Paragraf Februar 2024 by Paragraf

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

Fokus Monica Lylloff & #Enmillionstemmer

Side 16 Da Dronningen gjorde noget sejt - Et portræt af H.M. Dronning Margrethe II Side 26 ChatGPT er her for at gøre vores liv lettere – eller hvad? Side 38 Underviserens Spalte

54. årgang · Februar · 2024

Vidste du, at Accura: - er vokset fra 190 medarbejdere i 2018 til mere end 550 medarbejdere i 2023?

- de sidste tre år har været Danmarks førende transaktionshus med mere end 385 transaktioner?

- har en globalt førende afdeling for Renewable Energy ...

... med internationale kontorer i Singapore, London, Boston, Tokyo og Melbourne?

London Boston

Tokyo

Singapore

Melbourne

Følg os på @accura_advokatpartnerselskab og vær opdateret på vores mentorordning, arrangementer, stillingsopslag og meget mere.

Leder

LEDER

Hvorfor skulle man fortælle noget, når man ikke har noget på hjerte? Hvis der er nogens historie, der på det seneste har optaget os, så er det historierne om kongehuset. Deres fortælling adskiller sig fra alle os andres. De er ikke som os andre og det skal de vel heller ikke være. De kongelige er ikke lige for loven og de er heller ikke personligt ansvarlige. Omvendt har de ikke den samme personlige frihed, som os andre og de må ikke være politiske. Alligevel har vores abdicerende Dronning flere gange i sin karriere formået at fortælle os noget, som gjorde indtryk. Under coronakrisen foran millioner af skærme fortæller hun os, at nu er det altså alvor.

Blandt andet kan man læse om, hvordan Dronningen har forholdt sig til nogle af de mindre grupper i samfundet og om hvordan vi tager imod fremmede, der kommer til Danmark. En anden gruppe, som Dronningen specifikt har nævnt i sin nytårstale, er folk, der lever med handicap. I sin 50. nytårstale appellerede Dronningen til at huske, at vi skal behandle enhver med respekt. I denne udgave af Paragraf kan man læse Monica Lylloffs historie. Hun er jurist og kæmper en kamp for handicappedes rettigheder. Som Dronningen sagde i sin tale, så burde det ikke være svært at give sig tid til at hjælpe og behandle hinanden med respekt. Jeg håber, at I vil læse om bevægelsen #Enmillionstemmer. Det er et område, der ofte glemmes i en lang række af alvorlige problemer.

Op til krigen i Ukraine, fortalte Dronningen om Vladimir Putin, at hun aldrig havde set så kolde øjne i sit liv. Sådan formår Dronningen at være et samlende statsoverhoved for millioner af mennesker og udtrykke støtte til ukrainerne, blandt andet ved at sige, at ”Ukrainerne har brug for noget tungt. Og de viser også, at de kan bruge det. Det er dybt imponerende. Putin troede, at han kunne splitte hele Europa ad, men han fik os til at stå sammen”. Hvis man gerne vil læse mere om Margrethe den anden og hendes virke som dronning, så

Man kan desuden læse mere om, hvilken betydning det juridisk kommer til at have, at vi nu vil få en ny regent i Danmark. Her gennemgås de juridiske aspekter af Dronningens abdikation. Dronningens abdikation betyder også, at Kronprins Frederik nu er blevet Kong Frederik.

kan man gøre det længere inde i bladet.

under påskekrisen til at være populær og

Kong Frederik har flere gange sagt, at han af og til mangler ordene. Som søn af en intellektuel mor og far har Kong Frederik haft til opgave at finde sin plads. Christian den 10. gik fra næsten at være skyld i at Danmark blev en republik

folkelig. Hans søn Frederik den 9. fik en intellektuel datter, mens det for Frederik har været tydeligt, at han har følt der har været noget at leve op til. Intellektuelt i hvert fald. Han har gjort alt for at adskille sig og ville være anderledes. Under en opdragelse, der beskrives som striks, men hverken ond eller ulykkelig, er det klart, at man kan føle, at der er noget at leve op til. Selvom han ofte beskrives som charmerende og usnobbet, så må et sådant fokus være udfordrende. Hver gang han åbner munden, bliver hans ord vendt og drejet. Det er klart, at man føler, at det man har på hjerte, ikke er noget værd. Det tager lang tid at lære, hvad man kan slippe afsted med at sige. Derfor skal vi være glade for, at vi har mennesker i verden, der vil kommunikere på en autentisk måde. Selvom det ikke er hver gang, at ordene kommer lige klart og tydeligt ud, så er det vigtige ikke hvad der bliver sagt, men hvad man føler, når man hører eller læser ordene. Det er lige vigtigt at lytte, som det er at fortælle. Jeg håber, at Paragraf kan være et sted, hvor man kan skrive og lytte. Hvor der er plads til alle holdninger og man kan skrive ting, der er kloge, men også ting, der er løst og frit. For det vigtige er ikke, hvad der bliver skrevet, men at der bliver skrevet og ment noget, som er autentisk. God læselyst.

Markus Lomholt - Chefredaktør

Find nyeste og tidligere udgivelser, jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden. Eller find os på paragraf.dk

Hvilket job skal forme din fremtid? Vi udvikler fremtidens advokater og lægger vægt på mere end juridiske kompetencer. Hos os er din udvikling og karriere altid i bevægelse. Vi investerer i din fremtid, giver dig ansvar, udfordringer og fleksible karriereveje, fordi kompetencer og interesser er forskellige. Vi har højt til loftet, og med kontorer i hele verden rækker vi også ud over landets grænser. Læs om dine karrieremuligheder på dlapiper.dk/karriere

Indhold Side 6 Fokus: En Million Stemmer - Juridisk aktivisme for retssikkerhed

Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Markus Lomholt, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Hjalte Eriksen, sekretær Bjarke Post Andersen, kasserer Sara Rye Petersen, webmaster Nicole Patell, PR-ansvarlig Ajla Cepic Anna Larsen Benedikte Neumann Cecilie Simonsen Celeste Sophie Christensen Christian Lunøe Hedegaard Ditte Wolf Elisabeth Gansted-Mortensen Emilie Sloth Høg Emma Tinggaard Hekmatullah Akbari Jacob Kampman Jenny Andersen Julie Hoe Kristensen Laura Verbovci Louise Kathrine Lund Maria Bjerrum Larsen Marie Hejndorf Nanna Levring Nørgaard Oliver Wind Rasmussen Sara Busch Sophie Qvist Krüger

Side 12 Israel anklaget for folkedrab hos Den Internationale Domstol

Side 13 New year, New … King?: Dronningens abdikation med juridiske briller Side 14 En (u)værdig død? Side 15 Skoleskyderier: Har andre end gerningsmanden et ansvar?

Side 16 Da Dronningen gjorde noget sejt - Et portræt af H.M. Dronning Margrethe II Side 18 Jury Duty Side 24 Paragraf Tester: Papvin

Side 26 ChatGPT er her for at gøre vores liv lettere – eller hvad? Side 28 Paragraf fra gemmerne Side 30 Test Dig Selv: Hvem er Du i Kongefamilien?

Side 34 Den Højeste Ret: Valentine-edition Side 36 Postkort fra Atlanta og Wien Side 38 Underviserens Spalte Layout: Sophus de Klauman (ansvh.) Annonce: Markus Lomholt Oplag: 150 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Tegninger: Sara Busch Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Markus Lomholt er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Fokus: En Million Stemmer - Juridisk aktivisme for retssikkerhed

Lad os starte med de kolde, hårde fakta: Ankestyrelsen omgør mere end 1/3 af alle sager angående forvaltning af servicelovens bestemmelser på handicapområdet, der er blevet påklaget i perioden 2013-2021, fordi kommunerne ikke overholder de gældende regler. Siden 2019 har omgørelsesprocenten ligget lige over eller under 50 % på børnehandicapområdet og lige omkring 40 % på voksenhandicapområdet. I Rigsrevisionens beretning fra 2022 har man desuden lavet en stikprøvekontrol, hvor 50 forskellige ikke-påklagede sager fra 10 forskellige kommuner har vist, at fejlprocenten var endnu højere, nemlig 58 %. Det er voldsomme tal, som ikke har ført til nogen som helst handling politisk. Det vidner desuden om et område, der er totalt negligeret. Når der er evidens for at så mange mennesker ikke får den hjælp, som de efter loven er berettiget til, så har samfundet et problem. Som Monica

Lylloff beskriver det: Hvis man vil kalde sig en velfærdsstat, så bliver man bedømt på, om man kan være sin behandling af samfundets svageste bekendt. Hvis man vil kalde sig en retsstat, så bliver man bedømt på, om borgerne bliver behandlet lige, uanset hvilken baggrund man har.

Baggrund og Formål I en verden af juridiske foreninger og organisationer, der ofte opererer inden for faste rammer og hierarkier, træder “En Million Stemmer” frem som en unik bevægelse med et klart formål – at sikre retssikkerheden for mennesker med

foreninger, men også hos bevægelser som #Enmillionstemmer. Man ved altså, at der altid er nogen der vil have en holdning til lovgivningen, og man kan være helt sikker på, at lovgivningen bliver diskuteret under #Enmillionstemmer.

handicap. Grundlagt i 2019 på grund af den manglende politiske prioritering af sikring af retssikkerheden for mennesker med handicap på tværs af diagnoser og på tværs af landet. Bevægelsen adskiller sig markant fra traditionelle foreninger ved ikke at være en formel forening med vedtægter, bestyrelser og kontingenter. I stedet fungerer den som et aktivt supplement til eksisterende organisationer og ønsker at bevare en flad struktur, hvor medlemmerne kan tale frit, og beslutninger kan træffes hurtigt uden at blive hæmmet af komplekse hierarkier. På den måde undgår man at blive en blåhval, der ikke kan tage hurtige beslutninger og tale frit. Samtidig undgår man interne konflikter om økonomi. #Enmillionstemmer skal fungere som et spydhoved i debatten, fortæller Monica Lylloff. Bevægelsen skal bane vejen for andre etablerede foreninger og interesseorganisationer ved at provokere og skabe debat på et område, der længe har været forsømt. Bevægelsen opstod som i et tomrum, hvor der i mange år havde været stilstand. Handicapområdet var længe blevet forsømt. Det er særligt tydeligt, at man har at gøre med en sårbar gruppe, for mange er afhængige af pårørende, der skal kunne sætte sig ind i kompleks lovgivning på en andens vegne. Det er samtidig et område, hvor borgerens behov kan være

skjult og svært at konkretisere. Derfor favner #Enmillionstemmer bredt, idet bevægelsen ikke kun opfordrer personer med fysiske handicaps til at dele deres historier under hashtagget, men også personer med psykiske handicaps, herunder autisme, angst, ADHD eller ordblindhed. Monica Lylloff beskriver, at bevægelsens mål er, at bevægelsen skal gøre sig selv komplet overflødig. Først der har #Enmillionstemmer sejret. Behovet for bevægelsen skal så at sige forsvinde. For det vil betyde, at mennesker med handicap får den hjælp de har behov for og efter loven har ret til. Lobbyarbejde og Lovgivningsarbejde “En Million Stemmer” bevæger sig på to fronter – lobbyarbejde og fortælling af personlige historier under hashtagget #EnMillionStemmer. Den juridiske baggrund i organisationen har spillet en afgørende rolle i at forme deres tilgang til at adressere problemer. Bevægelsen har positioneret sig som en stærk spiller med mange samlede stemmer, og det faktum, at alle kan tale frit, uanset deres formelle rolle, gør den unik. For eksempel inddrages #Enmillionstemmer på mange forskellige måder. På Christiansborg beskriver Monica Lylloff, at man forholder sig til, hvilken reaktion man vil fremkalde hos både de etablerede

Grundlæggende bygger “En Million Stemmer” på saglighed og fakta, og det er tydeligt, at useriøs retorik ikke er velkommen, hvis man ønsker at blive taget seriøst, når man udtaler sig som repræsentant for bevægelsen. Bevægelsen har en dedikeret kontaktgruppe bestående af fem personer, herunder to jurister, en juridisk rådgiver, en ingeniør og en elektriker, der beslutter holdningen til spørgsmål og henvendelser. De er samtidig alle selv pårørende til børn med forskellige handicap. Generelt er handicapområdet præget af mangel på data og undersøgelser. Derfor er det endnu vigtigere for Monica Lylloff at forholde sig sagligt til den data, man faktisk har. Derfor har hun svært ved at forholde sig til synsninger. Ved at forholde sig sagligt og undgå at lade sig provokere, formår bevægelsen at fremstå seriøs, på trods af den ekstremt forskellige baggrund, som historierne bliver fortalt på. På mange måder har #Enmillionstemmer derfor fået karakter af at være en ligeværdig spiller med de store etablerede organisationer. Succeser og Udfordringer Bevægelsen har allerede opnået flere bemærkelsesværdige succeser. Et af deres primære fokusområder er de strukturelle problemer på handicapområdet, hvor økonomi og manglende viden om forskellige diagnoser skaber udfordringer. De kæmper for at få politikere til at anerkende, at det er et strukturelt problem, der kræver handling. Startskuddet til #Enmillionstemmer blev den personlige historie. Personlige

historier kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved, siger Monica Lylloff. At bevægelsen startede som et hashtag, viste sig derfor at være en stor fordel. Under et billede og en kort fortælling dannede der sig et klart mønster. Selvom man på Christiansborg let kan skyde problemer til side, ved at nægte at gå ind i enkeltsager, så er det umuligt at ignorere tusindvis af enkeltsager. Så er det ikke længere et spørgsmål om problemer i Jammerbugt Kommune, det er et spørgsmål om problemer på tværs af retsstaten, siger Monica Lylloff. En af #Enmillionstemmers store succeser har derfor været at bringe diskussionen op på et andet plan. Over tid er det i høj grad blevet et spørgsmål om jura, hvorfor en metadiskussion angående enkeltsager vs. Systematiske problemer ikke længere er nødvendig. Paragraf spørger derfor ind til, om man har mulighed for at statuere systematisk diskrimination på baggrund af handicap. Ville det være en mulighed at føre en sag hele vejen til Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol og på den måde tvinge staten til at leve op til sin konkrete positive forpligtelse om at sikre mod, at borgerne bliver udsat for nedværdigende behandling? Spørgsmålet er i virkeligheden ironisk. For man kommer ikke til at kunne føre en sag ved Menneskerettighedsdomstolen, når man ikke udtømmer sine nationale retsmidler. Det er et formelt krav. Og hvad gør man, når man får medhold i over 50 % af sagerne? Ja, så er det klart, at man ikke kan få udtømt de nationale retsmidler. Et andet problem ville vise sig at være, at en sådan dom ikke nødvendigvis ville få konkret virkning på tværs af systemet. Selvom Rigsrevisionens rapport fungerer som evidens for, at der sker en form for diskrimination, så er man ikke politisk bundet til at handle på det. Her skal man bruge en konkret sag, der kan tvinge staten til at handle på området. Alligevel har Monica på nuværende tidspunkt en sag, der kan vise sig at være interessant på dette område. Hvis man har set dokumentaren, Operation X: Nødråb i

natten, så kender man sagen om Mathias. Her bistår Monica Lylloffs arbejdsplads, TT Advokater, med at rejse krav mod en kommune, for at have overtrådt EMRK, artikel 3 om nedværdigende behandling ved massivt omsorgssvigt. Hvis man kan få medhold i sådan en sag mod kommunen, der fungerer som part i statens positive forpligtelse, så kan det være startskuddet til at aktualisere problemet på et højere plan. De strukturelle problemer er videregående. Man har lavet en lovgivning med verdens bedste intentioner, men den bliver ikke forvaltet optimalt. Hensigten har været, at mennesker med handicap kan blive kompenseret, så de kan være så selvhjulpne som muligt. Dette er materialiseret i serviceloven og nu barnets lov i sammenhæng med forvaltningsloven. Problemet er, at den enkelte kommune selv skal betale for og sørge for, at danskerne får den rigtige hjælp efter en konkret og individuel vurdering. Samtidig driver kommunen alle tilbuddene. Monica Lylloff kalder dette for den perfekte opskrift på en

Markus Lomholt

interessekonflikt. Det er som om, man har puttet to ting ned i den samme skuffe: Samtidig driver kommunen størstedelen af tilbuddene. Man har lagt afgørelser og økonomi i ske med hinanden. Dette er langt fra optimalt, da der derved er risiko for, at afgørelsens udfald er økonomisk motiveret. Herudover ligger dette område i samme skuffe som andre vigtige velfærdsområder, som skal ”slås” om samme pose penge i en politisk prioritering. Og her er det vigtigt at huske, at området KOSTER penge, fordi området er uforudsigeligt. Derfor er det langt fra optimalt, at der er risiko for en interessekonflikt, når et velfærdsområde kan risikere at skulle ”slås” om den samme pose penge med et andet område. Det er derfor også en giftig cocktail, da det inviterer til retorik, som at det ene område stjæler fra det andet. En væsentlig udfordring på området er kompleksiteten af lovgivningen, som socialrådgivere og borgere skal navigere igennem. #Enmillionstemmer argumenterer for en omstrukturering, hvor beslutninger adskilles fra økonomiske hensyn, og de rigtige eksperter inddrages for at sikre gennemsigtighed og retfærdige beslutninger: Rigtige beslutninger truffet i overensstemmelse med gældende lov. Generelt

mener

Monica

Lylloff,

at området skriger på en generel omstrukturering. Hun håber, at socialrådgivere og fagpersoner, der har med mennesket at gøre, kan være med til at træffe beslutningen. Som det er nu, har socialrådgiveren ikke forudsætningen for at træffe den korrekte afgørelse. Man har sparet på juridisk uddannelse af socialrådgivere, og systemet presser derfor også dem. Det er ikke sjældent, at man kan opleve at have adskillige forskellige sagsbehandlere på ét år, hvilket vidner om et presset system. Som det er nu, er sagsbehandlere i kommunerne ikke nødvendigvis uddannede socialrådgivere

og har dermed ikke forudsætningen for at træffe en korrekt afgørelse. Herudover er sagsbehandlere ofte frataget beslutningskompetencen. Derudover har man sparet det meste jura væk på socialrådgiveruddannelsen, og systemet presser derfor også dem. Monica Lylloff fortæller om et konkret eksempel, som hun har haft på sit arbejde, hvor hun arbejder med socialret. Sagen angik en familie med to børn med indgribende handicap. Kommunen ville fjerne afgørende hjælp fra familien. Et af argumenterne var, at den ene pige ikke længere havde behov for en skinne på sit ene ben og derfor kunne hoppe. Men årsagen til, at familien havde behov for hjælp var, at begge børn vågnede flere gange hver nat pga. bl.a. angstanfald og epilepsianfald og begge piger kunne ikke være fuld tid i skole. Når man som borger klager, skal kommunen foretage en genvurdering. Det er ofte de samme mennesker, der skal foretage genvurderingen, som dem der traf den oprindelige afgørelse. Derfor kommer de ofte frem til samme afgørelse. Derefter kan sagen indbringes for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har tre indgreb: Medhold, direkte omgørelse og hjemvisning. Ankestyrelsen har desuden en sagsbehandlingstid på omkring 6 måneder. Sagen nåede at

Opmærksomhed og fremtid Trods deres markante indsats og påpegning af uretfærdigheder inden for handicapområdet, står “En Million Stemmer” over for en udfordring med at skabe bred opmærksomhed omkring problematikken. Manglen på forargelse og vrede i befolkningen over den manglende overholdelse af lovgivningen er en barriere, som organisationen håber at nedbryde. Derfor opfordrer Monica Lylloff os som jurastuderende til at engagere os og interessere os for verden omkring os. Måske særligt på dette område, som man har tendens til at overse, når man bliver overvældet af ambitioner om et prestigiøst job. Monica Lylloff håber, at flere jurastuderende vil se området som vigtigt og bidrage til at skabe en retfærdig fremtid for mennesker med handicap i Danmark. Sagt med et glimt i øjet, så siger Monica Lylloff, at glade mennesker koster mindre.

blive indbragt for Ankestyrelsen 4 gange. Konsekvenserne af dette blev, at faderen mistede sit job, mens moderen blev indlagt med stresssymptomer. Monica Lylloff understreger, at det er sager som denne, der er med til at koste samfundet penge. I sådan en situation er der ingen vindere.

Kulden er på vej tilbage og solen er på vej frem. Forårssemestret er i gang igen og det samme er Paragraf. Er der en skribent, tegner, korrekturlæser, kaffedrikker eller noget helt femte gemt i dig, så husk at holde øje med vores Instagram, @Paragrafblad, og se hvor og hvornår næste redaktionsmøde er. Vi glæder os til at se dig!

Israel anklaget for folkedrab hos Den Internationale Domstol Krigen mellem Israel og Palæstina er langt fra ovre, og dødstallet i Gazastriben vokser for hver dag, der går. Mange andre stater er i større eller mindre grad involverede i konflikten, og Sydafrika er ingen undtagelse hertil. De søger nu at lægge sag an mod Israel hos Den Internationale Domstol i Haag med påstand om, at Israel har begået folkedrab mod det palæstinensiske folk. Sydafrikas parlament afgjorde ved afstemning i november 2023, at den israelske ambassade i landets hovedstad skulle lukkes. Derudover besluttede man at suspendere de diplomatiske forbindelser med Israel, indtil der er indgået våbenhvile i Gaza. Dette var opløbet til den stævning, som fulgte i januar i år. Sagens kerne Begrebet folkedrab har floreret i forbindelse med konflikten både online og til de mange demonstrationer afholdt verden over. Men hvad vil det egentlig sige at begå folkedrab? Efter FN’s Folkedrabskonvention defineres det som drab, eller andre specificerede voldelige handlinger, der begås med henblik på, helt eller delvist, at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe. Med andre ord kræves der altså forsæt til handlingen, hvilket der i kølvandet på anklagen stilles spørgsmålstegn ved, om Israel som stat har. Sker angrebene med det formål at nægte palæstinenserne som folk ret til at eksistere i Gaza? Sydafrikas anklage forsøges bakket op ved fremlæggelsen af flere palæstinensisk-fjendtlige udtalelser fra de mest højreorienterede medlemmer af landets regering og parlament. Officielt holder Israel dog fast i, at angrebene ikke er rettet mod det palæstinensiske folk. Krigshandlingerne er udelukkende rettet

mod den islamistiske palæstinensiske bevægelse, Hamas, og sker som en reaktion på den militære organisations angreb på Israel i oktober. Derimod er der ikke forsæt til drab på civile palæstinensere, hvilket man faktisk forsøger at undgå. Dette er blevet understreget af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Der er set store civile tab på begge sider, men det kan ikke udelukkes, at antallet af palæstinensere, som har mistet livet, er markant højere. At netop Israel anklages for brud på Folkedrabskonventionen bliver ikke mindre kontroversielt af, at den blev vedtaget i 1948 kort efter 2. verdenskrig. Det er nazisternes forbrydelser mod det jødiske folk, som har dannet grundlag for oprettelsen af konventionen. Israel er nu anklaget for at befinde sig i den modsatte ende af en historisk gruppeudryddelse. Domstolens afgørelse Udfaldet af en eventuel retssag er svært at forudse, og der er blandt eksperter ikke enighed om, hvorvidt Sydafrika kommer til at få medhold eller ej. Her er spørgsmålet om forsæt som så ofte afgørende. Hvis Israel dømmes, vil Den Internationale Domstol beordre dem til at stoppe angrebene. En ordre som de er retligt bundet af. Hvis Israel nægter at efterleve en eventuel dom, vil det få både diplomatiske og økonomiske konsekvenser for staten. Hvis de derimod

ikke findes at have begået ulovligt folkedrab, er der stor sandsynlighed for, at der i stedet vil rejses anklager om krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden. I skrivende stund skal Den Internationale Domstol imidlertid ikke tage stilling til udfaldet af en eventuel retssag. For nu handler spørgsmålet alene om, hvorvidt man vil udstede midlertidige foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger kan både være ordre om, at Israel helt skal indstille kampen, men det kan også være mindre indgribende beslutninger om, at der skal tillades mere nødhjælp til civilbefolkningen. Krig er altid uretfærdigt. Vi kan alle blive enige om, at tab af menneskeliv er dybt tragisk uanset tilhørsforhold, og at det skal stoppes. Derfor opfordrer vi i Paragraf til, at vi fortsat giver vores mening til kende, men at vi respekterer vores medmennesker undervejs. Lad os stå sammen om det vigtige.

Nanna Levring Nørgaard

New year, New … King?: Dronningens abdikation med juridiske briller Det er den 31. december 2023. Du sidder i sofaen, klar til at høre Dronningens nytårstale. Det er måske lige dele lyst og tradition. I år var den dog ikke kun fyldt med almindelige og velkendte hyldester til (blandt andet) det nordiske fællesskab, danskere i udlandet og sundhedspersonale. I år var det også et ”farvel”. En slutning på en æra. Hendes Majestæt Dronning Margrethe annoncerede, at hun abdicerer. En overraskende og historisk udmelding. Det er meget sjældent, at en regent selv vælger at træde tilbage og dermed overlader tronen til sin efterkommer. Der er nærmere en uskreven regel, der siger, at regenten skal blive på tronen, til de dør. 2024 skulle vise sig at blive skelsættende fra start, for den 14. januar overlader vores kære dronning tronen til sin søn, H.K.H Kronprins Frederik. Det betyder, at vi får et nyt kongepar, og at H.M. Dronning Margrethe kan trække sig tilbage og nyde sit otium. Hendes sko bliver store at fylde, men inden det bliver aktuelt, kigger Paragraf lidt nærmere på, om der er nogle juridiske finurligheder at være opmærksom på i forbindelse med tronskiftet.

for regentens virke blandt andet er reguleret i grundloven.

Lovgrundlaget Den relevante lov i en situation, som vi har stået overfor ved dette tronskifte, er Danmarks Riges Grundlov og Tronfølgeloven. Der er generelt ikke særlig meget regulering af et tilfælde, hvor der skal ske et tronskifte. Det kan være dels, fordi det ikke sker særlig tit, og dels fordi der ikke er nogen store forfatningsretlige problematikker forbundet med det.

Hvilke lovgivningsmæssige konsekvenser har det for den nye konge? Selvom der ikke er meget regulering, er det værd at bemærke sig, at der er nogle ting at være opmærksom på i forhold til vores regent. Noget man måske ikke tænker over til daglig, men som er reguleret i grundlovens § 6 er, at kongen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Skulle han vælge at melde sig ud af kirken på et tidspunkt, vil det medføre, at han fortaber kronen. Derudover må kongen, jf. grundlovens § 6, ikke være regent i andre lande, medmindre han har fået Folketingets samtykke.

Selve H. M. Dronning Margrethes abdikation er reguleret i tronfølgeloven, mens nogle mere grundlæggende regler

Er abdikationen i overensstemmelse med loven? Man tænker måske – der er vel ikke noget i vejen for, at en regent kan vælge at frasige sig tronen ved at abdicere? Hvis man tænker det, har man helt ret. Tronfølgelovens § 2 fastslår i udgangspunktet, at ved en regerende konge eller dronnings død, overgår tronen til den pågældendes ældste søn eller datter. Denne suppleres af § 6, som bestemmer, at bestemmelserne i §§ 2-5 også finder anvendelse i tilfælde af, at regenten frasiger sig tronen.

Man skal huske, at Danmark er et land, der har haft monarki i mange, mange år. Derfor går vi på Paragrafredaktionen stærkt ud fra, at der selvfølgelig er fuldstændigt styr på det lovgivningsmæssige. Artiklen er bare en lille gennemgang af nogle juridiske aspekter af tronskiftet for hyggens skyld.

Sara Rye Petersen

En (u)værdig død?

Hvad er en god død? Det er ikke et spørgsmål, der typisk tiltrækker sig opmærksomhed. Dels er døden ikke behagelig at tænke over, dels er det sjældent, man selv har stor indflydelse på, hvordan man dør. Mette Frederiksen satte i juni 2023 spørgsmålet på dagsordenen, da hun genåbnede debatten om at indføre aktiv dødshjælp i Danmark. Hvad er aktiv dødshjælp? Aktiv dødshjælp, eller eutanasi, indebærer fremskyndelse af døden og er ulovligt i Danmark. I Danmark er passiv dødshjælp dog lovligt. Passiv dødshjælp indebærer et fravalg af at fortsætte livsforlængende behandling. Det er dermed mulighed for at skabe rammerne for en værdig død, ved at øge smertestillende medicin og ophøre

meget godt de svagheder vi har med den nuværende danske model. Ved kun at tilbyde passiv dødshjælp er der ingen muligheder for at yde bistand til dem, der har en uhelbredelig sygdomstilstand, men som ikke er terminale. Loven udtrykker da også en vis forståelse for dem, der hjælper andre med at dø. Derfor er der i straffelovens § 239 indført en lempelig strafferamme for drab efter

svært syge og ældre vil føle sig pressede til at få aktiv dødshjælp, hvis de føler sig som en byrde. Både lægeforeningen og Etisk Råd er imod lovliggørelse af aktiv dødshjælp. Derudover har politikerne været tøvende med at bekende klar kulør. For at der skal ske fremdrift i debatten er det derfor sandsynligt, at det er blandt en af disse tre aktører, der skal ske en holdningsændring. Indtil da peges der

livsforlængende behandling. Der er betydeligt bredere rammer for passiv dødshjælp i Danmark.

anmodning. Selv mener Ebbe, der var tale om et ”kærlighedsdrab”.

på, at rammerne for brug af passiv dødshjælp skal udvides yderligere, hvilket er den nuværende løsning, der arbejdes videre på.

Ebbe Preisler dræbte sin kone Det tiltrak sig national opmærksomhed, da Ebbe Preisler blev anholdt for d. 26. december 2023 at have givet sin kone en overdosis, med det resultat at hun gik bort. Han tog herefter selv metadontabletter, hvilket han dog overlevede, da han blev fundet og behandlet i tide. Sagen er i øjeblikket under behandling i byretten. Ebbes kone havde Parkinson i svær grad, og ønskede derfor selv at gå bort. Sagen illustrerer

Hvordan kan aktiv dødshjælp indføres? Der er forskellige modeller for aktiv dødshjælp. I den amerikanske stat Oregon er det et krav, at patienten lider af en dødelig sygdom. I Holland er der et krav om at man har en ubærlig lidelse. Dermed er der i Holland mulighed for at behandle demente og psykisk lidende, der ikke er døende. I Danmark er et flertal af befolkningen positivt indstillede overfor at indføre aktiv dødshjælp. Dog er der også rejst væsentlige kritikpunkter. Blandt andet drøftes risikoen for, at

Hekmatullah Akbari

Skoleskyderier: Har andre end gerningsmanden et ansvar? Den 25. januar 2024 begyndte en retssag i Michigan, USA, hvis lige sjældent er set før. På anklagebænken sidder Jennifer Crumbley. Hendes søn er blevet dømt for at have slået fire studerende ihjel i et skoleskyderi, og nu er hun og hendes mand anklaget for fire tilfælde af manddrab. Da Ethan Crumbley i 2021 skød og dræbte fire studerende og sårede syv andre, resulterede det året efter i en livstidsdom uden mulighed for prøveløsladelse. Umiddelbart efter sigtelsen mod ham offentliggjorde statsadvokaten i Michigan imidlertid, at også Ethans forældre, Jennifer og James, blev sigtet i forbindelse med skyderiet. Retssagen mod forældrene Jennifer og James forsøge i første omgang at flygte fra deres retssag. Det blev udmeldt fra staten, at der var dusører på op til $10.000 for informationer, som kunne føre til en anholdelse. Allerede dagen efter deres udeblivelse fra retten blev parret fundet og anholdt.

før skyderiet, og det andet på dagen for skyderiet. På det første møde blev forældrene gjort opmærksomme på, at Ethan havde søgt på ammunition på sin telefon. Han havde i den forbindelse sagt, at skydesport var en familiehobby. Som reaktion herpå havde Jennifer sendt en sms til Ethan, hvor hun skrev, at hun ikke var vred på ham, men at han skulle lære ikke at blive taget. På dagen for skyderiet blev begge forældre kaldt ind på skolen til endnu et møde, da en lærer havde set tegninger, som Ethan havde lavet af skydevåben, skudofre og sætninger som “Mit liv er intet værd”, “Verden er død” og “Tankerne vil ikke stoppe. Hjælp mig”.

Grunden til at forældrene blev sigtet er blandt andet, at de havde været til to møder, hvor skolen havde udtrykt

Forældrene gjorde modstand, da skolen bad dem tage Ethan med hjem efter mødet, og fortalte ikke, at de havde købt et skydevåben til ham blot fire dage

deres bekymring - det første dagen

tidligere, hvilket senere blev bevist via

opslag på sociale medier. Han blev derfor sendt tilbage til undervisning, og bare få timer herefter begyndte skyderiet. Retssagen mod skolen Der blev derudover anlagt et søgsmål mod skolen for $100.000.000 af flere overlevende. De anfører, at skolen har ignoreret flere advarselstegn såsom trusler på sociale medier og opslag fra Ethan selv, såvel som hans tendenser til dyremishandling. Man bebrejder dem, at de fortsat tillod hans gang på skolen, og samtidig forsøgte at skjule rapporter fra lærere og vejledere omkring hans opførsel. Denne retssag er dog sat på pause, indtil retssagen mod forældrene er afgjort, idet retten vurderer, at de to sager ville kunne blive påvirket af hinanden.

Jenny Andersen

Da Dronningen gjorde noget sejt - Et portræt af H.M. Dronning Margrethe II Den 14. januar 2024 blev Kronprins Frederik udnævnt som konge af Danmark, og dermed er vores allesammens Daisy ikke længere landets regent. Skiftet skete præcis 52 år efter, hun selv overtog tronen efter sin far, Kong Frederik IX. Dronning Margrethe har i sin tid som regent modtaget 42 officielle statsbesøg og selv været på 55 statsbesøg i udlandet. Hun er protektor for 72 danske organisationer og 8 udenlandske. Ægteskabet med Henri Dronning Margrethe blev med egne ord “plask-forelsket” i Henri af Monpezat allerede under deres første dans sammen til tonerne af “Strangers in the Night” af Frank Sinatra. De to havde imidlertid mødt hinanden et år tidligere, hvor Henri var blevet betaget og imponeret over den daværende kronprinsesses talegaver og generelle kundskab. Han så derfor sin chance, da de to igen mødtes et år senere, hvor han for alvor gjorde kur til hende. Efter kun et halvt år, og uendeligt mange brevvekslinger, blev de to forlovede. Forlovelsen skulle godkendes af Margrethes forældre, og i den forbindelse var hun klar over, hvor stor betydning udfaldet af deres svar havde for hende og Henri: “Så havde jeg været nødt til at sige, at så gik det bare ikke. Jeg havde ikke tænkt mig at frasige mig tronen. Min pligt var Danmark først, og det vidste han også godt.” Under deres stadig nye romance, blev Henri i ny og næ indkvarteret i et rækkehus i København, så de to kunne lære hinanden endnu bedre at kende uden for mediernes søgelys. To år efter, at parret mødte hinanden, blev de gift. Henri blev meget vel

modtaget af det danske folk - især da han til parrets bryllup holdt sin bryllupstale udelukkende på dansk. Han beskrev sin ankomst i Danmark som at ankomme i en blomsterhave med Dronningen, som værende den alleryndigste blomst af dem alle. Da Prins Henrik knap 51 år senere blev begravet, havde han, uden at Dronningen kendte til det, arrangeret et væld af blomster, så det ville føles, som om hun befandt sig i en blomsterhave inde i kirken. Den 14. januar 2024, hvor Dronning Margrethe abdicerede og overlod tronen til parrets førstefødte, bar hun et sæt øreringe givet til hende af Prins Henrik i 50-års fødselsdagsgave. Kritik af danskernes modtagelse af indvandrere og nationalisme På trods af at regenten ikke må optræde politisk, kom dronningen med følgende ikoniske udtalelse omkring vores modtagelse af indvandrere i sin nytårstale i 1984: “Når vi ser dem stå famlende over for vort livsmønster og vort sprog, så kniber det alt for hurtigt med gæstfriheden, og skuffelsen melder sig på begge sider. Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med

kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder. Det kan vi ikke være bekendt”. I en tid hvor modtagelsen af indvandrere var forholdsvis nyt for landet, og flere danskere mødte idéen med en vis skepsis, gik vores dronning forrest. Dronning Margrethe viste sig fra sin elskværdige og kærlige side, og opfordrede danskerne til at udvise respekt for vores medmennesker. Hun kom ikke med en generel og formel opfordring, men omtalte problemet som det var. Særligt formuleringen “små dumsmarte bemærkninger” er blevet husket for eftertiden. I tråd med denne opfordring omtalte hun igen danskernes forhold til resten af verdens borgere i 1992. I dette års nytårstale gjorde hun plads til andet end fejringen af den danske EM-sejr i fodbold og sagde følgende i forbindelse: “Det må aldrig føre os ud i den misforståelse, at alt dansk er godt, ubetinget, og alt det fremmede mistænkeligt, blot fordi det er fremmed. En gold og afvisende nationalisme, der giver sig udslag i fremmedhad og ringeagt for mennesker, der er anderledes, både kan og skal vi tage afstand fra. Den er for alvor udansk. Den er ikke i tråd med noget, som vi bør kalde vort”.

Jenny Andersen & Nanna Levring Nørgaard

I nytårstalen fra 2005 omtalte hun flygtningekrisen og den strøm af mennesker, som kom til Danmark, særligt fra Syrien: “Mange flygtninge har søgt beskyttelse i Danmark, og det er vores ansvar at hjælpe. Det er en stor opgave, men også et vanskeligt dilemma, for hvor mange kan vi hjælpe, og hvordan hjælper vi bedst? Jeg vil ønske, at det nye år må blive et godt år for alle, der nu skal finde sig til rette i Danmark”. Vi kan i Danmark være stolte af at have haft en dronning, som har omfavnet alle mennesker og ikke kun de etniske danskere. Udtalelser om klimaforandringer I 2020 blev Dronning Margrete, af Politiken, spurgt ind til hvorvidt hun tror på, at de klimaforandringer, vi ser i dag, er menneskeskabte. Til det svarede hun: “At mennesker spiller en rolle i klimaforandringer, det er der nok ingen tvivl om. Men om de er skabte - direkte - det er jeg ikke ganske overbevist om. Altså, jeg mener, at der er forandringer i klimaet, og det kan da være, at menneskelig aktivitet har spillet en rolle”. Denne udtalelse blev, mildest talt, modtaget med blandede miner. Nogle mener, at klimaet er et politisk emne, som Dronningen derfor ikke bør udtale sig om, og andre mener, at udtalelsen skal forstås, som at Dronningen ikke tror på klimaforandringer. Det er dog ikke første gang en royal udtaler sig om netop dette emne, hvor især Kong Charles i Storbritannien er meget klimabevidst og har gjort det til en af sine mærkesager. Dronningens kreative side Den opgave, der er tildelt dronningen som landets regent, er som bekendt en fuldtidsbeskæftigelse og en position, hvortil der følger et kæmpe ansvar. Samtidig er regenten selvfølgelig et menneske på lige fod med alle os andre. Denne meget menneskelige side deler

Dronning Margrethe også gerne ud af, og særligt hendes broderier kan findes flere steder både fysisk og afbilledet online. I 2016 var Dronningen i Wittenberg i Tyskland for at indvie det antependium, eller alterforhæng, hun havde broderet til byens slotskirke - den selvsamme kirke som Martin Luther under reformationen i 1517 slog sine 95 teser op på døren af. Dronning Margrethe har også slået sine kreative folder som kostumedesigner. Hun har både været scenograf og kostumedesigner for balletforestillingen Nøddeknækkeren og for Netflixfilmen Ehrengard, som udkom i 2023. Sidstnævnte er en film baseret på Karen Blixens roman af samme navn og er instrueret af den velkendte instruktør Bille August. Dronningen er nu nomineret til to Robert-filmpriser for sit arbejde på filmen, som både bestod af kostumedesign og skabelsen af en lang række découpager til settet. Til stor glæde for alle os stolte aarhusianere, havde Dronning Margrethe derudover en kunstudstilling på ARoS i 2013 med sin ægtemand. Udstillingen hed Pas de deux royal - et kunstnerisk møde - og indeholdt omkring 150 værker. Dronningen bidrog blandt andet med kirketekstiler, decoupager og landskabsmalerier. Dette afspejler den generelle store interesse, som vores dronning har for kunst.

Tidslinje 1940: Prinsesse Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid bliver født. 1947: Prinsesse Margrethes farfar, Kong Christian X, dør. Margrethes far overtager tronen og bliver Kong Frederik IX. 1953: Den 27. marts bliver tronfølgeloven ændret ved folkeafstemning, og Danmark kan nu have en kvindelig tronfølger, som bliver Prinsesse Margrethe. 1959: Bliver student fra Amalienborg højere pigeskole som sin klasses bedste elev. 1960: Dronningen tager med Prinsesse Margareta og Prinsesse Astrid af hhv. Sverige og Norge på tur til USA, hvor de rejser rundt. 1960-1965: Tager filosofikum på Københavns Universitet, studerer arkæologi på University of Cambridge i England, og studerer statskundskab på både Aarhus Universitet, universitetet i Sorbonne i Frankrig og London School of Economics. 1967: Gift med Grev Henri de Monpezat. 1968: Føder Kronprins Frederik. 1969: Føder Prins Joachim. 1972: Kong Frederik IX dør, og Dronning Margrethe II krones. 2022: Dronningen har 50-års jubilæum. 2022: Dronningen er den eneste kvindelige regent i verden efter Dronning Elizabeths død. 2023: Dronningen stopper med at ryge efter sin rygoperation. 2024: Dronningen abdicerer og overlader tronen til Kong Frederik X.

Jury Duty Mangler du noget at se, der giver dig et smil på læben? Og har du dårlig samvittighed over ikke at læse pensum til næste forelæsning, men samtidig ikke dårlig nok til faktisk at læse det? Så slå to fluer med et smæk med Jury Duty, hvor du kombinerer jura og reality-tv!

Jury Duty er et reality-show, der følger nogle lægdommere, der er blevet indkaldt til en uægte retssag - en såkaldt “mock trial”. Alle er ansatte skuespillere – undtagen stakkels Ronald. Den intetanende mand tror, han deltager i en dokumentar om ”Jury duty”, men han udsættes i stedet for alverdens surrealistiske situationer; lige fra en ældre dame, som ikke kan holde sig vågen under retssagen og derfor kapitulerer til stoffer, til mærkelige forespørgsler om støtte til seksuelle handlinger mellem de andre dommere. Første afsnit begynder i venteværelset, hvor de første specielle samtaler iværksættes, og Ronald blandt andet møder en anden af de ”indkaldte” lægdommere, som er den berømte James Marsden (Du kender ham måske fra The Notebook eller X-Men). I Jury Duty spiller han sig selv med et tvist: Hans egenskaber er utrolig arrogance og egocentrisme, som er uudholdeligt at være i nærheden af. Serien er derfor

både sjov og til tider pinagtig at se. Selvom alt er forfalsket – både politiet, selve retssagen og alle tilstedeværendes bizarre personligheder – har Ronald ingen ide om, at alt omkring ham ikke er ægte, og det er derfor lidt en ”The Truman Show”-situation. Selv efter lægdommerne isoleres fra omverdenen, og hverdagen kun bliver mere og mere besynderlig, fatter Ronald ikke mistanke, selvom han alligevel undrer sig over mærkværdighederne.

får den tiltalte til at repræsentere sig selv uden bedre held. Serien går fra at dække retssagen til at inkludere de medvirkendes ”privatliv” og private problemer som for eksempel utroskab, og de skjulte kameraer gør oplevelsen troværdig for hovedpersonen, der forgæves prøver at finde hoved og hale i udfordringerne, han ufrivilligt bliver hvirvlet ind i.

Selve retssagen omhandler en succesfuld og stenrig firmaejer, som har rejst tiltale mod en tidligere medarbejder, der har ødelagt firmaets produktion af T-shirts, fordi han angiveligt mødte ind på arbejde påvirket af stoffer. Det viser sig så senere, at situationen rummer mere, end man skulle tro.

Udover det morsomme ved alt det kontroversielle, får man også en smule ondt af Ronald, når han til sidst finder ud af, at det hele er kunstigt. Ronald er selv af den opfattelse, at han har knyttet bånd og fået nye venskaber med de andre deltagende, men i virkeligheden har de alle fulgt et manuskript. Seriens koncept er derfor yderst amoralsk, men alligevel underholdende.

Vidneforklaringerne forvirrer mere, end de hjælper, og forsvarsadvokaten er absurd kaotisk og ender nærmest med at ”skifte hold” under retssagen, hvilket

Serien er blot 8 episoder lang og kan ses på en eftermiddag, og er derfor en anbefaling, hvis man har brug for en pause med et godt grin.

