Paragraf April 2024

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

54. årgang · April · 2024

Side 14 Jesus’ allersidste påskeferie – set i et juridisk perspektiv Side 24 Paragraf Tester: Is

Fokus René Offersen

Side 38 “Det levende bevis” - et dilemma, der skærer dybt

VILTOFT’S SPECIALEPRIS Lykke Hansen & Gjedde-Nielsen Prisen 2024 Hos VILTOFT har vi stiftet en specialepris med henblik på hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste kandidatspeciale inden for enten entreprise-, udbuds- eller voldgiftsret, som er vores primære fagområder.

Prisen er på 15.000 kr.

Tidligere vindere er 2023: Mads Kastrup-Larsen & Mads Welcher 2022: Sophie Heymann Lassen 2021: Amalie Motzfeldt 2020: Caroline Lemminger Jensen Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2024 for specialer bedømt i perioden 1. oktober 2023 til 30. september 2024.

Du kan læse mere om VILTOFT’s specialepris og læse de prisvindende specialer på vores hjemmeside: www.viltoft.dk/specialepris.

VILTOFT er et af landets førende advokatfirmaer inden for entreprise, udbud og voldgift.

“A powerhouse within in the industry” Chambers Europe

GOTHERSGADE 109 | 1123 KØBENHAVN K | WWW.VILTOFT.DK

Leder

LEDER

Kære læsere I denne udgave af Paragraf kan I læse om vidt forskellige emner. Jo længere I læser, jo mere vil I se, hvorfor det er sådan en styrke at læse på Aarhus Universitet, hvor man kan møde vidt forskellige studieretninger lige på den anden side af læsesalen.

Først skal det handle om kapsejladsen.

Nordens største studenterarrangerede begivenhed. Studerende på tværs af ALLE studier på Aarhus Universitet dyster mod hinanden i en åndssvag disciplin. At vi alle kan samles om det, er én af de største styrker ved at studere.

Vi mødes med andre studerende, hvilket giver os mulighed for at møde personer, som vi ikke ellers ville møde. Måske finder man et fællesskab, som man ikke ellers ville finde. Uanset om man følges med Paragraf eller kommer selv, så kan man finde en guide til Kapsejladsen i vores blad. Husk nu, at vi først kommer klokken 04…

Hvis man ikke er til det verdslige, som Kapsejladsen i høj grad repræsenterer, så kan man læse om Jesu død i et juridisk perspektiv. Hvis du nogensinde har undret dig over, hvilke bestemmelser i EMRK, som blev overtrådt i den forbindelse, så

har vi skrevet en artikel til dig. Det er kontrafaktisk historieskrivning, der vil noget. Lad være med at tage artiklen for seriøst, så venter der en banger af en artikel til dig.

Mens vi diskuterer juridiske spidsfindigheder, så kan du også finde en artikel, som er skrevet af tre dygtige medicinstuderende. De kommer fra den studenterpolitiske forening Universities Allied for Essential Medicines (UAEM). Foreningen blev oprindeligt startet af jurastuderende, men drives hovedsageligt af medicinstuderende i Aarhus. Deres artikel er en påmindelse, om at jura kan være mange forskellige ting, og at den indbyrdes forbundethed, som er mellem jura og medicin, gør det utroligt spændende at studere.

Slutteligt vil jeg sige tak for dette skoleår fra Paragrafs side. Jeg er utroligt stolt af vores redaktion og de medlemmer, der giver så meget af sig selv, når de skriver for Paragraf. De individer, der hver gang møder op og kommer med idéer, leverer et kompromisløst godt produkt og dedikerer sig selv er uundværlige.

Uden vores redaktion, ville der ikke være noget blad. Derfor glæder jeg mig også til de events, som vi stadig har til gode i vores forening - herunder at tage til Kapsejladsen sammen.

Jeg glæder mig til at vise jer næste udgave af Paragraf.

God læselyst.

Sidst, men ikke mindst, kan I læse om René Offersen. Han er en af Danmarks mest kendte advokater og har ført mange vigtige, principielle og komplekse sager.

Vores artikel med ham blev så lang, at vi måtte skære adskillige emner væk. Det siger ikke så lidt. Det er en artikel, som vi har arbejdet hårdt på, og vi er blevet meget glade for resultatet. Jeg håber, at I vil læse den, for man kan lære mange vigtige ting om at føre retssager af René Offersen.

Markus Lomholt - Chefredaktør

Find nyeste og tidligere udgivelser, jobopslag, sponsorer og meget mere ved at scanne QR-koden.

Eller find os på paragraf.dk

3

Hvilket job skal forme din fremtid?

Vi udvikler fremtidens advokater og lægger vægt på mere end juridiske kompetencer. Hos os er din udvikling og karriere altid i bevægelse. Vi investerer i din fremtid, giver dig ansvar, udfordringer og fleksible karriereveje, fordi kompetencer og interesser er forskellige. Vi har højt til loftet, og med kontorer i hele verden rækker vi også ud over landets grænser.

Læs om dine karrieremuligheder på dlapiper.dk/karriere

Indhold Side 6 Fokus: René Offersen

Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Markus Lomholt, chefredaktør Sophus de Klauman, IT-redaktør Bjarke Post Andersen, kasserer Sara Rye Petersen, webmaster Nicole Patell, PR-ansvarlig Ajla Cepic Celeste Sophie Christensen Christian Lunøe Hedegaard Elisabeth Gansted-Mortensen Emilie Sloth Høg Emma Tinggaard Hekmatullah Akbari Jenny Andersen Julie Hoe Kristensen Laura Verbovci Maria Bjerrum Larsen Marie Hejndorf Nanna Levring Nørgaard Oliver Wind Rasmussen Sara Busch Sara Hjort Heinsen Sophie Qvist Krüger Tobias Lund

Side 10 Klumme: Har den usunde fodboldkultur overtaget tilskuerrækken til Slaget om Fakultetet?

Side 12 Universiteternes Rolle i et Retfærdigt Patentsystem

13

Side 13 Gilli vs. Gobs - Plagiat eller inspiration?

Side 14 Jesus’ allersidste påskeferie – set i et juridisk perspektiv Side 16 Paragraf Rater JUS Generalforsamling

24

Side 24 ​​Paragraf Tester: Is Side 26 Guide til Kapsejlads Side 28 Den Højeste Ret: Pølsehorn og pestosnegle til Kapsejlads

28

Side 30 Juraen i Praksis til et Godt Formål Side 34 Paragraf fra gemmerne Side 35 Postkort fra Valencia

35

Side 37 Spiralsagen Side 38 “Det levende bevis” - et dilemma, der skærer dybt

Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)

Annonce: Markus Lomholt Oplag: 100 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Tegninger: Sara Busch Paragraf udkommer 7 gange om året.

Bladet er åbent for alle typer indlæg.

Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven.

Markus Lomholt er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

5

Fokus: René Offersen

René Offersen er først og fremmest advokat, og stiftede i 2020 advokatfirmaet Offersen : Christoffersen med kollega, Jonas Christoffersen. I sit hverv som advokat har han mødt for noget nær alle tænkelige domstole, herunder både landsretterne, Højesteret, Rigsretten og EU-Domstolen. Derudover har du måske hørt hans navn i forbindelse med sager involverende Claus Hjort Frederiksen, Peter Brixtofte, Inger Støjberg og nu Ahmed Samsam. Udover sit advokatvirke er René certificeret voldgiftsdommer, og så har han udgivet flere retspolitiske bøger og fagartikler.

Generelt er han en usædvanligt dedikeret jurist, og deltager i den retspolitiske debat.

Ved siden af karrieren er René også ægtemand og far til to drenge.

6

Paragraf bliver budt velkommen af en meget jordnær karakter, der straks fortæller om sin tid på Aarhus Universitet. Han er en person, der stadig kender mange af underviserne på Universitet og har historier, han gerne deler om dem.

Meget hurtigt bliver samtalen fokuseret på det internationale aspekt af René Offersens karriere. Vi snakker om kulturen, som man kan få så meget ud af og om Renés 4 måneder i London, hvor han tidligt i sin karriere blev påvirket mere end han troede. Han beskriver det som overvældende at vende tilbage til Danmark og finde ud af, hvor meget han har taget til sig fra det internationale fællesskab, som han befandt sig i på det tidspunkt. Vi snakker om den særlige danske kultur, hvor privatlivet foregår inden for hjemmets fire vægge, og om den kontrast, som han oplevede, da det tit skete, at han blev inviteret med til sociale begivenheder med nye mennesker, fordi det sociale liv i London leves udenfor hjemmet.

Også derfor var det nemt for ham at komme med sit første råd allerede tidligt i vores samtale. Hvis du møder en person fra et andet land, så invitér dem med. Du kan få meget ud af det, og de vil elske at være med.

Vejen til jura - kunstsælger og politiker René Offersen voksede op i Esbjerg.

Renés far arbejdede som filetskærer, mens han solgte kunst ved siden af.

Kunsthandlen skulle vise sig at påvirke Renés karriere. Her blev han som 12årig ansat til at bære billeder ind og sætte dem op på udstillinger i skiftende hotelsale. På det tidspunkt var René ikke synderligt interesseret i skolearbejdet, men han gjorde en indsats for at sætte sig ind i kunsten. Det udviklede sig til, at han begyndte at sælge kunstværker på vegne af kunsthandlen.

Man kan ikke sælge kunst, hvis man ikke ved hvem, der har lavet den. Og på kort tid bliver René dygtig til at sælge kunst.

På trods af sin unge alder har René hurtigt solgt adskillige kunstværker.

Her lærer René en vigtig lektie, som har givet stort afkast i hans senere karriere som advokat. René har repræsenteret utallige klienter. Derfor skal man være dygtig til at snakke med mennesker, og hvordan har René lært det?

Da René først begyndte at sælge kunst, var han meget ung. Derfor måtte han kompensere ved at have en overvældende stor viden om kunsten.

På den måde kunne han imponere folk, der var langt ældre end ham. Når man sælger kunst, er man tvunget til at blive uddannet i mennesker. Det er ikke nok at vide meget om kunsten. Man skal også vide hvilke behov den person, der står overfor én har, for det er altid en stor beslutning at købe et kunstværk. Derfor lærte en ung René af de uligevægtige samtaler med voksne mennesker, at det er en grundlæggende værdi at møde andre mennesker på deres præmisser.

“

Man skal lære at navigere, før man buldrer frem” Vi spørger René, hvorfor kunsten ikke blev hans levevej, da det er tydeligt, at den fylder meget i hans liv - både som interesse og i det daglige. Herefter fortæller René om sin tid i Konservativ Ungdom. Det var et ambitiøst miljø på den gode måde. Man fik et socialt fællesskab, hvor det var forventet, at man ville noget med sit liv. I den periode var René ikke tilknyttet kunsthandlen, men alligevel var det noget, som var meningsfuldt at tale om med hans far.

På et tidspunkt finder René ud af, at jura kunne være interessant, så han prøver det af. Derefter går det hurtigt. Det var en tid, hvor politik og studiet fyldte meget.

Der danner sig et billede af, at René blev grebet af stemningen. Han fortæller, “Jeg kunne ligesom lide det hele”. Og det

forstår man… Når man er god til noget, synes det er sjovt og det går godt - så bliver man da grebet. René fortæller, at man ikke interesserede sig for, hvad der skulle ske bagefter. Man havde måske en diffus idé om, at man skulle tilbage til den by, hvor man kom fra, men ellers brugte man tiden sammen med de andre stræbere på Bartholins Allé, hvor der var en kaffemaskine. Og tilbage til sin hjemstavn kom han i hvert fald aldrig.

Advokatværdier og særlige sager René var glad for at arbejde og startede ved Kromann & Münter efter han fik sin titel som cand.jur. Alligevel havde han fornemmelsen af, at der skulle han ikke blive. På en eller anden måde blev sagerne ført med erhvervslivets værdier.

