barbie eller Ken, og I kan lytte til “Barbie The Album” hele natten lang! Glem ikke en Barbie Box photo booth som prikken over i’et.

High School Musical nytårsfest Hvis du for tiden drømmer dig tilbage til gymnasietiden, og måske også var lidt jaloux over, at din klasse aldrig spontant brød ud i top-koordineret sang og dans midt i frokostpausen, så har du nu chancen! Med et High School Musicaltema kan I vælge enten at køre pynten i HSM-tema eller gå all in og efterligne Gabriella, Troy eller Sharpay. Husk at karaoke er obligatorisk til en High School Musical fest!

Lyskrydsfest Hvis I er mange, der skal holde nytår sammen og måske endda en ret blandet vennegruppe, så skal I gå med lyskrydsfest. Det er, som du husker det fra gymnasiet; simpelt, nemt og noget tøj de fleste kan finde frem fra gemmerne uden at skulle ud på den helt store shoppetur. Rød: Optaget. Gul: Det er kompliceret. Grøn: Single and ready to mingle!

Marie Hejndorf & Nicole Patell

28

Frikendt i landsretten Hvordan er det som politibetjent at blive frikendt i landsretten? Hvordan er ens forhold til sine kollegaer og hvordan foregår hele processen?

Paragraf har interviewet en anonym politibetjent, der i løbet af mere end et år har haft en sag kørende ved domstolene.

Betjenten blev i byretten idømt 40 dages ubetinget fængsel for vold mod en anholdt, men blev senere frifundet for alle anklager i landsretten. Flertallet i landsretten vurderede, at det der skete i forbindelse med anholdelsen, var inden for grænserne for lovlig magtanvendelse.

Det rejser adskillige spørgsmål. Kunne en sådan sag have været undgået?

Hvordan har det været at blive trukket igennem en sag i to instanser? Hvordan ser man på tilliden til politiet?

Paragraf stiller spørgsmålet ”Føler du dig retfærdigt behandlet?”

Til det svarer betjenten: Ja, i sidste ende følte jeg mig retfærdigt behandlet. Der gik lang tid, før vi nåede til landsretten, men der blev jeg endelig hørt. I landsretten blev sagen belyst fra alle de vinkler, den skulle, før man afsagde den endelige dom. Der var stadig meget, der manglede at blive belyst i byretten.

Det gjorde, at jeg ikke følte mig retfærdigt behandlet i starten. Jeg følte mig dømt på forhånd. Kollegaer turde ikke kontakte mig, og jeg følte mig fuldstændigt frosset ude af politiet. Under hele sagen havde jeg fornemmelsen af, at det var

tung og tydeligt præget af lange sagsbehandlingstider. Efterforskningen og håndteringen hos DUP og ledelsen ved politiet har ligeledes været uproportional.

Jeg har været trukket igennem møllen, som var jeg storkriminel. Jeg blev behandlet væsentligt hårdere og anderledes end en civil borger, blot fordi jeg er politibetjent. Håndteringen var fra starten hårdhændet. Jeg blev sigtet og anholdt, da jeg var på arbejde et par dage efter hændelsen. Efterfølgende blev jeg kørt på Retsmedicinsk Institut (RI). RI bruger vi i alvorlige sager, som voldtægt, grov vold, drab mv. Det gør man aldrig brug af i forbindelse med en simpel § 244-sag. Sagen bar ligeledes præg af tunnelsyn. Efterforskningen var mangelfuld og forholdt sig ikke objektivt til sagen. Den forurettede blev afhørt 3-4 gange på dagen, fordi hans hukommelse var sløret. På et tidspunkt bliver den forurettedes forklaring vildledt, da en betjent fra DUP’en siger til ham, at han er blevet slået og sparket i detentionen.

På dette tidspunkt kunne vedkommende ikke huske det. Rent afhøringsteknisk er det helt forkert. Man ender med at påvirke vidnet og præge deres forklaringer ud fra noget, som de faktisk ikke husker eller ved noget omkring.

Hvad ville du ønske, der havde været anderledes?

Fra starten af kørte man sagen fordi

mig, der skulle bevise min uskyld, og det var min oplevelse, at sagen ikke blev belyst objektivt fra Statsadvokatens side.