Celeste Christensen

Skal du være med i JUS? Har du en JUS’er gemt i maven? Nu er det din tur til blive en del af jurastudiets måske sjoveste forening

Aarhus Nordic Week 2024, Årsfest 2024 og Jobmesse står for døren i februar måned. Det samme gør årets vigtigste JUS-arrangement, Generalforsamling. Det er denne dag, at du har muligheden for at stille op som vores nye bestyrelsesmedlem. ”Jeg tør ikke stille mig op på scenen” Ta det helt roligt, vi har alle været der. Men det er ikke så farligt. Publikum hepper på dig og vi i JUS hjælper dig. Du skal bare have det sjovt. Selv har jeg præsentationsangst. Så det virkede umuligt at skulle stille mig op på en scene og lave et show. Men det skulle ikke stoppe mig fra at blive en del af JUS. Hvad skal jeg lave som min opstilling? Da jeg stillede op til JUS, var jeg lige påbegyndt mit 2. semester. Jeg havde aldrig været til en generalforsamling før og vidste derfor ikke, hvordan det foregik eller hvad man lavede på scenen. Så jeg gjorde det eneste jeg kunne gøre i sådan en situation – jeg spurgte de daværende JUS-medlemmer til råds og de vil altid gerne hjælpe. Til inspiration fortalte de, at de tidligere opstillere bl.a. har skrevet en

sang, lavet et drukspil, smidt alt tøjet, pustet et kondom op med næsen og drukket øl om kap med 3 JUS-medlemmer. Hvad fanden skal jeg finde på? Jeg ville gerne lave noget, hvor publikum kunne være med. Så jeg lavede en quiz med mærkelige spørgsmål om mig, så de kunne lære mig lidt at kende. Hvert andet spørgsmål var ”kan Emilie drikke øl” hvortil jeg bundede en fadøl for hvert af disse spørgsmål. For at give min opstilling et ”surprise moment” have jeg iført mig en lyserød elefant G-streng. Da der blev råbt ”hvorfor har du bukser på”, smed jeg bukserne og elefantens lyserøde snabel kom frem. Der blev helt stille i kantinen. Fedt! Præcis den reaktion jeg havde håbet på. Jeg er ubeskriveligt glad for, at jeg stillede mig op på scenen, selvom jeg var bange for det. Det var en super sjov aften og jeg kom med i JUS. JUS er det bedste jeg har gjort for min tid på studiet. Bestyrelsesårene er fyldt med de sjoveste tider sammen med de dejligste mennesker. Festforeningerne på tværs af studierne har et

fællesskab, som man ikke må gå glip af. Og så er det er altid sjovt til fredagsbar uanset om det er samfundsfaglig fredagsbar eller hos Umbi (medicin) eller Apo (tandlægerne) eller en af de mange andre fredagsbarer i uniparken. Der er altid nogen fra de andre festforeninger som man kan drikke øl med. Spring ud i det. Få en fed oplevelse. Du kommer ikke til at fortryde det!

Af: Emilie Sloth Høg (PR-redaktør i JUS)

Aarhus Nordic Week 2024 NOOOOOORDIIIIIISKEEEEE GÆÆÆÆÆÆSTEEER!! Endelig er det igen blevet den tid på året, hvor spritstive gæster fra Norge, Sverige, Island og Finland inviteres til sjov og ballade på ægte Aarhus-manér

De nordiske gæster kommer for at have det skide sjovt mens de lærer om de spændende sider af juraen, som man ikke høre om til de almindelig forelæsninger. Temaet for dette års Aarhus Nordic Week er: ”AI, and how it changes the legal profession”. Når de nordiske gæster indtager Aarhus bor de hos os – de studerende i Aarhus. De forventer ikke det store – Bare der er et sted at sove, en porcelænstrone i nærheden så de kan komme af med nummer 1 og 2 samt muligheden for at vaske kroppen. Nordic Week er fyldt med aktiviteter, så de nordiske gæster er stort set kun i lejligheden for at sove. Der skal selvfølgelig også lige være lidt til at stille sulten. Igen.. det behøver ikke være morgenmad til en Michelin stjerne. Mælk med havregryn eller noget brød er helt fint – og så lige en rugbrød med pålæg hvis nattesulten rammer. Aarhus Nordic Week 2024 er spræng fyldt med spændende aktiviteter for enhver smag – og selvfølgelig godt selskab. I løbet af ugen, vil der være faglige oplæg med nogle af landets største advokatfirmaer. Tirsdag vil der være mulighed for at møde de nordiske gæster til Preparty et sted i byen, før ugens festligheder for alvor skydes i gang.

Ugen sparkes officielt i gang onsdag, hvor vi stiger ombord på bussen der kører os på hyttetur. Ude i hytten venter en overraskelse sponsoreret af Clemens advokatfirma og ugens første sittning, Hyttesitning. En Sittning kan bedst beskrives som en håndværkerjulefrokost på steroider. Fra det sekund vi sætter os til bords sættes det hele i gang. Der vil være masser af våde varer til ganen på bordet. Sørg for at have noget i glasset under hele middagen, for der bliver uddelt skål – mange af slagsen. Man skal selvfølgelig lige

til Afterparty på en bar i det Aarhusianske natteliv.

have præsenteret, hvem vi sidder til bords med. Der bankes i bordet og alle råber ”Vi vil ha … på bordet!” og så går præsentationen i gang. Alle foreninger går på runde og rejser sig op på sin stol og fortæller nogle vise ord om de gæster, som hver forening har taget med til festlighederne. Der bliver sunget sange fra nordisk-uge sangbogen. Men pas på! Der er straf, hvis du går på toilettet uden tilladelse fra aftenens værter. Nordic Week Sittning er skide sjovt og skal opleves!

at have endnu en skide sjov aften.

Torsdag morgen går turen med bussen tilbage til Aarhus, hvor der vil være faglige oplæg fra DLA piper, Kammeradvokaten – Poul Schmidt. Onsdag aften byder på en overraskelse, hvor baren selvfølgelig står klar, så du kan købe billige øl. Når trangen til at ramme Floor bliver for stor til at ignorere, går turen videre

Nordic Week afsluttes søndag med tømmermændshygge, Sillis. Der er mad og reperationsbajer og meget mere.

Fredag starter med et fagligt oplæg med professor Bettina Lemann. Derefter er det tid til endnu en fantastisk overraskelse og gåtur gennem smilets by. Det er igen blevet tid til Sittning, Nordic Sittning, hvor nogle af de Aarhusianske legender kommer tilbage og tager magten. Temaet for aftenen er ”movie(star)”. Alle deltagerne ankommer derfor udklædt og med godt humør og klar til

Rise and shine. Det er blevet lørdag og tid til Årsfest. Inden Årsfesten er der selvfølgelig Preparty. Pigerne tager på Zenza og drengene tager på Barberlounge. Herefter mødes alle til medaljeceremoni sponsoreret og afholdt hos Holst Advokater. Når medaljerne er sat på kjoler og jakkesæt er det tid til den legendariske Årsfest i Turbinehallens flotte lokaler.

Nordic Week er en oplevelse du sent vil glemme. Vil du være en del af Aarhus Nordic Week næste år? Kontakt Juridisk Selskab

Årsfest 2024 Find din indre prins og prinsesse frem. Tag den flotteste gallakjole på, Stryg skjorten, puds skoene, og træd ind i eventyret til en fortryllende Årsfest.

Om du kommer i karet eller græskar, står de flotte lokaler i Turbinehallen klar til din ankomst. Der er godt selskab, en 3-retters festmiddag med øl, vand og vin ad libitum under middagen, festlige og traditionsrige indslag og ikke mindst en mystery underholdning – intet skal mangle når Juridisk Selskab sætter gang i eventyr-drømmen. Årsfesten er en del af Nordic Week 2024. Til

Årsfesten vil du derfor være omgivet af magien og mystikken for Nordic Week. Gæsterne fra Nordic Week vil følge traditionerne og bl.a. stjæle skole fra hinanden og kravle under bordet for at skåle under middagen. Eventyret stopper selvfølgelig ikke her. Efter middagen byder DJ’en op til dans og fest og eventyrlighederne fortsætter til langt ud på natten.

Alle er inviteret til Årsfesten! – Så uanset om du er jurastuderende, medlem af Juridisk Selskab eller ingen af delene, kan du glæde dig til en fortryllende aften. Vil du have en +1 med under armen, kan du invitere din bedre halvdel, svigermor, eller din bedste ven til at tage del i eventyret. Billetinfo finder du på Juridisk Selskabs hjemmeside eller Facebook begivenhed

Fordele for medlemmer af Juridsk selskab GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN) 1 X 3L FADØLSTÅRN: 199,10 X SMÅ SURE SHOTS: 99,KROFATTER: 99,GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN) 1 FLASKE HUSETS SPIRITUS INKL. MIXER: 300,1 FLASKE SMÅ SURE SHOTS: 300,1 STOR FADØL: 30,GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN) COCKTAILS: 40,FRI BAR ARMBÅND TIL 125,- (TORDAG) 1 FLASKE SPIRITUS INKL. 1L MIXER : 400,-

1 FLASKE SPIRITUS INKL. 2L MIXER: 400,- (FØR KL 01:00)

GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN) GRATIS FLASKE (1 FLASKE ÅRLIGT) MOD FREMVISNING AF STUDIEKORT FRA 6 PERS. JAGTTEGN: 99,1 X 3L FADØLSTÅRN: 199,10 X SMÅ SURE SHOITS: 99,-

1 X GRATIS COCKTAIL TIL GÆSTER/KORTHOLDER I FORBINDELSE MED MAD

“KOKKENS ANBEFALING” MENU TIL 299 3 GLAS VIN: 100,1 X COCKTAIL: 40,1 X STOR FADØL: 30,-

(SØN - TOR)

Paragraf Tester: Papvin Bag duggede ruder på et smudset kollegie i Universitetsparken spiller Red Red Wine af UB40. Vinen er i hus og stemningen er i top. Glassene er snavsede og har en smule vandpletter, men det skal man bare se som ”gardiner på forhånd”. I baggrunden syr medicinstuderende hoveder på pelsdyr. Så ved man, at man er på parkkollegierne. Det er snart Valentine’s-dag, derfor har vi forsøgt at finde den bedste vin til en studerende på SU, der passer til en scoreret, som kan ligge og hygge sig i ovnen. Se andetsteds i bladet. På forhånd vil vi sige, at hvis I skulle have lyst til at gøre Paragraf kunsten efter, så start med de gode vine. På den måde bliver smagsløgene langsomt bedøvede, og I er ikke i stand til at smage, hvor ringe de ringeste vine er. Paragraf er erfarne sommelierer og har derfor købt vindruer som snacks til vinen. Vi behandler nok ikke vinen særligt godt ved at servere den ved stuetemperatur, men hvor stor er sandsynligheden egentlig for, at man behandler sin vin korrekt, når man køber den billigste papvin?

Contenda DKK 39,95 kr. 12 % Gennemsnit: 1,3

Montgras 149,00 kr. 13,5 % Gennemsnit: 2,9

Stellenhof DKK 99 kr. 12,5 % Gennemsnit 3,5

Forestil dig, at du går ind i Fleggaard til deres tag-selv rammer nede ved al den billige alkohol. Der hvor man lige har tabt en vin og en ungarbejder forgæves har forsøgt at tørre det op samtidig med, at en gammel mand er klar til at servere smagsprøver i shotsglas. Så har du næsen fra denne vin.

Med det samme er det klart, at vi har at gøre med en helt anden vin. Alle medlemmer af smagspanelet er mundlamme og ved ikke hvad de skal sige. Måske fordi der ikke er noget at sige til den her vin. Der er ingen der bliver kede af at få den, men den gør heller ikke noget indtryk overhovedet. Den her vin kan godt gå i lasagnen. Man kan lave seriøst meget mad med 2,9 liter vin, som du har tilbage, og du har fundet ud af, at den ikke kan bruges til andet end at komme i kødsovsen. På indpakningen fremgår dog, at den skal bruges inden 6 uger efter åbning. Man må gerne komme forbi på parkkollegierne og lave fællesspisning, hvis det kniber med at komme af med vinen.

Da vi fik denne vin, kom saltstængerne også på bordet, hvilket siger alt. Som om vi havde fået nok af pap, så var denne vin endnu mere pap-agtig. Der er stort gemmepotentiale i denne vin, da man ikke aner hvornår den er fra. Der fremgår hverken årgang eller drue af indpakningen, men selve smagsoplevelsen kan bedst beskrives som en flad rekorderlig med Wild berries i 8% udgaven er den perfekte beskrivelse af denne vin. Jo mere man smager på den jo mere smager den af elefantbur. Du ved den der læderduft som elefanter har. Der er lidt Ree Park over den.

Vinen er CO2-kompenseret, men hvis de helt havde undladt at producere vinen, havde det ikke været nødvendigt at kompensere, hvilket havde været at foretrække. Det dufter som om der er nogen der har tisset i en blomsterbutik. En enkelt på panelet smager peanut. Endnu en god grund til at holde sig væk fra den, hvis du er allergiker.

Man kan sige at vinen er halv Fleggaard, halv flaskeautomat og det er ikke en kompliment, der refererer til prisen af vinen.

Markus Lomholt

Bio Logico. DKK 109,00 kr.14,5 % Gennemsnit 3,5 Det er tydeligt, at da de har lavet denne vin, så har de trådt på den med fødder, der har været i en klatresko i et par timer. Denne vin har den laveste pris pr. procent alkohol, hvilket i vores bog er et stort plus. Gemmepotentialet i denne vin er ikke prangende, idet den tydeligvis ikke bliver bedre jo mere man smager på den. Den smager for gammelt allerede lige efter vi åbner den. Den kan beskrives som billig marmeladevin eksporteret fra Sydamerika.

Cruzares DKK 29,75 kr. 11 % Gennemsnit: 2 Der kan være lidt bundfald, så husk endelig at ryste den på forhånd. Den giver med det samme kakaovibes grundet indpakningen. Panelets første indskydelse er, at den kunne være fin i gløgg. Omvendt ville det være synd at smide den i en lasagne. Man skulle næppe ødelægge en ret, man har kæmpet i timevis for at få til at spille - se vores Valentine’s opskrift i bladet, hvis du skulle være i tvivl. Den er lidt krads og sprittet i næsen. Omvendt er den nem at drikke. Gæstemedicineren havde forventet endnu værre, men den er stadig megadårlig. Anbefaling: Lad være med at lugte til den. På en måde er den sur og tynd. Ikke ligefrem en sofistikeret vin på catwalken af smagsoplevelser. Kan eventuelt fungere fint som paletterenser eller toiletterenser. Eau de Toiletterens ville nogle kalde den. En enkelt person påpeger, at den er meget praktisk at have med i lommen af cargobukserne i toget. Kløver koldskål kan overveje og købe dette produkt med henblik på at forbedre det. Alt i alt er denne vin et scoop til de penge. Hellere at den lugter sprittet end at den smager sprittet.

Nederburg DKK 149 kr. 13 % Gennemsnit: 3,5 Ny lukkemekanisme på denne vin ift. andre vin. Man kan let komme til at hælde for meget op. Hullet er meget svært at ramme. Denne vin har ingen red flags. Den er mødt op til festen, men dagen efter kan du ikke huske, at den var der. Den vinder, fordi den mødte op og ikke gjorde sig uheldigt bemærket. Vinen bliver skudt ned som en nepo-baby, da den har en far, der arbejder i en høj stilling og derfor har den fået lov at komme med. Den har ingen talenter. Den gør lige præcis, hvad den skal og ikke mere. Det er den bedste vin, du kan få på et pizzeria. Panelet ville ikke være sur over at have brugt de penge på den.

Mucho mas DKK 139 kr. 13,5 % Gennemsnit: 3,9 Navnet på vinen passer perfekt til testen. Mucho mas betyder endnu mere, og det er lige hvad denne vin er. Denne vin er så god, at den næsten er synd at putte i lasagnen. Fyrværkeri og kanel springer i næsen. Man får fornemmelsen af, at man lige har skudt et batteri af. Den er ikke røget, men krudtet. Mums en marmeladebombe. Totalt i orden pris. Passer lige ned i skoletasken.

ChatGPT er her for at gøre vores liv lettere – eller hvad?

I slutningen af 2022 blev en prototype af ChatGPT lanceret for forbrugerne og i løbet af januar 2023 voksede platformen angiveligt med over 100 millioner brugere. ChatGPT er bare et af mange eksempler på kunstig intelligens, som bliver en større og større del af vores hverdag. På godt og ondt. Den 9. december 2023 nåede Europa Rådet og forhandlere til en foreløbig enighed om en forordning, der skal regulere brugen af Artificial Intelligence (AI) i Europa. Paragraf dykker ned i nogen af detaljerne. Der er forskellige holdninger til, om mere (og strengere) regulering, altid er den bedste løsning. Det vil vi i Paragraf ikke blande os i. Til gengæld vil vi gerne undersøge, hvad den nye forordning, som skal være med til at regulere brugen af AI, får af betydning for Europa og for Danmark. Forordningen kommer på dansk til at hedde ”Forordningen om kunstig intelligens” og formålet med den er at lave et regelsæt, som sørger

for, at når platforme med kunstig intelligens bringes i omsætning på det europæiske marked, så overholder de grundlæggende rettigheder og værdier i Europa. Der er stadig tale om en foreløbig aftale, og det skal derfor også understreges, at der måske kan komme væsentlige ændringer efter udgivelsen af artiklen.

Hvad går forslaget ud på? Vi skal helt tilbage til 2020, hvor det første gang bliver drøftet, at der skal ske en regulering af brugen af kunstig intelligens i Europa-regi. Processen til at nå til det (midlertidige) forslag, som man i december 2023 blev enige om, har altså – ikke overraskende – været relativt længe undervejs. Det første forslag til AI-forordningen blev

Sara Rye Petersen

herefter offentliggjort af Kommissionen i april 2021, og herefter er forslaget løbende blevet revideret, så alle involverede parter, har været enige. En af de faktorer, der gør, at en regulering ikke er lige ud af landevejen er, at der også er forskel på, hvilke typer kunstig intelligens, der er tale om. Er det noget lavpraktisk, som spamfiltre eller endda chatbots, som ChatGPT, er behovet for regulering ikke lige så stor, som hvis der er tale om anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med eksaminer eller ved genkendelse af borgerne gennem ansigtsgenkendelse.

før de kan få adgang til EU-markedet. Det vil sige, at højrisiko-systemer ikke automatisk bliver forbudte, så længe de kan leve op til krav, som lovgiverne er i gang med at udarbejde.

De systemer, som ikke gør nogen risici, skal ikke reguleres gennem AIforordningen. I sondringen af risici, vil brugen af chatbots udgøre en ”begrænset risiko”, og vil derfor ikke være fuldt omfattet af reguleringen. I stedet vil der være tale om, at der skal iværksættes en form for ”gennemsigtighedsprocedure”, der sikrer, at borgerne bliver gjort opmærksomme på, at de interagerer med AI.

Betydningen for os som borgere Kommer forordningen til at regulere, hvordan vi borgere kan benytte AI? Både og, kan man sige. For selvom EU ikke kan regulere, hvordan vi som borgere helt lavpraktisk benytter AI, som for eksempel ChatGPT, så kan de opstille regler for, hvad virksomheder kan være opmærksomhed på, når de implementerer AI. Derudover kan det få betydning for måden, vi bruger AI på. Den form for gennemsigtighedsprocedure, der skal informere borgere om, at de interagerer med AI, vil vi formentlig støde på en del mere i fremtiden.

De systemer, som udgør en ”høj risiko”, vil blive underlagt en række forskellige krav og forpligtelser, som skal overholdes,

Den sidste kategori, er blevet kaldet ”uacceptable risici”, og her vil der være tale om et decideret forbud mod anvendelse i EU. Nogle af de risici, som vil falde i denne kategori er for eksempel kognitiv adfærdsmanipulation, systemer der kan udføre ansigtsgengældende og lignende, mere indgribende anvendelser af kunstig intelligens.

Faktaboks: De vigtigste elementer i den (foreløbige) aftale - regler om AI-modeller til generelle formål med stor virkning, som kan forårsage systemiske risici i fremtiden, samt om højrisiko-AI-systemer - et revideret forvaltningssystem med en række håndhævelsesbeføjelser på EUplan - udvidelse af listen over forbud, men med mulighed for, at de retshåndhævende myndigheder kan anvende biometrisk fjernidentifikation på offentlige steder med forbehold for beskyttelsesforanstaltninger - bedre beskyttelse af rettigheder gennem forpligtelsen for udbredere af højrisiko-AI-systemer til at foretage en konsekvensanalyse vedrørende grundlæggende rettigheder, inden et AIsystem tages i brug

Fordomme eller virkelighed? De jurastuderende vælger jura, fordi de er grådige og ønsker at tjene mange penge, så de kan opnå prestige, pragt og popularitet. For at opnå dette skal de igennem 5 års paragraf-helvede, hvor de skal kunne alle paragrafferne udenad. Med denne prestige følger arrogance samt en pæn portion snobbet adfærd, og derudover er alle pigerne på jura lyshårede. Ovenstående er bare nogle af de fordomme, som florerer om jurastuderende, og derfor har vi undersøgt, hvorvidt fordommene har en snært af sandhed, eller om sandheden derimod er en helt anden. Fordom 1: På jura skal man kunne alle paragraffer udenad

Spørger man studerende, der ikke læser jura, er svaret meget entydigt. Denne entydighed ser man også hos Mark fra Samfundsfag, hvor fordommen lever i bedste velgående. Han er af den overbevisning, at på jura er der meget udenadslære, og det hele er meget tørt, men spørger man derimod de jurastuderende selv, får man et helt andet svar. Emil fra første semesters svar er kort og kontant: ”Nej”. En uddybelse følger heldigvis, og det længere svar er, at der simpelthen er for mange paragraffer til, at man kan lære dem alle udenad. Ifølge ham er det unødvendigt, så længe man kan finde ud af at slå op i loven og har en metode til at forstå paragrafferne. Der er dog nogle paragraffer, som er gode at kunne,

Oktober

og dem lærer man lynhurtigt udenad, fordi man bruger dem så tit, siger han. For at be- eller afkræfte dette har vi spurgt en mere erfaren jurastuderende, som er på kandidaten. Hun bekræfter det, som Emil allerede har fundet ud af på første semester. Ligesom Emil mener hun, at det overordnet ikke handler om at kunne paragrafferne udenad, men derimod mere om metoden, ligeledes pointerer hun også, at det kan være meget

praktisk at kunne nogle af dem udenad. Så alle jurastuderende kan trøste sig med, at paragrafferne står i Karnov, og der bliver de heldigvis

2 0 1 3

stående.

Paragraf

Fordom 2: Jurastuderende er snobbede. Hvad er det med de der jurastuderende? Har de bare en attitude eller arrogance, som andre studerende ikke har? Eller er det bare en fordom uden hold i? ”Haha, ja man kan da i hvert fald godt se, når det er en jurastuderende, som træder ind af døren”, griner Mark fra Samfundsfag, da vi på læsesalen spørger ham om hans holdning. Og han er bestemt ikke den eneste. Der er flere fra Statskundskab, Psykologi og Samfundsfag, som nikker genkendende til Marks holdning, og når vi spørger de jurastuderende selv, kommer det også frem, at vi nok nogle gange tror, at vi er mere vigtige, end vi egentlig er. ”Jamen, med den magt, som følger med studiet, kan nogle godt fremstå som snobbede”, udtaler en jurastuderende på kandidaten. På den anden side er det langt fra alle fra de omkringliggende studier, der har lagt mærke til de snobbede jurastuderende. ”Jeg startede faktisk på psykologi med en fordom om, at de jurastuderende var rigtig stilet-typer, men jeg har nu ikke bemærket den store forskel”, siger en anonym psykologistuderende. ”det er dog stadig meget sjovt, at når Psykologi holder cirkusfest og render rundt som klovne, så hopper Jura i det helt store skrud til Monte Carlo. Det er vel bare typisk jer”, tilføjer hun smilende - og ja, lidt typisk jura er det vel nok.

tekst: Mette Brøgger-Mikkelsen mbm@paragrafblad.dk

Vi må altså ud fra vores undersøgelser konstatere, at der nok er et eller andet ved jurastudiet, som giver de studerende lidt attitude eller arrogance. Der er selvfølgelig altid undtagelser til hovedreglen, men attituden og arrogancen eksisterer, om det så er prestigen, magten eller de velkendte tv-serier, som fremtvinger den. Fordom 3: Langt de fleste piger på jura-studiet er lyshårede

Carina Bull cb@paragrafblad.dk

han fandt ud af, at nogle jurister faktisk arbejdede gratis eller for et beskedent beløb om måneden – dette ser man blandt andet ved Den Sociale Retshjælp, Røde Kors m.fl. Dog er han stadig af den overbevisning, at der også er mange jurastuderende, som vælger jura for pengenes skyld. Så er det lige med at skille fårene fra bukkene. Vi har gjort det til vores opgave at finde antallet af bukke på et førstesemesterhold ved en ganske uafhængig Facebookafstemning. Det viser

Klokken er lidt over otte mandag morgen, vi står diskret ved indgangen til sø-auditoriet og observerer de mange studerende, som med trætte øjne bevæger sig ind i det store lokale. Vi er på udkig efter de lyshårede piger. De første tre piger, som med store armbevægelser og smil på læben kommer ind af døren, har alle langt, lyst hår. Det får os til at tænke, at der måske alligevel er noget om snakken. Men da resten af de studerende er en god blanding af blondiner og brunetter, er det altså ikke muligt at få bekræftet påstanden her. Heller ikke på vores hold kan det siges at være tilfældet. Senere søger vi videre på læsesalen og i kantinen, men selvom vi ser mange piger med langt, glansfuldt, lyst hår, må vi konstatere, at der er mindst ligeså mange brunetter til stede.

Fordom 4: Jurastuderende er griske. Det er den evige kliche, at jurastuderendes engagement, for at komme igennem studiet og de mange paragraffer, er penge, så de kan få den fede bil, smarte livsstil og de lækre chicks eller for pigernes vedkommende handsome guys (og ja, det skal være i flertal). Blandt jurastuderende og ”ikke jurister”, herunder studerende med andre studieretninger, er der delte meninger om, hvor grådige jurister egentligt er. Gustav fra Samfundsfag blev positivt overrasket, da

sig, at for flere af de førsteårsstuderende er penge, og gerne masser af dem, en væsentlig faktor for, at de har valgt at læse jura, da omkring halvdelen svarer, at lønnen havde betydning for deres valg af studie. Gustavs antagelse var derfor ikke helt forkert. Jurastuderende overtræder altså heftigt én af de syv dødssynder. Så er spørgsmålet, om vi bliver straffet? Det lader vi stå hen i det uvisse. Oktober

Det kan altså godt være, at mange har en ide om, at den kvindelige jurastuderende har langt, lyst hår, men realiteten er, at det er en bred vifte af både brunetter, blondiner og rødhårede, som er repræsenteret på studiet.

Paragraf 2 0 1 3

Test dig selv: Hvem er du i kongefamilien?

Sad du også klistret op af skærmen kl. 15:00 under tronskiftet d. 14. januar 2024? Du fældede måske også en tåre under Margrethe d. 2.’s nytårstale? Måske gemmer der sig en lille royalist inde i dig. Siden tronskiftet har du måske endda grublet eller spekuleret over, hvem du minder mest om fra den danske kongefamilie. Er du til action og fart over feltet som Frederik 10., eller er du mere til den kunstneriske og kreative side som Margrethe 2.? Tag testen med Paragraf og find ud af, hvem du minder mest om: Du skal holde tour de chambre og skal vælge et tema. Hvilket tema vælger du? 1. Militærtema

Hvad har du på til hverdag? 1. Afslappet tøj - løs t-shirt og et par gode bukser

Hvad er din livret? 1. Beef tataki

2. Surfer tema

2. Noget fashionabelt - altid tidsløst og nystrøget

3. Indbagt camembert

3. Bling og jakkesæt

4. Fasan i pæresauce

2. Sevitsje eller kænguru-risotto

3. Champagnefest 4. Nytårstema 4. Jeg elsker noget med mønster og farver

Sophie Qvist Krüger & Maria Larsen

Hvad er din feriedestination? 1. Action i alperne 2. I junglen blandt vilde dyr

Hvad ville dine medstuderende sige er din værste side? 1. At jeg har tendens til et lidt for letsindigt forhold til alkohol og kørsel

3. Altid og for evigt Frankrig - ´Vive la France

2. At jeg bruger alt for mange penge på mærkevarer og fashion

4. Elsker at rigsfællesskabet

3. At jeg er lidt temperamentsfuld og siger lige, hvad der passer mig

rejse

inden

for

4. Jeg ryger alt for mange smøger Hvilken sportsgren passer bedst til dig? 1. Svømning 2. Golf

Hvad er din fritidsaktivitet? 1. Jeg elsker en løbetur

3. Jagt

2. At være frivillig i ungdomsklubben

4. Ballet

3. At være til vinklub 4. At brodere eller male

Hvordan ville dine medstuderende beskrive dig til en fredagsbar? 1. Ved beer bong bordet

Hvis du ikke læste jura, hvad ville du så læse? 1. Statskundskab

2. På dansegulvet

2. HA-jur

3. Altid centrum til festen - fortæller anekdoter

3. Kinesisk og vietnamesisk sprog 4. Arkæologi

4. Nyder et dejligt glas champagne i sofaen

Er du til snus eller cigaretter? 1. Hvis stemningen er der, så lad os da! 2. Kunne aldrig ryge en cigaret eller tage snus!

3’ere: Du er Prinsgemal Henrik 2’ere: Du er Dronning Mary I Flest 1’ere: Du er Kong Frederik X

4. En gang ryger, altid ryger

4’ere: Du er Dronning Margrethe II

3. En god cigar er altid velkommen

Din fremtid i fokus

Moalem Weitemeyer er et Tier 1 advokatfirma med et tæt sammenhold og en stærk social ansvarlig profil. Lige fra starten af din karriere hos os vil du indgå i et internationalt orienteret team og arbejde med nogle af de vigtigste og mest komplekse M&A-transaktioner og tvister i Danmark. Gennem vores ambitiøse Be Great Academy kombineret med praktisk erfaring uddanner vi vores jurister til at blive førsteklassesrådgivere med sans for forretning og relationer. Følg vores rejse på Instagram og LinkedIn og send os en ansøgning, hvis du kan se dig selv som en del af holdet.

moalemweitemeyer.com/CAREER

Ses vi til Jobmesse 2024?

Kig forbi vores stand nr. 19 i Forhistorisk Kantine, hvis du overvejer en karriere inden for advokatbranchen. Vi står klar til at besvare alle dine spørgsmål og fortælle om hverdagen, kulturen og karrieremulighederne som stud.jur. hos CLEMENS. Vi har linet op med en masse lækre godter, og du kan også deltage i vores konkurrence om at vinde 1.000,- til Juridisk Bogformidling. Kom forbi til en snak – vi glæder os til at hilse på dig! Amanda Knudsen

Klavs Emil Andersen

Morten Kjeldsen

Rikke Schmidt

Skt. Clemens Stræde 7 8000 Aarhus C T: 8732 1250 info@clemenslaw.dk Følg CLEMENS på

Den Højeste Ret: Valentine-edition Det er torsdag aften, og du glæder dig til fredagsbar i morgen. Du skal score hende eller ham den søde fra det andet hold, men ved ikke helt, hvordan du skal bære dig ad. Indtil videre er det ikke gået helt efter planen, og du er tit gået alene hjem i seng. Paragraf er her for at komme dig til undsætning! Du skal selvfølgelig invitere din udkårne fra fredagsbaren med hjem til middag! Vejen ind til en mands hjerte er gennem maven - og enhver pige er vild med en mand, som kan finde rundt i et køkken. What’s not to like? Paragraf giver dig nu den rette opskrift til at kunne trække enhver med hjem til datenight - så middagen kan stå klar og parat, når du vender hjem med den udkårne. Du skal nemlig lave pulled pork burger. Her vil der både være til ham/hende den søde og dig - men også til dagene efter! Mums! Det skal du bruge:

Briocheboller - Køb dem i supermarkedet - Hvis du vil imponere fuldstændig, kan du finde en opskrift på Google. Coleslaw - 3 gulerødder, revet groft - 1/2 hvidkål - Dressing - 1,5 dl cremefraiche 18 % - 0,5 dl mayonnaise - 1 tsk honning - 1 spsk dijon sennep, evt mere - 3 spsk æblecidereddike - 2 tsk sukker - 0,5 tsk stødt spidskommen - salt - sort peber, friskkværnet Toppen af poppen: Pulled pork - 2 kg nakkefilet Marinade - 2 spsk salt - 3 spsk rørsukker - 3 spsk paprika - 2 spsk barbecuekrydderi - 1 spsk cayennepeber eller chilipulver - 1 spsk spidskommen

Opskriften til date-night:

Så har du et stk. pulled pork burger.

Pulled pork: Torsdag aften skal du marinere nakkefileten. Bland alle krydderierne sammen og gnub dem ind i nakkefileten. Herefter skal den vikles ind i husholdningsfilm og lægges i køleskabet natten over.

Nu er du klar til at spise middag med den udvalgte og bagefter gå straight to business (det anbefales at have en tandstik til “the aftermath” - Paragraf taler af erfaring).

Tidlig fredag morgen skal krabaten i ovnen, lige inden du smutter af sted til forelæsning kl. 8:15. Tænd ovnen på 110 grader (over/undervarme) og lad den stå i ovnen de næste 12 timer. I mellemtiden har du tid til at finde aftenens udkårne. Så længe du er hjemme inden kl. 19-20, vil krabaten vente på dig derhjemme. Nu burde kødet være mørt som smør og kan trækkes fra hinanden (tag to gafler og træk kødet fra hinanden, så du får strimler af kød). Coleslaw: Lav først dressingen ved at blande alle ingredienser sammen og smag til med salt og peber. Skær hvidkål fint og riv gulerødder på et rivejern. Bland grøntsagerne sammen i en skål. Hæld nu dressingen over i skålen med grøntsagerne og bland det hele godt. Lad gerne coleslawen hvile en time eller to inden servering - det kan du jo passende lave, mens kødet trækker den sidste time i ovnen. Sammensætning af burgeren: Varm brioche-bollerne i henhold til anvisningen på pakken. Åbn bollerne, kom et par skefulde coleslaw på den nederste bolle efterfulgt af et par skefulde pulled pork. Læg nu den øverste bolle på.

Held og lykke med at finde din valentine. Knus og kærlighedshilsner fra jeres Paragraf.

Postkort fra Atlanta, Georgia Der er kun én ting, der er hårdere end at rejse afsted på udvekslingsophold, og det er at skulle hjem igen. Især når man er landet i USA, nationen hvor hele verden udgår fra. For findes der egentlig et vigtigere land i verden end Guds eget Amerika? Her kommer en beretning fra jurastudierne på Georgia State University i sydens hovedstad Atlanta. Atlanta, sydens New York, Hotlanta. Kært barn har mange navne. Men Hotlantatilnavnet er ikke en programerklæring uden selvstændigt indhold, modsat grundlovens § 72, 1. pkt. Når man lander i 40 graders svitsende varme i verdens travleste lufthavn og tager metroen til det kogende downtownområde, har man allerede været hele følelsesregistret igennem. Man er simpelthen i tvivl om, hvorfor man tog afsted. Dagene går, og man forstår stadig ikke Atlanta, som i begyndelsen er en svær by at lure. Men langsomt ændrer tingene sig. Man kommer til at smile hver gang, man sidder i metroen på vej til College of Law i downtown. Og når man kommer gående gennem Centennial Olympic Park på vej til NFL-kamp på Mercedes Benz Stadium. Eller når man spiller cornhole med en kold i hånden i et af de hippe områder lidt uden for byen. Man begynder at føle, at Atlanta er the place to be…

meste af USA, og det er en decideret skarnsstreg at sige, at ét sted er mere ”det rigtige USA” end et andet. Men Atlanta er hovedbyen i det dybe syd, som for mange i hvert fald vil være stereotypen på det ægte USA. Syden er generelt gæstfri og charmerende, og kulturelt meget anderledes end New York og Californien, som de fleste nok kender eller har besøgt. Selve Atlanta er en progressiv og moderne millionby, men du skal ikke ret langt ud på landet i Georgia, før folk er bomuldsbønder og har cowboystøvler på. Derfor er de juridiske emner på studiet også meget anderledes end dem, der finder vej til Søauditorierne.

Cowboy-jura

Jeg fokuserede udelukkende på forsyningsjura på mit ophold, blandt andet med faget Natural Resources & Water Law. Her lærte jeg om udfordringerne med at allokere drikkevand i en del af USA, der i stigende grad oplever tørke, og hvor det meste vand bruges til kunstvanding i landbruget. Noget, der for år siden førte til det juridiske slagsmål

I al beskedenhed har jeg været velsignet med muligheden for at rejse rundt i det

”The Tri-State Water Wars” mellem Georgia, Florida og Alabama. Et van(d)

vittigt spændende emne, især fordi min professor selv har siddet som advokat for Florida i konflikten. Der er vel al mulig grund til at tro, at det også er et juridisk spørgsmål, der kan blive relevant på danske kanter en dag. With A Little Help From My Friends Jeg har stadig til gode at møde nogen, som ikke mener, at mødet med mennesker var det fedeste ved deres udlandsophold. Jeg stemmer i. Som skandinav er man ofte ret interessant for amerikanere, der generelt er mere åbne over for fremmede end os. Så der er potentiale for at skabe vigtige relationer. Jeg er personligt blevet beriget med et kæmpe professionelt netværk og amerikanske venner for livet, som har vist mig the American way og hjulpet mig, når jeg har haft brug for det. Og dét er vel egentlig hele grunden til, at man skal tage af sted.

Jeppe Vembye

Postkort fra Wien Lad mig starte med at sige, at jeg ikke rigtig ville på udveksling. Jeg synes, det var bøvlet, og jeg drømte i grunden mere om et praktikophold i Grønland. Udelukkende som en plan B søgte jeg en udvekslingsplads i Wien, Østrig. Og mens alle andre ansøgere spændt holdt øje med deres mailindbakker, så havde jeg nærmest selv glemt min ansøgning, da jeg pludselig fik at vide, at jeg havde fået tildelt en plads. Fortsat var det sådan, at Wien var min backup-plan, men tingene faldt sådan, at jeg endte med at takke ja til pladsen. Og selvom min lange lunkne følelse omkring udvekslingsopholdet måske får dig til at tænke, at jeg er ualmindelig forkælet, så tror jeg, det er vigtigt at være den stemme, der siger, at du ikke kan forudse, hvad der venter dig, inden du tager af sted. Og at der, ligegyldigt hvor lommefilosofisk det måtte lyde, er noget helt centralt i Søren Kierkegaards udsagn om, ”At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv”. Filosofiske lommefloskler aside, så skete der det fine, at da jeg var afklaret med at skulle af sted, begyndte jeg så småt at glæde mig. Det blev mit lyspunkt igennem den lange drøje formueret, at jeg havde mit udvekslingsophold at se frem til. Og selvom nogle af gode grunde vælger udveksling på 7. semester fra, fordi de

logistiske to-do’s, der følger med at komme af sted, virker uoverskuelige, oven i (forsøget på) overlevelsen af den store formueret, så kan jeg kun ud fra min egen erfaring understrege den store værdi, der var i for en stund at flytte mig væk fra det sted, hvor jeg havde kæmpet med pant og kreditaftaler. Uden på nogen måde at kritisere slagets gang på AU, så var det skift i undervisningsformen særligt værdifuldt for mig på netop det tidspunkt. Og jeg glæder mig nu til at vende hjem til de trygge, vante rammer inden for de gule mure. Venner, du ikke havde valgt En særlig ting, jeg synes et udvekslingsophold bærer med sig, er, at man til dels ender i mere eller mindre satte eller tvungne fællesskaber. Det har en negativ klang, men sådan var det ikke for mig. Jeg oplevede, at vi 14 danskere, der drog af sted mod Wien, var meget forskellige. De af os, der var fra Aarhus, mødtes til en øl, inden vi tog afsted – og der skal lyde en stor anbefaling til at gøre det samme. (AU sender en liste ud over de andre, der skal til samme sted som dig). På trods af vores forskelligheder, så er de 13 mennesker nogle af dem, jeg har haft de bedste oplevelser med på min tur. I skrivende stund er jeg netop hjemvendt fra en skiferie med en håndfuld af dem,

og om ikke andet er det jo i sig selv grund nok til at tage af sted, at man efterfølgende kan samle et skiferie-hold. Min pointe med vores forskelligheder er, at et udvekslingsophold er et carte blanche til at opsøge venskaber, man normalt ikke ville vælge til. Og som regel er det sådan, at den slags venskaber bliver noget ekstra særligt for én, fordi bevidstheden om, at man nok ikke ellers var blevet venner, bliver et forstærkende vilkår. Derfor føles det i bedste efterskole-stemning meningsløst, at man igen spredes for alle vinde, når eventyret er forbi. Hvilket leder mig til min sidste pointe: At jeg tror min største anke imod et udvekslingsophold er, at man skal hjem til virkeligheden igen. Og den er hård, når man lige har brugt et halvt år i en tilværelse uden de store bekymringer og med gode, gode mennesker. Men hvor er der også noget smukt over at stoppe på toppen. P.S.: hvis du vælger Wien – og det bør du nok – så vælg faget “An EU and US Approach to Securities Regulation: From Initial Public Offering to Hostile Takeover Target” med Professor Carroll!

Louise Struckmann

Underviserens Spalte Kære studerende De sidste fem år har jeg haft fornøjelsen af at undervise på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, først i faget Familieog arveret og de seneste to år i faget Sundhedsret. HVAD SKAL JEG VÆRE, NÅR JEG BLIVER STOR Dette er et spørgsmål, som mange unge stiller sig selv. Særligt har jeg oplevet, at det er noget, der fylder for 1. års studerende, som står overfor at skulle finde første studiejob og senere har mulighed for at tilrettelægge kandidaten ved valg af fag efter egen interesse. Selv startede jeg på jurastudiet i 2013, og jeg havde en klar plan – jeg skulle være anklager. I løbet af min studietid fik jeg imidlertid mulighed for udforske forskellige aspekter af juraen og opdage, at der også var andre fagområder, som motiverede og inspirerede mig. Jeg havde studiejobs inden for strafferetten og børneretten, og afsluttede min kandidat med faget Sundhedsret. Først som færdiguddannet jurist var jeg klar over, at det var sundhedsretten, jeg ville arbejde med. Og sådan er det for mange jurister. Det er ikke nødvendigt at have en klar karrierevej, men det er en god idé at være åben over for at udforske forskellige retsområder og karrieremuligheder i løbet af studietiden. Jurauddannelsen handler ikke kun om at forberede dig på en specifik karriere, men også om at opbygge kritisk tænkning, analytiske færdigheder og en forståelse af retssystemet og samfundet, som vil være værdifuld, uanset hvilken retning du vil tage efter endt uddannelse. HVORFOR SUNDHEDSRET? Sundhedsret er et interessant retsområde af flere årsager. Det er et særligt samfundsrelevant område, som kræver en tværfaglig tilgang, da det involverer både juridiske og sundhedsfaglige

koncepter. Sundhedsretten er under konstant udvikling, hvor lovgivningen ofte skal tilpasses for at håndtere nye teknologier, behandlingsmetoder, etiske og politiske spørgsmål. Sundhedsretten rummer mange forskellige temaer, som fx sundhedsvæsenets organisation, patientrettigheder, sundhedspersoners pligter og rettigheder, retlige rammer og forbud vedrørende f.eks. kosmetisk behandling og assisteret reproduktion samt patienters mulighed for at få tilkendt erstatning. Dette giver dig derfor som jurist mulighed for at specialisere sig inden for forskellige områder og finde et område, der matcher netop dine interesser. Ud over de sundhedsspecifikke regler har sundhedsretten tætte relationer til en række velkendte juridiske discipliner såsom statsret, forvaltningsret, erstatningsret og EU-ret m.m. Samtidig medfører en øget tendens til privatisering af sundhedsområdet, at også privatretten får betydning.

jurastudiet er forståelsen af den juridiske metode, så du får et solidt fundament for at forstå, fortolke og anvende loven. Når du kommer ud i den virkelige verden, vil du som jurist ofte stå over for situationer, hvor der ikke er klare regler, og hvor svaret ikke kan findes i en lærebog. Her vil den juridiske metode være din hjælp til at kunne forstå og besvare komplekse juridiske spørgsmål og til at kunne anvende loven korrekt i forskellige kontekster. En indgående forståelse af, hvordan man anvender juridiske kilder, lovfortolkningen og forskellige typer af retsprincipper og retsgrundsætninger er derfor også afgørende for kvaliteten i ens juridiske arbejde. Så kære studerende, spids ører, når din underviser anvender eller taler om fx retskildelæren, lovfortolkning eller retsprincipper.

Aktuelt har regeringen vedtaget en ny sundhedsreform, og der er i marts 2023 nedsat en sundhedsstrukturkommission, som skal opstille modeller for fremtidens sundhedsvæsen. Dette vil uundgåeligt komme til at medføre en række ændringer inden for sundhedsretten. Overstående gør sundhedsretten til et særligt spændende område at arbejde inden for, da man som jurist hele tiden skal være opdateret på de seneste udviklinger inden for mange retsområder. ET GODT RÅD Det er vigtigt at forstå, at jurastudiet ikke handler om at lære og huske regler udenad. Uanset hvilken en karrievej, du vælger, vil de regler du lærte på universitetet i et vist omfang være ændret, når du er færdiguddannet. Det vigtigste du kan tage med dig fra

Skrevet af Kamille Munk Kristensen, ekstern lektor i Sundhedsret og fuldmægtig i Styrelsen for Patientklager, Kontoret for Jura og Rettigheder

Vi søger

Sommerfuldmægtige i Jylland og København

Send os din ansøgning senest 01. april 2024

Læs hele stillingsopslaget via QR-koden

Præcedens er noget, man skaber Vi tror på, at den bedste måde at inspirere til forandring, i den fremtid vi og vores kunder møder, er at blive ved med at være nysgerrige og udforske, hvad der vil forme fremtidens virksomheder. Vil du være med til at møde nye udfordringer og yde værdifuld rådgivning til vores kunder sammen med os? Horten er en full-service advokatvirksomhed med mere end 350 specialister og 65 års erfaring, hvor du har mulighed for at udvikle dig indenfor flere juridiske områder. Vi søger lige nu dygtige fuldmægtige. Læs mere på horten.dk/karriere

Følg os på: