Paragraf Marts 2024

Fokus

Lida Hulgaard

Side 12

Stud.jur. til Retssagsprøven

Side 28

Jordskreddet ved Nordic Waste

Side 38

Om det at gå til re

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 54. årgang · Marts · 2024

Vi søger

planlægning og fleksibilitet, opdager man, at det er ufatteligt givende at være studerende. På den måde kommer man bedst ud på den anden side af ørkenen og er klar til et arbejdsmarked, der stiller høje krav til ens selvstændighed. Man skal bare huske at stille endnu højere krav til sig selv. Til sin egen identitet.

Man må sørge for, at man rører i én gryde ad gangen. Man har kun to hænder. Man kan ikke køre på fuldt blus hele tiden. Derfor skal man i stedet gøre sit bedste. I nogle perioder betyder det, at familien må være på lavt blus, mens studiet og vennerne får masser af varme. Det vigtigste er at identificere, hvilke ting der betyder noget for én. Sådan kan man finde ud af, hvornår familieblusset har været underprioriteret, eller hvornår studiet har fået alt for meget varme.

God læselyst.

Markus Lomholt - Chefredaktør

Hvad sker der i Paragraf?

Går du med overvejelser om, hvorvidt du skal melde dig ind i en studenterforening eller ej? Og hvad det egentlig betyder at være med i en forening? Her kan du få et indblik i, hvad der sker i Paragraf i løbet af de næste par måneder.

Måske har du gået længe på jura. Måske er du lige startet. Uanset om du er i slutningen, midt i eller i begyndelsen af din uddannelse, så er der plads i Paragraf. Men hvad laver Paragraf egentlig - tænker du måske - andet end formentlig at sidde ved tasterne hver måned og skrive dag ud og ind?

Vi er foreningen bag dit yndlings månedlige studieblad, men vi er også en social forening, der af og til forlader tasterne.

Den kære december måned bød på en masse sociale aktiviteter i julehyggens navn.

Selvom der er diskussion om, hvorvidt man (lovligt) kan tage hul på juleglæden allerede i november, så tyvstartede Paragraf julen med vores julefrokost. Vores sociale udvalg havde sørget for den fineste borddækning, med navnekort til os alle, og et sted med godt, traditionelt julefrokostbord.

Paragraf inviterede julen indenfor, da vi mødtes til julemelodier og testede æbleskiver på en ellers lidt mørk novemberdag. Udover at kombinere julehygge med artikelskrivning, så blev der også bygget peberkagehuse til den store guldmedalje. (Næsten) alle peberkagehusene kunne stå op og ville nok ligge i den høje ende, hvis der skulle komme en lille ejendomsvurdering.

Da sneen var faldet, og december for alvor var gået i gang, kom vi rigtig i julestemning, da vi var på juletur i Tivoli Friheden. Selvom det var en lidt kold eftermiddag, så var det den perfekte mulighed for at varme hænderne på en kop varm kakao. Turen bød også på en forlystelsestur – eller to.

Dart

I februar måned tog Paragraf på dart-tur i down-town Aarhus. Ud over at ramme plet med artikler i studiebladet, ramte Paragraf også bulls eye, hvad angår hyggen på vores dart-tur. De færreste af os havde kendskab til dart-reglerne, men heldigvis kunne man vælge mellem forskellige spil, så kendskabet til det professionelle dart var underordnet. En omgang dart kan klart anbefales, og med mængden af succes (givet niveauet af hvor underholdte vi var) så kan det være, at Paragraf igen finder vej til dartskiverne.

Tour De Fredagsbar

Har du tænkt over, hvilken ugedag, der er din favorit? Måske er mandag. Men højst sandsynligt er det fredag. Om det er, fordi du har fri, 4 timers forelæsning eller går til svømning, så er fælles for os alle, at der (for det meste) er fredagsbar - og i Paragraf er der ingen undtagelse. Vi kridter nemlig danseskoene og pakker skoletaskerne og tager på udflugt til en enkelt (eller ni) fredagsbarer rundt omkring på uni.

Påskefrokost

”Gæk, gæk, gæk, vi gemmer studiebogen væk, (kun for en kort stund, naturligvis).

Men din studiegruppe kan være helt tryg, Det bliver kun en enkelt julebryg (eller sodavand).”

Når de grønne og gule farver rammer vindueskarmene, og Påskeharen igen kommer frem fra sit skjul, så skal det selvfølgelig fejres. Paragraf har påskefrokost i kalenderen, og det bliver bare godt. Vi finder de søde små kyllinger frem fra gemmerne, og planlægger et (måske) traditionelt påskebord, som du kender det. Påsken skal i hvert fald

fejres, for om ikke andet, så betyder det et par undervisningsfrie dage og et lille pustehul, inden læseferien, når nu Store Bededag ikke længere er en helligdag.

Padel-turnering

Hvis du ikke har sovet under en sten, så har du garanteret lagt mærke til, hvor populært Padel er blevet på det seneste.

Det har vi også i Paragraf. Og findes der egentlig noget bedre, end at mødes med sine foreningsvenner og få et lille break fra pensum? Nok ikke. Derfor snører vi træningsskoene og giver os i kast med det (måske stadig forholdsvis) nye populære Padel-spil. Vi ser frem til en hyggelig Padel-turnering og måske en omgang sved på panden.

Kapsejlads

I maj måned skal Paragraf (selvfølgelig) til Kapsejlads, hvor der dystes om det gyldne bækken. Paragraf skal ned og se på den båd der, og det bliver max hygge.

Paragraf:

Aarhus Universitet

Bartholins Allé 16, bygn.1410

8000 Aarhus C.

Kontor: Bygning 1328, lok. 224

E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk

Redaktion:

Markus Lomholt, chefredaktør

Sophus de Klauman, IT-redaktør

Hjalte Eriksen, sekretær

Bjarke Post Andersen, kasserer

Sara Rye Petersen, webmaster

Nicole Patell, PR-ansvarlig

Ajla Cepic

Cecilie Simonsen

Celeste Sophie Christensen

Christian Lunøe Hedegaard

Elisabeth Gansted-Mortensen

Emilie Sloth Høg

Emma Tinggaard

Hekmatullah Akbari

Jenny Andersen

Julie Hoe Kristensen

Laura Verbovci

Maria Bjerrum Larsen

Marie Hejndorf

Nanna Levring Nørgaard

Oliver Wind Rasmussen

Sara Busch

Sophie Qvist Krüger

Side 6

Fokus: Lida Hulgaard

Side 10

Det sjette SU-år

Side 12

Stud.jur. til retssagsprøven

Side 14

Ebbe Preisler – drabsmand eller gammeldags romantiker?

Side 16

Homoseksuelle par og børn – ligestilling i fertilitetsbehandlingen

Side 24

Paragraf Tester: Stiller’s Coffee, af Danmarks bedste barista

Side 26

Sådan vælger du den rette film til Netflix & chill (feat. HBO max og Disney+)

Side 27

Ulovlige adoptioner

Side 28

Jordskreddet ved Nordic Waste – hvad er op og ned i sagen?

Side 30

DR-dokumentar: “De mistænkte”

Side 31

Påske Trip: Tour de Samsø

Side 34

Paragraffernes Drukspil

Side 37

Den Højeste Ret: Veggie Döner - Smattet og Lækkert

Side 38

Om det at gå til re

Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)

Annonce: Markus Lomholt

Oplag: 150 eksemplarer

Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk

Tegninger: Sara Busch

Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Markus Lomholt er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Fokus: Lida Hulgaard

Lida Hulgaard deponerede sin advokatbestalling i 2020 efter en lang karriere med mange oplevelser. Hun har mødt ufatteligt mange mennesker i en karriere, hvor hun har været specialiseret i skatteret. I løbet af sin karriere har hun gjort sig upopulær hos nogle, men gjort indtryk på mange.

Vejen til jura

Lida Hulgaard har været advokat i 52 år, men det var ikke givet, at Lida skulle have en universitetsuddannelse - det var end ikke givet, at hun skulle færdiggøre sin studentereksamen.

I 1957 blev Lida gravid mellem 2.G og 3.G, så Lidas far var gået op til rektor på Aarhus Katedralskole for at melde hende ud af gymnasiet - for det gjorde man

dengang. Rektoren spurgte dog Lidas far, om det nu var nødvendigt at melde hende ud af gymnasiet, hvortil Lidas far sagde, at det syntes han overhovedet ikke, at det var. Rektoren traf en historisk beslutning, da det ikke tidligere var sket på Aarhus Katedralskole, at en gravid studerende fik lov til at fortsætte på gymnasiet.

Det sidste halve år af gymnasiet måtte Lida studere derhjemme, så

afleveringer blev afleveret gennem skolekammeraterne. Det var lærerne på gymnasiet, som skulle tage stilling til, hvorvidt hun kunne fortsætte og afslutte sin studentereksamen om sommeren sammen med sin klasse - og det var der ikke enighed om blandt lærerne. Kompromiset blev, at Lida skulle til sygeeksamen i september, selvom hun slet ikke var syg.

“Hvad skal du med studentereksamen? Nu har du jo fået en mand” (Lidas svigermor)

Lida var med på studenterkørsel, dog uden en studenterhue, for hun fik først sin studentereksamen i september 1958. For Lida var det en selvfølge, at hun skulle have en uddannelse, og dette fik hun også stor opbakning til af sin mand og familie.

Da Lidas forældre blev gift i 1938, opgav Lidas mor sine medicinske studierfor det gjorde man dengang. Under 2. Verdenskrig var Lidas far en del af modstandsbevægelsen, og han blev taget af tyskerne i december 1943. Lida og hendes bror blev anbragt hos to fastre, mens Lidas mor flygtede til Sverige. I 1944 fik Lida en bror mere, så nu stod hendes mor alene uden en uddannelse med tre små børn - og det skulle hendes datter ikke opleve. Lidas mor og far var derfor meget faste på, at hun skulle have en uddannelse.

Da Lida skulle vælge uddannelse, vidste hun, at det, der interesserede hende, var mennesker. Hun overvejede at blive socialrådgiver, men da hun ikke var gammel nok til at starte på uddannelsen, søgte hun ind på jura for at se, om det var noget for hende. Lida blev på kort tid meget optaget af jura, så hun fortsatte på studiet.

Lidas kernepunkt for at vælge at studere jura er:

“

“At komme ud og hjælpe andre mennesker, der har et problem inden for et fag, som du behersker, så du virkelig kan hjælpe de pågældende. Det er en gave at få, og det

er det, der trigger mig”

6,5 år efter studiestart - og tre børn mere - blev Lida færdiguddannet jurist i år 1965.

Børn under studiet

Lida fik tre børn under sin uddannelse på Aarhus Universitet - hendes ene søn blev født mellem den skriftlige eksamen og den mundtlige eksamen.

Under vores samtale med hende, slår hun klart fast over for os: “Få dog jeres børn mens I læser”. Lida uddyber, at man som studerende selv kan tilrettelægge sin tid, man har flere kræfter end hvis man er 20 år ældre, og som studerende er man mere sammen med sine børn.

Det eneste Lida ærgrer sig over ved at have fået børn under uddannelse er, at hun føler, at hendes ungdom gik i vasken i den forstand, at hun var hjemme med sine børn, mens andre unge var ude til fester.

Lida er ikke i tvivl: Der er mange fordele ved at få børn under studiet, da det er lettere at kombinere børn med et studium, end hvis man har et fuldtidsarbejde.

Fra et friskt pust til erfaren jurist

”Man skal have modet til at turde gøre sig upopulær, fordi ellers er det helt meningsløst”

Der var ikke mange som Lida Hulgaard, da hun blev uddannet og fik sin titel som cand.jur. Faktisk var der kun to kvinder, der blev kandidater i sommeren 1965 ud af 30 mennesker. Hun havde klaret sig gennem studiet samtidig med, at hun fik 3 børn. Det giver god mening, hvorfor man siger, at dem, der er bedst til at læse, er dem, der får børn under studiet. Lida Hulgaard forklarer, at dem, der er

bedst til at få læst det, som de skal, er dem, der har børn, fordi de ved, at når børnene er afleveret i børnehaven, så er der ro til at få læst. Lige så snart de kommer hjem, så ved forældrene også, at læsningen er slut, og man ikke får forberedt sig bedre.

Samtidig har det ikke været en hæmsko at have fået børn for Lida Hulgaard. Hun fik sit første job, efter hun havde købt sin nye graviditetskjole. Hun gik ned på Store Torv 5 i Aarhus hos Therkelsen, Jørgensen og Kleberg, hvilket var et rigtigt godt kontor. Til jobbet var der to ansøgere. En mand som havde “andenkarakterer” og Lida. Lida Hulgaard kalder det selv for held, men hvem ved? De var ikke bange for at vælge Lida Hulgaard, selvom hun var gravid. Også selvom det var en anden tid.

Måske ansatte de hende, fordi hun aldrig har holdt fri på grund af sine børn. Når man læste, så måtte man læse. Lida Hulgaard faldt hurtigt til på sit kontor. Hun beskæftigede sig i de første år blandt andet med ægteskabssager, som det generelt lå til kvindelige advokater at blive tildelt, selvom det ikke skulle blive det emne, som hun brændte for. Her adskilte juraen sig ikke meget fra mennesket. Juraen blev en lappeløsning, som ikke løste egentlige problemer. Det er sager, hvor forældrene spiller sine børn ud mod den anden ægtefælle, hvilket også er en grund til, at Lida aldrig kunne finde på at beskæftige sig med og specialisere sig i det. Skatteret er nærmere bogholderi, hvor man kan dykke ned i tallene, der taler sit eget sprog, som nogen forstår, som andre slet ikke forstår. Helt særligt kom det til udtryk for Lida Hulgaard, da det kun er sket én gang, at en klient ikke ville have hende pga. hendes køn. Og dette var en ægteskabssag.

“

”Man skal kunne lugte den rådne fisk”

Skatteretten passede Lida godt, fordi hun kunne støtte sig til sin faglighed. Det passede hende godt at blive præsenteret for et problem, som man kunne overskue, når man sætter sig ind i sagens omstændigheder. Her får man en helt anden rolle ift. ægteskabsretten. Lida Hulgaard vender i løbet af samtalen flere gange tilbage til sin pointe om at støtte sig til sin faglighed. Hun mener, at det, der har bragt hende ind i bestyrelsesarbejdet, var hendes skattefaglige viden. Det vil sige, at hendes faglighed og evner har været drivkraften for at få hende til at passe ind i bestyrelsesarbejdet. Hun ser derfor hellere, at man ser sig selv som en styrke for en virksomhed på baggrund af ens evner, og hvad man kan bringe til bordet i form af kompetencer, frem for, hvad man kan bringe til bordet i form af ens andre kvaliteter, herunder køn. Lida Hulgaard er derfor ikke fortaler for kønskvoter i bestyrelser.

Hun ser dermed hellere, at man træder ud og ind af bestyrelser, når man ser, at der kan være brug for én, frem for, at man siger ”Gør plads til mig”. Lidas store force har været hendes evne til at stille spørgsmål, ”Man skal kunne lugte den rådne fisk”. Den evne, eller mavefornemmelse om man vil, kan man kun have, hvis man har erfaring at støtte sig op ad.

“

”Jeg var ikke kommet ind fordi jeg var kvinde, men jeg var tilfældigvis kvinde. Jeg dyrkede ikke mit køn systematisk, men jeg var bevidst om, at jeg var kvinde. Jeg skulle spørges, fordi jeg havde min faglighed - fordi dervarvitamineridetjegsagde.”

Advokatbranchens forandringer

Da Lida Hulgaard begyndte sin tid som fuldmægtig, var der ikke noget, der hed specialisering. Da Lida blev partner og flyttede ind på sit nye kontor på Dalgas Avenue i 1976, så var der heller ikke noget, der hed reklame i advokatverdenen. Man reklamerede med, at man havde møderet for landsretten eller møderet for Højesteret. Lida Hulgaard reklamerede med, at hun praktiserede skatteret, dødsboer og testamenter.

Alle advokater var generalister. De måtte ikke beskrive, hvad de var gode til. Faktisk fik Lidas firma en påtale fra Advokatrådet om ikke at reklamere på trods af, at man i dag reklamerer med store bogstaver om, hvad man er specialist i. Derfor kommer Lida Hulgaard fra en generalistverden. Ud fra et markedsføringsperspektiv var det en genialitet at brande sig selv som specialister i skatteret, fordi der skete store ændringer inden for området i de år, hvor Lida Hulgaard startede som partner i sit firma.

Grunden til, at skatteretten ændrede sig meget i de år, var, at skatteretten var blevet et politisk slagområde, hvor skiftende regeringer ændrede lovgivningen for hver regeringsperiode. Også derfor er skatteretten så spændende, fortæller Lida Hulgaard.

Lida Hulgaard har arbejdet på både små og store advokatkontorer, og hun har oplevet de store fusioner af advokatkontorer. Da Lida begyndte at praktisere, var det ikke tilladt at have kontor i flere retskredse. Lida Hulgaard oplevede dermed også fornemmelsen af ikke at have kemi med nogen. Da kontorerne blev større og større, søgte Lida efter noget andet og enden på sin karriere fandt hun med sin søn, Øjvind Hulgaard, da hun trådte ind i sin søns advokatfirma Tærø Nielsen og Hulgaard Advokater i 2002. Lida

fortsatte med at praktisere jura indtil 2020, og lavede mange forskellige ting i den periode, blandt andet som formand for Skatterådet. Hun fik derfor mere og mere indflydelse på et højt plan og det kan tydeligt ses, at Lida Hulgaard er stolt af denne tid.

Skatteret, tal og mennesker

Hvordan er det så at være advokat, at arbejde med skatteret og have med mennesker at gøre? Lida Hulgaard mener, at skatteret er noget af det mest menneskelige, man kan beskæftige sig med inden for jura, og det er der flere grunde til. Skatteretten er hele forudsætningen for vores velfærdssamfund og er dermed enormt vigtig. Langt det meste beskatning sker maskinelt. Derfor oplever man ikke de konsekvenser, som beskatning har på mennesker, der kommer i konflikt med skattesystemet. Man er helt afhængig af, at systemet fungerer uden for mange gnidninger med de borgere, som det egentlig påvirker. Til gengæld påvirkes de mennesker, som bliver ramt af en skattesag. Der sættes den lille mand over for den store maskine.

Lida Hulgaards ønske er i høj grad, at flere sager forliges. Det vil sige, at hun ønsker, at man indgår en aftale, hvor begge parters interesser i højere grad kan tilgodeses. Dermed kan flere hensyn tages i betragtning. Lida Hulgaard refererer til en specifik sag, som hun fik kendskab til kort tid inden hun gik på pension, hvor en klient gik fallit som følge af den skatteretlige sag, som blev kørt imod ham. Den slags sager tjener ikke systemet til ære, mener Lida Hulgaard. I et eller andet omfang ville det kun være rimeligt at tage hensyn til, at manden ikke fik ret i en eller anden grad. Det fik han ikke. Den sag startede i 2008 og Lida Hulgaard husker den stadig den dag i dag. Hun mener selv, at det er fordi, hun kan se et menneske bag den kolde jura og de hårde kolde tal.

Lida Hulgaard nævner den dommerundersøgelse, som hun selv har lavet som noget hun er meget stolt af. Undersøgelsen er en undersøgelse af skattesager, der havde været forelagt for landsretterne og Højesteret i årene 2002-2011 og som var offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter (TfS). I den undersøgelse viste det sig, at skatteydere kun får medhold i omkring 15 % af sagerne, der bliver forelagt for domstolene. I resten af sagerne får Skatteministeriet medhold. Lida mener generelt, at der skal være en 50% chance eller mere for at vinde sagen, for at hun som advokat kan anbefale en klient at anlægge en skattesag ved domstolene. Men hvordan retfærdiggør man det, når en sådan dommerundersøgelse viser det, den viser? Lida Hulgaard nævner også, at da undersøgelsen blev gentaget omkring 10 år senere, så havde tallene ikke ændret sig, bortset fra det faktum, at der bliver ført omkring 1/3 færre sager i dag ift. dengang. Her nævner Lida Hulgaard selv sine forhåbninger for Rørdam-udvalget, som hun håber, kan være med til at give nyt liv til domstolene

Karriere på over 50 år

For fire år siden stoppede Lida Hulgaard sin lange karriere, hvor hun har oplevet og opnået mange ting. Det, som Lida er mest stolt af i sin karriere, er blandt andet dommerundersøgelsen, sin tid i Skatterådet, udgivelse af lærebog om indkomstskat (som stadig anvendes den dag i dag) og modtagelse af Karnovprisen.

Men hvad laver man så efter at have arbejdet med jura i over 50 år? Lida bruger en del af sin tid på at være aktiv, blandt andet med tennis og bridge. Derudover er Lida i gang med at få skrevet sine erindringer ned i samarbejde med en journalist, hvor alt fra anekdoter fra gymnasietiden og tiden på Aarhus Universitet til hendes lange advokatkarriere og bridgespil bliver skrevet ned i en bog.

Faktaboks

Født i år 1939

Uddannet cand.jur fra Aarhus Universitet i 1965

Advokatbestalling i 1968

Intern lektor på Aarhus Universitet fra 1970-1974. Ekstern lektor til 1976.

Deltog i verdensmesterskaberne i bridge i New York i 1964

Modtaget Dreyers Fonds hæderspris og Magnus Prisen (nu ændret navn til Karnov-Prisen)

Har modtaget Ridderkorset

Elisabeth Gansted-Mortensen & Markus Lomholt

Det sjette SU-år

Et flertal i Folketinget er blevet enige om at nedjustere den maksimale SU-ramme til 58 klip, svarende til 5 studieår. Samtidig peger forskning på, at tempoet i vores samfund er en af årsagerne til unges stigende mistrivsel.

Den 28. maj 1970 blev Lov om uddannelsesstøtte vedtaget af Folketinget til ikrafttrædelse d. 1. august samme år. Loven gav mindrebemidlede elever og studerende på offentligt anerkendte uddannelser ret til støtte ydet af staten og dannede grundlag for SU’en, som vi kender den i dag. Siden 1995 er studerende blevet tildelt SU-klip til den normerede uddannelsestid målt i måneder plus et tillæg på 12 klip eller maksimalt 70 klip, svarende til seks års SU. Det er disse 12 tillægsklip SVM-regeringen sammen med Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti er blevet enige om at afskaffe, ligesom den maksimale SU-ramme nedjusteres til 58 klip. Det sjette SU-år bliver dermed fjernet. Efter ændringen vil det, med få undtagelser, ikke længere være muligt at modtage SU til en videregående uddannelse i mere end 5 år. Det vil eksempelvis ramme studerende, som har skiftet studie, eller studerende, som forlænger deres studietid. Det vil således ikke længere være muligt at bruge to og et halvt år på sin kandidatuddannelse og samtidig modtage SU under hele sin uddannelse. Det vil heller ikke længere være muligt at begynde på en uddannelse, droppe ud og begynde på en anden uddannelse og samtidig modtage SU under hele sit uddannelsesforløb. Til gengæld har alle studerende, som løber tør for SU-klip undervejs i deres uddannelse, mulighed for at optage slutlån i op til 24 måneder, som skal tilbagebetales efter endt uddannelse. Men det handler jo egentlig ikke om det økonomiske aspekt eller om kroner og ører. Selvom bekymringer over økonomi, dyr husleje og stigende dagligvarepriser i sig selv kan fylde rigeligt i et trangt studieliv.

Nej, det handler om, hvilket signal, der bliver sendt. Hvad, der bliver sagt med

en ændring som denne. Hvad man hører som ungt menneske, der bliver ramt lige på pengepungen, men også i hjertekulen, når man gerne vil leve op til det, der forventes af en? Hvad betyder det for os, når de, som bestemmer; de, som har magten - de voksne, siger til os, at vi skal passe ind i den firkantede kasse, uden plads til nogen form for afstikker? Vi skal gå den snorlige vej, vælge rigtigt i første omgang, og der er i hvert fald ikke tid til at sætte farten ned.

Hvis ikke du har ramt plet i første omgang eller du har ændret mening siden du frisk og rødkindet efter gymnasiet valgte det, som du troede var dit drømmestudie, og det viste sig ikke at være det alligevel; så er du helt forkert på den. Hvis du har brug for et ekstra semester til at færdiggøre dit studie eller brug for luft i hverdagen, så kan du godt tro om igen. Det er der nemlig slet ikke tid til. Det er, hvad man hører, når en ændring som denne bliver gennemført. Samtidig viser flere og flere undersøgelser en stigende mistrivsel blandt unge. Ifølge Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, oplever næsten halvdelen af alle unge mellem 16 og 25 år en grad af mistrivsel. Et forskningsprojekt

fra førnævnte center peger på, at en af årsagerne til den stigende mistrivsel er det tempo, hver enkelt person skal leve op til. Man skal hele tiden følge med, ikke komme bagefter og man skal meget tidligt vide, hvad man vil med livet, hvis man vil være lykkelig. Der ligger et konstant pres for, at man skal løbe stærkere og stærkere igennem livet og så hurtigt som muligt opnå nye mål og gennemføre livsfaserne. Men hvorfor egentlig? Hvornår har man så gennemført og er nået i mål? Er det succes, hvis man når ud at arbejde så mange år som muligt eller, kunne det måske være, hvis man får tid til at vælge forkert, overveje og tage en masse omveje? Stop med at sætte os ned i den famøse kasse, stop med at indsnævre vores muligheder og giv os nu bare den SU.

MarieHejndorf

En international karriere

Moalem Weitemeyer er et Tier 1 advokatfirma med fokus på Corporate M&A og Disputes & Investigations.

Lige fra starten af din karriere hos os vil du indgå i et internationalt orienteret team og arbejde med nogle af de vigtigste og mest komplekse M&A-transaktioner og tvister i Danmark og globalt.

Gennem vores ambitiøse Be Great Academy kombineret med praktisk erfaring uddanner vi vores jurister til at blive førsteklassesrådgivere med sans for forretning og relationer, og vi tilbyder støtte til udlandsophold samt mulighed for udstationering.

Stud.jur. til retssagsprøven

En kold februarmorgen drog to af Paragrafs skribenter mod det københavnske, for at arbejde en enkelt dag som stud.jur. ved Advokatsamfundets fiktive retssagsprøve. Her får man tildelt roller som enten part eller vidne, og skal udspørges af de advokatfuldmægtige, der er til eksamen.

Skemaet for dagen

Dagen startede tidligt for Paragrafs skribenter - dog ikke lige så tidligt som til kapsejlads - for toget mod København kørte kl. 5:15. Vi var dog heldige at få en lille smule søvn i toget trods et skrigende barn i samme kupé.

Da vi ankom til Glostrup Park Hotel lidt i ni, stod der morgenmad klar til os i receptionen. Vi fik en BMO, scones og en kop kaffe, og så var vi ellers klar til dagen med de 50 andre jurastuderende, som også var medhjælpere til retssagsprøven. Vi startede med en lille intro til dagen, hvor vi også fik forklaret, hvordan en retssag foregår. Derefter fik vi udleveret et sagsresumé og blev fordelt ud på forskellige roller, hvorefter vi fik tid til at

øve rollerne sammen.

Retssagerne kørte over to omgange, hvor vi havde de samme roller begge gange. Der var en del pauser undervejs, hvor der var tid til at drøfte sagerne med andre og få en kop kaffe.

Dagen sluttede for os omkring kl. 18, hvor vi derefter skulle den lange vej hjem til Aarhus.

Det praktiske

Dagens arbejde er betalt fra klokken ni, hvor der er mødetid og indtil du tager afsted, når der ikke længere er brug for din rolle. En typisk dag slutter ved 19-tiden.

Du bliver betalt med 145 kr. i timen, og får dækket transportomkostninger (husk bare at gemme billetter/kvitteringer).

Der er gratis forplejning hele dagendog ikke aftensmad. Dagen er delt op i tre “blokke”, hvor der først er tid til at øve sin(e) rolle(r), derefter er der første sæt prøver og slutteligt det andet sæt prøver. I alt er 60 advokatfuldmægtige til eksamen på én dag, hvor de skiftevis agerer sagsøger og sagsøgte - herved kører der 15 fiktive sager i løbet af dagen. Idet der ikke var så mange studerende på vores dag, fik de, der skulle spille vidner, tre roller at huske, men normalt vil det være 1-2 roller som vidne.

De fiktive retssagsdage afholdes omkring 4 gange om året - de næste tre gange i 2024 er 29. april, 30. september og 2. december.

Rollerne

Du kan få tildelt en overordnet rolle som enten part eller vidne. I vores tilfælde var der to parter og tre vidner. De to parter skulle kun lære denne ene rolle - dog var disse to roller mere omfattende i materiale, og krævede at man var til stede under hele “retssagen”. Vidnerne skulle derimod kunne alle tre vidneroller, og kunne komme ind i retssagen som den person, der lige manglede i øjeblikket.

Vidnerne har kortest tid inde i salen, og de skal ikke blive derinde under sagens videre gang, da man skal være klar til at gå ind og være vidne i flere sager.

Rollernes karakter varierer meget og vil ofte være en lidt sjov rolle at skulle spille - vi hørte fra tidligere deltagere, at man kan få tildelt en rolle, der skal spilles som om man er fuld, eller en rolle, der kun vil snakke om, hvor utilfreds man er med sit barns kæreste. Vores roller denne dag var ret harmløse, men mere omfattende i materiale end normalt, virkede det til.

Samlet vurdering

Som studerende, der kommer fra Aarhus, skal du være klar på, at det er et heldagsarrangement. Du skal afsted enten dagen før, og selv sørge for overnatning (kan anbefales, for ikke at skulle med toget klokken 5), eller lave den helt friske og overskudsagtige version, hvor man tager afsted klokken 5 og kommer hjem klokken 23. Disse to skribenter havde lidt for meget overskud, da de meldte sig til, og fortrød på dagen at de ikke havde sørget for overnatning i København og lavet en lille tur ud af det.

Selve dagen var rigtig fin, og der var sørget godt for de studerende. Det var også ret let at komme til at snakke med de andre studerende, og rig mulighed for at bruge pauser og mellemtid på at skrive artikler til Paragraf, læse lidt til forelæsning eller lignende.

Som en afsluttende bemærkning, kan vi sige, at det har været spændende at opleve en retssag som vidne eller part, i stedet for som tilskuer eller som studentermedhjælper på et advokatkontor. Vi kan klart anbefale en dag som skuespiller i retssagsprøve.

Ebbe Preisler –drabsmand eller gammeldags romantiker?

Det er ulovligt at dræbe en anden, hvilket fremgår klart af straffelovens § 237, og man kan ikke samtykke til drab. Eller kan man? Denne retlige problemstilling har Ebbe Preisler nu taget op, og spørgsmålet er, om han kan slippe for straffen.

De fleste har allerede hørt om den 81-årige mand, der i afmagt over konens sygdom ønskede at træffe beslutningen om, hvordan og hvornår deres liv skulle ende – vel at mærke i samråd med konen. De havde besluttet, at de skulle ende deres liv sammen. Der er tale om Ebbe Preisler, som den 26. december 2023 forgiftede både sin kone og sig selv med det ulovlige stof metadon i så stor en dosis, at de senere den aften skulle sove ind og ende deres dage sammen. Hvad der lyder som en smuk kærlighedshistorie, endte dog som et sandt mareridt for Ebbe Preisler, da han senere vågnede op og kunne konstatere, at hans plan var mislykket. Det var kun hans kone Mariann Preisler, der var sovet helt ind. I stedet ventede der ham et nyt mareridt, for Ebbe blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237 og anholdt. Han blev herefter varetægtsfængslet frem til den 10. januar 2024, hvor Østre Landsret besluttede, at Ebbe Preisler skulle løslades. Det var samme dag, som Ebbes kone, Mariann Preisler, skulle bisættes.

Ebbe Preisler nægter at være skyldig i drab, men erkender det faktiske forhold, at han skulle have givet sin kone de dødelige stoffer, der i sidste ende tog livet af hende. Til DR’s podcast ’Genstart’ den 19. januar 2024 forklarer Ebbe Preisler selv, at Mariann selv den 26. december 2023 forklarede Ebbe, at nu var tidspunktet inde, og at dette skulle være deres sidste dag i live. På trods af hendes svage tilstand, hvor hun

i hendes sidste tid både havde besvær med at udtrykke sig verbalt og fremstod fraværende, understreger Ebbe Preisler tydeligt i podcasten, at hun fremstod klar, ligesom hun havde et klart ønske om at dø, og at hun klart udtrykte dette til Ebbe Preisler.

Selv om Ebbe Preisler i første omgang blev anholdt og varetægtsfængslet på baggrund af ”begrundet mistanke” for drab efter straffelovens § 237, så hedder det sig, at et offer ikke kan samtykke til drab, og Ebbe kan derfor ikke blive straffri på denne baggrund. I stedet er der en mildere bestemmelse i straffelovens § 239 med en lavere strafferamme, hvis man dræber sit offer med begæring fra denne. Efter ordlyden i denne bestemmelse kræves endvidere, at begæringen skal være bestemt, hvori der ligger et krav om en fasthed i ønsket om at blive dræbt. Der må således ikke være nogen tvivl eller usikkerhed i begæringen. I Danmark ligger bevisbyrden hos Anklagemyndigheden, men i denne sag bliver det Ebbe Preislers forsvarsadvokats vigtigste opgave at bevise for en byret, at Mariann helt bestemt havde tilkendegivet hendes ønske om at dø.

Som bevis for sagen skrev ægteparret, Ebbe og Mariann, i september 2023 en kronik i Politiken, hvori de beskrev, hvordan de ønskede at modtage aktiv dødshjælp som følge af Marianns Parkinsons sygdom, som hun levede med i mere end 20 år, samt Ebbes flere

alvorlige sygdomme.

Foruden denne kronik har Ebbe og øvrige familiemedlemmer forklaret, hvordan de har haft det klare indtryk af, at det var Marianns eget ønske at skulle dø.

Modstykket til kronikken og de underbyggende vidneforklaringer er det faktum, at Mariann i en lang periode har været alvorlig syg, ligesom Ebbe i podcasten ’Genstart’ fortæller, hvordan hun i perioden op til hendes død var i en meget svag tilstand. Bestemmelsen kræver, at samtykket skal være klart tilkendegivet – en ting der kan være svær at bevise, hvis Mariann ikke selv har været klar i hovedet.

Sagen er en af de sjældnere tilfælde, og det bliver i den grad en svær afgørelse at træffe, når sagen senere skal behandles ved byretten. Anklagemyndigheden har allerede rejst tiltalte mod Ebbe Preisler, og hvilke beviser domstolene kommer til at lægge vægt på, må tiden vise. Hos redaktionen i Paragraf ser vi i hvert fald frem til at følge retssagen, når dommen skal falde.

”Man kan have medlidenhed med sigtedes handlinger, men det er jo stadig ulovligt efter dansk ret”, citat fra anklager Louise Mortensen til DR.

Tak for sidst!

Vi vil gerne takke for endnu en fantastisk jobmesse.

Det var en fornøjelse at møde så mange engagerede og nysgerrige studerende.

Mere end 200 studerende besøgte vores stand, og det var som altid inspirerende at møde så mange talentfulde mennesker og høre om jeres drømme og ambitioner.

Vi glæder os allerede til at se jer igen!

Homoseksuelle par og børn – ligestilling i fertilitetsbehandlingen

Når man som heteroseksuelt par ønsker sig et barn, er det som udgangspunkt rimelig ligetil, og støder man på bump på vejen, er der rigeligt med hjælp at hente. Det bliver en anelse mere kompliceret, hvis man er to kvinder, som ønsker et biologisk barn sammen, men igen er der hjælp at hente. Sagen er dog en anden for mandlige par i Danmark. For hvordan får man et biologisk barn sammen, hvis man har brug for en andens krop til at bære det? Alle par har vel ret til samme adgang til hjælp – eller hvad?

Rugemor, surrogatmor, graviditetsvært og så videre. Kært barn har mange navne. I virkeligheden er brugen af ordet ”mor” misvisende, fordi kvinden i denne konstellation oftest ikke har en genetisk relation til barnet. Det typiske forløb går på en kunstig befrugtning med både donoræg og donorsæd, hvorved manden bliver genetisk far til barnet, mens

graviditetsværten blot bærer barnet, og bringer det til verden. Ægdonoren vil oftest være ukendt og anonym. For en god ordens skyld bør det nævnes, at selvom diskussionen oftest går på mandlige pars muligheder og mangel på samme i fertilitetsbehandlingen, berøres andre frivilligt barnløse naturligvis også af de nuværende regler på området.

Hvordan lyder lovgivningen?

Modsat hvad mange tror, er det ikke ulovligt at gøre brug af en graviditetsvært i Danmark, og heller ikke selvom der er en vis grad af økonomisk kompensation involveret. Betalingen må imidlertid kun dække de faktuelle udgifter ved graviditeten. Hvis der sker en økonomisk overførsel til kvinden ud over dette

(kommercielt graviditetsværtsskab), kan barnet ikke senere blive stedbarnsadopteret. Denne praksis skyldes fortolkningen af adoptionslovens § 15, 1. pkt., der lyder som følger: “Adoption kan ikke meddeles, hvis nogen, der skal afgive samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen anden form for modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste”. Familieretshuset og Ankestyrelsen fortolker dette udvidende ud fra lovforslagets almindelige bemærkninger, og har fastlagt, at dét at betale graviditetsværten for selve graviditeten er tilstrækkeligt sammenligneligt med at betale hende for den senere adoption, hvilket altså afskærer muligheden for, at den anden ønskede forælder kan stedbarnsadoptere barnet.

Herudover gælder det, at hvis parret finder en kvinde, som er villig til at bære barnet uden økonomisk kompensation (en altruistisk graviditetsvært), vil hun efter de nuværende danske regler altid blive den juridiske moder, selvom hun ikke er genetisk relateret til barnet, og heller ikke ønsker en social relation hertil. Den mand som har doneret sæd under fertilitetsbehandlingen, vil blive den juridiske fader. Den anden fader i parforholdet vil med tiden kunne blive juridisk forælder igennem stedbarnsadoption, men må indtil da nøjes med at få del i forældremyndigheden. For at adoptionen kan gennemføres, kræves samtykke fra graviditetsværten som den juridiske moder. Juridisk forældreskab har betydning for arveretten, for muligheden for at kunne tage barsel, for at tage medicinske beslutninger for barnet og en lang række andre rettigheder, man har som forælder.

Processen kompliceres yderligere gennem andre lovgivningsmæssige begrænsninger. Udover grænserne for økonomisk kompensation og reglerne for stedbarnsadoption, er det ikke tilladt

at annoncere sin egen søgen efter en graviditetsvært, eller at hjælpe andre hermed som såkaldt mellemmand, jf. adoptionslovens § 33. Et mandligt par skal dermed være i den meget heldige situation selv at kende en kvinde, der ønsker at virke som graviditetsvært.

Som en sidste og afgørende hindring for fædrene er det bestemt, at sundhedspersoner ikke må assistere i processen, jf. § 13 i lov om assisteret reproduktion. Dette gælder uanset om der er økonomisk kompensation involveret eller ej. I realiteten er det derfor ikke muligt at få foretaget fertilitetsbehandlingen i Danmark, hvis man ønsker at gøre brug af formen med et donoræg. Her må man tage til udlandet og selv finansiere forløbet. Det er mildest talt ikke en billig affære, og der ydes intet tilskud fra den danske stat.

Hvilke hensyn ligger bag?

Men hvorfor skal det dog være så svært? Den største begrundelse for reglernes udformning er naturligvis hensynet til graviditetsværten. Man har været bange for, at man ville bede en kvinde om at indgå en bindende aftale, som hun senere kunne fortryde. En økonomisk kompensation kunne med denne tankegang virke motiverende til, at kvinder indgik i disse samarbejder, selvom de reelt ikke ønskede det. Det er trods alt ikke en lille ting at bære et barn i 9 måneder, og senere bringe det til verden, for derefter at give det væk. Heri ligger et hensyn og et etisk dilemma, der findes mange forskellige holdninger til, men som naturligvis skal tænkes med ind i lovgivningen.

Da reglerne for graviditetsværter blev vedtaget i 80’erne, var den medicinske situation en anden. På daværende tidspunkt var det ikke muligt at gennemføre processen med donoræg, og graviditetsværten var derfor altid den genetiske moder til barnet. Man kan overveje, om den medicinske udvikling

kan være med til at begrunde, at hensynet til beskyttelse af graviditetsværten i dag bør tillægges mindre- eller ihvertfald en anden betydning end ved reglernes oprettelse. Derudover kan man også anføre, at man med de nuværende regler fratager kvinder med ønsket om at være graviditetsværter muligheden herfor. Lovgivningens nuværende udformning hindrer, at kvinder, der reelt ønsker dette, kan give et par eller en ufrivilligt barnløs deres livs største gave, og kan give et barn forældre, som ønsker det mere end noget andet.

Er der ændringer på vej?

Regeringen undersøger i skrivende stund mulighederne for en opdatering af lovgivningen, og har i den forbindelse etableret en ekspertgruppe og indledt samtaler med partierne. Der er i februar i år indgået en politisk aftale, som fra 1. januar 2025 forbedrer forholdene for de forældre, som selv har igangsat og finansieret forløbet i udlandet. Det er dog endnu uvist, hvad en eventuel ændring af reglerne for danske graviditetsværter vil indebære, og hvornår den vil træde i kraft. Det er endnu uvist, hvor lang tid de berørte fædre og andre ufrivilligt barnløse skal vente på at få deres baby i armene.

Nanna Levring Nørgaard

SK AL DU VÆRE MED TIL

REV YEN 2024?

Juridisk Revy søger snart instruktør, kapelmester, producer, skuespillere, sangere, band, backstage-folk, mv. Til JUS-Revyen 2024.

Her er de datoer du skal holde øje med, hvis du skal være med til at lave revy til sommer:

Dato

08/03, kl. 10

14/03 kl. 18

Arrangement

02/04, kl. 12

01/05, kl. 12

08/07-28/08 (cirka)

Første bestyrelsesmøde – bestyrelsens møder er åbne for alle

Introarrangement med gratis aftensmad – kom og hør om revyen fra gamle revyister og få gratis aftensmad og en øl/sodavand

Deadline for ansøgning til instruktør, kapelmester og producer. Samtaler afholdes umiddelbart herefter.

Deadline for ansøgning til skuespiller, sanger, band,danser, backstage, m.fl. Samtaler afholdes umiddelbart herefter.

Skrive- og øveperiode. Man mødes ikke hver dag i perioden, men der aftales øvedage/tidspunkter. Der er mulighed for at passe arbejde/andre aftaler/ferieplaner, mv. Dette aftales nærmere til samtalerne.

Forestillingsdage: To dage i uge 34 og en dag I uge 35. Mere info følger.

Hold øje med revyen på Facebook og Instagram for mere information om ovenstående datoer. @juridiskrevy

Farvel til det gamle, ind med det nye

Med tårer i øjnene siger bestyrelsen af Juridisk Selskab 2023 farvel. Med glæde og åbne arme, byder vi velkommen til bestyrelsen af Juridisk Selskab 2024.

Fredag d. 23. Februar 2024, åbnede Juridisk selskab dørene til samfundsfaglig kantine. Det var blevet tid til Juridisk selskabs generalforsamling.

Traditionen tro, stod fad’lsanlægget klar til at skænke gratis fadøl til alle medlemmer af juridisk selskab - Der var selvfølgelig også Jus-vand og sodavand til fri afbenyttelse, hvis man ikke lige tørstede efter øl.

Med øl i hver hånd sad medlemmerne klar ved bordene spændte og klar til at skyde aftenen i gang.

Formanden stod klar med oplæg om årets løb og Kasseren gennemgik vores regnskab. Selvom de mange medlemmer nok ikke kigger på, hvad juridisk selskabs bestyrelse bruger penge på, går det ikke uset forbi. De to kritiske revisorer har taget de skarpe briller på og gennemngået regnskabet inden GF. Til GF greb de mikrofonen og satte spørgsmålstegn ved udgifter såsom myggespray til bestyrelsens hyttetur - dog var denne ikke anledning til nærmere kritik, blot en løftet pegefinger fra de kritiske revisorer.

Efter gennemgang fra både kassér, krtisikse

revisorer og formand, var det blevet tid til at finde ud af, hvem der skulle være med i bestyrelsen i 2024. I år var der kampvalg. Alle opstillere var dermed ikke garanteret en plads, men skulle vælges ind af medlemmerne.

Der var otte pladser og ni opstillere. Blandt opstillerne var der fem, som allerede tidligere har været med i bestyrelsen og fire helt nye. Vi elsker nyt kød til foreningen og de gamle genopstillere har ikke en fordel. De skal levereen opstilling, der er mindst lige så god som alle andre, for at få en plads - måske er der et større press på genopstillere fra

JUS-Bestyrelse2023

bestyrelsen, da disse nu allerede har været med i bestyrelsen og har noget at skulle leve op til.

Første opstiller gik på scenen, smed bukserne og blusen, og bød på “skønsang” eller hvad man nu ville kalde det, af “can’t help falling in love” (“with JUS”, som en den lille twist)stærk åbning for aftenens opstillinger.

Efter sangen, stod næste opstiller klar til at fortælle jokes. Han ved godt, at han læser JURA og ikke lever af Stand-up, så da hans jokes ikke var fra øverste skuffede, havde han udstyret medlemmerne med tomater. Kun iført underbukser og en malet målskive på overkroppen, blev han ramt af alle de tomater, der blev kastet efter ham. Han satte gang i grinene med både sine jokes og tomaterne.

Tredje opstiller var desværre ikke i Danmark, med hun havde forberedt en videohilsen. I videoen viste hun, at der kun er dårlige undskyldninger for, at hun ikke skulle komme med i JUS - Hvis der ikke er argumenter imod, så må det jo betyde, at man skal være med. Det er den helt rigtige tankegang.

Næste opstiller var tørstig og valgte at hakke fem øl på få minutter. Opstillingen startede, da han sagde til publikum, at han ville drikke en masse øl - og råbte publikum: “kaaaaa opstiller, ka’ opstiller, ka’ opstiller drikke øl”. Men en rigtig opstiller ta’r jo en mere, og det var publikum enige i og råbte selvfølgelig: “en rigtig opstiller, ta’r en til”. To øl var ikke nok for publikum, så straks blev der sunget: “vi vil se et hattrick, sjå lå lå lå lå”. Men kan han drikke flere? Ja. Publikum skulle bare råbe: “4, 4, 4, 4-0, 4-0”, og efterspørge et ekstranummer, hvorefter han hakkede nummer 5.

Næste levende billede, stod klar til at udfordre de gamle jussere. Først i flødebollespisning, hvor de skulle igennem 10 stk. flødeboller og selvfølgelig stod jus klar med brækposer. Næste udfordring var at bunde en øl hurtigst, og dernæst lege “er det vand”. “er det vand?” går ud på, at man tager en tår af vodkaflasken, og skal forsøge at overbevise den anden om, at det er vand, der er i flasken. Det handler altså om at gennem ansigtsudtrykket væk, så man ikke kan se, hvor dårligt rent vodka smager.

Skååål på det! og godt det ikke er os andre,

der skulle spide flødeboller og drikke vodka.

Hvis ølglasset var blevet tomt, kunne man i pausen mellem opstillerene nyde godt af fadølsanlægget, og skænke sig en (eller to) nye fadøl, så man var klar til næste mand på scenen.

Næste mand, eller kvinde, ville hjælpe alle os, der står på floor og ikke har nogle gode moves, vi lige kan fyre af. Hun lavede en “how to floor”guide. En guide med de bedste dancemoves fra alle de jus-fester hun har deltaget til. Man kan selvfølgelig ikke vise sine sejeste dancemoves frem, uden at være iført det sejeste party-outfit i guld fra top til tå.

Da vi så havde lært hvordan man gør på floor, var det tid til en guide i “hvordan man hakker øl”. Næste opstiller havde hørt, at JUS hakker mange øl, og der findes jo ikke et bedre tidspunkt for at lære det, end til sin opstilling? Hun inviterede 3 forskellige fra JUS op på scenen, der hver skulle “show and tell” deres bedste måde, at hakke en øl. Når en fra JUS havde vist sin måde, skulle opstilleren selvfølgelig prøve selv - alle 3 gange. Hun jubler ikke lige frem over smagen af øl, så efter hver hakkebajer, blev ølsmagen skyllet efter med PURE lakridsshots.

Flaskeøl er ikke lige frem det mest eksklusive at drikke (modsat champagne). Men kan man gøre, så det at drikke en faskeøl, giver følelsen af at man drikker noget eksklusivt? Næste opstiller tog den mest eksklusive måde at åbne en flaske og brugte den til flaskeøl. Med en champagnesabel åbnede hun 3 øl, så kapslerne fløj, som var de champagnepropper. Hvis man synes det er svært at åbne en champagne med champagnesabel, så skal du ikke prøve at åbne en flaskeøl. Men selvom sværhedsgraden er et level-up, havde opstilleren øvet sig - og nemt så det ud. De 3 ølflasker blev “poppet” og øllen hældt i en ølbong til opstilleren.

Det er ikke kun vigtigt at man føler sig eksklusiv, ved at drikke noget eksklusivt. Man skal også føle, at man selv er eksklusiv og smækkerlækker. Årets sidste opstiller tog gang i “skincare”-rutinen og introducerede soya, remoulade og picklejuice, som de nye magiske produkter. Iklædt et smølfekostume og blå hud, demonstrerede hun, hvordan

soya, remoulade og picklejuice skulle rense den blå farve af huden. Det virkede selvfølgelig ikke, så hold dig til dine normale hudprodukter, hvis du ikke vil lugte af pickles. Hun startede showet værende blå uden på. Og sluttede med at være blå uden på og inden i. Efter sin “skincare”, sluttede hun sin opstilling af med at bunde en hel flaske små fugle.

Aftenen var fuld af sjove opstillinger. Da den nye bestyrelse var blevet valgt, gik de alle op i et mødelokale og fandt ud af, hvem der skulle besidde hvilke poster i bestyrelsen. Da dette var blevet afgjort, hoppede de tilbage på scenen til en præsentatoion og velkomst til den nye bestyrelse.

Juridisk Selskab takker for en super aften.

Af:EmilieSlothHøg (PR-redaktøriJUS2023)

BilledefraGF2023afaftenensdirigent2023:DavidReimann Somogsåvardirigenti2024

Paragraf Tester: Stiller’s Coffee, af Danmarks bedste barista

I en lidt halvskummel baggård på Klostergade midt imellem Guldhornene, Heidis og Hornsleth ligger en skjult kaffeperle: Stiller’s Coffee. Søren Stiller Markussen har vundet titlen som Danmarks bedste barista 8 gange og har ligeledes klaret sig godt til både EM og VM. Søger du ikke bare en latte to go, men en decideret kaffeoplevelse, er Stiller’s uden tvivl et besøg værd. SU-budgettet rækker selvfølgelig ikke til at bestille hele menukortet, så vi har testet 6 forskellige varianter, og kommer her med vores bud på, hvad du skal have med til bordet (og hvad du kan spare SU-pengene på).

“Når det ligner te, ved man, at det er bougie kaffe.” er det første, der bliver sagt, da vi modtager vores forskellige kaffer. Det er ikke den klassiske oplevelse, der venter dig på Stiller’s, og hele udvalget lægger et godt stykke fra farmors filterkaffe. Menuen er fyldt med spændende nye ting, som smager meget forskelligt og ikke bare bittert. Det er helt sikkert en god måde at udforske kaffeuniverset på. Uanset om du er rutineret kaffedrikker eller newbie, fandt Paragraf en variant, som du (formentlig) helt sikker ville kunne lide!

Vi kan beskrive Stiller’s atmosfære bedst ved at sige, at det minder lidt

om et mejeri, der er blevet lavet om til en kaffebar - der er en lidt rå og cool ambience, med et strejf af hipster. Hav gerne en sweater på, for der er altså lidt koldt. Paragrafs skribenter blev siddende i lidt over en time, men vi vurderer, at det ikke er noget man vil gøre, hvis ikke man har seks kaffer at smage på. Stemningen derinde indbyder ikke til café-vibe, som man ellers er vant til det - det er ikke lige der man sidder i flere timer og hyggesnakker. Det hjælper heller ikke, at der er ret meget larm fra maskinerne, som kan gøre det lidt mere udfordrende at have en samtale, sammenlignet med den klassiske kaffebarsakustik. Stedet indbyder måske i virkeligheden lidt mere

til at stå i baren og snakke lidt med de søde baristaer, hvilket der også var flere gæster der gjorde.

Noget andet vi kan påpege er, at hvis du bestiller filterkaffe, bliver det serveret i nogle fine og æstetiske kander. Godt for looket, knap så godt for kunsten at holde på varmen. Der gik ikke længe, før vi gik fra en lækker, varm kop kaffe til en lidt lunken omgang. Instavenlige er de dog. Derudover scorer kafferne med mælk også højt på insta-skalaen med en snorlige gang latteart. Vi giver the overall experience en solid 4/5.

December-dripper: 3/5

Bønnen er fra Costa Rica, får vi at vide. Meget eksotisk. Den første kop Costa Rica-kaffe Paragrafs eksperter kaster sig over, er en filterkaffe af typen “December-dripper”. Der er ingen bjældeklang, kanel eller kardemomme at spore. Vi ræsonnerede os frem til, at det er en særlig måde at brygge filterkaffen på, der har givet den navnet, som på ingen måde hjælper til at beskrive smagen. Kaffen er mild og lys i farven, og er ikke nogen overvældende oplevelse. Vores kaffe-nybegynder hadede den ikke - og kunne til nøds drikke den uden mælk - men var heller ikke helt oppe at ringe. Flertallet vurderer, at det er sådan en kaffe, der står godt alene. Med det mener vi, at kaffen ikke behøver at få en sjat mælk i, fordi det ville være synd, og fuldstændig ville overdøve den sarte, delikate kaffeoplevelse, I får med en December-dripper.

Hario: 2/5

Denne kaffe er også fra Costa Rica, men modsat den milde December-dripper som vi startede med, så får den her en lidt mere blandet modtagelse. Kaffen bliver af baristaen fra Stiller’s Coffee beskrevet som værende mere syrlig - og dét får hun ret i. Hvor nogle synes, at den smager decideret ubehageligt (kaffenybegynderen), er nogle af os andre mere ovre i en beskrivelse af “lunken iste”. Her taler vi ikke fersken-iste, men citron-iste, hvilket jo bare er lidt den underlige lillebror. Vores nybegynder går så vidt som at sige, at den nærmer sig tis-territorium. Vi andre kan måske godt se, hvor hun vil hen, men tager alligevel afstand fra denne udtalelse. Oplevelsen er lige dele frisk og lækker og gruopvækkende for forsamlingen. Hario ender med at være den kaffe, som klarer sig dårligst i Paragrafs test.

Latte: 3/5

Da latten blev serveret ved vores bord, var det ikke det klassiske “latte-look”, der ankom i koppen. Udseendemæssigt mindede den lidt om en cappucino (uden at det er os, der er kaffeeksperterne), men den smagte utvivlsomt af en latte - og mere til. Latten var lækker og nem at drikke, men stadig anderledes end en klassisk latte. Der var ikke den typiske, måske lidt markante, overgang mellem mælk og kaffe, men en mere blid overgang, hvilket klart er til forskel for den typiske latte, man ellers drikker på en kaffebar. Latte-art’en var et smukt syn, og var (formentlig) lavet af Stiller ham selv. Så både smag og art var i top her.

Latten er bestemt også drikkevenlig til dem, der er lidt mere grønne i kaffeuniverset. Den er lidt som hende, der stadig hænger i baren på Guldhornene klokken 5. Den er ret nem.

Cortado: 5/5

Her får du gruppens absolutte favorittre ud af fire af os var hooked på denne. Vi var alle enige om at den var mildere end forventet, og at den var en crowd-pleaser, der ikke fornærmer nogen. Gruppens kaffe-noob syntes den ville være god med lidt sukker eller en kaffesirup i, men var alligevel positivt overrasket over, at den ikke smagte så gennemtrængende af kaffe, som forventet (læs: frygtet). Derudover har vi hørt rygter om, at Mr. Stiller ikke er fan af sirup. Så det ville vi slet ikke turde forsøge os med. De lidt mere velbevandrede ud i kaffens kunst syntes, at den var helt perfekt; mælktil-kaffe-ratio var velafstemt, og særligt konsistensen var meget behagelig. Det eneste minus var, at den ikke var større, men så må man jo flotte sig og købe to. Citat fra anmelderne: “She thick”.

Siphon: 3,5/5

En siphon kaffe brygges på en lidt anderledes måde, end man kender det fra den normale filterkaffe. Vandet bliver via en brænder varmet op, så den “hæver sig” op til kaffebønnerne, hvorefter den skal trække en rum tid (Google siger 50 sekunder). Fancy, fancy. Paragrafs erfarne testere var spændte på, hvilken virkning det ville have på kaffeoplevelsen. Da vi fik serveret Siphon-kaffe ved bordet, var det første vi lagde mærke til farven. Siphon’en havde stadig den klassiske kaffefarve, men var en smule mere transparent at kigge på end en kop kontorkaffe. Da vi skulle smage på Siphon’en, blev vi instrueret af nogle meget søde medarbejdere, som fortalte, at man først skulle hælde kaffen op i den lille kop, hvorefter man skulle cirkulere kaffen forsigtigt rundt. Og det gjorde vi selvfølgelig, hvilket fik os til at føle os som ægte eksperter. Vi var lige ved at forsøge at gurgle den lidt også, Vi følte os lidt mindre som eksperter, da vi skulle beskrive smagen, som vi efter bedste evne vil beskrive som lidt mere te-agtig og frugtig.

Iskaffe: 3,7/5

Iskaffen var en 5/5 for én af Paragrafs testere - uheldigvis var det for den af smagsdommerne, der kun har drukket kaffe i to uger. Resten af skribenterne syntes, at kaffen smagte mere af mælk end af kaffe, hvilket var meget anderledes end forventet. Åbenbart var det forventeligt med en mere gennemtrængende kaffesmag på et så specialiseret kaffe-etablissement. Umiddelbart var iskaffen den, som skabte mest splid i gruppen med en næsten procedure-lignende diskussion parterne imellem. Sidenoten til denne kaffe er, at glasset er flot, men mindede en af skribenterne lidt om et yver - nok fordi kaffen også var ret mælket i smagen.

Nicole Patell,Sara Rye Petersen,Jenny Andersen & Nanna Levring Nørgaard

Sådan vælger du den rette film til Netflix & chill (feat. HBO max og Disney+)

Det er en kunst at vælge den rette film til den aften, hvor du inviterer din date forbi. En film, der er lidt for promiskuøs, kan hurtigt sende forkerte signaler, men du vil heller ikke risikere en, der er for uhyggelig og kan få dig til at fremstå seriemorderinspireret. Her får du en guide til at vælge den helt rette film - og husk at man godt må gense en film og lade som om, at man ikke har set den før. Det er den eneste måde, du er sikker på indholdet!

Rom-coms:

Den perfekte rom-com til en filmaften med daten er 70% com og kun 30% rom. Det bliver hurtigt lidt for meget, hvis filmen er for fokuseret på det romantiske, så her arbejder vi kun i de romantiske undertoner. Ingen grund til at give falske forhåbninger og minde din date om, at de kan score bedre ved at sætte Pretty Woman på - vi holder forventningerne lave med dette udvalg.

På Netflix

Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga

Til Jackpot Os Skiller

The Lost City

På HBO Max Runaway Bride

På Disney+

John Tucker Must Die

De lidt uhyggelige:

For de viderekomne er gysere et hit til en filmaften med flirten. Det smarte ved en gyser er, at det er meget romantisk at putte sig ind til sin partner, når filmen bliver uhyggelig. Det mindre smarte er, at det altså ikke er så sexet at score til den del af Exorcisten, hvor der er bræk ud over det hele. Vælg din gyser med omhu.

På Netflix

Split

Bird Box

Army of the Dead

På HBO Max

It

The Conjuring

På Disney+

The Menu

Komedier:

Lidt sjov og ballade sætter gang i lattermusklerne, og hvis du er heldig, får du efter et godt grin også lov til at træne andre muskler med din date. Det er dog essentielt, hvis du skal have held i sprøjten, at du vælger den rette film at træne lattermusklerne med.

På Netflix

Good on Paper

Do Revenge

Superbad

På HBO Max

Barbie

På Disney+

The Heat

Ulovlige adoptioner

Ingen må tjene penge på adoptioner. Sådan lyder den mest grundlæggende regel på adoptionsområdet. I november 2023 fik Danish International Adoption (DIA) kritik fra Ankestyrelsen, fordi denne regel ikke var beviseligt overholdt i forbindelse med flere udenlandske adoptioner.

DIAs adoptionsmonopol

DIA er en statslig akkrediteret NGO og de eneste i Danmark, der formidler adoptioner fra udlandet. Social-, Boligog Ældreministeriet samt Ankestyrelsen har indenfor det sidste år, suspenderet adoptioner fra de seks lande, som DIA har samarbejdet med på adoptionsområdet, hvorfor DIA har set sig nødsaget til at stoppe med at formidle adoptioner fra udlandet til Danmark. I 2023 formidlede DIA i alt 17 adoptioner til Danmark, heraf elleve fra Sydafrika, fire fra Thailand og to fra Taiwan.

Det store adoptionstyveri - eksemplet fra Indien

DR’s nye dokumentarserie “Det Store Adoptionstyveri” afslører, hvordan forældre blev misledt til at bortadoptere deres barn. Pastor George, som drev flere børnehjem, er i indiske gader kendt for at modtage mange penge fra europæiske lande og franarre forældre deres børn. I alt er ca. 10,9 % af DIA’s adoptioner sket fra Indien - svarende til

ca. 2.300 børn.

Trods begrundet tvivl om adoptionsprocessens lovlighed i hjemlandet, fra så tidligt som 1981, fortsatte DIA’s daværende direktør, Folmer Lund Nielsen, samarbejdet med børnehjemmet i Indien.

De danske familier

Tilbage i Danmark står 36 familier, som var på ventelisten til at adoptere et barn fra udlandet gennem DIA. På denne liste er både par, der allerede har adopteret et barn fra udlandet og gerne ville adoptere en søskende til barnet, men også familier uden børn, som ikke har haft held med, eller mulighed for, fertilitetsbehandling.

Situationen er ikke kun utryg for de familier, der venter på at få deres første barn, men også for dem, der allerede har adopteret. De står nu med spørgsmålet om, hvorvidt deres barn er blevet franarret dets forældre - og tanken om,

hvorvidt de har hjulpet et barn i nød eller i praksis deltaget i hæleri af børn.

Jordskreddet ved Nordic Waste – hvad er op og ned i sagen?

Det har i de seneste par måneder nærmest været umuligt at åbne et tabloidmedie uden at støde på "Nordic Waste," "Ølst," og "Torben Østergaard-Nielsen." Men hvad sker der egentlig i den lille landsby uden for Randers, og hvordan har sagen udviklet sig indtil nu - det forsøger vi at tegne et billede af her:

Rigtig meget regn

Siden midten af december 2023 har et jordskred langsomt bevæget sig frem lige syd for Randers, ved virksomheden Nordic Waste, som er ejet af mangemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen og hans to døtre.

Det var nogle kraftige nedbørsmængder, der satte skub i de op mod 2,5 millioner ton jord, der lige nu er i bevægelse, og

som nærmer sig Gl. Århusvej og Alling Å. Jordskredet flyttede sig i starten med en hastighed på ni meter om dagen, altså ca. 40 cm i timen, og vejen blev hurtigt begravet under jord, mens åen var i fare for at blive forurenet. Der var samtidig frygt for, at jordskredet kunne nå landsbyen Ølst og begrave den i 5 meter jord. Man kan i øvrigt nærmest ikke forestille sig en ringere placering til en virksomhed af den pågældende art.

Nordic Waste hævdede i starten, at hændelsen var ”en uundgåelig naturbegivenhed”, men et analyseinstitut har analyseret satellitbilleder og vurderet, at jordskredet primært skyldes deponeringen af jord, og det kan derfor ikke betragtes som en naturbegivenhed - der var tegn på jordskred allerede for år tilbage.

Håndklædet smækket i ringen

Den 19. december 2023 sagde Nordic Waste så ”tak for den her sæson gutter” og efterlod oprydningsarbejdet til Randers Kommune, som hurtigt igangsatte en redningsaktion for at beskytte Alling Å og Randers Fjord, bl.a. ved at omlægge åen. De forskellige rapporter, der efterfølgende er lavet, fortæller, at oprydningsarbejdet vil koste op mod 2,2 mia. kroner.

Regeringen pålagde i januar Nordic Waste at stille en sikkerhed på godt 200 millioner kroner, men det var der ikke helt til i kaffekassen, hvorfor virksomheden indgav en konkursbegæring.

Det var for alvor her, kritikken begyndte at hagle ned på virksomheden, og mange mente, at de ”stak af fra regningen”, sådan som også erhvervsminister Morten Bødskov direkte var ude at sige i medierne.

Konkurs helt efter bogen

Problemet er bare, at konkursen er helt efter bogen - og PP-slidesene

fra konkursret på 6. semester. Når virksomheden ikke har midler til at stille den pågældende sikkerhed, så skal den erklære sig konkurs. Mange glemmer desuden, at Torben Østergaard-Nielsen ikke sidder – eller nogensinde har siddet - i hverken bestyrelse eller direktion, og altså intet har haft med den daglige drift at gøre. Manden er medejer – han er investor – eller ”pengemand” i et selskab, hvor man altså ikke hæfter hverken direkte, personligt eller objektivt, som mange angiveligt måtte mene. Man giver vel heller ikke den menige dansker, der har aktier i Danske Bank, skylden for hvidvask-skandalen? Derfor virker det besynderligt, at så mange harcelerer mod Torben Østergaard-Nielsen. Måske fordi han er ”et rigt svin”, og han derfor bør hæfte ”lidt mere” end andre? Det kan siges at være ægte jantelovsmentalitet både fra borgere, og tilsyneladende også fra en række fremtrædende politikere, herunder statsministeren og erhvervsministeren. Et lokalt byrådsmedlem for Venstre i Randers Kommune er endda blevet ekskluderet fra sit parti, fordi han har taget Torben

Østergaard-Nielsen i forsvar.

Hvordan ender det hele?

Randers Kommune er vsidenhen blevet kritiseret for ikke at have ført tilstrækkeligt tilsyn med virksomhedens miljøgodkendelser. Nordic Waste mener selv, at flere af kommunens tilsyn slet ikke har fundet sted i virkeligheden, og kommunen har så omvendt politianmeldt Nordic Waste for overtrædelse af miljøgodkendelserne, og sådan kunne vi blive ved. Miljøstyrelsen har tidligere dækket udgifterne, men nu forventes det, at regningen skal betales af Randers Kommunes skatteborgere. Vi får at se –det ændrer sig nok en del gange mere!

Jeg ved ikke, om man blev så meget klogere af at læse denne artikel, og hvis man stadig er forvirret, så er man da trods alt forvirret på et højere plan end før, sådan som den gode gamle frase lyder.

DR-dokumentar: “De mistænkte”

Er du en sucker for en god dokumentar, som både er aktuel og relevant? Så er DR’s nyligt udkomne dokumentar “De mistænkte” måske lige noget for dig. Vi har på Paragraf-redaktionen set dokumentaren, og vi kan kun anbefale, at I gør det samme.

Om dokumentaren

Dokumentaren handler om to danskere, der fortæller om deres oplevelse med varetægtsfængsling i Danmark, mens deres sag efterforskes af politiet. De fortæller overordnet om, hvilke økonomiske og menneskelige konsekvenser varetægtsfængslingen har påført dem, herunder diagnosen PTSD. For begges vedkommende var varetægtsfængslingen af flere måneders varighed, og der blev på intet tidspunkt rejst tiltale mod dem.

Ifølge dokumentaren bliver fire ud af ti fængselsceller anvendt til konstant varetægt, hvilket kan omsættes til, at varetægtsfængsling er et hyppigt anvendt tvangsindgreb i dagens Danmark.

Dokumentaren har i høj grad fokus på, hvordan varetægtsfængsling, som et hyppigt anvendt tvangsindgreb, udgør et stigende problem for såvel danskernes retssikkerhed som det danske retssystem. Gennemsnittet for en varetægtsfængsling er over fire måneder, hvorfor flere dommere efter dokumentarens premiere har rejst kritik af, at for mange sidder

varetægtsfængslet for længe.

Lovgrundlaget for varetægtsfængsling Hvis politiet ønsker at tilbageholde en person i længere tid end 24 timer, kan domstolene efter anmodning bestemme, at en person skal varetægtsfængsles efter reglerne i retsplejelovens §§ 770 a-e. Formålet med tvangsmidlet er blandt andet at forhindre, at personen begår yderligere kriminalitet eller forsinker efterforskningen ved f.eks. at slette spor.

Dokumentaren sætter spørgsmålstegn ved, om vi de seneste år har slækket på kravene, og således varetægtsfængsler for mange.

Mulighed for erstatning?

Erstatningsspørgsmålet efter endt varetægtsfængsling er ligeledes en problemstilling, som bliver vendt i dokumentaren, idet ingen af de to fortællere i dokumentaren har fået nogen erstatning efterfølgende.

Efter retsplejelovens kap. 93 a kan man søge om erstatning for uberettiget varetægtsfængsling. Dog viser

statistikker, at 1/3 af alle uberettigede varetægtsfængslinger får afslag på erstatning fra Statsadvokaten. Et sådant afslag kan gives, såfremt det vurderes, at man på den ene eller anden måde selv har været skyld i frihedsberøvelsen. Dette var vurderingen fra Statsadvokaten i forhold til begge fortællere i dokumentaren.

Påske Trip: Tour de Samsø

Har du brug for et lille afbræk fra bøgerne? Påsken står for døren, og i den anledning er det passende med en lille påske-getaway. Det kan både være lidt en orker, lidt noget klimagriseri og lidt dyrt at booke den helt store fly-ferie. Det må kunne gøres lettere?

Vi kender det helt perfekte sted, som både er tæt på Aarhus, idyllisk, SU-venligt og monster hyggeligt. Nemlig: SAMSØ!

Pump luft i cykeldækkene, pak en rygsæk, bestil færgebillet, og så er du faktisk klar! Færgen til Samsø går hyppigt nede fra Dokk1, og en dagsbillet med færgen inkl. cykel koster kun fra 259 kr. Så tag din ven, kæreste, mor eller hund under armen og kom afsted.

Hvis du har tid (og fri fra undervisning, snøft) kan du med fordel bruge et par dage på øen. Der er rig mulighed for overnatning i forskellige prisklasser.

I SU’ens navn kan vi kraftigt anbefale at medbringe eget telt, og gøre brug af en af campingpladserne. Et godt bud er Sælvigbugtens Camping, som ligger omkring midten på øen. På den måde kan du let komme både til nordsiden og sydsiden, og så koster det kun 130 kr. pr. person pr. nat. Hvis du er mere bougie, kan du også leje både hytter, værelser og pladser på glamping.

Ting at se

Vi starter nordpå. Her er et mustsee Samsøs højeste punkt, Ballebjerg Udsigtstårn, som ligger i de flotte Nordby-bakker. Herfra er der en mega fin udsigt over vandet (surprise). Når du er færdig her, kan du gå ned i selve Nordby, som også er super charmerende, og spise en lækker frokost.

Vi bevæger os sydpå, hvor du på et tidspunkt vil ramme Tranebjerg. Det er en forholdsvis stor by, men den er måske ikke helt så insta-venlig som de mindre byer. Det er dog et godt sted at tage hen, hvis du vil udforske Samsøs (lidt begrænsede) shoppingmuligheder og storbyliv. Er du så ultraheldig at være her under højsæsonen for diverse sportsbegivenheder, er der måske

mulighed for at kunne se det livestreamet i byens forsamlingshus med de lokale (og få meget billige G&T’s).

Tip: Husk at holde øje med lokale loppemarkeder og lignende undervejs på cykelturen - expect the unexpected.

Til sidst skal kompasset sættes stik sydøst, og du rammer herefter byen Ballen - en meget autentisk havneby, og lugten er også derefter. Byen har ikke i sig selv super meget at byde på, MEN du finder her Danmarks (måske) bedste pizza. Hvis du er en sucker for ananas på pizza, er denne oplevelse grund nok i sig selv for at tage til Samsø. Restaurant Don Juan har fundet opskriften på livets glæde - ikke mindre end 8 stk. ananasser pr. bid, ja tak!

Måske har pizzaen givet dig lidt mere energi til en ekstra udflugt? Ved I hvad der rimer på Restaurant Don Juan?? Falkecenter Samsø! En unik oplevelse, hvor du kan komme helt tæt på luftens rotter. Måske en anelse mindre autentisk og mere turistet, men fedt er det.

Vi ønsker jer en rigtig god tur til Samsø!

Paragraffernes Drukspil

Måske var du i tvivl om, hvorvidt du skulle prioritere læsning eller fredagsbar i dag, men frygt ej, for Paragraf har lavet et juridisk drukspil, så du kan drikke med dine venner med god samvittighed. God fornøjelse!

Spillets regler:

§ 1: Formålet med spillet er at hygge sig og lære sine venner bedre at kende.

§ 2: Spillets deltagere bestemmer selv, hvorvidt de vil drikke alkoholiserede drikkevarer

§ 3: Spillet forudsætter, at deltagerne er i besiddelse af en terning og en spillebrik pr. spiller.

§ 4: Spilleren, der først når i mål, må bestemme hvilken fredagsbar selskabet efterfølgende skal besøge.

Stk. 2: § 4, stk. 1, finder alene anvendelse, såfremt deltagerne ikke selv har fastlagt en præmie til vinderen.

§ 5: Spilleren, der sidst når i mål, skal give første omgang, når selskabet kommer på fredagsbar.

Stk. 2: § 5, stk. 1, finder alene anvendelse, såfremt deltagerne ikke selv har fastlagt en straf for taberen.

§ 6: Hvis et felt er forsynet med en stige, må en spiller, efter at have udført feltets udfordring, rykke til feltet for enden af stigen.

§ 7: Hvis et felt er forsynet med en slangehale, skal en spiller, efter at have udført feltets udfordring, rykke tilbage til feltet ved slangens hoved.

Vi går efter en forbigående tilstand af sindssygdom som følge af indtagelse af alkohol i aften!

FÆLLESSKÅL!!!

En traktat mellem to stater kaldes en bilateral traktat. Indgå i en bilateral traktat med en anden spiller, om at I fremover drikker samtidig.

Lav din bedste impression af en af vores elskede forelæsere

En naturkatastrofe har karakter af force majeure, og du fritages for ansvar. I skal nu lege vandfald, som slutter ved dig, fordi du er ansvarsfri

Du er den nye statsminister!! Lav en bekendtgørelse(regel) Bekendtgørelsen gælder, indtil en ny statsminister udsteder en bekendtgørelse, der træder i stedet for. Politiet ransager din mobiltelefon og læser din søgehistorik. Fortæl hvad dine sidste tre googlesøgninger var

Din sidemand får varige mén af at sidde ved siden af dig. Betal ham 5 tåre af din drink som godtgørelse.

Alle, der syntes, det var svært at skelne mellem mandatsvig og underslæb, drikker.

Alle, der syntes, uskiftet bo var svært, drikker

Alle, der ikke forstod tretrinsraketten i statsret, drikker.

KATEGORI

Og kategorien er…

Ansatte på AU Jura

Du skal skilles, og der har i ægteskabet været delingsformue. Udpeg en eks, og del jeres drinks lige, jf. ÆFL § 5.

HVEM HER

- Er hemmeligt forelsket i en forelæser

- vil gerne sove med en jurist i aften

- Drømmer om at deltage i nøgenløbet til Kapsejlads

Udpeg en makker. Du skal nu mime forbrydelser for din makker i 1 minut. Det antal I gætter, må I uddele i tårer til spillets øvrige deltagere

Din elskede vil skilles, men I har ingen ægtepagt. Fortæl 2 sandheder og en løgn for at undgå skilsmisse og bodeling De øvrige spillere skal gætte hvilken historie, der er løgn.

æææp der er løgn.

Du er millimeter fra målstregen. De andre spillere skal nu aftale et tal mellem 1 og 3. Hvis du gætter rigtigt, må du rykke i mål. Hvis ikke skal du rykke 3 felter tilbage.

Du og personen, der sidder overfor dig, har begået en strafbar handling i forening. I skal nu frihedsberøves i 1 minut sammen i et særskilt rum.

De fleste jurastuderende hader inderst inde at læse jura. Fortæl om din værste studierelaterede oplevelse

Der gøres indgreb i din ytringsfrihed. Vær stille til det er din tur igen. Hvis du mislykkes, må du bunde.

KATEGORI kategorien er Menneskerettigheder

Personen med mindst tilbage af sin drink, eksproprierer fem slurke fra personen med mest i sin drink, jf. GRL § 73

Niels Hundeven ville gøre alt for at få sin hund med på biblioteket. Du starter nu med at sige, hvad du ville tage med. Efterfølgende personer skal både sige, hvad de ville tage med, og hvad de forudgående ville tage med. Sådan forsætter legen, indtil der er én, der glemmer huskelisten.

Du er dømt til at bunde din øl, men dommen er betinget, således at du fritages for straffen, hvis du kan slå et lige tal med terningen, jf. STRFL § 57, jf. § 56.

Der har været et brud på Databeskyttelsesforordningen og et billede af dig, hvor du ser død ud, er blevet offentliggjort. Post et billede af dig selv der fester, så folk ved, at du er i live

Du har en væsentlig og retlig interesse i en sag, hvilket giver dig partsstatus. Du har derfor ret til at blive partshørt. Fortæl en hemmelighed, som ingen i dette selskab kender!

Moderate Jurister holder møder en gang om ugen hele semestret. Møderne afholdes hver tirsdag fra 10:00-11:00 i ulige uger og hver onsdag fra 12:00-13:00 i lige uger.

Kom glad og deltag - det er fuldstændig uforpligtende!

Den Højeste Ret: Veggie Döner - Smattet og Lækkert

POV: Du har været til fredagsbar i går, og har haft verdens mindst produktive LarsLars dag på sofaen. Du har stadig lidt småkvalme hen mod aftenen, og din hangxiety har heller ikke forladt kroppen endnu. Du har brug for noget snasket, men orker ikke den dårlige samvittighed, der følger med en bestilling fra Wolt. Her er Paragrafs bud på tømmermændsmad, som er nærende for både sjælen, bankkontoen og planeten.

Det skal du bruge:

- REMA 1000’s Napoli Brød (verdens bedste pita), eller lav dit eget

-Salat og grønt alt efter hvad hjertet begærer den dag

Til smattet:

- 2 auberginer

- 2-3 rødløg – IKKE hvide

- 3 fed hvidløg

- (Svampe hvis du har lyst)

Til marinaden:

- Olivenolie

- Soya

- Balsamicoeddike (”syre”, you know)

- Brun farin

- Spidskommen

- Kanel – hold måske lidt igen, medmindre det laves i december

- Salt og peber

- Andre spændende krydderier fundet bagerst i køkkenskabet

Til haydari:

- Puck-ost (mosbar feta)

- Ajvar relish. Hvis du er bougie, kan du selv bage din peberfrugt

Det skal du gøre:

1) Start med at skære auberginerne i pomfritter. Skær herefter rødløgene i ringe, og pres hvidløget. Hvis du føler dig overskudsagtig og har masser af tid, kan du lade auberginen marinere i en 20 minutters tid. Ellers smider du bare marinaden direkte i panden med de hakkede grøntsager. Hele herligheden skal stege mindst en halv time, til det er godt smattet og karamelliseret. TIP: Når det kan skæres med et øjenbryn, er det færdigt.

2) Hak de grøntsager, du har nøje udvalgt som tilbehør. Vi har holdt det simpelt med en klassisk dansk agurk og en hjertesalat. Måske lidt tomat også kunne noget.

3) Mos hele puckosten i en skål og bland det med cirka ¾ glas ajvar (vi går ikke ned på haydari). Tilføj eventuelt lidt olivenolie og smag til med salt og peber.

4) Varm dine Napoli brød i 5 minutter ved 200 grader. Skær dem på langs, og fyld dem med en voldsom mængde haydari – sauce them up. Fyld herefter godt med smat i, og tilføj lidt salat for balancen.

Om det at gå til re

Du kender følelsen, når du trykker ind på STADS for at finde ud af, hvordan det er gået i den seneste eksamen. Hænderne ryster lidt, og du har gået og bekymret dig jævnligt den seneste måned. Håbet på det bedste. Frygtet det værste. Måske kender du også følelsen, når der så sker dét, der ikke måtte ske. Der står ”00” ud for dit resultat. Det giver et sug i maven, og det hele virker lige pludselig meget uoverskueligt.

Frygt ej. For det første, så er det fuldstændig normalt at prøve at dumpe en eksamen i sin tid som universitetsstuderende. For det andet, så er du ikke alene om at have prøvet det – måske kender du endda én, som har dumpet den samme eksamen som dig. Det hjælper måske ikke at høre, lige når du er dumpet, for følelsen af at have dumpet er stadig altoverskyggende og meget overvældende, men det er nu alligevel vigtigt at have i baghovedet.

Der var engang … Jeg går på 8. semester nu, og vil betragte mig selv som værende en forholdsvist garvet studerende efterhånden, og der er ikke mange skriftlige eksaminer tilbage for mit vedkommende – så ventetiden fra aflevering til svar på eksamen er snart overstået. Skruer vi tiden tilbage til 2. semester, så virkeligheden lidt anderledes ud.

Det er slut juni måned, der er sommer i Danmark og jeg går med en nagende fornemmelse om, at Dele af Formueret måske ikke er gået helt, som den skulle. Og ganske rigtigt, da jeg midt i forberedelserne til at få gæster tjekker min karakter, står der 00. På det tidspunkt føltes det uretfærdigt, urimeligt og meget værre, end det egentlig var –set i bagklogskabens klare lys. Hvad der ikke gik igennem tanker af mit hoved: Har jeg slet ikke forstået faget? Hvad hvis jeg dumper re-eksamen? Mon jeg skal droppe ud?

Efter EM-storskærmsarrangementer og en masse hygge, gik jeg i gang med at læse op til re-eksamen. Og heldigvis gik

det fint i anden omgang, men jeg under nu alligevel ikke nogen de bekymringer og den følelse af afmagt, man står i op til sådan en re-eksamen. Her er et par råd, hvis du nogensinde skulle befinde dig i situationen.

Snak med nogen om det Det lyder måske banalt, og kan virke lidt grænseoverskridende, fordi re-eksamen godt kan være lidt tabubelagt. Særligt på de første semestre, er der ikke mange, der fortæller om deres oplevelser med at skulle til re. Alligevel vil jeg virkelig anbefale, at du snakker med nogen om det. Det behøver ikke nødvendigvis være nogen fra studiet; men lad nu være med at gå med det hele selv. Jeg havde selv gavn af at snakke med mine veninder fra studiet, som kom med støtte og tilbød at hjælpe, hvor de kunne. Det er virkelig guld værd.

Det hele skal nok gå

Udover at kunne få hjælp fra dine studievenner, så skal du selvfølgelig bruge lidt tid på at sætte dig ind i stoffet igen. Måske kan det være en idé at læse rettevejledningen og din opgave fra den ordinære eksamen igennem for at se, hvor det gik galt i første forsøg. Når du har gjort det og forberedt dig så godt du kan, så tag en dyb indånding og husk på, at det hele nok skal gå.

Hvem er Retskritisk Forum?

Retskritisk Forum er en apolitisk studenterforening for jurastu som ønsker at forholde sig til juraen uden for pensum - samt at gode relationer til andre på studiet.

Hvad laver Retskritisk Forum?

Vi afholder faglige og sociale arrangementer.

Ved vores faglige arrangementer forholder vi os (rets)kritiske juraen.

Vi inviterer dygtige oplægsholdere til at gøre os klogere på ud emner.

Med vores sociale arrangementer giver vi vores medlemmer et afb det opslidende jurastudium.

VILTOFT’S SPECIALEPRIS

Lykke Hansen & Gjedde-Nielsen Prisen

Hos VILTOFT har vi stiftet en specialepris med henblik på hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste kandidatspeciale inden for entreprise-, udbudseller voldgiftsret, som er vores primære fagområder.

Priskomitéen uddelte i 2023 specialeprisen til advokatfuldmægtig Mads Kastrup-Larsen og advokatfuldmægtig Mads Welcher for specialet “Entreprenørprojektering efter AB 18 § 17”, og vi inviterer nu til ansøgninger om dette års pris.

Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2024 for specialer bedømt i perioden 1. oktober 2023 til 30. september 2024.

Du kan læse mere om VILTOFT’s specialepris og læse Mads og Mads’ prisvindende speciale på vores hjemmeside: www.viltoft.dk/specialepris.

VILTOFT er et af landets førende advokatfirmaer inden for entreprise, udbud og voldgift.

“A powerhouse within in the industry” Chambers Europe