Min advokat og jeg måtte derfor kæmpe hårdt, men slaget føltes allerede tabt på forhånd. Det var den også. Jeg blev dømt 3-0 og blev sanktioneret med 40 dages

nogle enkelte kollegaer synes, at det har været voldsomt og på den baggrund indleder man en efterforskning uden at høre min side af sagen inden. Man vælger også at dømme mig i første instans i byretten, fordi kollegaerne mener, at det er voldsomt og over

ubetinget fængsel. Dommen blev anket på stedet, og jeg skiftede efterfølgende advokat for at få et nyt syn på sagen.

stregen. Dette gør man uden at forholde sig til juraen og det faktuelle omkring politiets magtanvendelse.

Min nye advokat kæmpede med næb og kløer. Jeg følte mig endelig hørt og blev pure frikendt i landsretten. Der gik det op for mig, hvor meget en god forsvarsadvokat betyder.

Hvad fungerede godt i retsvæsenet?

I landsretten gik man meget mere op i de enkeltes forklaringer samt juraen. Man vurderede ikke sagen på følelser mm., som man gjorde i byretten. Man blev hørt og set i landsretten. Det gjorde man ikke i byretten. I landsretten var det min forsvarsadvokat Jakob Buch-Jepsen, der gjorde forskellen. Han gjorde meget ud af

Hvordan har det været at få sin sag behandlet i retssystemet?

Behandlingen har været meget

at gennemgå forklaringer fra vidnerne, der tydeligvis bar præg af divergerende forklaringer. Alle vidneforklaringer faldt pludselig fra hinanden, da det gik fra, at de troede de havde set noget til pludselig ikke at have set noget. Samtidig gjorde min advokat en stor dyd i at gennemgå, hvad politiets magtanvendelse egentlig består af og samtidig lovgrundlaget. Dette blev ikke belyst fra statsadvokatens side. De citerede blot nogle bestemmelser i politiloven omhandlende magtanvendelse og mente ud fra forklaringerne, at der var tale om overskridelse af politilovens § 16.

Statsadvokaten overvejede slet ikke, hvad betjente lærer på politiskolen i forhold til pensum omhandlende magtanvendelse.

Hvad er din holdning til bodycams på politifolk og føler du, at det kunne have ændret noget i din sag?

Før min sag var jeg skeptisk omkring brugen af bodycams, da jeg var bange for, at det kunne blive misbrugt af DUP’en til at rejse flere sager på tyndt grundlag.

Men efter den oplevelse, jeg har været igennem, så håber jeg virkelig, at vi snart får det. Så bliver sagen nemlig vurderet ud fra ét bevis og ikke et vidnebevis, som også anses for at være et svagt bevis i en straffesag. Så ja tak til bodycams. Så havde min sag helt klart været undgået, og der var ikke sket misforståelser.

Har tilliden til politiet ændret sig i den seneste tid?

Det føler jeg ikke. Hvis der er brodne kar i politiet, så skal de personer naturligvis stilles til ansvar og efterfølgende udelukkes fra politiet. Men hvis man ser på nogle af de sager, der kører i medierne, så skylder man også sig selv at være objektiv og ikke blot se på enkelte sager med følelserne helt ude på kroppen. I mange af de sager, hvor politifolk møder kritik fra ”folkedomstolen”, skal man huske, at holdninger og meninger ofte er dannet ud fra videoklip af kort varighed.

Der er oftest noget, der går forud for et videoklip, som ikke bliver belyst. Jeg vil ikke kommentere på enkelte sager, da jeg mener, at det er op til DUP’en og evt. domstolene at vurdere.

Markus Lomholt

29

Brevkassen

Kære Paragraf Jeg står for at holde julefrokosten for mit hold i år.

Det skal holdes i min egen lejlighed, og det kommer med en række bekymringer.

Kære julenisse fra 1. semester Pyh, en opgave du har taget på dig. Sikke en holdånd, du til gengæld udviser.

Frygt ej! Vi fra Paragraf giver her vores bedste råd til beskyttelse af din lejlighed, så du også kan have en god aften.

Jeg er bekymret for mit badeværelse. Tænk hvis de kaster op over det hele?! (Det er der jo stor risiko for med al den snaps, som skal indtages…)

Løsningerne på dine bekymringer:

Gulvet kan også blive et problem. Jeg har et blødt gulv, og min udlejer er allerede lidt sur på mig. Min fødselsdag resulterede nemlig i lidt ridser i gulvet.

Hvad gør jeg med stole, der skraber, og piger med høje hæle?

Angående service og mine private genstande, hvad skal jeg gøre, for at de ikke bliver smadret? Jeg er så bange for at min udstilling af kinesisk porcelæn skal blive ødelagt! Jeg har samlet siden min konfirmation!

Det er også mig, der skal stå for festmåltidet. Det plejer bare at være sådan, at jo mere alkohol, der indtages, jo mindre spiser gæsterne. Skal jeg smide resterne ud, skal de opbevares på altanen, eller skal jeg sende en doggybag med hver af gæsterne hjem?

Please HJÆLP MIG!!!

Hilsen den rædselsslagne julenisse fra 1. semester

Badeværelset er essentielt for en god aften hjemme i hytten. Til at fjerne dine bekymringer kan du jo indføre en bødekasse. Hver gang, der sker et opkast, er det 50 kr. i bødekassen. Så kan det være, de kan holde det indenbords eller løbe ud på gaden (så er dit badeværelse i så fald i sikkerhed).

Den er straks værre med gulvet - for ingen gider jo at døje med ridser i det bløde gulv. Hvis du ikke allerede har investeret i filtdupper til stolene, er det faktisk vores allerbedste tip. De kan faktisk også deles ud til de skøre piger, der vælger at troppe op i et par hæle til jeres holds julefrokost - win/win løsning til en ærgerlig gulv-situation. Du kan jo eventuelt tilføje en bøde på 10 kr. til ovenstående bødekasse for manglende filtdup under den høje hæl.

Enten kører du pap og plastik service, selvom det er dårligt for miljøet (og ikke en opfordring herfra), eller også smutter du i genbrug og køber 30 billige tallerkner, som du ikke er øm overfor. Alt for ikke at ødelægge det kinesiske porcelæn. Som en sidste udvej kan hver gæst jo medbringe deres eget service.

Vi synes absolut ikke, at resterne skal ud; den, der lægger hus til, får pant og mad som betaling. Der skal jo også være en fordel ved at være vært.

Er du bekymret for, at du ikke kan spise al den mad, kan du jo eventuelt invitere til tømmermændsfrokost dagen efter. Alternativt kommer Paragrafredaktionen gerne til undsætning: Vi er særligt glade for brune kartofler og and!

Vi ønsker dig held og lykke - skål i Rød Aalborg!

30

Kærlige julehilsner Paragrafs brevkasse

Julerebus C L E M E N S A D V O K AT F I R M A S

Julelys, gløgg, julesange, pebernødder og Disneys Juleshow – december rimer på hygge.

Kan du gætte rebussen? Hvis du kan, så send løsningen til rdk@clemenslaw.dk, så deltager du i lodtrækningen om en skøn ”eksamens-hjælpepakke”.

Skriv ”Julerebus” i emnefeltet, og HUSK at skrive dit navn, adresse og telefonnummer.

Løsningen skal være CLEMENS i hænde senest den 30. december 2023 kl. 12.00.

Herefter bliver vinderen offentliggjort.

÷B

÷S

÷ LER +T

÷S

÷D

÷G

Skt. Clemens Stræde 7 8000 Aarhus C T: 8732 1250 info@clemenslaw.dk Følg Clemens på

31

Hvilken julesmåkage er du?

Hvor meget glæder du dig til jul?

Slet ikke

Jeg har ingen holdning til jul

Er du helt sikker?

Ja

H

Er du typen der pynter op til jul?

Nah, ikke helt

Nej ikke rigtig

Der er n julehjert krog

Hvi Hvilken julekarakter minder du mest om?

Olaf fra Frost The Grinch Pyrus

32

Du er en pebernød!

Ligesom den velkendte pebernød, er du altid med på bordet, fordi det er tradition. Hvis det ikke var i traditionens ånd, ville jul nok ikke være højdepunktet i din december måned

Sneen f gø

Har hørt julemusik siden starten af oktober

Ris a la mande Glögg Du er vaniljekrans!

Der er ingen tvivl om at du er indbegrebet af jul og når der ikke står december på kalenderen, føler du dig højst sandsynligt lidt tom indeni.

nisser og ter i hver en

ilken type julemad er din favorit?

falder - hvad ør du?

Laver en snemand snemandLav er snemand Drikker varm kakao

Du er et honningkagehjerte!

Du skilter ikke ligefrem med din juleglæde, og december er ikke nødvendigvis din yndlingsmåned men det ændrer ikke på at du er 100% jul indeni.

33

34

Moderate Jurister holder møder en gang om ugen hele semestret. Foreningen er en hyggelig og uforpligtende studenterpolitisk forening, som hovedsagligt bruger tid på at arrangere og afholde diverse sociale arrangementer for alle vores skønne medlemmer. Alle er velkomne i foreningen - det kræver blot at man møder op til et ugemøde. Hvis det lyder som noget for dig så hop ind og følg med på vores Instagram på @moderatejurister for at se tidspunkter for de kommende ugemøder!

-4;&5 1) 68 45 5GNUMCDUTGVNKIG DGITGDGT

# %

&

( * $

)

1 -

,

2

0

'

.

+

/

.GFGVTĊF FG # 5GNUMCD JXQT GLGTUMCDGV GT TGRTčUGPVGTGV XGF CMVKGT $ .GFGNUGP WPFGTUMTKXGT ĊTUTCRRQTVGP % 5GNUMCD JXQT GLGTUMCDGV GT TGRTčUGPVGTGV XGF CPRCTVGT & *GT VTčHHGT UGNUMCDGV XKIVKIG DGUNWVPKPIGT ' + MCRKVCNUGNUMCDGT MTčXGT FGPPG čPFTKPI HNGTVCN LH 5. Α ( &G JCT CPUXCTGV HQT FGP FCINKIG NGFGNUG ) 4CRRQTV FGT KPFGJQNFGT UGNUMCDGV ĊTUTGIPUMCD * 2TQEGUUGP OGF CV GVCDNGTG GV UGNUMCD

36

+ , - . / 0 1 2

&GNG CH UGNUMCDGVU MCRKVCN CMVKGT GNNGT CPRCTVGT $GUM[VVGNUG CH OKPFTGVCNNGVU TGVVKIJGFGT 5COOGPUOGNVPKPI CH UGNUMCDGT HQTƆIGNUG CH UGNUMCDGVU MCRKVCN .KUVG QXGT GOPGT FGT UMCN DGJCPFNGU RĊ GP )( 'P TGVUITWPFUčVPKPI FGT MCP CHNčUGU CH 5. Α 8KTMUQOJGFGPU HTKG OKFNGT XKTMUQOJGFGPU XčƌĚŝ 6KFURWPMVGV JXQT UGNUMCDGVU FTKHV DƆT KPFUVKNNGU

Svar findes på side 17

Postkort fra København

Efter 5 gode år på skolebænken pakkede jeg i august mine ting sammen, forlod trygheden bag de gule mure på Aarhus Universitet og drog mod hovedstaden København. Årsagen til dette var et nært forestående projektorienteret forløb hos Forbrugerombudsmanden i Valby. Selvom hovedformålet med praktikperioden var et ønske om at styrke min faglighed og praktiske evner, blev skiftet fra Aarhus til København også en mulighed for at udvikle mig selv på flere planer.

En hæsblæsende start Da jeg den 11. august ankom til København uden returbillet, mindede det på mange måder om dengang jeg flyttede til Aarhus fra Fyn uden at kende nogen eller noget. De første par dage blev brugt på at indkvartere mig hos min fætter og hans kæreste, der generøst havde lånt mig et værelse, indtil mit kollegieværelse blev ledigt den 1. september. Selvom deres lejlighed befandt sig i på rolige Østerbro, der notorisk er kendt for deres ’speltfamilier’ og Christianiacykler, så var det alligevel overvældende

grøn markedsføring – i populær tale ’greenwashing’ - blev jeg placeret i kontoret for miljø, energi og uanmodede henvendelser.

Min interesse for markedsføringsretten begrænser sig dog ikke kun til den grønne markedsføring, og derfor fik jeg også mulighed for at være en del af kontoret for generel markedsføring.

Selvom jeg var den første praktikant, som Forbrugerombudsmanden har haft, har jeg indtil videre oplevet stor tillid, hvilket jeg mener er alfa og omega for et godt samarbejde.

opleve, og på nuværende tidspunkt er både havnerundfart, vagtskifte på Amalienborg, kronjuvelerne på Rosenborg Slot og Glyptoteket allerede krydset af.

at skulle orientere sig i gadenavne, menneskemængden og et metrosystem, som jeg kun sjældent havde stiftet bekendtskab med før.

Bucketlisten Udover ønsket om faglig udvikling, var formålet med selve praktikforløbet at ruste mig selv bedre til arbejdsmarkedet, som jeg inden længe bliver et fast medlem af. Jeg havde efter råd fra en veninde ønsket en fire dages arbejdsuge, så jeg både havde bedre mulighed for at udforske byen i min fritid, samt hurtigere kunne vænne mig til overgangen fra studerende til fuldtidsmedarbejder.

Med udsigt til mange forlængede weekender i København, betragtede jeg det som en oplagt mulighed for at være turist i eget land. Jeg havde på forhånd lavet en bucket liste med ting jeg ville

mulighed for, eller er klar til, at tage på udveksling i et andet land. Jeg mener personligt ikke, at man skal holde sig tilbage fra at søge en praktikplads lige der, hvor man gerne vil hen. I mit eget tilfælde rettede jeg på eget initiativ henvendelse til en medarbejder hos Forbrugerombudsmanden for at høre, om jeg måtte sende en ansøgning, hvilket i sidste ende viste sig at være et klogt træk fra min side. Nu er jeg en masse viden, praktiske kundskaber og bekendtskaber rigere, som jeg måske ikke ville have fået på skolebænken.

Glæden ved at skulle starte hos Forbrugerombudsmanden overskyggede dog ovenstående, og da dagen endelig kom, stod det klart for mig, at det var den helt rigtige beslutning at tage i praktik. Jeg blev taget godt imod og blev behandlet som nyuddannet jurist, hvorfor jeg hurtigt blev kastet ud i netop de faglige udfordringer, som jeg havde håbet på. Eftersom jeg i foråret 2023 havde skrevet speciale om vildledende

Anna Cecilie Larsen

Jeg kan slet ikke understrege, hvor meget jeg vil anbefale, at man tager i et praktikforløb, hvis man vil udvikle sig fagligt og personligt, eller som mig, ønsker at nørde et bestemt retsområde.

Muligheden for at tage i praktik i en anden by er også oplagt, hvis man gerne vil udfordre sig selv, men ikke har

Underviserens Spalte De sidste 10 år har jeg holdt velkomsttale for de nye jurastuderende ved landets bedste universitet. Som alle ved, foregår velkomsten i Aarhus Universitets aula.

Et imponerende sted med 19 meter til loftet. Borgmesteren byder velkommen til byen. Studielederen byder velkommen til Juridisk Institut. Og jeg fortæller om, hvor spændende juraen er ude i den praktiske virkelighed.

Det er ikke svært, for jura handler om alle sider af menneskenes tilværelse. Fra de allermindste detaljer til de allerstørste principper. Jeg bruger så nogle af de sager, jeg har haft i Højesteret, som eksempler på de fag, der er i begyndelsen af jurastudiet. De studerende tror vist, at det er en ære, at jeg møder op. Men æren er helt på min side. Det er en festdag, og jeg glæder mig hvert år.

For mig er det også en fest, når jeg ved juletid holder en særlig juleforelæsning for første årgang. Emnet er Højesterets rolle i statsstyret og livet i Højesteret.

I januar forsøger jeg at finde et par dage, hvor jeg kan blive fri for at sidde i dommerkappen i Højesteret, så jeg i stedet kan sidde ved det grønne bord på universitetet og eksaminere i statsret.

Det er ofte helt magisk at høre, hvor meget det er lykkedes min gamle kollega Michael Hansen Jensen og hans rasende dygtige instruktorer at lære fra sig. Og vær bare rolig: Jeg sidder der for at få det bedste frem i dem, der er til eksamen.

Det er nu snart 18 år siden, jeg forlod min stilling som professor ved universitetet for at blive højesteretsdommer. For et år siden blev jeg udnævnt til præsident for Højesteret. Så mange vil sige, at jeg nu har nået toppen af juraens allerhøjeste bjergtinde. Men i mit hjerte er det alligevel universitetet, der har den største plads.

Hvorfor læse jura?

Man kan jo godt spørge, hvorfor så mange friske unge mennesker gider at læse

jura. Selv var jeg som nyuddannet student ikke i tvivl: Det gad jeg ikke. Noget mere kedeligt end jura kunne jeg ikke forestille mig. Jeg læste statskundskab. Det var lige noget for mig. Alt var spændende.

Men desværre var der en tidsel i paradis: som statskundskabsstuderende var man dengang tvunget til at tage to fag over hos juristerne: statsret og forvaltningsret.

Jeg udskød de to fag til allersidst på studiet. For jeg var sikker på, at det ville blive frygtelig kedeligt og spild af tid. Men jeg blev klogere.

To mærkelige lærere Dengang fandtes der et særligt aftenhold, mest for ældre studerende der havde fuldtidsarbejde om dagen. For ikke at spilde min tid om dagen, fulgte jeg aftenholdet. Dér fik jeg to fremragende lærere. Gorm Toftegaard i statsret og Thomas Philbert i forvaltningsret.

Deres undervisning var forskellig som dag og nat. Gorm var ildsprudlende og slyngede omkring sig med spørgsmål og paradokser. Og forsøgte man at svare på noget, fik man som regel at vide, at man var idiot. Der var ikke nogen systematisk gennemgang af lærebogen.

Den kunne vi selv læse. Vi skulle lære at tænke, sagde Gorm. Thomas var helt modsat. Alt i bogen blev gennemgået til mindste detalje. Men engagementet hos de to var det samme. Når Gorm lå hen over katederet og råbte ud i lokalet,

så jurist.

Mange jurister kan fortælle, at de i deres studietid syntes, at jurastudiet var en ørkenvandring. Men bagefter – da de skulle bruge uddannelsen i det virkelige liv – kom de ud af ørkenen og ind i oasen.

Jura i praksis viste sig at være særdeles spændende.

Men jurastudiet behøver ikke være kedeligt, tværtimod. Når bare læreren forstår at knytte reglerne sammen med det levende menneske- og samfundsliv, som reglerne skal anvendes på.

Man kan skrive bøger op og ned ad stolper om, hvad der er god undervisning.

Undervisningsmoden skifter lige som tøjmoden. Sandheden er, at god undervisning kan være mange ting. Men én ting er helt afgørende: Læreren skal selv være begejstret for det, han eller hun underviser i. Hvis læreren står og er ved at kede sig selv ihjel, så er det ikke nemt som studerende at tro, at der er gang i noget, der betyder noget.

var ingen i tvivl om, at der her var gang i noget, der betød noget. Thomas lå ikke ned. Han stod på tåspidserne. Tre timer i træk. I åndelig ophidselse over forvaltningsrettens mysterier.

Den gode undervisning Det var Gorms og Thomas’ skyld, at det gik op for mig, at jura var spændende.

Men løbet var kørt. Jeg blev cand.scient. pol., og først efter 10 års arbejde ude i det såkaldt virkelige liv, lykkedes det mig at komme ind på jurastudiet. Det var svært, fordi jeg jo allerede havde én kandidatgrad. Men efter en klagesag blev jeg optaget, og som knap 36-årig blev jeg

Skrevet af Højesteretspræsident Jens Peter Christensen

38

Mere end advokater Hos Kirk Larsen & Ascanius er der plads til store bedrifter - både fagligt og socialt. Med en solid forretningsforståelse i kombination med juraen, ønsker vi at skabe værdi og brugbare løsninger for vores kunder. Vi sætter barren højt i vores arbejde, men har samtidig et uformelt og lærende arbejdsmiljø, hvor der altid skal være plads til humor og en hjælpende hånd. Et stærkt sammenhold er vigtigt og vi lægger stor vægt på, at arbejdspladsen er et rart sted at være.

ESBJERG • KØBENHAVN • HERNING • SKJERN • NUUK

KIRKLARSEN.DK

39

Præcedens er noget, man skaber Vi tror på, at den bedste måde at inspirere til forandring, i den fremtid vi og vores kunder møder, er at blive ved med at være nysgerrige og udforske, hvad der vil forme fremtidens virksomheder.

Vil du være med til at møde nye udfordringer og yde værdifuld rådgivning til vores kunder sammen med os?

Horten er en full-service advokatvirksomhed med mere end 350 specialister og 65 års erfaring, hvor du har mulighed for at udvikle dig indenfor flere juridiske områder.

Læs mere på horten.dk/karriere

Følg os på: