Paragraf November 2023 by Paragraf

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 53. årgang · November · 2023

Fokus Erbil Kaya

Side 12 Barnets Lov - Nyskabelse eller Gammel Lov i Ny Forklædning? Side 24 Paragraf Tester: BMO i Aarhus Side 32 Test Dig Selv: Hvilken Type er Du i Eksamensperioden?

Vil du være med til at klare paragrafferne ? Vil du arbejde selvstændigt med udfordrende juridiske problemstillinger og samtidig prøve teorien af i praksis? Så kom med på holdet. Vi bor centralt i Aarhus, og her er højt til loftet og åbne døre.

Kompetent advokatrådgivning drejer sig om mere end jura Vi er først og fremmest seriøse og ambitiøse i vores tilgang til juridiske problemstillinger, og vi går langt for at sikre værdiskabende rådgiv ning for vores klienters forretning. Men vi er i lige så høj grad et seriøst arbejds fællesskab, hvor alle på holdet spiller en vigtig rolle, og hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder blandt andet … • 80 kolleger, som værdsætter det daglige sociale fællesskab og en uformel omgangstone i hverdagen

• En mentorordning med en af vores advokatfuldmægtige, som du altid kan gå til med stort og småt

• Stor fleksibilitet i forbindelse med undervisning, eksamens læsning, udenlandsophold og procedurekonkurrencer

• Tilknytning til et speciale, så du i højere grad følger sager fra start til slut og får mulighed for at udvikle din forretnings forståelse, men samtidig får du også mulighed for at arbejde bredt i huset og inden for forskellige retsområder

Som stud.jur. hos CLEMENS bliver du en del af det fællesskab.

• Udvikling af dine skriftlige kompetencer på både dansk og

Du får selvfølgelig lov til at prøve kræfter med juraen i praksis, men hos CLEMENS får du meget mere end det.

• Aarhus’ hyggeligste fredagsbar og en masse sociale

engelsk som en del af vores marketingturnusordning, og selvfølgelig … arrangementer

Send os en ansøgning på clemenslaw.dk /job

Skt. Clemens Stræde 7 8000 Aarhus C T: 8732 1250 info@clemenslaw.dk Følg Clemens på

LEDER

Leder november

Kære læsere I takt med at bladene er blevet mere orange, er vi blevet klogere. For hvert et blad, der falder ned, har vi læst et ord, og for hvert et regnskyl, har vi opdaget en ny paragraf. Og når træerne til sidst står næsten helt bare, skal vi være klar til de eksaminer, der nærmer sig – for winter is coming. Derfor skal de sidste brikker på plads, og vi skal have lavet en eksamensplan. For ligesom landmændene gerne vil undgå en Co2afgift, vil vi gerne undgå en reeksamen. (Hvis man trænger til at lære noget juridisk på en lidt alternativ måde, en lidt hyggelig måde, så kan jeg anbefale, at man laver dette blads kryds og tværs.) Ligesom de orange farver pynter udenfor, vil der også i den kommende tid være valgplakater, der pynter indenfor. Traditionen tro afholdes der nemlig også i år univalg. Det betyder to ting: at vi skal huske at stemme, og at der er gratis kaffe. Når vi stemmer, er vi med til at bestemme, hvem der fremover skal være med til at tilrettelægge vores studieliv. Dem, der stiller op, er medlemmer af de studenterpolitiske foreninger: Moderate jurister, Aktive jurister og Borgerlige jurister. Der stemmes blandt andet om, hvem der får pladser i studienævnet, hvor de valgte sammen med underviserne kan være med til at tilrettelægge undervisning, eksamensformer, indholdet i studieordningen, evaluering af undervisningsforløb og dispensationssager. For at sige noget mere konkret om Paragraf, vil jeg afsløre, at bladet denne måned har et strafferetligt tema. Mit indtryk er, at strafferet er et ikke upopulært emne blandt os studerende. Derfor er jeg overbevist om, at rigtig mange vil finde denne udgivelse særligt interessant. Vores skribenter er sendt helt til København for at interviewe en særdeles interessant

person og advokat, Erbil Kaya, der er denne udgaves fokusartikel. Derudover er vi stolte af at vores egen strafferetsforelæser, Nicolaj Holst, i denne måned har skrevet underviserens spalte, så det strafferetlige tema bevares. Jeg er generelt meget stolt af de blade, der er blevet udgivet, imens jeg har været chefredaktør, og jeg er generelt meget stolt af den forening, der står bag bladet Paragraf. Derfor er det med blandede følelser, at jeg stopper som chefredaktør i Paragraf. Dette er det sidste blad, som udgives med mig som chefredaktør, fordi jeg skal til at lave noget andet. Men når det er sagt overlader jeg stafetten til en, som jeg har rigtig meget tillid og tiltro til. Med det sagt, vil jeg fortælle lidt om, hvad det er for en forening, og hvad det er for et blad, den kommende chefredaktør kommer til at arbejde med. Jeg overlader først og fremmest et meget stabilt blad med en bestyrelse bag sig, der er det bedste til det de laver. Sophus de Klauman, vores IT-redaktør, ved lige præcis hvordan bladet får et fedt layout, Sara Rye Petersen, vores hjemmesideansvarlig, får hjemmesiden til at spille og holder den opdateret, Bjarke Post Andersen, vores kasserer, sørger for at budgetterne til hvert enkelt blad er overholdt, Nicole Patell, vores PR-ansvarlige, får delt bladet på LinkedIn, Facebook og ikke mindst Instagram hver måned, Hjalte Eriksen, vores sekretær, sørger for at alle bladene er til at finde i Uniparken. Og så laver de også meget mere. Fordi blandt andet disse mennesker er så stabile og til at regne med, er jeg meget tryg ved at give stafetten videre. Så dem skylder bladet en kæmpestor tak.

gamle, men alle bidrager, og mit indtryk er, at alle føler sig velkomne og får meget ud af vores lille og tætte fællesskab. Selvom det er hyggeligt at skrive artikler, testere og spændende at lave interviews, er det også vigtigt at vi udenom skrivearbejdet har et stærkt sammenhold. Det har vi, vil jeg mene. Og for det vil jeg give det sociale udvalg meget af æren. De sørger for alt planlægningen til vores sommerhusture, julefrokoster og påskefrokoster og meget mere, og det har været en succes hver eneste gang. Det sociale udvalg består lige nu af: Maria Bjerrum Larsen, Sara Rye Petersen, Jenny Andersen, Nanna Levring Nørgaard og Sophus de Klauman. En tredje ting jeg vil fremhæve, er den udvikling, der er i gang på de sociale medier. Vi har været enige om i bestyrelsen at have et fokus på særligt Instagram. Vi er blevet bedre til at komme med ideer og dele indhold på de sociale medier, og Nicole Patell, vores PR-ansvarlige, gør et virkelig godt arbejde særligt med dette og med udførelsen heraf. Jeg håber at denne udvikling fortsætter, og jeg vil anbefale alle jer, alle vores læsere, at følge Paragrafblad på Instagram, netop fordi I her kan være med til at påvirke indholdet af bladet, se hvornår vi har møder og finde genveje til udvalgte artikler. Her til sidst vil jeg afslutte med at sige tusind tak, fordi I har læst med, og for den støtte jeg har kunne mærke til bladet. Tak for denne gang, vi ses i uniparken! Rigtig god læselyst. De bedste hilsner fra Sara

Dertil overlader jeg et blad med en masse frivillige skribenter. Lige nu er vi 33 aktive medlemmer. Nogle er nye og nogle er

Sara Busch - Chefredaktør Find nyeste og tidligere udgivelser, jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden. Eller find os på paragraf.dk

Vi sætter scenen for din professionelle udvikling Hos Kirk Larsen & Ascanius har vi dig i centrum. Vi arbejder konstant på at skabe de rette betingelser, så du som medarbejder kan forfølge din drømmekarriere. Hos os er der utallige veje at udforske. Vi leverer rådgivning inden for en bred vifte af juridiske discipliner til erhvervslivet. Dette giver dig en enestående mulighed for at udforske og styrke dine kompetencer på forskellige områder inden for jura.

ESBJERG • KØBENHAVN • HERNING • SKJERN • NUUK

Indhold Side 6 Fokus: Erbil Kaya Side 10 De Særligt Farlige - Uegnede til Straf Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Sara Busch, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Hjalte Eriksen, sekretær Bjarke Post Andersen, kasserer Sara Rye Petersen, webmaster Nicole Patell, PR-ansvarlig Ajla Cepic Amalie Nørrum Anna Larsen Benedikte Neumann Cecilie Simonsen Christian Lunøe Hedegaard Ditte Wolf Elisabeth Gansted-Mortensen Emilie Sloth Høg Hekmatullah Akbari Jacob Kampman Jenny Andersen Julie Hoe Kristensen Julie Humlebæk Laura Verbovci Louise Kathrine Lund Maria Bjerrum Larsen Markus Lomholt Nanna Levring Nørgaard Oliver Wind Rasmussen Sophie Qvist Krüger Tobias Lund Darø

Side 12 Barnets Lov - Nyskabelse eller Gammel Lov i Ny Forklædning?

Side 14 Den Højeste Ret: Mørbradgryde med Paprika Side 15 Temaer til Tour de Chambre Side 16 Bucketliste til Din Unitid

Side 17 Citatbingo Side 18 Præ-speciale Struggles i Paragraf Side 24 Paragraf Tester: BMO i Aarhus Side 26 Horoskoper

Side 30 Brevkasse Side 31 Kryds og Tværs Side 32 Test Dig Selv: Hvilken Type er Du i Eksamensperioden?

Vi går med hastige skridt eksamenstiden i møde - test her, hvilken type du er!

Side 37 Postkort fra Wien Side 38 Underviserens Spalte

Layout: Sophus de Klauman (ansvh.) Annonce: Sara Busch Oplag: 150 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Tegninger: Sara Busch Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Ja, jeg er langt bag umuligt n

Test dig selv: Hvilken type er du i eksamensperioden?

Føler du dig bagu læsning?

Jeg elsker et varmt karbad med stearinlys og badesalte til at stresse af

Hvordan forkæler du dig selv i læseferien?

Nej, jeg regn det hele ud bekym

Jeg tager det rimelig afslappet med læsningen, så jeg behøver egentlig ikke yderligere forkælelser

Jeg spiser sund mad, som øger Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller min afvise indlæg som redaktionen modtager uden præstationsevne forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme Hvad i signerede indlæg af spiser du i Startdeles herikke nødvendigvis eksamensperioden? redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Alt hvad der tager 0 Sara Busch er, som ansvarshavende chefredaktør, minutter at lave alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Tager du i byen, når du har læseferie?

Selvfølgelig gør jeg ikke det, skørt

Ja, trænin -også i læ

Dyrker du motion i læ

Nej, det nedpri

Jeg starter ved så læng

Fokus: Erbil Kaya og Den Rustne Retsstat I en beskeden bygning på Frederiksberg gemmer Advokatfirmaet Erbil G.E. Kaya sig. Da Paragraf ankommer, bliver vi først mødt af advokatfuldmægtig, Jacob Barckmann, der viser os rundt på kontoret. Selvom det er efterårsferie, og der er stille på kontoret, er det tydeligt, at der er tale om et kontor med højt til loftet, hvor advokaterne kommer hinanden ved. Det er i den grad nødvendigt, da det er her på kontoret, der varetages sager om alt fra simpel vold til principielle sager som Samsam-sagen. Da Erbil Kaya ankommer, sørger han for, at vi finder os tilpas, og tilbyder os noget at drikke. Han kommer direkte fra et interview med Radio 24/7, hvor han blandt andet har diskuteret Farhad-sagen. Ligesom han værdsætter passion og ildsjæl hos andre, er han selv en mand, som brænder for at gøre en forskel. Det mærker vi hurtigt i løbet af vores besøg på kontoret. Erbil Kaya er omgængelig og let at tale med, men da vi stiller vores første spørgsmål, bliver han alvorlig. Han har meget på hjerte sammenlignet med mange andre advokater, vi har mødt. Vejen til jura Erbil Kaya er i dag eneejer af Advokatfirmaet Erbil G.E. Kaya, men det var på ingen måde givet, at jura skulle blive hans levevej. Erbil Kaya har altid været samfundsinteresseret, og han havde blandt andet overvejet at studere statskundskab, psykologi eller historie. Valget endte i sidste ende på jura, men som han siger: “Jeg skulle jo have en eller anden uddannelse, men jeg ville helst være politiker.” Under studiet var det heller ikke gået op for ham, at det skulle være netop strafferetten han brændte for. Han var første generation i sin familie på jurastudiet, og vidste derfor ikke, hvad han kunne regne med, og havde ikke de store

forventninger. Da han i 2005 dimitterede fra Københavns Universitet, og kom ud på de formueretlige advokatkontorer, oplevede han et kulturchok. De juridiske problemstillinger forekom virkelighedsfjerne, og var svære at forankre i det virkelige liv. Det var derfor først, da han kom ud på et strafferetskontor, at han oplevede reelt at gøre en forskel, og fik en fornyet passion for juraen. Hans egen opvækst i Tingbjerg gav ham en forudsætning for at forholde sig til de mange forskellige klienter, han mødte i sit virke, og en evne til at kunne møde dem i øjenhøjde. Til trods for at netop strafferetten tiltaler mange jurastuderende, bemærker han også, at der er mange, der finder en anden retning undervejs. Der er ganske enkelt forskel på strafferetten på skolebænken og så realiteten, som indebærer besøg i arrester, voldsomme sager og daglige hovedforhandlinger. Evnen til at være kritisk På AU sidder de studerende allerede fra 3. semester med strafferet, og det er for mange et yndlingsfag. Det står dog hurtigt klart under samtalen, at de rene linjer vi er vant til fra klasselokalet ikke holder, når teorien møder virkeligheden. Det er særligt bevisspørgsmålet, der i praksis volder vanskeligheder. Selvom anklager og forsvarer selvfølgelig har orienteret sig forud for sagen i anklageskriftet, kan det alligevel være svært at sige på forhånd, hvordan en given sag udfolder sig, når man møder op i retten. Det er for eksempel ikke uhørt, at vidner har forskellige udlægninger af samme begivenhed, og har en anden fortælling end den, der egentlig fandt

sted. Ikke fordi vidnerne bevidst lyver, men fordi adrenalin, forglemmelse og andre faktorer simpelthen spiller en rolle i vidnernes udlægning af sagen. Selv når der er bevismateriale i form af video, kan det være svært at fastlægge sandheden, da en video ikke afslører hændelsesforløbet før eller efter. På video kan der stilles spørgsmålstegn ved autenticitet, ved det der ikke kan ses tydeligt, eller ved det der ikke høres. Erbil Kaya fremhæver det som et eksempel, at et vidne ofte vil have oplevet situationen som værende voldsom. Der skabes en naturlig empati og en “vi”-følelse, der medvirker til, at vidneudsagnet ubevidst bliver til “fordel” for offeret. Erbil fremhæver en konkret sag, hvor der er videomateriale fra et tog, der viser en voldsepisode. Under vidneforklaringen forklarer vidnet, at hendes sidemakker var blevet sparket i hovedet af tiltalte. Det var aldrig sket, men sådan havde vidnet opfattet det. I den situation blev videomaterialet afgørende for bedømmelsen af, hvilken grad af vold der var tale om. Bevismateriale kan altså blive en afgørende faktor for, om der er tale om en betinget- eller en ubetinget dom og ligeledes for spørgsmålet om potentiel udvisning. Hvis man som studerende drømmer om en karriere inden for strafferetten, er Erbil Kaya ikke i tvivl om, hvilken kvalitet der er vigtigst; en god kritisk sans. Det er den kritiske sans, der afslører hullerne i den fortælling, anklageren prøver at overbevise nævningene om. Selv i rene tilståelsessager kan detaljerne udgøre

forskellen mellem skærpet straf og formildet straf. Svigter retsstaten? Erbil Kayas kritiske sans anvender han både på sine sager, men i særdeleshed også når han beskuer samfundet i sin helhed. Han er tydeligvis en mand, som har et vågent blik på nyhederne. På de sociale medier afholder han sig ikke fra at like, kommentere og dele de seneste historier. Hans telefon lyser jævnligt op under samtalen, og giver indtrykket af, at han er en mand, som er plugged in. Erbil Kayas væsentligste bidrag til debatten er at pege på, at retsstaten er i krise. Da Paragraf beder ham uddybe dette synspunkt, nævner han i et flæng flere relevante sager for at underbygge sin påstand. Samsam-sagen kan her fremhæves som et eksempel, hvor vores egen strafferetsprofessor, Lasse Lund Madsen, har anført, at der er tale om et justitsmord. I et system der er så vidtspændende som den danske anklagemyndighed, er det dog naturligt, at der kan begås fejl. Kan flere forskellige enkeltsager, såsom Samsam-sagen, være udtryk for et generelt skred i retsstaten? Der er ingen tvivl hos Erbil Kaya om, at der er tale om et generelt problem. Han peger på, at en af de største udfordringer retsstaten står overfor, er en øget politisering af retssystemet.

Dermed øges kriminalitetsstatistikkerne. Politikerne reagerer i langt højere grad på straffesager, og har også en tendens til at lade aktuelle sager have påvirkning på lovgivning. Derfor giver hjemmerøveri nu næsten lige så høj straf som drabsforsøg, uden at dette nødvendigvis er relateret til forbrydelsens alvor. Den politiske diskurs og tone er ganske enkelt medvirkende til, at der legitimeres en højere grad af grovhed mod borgerne.

Erbil Kaya er ikke bange for at sætte fokus på netop denne grovhed. Som han siger, “hvis man kriminaliserer adfærd, der i dag er lovlig, medfører det øget regulering og mindre frihed for os alle.” "Er du ikke nervøs for at blande dig i politik?" spørger vi, hvortil han svarer, at han slet ikke tror, at han kan lade være. På Aarhus Universitet kan man vove at påstå, at det er et udbredt synspunkt, at

Det politiske pres stammer fra øverste led, men pibler ned langs retsvæsenet og danner fugt og utætheder i systemet. Det er dette, der giver udslag i sager som Samsam-sagen. Politikerne har en interesse i at fremstå “tough on crime”, hvilket naturligvis påvirker anklagemyndigheden. Som symptom på sygdommen nævner Erbil Kaya måltal for sager hos anklagemyndigheden, som viser en større villighed til at straffe. Et andet symptom viser sig ved, at man før samlede forhold under én anklage, mens anklagemyndigheden nu i højere grad vil sigte for flere forskellige forhold separat.

jurister har til opgave at rådgive i den lovgivende proces, men at vi derefter bør (skal) forlade rummet. Beslutningerne og holdningerne overlader vi til politikerne. Erbil Kaya har dog hen over den seneste tid markeret sig som en indflydelsesrig stemme i debatten om retsstaten og dens mulige forfald. Erbil Kaya anerkender da også den slet skjulte udfordring, der ligger i spørgsmålet – bør jurister blande sig i samfundsdebatten?

“

Hvis man kriminaliserer adfærd, der i dag er lovlig, medfører det øget regulering og mindre frihed for os alle.”

For Erbil Kaya skal nutidens problemer ikke ses i et øjebliksbillede. Det var under Foghs regeringsperiode, der først blev kommenteret på de såkaldte “smagsdommere”. Smagsdommerne er det, man måske med nutidens briller vil kalde kolde hænder, eller et synonym herfor - djøffere. Med Foghs kommentar blev det legitimt at affeje eksperter og fagfolks holdninger som “meningsløse”, og det havde en effekt på sammensætningen og magten hos nævn, udvalg og embedsfolk. Politiseringen af statsapparatet og anklagemyndigheden har altså sin rod i den delegitimering af fagfolk, der skete allerede dengang. Det har en konsekvens for os alle sammen, fordi det netop er jurister, der har det forkromede overblik over lovgivningen, og den indsigt der kræves for at foretage hensigtsmæssige indgreb. Når politikere ændrer lovgivningen, men ikke gør det med udgangspunkt i sagkundskab, bliver loven usystematisk og mister sin kohærens. Her er det netop jurister og advokater, som har mulighed for at tage et standpunkt i medfør af den autoritet, faglige ballast og respekt, der følger med titlen som jurist.

Den sociale slagside – er “kriminel” en tilstand? Erbil Kaya har utvivlsomt mange holdninger til retsstaten. Han bruger også aktivt sin platform til at prøve at inddrage befolkningen i netop den mærkesag. Bag de gule mure på Aarhus Universitet forekommer det dog som en sag, der ligger meget langt væk fra hverdagen. De fleste studerende har ikke oplevet, og kommer nok heller ikke til at opleve, hvordan man behandles som mistænkt i en straffesag. Når man følger debatten fornemmer man også et skel. Der er dem, der ubetinget er tilhængere af en stærk retsstat. Der er imidlertid også dem, der holder på, at vi skal overlade de videst mulige rammer til politiet. I de få tilfælde hvor politiet tager fejl, går det oftest ud over hærdede kriminelle eller lyssky elementer, som vi ud fra et pragmatisk synspunkt måske har en mindre interesse i at beskytte. Det

er dog ikke et argument, som Erbil Kaya køber. Allerede så snart spørgsmålet er stillet, anholder han første ord, der kommer ud af munden. For Erbil Kaya er det at være kriminel ikke en permanent tilstand:

“

Det der ord “kriminelle” kan jeg slet ikke lide. Man får det til at lyde som en tilstand.”

Erbil Kaya fortsætter: “Man kan være far - og det er man forhåbentlig resten af livet - eller advokat, men kriminel er man ikke nødvendigvis resten af livet. Det er sjældent, at man er det resten af livet. Det er et øjebliksbillede. Er det så også Lars Findsen? Så er han åbenbart også kriminel, hvis vi skal tro

Markus Lomholt, Sara Rye Petersen, Hekmatullah Akbari & Elisabeth Gansted-Mortensen

politi- og anklagemyndigheden. Claus Hjort Frederiksen ligeså. En af de mest hæderkronede personer i Danmark. Chefstrateg og chefideolog for Venstre. Er han også kriminel, bare fordi man bliver sigtet (og måske også dømt)?” For Erbil Kaya er det en væsentlig pointe at fremhæve, at når man bliver sigtet og dømt, skal man også afsone sin straf. Når først man har afsonet sin straf, er det en integreret del af vores samfundskontrakt, at man nu er fri, og ikke fortsat behandles som én, der er “kriminel”. Det er derfor en værdig sag at forsvare de såkaldte kriminelles rettigheder, da de stadig er danske borgere. Han bemærker desuden i den sammenhæng, at man er nødt til at interessere sig særligt for de svageste i samfundet. "Det bedste sikkerhedsnet under de svageste er det bedste sikkerhedsnet under os alle.” Der danner sig et indtryk af, at Erbil Kaya ikke ser dem, der er dømt som en specifikt afskåret befolkningsgruppe, som er mærket af deres forbrydelser. Der er snarere tale om mennesker som du og jeg, der har fejlet, og når de har afsonet deres straf, skal de ikke fortsat straffes. Andre aktørers rolle i opgøret med den rustne retsstat Det er i løbet af vores snak blevet klart, at Erbil Kaya generelt stiller sig kritisk over for retsstaten. Det har han også ytret offentligt. Man kan undre sig over, hvad man så kan gøre over for en retsstat i krise? Selvom der ikke findes ét klart svar, og selvom en del af løsningen også ligger i et spørgsmål om fordeling af ressourcer, så er der måske noget, danskerne kan gøre. Erbil Kaya har tidligere snakket om, at hvis vi vil ændre samfundsmæssige tilstande - som for eksempel retsstatens tilstand - kræver det også, at den almene borger bidrager til debatten. Paragraf spørger derfor ind til, hvordan det mest optimalt sker i praksis? Her understreger Erbil Kaya, at det ikke er et spørgsmål om, at den almene

borger skal gøre sig selv til en del af en folkedomstol, der skal være med til at afgøre skyldsspørgsmål i straffesagerne generelt. Det skal politikerne heller ikke, understreger han. Det er forbeholdt domstolene at afgøre skyld. Alligevel peger han på, at der ét centralt sted, hvor befolkningen kan gøre en forskel. Det er mere en opfordring til at demonstrere, når systemet fungerer på en uretfærdig måde. Vi har allesammen et fælles ansvar for den kultur, vi fremfostrer, og hvad vi vil tillade, der skal ske. Derfor opfordrer han til, at vi stiller os kritiske. Vi kan stille os kritiske igennem demonstrationer og igennem meningstilkendegivelser, for eksempel på de sociale medier. Sociale medier er et værktøj for den almene borger til at give sin mening til kende, og den giver ligeledes taletid til politikere og andre offentlige personer, som har noget på hjerte. Det kan selvfølgelig være både en fordel og en ulempe, men det viser sig oftere og oftere at "vagthunden" kan være med til at belyse flere sider af samme sag. Det oplevede Erbil Kaya også i Samsamsagen. “Uden mediernes indflydelse i Samsam-sagen, så havde vi aldrig stået her. (...) Det er ikke for sjov, at man kalder medierne for den fjerde statsmagt, og her har de virkelig åbnet befolkningens øjne for uretfærdigheder, der ikke må foregå i Danmark.” Her ses et konkret eksempel,

er fremdrift i debatten om DUP’en. Et øget fokus fra medierne kan dog også bidrage til politiseringen. Som eksempel nævnes det, at hvis medierne har særlig fokus på én type straffeovertrædelse over en periode, så vil det med stor sandsynlighed bidrage til, at politikerne vil forsøge at sætte strafferammen op som en lappeløsning. Det er bare ikke altid nødvendigvis sagligt - for hvorfor skal et “fredeligt” hjemmerøveri have samme strafferamme som for eksempel vold med døden til følge?

Blå bog: - Født 18. juli 1980 (43 år) - Uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet i 2005 - Beskikket som advokat i 2008 - Møderet for både Landsret og Højesteret - Eneejer af Advokatfirmaet Erbil G.E. Kaya - med afdeling i både København og Aarhus

hvor mediernes rolle i den offentlige debat viste sig at have en positiv effekt, for uden mediernes indflydelse i denne sag var sagen ikke blevet belyst tilstrækkeligt overfor den danske befolkning. Den netop udkomne dokumentar “Forfulgt af politiet” illustrerer også mediernes magt. I kølvandet på dokumentaren er der, blandt andet, kommet massivt fokus på Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som mildest talt er ufunktionel. Det er et fænomen, som mange forsvarsadvokater har råbt op om længe, men som der aldrig er gjort noget ved. Det er først nu, hvor befolkningen er blevet opmærksomme på problemet, at der

De Særligt Farlige Uegnede til Straf

Hvad gør man, hvis man står med et menneske, som begår kriminalitet, og er til fare for samfundet, men som ikke er egnet til fængselsstraf? Dokumentaren ‘For farlig til frihed’ udkom i 2007, og efterfølgende er der lavet to sæsoner af dokumentarserien kaldet ‘De særligt farlige’ i 2022 og 2023. I dokumentarerne følger man personer, der er anbragt på den sikrede institution Kofoedsminde, fordi de af retten er vurderet til ikke at kunne afsone deres straf i et fængsel. Vi har set dokumentarerne, og vil i denne artikel belyse den alternative straf, som de særligt farlige bliver idømt. Alle anbragte på Kofoedsminde er vurderet til at være omfattet af Straffelovens § 16. Herefter gælder, at personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, ikke straffes. Tilsvarende gælder personer, der var mentalt

retarderede i højere grad. Personer, der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad, straffes ikke, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Dette vurderes delvist på baggrund af intelligenskvotienten, og efter traditionen i dansk psykiatri sættes grænsen for lettere åndssvaghed ved IK

70. Dette tal har vejledende betydning, men det er fast antaget, at det må suppleres med en skønsmæssig klinisk helhedsbedømmelse af den enkeltes psykiske tilstand. Hvor man af en dommer er vurderet utilregnelig på gerningstidspunktet, jf.

Julie Hoe Kristensen & Nanna Levring Nørgaard

Straffelovens § 16, kan retten herefter give personen en anbringelsesdom, jf. Straffelovens § 68. Anbringelsesdom tildeles med det formål at forebygge yderligere lovovertrædelser, og hvor det er nødvendigt at pågældende anbringes på en psykiatrisk afdeling, da en mindre indgribende foranstaltning såsom tilsyn, afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling mv. ikke er tilstrækkeligt. En anbringelsesdom tildeles typisk personer, som har begået personfarlig kriminalitet eller brandstiftelse. De anbragte sigter efter at komme tilbage til friheden, eller i hvert fald at blive flyttet til en åben afdeling, hvilket kun kan ske ved rettens beslutning. Hvis man har begået personfarlig kriminalitet, sættes der ikke en længstetid for anbringelsen. Dog har de krav på at få deres sag prøvet efter fem år, og herefter hvert andet år, jf. Straffelovens § 68 a, stk. 2. Dette er tilfældet for de fleste anbragte på Kofoedsminde. Har man begået ikkepersonfarlig kriminalitet, fastsættes der en frist for anbringelsen på højst fem år. Dommen kan dog forlænges med to år under særlige omstændigheder, og her er der ingen samlet længstetid, jf. Straffelovens § 68 a, stk. 1. I dokumentarerne følger man flere af de anbragte, hvoraf nogle få har været på skærmen siden udgivelsen af den første dokumentar i 2007. Én af disse er Kim Jubas Schmidt. Han blev anbragt på Kofoedsminde som 25-årig, efter han blev dømt for ildspåsættelse og vold på det opholdssted, han var forinden. Han nåede at være anbragt på Kofoedsminde lige præcis halvdelen af sit liv, da han fik hjertestop og afgik ved døden som 50-årig på sit værelse i august. Han havde, som mange andre, et voldsomt temperament og var til tider noget aggressiv, men den humoristiske sans bevarede han igennem hele sin anbringelse. Han havde flere voldsepisoder under sin tid på Kofoedsminde, hvilket var medvirkende til, at han aldrig blev forflyttet fra den

sikrede afdeling. På trods af dette, er det som seer svært ikke at komme til at holde lidt af ham og hans skæve personlighed. Ifølge forstanderen Kay Jokil var det også tilfældet for det meste af personalet. I de nyere dokumentarserier fra 2022 og 2023 følger vi ligeledes Marco. Han påstår at have manipuleret med sin mentalerklæring, så han fremstod mindre intelligent, end han egentlig er, for at kunne opfylde kriterierne for at blive anbragt på Kofoedsminde og dermed undgå fængselsstraf. Denne beslutning fortryder han senere, da han indser, at en anbringelsesdom ikke er en dans på røde roser, og at muligheden for frihed er begrænset. Under opholdet hører man, at han får konstateret kronisk angst, kronisk depression og PTSD, ligesom man ser klip, hvor han er udadreagerende, og optræder voldeligt og ødelægger sine ting. Selvom Marco påstår selv at have sikret sin vej til Kofoedsminde, foretager retten altid en konkret helhedsvurdering, når der skal træffes afgørelse om en anbringelsesdom. Det er derfor ikke altafgørende, om man har en IK der er over eller under 70, men en indikator der skal medtages i helhedsvurderingen. Derfor bør Marcos eventuelle manipulation af sin mentalerklæring ikke alene kunne føre til afsigelse af en

flygtet til Danmark med sin far, men blev undervejs skilt fra ham, og var alene i en længere periode, indtil de to blev genforenet i Danmark. En sådan historie er med til at menneskeliggøre de anbragte, og Molham er langtfra den eneste, som har en hård fortid. Kofoedsminde har modtagepligt, hvorfor de skal tage imod alle der idømmes en dom til sikret institution og dom til institution med mulighed for anbringelse i sikret afdeling. Det vil sige, at de ikke har mulighed for at nægte disse personer en plads på Kofoedsminde. Modtagepligten rejser den problematik, at institutionen er blevet presset på kapacitet, fordi mængden af anbragte er støt stigende. I 2007 var der 37 anbragte på Kofoedsminde, hvilket nu er steget til over 100. Institutionen skal derfor være meget fleksibel, og man kan måske sætte spørgsmålstegn ved, om den nuværende løsning er holdbar for fremtiden.

anbringelsesdom. Et af de mere chokerende tilfælde man ser i de nyere afsnit, er Molham. I dokumentarserien fra 2022 fremviser han sit værelse, som er et tomt hvidt rum med en madras på gulvet. Faciliteterne på hans badeværelse virker ikke, fordi de er blevet ødelagt. Det bliver senere forklaret, at han ikke kan administrere at have møbler eller dekorationer på værelset, fordi han ikke kan lade være med at ødelægge det eller skille det ad. Han fortæller, sammen med en af de ansatte, en rørende historie om sin baggrund. Molham har som barn

Barnets Lov - Nyskabelse eller Gammel Lov i Ny Forklædning?

1. januar 2024 træder “Barnets Lov” i kraft. Her overflyttes en del af indholdet fra serviceloven over til en ny, selvstændig lov. Hvad vil helt konkret ændre sig - og vil det være til det bedre? Det vil vi forsøge at finde svar på nedenfor. Efter flere udsættelser er det nu fastlagt, at den kommende “Barnets Lov” træder i kraft den 1. januar 2024. Denne lovgivning bygger på dele af aftalen “Børnene Først”, som blev forhandlet på plads i maj 2021 af den tidligere regering og en række øvrige partier.

Formålet med loven er at samle reglerne om støtte og hjælp til børn og unge med særlige behov i én samlet, særskilt lov. Man indfører både nye bestemmelser, enkelte gamle afskaffes, mens en stor del bibeholdes uændret.

Loven har som hovedformål at forbedre børn og unges rettigheder inden for støtteindsatser og at give dem en mere fremtrædende stemme i sagsbehandlingen i sociale sager, særligt dem, der foregår i kommunerne. Sagerne omhandler bl.a. frivillige anbringelser, tvangsfjernelse og andre indgreb,

Ajla Cepic & Christian Lunøe Hedegaard

som kommunen kan foretage over for forældre til børn og unge, der enten er socialt udsatte og/eller mistrives. Målet er at sikre, at barnets eller den unges perspektiv er retningsgivende i hele processen, inkl. udredning af behov, udførelse af indsatser og opfølgning på trivsel og udvikling. Dette gælder uanset alderen på barnet eller den unge. En del af Barnets Lov er flyttet direkte fra den nugældende servicelovs kap. 11., der omhandler særlig støtte til børn og unge. Man har dog i en række tilfælde ændret lovtekstens formulering og terminologi, således at der nu bl.a. ikke længere kan iværksættes “foranstaltninger” over for barnet eller den unge, men derimod “indsatser”. Der er således sket en fornyelse og forskønnelse af sproget, så det følger med tiden. Man har af uvisse årsager også prioriteret at ændre navnet på det kommunale udvalg, der bl.a. skal træffe afgørelse om tvangsanbringelse af barnet eller den unge, fra “Børn og Unge-udvalget” til “Børne- og ungeudvalget” med de omkostninger, der følger til ændring af skilte, hjemmesider, dokumenter, sagssystemer mv. Nogle af de elementer, som er nyskabelser i Barnets Lov, er bl.a. barnets ret til at anmode kommunen om at blive anbragt uden for hjemmet efter Barnets Lov § 48. En tilsvarende regel findes ikke i den nugældende servicelov, og bestemmelsen lovhjemler derfor tilsyneladende en ny rettighed for barnet. Man kan herefter spørge sig selv, om det ikke i øjeblikket er sådan, at barnet kan henvende sig hos kommunen og give oplysninger, der er egnet til at vække mistanke om, at en anbringelse kan komme i spil, og at kommunen så er forpligtet til at handle på henvendelsen. Det er naturligvis allerede kommunens pligt efter loven at gribe ind over for familier med børn og unge, der mistrives i en sådan grad, at der bør gribes ind,

og det ændrer den nye bestemmelse i Barnets Lov ikke det mindste på. Barnet får desuden tillagt en selvstændig klageadgang i de tilfælde, hvor kommunen afviser at starte en sag op og undersøge nærmere på baggrund af barnets henvendelse om ønske om anbringelse. Det kan forekomme ironisk og uhensigtsmæssigt, at vi tillægger barnet “ansvar for egen sag”, idet vi i øvrigt anser dem umyndige, når de er under 18 år. Og det er vel aldrig barnets ansvar, hvordan sagen forløber - det er de voksnes!

fremtiden vil blive foretaget ændringer i lovgivningen, der vil tillægge barnet flere rettigheder, mere medbestemmelse og i hvert fald en mere tydelig stemme, og at man nok på et tidspunkt vil kigge tilbage og nærmest undre sig over, hvordan i alverden man engang kunne finde på, at den pågældende lovgivning blot var et enkelt kapitel i serviceloven, der jo også handler om så meget andet. På nuværende tidspunkt virker det dog mest af alt som en “billig løsning” til hurtigt at foretage en række ændringer, der ser bedre ud på papiret, end det rykker det helt store i virkeligheden.

Det kan i øvrigt risikeres, at børn, som vælger at henvende sig til kommunen efter flere års mistrivsel og vanrøgt i hjemmet, i højere grad vil blive mødt af en undren, fordi de først nu henvender sig. Selvom henvendelsesadgangen først nu er skrevet sort på hvidt, har den som nævnt i princippet altid været det, og den nye bestemmelse kan derfor frygtes kun at blive anvendt negativt mod barnet. Bestemmelserne, der er gennemgået ovenfor, er som sådan gode til illustration af, at en stor del af formålet med Barnets Lov må formodes ikke nødvendigvis at være, at der skal gøres “dét mere” for barnet, men derimod at sætte barnet i fokus og vise, at det er barnet, der er den centrale aktør. Det er formentlig også derfor, man netop har valgt titlen “Barnets Lov” - hvis altså ikke det er fordi, “børneloven” allerede var taget. Alt i alt er ændringen naturligvis et nobelt skridt, der er i tråd med, hvilken retning, man er gået trinvist over mod de seneste år, og som handler om at sætte barnet mere i centrum. Man har f.eks. tidligere ændret udgangspunkt, når der skulle tages material stilling i de enkelte sager til i højere grad at fokusere på “barnets bedste”. Det er helt sikkert, at der også i

Den Højeste Ret: Mørbradgryde med paprika Mørbradgryde - et klassiker, der passer perfekt til årstiden, og som er et sikkert hit, hvis du er kommet til at invitere dine svigerforældre på besøg. Den cremede sauce og de krydrede smagsnuancer giver en hyggelig og beroligende oplevelse. Retten giver en fantastisk duft i hjemmet, der kan gøre efterårsaftener endnu mere indbydende. Samlet set er mørbradgryde en skøn og hjertevarmende ret, der passer perfekt til efteråret. Fremgangsmåde: Ingredienser: - 3 stk. gulerødder - 2 stk. løg - 150 g. champignon - 150 g. pølser - 1 pk. bacon i skiver - 1 stk. svinemørbrad (400-500 g) - 0,5 l. piskefløde (rigtig piskefløde) - 2 dåser hakkede tomater - 2 spsk. paprika - Ris - Salt, peber, timian

1. Hak de uskrællede gulerødder i små tern og hak løgene fint. 2. Når du har grædt færdigt, skæres de rengjorte champignoner i skiver 3. Skær pølserne i små stykker, og bacon i mindre skiver 4. Puds mørbraden og skær den i store tern 5. Tænd panden på maks styrke og svits løg, bacon og champignon sammen 6. Fyr mørbrad-ternene i og steg videre, til de har fået lidt stegeskorpe. 7. Smæk pølsestykkerne i og lad dem brune en smule af. 8. Fyr gulerod, piskefløde, hakkede tomater og paprika i og rør godt rundt 9. Skru ned og lad retten småsimre i 30–35 minutter under låg. 10. Sæt imens vand til ris over og kog dem, mens gryderetten står og hygger. 11. Når gryderetten er simret færdigt, fyres der en god sjat timian i 12. Smag herefter til med salt og peber og servér!

Billedet er naturligvis bare opstillet til lejligheden - jeg tog selvfølgelig en meget større portion - 10/10 smagsoplevelse

Christian Lunøe Hedegaard

Temaer til Tour de Chambre Hver gang, der skal arrangeres Tour de Chambre, er der ét problem: Temaet. Vi her i Paragraf kender udfordringen alt for godt og har derfor sat os for at hjælpe dig med at arrangere det bedste tema, så du imponerer alle dine venner. Robinson Ekspeditionen Pynten: Dåser med tun, olie, stearinlys, sæt Lost Soul med Bliss på (Ø-rådssangen). Legen: Dødskamp/Ø-råd. Vi tager de bedste dele af Ekspeditionen. I stedet for at stemme en kammerat ud, så stemmer man flere kammerater i dødskamp. Du kan selv vælge hvor mange dødskampe, der skal være, og du kan give en ledetråd til, hvad de forskellige dødskampe skal handle om. F.eks. kan hintet, inden man stemmer til en af dødskampene, være: I skal stemme den kammerat i dødskamp, som I mener sluger bedst. Først når selve dødskampen går i gang, skal I afsløre, at konkurrencen blot går ud på at spise karamelsnørebånd hurtigst uden hænder. Husk at leve dig ind i rollen som Jakob Kjeldbjerg - særligt når du læser stemmesedlerne op: I må ikke stemme på jer selv, og I må ikke stemme blankt… Der er nu 2 stemmer på x og 4 stemmer på y. Der er to stemmer tilbage i urnen. Hvis de to stemmer ikke falder på x, så er y ude af ekspeditionen. Drinken: Det handler om overlevelse, og næringen finder I naturligvis i havet, derfor drikker i Glitter Fisk. Der er varmt på øerne, og I skulle nødigt dehydrere. I drikkedunke serveres derfor gatorade/ powerade blandet op med vodka. Outfits: Det handler om praktisk beklædning, derfor er værten iklædt badedragt og shorts eller badeshorts og fletninger, hvis du har langt hår, og ellers bare masser af saltvandsspray. Tag eventuelt selvbruner og mal en god sixpack, hvis du ikke har den i forvejen. Gæsterne får hver udleveret en bandana, som repræsenterer deres respektive hold. Bryllup Pynten: Alt med hvidt! - hvid dug, stearinlys, blomster, kyskager og find de fine glas frem!

Jenny Andersen, Sophie Qvist Krüger, Maria Bjerrum Larsen og Sara Busch

Legen: Rollespil - Der er bryllup! Læg en seddel med en rolle ved hver plads, som gæsterne skal udføre - eksempelvis brud, brudgom, bestman, fuld onkel, emotionel mor osv. Du skal vie brudeparret, der skal være brudevals, far-datter-dans, mor eller svigermor skal holde tale mv. Drinken: I drikker selvfølgelig bobler i lange baner. Outfits: Værten er præst. Gæsterne får eventuelt udleveret en lille pose med konfetti (eller ris hvis du virkelig elsker at støvsuge), som skal kastes på brudeparret efter vielsen, og bruden får naturligvis en brudebuket, som skal kastes bagover og gribes af en af brudepigerne. Corona Pynten: Du går all in på mundbind, håndsprit og gule mærkater, der siger, at folk altså skal HOLDE AFSTAND. Pynt eventuelt op med noget, der kan ligne minkpels. Print mink ud og hæng dem op. Legen: Kender du Secret Hitler, Varulv eller Mafia? Det er samme koncept. Du er vært, de andre sidder i en cirkel med lukkede øjne. Du peger 2 ud, der har corona, og du peger én ud, der er læge. Her skal du også pege en eventuel Søren Brostrøm ud. De corona-smittede vågner og peger på en, de vil smitte. De skal kigge væk igen. Derefter vågner lægen og peger på en, han vil redde. Hvis man er nok deltagere, kan der også være en Søren Brostrøm, som herefter vågner og kan pege på en for at få at vide, om vedkommende har corona eller ej. Alle vågner. Nu fortæller du (værten), hvem der er blevet smittet af de corona-ramte. Denne person overlever desværre ikke sygdommen og er derfor ude af spillet, medmindre lægen har valgt at helbrede personen. I så fald siger du bare, at ingen er døde af corona i nat. Nu går

diskussionen i gang. De tilbageværende skal beskylde hinanden og argumentere for, at de ikke selv har corona. Alle stemmer til sidst om, hvem de vil sende i isolation. Bliver man sendt i isolation, er man ude af spillet. Drinken: I drikker selvfølgelig rene vodkashots, det er det eneste, der er sprittet nok til at slå corona ihjel. Du kan evt. tillade at de smittede bliver “coronafri” ved at få et vodkashot i pipette (så det minder lidt om en vaccine). Outfits: Værten kører enten lægestilen med en hvid kittel, eller den corona-skræmte med plastikhandsker, fire mundbind og husholdningsfilm uden på tøjet. Eller du kan købe en sikkerhedsdragt/malerdragt. Gæsterne får udleveret mundbind og spritflasker med vodka i (dræb bakterierne). Loyal To Familia Pynten: Der er ikke så meget pynt, men du kan lave nogle sorte flag med din bandes logo på og hænge nogle LEGETØJSpistoler og -maskingeværer rundt omkring. Legen: Der skal skydes på mål. Invester i en af de pistoler, der skyder små pile, som klistrer til målet - du ved hvilke vi taler om. Du vurderer selv hvor meget alkohol, der skal være involveret, men du kan evt. dele forskellige mængder ud, alt efter hvor godt eller skidt deltagerne rammer. Drinken: Her byder du på øl, øl og mere øl. Rigtige bandemedlemmer drikker voksen-øl. Værtens outfit: Sort hoodie (evt. med påmalet bande logo) og bandana, falske tattoos, hvis du ikke har nok.

Bucketliste til Din Unitid Du er startet på jura og vil gerne være sikker på, at du får det absolut meste ud af din studietid. Frygt ej, Paragraf har lavet den ultimative bucketliste, som du kan følge slavisk - 1, 2, 3, så har du de bedste minder fra studietiden!

Blevet belært af en anden jurastuderende

Blevet spurgt om juridisk rådgivning af et familiemedlem

Blevet på læsesal efter kl. 17 med vidne

Bestemt dig for, at du aldrig skal date en anden jurastuderende

Fået studiejob

Løjet om, hvad du læser eller bare sagt “jeg læser på uni”

Haft en god sexpartner

Haft blazer på til hverdag

Haft et forlist forhold

Ment, at jeg var klogere end min udlejer

Fået en “mursten” (kage) fra Matematisk Kantine.

Fake it till you make it - altså bluffet med din juridiske viden og håbet på, du havde ret

Taget et dyp i unisøen Været til Slaget om Fakultetet og set jura tabe Brækket dig til kapsejlads inden klokken 6 Deltaget i Nordisk Uge Prøvet massagestolene på det Kgl. Bibliotek Besøgt mindst tre forskellige fredagsbarer i Uniparken

Fremstillet dine studiebøger som trofæer derhjemme og vist dem til alle, der vil (og ikke vil) se dem

Meldt dig ind i en forening.

Købt brugte bøger

Scoret en fra JUS (eller prøvet på det)

Taget til forelæsning med tømmermænd

Været til kapsejlads inden klokken 2

Pjækket fra forelæsning, fordi du hellere ville lave alt andet

Læst Paragraf studieblad

Været til Generalforsamling

Dumpet en eksamen med et brag

Været til julebanko og undret dig over, hvorfor det næsten altid er en torsdag

Kommet til skade til en fest Været til introarrangement bare for at få gratis mad Været frivillig til en JUS-fest (for den fri bar) Været til et arrangement på et advokatfirma og følt dig fancy Fået brunch på det Kgl. Bibliotek Spurgt en forelæser om noget i pausen Været mere end 300 siders læsning bagud Grædt efter en eksamen, der bare ikke gik som forventet Mistet troen på, at du kunne læse jura og overvejet at droppe ud

Jenny Andersen, Sophie Qvist Krüger, Maria Bjerrum Larsen og Sara Busch

Citatbingo Det er alment kendt, at jurastudiet på Aarhus Universitet er (et af) landets bedste, hvilket vi i høj grad kan takke vores dygtige undervisere for. I regn og slud møder de op til forelæsning og deler deres uendelige flod af viden med os. Nogle undervisere er mere sprudlende og farverige end andre, og det har fået to opmærksomme tredje semester-studerende til at samle de mest mindeværdige citater sammen (shoutout til Sølve og Emma). Prøv selv at læse guldet igennem og se om du kan gennemskue, hvilken underviser der har sagt hvad. - Vi er stadig nede i skovbunden for at lede efter trøfler - Lovgivningsmagten har ikke frit slag i frikadellen - Så er vi færdige med en af vores bassedrenge - Har man forstået det her on the rocks? - Skæg for sig og snot for sig - Bummelum ja - Det var the beef i den her sag. - Alternativt: The beef i den her etablering - Der var no problem Houston - Alternativt: Her kan man sige Houston…. We have a problem - Alternativt: Well Houston så har vi virkelig et problem med retssikkerheden - Domstolene er gået til vaflerne - Lovgivningsmagten sagde “der er ingen julegaver under træet til jer næste år” - Vi er rene som den hvideste sne - Der er mere prøvelse på drengen - Så er der intensitet på drengen! - Men hvorfor vendte Højesterets-kasketten? - Well well well (på en ond Anders And måde - også på en munter måde) - Her er der virkelig meget guf - Don’t do it, hvis du ikke kan det (om tre-trins raketten) - Hvis man virkelig vil koge noget suppe på det søm… - Jf. øh nærmere øh øh øh bogen (fem minutter før undervisningen er ovre, men med fem slides tilbage) - Alternativt: Læs selv i bogen Svar:

Hvert og ét af de vidunderlige citater stammer selvfølgelig fra vores allesammens citatmester Hr. Professor, dr.jur. Michael Hansen Jensen

Markus Lomholt & Nanna Levring Nørgaard

Præ-speciale Struggles i Paragraf Det nærmer sig den tid på året hvor de trætte studerende på niende semester (og et par stykker på syvende) begynder at mærke presset over at skulle finde et emne til det speciale de skal skrive til foråret. Her får du to studerendes tanker om den nogle gange uoverskuelige opgave, det kan være at skrive speciale - allerede inden de er gået i gang. Disse to skribenter sidder i skrivende stund og stresser gevaldigt over deres kommende semester med speciale. Vi har gjort os nogle få tanker om hvad, vi vil skrive om, men her et par uger før fristen, er det gået op for os, at vi slet ikke har tænkt nok over det. Der er mange ting man skal være opmærksom på, når man skal vælge emne - ting som hvorvidt emnet er stort nok til et speciale, eller om det er for stort. Det er også svært at finde et emne som man synes er spændende nok til at man vil bruge et helt semester kun med det. Universitetet inviterer til såkaldte prævejledninger, hvor man kan komme og snakke med sin underviser/mulige vejleder om de idéer og tanker man har gjort sig. Til prævejledning kan du så få at vide at alt det du har overvejet, ikke kan bruges til noget som helst og at du skal gå hjem og stikke næsen i bøgerne (ved siden af dine andre fag, vel at mærke).

kommunikere dine tanker til ham eller hende? Har du brug for konkrete tips eller vil du have et mere frit flow? Det er også en god ide at kommunikere dine forventninger til vejlederen, så I bedre kan finde ud af, hvordan I arbejder bedst sammen om dit speciale. Vi er også allerede i gang med at gøre os tanker om hvordan vi vil skrive specialet. Vil vi sidde på universitetet de fleste dage? Hvilke dage vil vi arbejde? Skal vi have specialepladser, og kan vi overhovedet få dem? Hvordan sikrer vi os at arbejdet bliver fokuseret, og ikke bare sjov og ballade med vores venner? Personligt har vi det begge sådan, at vi klart arbejder bedst udenfor hjemmet vi håber og beder til universitetsguderne om at vi kan få en specialeplads, og helst et grupperum, så vi kan lave et lille kontormiljø med vores medstuderende

Når alle tanker omkring valg af specialeemne, specialevejleder og specialeplads er kommet på plads og problemformuleringen (forhåbentligt) er godkendt, kommer den næste store udfordring, nemlig hvordan man bedst skal strukturere sin tid i løbet af semesteret. Det er fire måneder uden undervisning og uden pensumlister, så ens drivkraft skal være i topform i denne periode. Med de ord takker vi af, og håber og beder til at vi selv knækker koden, finder skattekortet og tjeklisten, og generelt får valgt de perfekte emner, skrevet det perfekte speciale og lander lige den karakter, vi håber på. Kryds gerne fingre for os, og vi er ikke afvisende over for en trøstekrammer, hvis du ser os i tårer på gangene på uni næste semester.

fra Paragraf.

Vi er begge blevet meget overraskede over hvor meget man skal sætte sig ind i det/ de emne(r) man overvejer. Hvis man skal have meget ud af sin vejledning, er det en god ide at have fundet et par relevante afgørelser, og måske også lidt litteratur allerede inden prævejledningen. En ting er at vælge et emne - det næste er så at vælge en vejleder. Her skal man ligeledes gøre sig en masse tanker: Ønsker man en cheerleader eller en konstruktiv kritiker? Er der kemi med vejleder eller føler du ikke du kan

Elisabeth Gansted-Mortensen & Jenny Andersen

Juridisk selskab

Dansk Industri præsenterede:

JUS tog til Bruxelles Ligesom Jesus genopstod i påsken, genopstod JUS’ EU-tur i starten af oktober. EUtur har i gamle dage været et kendt koncept. Men ligesom Morten Messerschmidts fald fra sit Europæiske højsæde, blev EU-turen skrottet. Det er den ikke længere. JUS tog afsted med 25 spændte studerende til Bruxelles i starten af oktober. Med afrejse kl. 13:20 d. 3. oktober, var konceptet skudt i gang igen. Dog ikke uden hjælp fra turens hovedsponsor, Dansk Industri. Tak til dem. Vi landede på hostellet i Bruxelles kl. ca. 17. For nogen betød dette et par timers afslapning inden vi skulle ud og prøve de lokale øl, men for andre betød det, at vi skulle prøve flere lokale øl, inden de også skulle prøves senere. En drengegruppe drog ud, og fandt den tætteste corner-shop. De spurgte indhaveren ”What is the best beer you have”. Til dette svarede den fine mand, “This one”. Øllen han pegede på, var en belgisk øl, i en rød, halv liters dåse. På dåsen var der afbilledet en nisse. Man kunne forledes til at tro at denne øl, derfor var at sammenligne med de danske nisseøl. Dette var ikke tilfældet. Med en smag af kirsebær og en kampvægt på 8,9 % havde drengene smagt turens første belgiske øl. Da drengene skulle betale, spurgte den fine kiosk-mand. ”Where are you from guys?”. De var fra Danmark, og det fik han at vide. Han første reaktion var ”You guys should stop burning the Quran”. Drengene var chokerede. Er Danmark nu et symbol på koranafbrændinger? Drengene forklarede pænt at det kun var et par røvhuller der gjorde det, og vi aktuelt er i gang med at prøve at stoppe det. Han forstod, og drengene drog ud for at drikke deres gå-bajer.

Dansk Industri præsenterede: JUS tog til Bruxelles Til deres store overraskelse, har Belgien en svag drukkultur. Det var ulovligt at drikke på gaden. 320 euro per næse, hvis ordensmagten fik fat i dem. Derfor var drengene nødsaget til at bunde deres kirsebær-nisseøl. Dette kan ikke anbefales. Dog kan det anbefales, at få øl på Delirium. Kl. 20:00 sharp, var alle klar til at indtage Delirium til velkomstsøl. Dette var pænt sponsoreret af Molt Wengel. Til det skal der lyde et stort tak! Til dem der ikke er bekendt med Delirium, er det en bar, med over 2.000 forskellige belgiske øl. Vi fik desværre ikke smagt dem alle, men vi gjorde et ihærdigt forsøg. De havde et koncept, hvor man kunne købe en meter øl. Du læste rigtigt. En meter! På Delirium blev der spillet ”Fuck the dealer”. En af deltagerne var så uheldige, at fluks efter han havde købt en øl på 12,5 %, tabte han. Så måtte han bunde. Han beskriver oplevelsen som ”ikke anbefalelsesværdig”. Én øl blev til flere. Vi tog på karaokebar og alle klassikerne blev sunget. Efter det stod den på mere by-liv. Vi mødte en lokal, Nabil. Han viste os Bruxelles bedste afro-bar. Uden at have været på alle Bruxelles afro-barer, vil jeg alligevel give Nabil ret. De havde en udsøgt drink kaldet ”Adios motherfucker”. Til det kan der siges, at navnet er ikke misvisende. To af dem, og så er man på vej i seng.

D. 4. oktober Onsdagen begyndte, med at der kunne soves længe. Dagens program stod på en dagstur til idylliske nordfranske by, Lille. Det er selvfølgelig ikke gratis at tage til Lille, og derfor havde Molt Wengel sponsoreret denne dagstur. Igen skal der lyde en kæmpe tak. Lille havde mange ting at byde på. Vi var i verdens mindste zoologisk have, der kunne byde på bl.a. huskatte og papegøjer. Derudover var der nogen der tog på shoppetur, nogen der fandt en kiosk der solgte stærke øl og nogen der brugte tiden på at blive scammet i den lokale fodboldklubs butik. Det blev aften, og vi kom hjem fra Lille. Vi ramte byen igen. Denne aften havde vi tænkt på en ting. De ind-

fødte var slet ikke klar over, at man faktisk får penge for at studere i Danmark. Det fik vi fortalt vidt og bredt. Nu er vi sikre på, at hele Bruxelles ved, at man får penge for at studere i Danmark.

Dansk Industri præsenterede: JUS tog til Bruxelles

D. 5. oktober Det blev torsdag, og vi havde en fagligt tætpakket dag. Dagen startede med et besøg ved turens hovedsponsor, Dansk Industri. Vi blev klogere på hvordan interesseorganisationer som DI arbejder for at varetager deres medlemmers interesser. Dette besøg var for en af turens deltagere meget udfordrende. Han havde fået for mange af de våde varer dagen forinden. Derfor måtte han undskylde sig selv flere gange, for at gå ud og kaste op. Ikke nok med det, lagde han sig også ned på bordet, i en sove-lignende position. Dette var kritisabelt, og det fik vedkommende da også at vide. Bag efter drog vi mod Koekelbergbasilikaen. Verdens 5. største kirke. Dette var pænt sponsoreret af Molt Wengel. Med en panoramaudsigt over hele Bruxelles, var dette et betagende besøg. Nogen var lidt højdeskræk, men det var et dem-problem. Bag efter skulle vi besøge EU-parlamentet. Vi havde en fantastisk guide ved navn Søren. Der var ikke det, han ikke vidste om EU. Efter 2 timer med røverhistorier fra parlamentet og en rundvisning, var dagens officielle program næsten slut. Kl. 20 mødtes vi med Karen Melchior, som er medlem af EU-parlamentet. Karen er uddannet jurist, så hun kunne give os et unikt indblik i hvordan man kan bruge sin juridiske eksamen i såvel dansk som europæisk politik. Vi mødtes med hende på en bar tæt ved parlamentet, så der var efter oplægget også tid til informel networking med Karen og hendes embedsværk.

D. 6. oktober Torsdag blev til fredag, og vi skulle besøge Atomium. Besøget ved Atomium var sponsoreret af Hafnia Law Firm. Besøget ved Atomium var en fantastisk oplevelse med gode udsigter og betagende lysshows. Efter dette gik turen til Illusionsmuseum, hvilket også var sponsoreret af Hafnia Law Firm. Her var der mulighed for at få taget en masse sjove og forunderlige billeder.

Dagens faglige program var slut. Belgien er blandt andre ting, kendt for deres teknomiljø. Derfor tog nogle af turens deltagere på teknoklub. Vi tog på Fuse. Det var en helt speciel oplevelse, man ikke kender hjemme fra. Frederik Andersen Madsen udtaler hertil – ”Fuse var klart et højdepunkt – en af de bedste klubber jeg har været på”.

Dansk Industri præsenterede: JUS tog til Bruxelles

D. 7. oktober Det blev lørdag. Hvad er et besøg i Bruxelles, uden et besøg i alle deres chokoladebutikker. Dagen startede ud med en guidet gåtur, til de forskellige chokoladebutikker, hvor Hafnia Law firm havde sponsoreret chokolade på hvert sted, til alle deltagerene. Derefter var det fritid. Nogen tog på shopping, andre tog ud at spise. Men vigtigst af alt, var der to af deltagerene der tog på den verdenskendte b2b busmesse, Busworld. Busworld bød på busser, buskomponenter, snacks og øl. Det var en unik oplevelse der er højst anbefalelsesværdig. Frederik Andersen Madsen udtaler – ”Intet [de andre oplevelser, red.] kunne måle sig med Busworld Europe. Den verdensberømte busmesse slog sin vej forbi Bruxelles i år, og det var et klart højdepunkt på en i forvejen fantastisk tur. Her oplevede jeg et reveal af BMCs helt nye elektriske bus, som uden tvivl kommer til at revolutionere industrien.” Turen lakkede mod enden, og det var tid til afskedsmiddag. Vi spiste sammen på en af Bruxelles bedste restauranter, Le Zinneke. De bød på intet mindre end 69 forskellige slags Moules Frittes.

D. 8. oktober Tidligt søndag morgen drog vi alle hjem, og vi takkede af for genopstandelsen af EU-turen. Der skal igen lyde en kæmpe tak til Dansk Industri for at være turens hovedsponsor!

Af: Anton Kinly

Fordele for medlemmer af Juridsk selskab GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN) 1 X 3L FADØLSTÅRN: 199,10 X SMÅ SURE SHOTS: 99,KROFATTER: 99,GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN) 1 FLASKE HUSETS SPIRITUS INKL. MIXER: 300,1 FLASKE SMÅ SURE SHOTS: 300,1 STOR FADØL: 30,GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN) COCKTAILS: 40,FRI BAR ARMBÅND TIL 125,- (TORDAG) 1 FLASKE SPIRITUS INKL. 1L MIXER : 400,-

1 FLASKE SPIRITUS INKL. 2L MIXER: 400,- (FØR KL 01:00)

GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN) GRATIS FLASKE (1 FLASKE ÅRLIGT) MOD FREMVISNING AF STUDIEKORT FRA 6 PERS. JAGTTEGN: 99,1 X 3L FADØLSTÅRN: 199,10 X SMÅ SURE SHOITS: 99,-

1 X GRATIS COCKTAIL TIL GÆSTER/KORTHOLDER I FORBINDELSE MED MAD

“KOKKENS ANBEFALING” MENU TIL 299 3 GLAS VIN: 100,1 X COCKTAIL: 40,1 X STOR FADØL: 30,-

(SØN - TOR)

Paragraf Tester: BMO i Aarhus Medmindre du har levet under en sten de sidste par måneder, har du nok hørt om Instagram-fænomenet ‘BMO’. Er du derimod helt druknet i forvaltningsret, eller af en anden grund har misset denne delikate trend, så er der altså tale om konceptet ‘bolle med ost’, hvor du går til din lokale brødpusher og får en klassisk bolle med ost. Et koncept vi synes rigtig godt om her i Paragraf, og vi har denne måned derfor været ude og teste, hvor i byen man (efter vores mening) får den bedste bolle med ost og samtidig kan være up to date på Insta’en. Det Kongelige Bibliotek: Pris: 20 kr. (evt. spar en skive ost)

DavidBreadHead: Pris: 32 kr.

LYNfabrikken: Pris: 45 kr!!!

På Det Kongelige kan du få en god, almindelig bolle med smør og ost til en 20’er, hvis du altså frådser og skal have to skiver ost. Kan du nøjes med én skive, så koster bollen kun 16 kr. Til gengæld inkluderer dette kun en af de klassiske Lurpak-smørpakker, hvilket kan virke lidt småligt til en ellers stor bolle. Bollen er ikke så luftig, men den smager fint til prisen og er perfekt, hvis du alligevel sidder på uni og skal kæmpe dig igennem en ordentlig mængde pensum fra morgenen af. Til gengæld skal du være opmærksom på, at de fjerner morgenmaden - og derfor bollerne klokken 10.30.

DavidBreadHead er efterhånden kendt aarhusiansk bager, så det var også en selvfølge, at vi skulle teste deres BMO. Bollen med smør og ost ligger faktisk i den relativt billige ende af udvalget i Paragrafs test. Til gengæld er bollen ikke så stor i størrelsen. Man har mulighed for at vælge både med og uden sesam, og derudover får man to gode skiver ost og et generøst lag smør med til bollen. Derudover er smøren pisket og ikke smurt på forhånd, hvilket vi ser som en fordel, så man selv kan justere mængden. Smagen er god, og tilbehøret giver kæmpe plus, men bollen bliver en lille smule kompakt, hvilket trækker lidt ned i smagsoplevelsen.

Vi tog LYNFabrikken med i den naive tro, at vi kunne komme med et mere SUvenligt alternativ til den populære spise. Dér blev vi godt og grundigt snydt. En bolle med smør, vesterhavsost og lidt syltetøj på siden kostede 45 kr. Og vi var ikke imponerede. Bollen var sej og kedelig, og kunne godt have ligget fra i går, osten smagte ikke rigtig af noget og smørret kom pakket ind i en rulle. Atmosfæren er hyggelig og bollen havde en okay størrelse, men det er det eneste positive vi tager med fra besøget.

2 ud af 5 stjerner. 3 ud af 5 stjerner.

1 ud af 5 stjerner.

Julie Hoe Kristensen & Sara Rye Petersen

La Cabra: Pris: 35 kr. (deal til 49 m. kaffe)

Jumbo Bakery: Pris: 43 kr.

På La Cabra får vi også en god størrelse bolle, med en tilpas mængde smør og ost. Paragraf valgte en bolle med sesamfrø og kerner, men måtte også konstatere, at græskarkernerne gav en lidt for markant smag til bollen. Dette er selvfølgelig en præference-sag, men næste gang vælger vi en bolle uden kerner. Dog var BMO-oplevelsen rigtig lækker, hvor man kunne smage, at der var kræset om kvaliteten.

Der er mange mennesker, da vi rammer Jumbo Bakery denne tirsdag formiddag omkring klokken 12, men vi er heldige at finde en plads i varmen. Bollen er stor og luftig, med en tilpas mængde sesamfrø på toppen. Der er pisket smør ved siden af, og to skiver ost med til. Alt i alt en rigtig lækker smagsoplevelse hos den hyggeligt indrettede bager, og helt klart vinderen af vores tur rundt i Aarhus efter den bedste BMO.

Noget andet, der er værd at bide mærke i, var at man i hverdagsmorgenerne kan få en bolle med ost og en kaffe til 49 kr. Det synes vi egentlig lyder som et ret lækkert tilbud, når man vil forkæle sig selv en smule.

5 ud af 5 stjerner.

4 ud af 5 stjerner.

Horoskoper

Stenbukken, 22. december – 19 januar Du bliver ramt af julefeber, og din november vil blive fyldt med pebernødderulning, mussetrappefoldning og brunkagehusbagning. Dit absolutte yndlingssted er Plantoramas juleafdeling, hvor du bruger hele din SU på plastikjuletræer og lyskæder. Men så er det jo heldigt, at risengrød er så billigt! Der er ingen grund til at have så travlt, for julen varer, som bekendt, helt indtil påske, så bas bare ned og tag den med ro - du skal nok nå at få flettet de julestjerner. Og husk så lige, at ikke alle er lige så store julenisser som dig, så hold lige æbleskivesnakken på et minimum indtil (tidligst) 1. december.

Vandmanden, 20. januar – 18. februar Efter de første par måneder af semesteret, hvor du virkelig har gjort dig umage, fortjener du at slippe lidt løs. Det er tid til at skeje maks ud til lang bar og flække floor med dine seje moves hele natten. Det gør ikke noget, hvis aftenen ender med hovedet nede i toilettet - bare du har panodilerne klar til dagen efter!

Fisken, 19. februar – 20. marts Der er balance i tingene, og du har styr på både studiet, venner, familien og jobbet. Du får afsat tid til det hele, og din kalender spiller. Men tag dig i agt for læseferiens begyndelse og sørg for at fortsætte den gode stime, når dit skema på mitstudie bliver tomt, og du selv skal administrere din tid.

Vædderen, 21. marts – 19. april Din november bliver fuld af kærlighed. Dit Tinder-game er flyvende, og der er masser af søde folk til fredagsbarerne. Hold ører, øjne og hjerte åbent, måske er den eneste ene blandt dine conquests?

Tyren, 20. april – 20. maj Dit professionelle liv når nye højder i november. Hvis du ikke allerede er inde på den juridiske karrieresti, er det nu, du virkelig skal sætte ind på jobansøgningerne. Hvis du allerede har fået en fod indenfor, får du en unik mulighed for at klatre endnu højere op. Sig ja til de muligheder, som byder sig!

Tvillingerne, 21. maj – 20. juni For dig er november en måned, som mest af alt bare skal overstås. Der sker ikke det store, og du er inde i efterårets sædvanlige trummerum. Hæng i - måske er det december, som bliver din måned!

Svar til kryds og tværs på side 31

A: De-lege-lata, B: Bona-fide, C: Lex-rei-sitae, D: In-dubio-pro-reo, E: Culpa, F: Negotiorum-gestio, G: Forcemajeure, H: Lex-superior, I: Lex-fori, J: Lex-loci-delicti-commissi, K: Jura-novit-curia, L: Ignorantia-jurisnocet, M: Culpa-in-contrahendo, N: Sine-qua-non, O: Ex-tunc, P: Ex-nunc, Q: Lex-posterior, R: Ex-officio, S:Domicil, T: Lex-Specialis, U:Quid-quo-pro, V: Ius

Krebsen, 21. juni – 22. juli Keramik, strik, tegning, botanik; det er tid for dig til at finde en ny kreativ hobby. Du er kørt lidt død i at se de samme gamle tv-serier på sofaen, og du trænger til at få udfordret dine kreative evner. Hop ned i Panduro og se, hvad der tænder dig

Løven, 23. juli – 22. august Du føler dig lidt alene i november og savner nogen at hænge ud med. Det er mørkt om eftermiddagen, og det bliver lidt for kedeligt for dig kun at hænge ud med dine jurabøger. Opsøg noget selskab: Spis aftensmad med en ven, tag på en Tinderdate eller meld dig ind i en forening. Så bliver det hele lidt sjovere.

Jomfruen, 23. august – 22. september Kom op at stå, din sofakartoffel! Motion udløser endorfiner, og selvom det er fristende at tage nattøjet på og lægge sig under et tæppe, så snart man er hjemme fra forelæsning, er det vigtigt at bevæge sig. Løb en tur eller lav nogle sprællemænd. Hvis du bruger energi, så får du også energi!

Vægten, 23. september – 22. oktober Du har en udlængsel, som du ikke kan give slip på. Du vil udforske hele verden og alle mennesker på din vej. Det er sundt at være nysgerrig, men glem ikke, hvor du kommer fra. Din hjemby og dine tætteste har også brug for din omsorg.

Skorpionen, 23. oktober – 21. november Efteråret har nu for alvor meldt sin ankomst, og din november bliver regnfuld, kold og uden det store ståhej. Der sker ikke så meget den næste måneds tid, så du kan ligeså godt tage forskud på læseferien og bruge regnvejrsdagene på at indtage læsesalen. Pak dig ind i en varm trøje og stik næsen ned i den tykkeste af dine jurabøger. Husk at pakke termokoppen med en varm drik til at holde varmen på!

Skytten, 22. november – 21. december Semesterets undervisning går på hæld, og vi går mod læseferien. Det er altså ved at være sidste chance for at høre din undervisers guldkorn og for at lære din holdundervisers navn. Selvom fredagsbarerne er sjove, så er november en oplagt mulighed for dig til at skrue lidt ned for byturene og lidt op for læsningen - tømmermænd er trods alt ikke den bedste makker til eksamen.

Brevkassen

Kære Paragraf Jeg står i et nyt dilemma, da jeg nu går på 3. semester og synes månederne er lange, og at jeg har svært ved at få min SU til at række. Det har ikke været muligt for mig at få et studiejob endnu, og min opsparing er ved at slippe op. Jeg prøver mit bedste for at leve ansvarligt og billigt, men jeg synes, der er mange forventninger til, at man skal deltage i både det ene og det andet. Ofte indebærer dette, at man skal spise ude, have drinks i byen eller bestille en omgang take-away. Det kan være en svær balancegang, for jeg vil heller

Hej dig på 3.-semester, Jeg kan love dig for, at alle studerende kender til, at det kan være svært at få SU’en til at række. Du skal tænke på, at vi alle har samme udgangspunkt, da vi har den samme primære indtægtskilde - nemlig SU’en. Nogle er dog heldige at have en ekstra indkomst i form af et arbejde, eller at have sparet en god opsparing op, og derfor er det ikke alle, der i samme grad føler sig økonomisk udfordret. Lige meget hvad, så handler det om, som så meget andet på Uni, at kunne prioritere. I dette tilfælde skal man kunne prioritere, hvad man bruger ens penge på. Det er forståeligt, at man ønsker at deltage i alle arrangementer og ikke vil misse noget - især hvis man er på starten af bacheloren, men det er også okay at vælge at være økonomisk ansvarlig. Vi hos Paragraf mener ikke, at økonomien nødvendigvis skal begrænse en, og derfor har vi udarbejdet et par tips til en billigere studielivstid, uden at man skal gå på kompromis med ens studieliv:

ikke sige nej og blive væk, men ofte står jeg den 15. i måneden og er broke. Jeg håber I kan sætte jer ind i mit problem og kan hjælpe mig på vej.

hjemmelavet mad. Dette er næsten altid billigere og faktisk en rigtig hyggelig aktivitet. Et lidt kedeligere alternativ er, at man kan springe over restaurantbesøget og støde til senere. På den måde sparer du ’madposten’, men kan stadig være med til det sociale efterfølgende. 2. Spis billigere. Helt enkelt kan man prioritere, når man er ude og spise. Det er okay at foreslå et billigere alternativ til restaurant eller vælge en billigere ret/drikkevare. Derudover kan man også spare en masse penge i hverdagen og ikke kun når man er ude. Hvis man ved, at man går en festlig weekend i møde, kan man vælge at leve lidt billigere i løbet af ugen, når man skal handle ind. Her hjælper særligt madplaner, for at skabe et overblik. 3. Tag til fredagsbar. Udover at unifester altid er en hyggelig begivenhed, så er det også forbundet med billige drikkevarer. I stedet for at tage ned til åen og bruge 60 kr. på en pilsner, så spar pengene og tag op i uniparken, hvor du de fleste steder ikke skal lægge mere end en 20’er – og så er du garanteret en god aften (kæmpe win)

Kh. Den broke-studerende

1. Spis hjemme. Det lyder måske begrænsende, men hvis der er lagt op til et stort fint måltid, er der flere muligheder at spare på. Man kan foreslå, om man skulle spise hjemme og lave noget

Vi håber nogen af disse tips kan være behjælpelige, og til sidst vil vi minde dig om, at vi alle er i samme båd og ved hvordan det er at føle sig broke fra tid til anden. Det er der ingen skam i. Kærlige hilsner fra,

Paragraf

-4;&5 1) TVÆRS .CVKPUMG QTF QI HCIWFVT[M K LWTCGP

'P DKPFGUVTGI XKUGT CV FGT skal være et mellemrum HQTFK udtrykket består af flere ord.

& 5 . P ) W 6 8 $ 0 K * . Z W Q 4 ' + H 3 . Q % # & 7 ( T 1 , K K O K - K 2 / W Q C G R A. B. C. D. E. F. G. H. I. J.

Gældende ret God tro Beliggenhedsstedets lov Tvivlen skal komme den tiltalte til gode Ansvarsgrundlagsvurderingen, graden af skyld Når man redder noget fra skader eller fra at gå til grunde uden at ejeren har bedt om det. KBL §24 gør i disse særlige tilfælde sælger ansvarsfri Den lovregel, der er et trin højere, går forud for den, der er på et trin lavere Domslandets lov, dvs. loven i det land, hvori den domstol eller voldgiftsret sidder Handlingsstedets lov

(KPF UXCT på GP CH UKFGTPG OGF JQTQUMQRGT

K. L. M. N. O. P. Q. R. S. T. U. V.

Retten kender loven Retsvildfarelse fritager ikke for strafansvar Erstatningsansvar i kontrakt Loven er præceptiv, ufravigelig Gyldighed med tilbagevirkende kraft Gyldighed fra nu af Den senere lovregel går forud for den tidligere Når domstolene har en selvstændig forpligtelse til at påse et emne, fx pligt til at påse EMRK's overholdelse. Bopæl, hjemsted, hovedsæde Den specielle lovregel går forud for den generelle Aftale om samtidig udveksling af varer eller tjenesteydelse Ret på latin

Ja, jeg er allerede så langt bagud at jeg umuligt når det hele

Test dig selv: Hvilken type er du i eksamensperioden? Vi går med hastige skridt eksamenstiden i møde - test her, hvilken type du er!

Føler du dig bagud med læsning?

Jeg elsker et varmt karbad med stearinlys og badesalte til at stresse af Hvordan forkæler du dig selv i læseferien?

Nej, jeg regner med at nå det hele uden stress og bekymringer

Jeg tager det rimelig afslappet med læsningen, så jeg behøver egentlig ikke yderligere forkælelser Jeg spiser sund mad, som øger min præstationsevne

Ja, træning er vigtigt -også i læseferien

Dyrker du motion i læseferien?

Start her

Hvad spiser du i eksamensperioden? Nej, det nedprioriterer jeg Alt hvad der tager 0 minutter at lave

Tager du i byen, når du har læseferie? Ja, man bestemmer jo selv hvornår man skal være frisk næste dag

Selvfølgelig gør jeg ikke det, skørt spørgsmål!

Jeg starter kl. 8 og bliver ved så længe som muligt.

Hvad tid på dagen læser du?

Jeg læser kun om aftenen

Hvilken karakter er du tilfreds med? Det vigtigste er bare at jeg består

Overmennesket: Du er det perfekte menneske, that-girl, if you will. Du har styr på pensum, da stoffet kommer naturligt til dig og du kommer uden tvivl til at klare dig godt – som du plejer ;)

Topkarakter som altid

Jeg kører en all-nighter for at nå at læse det sidste op. 1,5 time før eksamen snupper jeg en powernap, og tager afsted mod uni

Hvad gør du sidste aften før eksamen?

Jeg har endnu ikke de store planer for fremtiden, men drømmer om et job hvor jeg undgår stress

Jeg mediterer med røgelsespinde og duftlys, og derefter går jeg tidligt i seng, så jeg er frisk og udhvilet næste dag

Hvor ser du dig selv om 10 år Jeg drømmer om at være seniorpartner i et af Danmarks største advokatfirmaer, og er klar til at gå langt for at realisere dette Natuglen: Du læser bevidst tidligst fra kl. 18 og bruger det meste af dagtimerne på at sove. Det er dog en metode som fungerer for dig, og sikrer at du kommer godt igennem dine eksaminer. Du har dog en smule rander under øjnene og en bleg kulør.

Udskyderen Eksamen hænger tungt over hovedet på dig, men du har aldrig været typen der fokuserer på det negative. Du insisterer på at nyde livet… måske også lidt for meget til tider

Zen-typen Du vil gerne gøre dig umage, men det vigtigste er, at du passer på dig selv og dit velvære. I sidste ende er det ikke din karakter til eksamen, men din egen karakter, der betyder mest.

Stræberen Kæresten må vente, træningen bliver udskudt og familie er en by i Rusland. Du er målrettet og har øjnene stift rettet mod 12-tallet. Du kommer til at klare dig godt og heldigvis venter alle livets goder på dig.. til næste 33 eksamensperiode nærmer sig.

Univalg 2023

FBJ stiller op til Juridisk Studienævn og Akademisk Råd BSS. I år kan I igen få indflydelse på hvem, der skal tale jeres sag overfor underviserne. FBJ stiller op med seks topkvalificerede og dygtige kandidater. Kom og mød os under valget ved Søauditoriet d. 13- 16. nov. Vi håber på jeres stemme for et bedre universitet.

Tobias Frederiksen 7. semester

Ma3lde Kold Aare 5. semester

Cecilie Simonsen 3. semester

Jacob Kampman 7.semester

Hjalte Eriksen 3. semester

Soﬁe Black 5. semester

Moderate Jurister holder møder en gang om ugen hele semestret. Møderne afholdes hver tirsdag fra 10:00-11:00 i ulige uger og hver onsdag fra 12:0013:00 i lige uger. Kom glad og deltag - det er fuldstændig uforpligtende!

AKTIVE JURISTER

Endnu en gang nærmer universitetsvalget sig på Aarhus Universitet, og hvis du er i tvivl om hvem du skal stemme på, synes vi selvfølgelig du skal stemme på Aktive Jurister, der siden 1974 har kæmpet for de studerendes vilkår og trivsel. Aktiver Jurister har i år fundet nogle stærke profiler, der kan repræsentere os studerende i diverse organer. Aktiver Jurister har i år fokus på tre store mærkesager, som vi mener fortjener opmærksomhed. Vi ved hvor grænseoverskridende det kan være at søge dispensation til ekstra tid i studienævnet, og derfor mener vi, at det er en god ide at lave anonymisering i studienævnet, så man kan søge dispensation i tryghed. Hos Aktive Jurister mener vi ikke, at det er en god ide at AU lukker for sponsorater til rusugen. Vi vil kæmpe for, at der skal være større frihed, når rusugen skal planlægges, så der er bedre mulighed for at planlægge en god rustur med bedre potentiale. Derudover mener vi også, at der skal være lige forhold mellem specialeskrivning og bachelorskrivning. Vi har desværre oplevet at specialeskrivning bliver nedprioriteret, og vi ved, at det kan have negative konsekvenser for specialet. Vi vil derfor kæmpe, at der skal være mere mellemrum imellem vejledningerne, og det skal strømlines. Hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre mere om AJ, er du velkommen til at kontakte os på vores mail aktivejurister@gmail.com eller se vores sociale medier. Vi hedder Aktive Jurister på Facebook og @aktivejurister på instagram, og du er mere end velkommentil at komme til vores møder også, hvor der serveres the og kage!

Postkort fra Wien I starten af september flyttede jeg til Wien for at læse et semester på Wirtsschaftsuniversität Wien. Efter et to uger langt forløb med cultural orientation (deres svar på en rusuge) og et hurtigt tyskkursus (som man åbenbart får merit for!), er jeg så småt ved at falde på plads med studierne hernede. Undervisningen i Wien Selvom Wien kun er en kort flyvetur fra Billund, er der alligevel en del forskel på universitetslivet, som jeg har skullet vænne mig til. Østrigerne er ret gammeldags, da flere af mine eksamener skrives i hånden! Derudover får man point for at række hånden op i timen og i stedet for at klappe, banker østrigerne i bordet efter hver undervisning. Hernede gør man sig ikke i fredagsbarer – i stedet holder universitetet Spritzerstand hver onsdag, hvor der serveres en ikke så lækker blanding af danskvand og hvidvin.

Oliver Wind Rasmusse

en masse monumenter og gamle, flotte bygninger, og den er igen i år blevet kåret til verdens bedste sted at leve. Til gengæld kan folk virke ret snobbede, og det er tydeligt, at de er stolte over alt deres klassiske musik. Skemaet hernede er ikke særlig hårdt, så jeg har masser af fritid. Den får jeg brugt på at udforske byen og de omkringliggende hovedstæder. Hverken Prag eller Budapest er særlig langt herfra. Derudover har vores stamklub, Loco, Long Island Iced Teas til 1,4 Euro under happy hour! Jeg vil helt klart anbefale andre at tage et semester i udlandet. Man får masser af nye venner, kommer under huden på en anden kultur, og så er det sgu rart med et break fra de vante rammer på AU.

Livet i Wien Udover at have mødt en masse spændende mennesker fra alverdens lande, er jeg så heldig at være afsted med en stor flok danskere – både fra AU og CBS. Vi er konstant ude at opleve byen og de naturområder, der ligger i nærheden. Og så er det rart at kunne snakke dansk en gang imellem, da det godt kan være hårdt hele tiden at skifte mellem tysk og engelsk. Wien er en utrolig smuk by med

Underviserens spalte Kære studerende Næsten uanset hvor du er på studiet, så er du nok kommet godt i gang med semesteret og kan ane eksamensperioden om hjørnet. Jeg har de sidste efterhånden mange år haft den glæde at undervise i strafferet og straffeproces, både som forelæser og på kandidatuddannelsen. Det er en stor fornøjelse at undervise i de strafferetlige fag. Ikke kun fordi strafferetten er et vigtigt samfundsområde, men også fordi, at det rent faktisk er interessant, hvilket man også får fornemmelse af, at I studerende synes. Det gør jo unægtelig opgaven lidt lettere, når man til forelæsninger skal konkurrere om jeres opmærksomhed med pressende SoMe udfoldelser, nyhedstjek og sko-indkøb, og hvad der ellers måtte foregå bag jeres MacBook-skærm nede i sø-auditoriet. At strafferetten netop er interessant og fylder meget i samfundet, giver mig anledning til at dele to gode råd til undervisningen, mens der stadig er god tid inden eksamen: Ræk hånden op og afmeld Netflix mv. Selvom strafferetten er interessant oplever vi også på de strafferetlige fag, ligesom på andre fag, tidens tendenser. Færre og færre af jer ønsker at deltage i undervisningen. Meget få ønsker simpelthen at række hånden op og svare på eller stille spørgsmål. Der er selvfølgelig undtagelser (stor ros til ”Tordenskjolds soldater” på 3. semester), men tendensen kan synes vanskelig at stoppe. De fleste undervisere, jeg selv inklusiv, vil dog nok værge sig ved at gå tilbage til de ”gamle dage”, hvor underviseren blot spurgte ængstelige studerende ud under forelæsningen. Men måske det kan være gavnligt at huske på, hvorfor vi gerne vil have jer til at deltage i undervisningen. Vi kan jo som

sådan være ligeglade. Vi undervisere elsker jo at høre os selv tale. Kort og godt handler det om, at det er den bedste måde for jer at lære på. I er (modsat i gymnasiet) ikke elever, men studerende, og som studerende lærer man bedst ved at deltage aktivt. Hvad så hvis man er bange for at tage fejl, og svare forkert på et spørgsmål? Til det er der blot at sige, at undervisningslokalet (uanset, hvor stort eller småt det måtte være) er det sidste frirum til netop at tage fejl eller misforstå noget. Det er således langt bedre at tage fejl, få rettet misforståelser mv. i forbindelse med undervisningen end til eksamen eller når man sidder ude i virkeligheden.

Oftest sker udlægningen af, hvorfor en person blev anholdt eller dømt i en konkret straffesag ud fra værternes synsninger eller a priori ”viden” fra deres ynglings amerikanske Netflixserier. Dette ses nok desværre meget udtalt blandt de mest populære af disse true crime podcasts. Sådanne podcast kan måske være underholdende, men fra strafferetsunderviserstolen kan de vel bedst beskrives som fordummende.

Når strafferetten netop er så interessant, så er det jo fordi, at den er allestedsnærværende. Der er næsten altid en dokumentarfilm om en straffesag eller politiets arbejde, som fylder i den offentlige debat. Og hvis ikke, så er der helt sikkert en truecrime-podcast eller en Netflixserie, som man kan indtage på sofaen. Allerede før streamingstjenesternes fremkomst mærkede vi det som et problem, at I studerende, når I startede på studiet, vidste mere om den amerikanske strafferetspleje end den danske. Denne

Ha et dejligt semester!

Så, kære studerende, her er to velmenende råd. Husk at række hånden op, og hold jer fra Netflix (og true crime podcastene)… I hvert fald indtil efter eksamen.

tendens er ikke blevet mindre med årene. Jeg oplever gang på gang misforståelser af de danske regler, der bygger på, at man tror at det danske system har de samme regler som i ens ynglings amerikanske tv-serier… Dette er ikke tilfældet. Der er langt fra The Wire til Østjyllands Politi. Mest grelt er det dog blevet med opblomstringen af de (danske!) truecrime podcasts. Disse har skabt interesse for straffesager og straffesystemet, og det er jo fint. Til gengæld har sådanne podcast oftest ”lægmænd” M/K som værter uden nogen som helst viden om det danske straffesystem eller regler.

Skrevet af Nicolaj Sivan Holst Lektor, Cand.jur, ph.d.

ELSA ELSKER HYGGE OG VI VIL GERNE DELE DEN MED DIG!

DERFOR VIL VI RIGTIG GERNE SE DIG OG DINE BEDSTE VENNER TIL FÆLLESSANG I AULAEN DEN 13. NOVEMBER KLOKKEN 1900

Accuras mentorordning “Mentorordningen har givet mig en øget selvforståelse og mere ro i maven i forhold til de beslutninger, man står overfor som studerende. Rikke, mentee og studerende på KU

Accuras mentorordning starter op i februar 2024, og der er nu åbent for ansøgninger fra dedikerede og ambitiøse jurastuderende på 3. eller 5. semester. Deadline for ansøgninger er 30. november. Er du nysgerrig efter at vide mere om Accuras mentorordning?

accura.dk/mentor Følg os på @accura_advokatpartnerselskab og vær opdateret på vores mentorordning, arrangementer, stillingsopslag og meget mere.