Paragraf September 2023

Side 16

Den nye jurauddannelse i Esbjerg

Side 24

Paragraf Tester: Læsesale

Side 34

Test dig selv: Hvilken type russer er du?

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 53. årgang · September · 2023

Fokus

Tanya Karoli Christensen

Du går den vildeste tid i møde!

Velkommen til jurastudiet og stort tillykke med din optagelse på Danmarks nok fedeste studie!

Du kan glæde dig over, at de næste mange år af dit liv bliver beriget med paragraffer, domme og stakkevis af litteratur til at forklare de mangeartede juridiske problemstillinger.

Drømmer du om at kombinere dit nye fede studie med den bedste arbejdsplads?

Vi synes selv, vi tilbyder en helt særlig arbejdsplads - men hør det fra de studerende selv og tjek vores Instagram for et indblik i et stærkt fagligt juridisk hus med fokus på bæredygtigt arbejdsliv og sociale relationer.

Du kan allerede nu reservere torsdag den 26. oktober 2023, hvor vi inviterer jurastuderende til aftensmad og fagligt oplæg på Hans Broges Gade.

Nysgerrig?

Leder september

Velkommen (tilbage) på jurastudiet. I har meget at se frem til, både fagligt og socialt. Mange bøger, meget kaffe og mange gode unikke oplevelser er i vente. Jeg håber, at I alle har haft en god sommerferie.

Status hos Paragraf

Hen over sommeren har Paragraf fået en fast plads ved Søaudiotorierne. Der står nu en magasinholder, hvor du kan nuppe dit yndlingsblad. Det må både læses der og tages med hjem.

Her kan du finde bladet:

- På det Kgl. Bibliotek (ved Espresso Housemaskinen)

- I forhistorisk kantine (gangen før samfundsfaglig kantine, der også er en del af fredagsbaren)

- Ved AU-library (biblioteket ved juragården)

- Søauditorierne (der hvor I går til forelæsning i løbet af jeres bachelor)

Paragraf har over sommeren lagt en plan for, hvordan I kommer til at se meget mere til os på de sociale medier. Derfor kan I godt allerede nu gå ind og følge os på Instagram: @paragrafblad , hvis I ikke gør det i forvejen. Der vil I fremover kunne komme til at have indflydelse på, hvad vi skriver om, og se hvornår og hvor vores næste møde er. Endeligt kommer der også jobopslag fra vildt seje arbejdspladser.

Hvem er vi og hvordan finder du os?

I er altid velkomne til vores møder. Vi elsker at se nye ansigter, og de fleste af os er meget søde. Der vil være kage og kaffe til møderne, samt mulighed for at møde en masse nye mennesker på tværs af årgangene. Hvis du gerne vil være med, kan du bare dukke op

efter vores instruktioner på Instagram. Du er også meget velkommen til at skrive til os på Instagram, Facebook eller på vores E-mail: paragrafblad@ gmail.com, hvis du har nogle spørgsmål eller vil meddele, at du gerne vil deltage i vores næste møde.

Paragraf består af helt almindelige jurastuderende, der søger et socialt fællesskab, ud over vores hold. Da holdene ikke bliver brugt efter 5. semester, har foreningslivet en særlig vigtig rolle. Det, der gør Paragraf helt særlig sammenlignet med andre foreninger, er, at vi er fælles om at lave et produkt, som vi faktisk er meget stolte af. De fleste af os havde ingen erfaring med at skrive for et studieblad, før vi tog til vores første møde i Paragraf. Nogle enkelte skriver ikke, men tegner, tager billeder eller udfører det tekniske arbejde i forbindelse med sammensætningen af bladet. Hvis DU kunne tænke dig at undersøge spændende emner, interviewe spændende mennesker, herunder advokater, jurister og meget mere, hvis du har nogle ting på hjertet, som du kunne tænke dig at skrive om, hvis du kan lave en megasjov tegneserie eller kan noget helt andet, så kom og vær med.

Her er der nogle eksempler på, hvad vi skriver om:

- Fokusartikler: Mette Grith Stage (forsvarer i Mia-sagen), Ditlev Tamm (Retshistoriker og forfatter), Betina Hald Engmark og Jakob Buch-Jepsen (hhv. forsvarer og anklager i Ubådssagen), Christian Bonde, Tommy Ahlers, Mørkeland og mange flere.

- Analyse af gode film med juridiske briller (Er det omsorgssvigt at efterlade

Kevin i filmen Home Alone?).

- Test dig selv: hvilken russer er du?, hvilken forelæser er du?

- Den højeste ret: månedens opskrift, alt fra snaps til sund morgenmad.

- Paragraf tester de bedste læsesale, croissanter, kaffesteder.

- Boganmeldelser, horoskoper, underviserens spalte, brevkassen og meget mere.

Gå ikke glip af det bedste ved studielivet Jeg vil slutte af med en kæmpe opfordring til at melde jer ind i foreningslivet. Det skriver jeg, fordi jeg ikke ville være de skønne mennesker, jeg har mødt her, foruden. De har gjort mit studieliv nemmere og sjovere.

Paragraf lyder måske for nogle som en mere seriøs forening, fordi vi laver et studieblad, skriver artikler og interviewer spændende mennesker. Men det er kun det halve af det. For vi har sommerhusture, jule- og påskefrokoster, forfester til fredagsbar, vi tager til karneval i Aalborg sammen, vi tager på gokart-tur sammen, og vi møder i fællesskab tidligt til Kapsejlads for at sidde allerforrest og hygge os hele dagen. Paragraf er en nem forening at blive en del af, også selvom man ikke altid kan komme, fordi man har travlt med arbejde og/eller læsning. Det skyldes dels menneskene og dels, at vi har mange muligheder for at lave noget sammen, om det så er til redaktionsmøde eller på en gokart-bane.

De bedste hilsner fra

Sara

Find nyeste og tidligere udgivelser,jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden. Ellerfindospåparagraf.dk

Sara Busch - Chefredaktør

Hvilket job skal forme din fremtid?

Vi udvikler fremtidens advokater og lægger vægt på mere end juridiske kompetencer. Hos os er din udvikling og karriere altid i bevægelse. Vi investerer i din fremtid, giver dig ansvar, udfordringer og fleksible karriereveje, fordi kompetencer og interesser er forskellige. Vi har højt til loftet, og med kontorer i hele verden rækker vi også ud over landets grænser.

Læs om dine karrieremuligheder på dlapiper.dk/karriere

Paragraf:

Aarhus Universitet

Bartholins Allé 16, bygn.1410

8000 Aarhus C.

Kontor: Bygning 1328, lok. 224

E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk

Redaktion:

Sara Busch, chefredaktør

Sophus de Klauman, IT-redaktør

Hjalte Eriksen, sekretær

Bjarke Post Andersen, kasserer

Sara Rye Petersen, webmaster

Ajla Cepic

Amalie Nørrum

Anna Larsen

Benedikte Neumann

Cecilie Simonsen

Christian Lunøe Hedegaard

Ditte Wolf

Elisabeth Gansted-Mortensen

Jacob Kampman

Jenny Andersen

Julie Hoe Kristensen

Julie Humlebæk

Laura Verbovci

Maria Bjerrum Larsen

Markus Lomholt

Matthias Alexander Hjort

Nanna Levring Nørgaard

Nicole Patel

Niels Kumar Vestergaard

Oliver Wind Rasmussen

Sophie Qvist Krüger

Tobias Lund Darø

Indhold

Side 6

Fokus: Tanya Karoli Christensen

Side 11

Agent – gal eller genial?

Side 12

Optaget på Uni: Hvad Gør Jeg Så?

Side 13

Månedens overspringshandling: ”Masser af Succes” af DJØF

Side 16

Den nye jura uddannelse i Esbjerg - lad os se, hvad den kan

Side 24

Paragraf Tester: Læsesale

Side 27

Sprogkurser på Aarhus Universitet udbydes igen

Side 28

Introduktion til foreningsgangen på jura

Side 30

Postkort fra Sydney

Side 31

Kontraktbrud i Bachelorette

Side 33

Koranafbrændinger i Danmark og Sverige: Er Ytringsfriheden Under Pres?

Side 34

Test dig selv: Hvilken type russer er du?

Side 36

Professorens Grønne Energigrød

Side 37

Den Højeste Ret: Kefir

Side 38

Underviserens Spalte

Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)

Annonce: Sara Busch

Oplag: 150 eksemplarer

Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk

Tegninger: Sara Busch

Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Sara Busch er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Fokus:

Tanya Karoli Christensenden sproglige detektiv

På en varm sommerdag er Paragraf taget til København for at interviewe Tanya Karoli Christensen, professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Vi skal tale om retslingvistik, for det er Tanya ekspert i. Vi er spændte på at høre, hvornår en indgående analyse af sproget kan være afgørende i retssager, hvilken betydning ChatGPT har for vores sprog, og hvad der er så fedt ved retslingvistik, at Tanya har dedikeret store dele af sit arbejdsliv til at forske i det.

Truer du mig?

Tanya bliver jævnligt kontaktet af politiet, fordi hun har markant erfaring med at analysere sprog. Særligt gennem sine sproganalyser kan hun bidrage til straffe- og civilretlige sager, herunder de mere sprogtunge strafferetlige paragraffer, såsom straffelovens § 266 om trusler. Hun forklarer den særlige problematik, som er opstået ved vores brug af digitale medier og det tilhørende behov for at kunne redegøre for, hvem der har skrevet en trussel.

Den tiltalte kan påstå, at han eller hun ikke selv har skrevet den pågældende skriftlige trussel, men at andre må have haft

I sådan en situation kan det være svært at bevise, at vedkommende har skrevet den pågældende trussel. Men en detaljeret, sproglig analyse kan her udgøre et vigtigt indicium i en sag. For Tanya understreger, at vores sprog –også vore skriftsprog - er kendetegnet af mange sproglige vaner, som opstår igennem fx vores skolegang, arbejde, fritidsinteresser og faglighed. På den måde kan det fastslås, om der er ligheder mellem fx en trussel og andet materiale fra den mistænkte. En vigtig pointe for Tanya er også, at hendes faglige vurderinger aldrig står alene i denne slags sager, men at de kan indgå som en faglig (sagkyndig) vurdering ved retten.

En sagkyndig vurdering skal fremlægge neutralt og transparent, hvad der kommer frem i analysen af data, og retssystemet forventer at vidnet er ekspert på sit område. I sit professionelle virke har Tanya ledet et forskningsprojekt om trusler med fokus på § 266 i straffeloven. I forskningen blev der set på de sproglige virkemidler i trusler og hvordan trusler

kan formuleres både eksplicit og implicit. Da vi bliver inviteret ind på Tanyas kontor på universitetet, spotter vi en bog, som vi genkender. Nemlig den kommenterede straffelov. Denne, fortæller Tanya, har været et godt redskab, for heri bliver ordenes forståelse jo netop gennemgået. I den forbindelse afslører Tanya også, at hun har haft lejlighed til at snakke med jurister om indholdet af straffelovens ordlyd. Hun nævner også, at hun er klar over, at der er flere steder i loven, hvor en trussel kan straffes.

Det chikanerende brev og en Syrienskrigersag Helt konkret nævner Tanya to sager, hvor hun har brugt sin ekspertise ved retten. I en sag om 19 truende og chikanerende breve, der var blevet printet og sendt med posten til forskellige modtagere, var spørgsmålet om de – trods åbenbare forskelle i skrivestil – var skrevet af samme person. Trods forskellene kunne hun alligevel godtgøre, at der var så mange sproglige ligheder, at det var sandsynligt, at det var den samme person, der havde skrevet brevene.

I retten blev hun spurgt om det havde gjort en forskel for hendes analyser, hvis hun havde vist at brevene var skrevet på samme computer og printet på samme printer? Til det svarede hun nej, for den sproglige analyse forholder sig kun til det rent sproglige. Fra rettens vinkel kunne den sproglige analyse i sagen til gengæld bestyrke de andre tekniske undersøgelser om anvendelsen af tiltaltes computer og printer.

I en anden sag, vedr. en Syrienskriger, oplevede Tanya, at forsvareren påstod at hun måske var blevet “kontamineret” af politiets rapporter. Men Tanya understregede her, at hun i sine analyser ikke har forholdt sig til politirapporten forinden, men alene det sproglige ud fra de rå datamateriale. Ifølge Tanya er det først og fremmest vigtigt at have

en metodisk tilgang til udarbejdelsen af sagkyndige vurderinger, herunder at den anvendte metode og analyserne er formidlet på sådan en måde, at en dommer selv kan vurdere styrken af den faglige vurdering. Som fagperson er hun meget opmærksom på, at når en analyse skal præsenteres for retten, kan det hurtigt blive præget af indforstået faglighed, som en udefrakommende ikke let vil kunne sætte sig ind i.

Udviklingen i medierne

Danmark blev efter en undersøgelse i 2022 kåret til at være det EU-land, hvor udbredelsen af brug af sociale medier var højest. Derfor kommer det nok ikke som et chok, at der er kommet flere trusler generelt, og mere udnyttelse af de sociale medier til kriminelle formål også. Tanya mener da også, at det tyder på, at denne brug af sociale medier kan have medført, at flere skriver trusler.

Hun kommer også ind på sådan noget som scams og phishing-e-mails. Et af de eksempler, som hun nævner, som noget de fleste af os nok har mødt på et tidspunkt, er mails om at en pakke er ankommet, men at der skal betales et gebyr eller lignende. Mailen indeholder typisk et link, og så snart man klikker på det, så har gerningsmændene nogle af vores informationer. Den slags mails ser vi, ifølge Tanya, en ret stor stigning af. Det går bestemt ikke væk, når vi nu har ChatGPT, tilføjer hun.

Vi fortsætter med at snakke lidt om ChatGPT, og vi holder os mest til de bekymringer, som udviklingen

adgang til deres computer eller telefon.”

Dette diagram er lavet på data indhentet på Danmarks Statistik.

medfører. Tanya kommer ind på, at man ser en stigning af desinformation, og at chatrobotter gør det nemt at masseproducere desinformation og få det til at se legitimt ud. Det er måske noget, som vores retssystem ikke er godt nok klædt på til, og det er nok noget, der skal løses politisk i første omgang, mener hun, bl.a. med ny lovgivning på området. Desinformation der ligner rigtigt journalistisk arbejde, kan være med til at påvirke folks opfattelse af verden og få dem til at blive meget vrede, eller lave forskellige former for demonstrationer, og tilmed angribe folk, som vi har set det i USA. Det kan få folk til at miste tiltroen til retssystemet og til demokratiet i det hele taget. Det er en af de bekymringer Tanya har i forbindelse med udviklingen af chatrobotterne, der hele til bliver bedre og lettere at bruge, og dermed også nemmere kan misbruges.

Denne bekymring for misbrug af chatrobotterne, kommer fra vurderinger, der er lavet i de miljøer, der arbejder med store sprogmodeller. En af de nyeste ting, der er blevet udviklet, afslører Tanya, er en chatrobot, som kan skrive modnarrativer til desinformation. Det betyder at, hvis der bliver skrevet en propagandafyldt russisk artikel om for eksempel krigen i Ukraine, så vil denne robot automatisk tage de informationer og vende dem om, og skrive en ny artikel, som er mere i overensstemmelse med Vestens forståelse. Men den proces kan sagtens vendes om og bruges til at skrive modnarrativer om os.

Allerede nu, nævner hun, bliver vi oversvømmet med falske artikler, men også noveller skrevet af robotter, hvor folk prøver at sælge det computeren har skrevet, som deres novelle.

Kunsten at afsløre, når noget er skrevet af en chatrobot

Vi spørger, om hun er god til at spotte, om en tekst er skrevet af ChatGPT,

når hun nu har så mange sproglige værktøjer. Hertil svarer Tanya, at hun lige nu mener, at hun faktisk er rimeligt god til at se det, i hvert fald, hvis det er skrevet af version 3,5, som er den, der er gratis tilgængelig i øjeblikket. Hun har efterhånden læst outputs fra den version så mange gange, at hun kan genkende dens skrivestil. Hun kommer også med et eksempel, hvor det måske kan være lidt nemmere at spotte; nemlig hvis en studerende lige pludselig skriver anderledes i et afsnit, og samtidig har information med, som de slet ikke har gennemgået i pensum. Hun anerkender dog også, at det nok desværre er ret sandsynligt, at det bliver sværere at genkende om tekster er skrevet af en chatrobot.

Denne bekymring er hun langt fra den eneste, der har. Derfor har man fra EU’s side også været ved at undersøge, om man kunne lave krav til producenterne af disse robotter, og i den forbindelse, om robotters svar skulle indeholde en form for elektronisk vandmærke. Her er der ikke nødvendigvis tale om et vandmærke, der kan ses med det blotte øje, men bare et, der efterlader en elektronisk kode, så det i hvert fald kan spores.

Chatrobotter er biased

Det er allerede bevist, at chatrobotter og store sprogmodeller reproducerer den bias, der er i deres træningsdata, fortæller Tanya. Det er en bias der er i forvejen, så det afspejler jo et problem vi har i samfundet. Et af de problemer, som hun påpeger, er at minoriteter generelt ikke er givet lige så meget

taletid i samfundet. Derfor er alle ikke lige meget repræsenteret i det sprog der er på internettet, som er det sprogmodellerne er trænet på. Her nævner hun også folk med en sproglig dialekt. Sprogmodellerne er lavet sådan, at de frasorterer det, der ser tilpas anderledes ud, fordi det umiddelbart kan ligne stavefejl. Det betyder at i de områder, hvor man skriver på dialekt, vil brugernes sprog (og dermed deres verdenssyn) blive frasorteret. De minoriteter, der bliver sorteret fra på grund af deres skriftlige dialekt, bliver ikke repræsenteret i data overhovedet.

Når minoriteter bliver frasorteret på grund af deres dialekt, forstærker det allerede eksisterende strukturer.”

Tanya foreslår, at man kan bruge dette til at afspejle vores egen forståelse. I den forbindelse fortæller hun et vildt eksempel på, hvordan man kan få sin egen forforståelse smidt i hovedet. Nogen havde bedt ChatGPT om at skrive en Python-kode for at vurdere, om en person var en dygtig videnskabsperson, ud fra kriterierne køn og race.

Chatbotten skrev en meget nem kode, som lød: hvis personen er mand og hvid = god videnskabsperson, alle andre muligheder = nej.”

Det kan vi jo bruge som et spejl, siger Tanya. Har vi egentlig lyst til, at det skal være sådan, og hvad skal vi gøre ved samfundet, så vi ændrer vores forforståelse?

Er du vild med sprog?

Tanya virker selv til at være lidt af en nørd, på den fede måde. Hun fortæller, at hun elsker sprog, at nørde med sprog og konteksten omkring sproget. Derfor giver det jo super god mening, at Tanya har læst Dansk på universitetet, og nu underviser i det.

Det hun finder særligt spændende ved retslingvistik er, at det giver hende muligheden for at dykke ned sprog, som hun ikke ser så tit. Når hun har hjulpet politiet med sproglige analyser på grund af sit kendskab til retslingvistik, har hun set meget andet sprog, end det hun normalt møder. Her sidder de nemlig med mails, SMS’er og breve i det kriminelle miljø, og som professor på et universitet er det mest velfungerende unge mennesker, hun møder. Men retslingvistikken har åbnet døre for at kunne se på sprog i helt andre dele af samfundet, og det synes hun er spændende. I forlængelse heraf nævner hun også, at der kan være en forskel i sproget vedrørende formuekriminalitet og anden kriminalitet, da mennesker, der laver kursmanipulation, nok er mere velformulerede, og måske også holder deres sprog mere implicit. De siger ikke bare lige, at de går ud og laver kursmanipulation, for eksempelß.

Hvad kan du bruge retslingvistik til?

Tanya fortæller, at hun løbende har sager, hvor hun hjælper politiet, og hun forestiller sig, at der i fremtiden kunne komme flere muligheder, hvis man har viden om retslingvistik. Det kunne være, at der på et mere uformelt niveau ville komme flere med kendskab hertil i forskellige politikredse. Men hun forestiller sig også, at man er med til at lave andet ved politiet, så man også kan

noget andet.

Der er både mulighed for at tage kurser hos i retslingvistik på KU med Tanya, og så afholder hun også somme tider sommerskolekurser. De folk, der kommer, har ofte en eller anden erfaring med sprog i forvejen, og nogle håber på at de kan give deres karriere et tvist med den nye viden om retslingvistik. Men det er et fag, der har udsigt til at fylde mere, og Tanya ser mange muligheder for, at sprogligt uddannede og jurister kunne hjælpe hinanden med at gøre retssikkerheden bedre.

Hun mener, at retslingvistik giver os mulighed for at dykke ned i sproget, som efter hendes mening er fuldstændigt uundværligt, når man er jurist.

Du kan ikke have lovgivning uden sprog. Du kan ikke have retsforfølgelse uden sprog. Du kan ikke have forsvar uden sprog. Sprog er over det hele”

Tayna foreslår, at hvis man læser jura, eller har læst jura, og samtidigt har lyst til også at nørde ned i det sproglige, så skal man lære noget om retslingvistik.

Først lige opdaget Lingvistik er sprogvidenskab, men er der egentligt sket en udvikling af interessen for retslingvistik. Ifølge Tanya, er der i offentligheden opstået en større interesse for det. Det er som om, at medierne har lært ordet, siden hun startede med det i 2015. Den gang var der ingen, der rigtig kendte begrebet, forklarer hun. Kombinationen af ret og lingvistik er på den måde ret ny, og også forskningen om det. Nu, forklarer hun, ringer journalister til hende, og hun medvirker i podcasts. Dog oplever hun, at det er svært at trænge igennem til os jurister. Hendes umiddelbare gæt er, at vi jo arbejder meget med sproget, fordi forståelsen af

ordlyden i loven er så essentiel for vores arbejde. Vi bruger den juridiske metode, hvor de sprogvidenskabelige har nogle helt andre metoder, og disse, foreslår Tanya, kan måske virke forstyrrende.

Hun mener dog, at mere samarbejde mellem jurister og sproglige kunne være med til at skabe mere klarhed i ordlyden af lovene, så folk får en endnu bedre chance for at forudse deres retsstilling. Hvis ordlyden er meget klar, vil det blive mindre tilfældigt, hvordan udfaldet af en dom ser ud, forestiller Tanya sig. Hvis der er klare retningslinjer, bliver det ikke i samme omfang påvirket af den enkelte dommer eller den enkelte domstol, hvordan en sag falder ud. På den måde er man stillet ens uanset, hvor man er i landet. På den måde handler det jo i sidste ende om retfærdighed, fortæller hun.

Det gode råd

Vi skal vise nysgerrighed, lyder det fra sprogforskeren. Vi skal vise nysgerrighed overfor andre faggrupper, som faktisk kunne være relevante. Der ligger en hel faglighed med sine egne teorier og metoder, som er videnskabelige, og som derfor måske kunne tilføje noget nyt, fortæller hun. Derfor råder hun os til at være åbne overfor andre faggrupper. Ikke at vi skal være enige, men vi skal bare være åbne.

S k a l d u m e d t i l v o r e s a d v o k a t d a g e ?

Vi afholder et arrangement for en mindre gruppe jurastuderende, hvor der vil være faglige oplæg og mulighed for at blive udfordret med virkeligsnære cases.

I løbet af de to dage får du mulighed for at netværke med vores advokater og andre jurastuderende på tværs af årgange og universiteter.

Hos Kirk Larsen & Ascanius har vi fokus på dig. Vi arbejder konstant på at skabe rammerne, der gør det muligt for dig, som studerende, at realisere den karriere, du drømmer om.

Dato: 1. og 2. november. Sted: Vores hovedkontor i Esbjerg.

Læs mere og ansøg på www.kirklarsen.dk/karriere.

Agent – gal eller genial?

Hvis du hører om Tobias Rahim, Thomas Blachman og Dar Salim i samme serie og efterfølgende får at vide, at serien instrueres af Nikolaj Lie Kaas – så kan man kun tænke, at det lyder HELT genialt. Dette er tilfældet i den nye TV2 serie ”Agent”, hvor man følger Esben Smed i rollen som Joe/ Johan, der spiller en ung, naiv og selvisk agent for flere populære danske stjerner. På hans vej støder han dog på flere bump, og i den forbindelse sker der også en lovovertrædelse eller to. Paragraf har derfor set serien, og vil nu gennemgå nogle af de ulovligheder, der finder sted i seriens afsnit 3.

De store mængder narkotika:

Stoffer er en gængs vare i serien og ses flere gange i de første afsnit. Én scene springer særligt i øjnene: Joe er ved at indgå en aftale med rapperen ’Kaa’, hvorefter han lover at gøre hende til en filmstjerne. Som betaling overdrager ’Kaa’ en pose, indeholdende flere pølsemandsposer fyldt med narkotika. Som det følger af Straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, er det ulovligt at modtage sådanne euforiserende stoffer, med henblik på efterfølgende at overdrage til andre. Mængden af narkotika, der bliver overdraget, må siges at være af sådan størrelse, at den er strafværdig efter straffelovens bestemmelser og kan altså ikke holdes inden for Lov om euforiserende stoffers anvendelsesområde. Yderligere ses det senere, hvordan Joe og hans venner indtager og deler ud af stofferne til en efterfest, hvilket er en klar overtrædelse.

Den gnavne dværg: Senere i afsnit 3 ser man Joe vågne op fra efterfesten, hvor en dværg har

overnattet i hans lejlighed. Idet han står op fra sengen, springer dværgen på ham og bider ham i låret. Selvom scenen er komisk, er det ulovligt at bide andre og dette er derfor en overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1 omhandlende simpel vold. Selvom angrebet ser voldsomt ud i momentet, så er det ikke tilstrækkeligt farligt til, at det kan kvalificeres som grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1.

Dværgen i vaskemaskinen: Sidst i afsnittet får Joe besøg af en dame fra kommunen, der skal gennemgå hans hjem, for at kontrollere hvorvidt det er egnet til at hans datter, Tallulah, kan bo hos ham. Efter den vilde efterfest i Joes lejlighed, kræver den en kraftig oprydning for at kunne kaldes børnevenlig. Joe kommer derfor på nogle fikse ideer, der blandt andet indebærer at skaffe dværgen af vejen, ved at komme ham i vaskemaskinen. Én ting er klart: der foreligger ikke meget praksis for, hvordan man straffer for at smide en dværg i vaskemaskinen, men strafbart –

det er det. Man kunne diskutere, hvorvidt der er tale om et drabsforsøg efter straffelovens § 237, jf. § 21. Handlingen er grov og potentielt meget farlig. Dog får man aldrig at vide, hvor meget skade der egentlig sker og hvor længe dværgen egentlig bliver vasket. Derudover skal der også tages stilling, hvorvidt der overhovedet er forsæt hertil.

Uanset hvorvidt der ville kunne straffes for et drabsforsøg, vil man som minimum kunne kvalificere overtrædelsen som grov vold jf. straffelovens § 245. På trods af der ’kun’ bliver centrifugeret og den kære dværg ikke bliver kørt gennem en hel kogevask, så må det siges, at handlingen ved at lukke et andet menneske inde i en vaskemaskine, hvor der ikke er mulighed for at komme ud og hvor man bliver kørt rundt i vaskemaskinens tromle, er en så voldsom voldshandling, der er tilstrækkelig farlig og med karakter af mishandling, at der vil kunne nedlægges påstand om straf efter § 245.

MatthiasAlexander Hjort

Hvad Gør Jeg Så?

Omkring 500 unge studerende er netop startet på den juridiske bachelor på Aarhus Universitet. For nogle er det måske deres før- ste gang på en videregående uddannelse - for andre måske ikke. Uanset, om man kommer fra STX, HHX, HF eller andre uddannelser, kan mange nok nikke genkendende til de bekymringer og nervøsitet, der kan følge med.

Som oftest forbinder jeg september med, at efteråret officielt er begyndt. Men i år er september også ensbetydende med, at et nyt kapitel begynder - nemlig livet som studerende på jura. Og med et nyt kapital og dermed en ny start, følger der naturligvis også nye bekymringer.

Så når kalenderen skriver 1. september, er der ikke kun nyt skema, nye undervisere og nye notatteknikker på tavlen - men, for nogle, hvis ikke de fleste - mindst lige så mange bekymringer.

For hvor er balancen? Og hvordan forbereder man sig på det nye kapitel? Det er blandt andet nogle af de tanker, der fylder mest, når jeg skal starte som ny studerende.

”22. august, kl. 09.00. Aulaen bygning: 1412”. Det er dér, hvor det nye kapitel starter og på nuværende tidspunkt, er jeg hverken sikker på, hvor Juridisk Institut befinder sig, eller hvor Aulaen og bygning 1412 befinder sig - og dét giver anledning til den første bekymring: Hvordan finder man vej? Hvordan finder man forelæsningssalen, lokalet med holdundervisning eller kantinen? Her kan app’en AU Find blive din nye bedste ven.

Selvom det måske virker overvældende med så mange bygninger, lokaler og institutter, så betyder mange institutter også mange fredagsbarer - så helt skidt er det jo ikke.

På universitetet bliver man ikke mødt på samme måde, af en flok lærere, der står klar til at minde én om at man har

glemt at læse. På universitetet kaldes de undervisere, og man bærer selv ansvaret - og det kan for nogle være en frihed og for andre kan det være en bekymring. For hvordan ”går” man egentlig på universitetet? Og er der en formel? Findes der mon en smart formel for, hvordan man kan lære at administrere frihed under ansvar?

Jeg tror det ikke. Jeg tror, at det handler om at forsøge sig frem, og finde ud af hvad der virker (og hvad der ikke virker) for én selv.

Men hvor starter man så lige? Starter man med at læse, starter man med at melde sig ind i en studenterforening eller starter man med Paragraf-løb?

Og hvordan sikrer man sig, at man kan nå at læse alt, løse alle opgaver, møde til forelæsninger og samtidig forsøge at engagere sig socialt på studiet? Og hvordan afbalancerer man sit eget liv og livet på uni?

Selvom ovenstående bekymringer måske er dem, der fylder mest, starter livet som ny studerende nok med lidt mere praktiske bekymringer - nemlig boligsituationen.

Jeg kendte ikke særlig meget til Aarhus, før jeg flyttede hertil, og derfor var det svært at vide, hvilke boligmuligheder Aarhus havde at byde på. Derfor sprang jeg bare ud i det. Hvorvidt det var en fornuftig idé kan på nuværende tidspunkt hverken be- eller afkræftes. Hvis man for eksempel er den sociale type, byder Aarhus på en del kollegier, man kan

skrive sig op til. Her var jeg heldig, eftersom Århus har boliggaranti hvis man, som jeg selv, kommer langvejs fra. Når der er styr på boligsituationen, dukker den næste bekymring op. Og den bekymring, tror jeg at der er en del, der kan relatere til: hvor i Århus får man den bedste kaffe?

Med omkring 50.000 studerende i Aarhus, og det betyder med andre ord, at der skal et vist antal af kaffeudbydere til for, at kunne hamle op med koffeinbehovet, hvis man, som jeg selv, er ret så glad for lykkedrikken. Her er det bedste råd nok også at man må prøve sig frem - hvilket på ingen måde lyder som en dårlig (om end nok lidt dyrere) idé, hvis man er glad for kaffe.

Den tredje bekymring, der for tiden fylder mest for mig, er eksaminerne på universitetet og tanker såsom: “Hvad nu, hvis jeg ikke består? og hvilke konsekvenser medfølger?”.

En anden bekymring jeg tror, at jeg ikke er alene om er: Hvor meget er man overladt til sig selv?. Hvad med læsegrupper, studiegrupper etc.?

Blandt de bekymringer, som man som ny studerende skal forholde sig til, prøver jeg at huske på, at alle studerende er i samme båd; alt er nyt for alle og det hele er en tilvænningsproces.

Jeg tror det bedste, som nok også er det sværeste man kan gøre, er at finde en måde, der virker for én selv og så spare eller blive inspireret af andres måder at gøre det på.

overspringshandling: ”Masser af Succes” af DJØF

For nogle vil jurastudiet – eller en tilsvarende lang videregående uddannelse – være lig med garanti for succes. Til dét kunne man fristes til at spørge: Hvad er succes egentlig? Er det en karriere med fart over feltet og en lønseddel over gennemsnittet, eller er succes at nå et personligt mål, være der for sin familie eller fokusere på sit helbred? DJØF’s podcast “Masser af Succes” undersøger ”succes”-begrebet med Maria Jencel bag roret.

Kan man lave overspringshandlinger, selvom det er sommerferie? Måske ikke i lige så stor grad som nu, hvor semesteret banker på døren og hovedet skal begraves i familie- og arveret, strafferet eller måske en god omgang formueretlige fag. September måneds overspringshandling er, i Paragraf, DJØF’s podcast, der består af 10 ordinære afsnit, og et bonusafsnit, med forskellige danske profiler, som på den ene eller anden måde har ”masser af succes” i deres liv.

Succes er hårdt arbejde

Josefine Movin er senioradvokat hos Bruun og Hjejle. Hun har en karriere, som flere jurastuderende måske drømmer om, eller føler sig presset imod. At sidde med i de store sager, som for eksempel advokatundersøgelsen i sagen vedrørende Danske Bank, kommer man ikke sovende til. For Josefine er succes hårdt arbejde, og det er sådan man kan stige i graderne, og sådan man når sine karrieremæssige mål. Hun understreger dog også, at succes kan måles på flere parametre, og at det også er en succes at have tætte relationer i form af familie og venskaber.

Succes er at tage en lur

Aktivist og feminist, Emma Holten, blev for nogle år tilbage udsat for digitale krænkelser i form af hævnporno. Det var

Sara Rye Petersen

med til at kickstarte hendes aktivistiske karriere, der lige pludselig tog fart. Så meget endda, at hun blev ramt af stress. For Emma – der viser sig at være en diametral modsætning til Josefine Movin – er succes nemlig ikke hårdt arbejde. Succes er at kunne gå i seng og sove uden bekymringer. Eller at kunne lægge sig og tage en lur midt på dagen, hvis det er dét, man vil.

Succes er at turde være sig selv I den sidste episode, som er et bonusafsnit der er optaget live, gæster Abdel Aziz-Mahmoud studiet. Han er blandt andet journalist og arbejder som TV-vært. Abdel kom til landet som flygtning og har gennem sin karriere skullet tage stilling til både at have en anden etnicitet end dansk, men også at være homoseksuel. For ham er succes mange ting, men én af dem er at kunne være sig selv. Succes er også ”at kunne trække vejret helt uden bekymringer, og at kunne sænke skuldrene og være helt sig selv.”

Ovenstående er blot et udpluk af, hvad succes portrætteres som. Maria Jencels rolige og kyndige værtsrolle, samt gæsternes forskellige syn og pointer, giver stof til eftertanke og kan være med til at bekræfte – i hvert fald mig – i, at succes er mange ting og at succes er individuelt. I hver episode

beder hun den respektive gæst om at tage en ”ingrediens” med i forsøget på at finde den helt rigtige opskrift på succes. Der er mange forskellige bud på ingredienser, men fælles for dem er, at de har hjulpet gæsterne på vej mod at leve et succesfuldt liv.

God fornøjelse!

ANSØG OM AT BLIVE DIRECTOR SENEST 10/9-2023

SØG PÅ AFDELINGERNE PÅ WWW.ELSA-AARHUS.DK

FIND EN AFDELING, DER PASSER DIG, OG VI SES TIL SAMTALE

August Anderssonn er jurastuderende på

Umeå Universitet og er en del af ELSA

Sverige. Mød tyren til næste nordiske

møde i Stockholm den 19. - 22. oktober.

Den nye jurauddannelse i Esbjerg - lad os se, hvad den kan

redag den 28. juli 2023 fik forventningsfulde unge mennesker landet over svar på, om de var kommet ind på deres (drømme-)studie. I Aarhus kan vi byde velkommen til over 400 nye jurastuderende, men som noget nyt kan SDU byde velkommen til 50 studerende på en bachelor i jura i Esbjerg. Man kan vel nærmest sige, at vi har fået en lillesøster. Paragraf har taget et lidt dybere kig ind i studielivet i Esbjerg – hvordan er muligheden for at få et sted at bo, hvad kan man få af studiejobs, og kan vestkysten hamle op med Smilets by?

Boligsituationen

Det er ikke en hemmelighed, at det kan være både besværligt og dyrt at finde en god bolig i Aarhus. Der er lang ventetid på studieboliger i Aarhus C. Roomies er næsten et must, hvis du skal leje. Listen er lang. Hvad er mulighederne egentligt i Esbjerg?

En hurtig søgning på én af de mange boligsider viser, at hvis du skal leje gennem en privat udlejer, så kan du få en toværelses lejlighed, 62 kvm. med en stor altan til 4800 kroner om måneden

eksklusiv aconto. Her er der 10 minutter på cykel fra SDU og med placering lige ved siden af shoppingcenteret, Broen. Om det kan hamle op med Bruuns, må komme an på en prøve.

Hvad med en ungdomsbolig, kunne man fristes til at tænke? I cirka samme område som ovenfor, med omkring 10 minutter på cykel, kan du få en 2-værelses lejlighed på 48 kvadratmeter til 3800 kroner om måneden. Kollegier er også en mulighed og ligger i samme prisleje.

Hvordan er uddannelsen bygget op?

En bachelor fra SDU minder langt hen ad vejen om AU. Det gør den, fordi der er nogle fag, som er helt nødvendige for en jurists virke. For eksempel statsforfatningsret, juridisk metode og lignende klassikere.

Derudover, så arbejder man på SDU –og særligt i Esbjerg – med at integrere praksisnærhed i uddannelsen. Det indebærer blandt andet, at der er en obligatorisk praktik på 5. semester, hvilket adskiller sig fra AU’s bachelor.

Fordi det er obligatorisk, er SDU ansvarlig for at finde pladser til de studerende, men der er ifølge Per Andersen allerede stor opbakning hos arbejdsgiverne i Esbjerg og i regionerne.

De studerende vil også møde nogle nye fag, som for eksempel ”ret, samfund og retfærdighed” og faget ”teknologi og jura”. På SDU vil man nemlig gerne hjælpe de studerende blandt andet med at forstå, hvordan den stadigt voksende digitalisering får betydning for juristens arbejde i praksis.

Som noget nyt vil de studerende også møde en delprøve i statsforfatningsret i løbet af semestret, hvilket er en del af en lidt anderledes pædagogisk tilgang, end den vi kender fra AU. Ifølge Per Andersen, skal en sådan delprøve være med til at lære de studerende, hvordan man arbejder godt sammen, projektstyring og i hvordan man finder retskilder og litteratur tidligt på uddannelsen.

Det virker til, at jura i Esbjerg kommer til at blive en forfriskende blanding af de gamle svingere, som vi alle sammen elsker at hade og en god håndfuld nye fag, der kommer til at udvide horisonten for de studerende på vestkysten. Undervisningen i sig selv ligner altså det, vi kender, og består af både forelæsninger og holdundervisning, men vil også byde på en række tiltag, der både kendetegner SDU generelt, men også ting, som vil blive specifikke for Esbjerg-uddannelsen, for eksempel den obligatoriske praktikperiode.

En snak med en af “bagmændene”

De studerende, som tidligere har haft retshistorie, kender Per Andersen. Per er én af de to dygtige professorer, der har stået bag roret ved etableringen af Esbjergs jurauddannelse. Den anden er Troels Michael Lilja, der selv har sin jurauddannelse fra SDU, og som før skiftet til SDU har arbejdet som professor ved CBS LAW i København.

Paragraf har snakket med Per om hans tanker om den nye uddannelse …

Der har været rigtig mange ansøgere til de udbudte 50 pladser - hvad tror du, har gjort det så populært at søge i Esbjerg?

Vi ved på tværs af landets universiteter, at de studerende i altovervejende grad søger det ”regionale” universitet, dvs. at langt, langt de fleste på AU kommer fra Midtjylland, nordjyderne søger Aalborg, fynboerne og sønderjyderne SDU osv. Og selvom vi gerne vil tro, at ansøgerne kommer fra hele landet, fordi de har fået øjnene op for, at der sker noget nyt i Esbjerg, så forholder det sig nok på samme måde med søgningen til den nye jurauddannelse: de fleste af i hvert fald de 81 førsteprioritetsansøgere kommer nok fra Esbjerg og Sønderjylland, måske Fyn og det vestjyske. Men der har været over 400 ansøgere i alt, så der er en del uden for regionen, der har opdaget, at der fremover faktisk også kan læses jura i Esbjerg, og selvom de ikke har valgt os til som førsteprioritet, er det glædeligt, at de i det mindste har noteret os som en mulighed, hvis nu de ikke kommer ind andre steder.

Har du en fornemmelse af, hvor mange muligheder der bliver for at søge studierelevante jobs i Esbjerg?

Det er min fornemmelse, at der vil være rimeligt gode muligheder for at søge studierelevante jobs i byen. Der er jo allerede en del, der pendler til sådanne jobs fra bl.a. Aarhus, og jeg vil tro, at nogle af dem nu bliver besat af Esbjerg-studerende. Der bliver givetvis også nogle nye jobs, kan jeg fornemme ud fra de snakke, vi har haft med arbejdsgiverne, for alle ved, at det er en god måde at rekruttere og fastholde også kommende medarbejdere på, og det er jo netop også grunden til, at man i Esbjerg og Sønderjylland har lagt et stort arbejde i at få uddannelsen til området.

Der er ikke umiddelbart udbudt en kandidat i Esbjerg endnu. Er den på tegnebrættet?

Der kommer en kandidatuddannelse. Men fokus har hidtil været på at komme i gang med bacheloren. Vi går dog i gang med at kigge på kandidatuddannelsen inden for det kommende år, for sådan noget tager jo tid at få undersøgt, drøftet og ikke mindst godkendt i ministeriet.

Jeg tænker, at den bliver anderledes end de kandidatuddannelser, vi kender fra AU og de andre universiteter. Personligt kunne jeg godt, udover de traditionelle skatteret og civilproces samt faget i forretningsforståelse, tænke mig at se lidt flere obligatoriske fag som f.eks. et udvidet juridisk metodefag, der samler op på opnåede erfaringer og indsigter og bygger på en mere faglig tværgående tilgang end bacheloruddannelsernes typiske faglige søjlemodel. Jeg kunne også godt tænke mig et fag, der gjorde det samme omkring digitaliseringsdagsordenen inden for et juridiske fagområde og arbejdsmarked. Og så tænker jeg, at vi med fordel kunne fortsætte med at styrke båndet til og overgangen til det praktiske arbejdsmarked med et projektfag, der tager udgangspunkt i praktiske juridiske problemstillinger; det kunne også være dér, at metoden kom til at ligge. Det er min fornemmelse, at det er sådan noget, aftagerne er interesserede i bliver styrket. Det ville efter min vurdering også kunne gøre overgangen mellem uddannelse og arbejdsmarked lidt mere flydende og praksisnær samtidig med, at det er fagligt yderst relevant at styrke og fremtidssikre nogle af juristens kernekompetencer. Det kan være lidt sværere at gøre tydeligt med en uddannelse, der primært består af valgfag. Men det er blot mine tanker og input til de kommende drøftelser, og så må vi se, hvor det ender.

Klar, parat … jurastart!

Først og fremmest skal der lyde et stort tillykke med studiepladsen til alle nye studerende. I har valgt det fedeste studie. De næste 5 år bliver sjove, lærerige og benhårde.

VORES BEDSTE RÅD TIL BALANCE I DIT STUDIELIV:

• Tag et studierelevant job, når du er klar til det, men husk også det sociale og netværket på studiet

• Sæt dit eget ambitionsniveau – hvor meget har du brug for fordybelse, og hvor meget tid har du til studiejob

• Prioriter forelæsninger og undervisning, også selv om du ikke har fået læst på pensum

• Find sammen med en studiegruppe. Det er rigtig hårdt for de fleste at arbejde alene – hvilket du i øvrigt heller ikke kommer til i dit fremtidige arbejdsliv

• Brug dine undervisere, medstuderende og dine fremtidige juristkollegaer! Der er altid hjælp at hente

Er du nysgerrig på, hvem

CLEMENS Advokatfirma er, så følg os på LinkedIn. Her får du information om nye artikler, events, kurser og andre begivenheder.

LÆS MERE PÅ

WWW.CLEMENSLAW.DK

8000 Aarhus C

T: 8732 1250

info@clemenslaw.dk

Følg Clemens på

Skt. Clemens Stræde 7

Ansvarshavende redaktør: Emilie Sloth Høg

Layout: Emilie Sloth Høg

Billeder: Christian Solgaard

Juridisk selskab

Aarhus Universitet Bartholins Allé

Bygning 1328

8000 Aarhus C

Kontor:

Bygning 1328, kontor nr. 226

E-mail: post@juridsk-selskab.dk

www.facebook.com/juridiskselskab

www. juridisk-selskab.dk

Kapsejladsen 2023

JUS UDDELTE GRATIS STOLE TIL MEDLEMMERNE

GRATIS MORGENMAD TIL MEDLEMMERNE

FORÅRSEMESTERETS ARRANGEMENTER

Padelturnering med BSS PADEL

SAMF-BAR

HUMANJURA-BAR

EFTERÅRSSEMESTERETS ARRANGEMENTER

Fordele for medlemmer af Juridsk selskab

GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN)

1 X 3L FADØLSTÅRN: 199,-

10 X SMÅ SURE SHOTS: 99,-

KROFATTER: 99,-

HELE NATTEN, ALLE DAGE

GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN)

1 FLASKE HUSETS SPIRITUS INKL. MIXER: 300,-

1 FLASKE SMÅ SURE SHOTS: 300,-

1 STOR FADØL: 30,-

GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN)

COCKTAILS: 40,-

FRI BAR ARMBÅND TIL 125,-

1 FLASKE SPIRITUS INKL. 1L MIXER : 400,(TORDAG)

1 FLASKE SPIRITUS INKL. 2L MIXER: 400,- (FØR KL 01:00)

GRATIS DRINK/ØL (1 PR AFTEN)

GRATIS FLASKE (1 FLASKE ÅRLIGT)

JAGTTEGN: 99,1 X 3L FADØLSTÅRN: 199,10 X SMÅ SURE SHOITS: 99,-

MOD FREMVISNING AF STUDIEKORT FRA 6 PERS.

1 X GRATIS COCKTAIL TIL GÆSTER/KORTHOLDER

“KOKKENS ANBEFALING” MENU TIL 299

I FORBINDELSE MED MAD (SØN - TOR)

3 GLAS VIN: 100,-

1 X COCKTAIL: 40,-

1 X STOR FADØL: 30,-

Paragraf Tester: Læsesale

Er du enten ny som studerende på Aarhus Universitet, eller en ældre model som stadig lider af en smule PTSD fra coronasemestrene i din lejlighed? Læsesale kan give en tiltrængt luftforandring, og kan for mange hjælpe med (den manglende) koncentration op til eksamen eller i løbet af semesteret. Vi gennemgår her nogle af de mest brugte (og et par alternative) læsesale på AU, så du slipper for at researche og besøge dem alle selv - det var så lidt!

The basic: AU Library

Bygning 1351

Du kender typen: Læder-attaché, laksko og midterskilning - den ofte sete og yderst engagerede jurastuderende. Disse samles ofte i nærheden af alle yndlingsbøgerne sammen med ligesindede fra andre studier. Hvis du har brug for mental støtte undervejs, så prik en psykolog in training på skulderen. De statskundskabsstuderende er der også.

Hvis du kommer for motivationens skyld, og ikke har lyst til at gå ret langt, er dette et udmærket bud på en læsesal til dig.

Svigermors drøm: Det Kongelige Bibliotek (den gamle sal) Gå op ad trappen, ind ad døren og træd ud på væg til væg-tæppet. Her ser man mange velkendte ansigter, inklusive legenden forrest i venstre hjørne - du ved, hvem vi mener. Udover de gamle smukke bogreoler har denne sal uden tvivl listens blødeste stole. Man sidder så godt, at man kan blive fristet til at netflixe i timevis, men giv agt! Juristerne er klart i overtal her, og de er jo måske den mest dømmende gruppe af studerende på universitetet.

Et uvurderligt tip hvis du vil sidde her, er dress to impress: Medbring ligegyldige sticky notes og placer dem rundhåndet i bøgerne og på bordet. Pak tasken med de to bøger du har tænkt dig at bruge, og tilføj derefter fem mere just for show

Den opmærksomhedskrævende: Det Kongelige Bibliotek (den åbne sal)

Får du motivation af at føle dig en lille smule udstillet og overvåget? Yder du den bedste præstation, når andre mennesker kigger? Så tag på læsesalen lige ved siden af den gamle læsesal på Det Kongelige. Her kommer godtfolk fra alle verdenshjørner forbi til en kigger. Både turister der er på rundvisning i Danmarks flotteste bibliotek, og pensionister der lige har lagt avisen fra sig i kantinen.

Derudover er der ikke meget at sige. Læsesalen er jævnt kedelig, og man sidder temmelig dårligt, hvis man er over 180 cm høj.

Den forbudte: Medicinerhuset Bygning 1161

Er du makaber, og kan du klare lugten af studerende, som kommer direkte fra dissektionslokalerne, kan du prøve at snige dig ind hos medicinerne. Her lever det positive gruppepres i bedste velgående. Der findes ingen studerende, der føler, de har det så hårdt som UMBI’s disciple. De er i gang fra klokken 06 om morgenen til 22 om aftenen, og forsøger ukritisk at lære latinske betegnelser for kropsdele udenad.

Insidertip: Hovedindgangen holdes som regel åben af en brosten, men hvis der er låst, så gå til den hvide trappe og flirt dig ind på trods af manglende studiekort. Tag elevatoren til 4. sal hvor de mest dedikerede studerende sidder. Hvis du ikke vil spise frokost med et decilitermål, så tag din egen gaffel med, for gaffel:kniv-ratioen er 1:100.

WAP - den frugtbare: VAB, Fødselsstiftelsen

Bygning 1265

Har du nogensinde passeret den store hvide klump midt i alt det gule i uniparken og undret dig over, hvad det er? Så skal du gå til bunden af parken og indenfor for at mærke historiens vingesus. Dette er nemlig den gamle fødselsstiftelse, der var fødehjem indtil 1996.

Traditionerne bliver holdt i hævd. Her er endda en læsesal, hvor man ikke må benytte sin computer. Salene er åbne for alle fra klokken 08 til 18, døgnåbent hvis du kan skaffe et studiekort fra en studerende på Health.

Den raffinerede: Dokk1

Hvis du er til havremælk og huen placeret oven over ørerne, er dette måske valget for dig. Spænd Hövdingen og fat Raleigh-cyklen, for du skal ud på eventyr. Du ved aldrig, hvad der venter dig nede blandt pøbelen i Aarhus C. Her er både Borgerservice, PlayStation og en legeplads til børnene.

Du må ikke være super sensitiv overfor støj (der findes dog nogle mennesker, der kan finde på at tage en lang middagslur i lænestolene), medmindre du er den velforberedte type, som på forhånd har booket et af de lydisolerede grupperum.

De promiskuøse: Samfundsfaglig Kantine & Matematisk Kantine

Bygning 1321 og 1536

Klassens “promiscuous girls”. Når man er lidt desperat og ikke ved, hvor man skal gå hen, står disse pladser altid og venter på én. Her kan man komme krybende efter et billigt stykke kage, når man er lidt nede og er blevet afvist ved alle de andre læsesale.

Kantinerne er gode steder at mødes med læsegruppen. Udover kagen bliver der heller ikke set skævt til én, hvis man snakker for højt. Husk nu at finde madpakken frem i frokostpausen, ellers bliver man sendt væk.

Vidste du, at Accura:

▬ er et af Danmarks største advokathuse med mere end 500 medarbejdere, heriblandt 180 fuldmægtige og studentermedhjælpere?

▬ er et specialiseret erhvervsadvokathus med fokus på transaktioner og komplekse projekter?

▬ har en specialeordning, som giver dig mulighed for orlov med løn i op til fire måneder, mens du skriver speciale?

▬ har en unik overtidsordning, som giver dig fleksibilitet og en mere fair aflønning?

▬ har et globalt førende team inden for vedvarende energi, som er fordelt på kontorer i Aarhus, København, Singapore, Boston, London og Tokyo?

Følg os på ... og vær opdateret på vores hverdag, arrangementer, stillingsopslag, konkurrencer og meget mere.

@accura_advokatpartnerselskab

Sprogkurser på Aarhus Universitet udbydes igen

Aarhus Universitet udbyder igen i år gratis sprogkurser. Sprogkursernes mål er at styrke de studerendes sproglige kompetencer, så de kan benyttes til praktik i udlandet eller i det fremtidige arbejdsliv. Derfor kan man også spørge sig selv, hvorfor vi egentlig stopper med at modtage sprogundervisning efter gymnasiet.

Sprogkurser er ikke en ny ting. Mange europæiske universiteter udbyder undervisning i sprog (ud over engelsk) som et tilbud til deres studerende. Både behovet og interessen er da også åbenbar. Den 7. august 2023 kunne man i Berlingske Tidende læse, at topchefen i Siemens Danmark, Bjarne Lykke Sørensen, mener, at ”Sprog giver kulturforståelse”. I samme artikel udtaler han, ”Kedeligt, hvis vi ender som et folk, der kun kan vores eget sprog og så engelsk.” Der er altså et stort behov for, at vi udnytter de muligheder vi har, for at lære andre landes sprog og kultur.

Desuden har det stor betydning for jurastuderende at kunne andre sprog end dansk og engelsk. Man har gode muligheder for at arbejde internationalt, ikke kun i kraft af Tyskland, som er et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder, men også fordi Brexit har ført til, at særligt tysk og fransk har fået større og større betydning i EU. Det samme gælder bidrag i NGO’er, hvor engelsk langt fra altid er det foretrukne kommunikationssprog. Selvom mange europæere taler engelsk, vil kommunikationen være påvirket af, at man benytter sin egen kulturelle baggrund som skabelon for, hvad man mener når man taler. Det samme engelske ord kan betyde noget forskelligt for en tysker og for en dansker. Sprogkurser kan afhjælpe dette ved at skabe en større forståelse, ikke kun for sproget, men også for kulturen i landet.

Og interessen er stor for Aarhus Universitets sprogkurser. Ifølge Omnibus var der til efteråret 2022’s kurser 663 ansøgere til 110 pladser. Det er

interessant i en tid, hvor der er færre og færre, der søger ind på de rene sproguddannelser på universitetet.

Rent praktisk foregår ansøgningsprocessen ved, at man tager en indplaceringstest. Herefter placeres man på det kursus, der passer til ens aktuelle niveau. Hvis man har søgt på basis/begynder-niveau, er der ingen indplaceringstest.

Hvad kan man så forvente, hvis man er én af de heldige, der har fået en plads på efterårets kursus?

Afhængigt af hvilket sprog man ønsker, kan man vælge forskellige niveauer. AU udbyder tysk, fransk, spansk, ukrainsk, russisk og kinesisk. Tysk findes på basis-, mellem- og mellem/onlineniveau. Fransk og spansk på basis- og mellemniveau, mens kinesisk, russisk og ukrainsk udbydes på begynderniveau.

På mellemniveau er kursets mål at oparbejde færdigheder til at begå sig i almindelige hverdagssituationer. Det gælder både arbejds- og studierelaterede sammenhænge på et foreståligt og rimeligt flydende, men elementært sprog. Efter kurset skulle man gerne være i stand til at kunne indgå i en samtale, svare på spørgsmål og videregive oplysninger på skrift og mundtligt.

I timerne kan man forvente varieret og interaktiv sprogtræning med god tid til at øve sig i at begå sig på tale. Der er masser af øvelser, der indebærer ordforrådstræning såvel som kommunikations- og

sproglæringsstrategier. Alle fire færdigheder trænes (læse, lytte, skrive og tale) og man introduceres til forskellige onlinetilbud, så man selvstændigt kan mestre sine færdigheder. Når der arbejdes med grammatik, er det, så vidt muligt, med henblik på praktisk anvendelse. Her inddrages gerne konkrete situationer.

Efter deltagelse (med min. 75 % fremmøde) modtager man et officielt kursusbevis fra Aarhus Universitet.

Foruden det konkrete udbytte, er der god mulighed for at lære studerende fra andre studier at kende. Tilbuddet gælder hele Aarhus Universitet, og der er dermed studerende fra ARTS, BSS, HEALTH, NAT og TECH. Det gør det til en gylden mulighed for jurastuderende at lære studerende fra andre fakulteter at kende.

Et eksempel på den forståelse man kan få for andre lande, kommer her: Tyskernes stereotyp for danskere er, at vi er et ”laid-back” folk, der gerne kommer for sent til sociale sammenkomster. Det er ikke sådan vi ser os selv, særligt når vi sammenligner os med sydeuropæiske eller -amerikanske lande. Det passer ikke med det selvbillede mange danskere har, så det er interessant viden, når man endelig bliver præsenteret for det.

Introduktion til foreningsgangen

I den velkendte bygning 1328 på 2. sal finder du jurastudiets sociale univers; foreningsgangen. Paragraf har bedt foreningernes formænd om at nævne lidt om foreningerne. Her er dit overblik.

European Law Students Association - ELSA

ELSA blev grundlagt i 1981 og er nu til stede på mere end 400 universiteter i 43 europæiske lande. Med et estimat på over 60.000 medlemmer, er ELSA verdens største organisation for jurastuderende. Det er en organisation baseret på lokale, nationale og internationale aktiviteter. ELSA Aarhus er én af fire lokalgrupper i Danmark, som sammen med den nationale bestyrelse udgør ELSA Denmark. Foruden Aarhus er ELSA også repræsenteret i lokalgrupper i København, Odense og Aalborg.

Aktive Jurister - AJ

Aktive Jurister er af de tre primære studenterforeninger på Juridisk Institut. Foreningen har en flad struktur og har således ikke en bestyrelse på traditionelt vis. Vi arrangerer forskellige sociale begivenheder i løbet af året og har altid plads til flere medlemmer.

Moderate Jurister - MJ

Moderate Jurister (MJ) er én af de tre studenterpolitiske foreninger på Juridisk Institut. Selvom de er en studenterpolitisk forening, og selvom navnet får én til at tænke på Lars Løkkes parti, så er det ikke den studenterpolitiske dagsorden, der fylder hos MJ. Nok er de studenterpolitiske, men det vigtigste for dem er at danne rammerne for et hyggeligt socialt venskab på tværs af årgangene på Juridisk Institut. Vi tror på, at et godt fællesskab er en god forudsætning for en god studietid.

Foreningen for Borgerlige Jurister - FBJ

Foreningen for Borgerlige Jurister, eller i daglig tale FBJ, er en studenterpolitisk forening på Aarhus Universitet, der både har fokus på det faglige og sociale på universitetet. FBJ tilbyder både faglig og seriøs udfordring i form af juridiske diskussioner og indflydelse gennem universitetsvalgene. FBJ er dog primært en social forening, der giver et unikt fællesskab af forskellige mennesker fra forskellige hold og årgange. Fælles for foreningens medlemmer er at alle gerne vil have det sjovt og hyggeligt under studiet med andre jurastuderende, både når det handler om at hjælpe med noter eller drikke en øl på kontoret eller til fredagsbaren. På trods af navnet, er alle velkomne, uanset om du er hardcare politiknørd, det sociale midtpunkt til alle fester eller blot kan lide at spille brætspil med andre jurastuderende. Hvis blot en af de ting passer lidt

på dig, så er FBJ lige foreningen for dig.

Retskritisk Forum

Retskritisk Forum er en studenterforening for jurastuderende ved Aarhus Universitet, der består af frivillige jurastuderende fra alle årgange. Foreningen er politisk neutral og vores mål er at vise de studerende, at der er en verden uden for pensum. Ved siden af det faglige, afholder vi også en masse hyggelige og sjove sociale arrangementer som fx sommerfest, julefrokost og tour de fredagsbar.

Juridisk Selskab - JUS

Juridisk Selskab er den største forening på Juridisk Institut. Særligt kendt for deres sorte poloer med et guldfarvet logo, er JUS en af det mest genkendte foreninger i dagligdagen. Foreningen har som hovedformål at repræsentere jura udadtil. De står for fester, fredagsbarer, samt deltagelse i den årlige kapsejlads. Dertil har JUS også en række samarbejdsforeninger i det øvrige Skandinavien.

FC Jura

FC Jura er en traditionsrig fodboldklub, som efterhånden har mange år på bagen.

I øjeblikket er der fire herrehold, serie 3, 5, 7-mands samt et "old boys"-hold for kandidater, samt et damehold i Serie 1, et 7-mands samt et "old girls"-hold. Foreningens formål er at spille seniorfodbold og fremme det sociale samvær mellem medlemmerne og de studerende på den juridiske uddannelse – blandt andet ved afholdelse af fester og andre arrangementer.

I FC Jura gør vi en dyd ud af at såvel nye som gamle er på lige fod med hinanden. Hvis du har brug for socialt samvær ved siden af studiet, og godt kan lide bold, så er FC Jura lige noget for dig!

Jurrådet

Det Juridiske Fagråd ved Aarhus Universitet (Jurarådet) er et råd bestående af 11 mandater, der vælges for 1 år ad gangen af de jurastuderende på Aarhus Universitet, som alle har stemmeret. Alle jurastuderende er valgbare til rådet, men det er kutyme, at mandaterne vælges på baggrund af de fire juridiske studenterforeninger, der findes på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet.

Paragraf

Paragraf er en forening, hvis formål er at forfatte studiebladet med samme navn for jurastuderende på Aarhus Universitet i både fysisk og digitalt format. Studiebladet har eksisteret siden 1970’erne. Indholdet til de enkelte udgivelser fastlægges på redaktionsmøderne, hvor der brainstormes og spises kage. I Paragraf prioriteres det sociale fællesskab lige så højt som selve bladet. Derfor er der i Paragraf også løbende sociale begivenheder: GoKart, julefrokost, påskefrokost og sommerhusture, forfester til fredagsbar og meget mere.

Postkort fra Sydney

Det er nu lidt over en måned siden, at min gode kammerat, Thomas, og jeg ankom til Macquarie University i Sydney, Australien. Vi er begge flyttet ind i et kollegieområde lige ved campus, og det er virkelig fedt at være så tæt på universitetet - og alt hvad der følger med.

Optakten til udvekslingsopholdet var forbundet med en masse tumult og praktiske sager, der skulle tages hånd om. Jeg havde min sidste eksamen derhjemme den 29. juni, og vi skulle allerede flyve mod Sydney den 14. juli, så det var ikke meget sommerferie, det blev til mellem lejlighedsfraflytning og den obligatoriske farvel-tur rundt til familie og venner.

Undervisningen gik i gang få dage efter vores ankomst, og det har været en stejl læringskurve at sætte sig ind i systemet og tilgangen på et udenlandsk universitet.

Reglerne omkring karaktergivning er også væsentligt anderledes, da deltagelse i holdundervisning er obligatorisk. Der tages simpelthen fravær i starten af hver undervisningstime, og 20% af den endelige karakter i hvert fag består af, hvor meget man engagerer sig og deltager i undervisningen – det er gymnasiet om igen, så man skal bare lade som om, at man ved noget ;-).

Hvorfor Sydney?

For mit vedkommende er Australien den oplagte destination for et udvekslingsophold. Ja - det er røv langt væk fra alt og alle, og man skal nok ikke regne med at få særligt mange besøg hjemmefra, men til gengæld er der så mange vilde og fantastiske ting at opleve langs østkysten i Australien - særligt i nærområdet til Sydney.

Ikke mere end 1,5 times kørsel fra Macquarie University finder man den grønne version af Grand Canyon, de såkaldte Blue Mountains, og selvom det lige pt. er vinter i Australien, får

strandene hernede topscore på alle parametre. Sydney er omringet af naturparker, uberørte områder og fantastiske udsigter, og midtbyen byder i sig selv på et hav af eventyr.

Råd til udveksling

Selvom mit udvekslingsophold nærmest lige er begyndt, prøver jeg lige at runde postkortet af med 5 råd til mine medstuderende, som gerne vil på udveksling. Om de så er gode, ved jeg ikke.

1) Sørg for at prioritere en destination, hvor du føler, du kan bruge et helt semester. Hvis du er vild med noget helt specifikt, som du ved kun findes i Rom, Paris eller som måske kun kan opleves i USA eller Spanien, så er det nok dét, du skal søge efter. 5-6 måneder er lang tid, så det handler om at vælge rigtigt.

2) Gør op med dig selv, hvorfor du gerne vil af sted. Er det for at skabe en masse nye relationer, tilbringe et semester i din yndlingsby, få en fantastisk oplevelse sammen med en medstuderende, eller måske for at udfordre dig selv fagligt og personligt? For mig var det vigtigt at rejse med en virkelig god kammerat, som jeg kunne dele mine oplevelser med.

3) Forbered dig på en udfordring uanset hvad. Det er hårdt arbejde at forberede og derefter iværksætte et udvekslingsophold. Rent praktisk er der et hav af områder, som du skal få styr på inden afgang, og mentalt sætter man også hurtigt kryds ved samtlige punkter i følelsesregisteret. Fuld plade, kammerat.

4) Få styr på økonomien. Der findes et hav af legater, som kan søges til at understøtte dit udvekslingsophold. Vær ude i god tid. Lige så snart du får optagelse, bør du begynde at søge i øst og vest. Du kan være heldig at få bid fra selv de mest mærkværdige og usandsynlige fonde. Legatsøgningen kan virke som en helt uoverkommelig opgave

til at begynde med, men timelønnen er da relativt god i sidste ende! ;-)

5) Nyd det. Det kan være svært at glæde sig til et udvekslingsophold, når der er så meget at holde styr på, og da processen kan virke lang og uoverskuelig. Men når du først er landet og er kommet i gang, falder brikkerne på plads, og det hele giver mening. Husk at bruge tiden på dét, du er taget afsted for.

Det er for tidligt i mit ophold at komme med the final verdict, men allerede nu kan jeg klokkeklart sige gør det, hvis du går og overvejer, om du skal på udveksling (og vælg da Australien, for hvornår får man lige mulighed for at gøre det igen?)

Kontraktbrud i Bachelorette

2023’s realityshow har netop rullet over skærmen. Den sidste rose er givet, og vi ved nu, at Stig ikke bliver valgt og at Boris ikke ender med at blive kærester med Mette, og Mads og Julie er ikke længere i den forelskelsesboble, som vi så i programmet. Drengene har været på Roskilde Festival. Der er rygter om, at Stig har kysset med den tidligere bachelordeltager, Frida, at en af mændene fra Bachelorette stod med et skilt mellem teltene på festivalpladsen, hvor han tilbød spoilers fra programmet mod en gratis øl.

Hvis man har den mindste idé om kontrakter – om man er jurist eller jurastuderende eller ej – ved man, at deltagere på tv-programmer som Bachelorette, skriver under på en kontrakt for at være med. Ét af de vilkår, der typisk går igen for denne type kontrakter er selvsagt, at man ikke må spoile programmet. Man må altså ikke sige hvad der sker, hvem der ender med den sidste rose, hvem der bliver kysset på eller hvem der ikke gør, før de pågældende episoder er blevet sendt. Det er klart. Det skal være spændende for os seere at følge med, og der skal være en grund til, at man simpelthen bare ikke kan vente til at det bliver tirsdag, og man kan få svar på den teaser, der blev vist i slutningen af den tidligere episode. Men har deltagerne i årets Bacheloretteprogram brudt deres kontrakt? Har de sagt noget, de ikke må sige og i så fald: kan det få konsekvenser? Det vil skribenter fra Paragraf komme nærmere ind på her:

Hvis vi kan gå ud fra at reglerne for det danske Bachelorette er nogenlunde de samme som reglerne for det amerikanske, må deltagerne faktisk ikke date nogen før det sidste program er blevet vist i tv. Dette gælder for både “vinderne” og “taberne” i programmet, da begge dele kan afsløre, hvem der bliver sendt hjem.

Der har været tilfælde hvor en amerikansk deltager er blevet spottet på dates med en person, der ikke var

Benedikte Neumann & JennyAndersen

deltager i programmet, og dermed spoilet, at han i hvert fald ikke var sammen med modtageren af den sidste rose længere. Dette blev han dog ikke sagsøgt for, og det kan måske være en retningslinje om hvilken grad af spoilers der er “acceptable”. I og med at han ikke afslørede, hvem der fik den sidste rose, spoilede han ikke selve Bachelorprogrammet, men alene opfølgeren om hvad der er sket efter den sidste roseceremoni. Dette er alt andet lige, ikke lige så slemt som at spoile en hel sæson af et program.

Det ovenstående skal dog ikke læses som at der ikke kan være konsekvenser for at spoile enten Bachelor eller Bachelorette. En tidligere amerikansk deltager er blevet pålagt at betale $100.000 i bøde til produktionsselskabet, fordi han stillede op til interviews uden at have fået tilladelse fra selskabet og fortalte negative ting om produktionen og processen. Der var en klausul i hans kontrakt om at alle medieoptrædener skulle godkendes i et år fra det tidspunkt hvor det sidste afsnit blev spillet på tv.

TV2 har ikke meldt ud om det får konsekvenser for de mandlige deltagere i Bachelorette, men de har tidligere udtalt, at der er en tavshedspligt i deltagernes kontrakter – dog er resten af indholdet fortroligt.

Til sammenligning fremgik det af Paradise Hotels kontrakter til sæson 10, at deltagerne kunne blive pålagt en bøde

på op til kr. 200.000, hvis de afslørede dele af programmet. Dette er den eneste gang, det har været offentligt kendt, hvad der stod i en sådan tavshedspligt.

Én ting vi alle kan blive enige om er dog at drengene fra Bachelorette lige må stramme op – det er ikke alene kontraktbrud at spoile, det er også bare dårlig stil!

Koranafbrændinger i Danmark og Sverige: Er Ytringsfriheden Under Pres?

Efter koranafbrændinger i Skandinavien, herunder i Danmark og Sverige, har der lydt protester flere steder i den muslimske verden, der ønsker sådanne religionsytringer straffet. Men hvor går grænsen for ytringsfriheden egentlig?

Spørgsmålet om hvorvidt afbrænding af religiøse tekster, som f.eks. Koranen, er en form for ytring, der bør beskyttes, er komplekst og kontroversielt. Det involverer ofte en afvejning af ytringsfrihedens princip og hensynene til religiøs tolerance og respekt for andres tro.

Ytringsfrihed er en vigtig rettighed i mange demokratiske samfund og indebærer retten til at udtrykke ens holdninger, selv hvis de er kontroversielle eller stødende. Det inkluderer også retten til at udtrykke sig på en måde, der kan krænke religiøse følelser eller overbevisninger. Det så vi for eksempel da Jyllands-Posten i 2005 bragte 12 tegninger af profeten Muhammed, herunder ét hvor denne var afbildet med en bombe i sin turban - og det er her, der er to hensyn, der clasher.

For på den anden side er religiøs tolerance og respekt for forskellige trosretninger også vigtige værdier. Afbrænding af religiøse tekster som

Koranen eller afbildning af Muhammed med en bombe i turbanen kan ses som handlinger, der er beregnet til at krænke og fornærme religiøse grupper. Dette kan føre til vrede, konflikter og potentielt forstyrre den offentlige orden.

Loven og fortolkningen af ytringsfrihed varierer samtidig fra land til land. Nogle lande kan betragte afbrænding af religiøse tekster som en beskyttet form for ytringsfrihed, mens andre kan begrænse sådanne handlinger af hensyn til religiøs harmoni eller for at undgå opfordring til had eller vold.

I sidste ende afhænger vurderingen af, hvorvidt afbrænding af Koranen eller andre religiøse tekster er beskyttet af ytringsfriheden eller ej, af den retlige og kulturelle kontekst i det pågældende samfund. Det er en debat, der involverer afvejning af flere rettigheder og værdier, og der findes ikke altid én rigtig løsning.

I lande som Danmark og Sverige er afbrænding af Koranen et udtryk for

udnyttelse af ytringsfriheden, og det vil derfor formentlig være i strid med GRL § 77 helt at indføre et generelt forbud mod blandt andet koranafbrænding. Det er derfor nok kun i ganske få, konkrete tilfælde, og af hensyn til forstyrrelse af den offentlige orden, at koranafbrænding vil kunne forbydes. Det eneste der kan og bør kunne forhindre, at koranafbrænding overhovedet finder sted, må således i sidste ende være den personlige moral og etik hos den enkelte, der foretager handlingerne.

Christian Lunøe Hedegaard & MatthiasAlexander Hjort

”Møder du op til rusugen?”

ihærdigt forsøg…

Professorens Grønne Energigrød

Hvis nogen af jer flittigt hører podcasten Genstart eller bare går vildt meget op i sund morgenmad, så har I garanteret hørt om Oluf Borbye Pedersen, der er professor og forsker i bakterier i tarmen og dens indvirkning på mennesker og dyrs hjerne, samt energiniveau. Han og hans kone får denne grød hver morgen for at få en optimal start på dagen ved at give kroppen en masse gode sager.

Paragraf har forsøgt at følge professorens råd og vil nu dele hans opskrift med jer. Rigtig god fornøjelse og god tarm.

Ingredienser:

- 0,5 stk. avocado

- 0,5 stk. æble

- 0,5 stk. saft fra presset citron

- 1 knsp. frisk ingefær

- 10 stk. vindruer eller 0,5 stk kiwi

- 5 stk. tørrede valnødder

- 1 ark sushi-tang

- 4 bdt. spinat

- 1 bdt. persille

- en håndfuld broccoli

- en håndfuld bønnespirer

- 0,5 glas urtete

Tilberedning

1. Klargør grøntsagerne og frugterne ved at fjerne kernehuset fra æblerne, skrællen fra kiwierne og så videre.

2. Hæld grøntsagerne i blenderen sammen med urteteen og blend indtil det får karakter af en meget finkornet, grøn og velduftende grød.

3. Pynt med friske krydderurter alt efter dine smagspræferencer.

Den Højeste Ret: Kefir

Kefir er et fermenteret mælkeprodukt, som er rigt på calcium og probiotika. Selve fermenteringen giver kefiren en “perlende fornemmelse”. I daglig tale går kefiren også under navnet “mælkens champagne”. Paragraf kommer her med opskriften på at lave jeres egen kefir, så I kan få en god og sund start på det kommende semester.

Ordet kefir har en tyrkisk oprindelse og betyder “at have det godt”. Dette lever kefiren bestemt op til, da den blandt andet især bidrager til en sund tarmflora. Det er det høje indhold af probiotika, som holder det indre i balance og som kan bidrage til en følelse af sundhed og velvære.

Kefiren kan smage lidt syrligt, hvilket er helt normalt. Er man ikke til den neutrale, let syrlige smag, kan man sagtens tilføje ekstra smag. Det kunne eksempelvis være citronskal, blendede blåbær eller lignende. Kun fantasien sætter grænser for jeres kefir-eventyr.

Paragraf ønsker jer held og lykke med fermenteringsprocessen!

Ingredienser:

- 1 liter mælk efter præference, både ko- og plantemælk dur (ønsker du en mindre portion, bruger du en mindre mængde mælk)

- 2 spsk. kefirgryn

Køkkenudstyr

-En sigte

- En krukke til blandingen mens det fermenterer

- En flaske eller patentglas til at hælde blandingen over i

Fremgangsmåde: Bland mælk og kefirgryn sammen i krukken og sæt låg på. Lad herefter blandingen fermentere i 18-24 timer ved 20-25 grader. Den kan eksempelvis stå på køkkenbordet. Efter fermenteringen sigtes kefirgrynene fra. Væden kommes i en flaske eller lignende til opbevaring i køleskabet. Dette kan med fordel blendes, så konsistensen er mere ensartet og kan herefter drikkes. Kefirgrynene skal du ligeledes gemme, hvis du ønsker at lave en portion en anden gang. Kefirgrynene hældes derfor tilbage i krukken og skal spædes op med mælk, så de er klar til en ny fermentering.

Tip: Ønsker du at sænke fermenteringsprocessen, fordi du for eksempel skal på ferie, så kan du sætte kefirblandingen i køleskabet.

Laura Verbovci

Underviserens spalte

Kære studerende

Uanset om du lige er begyndt på 1. semester, skriver bachelorprojekt, eller skal til at færdiggøre dit studie, så håber jeg, at du har haft en dejlig sommer og er klar til at åbne bøgerne.

Som underviser på 1. semester har man fornøjelsen af at undervise alle jurastuderende. Både dem, man senere møder på kandidatuddannelsen, og dem, der dropper ud af studiet efter et par uger. Når man, som jeg gør, tillige bor i midtbyen, har man derfor også ofte oplevelsen af at føle sig ”genkendt”. Da vi undervisere desværre ikke kan huske alle jeres ansigter fra søauditoriet, skynder man sig altid at smile imødekommende. For vi kan virkelig godt lide vores studerende, og vi vil så gerne have, at I klarer jer godt. Uanset om det bliver som jurister, sundhedspersoner, eller som multimediedesignere (som en tidligere studerende, jeg sad ved siden af i bussen på vej hjem fra Grøn Koncert).

Da jeg selv begyndte på jurastudiet i 2003, havde jeg ikke gjort mig nogle forestillinger om, hvad det ville sige at læse jura. Jeg vidste, at jeg gerne ville være jurist (advokat), men ikke hvad det mere konkret krævede for at blive det. Jeg havde selvfølgelig hørt historier om høje dumpeprocenter (og dengang var de virkelig høje – ca. 50 %), men jeg havde jo gode karakterer fra gymnasiet og havde altid været ”dygtig”. Så ramte virkeligheden! For de andre var også dygtige, og en del af dem var også en hel del dygtigere end mig. Jeg var mildest ikke en af dem, der fangede den juridiske metode fra dag 1, og jeg syntes i øvrigt ikke, at det der statsret, aftaleret og familie-

og arveret var interessant – derimod elskede jeg selvfølgelig erstatningsret med Helle Isager! Dengang havde vi ingen eksamener efter 1. semester (vi havde fire efter 2. semester), så der gik et helt år før vi skulle teste vores evner, hvilket betød at man kunne leve i lykkelig uvidenhed/latent panik i et helt år. Selvom det er benhårdt, at vores 1. semesterstuderende skal til eksamen allerede inden jul, tror jeg det er bedre, at man relativt tidligt på studiet får den første indikation af, om jura er noget, man kan finde ud af.

Når jeg skriver indikation, skyldes det, som de ældre studerende vil kunne fortælle russerne, at man faktisk godt kan blive en rigtig god jurist selvom man klarer sig dårligt til den første eksamen. Også hvis man dumper (et par gange). For mig ændrede det sig gradvis på bacheloruddannelsen (selvom jeg syntes, at forvaltningsret var meget abstrakt), men det var først på kandidaten, jeg virkelig forstod, hvad jura er. Indrømmet, jeg kunne godt have læst mere, men mit primære problem var, at jeg læste forkert. Jeg læste jura, som jeg læste noveller i gymnasiet. Jeg kunne i brede vendinger genfortælle noget om, at ægtefæller kunne skylde hinanden penge, men jeg var ikke i stand til at besvare øvelsesopgaver. Jeg fokuserede ikke nok på, hvilken juridisk problemstilling, der var tale om og fik ikke styr på fakta. Den erfaring forsøger jeg at give videre til jer i søauditoriet. Det er ikke kun fordi jeg elsker tidslinjer og slægtstræer, at jeg tegner og beder jer om at gøre det samme. Det er simpelthen fordi, at det giver overblik. Da jeg for et par år siden smed mine gamle noter ud fra studietiden, kunne jeg se at min

egen holdunderviser i familie- og arveret havde givet det samme råd til os, hvilket jeg naturligvis ikke havde fulgt (jeg var jo klog og skulle nok selv finde ud af det). En anden fejl, som jeg begik, var, at jeg ikke forholdt mig til den feedback, som min holdunderviser gav på mine øvelsesopgaver. Jeg kiggede bare på karakteren. Lyder det bekendt?

Det var virkelig ikke smart, og stod det til mig, skulle I slet ikke have karakterer for de første øvelsesopgaver. Der gik desuden også lang tid før det gik op for mig, at nogle af mine medstuderende løj om deres karakterer! Mit råd til vores nye studerende er derfor at lade være med at sammenligne opgavebesvarelser og karakterer. I konkurrerer ikke mod hinanden, og selv hvis I gjorde, er semesteret ikke en sprint, men et maraton. Man kan sagtens komme fint i mål, selvom man starter i roligt tempo. For at blive ved fortærskede sportsmetaforer, så er mit allerbedste råd dog, at I husker på, at eksamen ikke er en holdsport. Derfor er det vigtigt, at man tør stille spørgsmål og sige det højt, når der er noget, man ikke forstår. Man lærer intet ved at aflevere en opgave, en anden i læsegruppen har løst, mens man har siddet og nikket og forsøgt at se klog ud, ligesom jeg selv gjorde på 1. år.

Hav et dejligt semester!

Skrevet af CarolineAdolphsen, Lektor

Foreningen for Borgerlige Jurister FBJ

Velkommen til alle de nye studerende og velkommen tilbage til endnu et semester til de garvede studerende. Et nyt semester ligger for døren, og vi vil i FBJ gerne byde velkommen til foreningslivet.

Er du interesseret i foreningslivet, så kom forbi til en kop kaffe og en snak på foreningsgangen i bygning 1328, lokale 214.

Vi glæder os til at se jer.

Præcedens er noget, man skaber

Vi tror på, at den bedste måde at inspirere til forandring, i den fremtid vi og vores kunder møder, er at blive ved med at være nysgerrige og udforske, hvad der vil forme fremtidens virksomheder.

Vil du være med til at møde nye udfordringer og yde værdifuld rådgivning til vores kunder sammen med os?

Horten er en full-service advokatvirksomhed med mere end 350 specialister og 65 års erfaring, hvor du har mulighed for at udvikle dig indenfor flere juridiske områder.

Vi søger lige nu dygtige fuldmægtige. Læs mere på horten.dk/karriere