Det var ikke det, der drev fascinationen ved juraen. Da han efterfølgende kom til Kammeradvokaten, ændrede hans oplevelse sig. Dengang var det et sagførerkontor med sagførerværdier.

Det blev meget retssagsorienteret. Det miljø var lige noget for René.

Da vi spørger ind til, hvad han mener med sagførerværdier, så fokuseres samtalen på to konkrete sager. Den første sag er Samsam-sagen, som René snart skal føre for Højesteret. Kort fortalt går den komplekse sag på, at Ahmed Samsam har anlagt en civil retssag mod de danske efterretningstjenester. Det er under påstand af, at de skal anerkende at have haft et samarbejde med ham som agent i Syrien, og med henblik på, at han kan få en sag mod ham i Spanien genoptaget, hvor han blev idømt otte års fængsel for bistand til terror i Syrien, som er afsonet. Som en principiel sag af samfundsmæssig betydning startede den for Landsretten. Østre Landsret har imidlertid afvist at behandle sagen, da man ikke mente, at Samsam havde retlig interesse i at få spørgsmålet prøvet.

Dommens begrundelse er, at det ikke fandtes sandsynliggjort, at Samsams sag i Spanien ville kunne genoptages, selv hvis de danske efterretningstjenester

7

anerkendte samarbejdet. Denne dom er nu anket til Højesteret. Det er vigtigt for René Offersen at slå fast, at skiftet fra Erbil Kaya til ham selv intet negativt siger om Kaya. Da han kontaktes af andre i branchen, og vælger at takke ja til sagen, handler det måske i virkeligheden mere om at få et skift i sagen fra fokus på strafferetten til det civilretlige.

vigtig. Retssikkerhed handler for det meste om personer, som de fleste er imod. Det er derfor, at de har behov for retssikkerhed. Så selvom det ikke kaster nævneværdigt salær af sig, så giver det en faglig stolthed og tilfredsstillelse at vende en forkert afgørelse til en rigtig.

Sådan som det skete ved landsrettens tilsidesættelse af nævnets afgørelse.

Om hans bevæggrund for at takke ja siger René Offersen, at det sker i sagens interesse. Hans nøgterne synspunkt er, at sagen skal føres så godt, som det overhovedet kan lade sig gøre, og føres det skal den. Derfor var det let for ham at nå frem til et ja. Hos advokatfirmaet Offersen : Christoffersen fører man principielle og komplekse sager, fordi det i særlig grad er dem, der fortjener at blive ført. Ifølge René kan man som advokatfirma definere sig ud fra mange forskellige vinkler, hvad enten det er efter prestige, profit eller noget helt tredje, og det er helt fint. Men de har taget udgangspunkt i, hvad der betyder noget for dem.

At gå 100 % ind i en sag Et stort engagement. Det er hvad René Offersen selv beskriver som sin store styrke indenfor juraen, og for ham hænger det sammen med arbejdsglæde.

Hans andre mere lærde færdigheder hjælper ham, men engagementet, og dét at det er sjovt at være jurist, er hvad der driver ham.

Selvom den person man repræsenterer er kontroversiel, så fortjener de stadig en kompetent og engageret repræsentant.

Det kom til udtryk i sagen mod psykologiprofessor Helmuth Nyborg, der blev dømt i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Sagen drejede sig om, hvorvidt to fejl i en kontroversiel artikel om forskelle i sorte og hvide menneskers IQ. Kort sagt et kontroversielt emne.

Forskningsartiklen blev publiceret i det vidt anerkendte tidsskrift Nature. Da nævnet ville have Nature til at fjerne artiklen, svarede forlaget igen ved at nedsætte en komité med 3 globalt førende forskere. For det var jo også en kritik af Nature’s troværdighed. De 3 forskere udarbejdede en udtalelse, der frifandt professoren, hvorefter sagen blev indbragt for Vestre Landsret.

Sagen fortjente at blive ført. Ikke fordi René var enig eller uenig i forskningen, men fordi den på et abstrakt plan var

8

Det er nødvendigt at have arbejdsglæde i faget, for hvis man gerne vil være med på de store sager, så er det situationen, der bestemmer, hvad der stilles af krav.

Man kan ikke sige, at det jo er lørdag i dag, eller have et princip om, at man ikke arbejder efter klokken 18. Hvis der virkelig foregår noget vigtigt, som er drevet af andre omstændigheder, så er det nu det gælder. Så må man finde ud af at kompensere for arbejdsbyrden efterfølgende, fortæller han.

Det afgørende er, at man har nogle værdier eller andet at navigere efter. Det betyder for René, at hvis man har taget en sag på sig, så leverer man sit ypperste, og det gør man hver gang. Så må man eventuelt bagefter spørge, hvad er det jeg har gjort forkert, hvis sagen ikke kan bære et rimeligt salær eller har trukket for meget på familielivet? Skulle jeg have ladet være med at tage den sag? Og så lærer man dét, siger René.

Kontrasten mellem at have stærke politiske holdninger, og at føre sager som forsvarer for eksempelvis Inger Støjberg i Rigsretssagen, gør os nysgerrige på, hvordan René håndterer eventuelle sammenstød mellem personlige værdier i sine sager. Han er

ikke bleg for at indrømme, at holdninger kan være svære, og at det ikke er nogen hemmelighed, at han ikke deler grundsyn med Inger Støjberg. I forhold til de sager han fører, er hans holdninger dog hverken problematiske eller overhovedet relevante. Jeg går ikke ind i et stykke arbejde med den holdning, at jeg er enig eller uenig i sagen eller dens tema, fortæller han. Meget lig Samsamsagen er det vigtige for ham i denne sag, at den skal føres, fordi den fortjener det.

René omtaler Inger Støjberg-sagen som en speciel sag og som en historisk sag med store konsekvenser. Hvis jeg kan bidrage til, at sagen føres på den måde, som hun oplever er bedst mulig, så er det en enorm faglig tilfredsstillelse, slutter han og tilføjer, at Støjberg i øvrigt er ualmindeligt godt selskab.

Et kontrastfyldt arbejdsliv Arbejdslivet for Réne Offersen har langt fra været ensformigt, og han har både slået sine folder indenfor voldgift og i advokatbranchen. Samtalen drejer sig ind på hans kontrastfulde arbejdsliv, og hvordan han har set på sin rolle i de forskellige brancher. Han fortæller, at han er utrolig glad for at få lov til at være voldgiftsdommer, men det er lige så sikkert for ham, at hans primære metier er at være partsrepræsentant og at være advokat.

“

Det der er fantastisk ved at være advokat er, at man lever med sagen. Man sidder med et menneske og arbejder intensivt med deres problem, og det er enormt spændende at blive inviteret indenfor på den måde.”

René beskriver advokatgerningen som et håndværk. Med årene lærer man strukturerne at kende, og kan lettere identificere, hvor i sagen det vigtigste er.

Sådan har det dog ikke altid været. Lidt forenklet sagt starter man oftest som ny

Markus Lomholt & Nanna Levring Nørgaard

advokat med at arbejde med den juridiske ramme i sagen. I dag er det for René Offersen omvendt. Når han får en sag, vil han altid starte med at lægge sit fokus i det faktuelle. Han slår fast, at man vinder en sag på tre ting: Faktum, faktum og faktum. På et senere tidspunkt får man en fornemmelse af, at der er noget jus, som passer ind, og først her bliver det inddraget. Som Réne siger, bliver man ikke menneskekender af at være advokat, men man bliver sagskender.

Han husker tilbage på sine tidlige år, og er i dag forbløffet over, hvor lang tid han kunne bruge på en forholdsvis enkel sag, hvis altså der var tilstrækkeligt med tid til at sidde og rode med den. Efter hans opfattelse lærer du med sikkerhed noget nyt de første 100 gange, du går i retten som ny advokat. Vi kommer ind på, hvordan dét at være advokat har givet udviklingspotentiale til meget mere end bare hans faglige liv. Du kommer konstant ind i nye faser af din karriere, og jeg synes, det har været spændende hele tiden, og det har altid været sjovt, fortæller han.

En af de helt store kontraster mellem stillingen som advokat og som voldgiftsdommer er ifølge René Offersen, at man som advokat altid instinktivt holder med sine klienter. Man kan næsten altid dybt oprigtigt nå frem til, at vedkommende har ret. Når man derimod sidder som voldgiftsdommer, finder man hurtigt ud af, at man på de forskellige sider faktisk har en fælles forståelse af de fleste spørgsmål i sagen.

Han fortæller om dét, at man som voldgiftsdommer i stedet for at have været med i hele processen, først får sagen til sidst i den bearbejdede endelige form fra hver side. Herefter skal man så sætte sig ned som uvildig og finde ud af, om det er den ene eller den anden, der skal have ret, og det er næsten skræmmende let.

Eller ikke let, retter han sig selv, men det er skræmmende, hvor hurtigt man

føler at “det er sådan her det er”, og den oplevelse har du ikke på samme måde, når du er advokat, fortæller han.

Derudover ligger noget af det spændende ved denne type arbejde i, at han sidder og lytter rigtig meget til eksperter, og på den måde også tit selv lærer noget. René Offersen synes, at noget af det sjove ved at være jurist på denne måde er, at man pludselig sidder i sådan et univers med mennesker, som er lige så dedikerede inden for den nicheting, de nu har med at gøre, som han selv er inden for juraen.

Du lytter mere, og er mere åbensindet, end når du sidder som advokat. Det er en stor fejl som mange yngre gør - hør nu efter hvad den anden siger, lyder hans råd til de nye i branchen.

Det gode råd Afslutningsvis har René Offersen et stykke visdom, som han gerne vil dele med de jurastuderende. Han fortæller, at man efter hans opfattelse selvfølgelig skal have en helt overordnet retning i forhold til, hvad man gerne vil med juraen, men at man skal passe på med at tro, at man selv har et entydigt og rigtigt billede af, hvad der egentlig vil være mest spændende for én selv. Det er ikke sikkert, når man kommer ud bagefter, at den type person man er, passer på det område, man egentlig havde troet.

over, hvor henne man selv synes, det er sjovt at være. Det handler også i høj grad om, hvor der er nogen, som køber ind på de menneskelige kvaliteter, man har, og synes det er fedt at arbejde sammen med én. Det er jo oftest også her, du selv vil kunne lide at være, mener han. Dette er noget, som er værd at huske på, når man står på kandidatuddannelsen, og føler sig overvældet over de mange valg, og forvirret over hvilken vej, der nu er den rigtige for én selv.

Dette interview berører kun et fåtal af de mange emner, som vi nåede at snakke om. Derfor vil vi hos Paragraf anbefale, at man læser nogle af Renés bøger, der er målrettet alle med samfundsmæssig interesse. Renés nyeste bog forventes udgivet medio maj med titlen “Den uventede advokat”.

“

Det handler om at være åben overfor, hvad der byder sig.

Man kan sige “følg i højere grad landskabet end kortet”. Tillad dig selv at blive overrasket over hvor meget af dét, man slet ikke havdetænktover,somvisersigat være helt utroligt spændende.”

Ifølge René skal der være en balance imellem det at have den helt overordnede plan, og at tage tingene som de kommer, så man kan gribe de muligheder, som viser sig. Man kan blive ret overrasket

9

Har den usunde fodboldkultur overtaget tilskuerrækken til Slaget om Fakultetet?

Hvor tradition og fodbold skulle fejres til Slaget om Fakultetet, endte denne eftermiddag ud i et rod af skældsord og tilråb. Fredag d. 21. april 2023 blev Slaget om Fakultetet afgjort, hvor den årlige kamp om trofæet og håneretten samlede hundredvis af statskundskabere og jurister. For de fleste associeres dette arrangement med fodbold, fest og latter. Dog ligger der under traditionens fortælling en bitter eftersmag af ydmygelse og ærgrelse. For, hvordan er det at stå midt på fodboldbanen til lyden af; ”du er uduelig”?

Vi har akkurat fået bundet fodboldstøvlerne og slukket for højtaleren, da trænerne kommer ind i omklædningsrummet for at koordinere opstilling til Slaget om Fakultet. Snakken falder hurtig på, hvem der skal placeres i den fløj, hvor størstedelen af tilskuerne skal stå. Der starter allerede en anspændt summen i omklædningsrummet.

Jeg får en klump i maven, og håber virkelig på, at det ikke bliver mig, som skal spille i den side. Jeg er i forvejen nervøs, og har aldrig prøvet at spille en fodboldkamp foran så mange mennesker.

Jeg håber, at nogle af de ældre spillere melder sig frivilligt.

Lyden af buhen overdøver klappene, når vi går ind på banen til indmarchen. Jeg har lyst til at vende om. I hælene af os, kommer IFSK’s kvindehold - som spiller i Jyllandsserien - stormende ind til jubel overdynget af en tæt tåge af romerlys, og hele tilskuerrækken er klædt i statskundskabernes merchandise.

Med fløjtens signal starter kampen, og der går ikke lang tid før de første tilråb og øgenavne kastes efter os. Nu er jeg ikke bare nervøs, men nu er jeg også sårbar og udsat. Mit hold regner med, at jeg spiller med, og jeg kan ikke allerede skiftes ud, for så er jeg en dårlig holdkammerat. Jeg er derfor tvunget til at spille videre og forblive genstand for tilnærmelser og skældsord.

Jeg er her ikke bare for min egen skyld,

10

men deltager på banen for traditionen og fællesskabets skyld. Forinden er jeg blevet introduceret til traditionen om, at de kommende jurister og statskundskabere skal mødes til en fest af en fodboldkamp og en stor fredagsbar efterfølgende. For mig lød det som et fantastisk socialt arrangement, hvor man kunne mødes med sine venner, drikke nogle øl og holde med et fodboldhold. I stedet står jeg på mål for kommentarer såsom, at jeg er uduelig, ringe og at jeg er en idiot. Jeg står midt på banen og tænker; hvad er det dog, jeg har meldt mig til?

traditionsrig begivenhed, endte med at blive et giftigt fællesskab.

Her var fortællingen, at jeg skulle spille en fredelig træningskamp, men der gik ikke lang tid før de første øgenavne fløj hen over græsplænen. Jeg troede, det skulle være en sjov og begivenhedsrig

Det kan godt være, at nogle ville kalde mig sart. Men jeg er ikke vant til at blive råbt ad og være offer for grove øgenavne.

Jeg er jo ikke professionel fodboldspiller, men er her blot for min fritidsaktivitet.

dag, og jeg undrer mig over, hvorfor tilskuerne kommer med grove tilråb på spillernes bekostning. Pludselig står spillerne for skud, og skal acceptere fornærmelserne. Man er fanget midt på banen for at underholde tilskuerne, alt imens man skal acceptere at blive gjort til grin.

Jeg er helt bevidst om, at man kan blive grebet af stemningen, og jeg er heller ikke bleg for at indrømme, at jeg også godt kan hidse mig op over en modstander. Herudover synes jeg, at det er helt fantastisk, at vi kan samles ca. 500 mennesker på tværs af studier, og fejre en tradition sammen. Men, hvad der efter min opfattelse skulle have forestillet en

Jeg kan ikke forstå, hvorfor samfundets kommende djøfere har behov for at lege hooligans til en træningskamp. Det er svært at forestille sig, at de samme mennesker kunne finde på at kalde deres venner eller helt almindelige fremmede for lignende.

Ej heller har jeg forståelse for, hvorfor man føler, at man kan tillade sig at kalde os for idioter og uduelige, når vi blot er der for tilskuernes underholdning.

Der er nok ikke mange, som tænker over, hvad der blev sagt til den kamp.

Derved formoder jeg ikke, at diverse nedladende kommentarer har medført de store overvejelser til fremtiden. I sidste ende var bunden af øllen i den ene hånd og pølsen i den anden nok lidt vigtigere.

Derimod vil jeg gøre mig overvejelser i forbindelse med, at årets Slaget om Fakultetet er lige om hjørnet. Her skal jeg igen tage stilling til, om jeg har lyst til at deltage i kampen. Det har jeg ikke et svar på endnu.

Lige nu har jeg hellere lyst til at være en del af tilskuerrækkerne, end at føle mig ydmyget på banen.

Et debatindlæg af Ellen D. Ravnløkke

Gennem Kirk Larsen & Ascanius advokatdage fik jeg et godt indtryk af, at man allerede som stud.jur kan få en masse ansvar, hvilket jeg synes var motiverende.

Thilde, stud.jur hos Kirk Larsen & Ascanius og studerende på AU

Flere af vores nuværende studerende, fuldmægtige og advokater har stiftet bekendtskab med os gennem vores rekrutterings- og oplysningsprogram, der har mere end et årti bag sig.

Rekrutterings- og oplysningsprogrammet giver både folkeskole- og gymnasieelever såvel som jurastuderende mulighed for at få et indblik i advokatbranchen via events og informationsaftener på vores hovedkontor i Esbjerg. Hvis du vil høre mere om vores arrangementer til jurastuderende, er du velkommen til at kontakte HR-assistent Lotte Hopballe på 76 11 54 33 eller lh@kirklarsen.dk.

Følg os på @kirklarsenascanius og vær opdateret på events , stillingsopslag og meget mere.

11

Universiteternes Rolle i et Retfærdigt Patentsystem Universities Allied for Essential Medicines (UAEM) er en studenterorganisation, der har til formål at sikre adgang til livsvigtig medicin for alle mennesker i verden. Vi kæmper for, at universiteter på globalt plan tager et større socialt ansvar, når patenter på medicinalteknologi forhandles med industrien.

UAEMs historie begynder i 2001 med en lille gruppe jurastuderende fra Yale Universitet.

Sammen med Læger uden Grænser advokerede de for at tillade generisk produktion af en HIV/AIDS-medicin i det subsahariske Afrika, som var hårdt ramt af en HIV/AIDS epidemi. Rettighederne til produktionen af medicinen var efter dets udvikling på Yale Universitet blevet licenseret til Bristol-Myers Squibb, der med et de facto monopol på medicinen kunne prissætte det til en enorm fortjeneste. På grund af den høje pris på medicinen blev det umuligt for afrikanske myndigheder at tilbyde behandling til sin befolkning, og de syge havde oftest heller ikke råd til selv at finansiere behandlingen.

De jurastuderende og Læger uden Grænser overbeviste Yale Universitet og Bristol-Myers Squibb om at give tilladelse til generisk produktion, hvilket resulterede i en 95% prisreduktion på medicinen.

“

Dette markerede begyndelsen på en global bevægelse ledet af unge, der vil sikre en verden, hvor universiteter og forskningsinstitutioner spiller en nøglerolle i at fremme adgang til livreddende medicin og teknologier for alle uanset indkomst.

Men hvorfor har universiteterne et ansvar for at sikre adgang til medicin?

De danske universiteter er statsfinansierede institutioner, der står for størstedelen af den offentligt finansierede forskning, og i 2022 finansierede offentlige danske midler omkring 25% af forskning på Health Fakultetet på Aarhus Universitet. Forskning, der efterfølgende videresælges til medicinalindustrien, som så færdigudvikler produkterne og

til sidst indkasserer tårnhøje profitter, når de rammer markedet. På denne måde ender offentligheden som taberne i denne sag ved at have finansieret medicinalteknologi af tre omgange: i forsknings- og udviklingsfasen, når man som borger køber medicinen på apoteket og endeligt i forbindelse med offentligt tilskud til medicin, der finansieres af den almindelige skatteyder. Dette er desværre en realitet, når markedet ikke udsættes for fri konkurrence. Universiteterne har et moralsk ansvar for, at den forskning de producerer på bedste vis kommer den offentlighed til gode, som har betalt for den.

Hvordan kan universiteterne sikre offentlighedens interesser?

Det korte svar er igennem en samling principper, der går under navnet Equitable Technology Access Framework (ETAF). Det er et juridisk framework, der forsøger at sikre, at livsvigtig universitets-udviklet sundhedsteknologi både er tilgængeligt og økonomisk overkommeligt for alle. ETAF er en direkte forlængelse af de principper, der i første omgang blev formuleret af de studerende på Yale Universitet i 2001.

Igennem eksempelvis step-in rettigheder og reach-through-klausuler skal universiteterne stille flere krav til medicinalindustriens forvaltning af deres patenter, så private virksomheder ikke kan tjene absurde profitter på offentlighedens bekostning.

Aarhus Universitet er ad flere omgange blevet præsenteret for ETAF af UAEM Aarhus, men har været tilbageholdende til at indgå i et produktivt samarbejde omkring implementeringen heraf.

Foreningsarbejdet i Aarhus UAEM er vokset

til

et

verdensomspændende netværk af over 100 universiteters “chapters”, der strækker sig over seks kontinenter og 20 lande.

Aarhus-afdelingen i UAEM Denmark tæller i øjeblikket omkring 15 medlemmer og arbejder med forskellige indsatsområder. Aktuelt er vi i dialog med Aarhus Universitet og politikere på Christiansborg-niveau, samt bidrager til folkeoplysningen i form af opsætning af informative kunstudstillinger, produktion af artikler samt afholdelse af filmscreeninger og foredrag. I bestyrelsen arrangerer vi også intern læring, nationale arbejdsweekender, deltagelse i internationale kongresser og dyrker det sociale med øl på studenterbaren, sommerhusture og julefrokoster. Aktuelt er der mange medicinstuderende i foreningen, men vi er en tværfaglig organisation, der i høj grad har relevans for jurastuderende.

“

Som studerende fra hele verden står vi forenet i vores tro på, at adgang til medicin bør være en grundlæggende menneskeret.

Universiteter har en social kontrakt med samfundet, og som uddannelses- og forskningsinstitutioner har de et ansvar for at fremme og styrke udbredelsen af innovationer til offentlig gavn.

Vi afholder månedsmøder i foreningshuset ved Health, bygning 1190. Er man interesseret i at komme afholder vi næste månedsmøde 16. april 2024 og man er velkommen til at skrive til os på uaem.denmark@gmail.com eller via vores instagram eller facebook: uaemdenmark.

Roze Gad Akrawi, Adriane Både Larsen Wille &

12

Nanna Kaae Houlind

Gilli vs. Gobs Plagiat eller inspiration?

Der er ingen tvivl om, at Gilli er på toppen af den danske rap-scene. Han debuterede i 2014 og har siden da nærmest været uundgåelig til enhver dansk forfest eller bytur.

Blot fire år efter Gillis debut begyndte en ung rapper med kunstnernavnet Gobs også at udgive musik inden for samme genre.

Send nodes Musikkendere kan forholdsvist let finde frem til, at der er en vis lighed i melodierne på de to sange “Skarpt lys” af Gilli og “Livet er kort” af Gobs. Tre ud af de fire akkorder er nemlig ens. Dog er begge sange generelt bygget på nogle ret simple melodier - det har tidligere været en af Gillis styrker, og det er noget, der går igen i meget popmusik.

Det betyder desværre også for Gilli, at det er så godt som umuligt at kalde sig selv for ophavsmand til en sådan melodi.

Derudover kan selv den knap så professionelle lytter ret hurtigt høre, at de to sange har ret forskellige tempi.

“Skarpt lys” har et tempo på 150 bpm, hvor “Livet er kort” ligger i omegnen af de 140 bpm. Musikolog Rasmus Riegels fortæller, at tempoforskellen er meget tydelig, og medvirker til, at “Livet er kort” har en dybere fornemmelse til sig, mens “Skarpt lys” har en trommelyd, der går mere i brystet.

vokal, hvilket er ret unikt for Gilli inden for dansk hiphop. Derudover er der et stort stilistisk indtryk omkring Gilli - der er hans stil, hans generelle “lyd”, der gør, at man kan kende et Gilli-nummer fra et Gobs-nummer, og hele hans selviscenesættelse.

Når man samler disse elementer, som Gobs også lader til at være inspireret af, begynder en kopisag så småt at forme sig. Desværre er det usandsynligt, at der kommer noget ud af sagen i retten, da ingen af de ting som sagen omhandler, umiddelbart er så unikke og så definerbare, at man kan have ophavsret på dem.

Musikjura er skabt ud fra en tanke om, hvordan musik blev produceret for mange år siden, hvor man skrev en række noder og derefter tilføjede melodien - i en retssag vil det typisk kræves, at man kan bevise, at musikken er decideret stjålet, da lovgivningen primært fokuserer på

Spørg bare Ed Sheeran Ed Sheeran har været involveret i flere retssager vedrørende påstået plagiat.

En af de mest omtalte involverede sangen "Thinking Out Loud", hvor han blev sagsøgt for påstået lighed med sagsøgers sang "Amazing". Ed Sheeran blev også sagsøgt for påstået lighed mellem Ed Sheerans sang "Shape of You" og sagsøgers sang "Oh Why".

I slutningen af 2017 blev retssagen vedrørende "Thinking Out Loud" afvist af en dommer ved High Court i London, der fastslog, at der ikke var tilstrækkeligt bevis for plagiat. I forhold til "Shape of You"-sagen blev der i 2019 indgået et forlig uden at gå til retssag. De præcise detaljer om forliget blev ikke offentliggjort.

akkorder og melodier.

Der er altså en god mængde musiktekniske forskelle mellem de to sange, på trods af det relative sammenfald mellem akkorderne.

Hey, hvor har du købt dit fit?

Der er altså ikke umiddelbart meget bevis for kopiering, når man alene ser på musikken. Det er derfor også kun én del af de ting, som sagen drejer sig om uheldigvis er den anden del lige så svær at bevise.

I nogle af Gillis sange har han gjort brug af et mandskor til at fordoble sangens

Jenny Andersen

13

Jesus’ allersidste påskeferie – set i et juridisk perspektiv I anledning af påsken forekommer det som det mest naturlige i verden at tage de juridisk-kritiske briller på og foretage en screening for de juridiske problemstillinger, der ligger i omstændighederne vedrørende Jesus’ død, således som hans sidste tid er beskrevet i de hellige skrifter.

Ifølge evangelierne havde Jesus hørt på vinrørene, at der i Jerusalem skulle holdes en stor fest i anledning af den jødiske højtid Pesach. På daværende tidspunkt havde han allerede i tre år turneret land og romerrige rundt med numrene ”vand til vin”, ”blind til seende” samt ”spedalsk til ikke-spedalsk”. Han var slet ikke til at pille ned - ja man fristes ligefrem til at sige, at han troede, han kunne gå på vandet (tøhø).

Jesus tænkte, at han nok ville blive en populær herre, hvis han tog til Jerusalem, og han led desuden virkelig kraftigt af FOMO, hvorfor han valgte at drage mod festlighederne.

To Jerusalem with æsel Der var dog rimelig langt, og han valgte derfor at ankomme ridende på et æsel, mens folket viftede med palmeblade mod ham – det må i øvrigt have givet en del sand i øjnene.

Det skal her i øvrigt indskydes, at et æsel jo er at sidestille med et motordrevet køretøj, hvorfor det ikke er tilladt at ride på fortove mv., men det går vi ud fra, han havde styr på.

I Jerusalem var der dog en masse personer, der så Jesus som persona non grata, og havde et ønske om, at han ”må og skal aflives”. Det skulle dog helst ske lidt diskret, så de fandt en gut ved navn Judas, der var venner med Jesus, og som manglede lidt mønt, og de bestak herefter Judas til at finde et mere passende tidspunkt, hvor Jesus kunne pågribes. (Vi satser på, at Judas ikke var offentlig ansat, således at det ikke var bestikkelse omfattet af straffeloven -

men med lidt god vilje vil man dog kunne hævde, at der alligevel er en form for forsæt til medvirken til manddrab).

Jesus i skudlinjen Selvom Jesus var i 30’erne, formåede han utroligt nok at samle hele 12 venner til en festmiddag med hjemmefremtryllet vin og timevis af brætspil (der var dog desværre kun Kalaha). Det var vist et meget langt, smalt lokale, for ifølge alle billederne var der tilsyneladende kun plads til dem på den ene side af bordet (Det mistænkes, at billederne derfra ikke er de originale). Men altså - indtil videre passede alt jo perfekt ind i Judas’ planer.

Selskabet besluttede sig for at vandre en tur efter middagen, hvor Judas så havde arrangeret, at der kom nogle vagter og pågreb Jesus.

Licens til at dræbe Jesus blev af vagterne ført til områdets ypperstepræster, og da Jesus svarede bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt han var Kristus, blev han dømt til døden for gudsbespottelse. Det virker måske lige i overkanten i betragtning af, at han jo rent faktisk var frelseren himself. Og havde man egentlig oplyst ham om, at han som tiltalt ikke havde pligt til at udtale sig? – Det kan man næppe forestille sig. Man kunne samtidig udtrykke mindre betænkeligheder ved, at alle statsmagter var samlet hos de samme, men på den anden side var det altså uhyre billigt og effektivt.

efter råb og pres fra folkeskaren dømte han også Jesus til døden. Det virker umiddelbart ikke helt foreneligt med princippet om retten til en retfærdig rettergang, jf. EMRK art. 6, at folket bare sådan lige kan råbe højt, og så får man dødsstraf. De havde vist også lige glemt at få fat i nogle lægdommere, og der blev vist heller ikke ført retsbog og sådan.

Du lever kun to gange Efter Jesus lige var blevet hygge-pisket lidt, slået og spyttet på og tvunget til at bære en tornekrone på hovedet, blev han desuden tvunget til at transportere sit eget kors hele vejen gennem byen og ud til korsfæstelsespladsen. Det er normalvis det offentlige, der skal sørge for transport, når man transporteres direkte fra domstolen og til afsoning, så det virker lidt primitivt, at man selv skal sørge for den slags. De kunne i det mindste have tilbudt ham et æsel eller noget. Efter Jesus døde på korset, blev han smækket ind i en hule med en stor sten foran. På tredjedagen opstod Jesus fra de døde, skubbede stenen væk og smuttede videre ud i byen. Så kan man vel med god grund hævde, at hans dødsstraf nu var afsonet? Og da der jo gælder et forbud mod dobbelt strafforfølgning, havde han altså lige outsmarted systemet, og var nu de facto urørlig. Kæmpe boss move.

Fordi romerne havde besat området, skulle sagen her dog forbi en vis romersk leder, good old Pontius Pilatus, der lige skulle godkende dommen. Han syntes egentlig ikke, at Jesus var skyldig, men

Christian Lunøe Hedegaard

Din fremtid i fokus

Moalem Weitemeyer er et Tier 1 advokatfirma med et tæt sammenhold og en stærk social ansvarlig profil.

Lige fra starten af din karriere hos os vil du indgå i et internationalt orienteret team og arbejde med nogle af de vigtigste og mest komplekse M&A-transaktioner og tvister i Danmark.

Gennem vores ambitiøse Be Great Academy kombineret med praktisk erfaring uddanner vi vores jurister til at blive førsteklassesrådgivere med sans for forretning og relationer.

Følg vores rejse på Instagram og LinkedIn og send os en ansøgning, hvis du kan se dig selv som en del af holdet.

moalemweitemeyer.com/CAREER

15

Paragraf Rater JUS Generalforsamling

SÅ blev det den tid på året igen. Gode grin og gratis fadøl; forårssemesterets første peak. Efter vedtægtsændringerne bliver generalforsamlingen for første gang afholdt en fredag i stedet for en torsdag, men den har på ingen måde mistet magien af den grund. Både gamle kendinge og newbies indtager scenen i år, og der er simpelthen kampvalg om pladserne i bestyrelsen. Her får I Paragraf Redaktionens rundown af aftenens begivenheder.

16

Klokken er slået lidt over 17.30, vi har fundet kloen frem og hentet en masse gratis øl (fire per hånd selvfølgelig), og dirigenten indtager scenen. Han lægger

han en Dyson Airwrap? Vi kan i hvert fald lide det. Efter en ganske udmærket præsentation af budgettet, som vi næsten kunne høre, er det tid til kandidaternes

passer så fint hertil. Derudover rigtig fin øl-teknik. Velkommen til JUS.

hårdt ud med et lille diss af Paragraf, fordi han ikke længere modtager vores blad fysisk. Hertil må vi sige, at vi desværre alle må ofre noget for den grønne omstilling. Oliver oplyser derefter forsamlingen om, at JUS simpelthen har overskud på kontoen. Det synes vi er flot, selvom det er lidt en ups’er - vi glæder os til flere happy hours til barerne. Hvis vi har et kritikpunkt hertil, er det, hvorfor man ikke har investeret i lidt flottere rizz til generalforsamlingen. Måske nogle miljøvenlige, genanvendelige duge og mindre gaffa i scenepynten. Vi sidder samtidig og tænker lidt over, hvor lang tid Oliver mon bruger på sit swoop? Har

gak og løjer.

Undertøj: Savannegrønne med (JUS?) logo. Meget petit - er det en tangatrus?

En speedo?

Anton Erbs Undertøj: Sort, tight brief #mycalvins.

Det er selveste Mr. WorldWide, der åbner ballet. En helt ny Anton. Vi lægger ud med et flot stykke poesi, som lyder noget á la: “Roser er røde, violer er blå.

Ind i JUS jeg må. Det kunne få min pik op at stå”. Som et studieblad hylder vi kreativitet, og han har derfor vundet et par point i vores bog allerede her. Herfra går vi kun op på heartbreaker-skalaen, når Anton E bryder ud i sang. Vi er vilde med Elvis, og den ømme sangstemme

Anton Kinly (Finly??)

Vi ser helt fra start, at den gamle Anton har groet en mullet siden sidst. Det er friskt med lidt Joe Exotic på scenen, og du kan bære det, Anton. Hertil følger nogle meget risky jokes, som vi vurderer, er cirka 50/50 gale og geniale. Han har heldigvis sørget for, at folk kan udtrykke sine følelser omkring dem ved at lægge en masse tomater rundt på bordene. Vi er imponerede over modet her, og vi er ikke i tvivl om, at nogle af dem har gjort ondt.

Nanna Levring Nørgaard

Camilla Berg Undertøj: Hvor overhovedet??

er

hendes

overtøj

Stakkels Camilla er desværre ikke at finde på scenen til JUS generalforsamling. Vi får i stedet en video med en masse gode, fulde stunder. Ganske udmærket bongteknik og et banger musikvalg - Hangover med Taio Cruz. Desværre er det ikke nok til en plads i bestyrelsen til Camilla.

Frederik Madsen Undertøj: Ikke at finde - det røg af igen i år.

Vores allesammens selvsikre Tobias Rahim er tilbage i bestyrelsen, og hvor har vi dog savnet ham. Som den JUS-veteran han er, viser Frederik sin overlegne bunde-teknik, og får hakket en masse øl. Intet mindre end 4-4-4-4-0 plus en mere, og man må sige, at publikum er med ham. Frederik kender tydeligvis sine styrker og sine begrænsninger, og han holder sig til at drikke øl. Man skal gøre det, man brænder for her i livet.

Frederikke Pedersen Undertøj: Sort uden blonde. Klassisk og tidløs. Coco Chanel af JUS. Frederikke har arrangeret en lille turnering med en 3 liters Fernet Menta som præmie til den gæst, som hepper mest intensivt på hende. Nok egentlig lidt beskidte tricks, men en crowdpleaser uanset. Hun har først gang i noget flødebolleræs med Anton, som desværre ikke ender i en sejr til hende. Højt at flyve, langt at falde. Hertil går vi videre til en gang vand eller vodka. Der er ingen opkast involveret, og Frederikke er stærk i at gætte rigtigt. Hun slutter af med at bunde øl mod en af de helt gamle legender, og vinder selvfølgelig. Kæmpe girlpower. Måske den bedste Frede?

Natasja Jacobsen Undertøj: I den gyldne JUS-farve.

Konservativt og tildækkende, men på den fede måde.

Natasja har kastet sig ud i en “How to floor - 101”. Det er et arrangement med mange forskellige elementer, som består af hendes signatur move, grab and spin, HTX-dansen til Pattesutter og woo-girls.

Alt dette kulminerer i en flot koreograferet finale, som hun udfører til UG med et par venner. Faktisk næsten et stykke kunst.

Derudover har Natasja virkelig forbedret sig på øl hakke-fronten, og viser her en kæmpe personlig udvikling.

Nina Tosti Undertøj: Navyblå/grå i farven (tror vi).

Lidt mere fresh end sort, men ikke for fresh.

Som nyt medlem af JUS-bestyrelsen gør Nina det eneste rigtige, og tager en gang holdundervisning i at drikke øl.

Det er ballsy at lægge sig ud mod den gamle bestyrelse fra dag et, dén skal du have. Seancen følger næsten 1:1 berettermodellen, og vi ser en tydelig udvikling. Det skal nok nå at blive super inden Kapsejlads. Velkommen til JUS og et endnu større velkommen til Paragraf!

Pippi Rasmussen Undertøj: Klassiske sorte. Måske fra H&M??

Pippi viser sig fra sin bougie og juridiske side, og finder champagnesablen frem.

Den bruges til at sable 5 gode øl åbne på en sangs tid. Hun overrasker ved at formå at bunde dem alle sammen, fordi vi jo ved, at det er lidt svært for søde Pippi. Vi er fulde af beundring over, at hun holder dem i sig. Indtil hun desværre ikke holder dem i sig alligevel. Det er dog stadig en stilfuld fremførelse.

Sofie Hansen Undertøj: Vi er så ok med, at vi ikke så det. Kostumet fortjener at blive siddende.

Til slut træder en ukendt smølfine på scenen. Lillebitte og blå. Anders kommer med op som hjælpesmølf (meget sødt med de to små smølfer), og de går i gang med noget skincare til Sofie. Det involverer noget soja som bronzer og remo som scrub, som skylles godt af med picklesaft. Vi hører fra Anders, at det er en smelly omgang. Herefter tager Sofie en flaske små fugle frem, og erklærer “bund eller resten i håret”. Alle forventer, at den ulækre madfest fortsætter, men fandme om ikke hun bunder den. Folk er lige dele chokerede, forfærdede og imponerede. Stående bifald. Sikke en entré. Velkommen til JUS.

FC JURA - DE JURASTUDERENDES FODBOLDKLUB Vi samles om fodbolden, men FC Jura er meget mere end det.

Du skaber venskaber og relationer for livet. Medlemmer af FC Jura er altid til at spotte på universitetet - om det så er på det kongelige bibliotek, samfundsfaglig fredagsbar eller på dansegulvet til JUS-fester. Ved at melde dig ind i FC Jura, får du et kæmpe netværk på tværs af hold og årgange. Der er plads til alle, uanset om man har fodboldmæssig erfaring eller ej. FC Jura er en forening for dig, hvis du ønsker at være aktiv på en anden måde end i de andre foreninger.

Vi træner på Møllevangsskolen lige ved siden af Handelshøjskolen. Herresiden har et 11-mandshold i serie 4 og et 7-mandshold i C1, mens damerne har et 11-mandshold i serie 2 og et 7-mandshold i C2. Træning foregår mandage og onsdage og er tidsmæssigt forskudt afhængigt af lige/ulige uge: Lige uger Mandag 16.00 - 17.30 for herrerne Mandag 17.00 - 18.30 for kvinderne Onsdag 17.00 - 18.30 for kvinderne Onsdag 18.30 - 20.00 for herrerne

Ulige uger Mandag 16.00 - 17.30 for kvinderne Mandag 17.00 - 18.30 for herrerne Onsdag 17.00 - 18.30 for herrerne Onsdag 18.30 - 20.00 for kvinderne

Kontakt os hjertens gerne, hvis du har spørgsmål! På herresiden kan du kontakte Lukas Weinreich Andersen, mens du på damesiden kan kontakte Peter Lyager Birkedal. Derudover kan vi findes på Facebook og Instagram, hvor du kan finde info om fremtidige træninger, begivenheder og lignende. Det er altid muligt at komme forbi til en uforpligtende træning eller to for at se det hele an. Så tag en ven eller veninde under armen og giv det et skud⚽️

18

J

U

R

I

D

I

S

K

S

E

L

S

K

A

B

Storetur 2024 Turen går til USA - Washington DC + New York

Capitol Hill- Washington

Hygge

GRATIS MORGENMAD TIL MEDLEMMERNE

Ansvarshavende redaktør: Nina Bachmann Tosti Layout: Emilie Sloth Høg og Nina Bachmann Tosti Billeder: Christian Solgaard

Lincoln Memorial

Besøg ved “The Supreme Court”

Juridisk selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Aarhus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 E-mail: post@juridsk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab

Udenfor “The White House”

Storetur foran “The Washington Monument”

J

U

R

I

D

I

S

K

S

E

L

S

K

A

B

NEW YORK

Grand Central Station

Brooklyn Bridge

The Statue of Liberty

New York Summit Observatory

Storetur i USA D. 27. marts sendte vi 30 studerende afsted på Storetur til USA i 10 dage. 1. dag i Washington DC startede ved “Washinton Monument”, efterfulgt af “Lincoln Memorial”, “The White House“ og meget mere. På 2.-dagen skulle Storetur blandt andet ind og se “The Supreme Court“, og dagen sluttede med en fællesspisning og efterfølgende Karaoke. Dag 3 blev indledt med et valg mellem at tage på museum og at gå på eventyr i et af de ældste nabolag i byen. Derefter skulle Storetur på rundvisning på Capitol Hill. Dagen blev selvfølgelig afsluttet med en lille bytur. Dagen efter var det store flyttedag, og Storetur rykkede fra Washington DC til New York. Den lange dag blev afsluttet på bedste manér - med en Pubcrawl. På 1. hele dag i New York skulle byen udforskes, og dagen startede derfor med en udflugt til den ikoniske “Empire State Building“.

Turen til bygningen blev efterfulgt af en sejltur til “The Statue of Liberty“. Herefter så én del af Storetur solen gå ned over Brooklyn Bridge, imens den anden del var på Broadway for at se Wicked. På dag 2 i New York var der et stramt skema. Dagen bestod nemlig af ture til Grand Central Station, Summit Observatory, Rockefeller Center, frokost i Central Park, efterfulgt af lidt fri leg og til sidst, men ikke mindst, en hyggelig fællesspisning. På 3. dag besøgte storetur advokatfirmaet “Phillips Lytle LLP“, hvorefter alle havde mulighed for at gøre hvad de havde lyst til. På 4. dag i New York besøgte Storetur endnu et advokatfirma “Richard Roth“, hvorefter bussen gik mod lufthavnen. Med baggagen fyldt, vendte de snuden hjem mod Danmark.

Nu er spørgsmålet bare hvor turen går hen næste år...

Times Square

J

U

R

I

D

I

S

K

S

E

L

S

K

A

B

Quiz

Skal du være hjælper til næste fest?

Vi, i Juridisk Selskab, holder hvert år flere fester for vores dejlige medlemmer. Og det ville vi ikke kunne gøre uden vores fantastiske medhjælpere. Vi elsker det, når I melder jer til at hjælpe os til festerne. Nu kan du tage vores officielle quiz, så du kan se, om du burde at være medhjælper til næste fest.

1. Kan du lide at få gratis aftensmad?

2. Kan du lide at have fri bar?

3. Kan du lide at få gratis natmad?

4. Kan du lide at få nye venner?

5. Kan du lide at have en fest hele aftenen?

6. Kan du lide at prøve noget nyt, og få en god oplevelse?

Hvis du kunne svare ja til 5-6 spørgsmål: - Du er da den perfekte hjælper!

Hvis du kunne svare ja til 3-4 spørgsmål?

- Du er måske lidt i tvivl, men kom og prøv at være med, det skal nok blive godt!

Hvis du kunne svare ja til 1-2 spørgsmål - Du har nok ikke lige umiddelbart lyst til at være hjælper, men alle er SÅ søde, og vi kan næsten garantere, at du får en god aften - tag en chance, vind en bamse!

Hvis du svarede ja til 0 spørgsmål -Du kunne jo prøve at være medhjælper, og så kan du forhåbentligt svare ja til alle spørgsmålene bagefter!

Hvis du vil være medhjælper til næste fest, skal du bare gå ind på vores Facebook og finde festens begivenhed. Herefter skal du bare læse beskrivelsen, hvor der vil stå hvordan du melder dig som hjælper!

Vi ses forhåbentlig!

QUIZ-MAKER: Nina Bachmann Tosti

Paragraf Tester: Is Glæder du dig også til sommerferie og til at nyde en god is i Aarhus’ gader? Vi i Paragraf har allerede gjort arbejdet for dig, så du ved hvor du kan få den bedste isvaffel i byen! Så læn dig godt tilbage, imens vi tager dig igennem de lækreste issteder i Aarhus.

“Jeg elsker is, det gør jeg, generelt, også som dessert, men også sådan én man lige kan rive til sig på en tankstation” - Jørgen Leth.

Okkels Is: Okkels er udefra ikke en fryd for øjet med larmende trafik og fodgængere. I stedet gør Okkels det op for udseendet af butikken ved et is-mekka af favoritsmage!

En smagssensation!

Byens is havde smag af vanilje, hvid chokolade og lakrids. Smagen af lakrids var dog meget gennemtrængende, så det var nærmest bare en lakridsis. Så hvis man ikke er til lakrids, så er det ikke isen for dig.

Ace, gulerod og appelsin er en smagskombination man ikke normalt møder i Rema’s køleafdeling, men gjorde et stort indtryk på os! Frisk, luftig og lækker på tungen. Frugtig smag af appelsin, som bliver rundet af med en blød eftersmag af gulerod - en man ellers ikke havde forventet ville være god.

Mangoisen var desværre ret parfumeret og syntetisk. Men, hvis man altid har undret sig over, hvordan Body Shoppens Body Shampoo smager, så er dette vores bud. For os frugtelskere og mangoelskere er dette ærgerligt. Skal man have frugtis, vil vi i stedet anbefale en anden frugtvariant.

Da vi så romkugleisen i køledisken, kunne vi ikke modstå at smage den. Ved første skefuld blev vi sat direkte tilbage til Det Kgl. Biblioteks kageafdeling. Som en kopi af en god og solid romkugle smagte isen helt ens! Vi må dog erkende, at efter et par skefulde, blev smagen lidt overvældende. Men, hvis du elsker en god rund basse med krymmel på Det Kgl.

Peanutbutter/karamel/Nutella-isen var en super lækker kombination af lækre smage til den søde tand. Har man smagt Ben&Jerrys veganske Netflix&Chill is, så er denne her meget bedre, men indeholder de samme elementer.

Tilførelsen af den salte peanutbutter med chokolade og karamel er helt genial, og vi er vilde med det. Det eneste, og desværre

eller direkte fra bagerafdelingen i Føtex, så er isen lige noget for dig!

også store, minus ved denne is er, at nutellaen klumper sammen og bliver pga. frost umulig at skille ad, hvilket resulterer i store frosne nutellaklumper.

Som de lakridselskere vi er, måtte vi selvfølgelig også give os i kast med Okkels’ lakridsis. Den første skefuld var mild og lækker på tungen. Dog en mindre intens smagssensation end i de andre isbutikker. Isen ville i så fald være lige til dig, som ikke elsker Haribos Skipper Mix, men i stedet nyder en let og lækker lakridsoplevelse.

Pris: 3 kugler for 54 kr.

Bedømmelse: Okkels Is indbød til en

24

lækker spadsere-is i latinerkvarteret, da der kun er få siddepladser uden- og indenfor. Isen derimod var lige til den studerendes søde tand og løber lige ned i løgnhalsen. Alt i alt, var isen i top og er perfekt til en varm og solrig sommerdag i Aarhus.

Byens Ismejeri - Nicoline Hus Hvis man er på jagt efter nye og spændende smagsvarianter med jævnlig udskiftning, så er Ismejeriet lige stedet for dig. Her er de bestemt ikke nærige med isen, og det kunne også ses på størrelsen af vaflen og iskuglerne, der på trods af, at vi kun købte 3 kugler, var en del større end de andre steder. Det kan vi lide!

Pris: Her kostede isen 1 kr. mere end på Mammis og på Okkels. Dog fik vi value for money, fordi iskuglerne var enorme!

Bedømmelse: Af alle de steder vi har besøgt, er det her, der er allermest plads indendørs, da Nicoline Hus er fyldt med siddepladser. Derfor skal dårligt vejr ikke stå i vejen for en god isoplevelse.

Tilkoblingen til Nicoline Hus gør det også muligt at nyde isen som dessert, efter

Elisabeth Gansted-Mortensen, Maria Bjerrum Larsen og Sara Busch

man har spist frokost eller aftensmad samme sted.

Såfremt vejret byder på solskin og man gerne vil sidde udenfor, er det da også en oplagt mulighed til at sidde ved havnen og nyde sin is.

Hvis du er en karamelelsker, så skal du vælge saltkaramel på Mammis - smagen er en DRØM for enhver karamelelsker.

Kuglen var let og glat, og helt smidig på tungen.

skuffer os lidt med en vag smag af mint. I stedet har de ikke sparet på chokoladestykkerne, som gør det op for mangel på mintsensationen. Så hvis du skal ud og få et lille sommerkys, er dette ikke smagsvarianten at rense ganen med.

Pris: 3 kugler for 54 kr.

Bedømmelse: Mammis er rigtig hyggelig med lyserøde vægge og lysekrone - rigtig High Class Gelato - hvor du kan få dit næste helt perfekte insta-billede. Der er plads til både at sidde indenfor og udenfor i solen. Udvalget af is er forholdsvis begrænset, men der er mange specielle varianter. Kuglerne er kæmpe store, så her er der value for money, og smagene er spot on. Det var vores helt klare favorit på vores istur, og du kan helt sikkert finde os på Mammis i løbet af sommeren.

Den sidste kugle var appelsin, citron og gulerod. Den var frisk i smagen, men som de andre kugler kunne smagen godt have mere drivkraft. Det smagte lidt mere som en halvslatten forårsdag end en solrig sommerdag.

Pris: 3 kugler for 50 kr.

Bedømmelse: Omgivelserne var gode, der var mulighed for at sidde inde eller ude på terrassen. Man kan også vælge at tage isen med og gå en tur rundt på øen.

Smagene manglede generelt intensitet i munden, så Dolce Vita får den laveste bedømmelse i vores is-tester.

Mammis Gelato Vi bestiller en vaffel og bliver som det første spurgt, om vi vil have chokolade i bunden - vel og mærke gratis (godt for SU’en). Vi syntes dog, at chokolade var tynd og smattet, så der er stor risiko for, at du får chokolade i hele smasken, når du er ved at afslutte din is.

Vi vælger som den første kugle flødebolleræs, der har den samme sanselige oplevelse som at spise en stor, dyr flødebolle. Det var dog ikke en smag, som fik os helt op og juble, så det er ikke en kugle, vi ville vælge en anden gang.

Lakridsisen på Mammis slår enhver anden lakridsis. Den er fyldig i munden og smager af en lakridsbombe. Denne er helt klart en anbefaling til næste gang, du skal på Mammis.

Dolce Vita Som det sidste sted på vores tester, begav vi os ud på Aarhus Ø for at prøve den Aarhus-placerede Dolce Vita.

Som de fleste andre steder vi besøgte, skulle vi selvfølgelig smage lakridsisen hos Dolce Vita. Denne lakridsis var dog ikke særlig intens i smagen, og den manglede noget power.

Mintisen lever ikke op til After Eight’s intense smagssensation, da den

25

Guide til Kapsejlads

Så er det igen, igen tid til den bedste begivenhed om året! Det er ikke jul, det er ikke Monte Carlo, og ej heller er det sommerferie. Det er selvfølgelig kapsejlads - Kampen om Det Gyldne Bækken. JUS er i år blevet udpeget som de højtærede dommere de eneste dommere, der er højere end Højesteret, og som er hævet over magtens tredeling. JUS er i år den fjerde instans, og står klar med falkeøjne ved søens bred til at opretholde de hellige kapsejlads-love.

Når det er ved at være tid til at dukke op I mange år har det været fast tradition, at mange foreningsmedlemmer dukkede op kort efter midnat, for at sikre sig de bedste pladser. Vi er imidlertid blevet så heldige, at de deltagende festforeninger nu anbefaler, at man ikke kommer tidligere end klokken 4 - nattesøvnen er reddet!! Vi i Paragraf følger de linjer JUS har sat, og håber på, at resten af vores kære jurastuderende sætter et godt eksempel for de mindre autoritetstro studier, og ikke kommer tidligere end

26

kl. 4.

Fun facts om kapsejlads 1. Traditionen startede i år 1991. Det er derfor i år 34. gang, at der skal afholdes Kapsejlads.

2. Festforeningerne dyster om Det Gylde Bækken. Trofæet blev indkøbt hos Hjælpemiddelcentralen i 1992 og har lige siden været eftertragtet.

3. Lige efter finalen er det fuldt ud lovligt

for de andre deltagende hold at stjæle Det Gyldne Bækken fra vinderholdet, så længe det stadig befinder sig i Uniparken.

4. I mange år blev der gjort rigtig meget ud af holdenes entré, og der er eksempler, hvor deltagere er ankommet via helikoptere, elefanter og kameler.

5. Hvert deltagende hold består af fire sejlere og én bådvender. Af de fem holddeltagere er det et krav, at mindst

Maria Bjerrum Larsen og Jenny Andersen

én er en kvinde.

6. Kapsejladsen er, målt på deltagerantal, det største event drevet af studerende i Nordeuropa. Hvert år er der ca. 30.000 deltagere.

7. Hvert år udgiver hver af de deltagende festforeninger en sang, som bliver udgivet i ugerne op til kapsejlads. Så hold øje med Youtube og lær sangen udenad inden det går løs d. 3. maj!

8. De første mange år, var der ikke så mange regler for de deltagende hold, og særligt var Umbilicus kendt for ikke at komme så ærligt til sejren. Derfor regnes der kun med vinderopgørelser fra år 2000 og frem.

Derfor lyder vinderopgørelsen således: - Umbilicus: 14 sejre - Økonomisk forening (ØF): 4 sejre - Fuld Fontex: 4 sejre - Politologisk Forening (PF): 1 sejr - Beerceps Maximus: 1 sejr - FUT: 1 sejr Kapsejlads-timeline Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er nemt at peake for tidligt på alkometeret. Vi anbefaler derfor, at du starter mildt ud med en kaffe-bailey eller to, og sørg gerne for også lige at få lidt mad indenbords. Der er mange, der arrangerer at få en pose smurte rundstykker med i tasken, og det kan vi kun (tve)bakke op om!

Husk, at der er morgensang klokken 6. Sørg for at have styr på teksten til “I østen stiger solen op”, som minimum og så glæder vi os til at se, hvad årets surprise-song er.

til Roskilde Festival. Umiddelbart efter nøgenløbet kommer kapsejladsens konferenciers på, og begynder deres underholdning. Borgmester Bundsgaard plejer også at kigge forbi med en hilsen, inden det for alvor går løs med kampen om Det Gyldne Bækken.

Når det er ved at være tid til at kalde den Efter den fede kunstner er gået af, er det så småt tid til at vende næsen hjemad, hvis ikke du skal til en efterfest. Vi anbefaler, at du er velforberedt, og har handlet en frysepizza i forvejen, lige meget, hvornår du tager hjem. Hvis du stadig kan stå på begge ben, skal du da med til efterfest i Studenternes Hus, og gemme pizzaen lidt endnu.

Husk, når du forlader parken, at tage så meget af dit affald med som muligt - det er også en god idé at tage din festivalstol med dig igen, så du kan bruge den igen til næste år. Det er både godt for pengepungen og klimaet (og vi er sikre på, at de dygtige festforeninger værdsætter ikke at skulle samle op efter netop dig).

Pakkeliste - En festivalstol - fokus på komfort - Billig sovepose eller tæpper - Varmt tøj - flere lag anbefales mod frosten om natten!

- Evt. en lille smart engangs-varmepose (hvis du vil være helt prof) - En fuld opladet mobil (evt. en powerbank) - så du kan finde frem til resten af holdet - JUS-kort - så du kan bevise overfor jusserne, at du er en del af den bedste camp!

- Håndsprit - (efter besøg på toiletvognene) - Hertil kan vi også anbefale en pakke lommeletter, fordi toiletterne altid løber tør for papir - Alkoholos - det er vel kapsejlads - Anbefaling: Energidrik (med vodka) og en god kaffe-bailey.

- Vi vil også slå et slag for et par dåseøl, bare fordi det er klassikerne (og fordi du ikke må have glasflasker med i parken) - Hvis du er helt professionel, tager du også lige en køleboks med, så dine øl ikke bliver lunkne - Uden mad og drikke, duer helten ikke - Paragraf anbefaler en god solid pestosnegl eller pølsehorn og rigeligt med vand - Se fx denne måneds Højeste Ret for inspiration til både vegetarer og kødspisere - Kopper - så den ikke står på dåse hele dagen (og til mix af drinks) - Solcreme (hvis solen skulle vise sig) - Regnslag (hvis regnskyerne i stedet skulle vise sig)

Efter morgensang er der fri leg i en god håndfuld timer, indtil du skal finde kikkerten frem ved middagstid, og holde godt øje med nøgenløbet. Hvis du er frisk, kan du deltage i nøgenløbet. Husk, at vinderen får en virkelig god præmie!

Tidligere år har det fx været en billet

27

Den Højeste Ret: Pølsehorn og pestosnegle til Kapsejlads Her i Paragraf kender vi alt for godt til den lange kø ved madboderne, når klokken slår Kapsejlads, og dagen bliver alt for kort hvis du forsøger at drikke dig mæt i øl.

Her guider Paragraf dig til en lækker og billig måde at få lagt en god bund for hele dagen.

Pølsehorn Det skal du bruge: - Dej: enten den færdigkøbte version, eller hvis du virkelig vil imponere, en hjemmelavet (Paragraf tog den dovne version) Pølser (kylling, vegetar eller almindelig; it’s up to you) - Ketchup - 1 æg - Sesamfrø Det skal du gøre: Spred din færdigkøbte dej ud på bordet, eller find kagerullen frem og udrul din egen. Den færdigkøbte pølsehornsdej er så pædagogisk indrettet, at den allerede er skåret ud i aflange trekanter. Del ellers din egen dej på denne måde. Smør hver enkelt trekant med din yndlingsketchup (forhåbentlig Heinz), men efterlad gerne lige spidsen af trekanten fri, så den klistrer bedre. Vi har brugt kyllingepølser, som allerede er i pølsehornsstørrelse, men skær ellers dine pølser over i to. Læg pølserne i den brede ende af trekanterne, rul dem sammen til horn, og placer dem på en bageplade. Pensl dem med lidt æg og drys med sesam, så det rigtig ligner noget lækkert og hjemmelavet, og bag dem i cirka 15 minutter.

Pestosnegle Det skal du bruge: - Dej: (vi foreslår igen en grov, færdigkøbt pizzadej bare for nemhedens skyld, da den er lettere at skære ud) Revet mozzarella (IKKE pizzatopping. er IKKE ost) - Pesto (den slags du bedst kunne tænke dig) - 1 æg

Det

Det skal du gøre: Spred din færdigkøbte dej ud på bordet, eller find kagerullen frem og udrul din egen. Smør hele dejen med pesto, og husk nu for guds skyld at komme helt ud i kanterne - ikke sjuske. Drys med rigeligt mozzarella. Rul nu dejen på langs, så du får en lang pølse.

Skær dine snegle ud, så de er et par centimeter brede pr. stk., og placer dem på en bageplade. Det er en god idé lige at folde enden ind under sneglen, så den ikke åbner sig i ovnen. Pensl dem med lidt æg for the looks, og bag dem i en 15 minutters tid.

Hvis du er en rigtig kødgris og er ligeglad med planeten, kan du selvfølgelig også skifte pesto ud med tomatpuré og skinke, og lave pizzasnegle ligesom din mor plejede at gøre.

Nanna Levring Nørgaard & Jenny Andersen

SKAL DU VÆRE MED TIL R E V Y E N 2 0 2 4 ?

Juridisk Revy søger snart instruktør, kapelmester, producer,

skuespillere, sangere, band, backstage-folk, mv. Til JUS-Revyen 2024.

Her er de datoer du skal holde øje med, hvis du skal være med til at lave revy til sommer: Dato

Arrangement

08/03, kl. 10

Første bestyrelsesmøde – bestyrelsens møder er åbne for alle

14/03 kl. 18

Introarrangement med gratis aftensmad – kom og hør om revyen fra gamle revyister og få gratis aftensmad og en øl/sodavand

02/04, kl. 12

Deadline for ansøgning til instruktør, kapelmester og producer. Samtaler afholdes umiddelbart herefter.

01/05, kl. 12

Deadline for ansøgning til skuespiller, sanger, band,danser, backstage, m.fl. Samtaler afholdes umiddelbart herefter.

08/07-28/08 (cirka)

Skrive- og øveperiode. Man mødes ikke hver dag i perioden, men der aftales øvedage/tidspunkter. Der er mulighed for at passe arbejde/andre aftaler/ferieplaner, mv. Dette aftales nærmere til samtalerne.

Forestillingsdage: To dage i uge 34 og en dag I uge 35. Mere info følger.

Hold øje med revyen på Facebook og Instagram for mere information om ovenstående datoer.

@juridiskrevy 29 juridiskrevy

Juraen i Praksis til et Godt Formål Hvordan kan du som studerende få brugt juraen i praksis? Mulighederne og valgene er mange. Vil man prøve sig med det offentlige eller det private? Hvilket retsområde er mest interessant? Hvad ville være bedst for CV’et? Derfor vil vi, hos Paragraf, prøve at gøre valget lidt nemmere med denne artikel. Ved at zoome ind på begrebet ‘retshjælp’.

En retshjælp kan være en advokat, institution, forening eller lignende, der yder juridisk hjælp til stort og småt uden vederlag. Dette kan være fordelagtigt i flere henseender. Retshjælper kan hjælpe personer, der måske ikke har så mange penge på lommen, og derfor ellers ikke ville have råd til rådgivning.

Det kan også være ens problem ikke giver mening at gå til advokat med. Det ville i al fald være besynderligt at gå til en, der tager flere tusinde kroner i timen, for at få hjælp mod sin udlejer, der ikke gider at give 800 kr. ekstra af ens depositum tilbage.

Hvordan er det at arbejde i en retshjælp?

For at få et bedre indblik i, hvordan arbejdet hos en retshjælp fungerer, har vi snakket med Mette Kristensen.

Hun har siden oktober nydt at arbejde som juridisk rådgiver hos Silkeborg Retshjælp. Her er hvad hun havde at fortælle om de største fordele ved arbejdet: “Jeg synes, der er mange fordele ved mit arbejde. Jeg får meget erfaring inden for en bred vifte af retsområder.

Det er personligt et kæmpe plus, da jeg ikke ønsker at sætte mig fast på ét retsområde. Derudover synes jeg, det er et arbejde, der giver utrolig meget mening for mig, fordi jeg får mulighed for at hjælpe borgere med deres udfordringer. Jeg synes tydeligt, jeg kan mærke, at vores arbejde bliver værdsat.”

Mette nævnte blandt andet også, at det kan være et plus på CV’et. Samt det fede ved at mærke ansvaret på ens skuldre, mens man sidder blandt ligesindede studerende. Herefter spurgte vi, om der var nogle udfordringer ved arbejdet. Til det svarede hun:

“

Det er utrolig spændende, fordi manaldrigved,hvilkespørgsmål man bliver mødt med.”

“Det kan være en udfordring at blive mødt med alle de problemstillinger, de rådssøgende kommer med. Man skal nogle gange koncentrere sig om ikke at blive følelsesmæssigt påvirket af de situationer, vi står over for. Men omvendt er det også meget bekræftende, idet man bliver endnu mere passioneret og bekræftet i hjælpen vi kan give.”

Så spurgte vi ind til, hvad Mette personligt synes har været hendes sjoveste opgave. “Telefontiden” svarede hun. “Det er utrolig spændende, fordi man aldrig ved, hvilke spørgsmål man bliver mødt med”. Det kan være alt lige fra den vildeste historie om en udnyttet lejer til en erstatningssag, der løbet helt af sporet.

plus, når man ikke vil låse sig fast på et retsområde. Men der findes også retshjælper med specialer indenfor områder som lejeret, udlændingeret, strafferet & strafferetsplejen og meget meget mere. Dette kan være mere givende, hvis man er helt sikker på, hvad man vil arbejde indenfor.

Arbejdet hos en retshjælp behøver heller ikke finde sted på et kontor. Hvis man hellere vil tulle rundt i sine boxershorts derhjemme, mens man lytter til lidt for højt musik, er dette også en mulighed.

Der er i nyere tid begyndt at poppe flere og flere online-retshjælpere op, som gør, at man kan arbejde lige hvor man vil, når man vil.

Til slut skal nævnes, at idet retshjælpen yder hjælp uden at kræve vederlag, er arbejdet meget tit ulønnet. Dette kan være et plus på CV’et og vise man virkelig gerne vil juraen og endda gør det frivilligt.

Men med disse hårde inflationstider, er det nok ikke uforståeligt, hvis man ønsker en ekstra skilling igennem sit studiejob. I visse andre tilfælde kan retshjælpsarbejdet, dog være helt eller delvist lønnet.

Generelt om retshjælpe og deres mangfoldighed Selvom svarene var meget gode til at give et indblik, skal det nævnes at ingen retshjælp er ens. Mette’s retshjælp er en generalist-retshjælp, som var et

Tobias Lund Darø

30

Kom forbi MJ’s ugemøder. De afholdes: Torsdage i lige uger fra kl. 10-11 Mandage i ulige uger fra kl. 10-11 Vi glæder os til at se dig!

31

32

ØJEBLIKKE FRA

FBJ’S KBH-TUR

33

At føle man er på det rigtige, men alligevel forkerte studie Efterårssemesterets eksaminer er overstået, og vi har alle været forbi STADS utallige gange for at tjekke, hvilken karakter, der er dumpet ind. Jeg kan huske, da jeg startede på jura, var jeg overbevist om, at jeg bare skulle gå efter de høje karakterer. Jeg ville køre nøjagtigt samme stil som på gymnasiet, hvor 7 måske var okay, og hvor 10 var fint.

hvad man nu ellers ønsker at blive inden for vores erhverv. For så længe man kan være sig selv og finder sin niche, så kommer tingene ad sig selv. Når man brænder for noget, så bliver man også automatisk dygtig til det. Og din personlighed siger meget mere om dig end det tal, som alligevel ikke definerer dig.

Men den holdning stoppede brat. Lige nøjagtigt tænkte jeg sådan, indtil min første forelæsning i familie-/arveret med Eva Naur. Eva satte nemlig virkelig mine tanker i gang, og hun fangede mig fuldstændig ved sin maraton visualisering.

Med min snak med mit nærtstående familiemedlem og Evas visualisering, gjorde jeg op med mig selv, at det karakterræs jeg havde udsat mig selv for på gymnasiet skulle være slut. Det skulle være slut med at bruge tiden på at stresse over et 10-tal, og stresse over, at jeg måske ikke lige forstod alt til UG i første omgang. Jeg brugte al min tid på at fokusere på, at jeg skulle have de bedste karakterer, og i det ræs, der glemte jeg mig selv. Jeg gjorde det klart for mig selv, at livet er for kort til, at karakterer skal fylde det hele. Jeg er nemlig af den overbevisning, at hvis jeg passer ind i en virksomhed, så er det fordi, der er kemi mellem arbejdsgiver og jeg, og ikke fordi

For dem, som enten ikke har hørt denne eller glemt den, så fortalte Eva, at alle, der læser jura, var fremragende og de bedste til at løbe 10 km, før de blev optaget på studiet. Ved optagelsen på jurastudiet er vi begyndt på et maraton, og vi kommer igennem på forskellige tider. Essensen med denne sammenligning er, at uanset hvilken tid vi gennemfører maratonet på, så er vi så seje – overført betydning, det er enormt stort, at vi gennemfører jurastudiet.

Efter min studiestart snakkede jeg med et nærtstående familiemedlem. Hun læste i sin tid medicin, og ved hvordan det er at læse en videregående uddannelse, hvor forventningspresset kan være højt - om ikke andet til sig selv. Hun fortalte mig, at der blot var én ting, hun ønsker at gøre om, hvis hun kunne ændre sin studietid, og dette var forventningerne til sig selv. For som hun sagde, uanset ens karaktergennemsnit, så skal man nok blive en sindssygt dygtig advokat – eller

fra mig, da jeg mest af alt ønsker at være mig, uden at skulle defineres ud fra et tal. Disse forventninger får mig nogle gange til føle, at jeg måske befinder mig på det forkerte studie. Det forkerte studie fordi jeg ikke er som de fleste andre i mine omgivelser. Men jeg vil huske mig selv under studietiden, og ikke være så dybt begravet i mine bøger og karakterer, at jeg glemmer, hvilke værdier der er vigtige for mig.

Så husk; du er ikke blot et tal. Der er et menneske bag, og det kan arbejdsgivere også se i en rekrutteringsfase.

Jeg har ikke noget pragende eksamensbevis på jura, men jeg ved, at jeg nok skal blive til lige præcis det, som jeg ønsker mig allermest. Og det er jeg sikker på, at du også nok skal!

jeg har hentet det ene 12-tal hjem efter det andet.

Selvom jeg har besluttet mig for at have det sådan, så er det enormt svært at have lige netop denne holdning omkring karakterer. Holdningen om, at de som udgangspunkt ikke fylder noget. Det er svært, fordi mine omgivelser er påvirket af det. Man bliver påvirket af omgivelserne, og jeg kan nogle gange føle, at jeg skal leve op til andres forventninger. Forventninger som jeg ikke burde blive påvirket af, men som alligevel påvirker mig i perioden efter en eksamen.

Forventninger jeg prøver at skubbe væk

Paragraf fra gemmerne

34

Postkort fra Valencia Indkvartering i Valencia Vi ankommer til Valencia d. 17. januar 2024. Derhjemme har der lige været snestorm og dertilhørende kaos. Hernede blev vi modtaget med blå himmel og sol.

Vi er to studerende fra Aarhus Universitet på udveksling på vores 8. semester i Valencia. Vi har lejet en lejlighed, som er beliggende 5 minutter fra stranden La Malva Rosa. Modsat mange andre kystbyer er centrum i Valencia ikke placeret ud til havet, hvorfor vi har 30 minutter i bus ind til midtbyen. Til gengæld bor vi 5 minutter i metro fra universitet. En kæmpe bonus er, at offentlig transport er gratis i Valencia for alle personer under 31. Vi er særdeles glade for at have valgt at bo i området Cabanyal, da vi bruger strandmiljøet meget i hverdagen. Her er der mulighed for at løbe i vandkanten, spille volleyball, dyrke yoga og selvfølgelig at bade og nyde de omkringliggende cafeer og restauranter.

Universidad de Valencia Vi studerer begge to på det juridiske fakultet på Universidad de Valencia. Vi har imidlertid kun to juridiske fag, da resten af vores ECTS-point stammer fra fag på hhv. kriminologi og International Business. Det har mildt sagt været et puslespil at få nok fag på engelsk, som ikke overlapper og som er blevet

godkendt af AU. Det er heldigvis lykkes for os, men det ville have været en kæmpe fordel at kunne spansk på et niveau, hvor man kunne modtage undervisning.

Derudover er både administrationen og undervisningen meget anderledes i forhold til, hvad vi er vant til. Modsat selvstudielivet på Aarhus Universitet kræves det, at vi deltager, holder oplæg og laver afleveringer, da vi får en selvstændig karakter for vores samlede præstation i relation hertil. Derudover er der en eksamen, som typisk kun tæller 70 % af ens endelige resultat. Kvaliteten af undervisningen er lidt svingende, men det er tydeligt at mærke, man udvikler sit juridiske engelsk og får et udvidet indblik i international og spansk ret. Skal du selv på udveksling til Valencia, kan vi anbefale fagene Finansial and Tributary law og International Negotiation.

de mange hyggelige kystbyer. Særligt vandring i Montanejos, Chulilla og Calpe har givet os nogle vilde naturoplevelser, som er et must, hvis man kommer i nærheden heraf. Erasmus er særdeles veletableret i Valencia og udbyder mange dagsture. Desuden har vi også lejet bil et par gange, når vi bare gerne ville afsted et par stykker. Dette er meget billigt sammenlignet med Danmark, men husk at læs det med småt. Vi lejede en bil til 11 euro for en dag, men havde misset at vi skulle lægge et depositum på 1700€.

Vi husker herefter på, at hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det nok også. Udover at arrangere fester og dagsture, udbyder Erasmus også længere rejser. Vi har valgt at tilkøbe en tur til Marokko, som kun er en 10 timers bustur væk, hvor vi i 9 dage skal opleve en helt anden kultur end den spanske.

Livet i Valencia Da det kun har været muligt at få engelske fag til 20 ECTS, har vi en del fritid, som vi spenderer ved at udforske byen, nærområderne og nattelivet. Valencia er i vores øjne en undervurderet spansk by, der har en masse at byde på, herunder kulturoplevelser, smuk arkitektur og utallige hyggelige barer og cafeer. Udover at udforske selve byen har vi brugt mange weekender på at tage på dagsture, hvor vi har vandret samt oplevet charmen ved

To sum up Efter 2 måneder i Spanien kan vi kun anbefale at søge udveksling i Valencia eller andre steder. På udveksling får du mulighed for et tiltrængt afbræk fra det travle studiemiljø på Aarhus universitet samtidigt med at du får nye venner og oplevelser for livet!

Kærlige og solrige hilsner fra Jacob og Cecilie

Hvem er Retskritisk Forum?

Retskritisk Forum er en apolitisk studenterforening for jurastuderende, som ønsker at forholde sig til juraen uden for pensum - samt at skabe gode relationer til andre på studiet.

Hvad laver Retskritisk Forum?

Vi afholder faglige og sociale arrangementer.

Ved vores faglige arrangementer forholder vi os (rets)kritiske til juraen.

Vi inviterer dygtige oplægsholdere til at gøre os klogere på udvalgte emner.

Med vores sociale arrangementer giver vi vores medlemmer et afbræk fra det opslidende jurastudium.

Kom til vores næste arrangement!

36

Spiralsagen

I slutningen af 1960’erne fik op mod 4500 grønlandske kvinder og piger ufrivilligt opsat en spiral. Formålet var angiveligt at begrænse befolkningstilvæksten i Grønland, for på den måde at begrænse udgifterne til daginstitutioner, skoler og sundhedsfaciliteter for den danske stat.

Sagen kom første gang frem i lyset i DR’s podcastserie ”Spiralkampagnen”.

I serien afdækkes netop, hvordan de mange piger og kvinder blev påtvunget en spiral som led i en spiralkampagne.

Den yngste af pigerne var kun 13 år.

På baggrund af podcastserien igangsatte den danske regering og Naalakkersuisut i maj 2023 en uvildig udredning af sagen.

Udredningen skal afdække sagens omfang, beslutningsprocessen bag og afdække de implicerede kvinders oplevelser. Udredningen skal afdække perioden fra 1960 og indtil Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1991.

Den skal imidlertid ikke tage stilling til, om kvindernes menneskerettigheder er blevet krænket, ligesom den ikke tager stilling til et potentielt erstatningsansvar.

Derfor har 143 af de berørte kvinder taget sagen i egen hånd og stævnet den danske stat for brud på menneskerettighederne.

Marie Hejndorf

De kræver hver især 300.000 kr. i erstatning, dvs. et samlet erstatningskrav på knap 43 millioner kroner.

Stævningen angår brud på tre forskellige menneskerettigheder. For det første påstås brud på EMRK art. 3, der indeholder et absolut forbud mod tortur, umenneskelig og vanærende behandling. Den anden påstand er, at idet kvinderne i en periode er blevet forhindret i at få børn qua spiralen, har den danske stat krænket kvindernes ret til privatliv og familieliv i EMRK art. 8.

Endelig ramte spiralkampagnen alene grønlandske kvinder og piger, hvilket, ifølge kvindernes påstand, er et udtryk for diskrimination i strid med EMRK art.

14.

Advokatsamfundet og tænketanken Justitia er siden stævningen gået ind i sagen og hjælper via Dreyers Fond kvinderne med diverse økonomiske

omkostninger forbundet med sagen. Årsagen er, at sagen omhandler et vigtigt og principielt, juridisk spørgsmål: I hvilket omfang beskytter menneskerettighederne den enkelte borger mod sådanne overgreb fra staten?

Den danske regering har i skrivende stund endnu ikke reageret på stævningen.

“Det levende bevis” et dilemma, der skærer dybt

Er du ved at få nok af Mørkeland, men har du stadigvæk lyst til at få kuldegysninger?

Så skal du lytte til den cavlingprisvindende podcast “Det levende bevis” af DR. Man skulle tro, at det var let at vurdere, hvorvidt en pige er omskåret - dette skulle dog vise sig at være starten på et langt sagsforløb, og ende i et muligt justitsmord.

Om podcasten Med podcasten får du otte afsnit på cirka en halv time hver, hvor man følger sagsforløbet i en af få sager om omskæring af piger i Danmark med Jasmin på 8 år og Amira på 15 år som hovedpersonerne. Det store spørgsmål i deres sag er egentlig ganske simpelt

dømt i både byretten, landsretten og i Højesteret.

- har forældrene taget pigerne med til Kenya for at få dem omskåret?

Den Særlige Klageret.

Forældrene nægter sig gennem hele sagens forløb skyldige i anklagen og pigerne vil med podcasten bevise deres forældres uskyld. En gynækologisk undersøgelse, som bliver videooptaget, viser ifølge en børnelæge, at pigerne er omskåret. Overfor dette står fire andre undersøgelser, som viser modsatte resultat. Heraf er to foretaget af førende eksperter inden for kvindelig omskæring, som er udført på de to pigers eget initiativ, idet de fastholder, at de ikke er omskåret. Alligevel er forældrene blevet

Podcasten sætter spørgsmålstegn ved retssikkerheden, idet de selvsamme læger tager stilling til, hvorvidt deres egen afgørelse skal genovervejes og omgøres, efter sagen bliver indbragt for

Det danske retssystem og rekursmuligheder Normalt har et rekurssystem blandt andet til formål at sikre retssikkerheden ved at lade nye øjne vurdere samme sag.

Sådan fungerer det også når en sag ankes fra byretten til landsretten, og fra landsretten til Højesteret. Dette er dog ikke proceduren, når der indgives en klage over Retslægerådets lægelige vurdering. Her er praksis nemlig, at det er de samme sagkyndige, der igen skal tage stilling til sagen.

Denne procedure kan man undre sig over - for hvem har lyst til at indrømme, at man tog fejl? Denne praksis kommer også bag på juraprofessor emerita Eva Smith fra Københavns Universitet, som har udtalt: “Vi kan ikke lade de mennesker, der allerede har besluttet sig, udtale sig en gang til. Det er uheldigt.” Eva Smith er af den overbevisning, at sagen bør genoptages, idet der med stor sandsynlighed er sket et justitsmord.

Hvad så nu?

Forældrene har nu afsonet deres dom og familien har opbrugt alle muligheder for en ny afgørelse i Danmark, idet genoptagelse er afvist af Den Særlige Klageret. Dog slutter sagen ikke her, idet familiens advokat har udtalt, at næste stop er Menneskerettighedsdomstolen grundet sagens “absurde” forløb.

Ajla Cepic & Sara Hjort Heinsen

38

Vil du være med til at klare paragrafferne ?

Vil du arbejde selvstændigt med udfordrende juridiske problemstillinger og samtidig prøve teorien af i praksis? Så kom med på holdet.

Vi bor centralt i Aarhus, og her er højt til loftet og åbne døre.

Kompetent advokatrådgivning drejer sig om mere end jura Vi er først og fremmest seriøse og ambitiøse i vores tilgang til juridiske problemstillinger, og vi går langt for at sikre værdiskabende rådgiv­ ning for vores klienters forretning.

Men vi er i lige så høj grad et seriøst arbejds­ fællesskab, hvor alle på holdet spiller en vigtig rolle, og hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder blandt andet …

• 80 kolleger, som værdsætter det daglige sociale fællesskab og en uformel omgangstone i hverdagen

• En mentorordning med en af vores advokatfuldmægtige, som du altid kan gå til med stort og småt

• Stor fleksibilitet i forbindelse med undervisning, eksamens­ læsning, udenlandsophold og procedurekonkurrencer

• Tilknytning til et speciale, så du i højere grad følger sager fra start til slut og får mulighed for at udvikle din forretnings­ forståelse, men samtidig får du også mulighed for at arbejde bredt i huset og inden for forskellige retsområder

Som stud.jur. hos CLEMENS bliver du en del af det fællesskab.

• Udvikling af dine skriftlige kompetencer på både dansk og

Du får selvfølgelig lov til at prøve kræfter med juraen i praksis, men hos CLEMENS får du meget mere end det.

• Aarhus’ hyggeligste fredagsbar og en masse sociale

engelsk som en del af vores marketingturnusordning, og selvfølgelig … arrangementer

Send os en ansøgning på clemenslaw.dk /job

Skt. Clemens Stræde 7 8000 Aarhus C T: 8732 1250 info@clemenslaw.dk Følg Clemens på

39

Præcedens er noget, man skaber Vi tror på, at den bedste måde at inspirere til forandring, i den fremtid vi og vores kunder møder, er at blive ved med at være nysgerrige og udforske, hvad der vil forme fremtidens virksomheder.

Vil du være med til at møde nye udfordringer og yde værdifuld rådgivning til vores kunder sammen med os?

Horten er en full-service advokatvirksomhed med mere end 350 specialister og 65 års erfaring, hvor du har mulighed for at udvikle dig indenfor flere juridiske områder.

Vi søger lige nu dygtige fuldmægtige.

Læs mere på horten.dk/karriere

Følg os på: