Side 12
Slægtsforskning hos Politiet – Grænseoverskridende eller Genialt?
Side 28
Horoskoper
Side 37
Den Højeste RetFastelavnsmasker
Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 53. årgang · Februar · 2023
Fokus Jakob Buch-Jepsen
Vi søger advokatfuldmægtige til vores kontorer i København og Aarhus med start den 1. september 2023.
Vil du arbejde i en moderne advokatvirksomhed, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt?
Hos Bech-Bruun prioriterer vi både din kompetenceudvikling og personlige udvikling højt og ruster dig til din fremtidige karriere. Som fuldmægtig hos os følger du et skræddersyet udviklingsprogram og arbejder tæt sammen med nogle af branchens dygtigste advokater.
Læs mere og ansøg på www.bechbruun.com/karriere
Hej alle skønne læsere.
Velkommen tilbage til jer alle, efter en lang periode med oplæsning og eksaminer. Vi ved at eksamensperioden kan være en lidt uoverskuelig tid. Man har måske igennem en længere periode udskudt nogle ting, og sagt sig selv “det får jeg læst op på til eksamenen”. Og lige pludselig står eksaminerne og banker på døren. Det er ikke altid en rar følelse. Slet ikke, når man allerhelst bare vil julehygge og spise tonsvis af pebernødder til Home Alone. Vi håber dog, at alle er kommet nogenlunde igennem til trods herfor.
Vi har i Paragraf glædet os til at komme i gang med at skrive igen og ikke mindst se hinanden igen. I denne her udgave, har vi været så heldige, at Jakob Buch-Jepsen har takket ja til et interview. Nogle af jer kender ham formentlig. Til de af jer, som ikke gør, kan vi kort fortælle, at Jakob Buch-Jepsen var anklager
i Ubådssagen mod Peter Madsen og også er kendt for sagen om trippeldrabet på Frederiksberg. Jakob BuchJepsen holdte for nogle måneder siden et foredrag om Ubådssagen på Aarhus Universitet. Vi var en del fra Paragraf, der deltog i dette foredrag, og vi syntes straks, at det kunne være fedt, hvis Jakob blev næste udgaves fokusartikel.
Vi kan afsløre, at fokusartiklen til næste udgave, også vil have noget med Ubådssagen at gøre. Vi har nemlig i samme ombæring været så heldige, at Peter Madsens forsvarer, Betina Hald Engmark også har takket ja til et interview. Ubådssagen er jo en meget kontroversiel og spændende sag. Vi er i Paragraf derfor begejstrede over, at få æren af både at interviewe Peter Madsens forsvarer og anklager. Vi vil derfor stærkt anbefale jer alle at læse næste udgave også!
Nogle af os begyndte allerede på det
næste semester d. 9. januar og pylrer lidt over det, men vi håber at I andre har været heldige med eksaminer og har fået en lille pause inden starten på næste semester her i februar. Hvis det nye semester bliver lidt for hårdt engang imellem, er I selvfølgelig velkommen til at besøge os på foreningsgangen, bygning 1328, til vores redaktions- og korrekturmøder. Der er god mulighed for at sparre med andre studerende, og eventuelt tilrage sig nogle gode noter.
Vi ser frem til at se jer til de fremtidige møder
De bedste hilsner fra
Sara & Laura
Findnyesteogtidligereudgivelser,jobopslag, sponsorerogmegetmerevedatscanneQR-koden. Ellerfindospåparagraf.dk
Hos Lundgrens skal du være ambitiøs – for det er vi. Hvis du brænder for at gøre en forskel for Lundgrens’ kunder og sætter barren højt for egen udvikling og læring, så giver vi dig de erfaringer og udviklingsmuligheder, der skal til for, at du kan udleve dit fulde potentiale.
På vores instagram @lundgrenslaw kan du følge vores legal trainees og advokatfuldmægtige i deres hverdag hos Lundgrens. Her kan du blandt andet høre om, hvilke arbejdsopgaver man typisk har som legal trainee eller advokatfuldmægtig, hvilken type sparring man får og ikke mindst, hvordan kulturen er hos Lundgrens.
Følg os på @lundgrenslaw
Paragraf:
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 16, bygn.1410
8000 Aarhus C.
Kontor: Bygning 1328, lok. 224
E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk
Redaktion:
Laura Verbovci, chefredaktør
Sara Busch, chefredaktør
Sophus de Klauman, IT-redaktør
Bjarke Post Andersen, kasserer
Sara Rye Petersen, webmaster
Benedikte Neumann, PR-ansvarlig
Ajla Cepic
Amalie Nørrum
Anders Schmidt Schøler
Anna Larsen
Christian Lunøe Hedegaard
Ditte Wolf
Elisabeth Gansted-Mortensen
Jenny Andersen
Johan Munk Packness
Julie Hoe Kristensen
Julie Humlebæk
Kristian Nygaard
Louise Lund
Matthias Alexander Hjort
Nanna Levring Nørgaard
Niels Kumar Vestergaard
Thomas Volquartzen
Tobias Lund Darø
Side 6
Fokus: Jakob Buch-Jepsen
Side 12
Slægtsforskning hos Politiet –Grænseoverskridende eller Genialt?
Side 14
Erfaringer fra Første Semester på Jura
Side 15
Om at flytte fra Randers til Aarhus midt under studiet
Side 16
Forsøg: Kunstig intelligens løser juridiske opgaver
Side 24
Paragraf Tester: Fastelavnsboller
Side 25
Vil AAU i virkeligheden bare gerne være som os?
Side 28
Horoskoper
Side 34
Hvorfor Store Bededag?
Side 35
Brevkassen...
Side 36
Nyt år og nyt semester – få den gode semesterstart!
Side 37
Den Højeste Ret: Fastelavnsmasker
Side 38
Underviserens Spalte
Layout: Sophus de Klauman (ansvh.)
Annonce: Laura Verbovci & Sara Busch
Oplag: 100 eksemplarer
Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk
Foto: Johan Munk Packness
Tegninger: Sara Busch
Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com
Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen.
Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Laura Verbovci & Sara Busch er, som ansvarshavende chefredaktører, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.
Vi står i elevatoren på hotellet, hvor Jakob Buch-Jepsen midlertidigt bor, fordi han i morgen skal møde i retten som bistandsadvokat for 46 ansatte ved Østjyllands Politi. Det er en foruroligende sag om en it-medarbejder, der har misbrugt sin stilling til at hacke sig ind på de ansattes tjeneste og private mobiler i et blufærdighedskrænkende øjemed. Jakob er blandt andet kendt for at være anklager i ubådssagen, en række terrorsager og i sagen om tripledrabet på Frederiksberg. For os som jurastuderende og inspirerede skribenter, var han lidt af en superstjerne. Vi blev taget godt imod, da vi kom op, og han havde slet ikke for travlt til at snakke med et par studerende. Tværtimod blev vi inviteret på et glas vin og en øl fra baren, og så gik snakken ellers bare.
Jakob Buch-Jepsen repræsenterer i dag som forsvarsadvokat alle, høj som lav, den vanekriminelle, Hr. og Fru Danmark, såvel som mange offentligt ansatte, herunder politifolk, soldater, togpersonale mv. Han har samarbejde med en række fagforbund, hvorigennem han eksempelvis repræsenterer soldater fra Forsvaret, herunder de udsendte Nato soldater som p.t. er i Letland.
Han rejser meget i Danmark, herunder særligt til Aarhus, hvor den Uafhængige politiklagemyndighed (DUP) ligger, hvor han årligt har cirka 100 sager.
Både anklager, forsvarer og bistandsadvokat
Jakob Buch-Jepsen har i sine mange år som jurist og advokat prøvet en del forskellige roller, når han er mødt op i retten. Han er tidligere anklager og bruger nu primært sin tid i dag som forsvarsadvokat og bistandsadvokat.
Jakob lagde i sine 16,5 år som anklager særligt vægt på at være grundig og velforberedt. Han følte, at han med tiden blev mere erfaren og tilsvarende bedre i rollen. Han beskriver rollen som anklager som enormt spændende. Jakob var som anklager involveret i nogle af de mest omtalte sager i dansk retshistorie. Han var blandt andet specialanklager i ubådssagen, hvor han endte med at kunne fremvise så bred en vifte af beviser, at den tiltalte Peter Madsen endte med en dom med fængsel på livstid - den hårdeste straf man kan få. Efter en årrække havde han dog brug for at prøve noget nyt, hvilket resulterede i, at han i maj 2018, efter næsten et årti i den gamle drabsafdeling ved Københavns Politi og Anklagemyndigheden, tog orlov og efter yderligere 1,5 år meddelte sit exit i Anklagemyndigheden. Siden maj 2018 har Jakob Buch-Jepsen arbejdet som forsvars- og bistandsadvokat, hvor han i sommeren 2021 startede sit eget
advokatfirma.
Jakob valgte blandt andet at springe ud i rollen som forsvarsadvokat, da han som anklager ofte savnede en tættere kontakt til den tiltalte og et større indblik i, hvad der kunne ligge til grund for den pågældende kriminalitet. Han har været rigtig glad for skiftet fra anklager til forsvars- og bistandsadvokat. “Det handler jo ikke om, at man skal forsvare personens handlinger, det er personen man forsvarer, tilføjer han.” Han understreger vigtigheden af at få indsigt i, hvad der i den tiltaltes liv kan ligge til grund for den enkelte kriminalitet, herunder misbrug, opvækst, dårlig social arv mv. “Det er de færreste, hvor der ikke er forklaring på, hvorfor de er kommet dertil i deres liv.”
I sit arbejde som bistandsadvokat er Jakobs opgave at repræsentere den forurettede og tage hånd om
deres rettigheder, samt at sikre sig at klienterne føler sig krænket så lidt så muligt, herunder sikring af navneforbud og mulighed for dørlukning og adskillelse af klienterne og tiltalte, hvis dette hjælper med en forklaring fra den forurettede. Jakob tager i sin rolle som bistandsadvokat også hånd om eventuelle erstatningskrav.
Et andet aspekt af Jakobs hverdag går på at være en del af en såkaldt taskforce, som er udpeget af Regeringen og Folketinget vedrørende færgen Scandinavian Star, der i 1990 på vej fra Oslo mod Frederikshavn gik i brand og efterlod 159 omkomne. Jakob går med den øvrige gruppe i sit arbejde i taskforcen i dybden med de økonomiske, reder-, ejer og forsikringsmæssige forhold i forbindelse med sagen, og som muligvis kunne have skabt et motiv for at sætte ild til færgen.
Drømmen om at fortælle Jakob har udover sine mange år indenfor strafferetsområdet i Danmark også kunnet skrive titlen som forfatter på sit CV, efter han i marts 2019 udgav sin bog “Jeg som anklager”, der er skrevet
sammen med journalisten Stine Bolther. Bogen går i dybden med mange af Jakobs mest famøse sager, heriblandt ubådssagen. Selve tanken bag at skrive en bog havde han gået med i længere tid. Bogen er en blanding af beskrivelser og notater skrevet af Stine Bolther samt beretninger fra Jakob Buch-Jepsens egen dagbog under sagerne.
Det er enormt vigtigt, synes jeg at fortællebefolkningenom,hvadder bliver lavet for deres skattekroner”.
Helt let har det dog ikke været for Jakob at fortælle om sine oplevelser i de forskellige sager. Han er naturligvis underlagt sin tavshedspligt og det, han selv beskriver som “etiske hensyn”. Han har været meget opmærksom på, at bogen ikke skulle læses som ren underholdning grundet sagernes alvorlige karakter.
I forlængelse heraf får han også forklaret, at man ikke nødvendigvis behøver at være en 12-tals-elev for at komme til at arbejde med den type af “spændende” sager, som han har beskæftiget sig med, og at der er mange andre ting, end at studere.
Jeg har mødt flere studiekammerater, hvor jeg kan se, at de ikke har lavet andet end at have snuden i bøgerne, men hvor de har manglet noget på andre parametre”.
Ud over at oplyse om sager gennem sin bog, er han desuden medejer af nicheforedragsbureauet “True Crime Agency”, der arrangerer og udbyder diverse foredrag med relevante professioner inden for retsområdet. Jakob konstaterer, at det eneste der ikke udbydes endnu, er et foredrag fra en dommer, da der af
gode grunde ikke er tradition herfor, men måske noget som vil blive anderledes med tiden. Bureauets opgave er at formidle deres stof på en saglig og etisk korrekt måde til deres lyttere. Bureauet kører også en true-crime-podcast, som går under navnet “Danske Drabssager”, hvor de forsøger at formidle nogle sager på samme måde som foredragene. Vi vil i Paragraf gerne anbefale, at man tjekker deres hjemmeside ud og lytter til deres podcast, da den klart kan anbefales.
Studietiden i København
Jakob er uddannet jurist fra Københavns Universitet, hvor han startede i september 1995 og blev færdig i januar 2001. Han startede en måned senere i februar 2001 som advokatfuldmægtig. Jakob var i starten af jurastudiet i en konstabel af reserver i militæret og boede på kollegiet ‘Frankrigsgade Kollegiet’ på Amager i København inden han senere flyttede til en andelslejlighed ved søerne. Han arbejdede i løbet af sin studietid i en Irma og et telefonresearch bureau, inden han på tredje år fik sit første stud.jur. job på et advokatkontor. Her arbejdede han i 1,5-2 år inden han, cirka et halvt år inden han færdiggjorde jurastudiet, faldt over en fuldmægtigstilling i Frederiksberg Kommune i den tekniske forvaltning. Efter en samtale med sin studiekammerat Christina valgte de begge at søge stillingen, trods at de ikke var færdiguddannet endnu. Til deres store overraskelse endte de begge med at få en 20-timers stilling med et kontor på Frederiksberg rådhus, endda med egen balkon. Jakob husker tilbage på sin tid i den tekniske forvaltning som rigtigt spændende. Det drejede sig om alt fra metro, byggesager, plakatsøjler og ambulanceberedskab.
Efter endt uddannelse besluttede Jakob sig for at søge ind i Justitsministeriet under Anklagemyndigheden. Jakob startede hos Anklagemyndigheden ved Københavns Politi i januar 2002 og var der i over 16 år indtil hans exit i april 2018.
I løbet af disse år var han rundt i nogle forskellige afdelinger indtil han skiftede til Den Overordnede Anklagemyndighed i forbindelse med turnus, som led i hans uddannelse. Herefter havnede han ved Statsadvokaten på Sjælland (nu København) og efterfølgende ved Rigspolitiet i deres juridiske sektion, inden han til sidst fik sin drømmestilling som politiassessor/senioranklager i den gamle drabsafdeling ved Københavns Politi. Jakob blev ni måneder efter sin ansættelse udnævnt til tjenestemand af Hendes Majestæt, Dronning Margrethe II.
Det handler også lidt om held
Vi spørger Jakob ind til, hvad han mener, der har gjort, at han er, hvor han er i dag. Hertil svarer han meget ydmygt, at det også nogle gange er tilfældigheder, der gør, at man ender, hvor man gør. Han råder os selvfølgelig til at lægge knofedt i og til at forberede os til forelæsningerne, særligt til eksaminer. Det var noget han gennem sin skoletid helt fra folkeskolen, gymnasiet og på jurastudiet hele tiden blev lidt bedre til. Men ud over, at hårdt arbejde er en forudsætning, siger han også, at det også at held er en faktor.
Hvis man vil arbejde med strafferet, skal man søge ind ved Anklagemyndigheden, anbefaler Jakob. Det er et godt sted at arbejde i nogle år, siger han. Jakob har selv arbejdet der i 16 1/2 år. Jakob forlod Anklagemyndigheden som tjenestemandsansat og trives i dag fint med at selvstændig i sin enkeltmandsvirksomhed.
Jakob kommer med sit bud på, hvordan man skal vælge fag på kandidaten, hvis man skal være strategisk i forhold til sin fremtid. Han anbefaler, at man skal vælge fag bredt, og for eksempel ikke kun vælge strafferetlige fag, uanset om man ved, at det er det man vil. Selv forsøgte han at sprede sine fag lidt ud over at han også valgte strafferetlige fag. Han mener ikke nødvendigvis, at der
behøver en fuldstændig rød tråd i ens valg af fag.
Hvis du vælger lidt bredt, så viser du, at du er god til at sætte dig ind i forskellige fagområder. Det kan være en fordel”.
Det er ikke bare i studietiden, at han anbefaler en bred faglighed. Når vi får erhvervserfaring både under og efter studiet, bør vi også overveje at prøve noget forskelligt af. I stedet for at være det samme sted i 4 år, så er det måske bedre at prøve lidt forskelligt, især i starten. Det sker lidt af sig selv i Anklagemyndigheden, hvor man får lov at prøve at komme rundt i nogle forskellige afdelinger.
Forbilleder på studiet
Da han begyndte på jurastudiet, var der da nogle faglige eksperter, professorer og lektorer, men også nogle anklagere og forsvarer, som han så mere eller mindre op til. Som eksempel herpå, nævner han Thomas Rørdam, der fornyelig er stoppet som højesteretspræsident. “Det var måske en af de vildeste karrierer, man kan forestille sig,” siger han. Han startede i tidernes morgen i systemet, blev forsvarsadvokat, kom i landsretten, så højesteretten og så endte som højesteretspræsident. Han er en af dem, Jakob mener, markerer sig.
Sager, der har gjort det største indtryk Selvfølgelig har ubådssagen gjort et stort indtryk, og særligt i de seneste år, fortæller han. Men han er i tvivl om det også er den, der har gjort det største indtryk på ham. Det var ikke den mest juridisk komplicerede sag, han har haft. Det der var kompliceret i den sag var særligt alt det uden for selve retssalen, presset fra befolkningen. En sag, der har gjort særligt indtryk på ham, er sagen om de tre unge mænd, der blev likvideret i november 2015 i en lejlighed
på Frederiksberg, og hvor hovedtiltalte, krigsminister i Bandidos, i maj 2017 fik livstid for triple-drabet. Tre unge liv der blev slukket mens de lå og sov. Den sag var om nogen kompliceret, fordi der var alle de her indicier, som man til sidst i retten skulle samles.
Jeg plejer gerne at sammenligne det med et kludetæppe: nogle indicier fylder mere end andre, og så gælder det om i den afsluttende procedure, at få bundet en rød løkke omkring det hele”.
På den måde, står man til sidst i retten, og kan sige, at med de her indicier, er der ingen som helst rimelig begrundet tvivl om, at den pågældende er skyldig. Hertil tilføjer han, at det er det princip, vi også lærer, at kende som in dubio pro reo. Et princip, der også senere bliver navnet på den sidste episode i TV2serien Efterforskningen.
Efterforskningen
TV2 lavede efter afslutningen på sagen en serie, der er baseret på ubådssagen. Heri er Jakob Buch-Jepsen blevet spillet af Pilou Asbæk. Jakob var også selv en af seriens manuskriptkonsulenter, eller som han selv kalder det “ad hocmanuskriptkonsulent”, fordi han ikke var lige så involveret som Jens Møller Jensen. Han var dog involveret rimelig meget med de ting, der vedrørte ham selv.
Da vi spørger ind til, hvad han synes om Pilou Asbæks portrættering af ham selv, smiler Jakob. Han fortæller, at han havde nogle sjove oplevelser med Pilou Asbæk forud for filmatiseringen, hvor de har været ude og løbe, bade og grille. Derudover var han også med Jakob i retten, mens han var forsvarer, for at se, hvordan han skulle spille ham. På den måde var det sjovt og lidt skræmmende også, at Pilou Asbæk lagde mærke til
nogle bevægelser og bestemte udtryk hos Jakob, som han ikke selv tænkte over normalt.
“Selvom det er fiktion, er der rigtig meget, som er tæt på virkeligheden”. Jakob er normalt lidt kritisk, når sager fra virkelighedens verden bliver gjort til fiktion, så man bruger det til at skabe underholdning. Når det kommer til Efterforskningen, mener Jakob dog, at de har været gode til at komme tæt på virkeligheden, og balancen mellem underholdningsværdi og informationsværdi er balanceret rigtig fint. Det der var godt, var etikken omkring det i forhold til familien, og at der var særligt fokus på det teamwork bag efterforskningen, som Jakob ikke mener han kan eller skal tage så meget af æren for. Meget ydmygt, fortæller Jakob, at han jo bare var med til at tage bolden det sidste stykke over målstregen. Han siger, at der er så meget, der kan ske undervejs, og at den grundige efterforskning var så vigtige. Han fortæller, at det var så enormt fedt at kunne få lov at være en del af noget, der på grund af så mange ting, bare lykkedes til sidst. Rent strafferetligt, tilføjer Jakob, at udgangspunktet for drab i Danmark er 12 år, og at der skal noget til at få det op på 16 år, og endnu mere for livstid. Det vil sige, at der skal rigtig mange skærpende omstændigheder til, og de mest skærpende i denne sag var, at der også forelå en seksualforbrydelse, og selvfølgelig en partering, men særligt at det var en forberedt og planlagt handling, samt det var en journalist, der var på arbejde,
Hvad gør at dit arbejde, giver mening for dig?
“Først og fremmest, er det vigtigt for mig, at mine klienter føler, at det her er den allervigtigste sag”, deler Jakob med os. “Det er klart, at der er nogle sager, hvor ens individuelle rolle har mindre betydning. Der hvor man for alvor har en god dag, det er der, hvor man for alvor synes, at man er med til at gøre en forskel”, supplerer han med. Den følelse, er hans erfaring, at man både kan få som anklager, som forsvarer og som bistandsadvokat. Det er ikke i alle sager, at man kan få den der følelse.
“Der er bestemt nogle perioder, hvor jeg er stresset og presset. Det er også fint”, siger Jakob, men han understreger, at det er vigtigt, at man engang imellem kommer ned og restituere. Som en mere lavpraktisk løsning på problemet, nævner Jakob motion og fysisk aktivitet. Han forsøger at få trænet og løbet igennem, fordi efter hans mening, er vigtigt for at kunne være klar i hovedet og holde til et pres. Nogle uger har han arbejdet 70-80 timer med køretid. Sådan er det bestemt ikke alle uger, men det handler netop om at restituere ugen efter. Som forsvarer er det lidt sværere at få skruet ned engang imellem, mener han. Jakob smiler mens han siger, at det også er vigtigt at tilstræbe søvn, nok fordi han ved, at det ikke altid er lige realistisk, hvis man for eksempel har uge med 70-80 timers arbejde.
Noget andet, der gør tilværelsen lidt lettere, er når han får prioriteret det sociale også. Det virker også til at han råder os til at gøre det samme. Han er stadig venner med nogle fra sin studietid, og i sin studietid boede han jo selv på kollegium. Han syntes det var så fedt at møde så mange forskellige mennesker, der læste noget forskelligt. Der var gode fester og der var plads til sjov ved siden af studiet. Han siger selv til sin ældste datter, der snart skal flytte hjemmefra, at
det er en kæmpe gave at bo på kollegium, hvis man er bare lidt socialt anlagt, selvom der til tider kan være et beskidt køkken.
Det gode råd
Jakob har allerede givet os et par gode råd med på vejen, men vi spørger ham alligevel lige afsluttende, om han har et overordnet godt råd til de jurastuderende.
Hold ud, når det ser mørkt ud, når det hele virker lidt trist. Der vil være områder og emner, der måske ikke interesserer en, MEN jura giver bare en fantastisk ballast, og det åbner så mange døre for en.”
... og det gjorde altså, at for første gang i dansk ret nogensinde, var der nogen, der ellers var ustraffet, der blev idømt livstidsfængsel for ét drab mod en voksen. Det er ret unikt” .
FBJ vil gerne byde velkommen 2lbage 2l et nyt semester!
Vi håber I er kommet godt igennem jeres eksamener og er klar 2l det nye semester.
Vi glæder os 2l at se både nye og ”gamle” medlemmer 2l en masse ak2viteter i det nye semester.
Inden vi gik på læseferie, havde vi en hyggelig eBermiddag i december, hvor vi mødtes 2l juleklip.
Næste begivenhed er vores generalforsamling d. 10. feb.
Derudover aJoldes FBJ’s
Københavnertur d. 16-17 marts hvor vi blandt andet skal besøge
Gadejuristen.
Politiets brug af slægtsforskning eller ”genealogy”, har været et omtalt emne i medierne. Indtil videre har det været i relation til udenlandske sager, men fænomenet er nu også nået Danmark. Det har skabt debat om metodens efterforskningsmæssige potentiale, men også omkring etiske udfordringer og øget statslig kontrol med borgerne.
Den 20. juni 2022 blev der fremsat borgerforslag om, at politiet skal kunne bruge slægtsforskning som led i efterforskningen af grov personfarlig kriminalitet og drabssager. Det er foreslået, at der skal oprettes en samtykkebaseret DNA-database, hvor man frivilligt kan registrere og senere
tilbagetrække sine data. Oplysningerne heri vil politiet kunne gives adgang til, hvis der ikke findes et match i deres eksisterende register til DNA fundet på gerningsstedet. Man vil som alternativ kunne søge bredere efter slægtninge til vedkommende og ud fra dette finde frem til mulige mistænkte. De
mistænktes DNA vil herefter hentes og sammenlignes med den DNA, der er fundet på gerningsstedet.
Ligesom med politiets sædvanlige brug af DNA-resultater kan slægtsforskningen ikke stå alene. Der stilles desuden krav om en begrundet mistanke om,
at det fundne DNA stammer fra gerningspersonen, og at der i hver sag indhentes en forudgående retskendelse. Resultatet af slægtsforskningen skal ikke anvendes som bevis under retssagen og til domfældelse, men udelukkende som et efterforskningsredskab for politiet.
Forslaget rundede 50.000 underskrifter i september, og blev fremsat for Folketinget den 5. oktober 2022 af en række politikere, herunder Lars Løkke Rasmussen.
The Golden State Killer Idéen til det danske borgerforslag er ikke kommet ud af den blå luft. Metoden er blevet brugt i flere efterforskninger, hvor det mest chokerende og omtalte eksempel er sagen mod Joseph DeAngelo, ”The Golden State Killer”, ved retten i Californien i USA. Den pensionerede politibetjent endte med at tilstå 13 drab, over 50 voldtægter og 120 indbrud. Under den oprindelige efterforskning fandt politiet DNA fra samme gerningsmand på flere af gerningsstederne, men det førte ikke et resultat med sig, da der ikke fandtes et match i FBI’s DNA-register.
Mere end 40 år senere uploadede en efterforsker på eget initiativ et sædspor fra gerningsmanden på en international slægtsforskningsdatabase. Man fandt en lille gruppe nære slægtninge til vedkommende, og udledte ud fra dette, at DeAngelo kunne være en mulig gerningsmand. I bedste detektiv-stil fulgte efterforskeren den mistænkte, indtil han fik chancen for at samle en dåse op, som DeAngelo havde drukket af. Den DNA man fandt på dåsen, viste sig at være et match til den DNA, man havde fundet på gerningsstederne, hvilket senere blev bekræftet ved yderligere DNA-prøver og andre beviser. DeAngelo blev dømt, og hans straf blev nedsat fra en mulig dødsstraf til en livstidsdom på baggrund af hans samarbejde og tilståelse.
En lignende historie udspillede sig noget nærmere Danmark i år 2018. På trods af at metoden heller ikke var lovliggjort i Sverige, brugte man her slægtsforskning til at finde frem til 37-årige Daniel Nyqvist. Efterforskningen ledte til en dom for dobbeltmord, som Nyqvist erkendte at have begået 16 år tidligere.
Hvor langt kan man gå?
Modstandere af forslaget har anført, at denne form for efterforskning er udtryk for øget overvågning og kontrol med den danske befolkning. Derudover er metoden blevet kaldt grænseoverskridende og krænkende. En del af problemet er løst ved, at databasen i lovforslaget er samtykkebaseret, men vi kommer ikke udenom, at man kan ende med at angive medlemmer af sin familie, selvom disse ikke har samtykket. Det er her, nogen ser et etisk problem med slægtsforskning. Hvis der senere i forløbet gives adgang til internationale databaser, regner man med, at der kun ville kræves samtykke fra en meget lille procentdel af den danske befolkning for at kunne kortlægge nok DNA-profiler. Der er et stort antal registrerede, særligt i USA, og fordi vi langt tilbage er fælles om meget få forfædre, vil langt de fleste kunne opspores uden at have givet samtykke hertil.
Det nævnes i forbindelse med forslaget, at der er mulighed for på sigt at udvide søgemulighederne, idet vi i Danmark har detaljerede kirkebøger med oplysninger om borgerne. Derudover har der i medierne været diskussioner om brug af kommercielle databaser som for eksempel MyHeritage. Her kan man som privatperson indsende DNA og få oplysninger om sine rødder og etnicitet.
Kan brugen af slægtsforskningsmetoden udvides til at omfatte oplysninger fra disse andre platforme? Kan det udvides til efterforskning af andre kriminalitetsformer eller til også at lokalisere vidner? Er det overhovedet
lovligt efter gældende ret? Dette er noget af det, bekymringerne omkring forslaget går på.
Den helt klare fordel ved metoden er, at den er så effektivt et efterforskningsmiddel. Man mener, at politiet vil kunne løse flere både nye og ældre sager, hvis lovforslaget vedtages. I forbindelse med Joseph DeAngelos sag udtalte efterforskerne, at man ikke ville have fundet den ansvarlige uden slægtsforskning. Det kan derfor fremføres til støtte for forslaget, at borgernes krav på retfærdig rettergang og efterforskning krænkes ved ikke at anvende metoden. I borgerforslaget har man beskrevet betydningen som følger:
I Danmark har vi et begreb, der hedder procesretfærdighed. Det skulle gerne være med til at sikre, at den enkelte borger har oplevelsen af, at de har fået en fair sagsbehandling. Det mener vi ikke, at borgerne har i de alvorlige sager, hvor der er en ren DNA-profil, og hvor det oplagte værktøj ville være genetisk slægtsforskning”
Kravene om forudgående retskendelse og andre afgørende beviser mod gerningsmanden vil skabe kontrol med politiets brug af metoden og er derved med til at sikre borgernes retssikkerhed. Herefter synes der kun at være ét spørgsmål tilbage som den enkelte må afgøre. Opvejer det efterforskningsmæssige gennembrud de etiske dilemmaer?
Efterhånden har jeg gået på det juridiske studium i omkring et halvt år. Siden jeg startede, har jeg gjort mig en række tanker om studiet som helhed, såvel som i detaljer. Hele ideen om at starte på et nyt studie kan være overvældende, og jeg har derfor valgt at reflektere lidt. Jeg var vildt spændt på at starte på jura, da det betød, at jeg kom tilbage på skolebænken igen. Men jeg havde aldrig troet, at jeg skulle starte på noget, jeg allerede nu kan kalde livsændrende.
Jeg vidste godt, inden jeg startede, at et universitetsstudie ville blive hårdt til tider. Ligeså vel vidste jeg, at jura som uddannelse havde karakter af mere bognær struktur, hvor det handlede om ens evne til, groft sagt, at plante sin røv i sædet og læse. Jeg må nok indrømme, at jeg som person ikke altid har været lige god til dette. Fagene har været enormt spændende, men jeg har ikke altid været lige god til at få læst til de enkelte forelæsninger. Første semester på jura vil jeg nærmere karakterisere som en tag-selv-buffet, hvor jeg har kigget på menukortet og derefter valgt de ting, der lød mest interessante. Dette betyder
også, at jeg til tider prioriterede det sociale over det faglige, hvilket der også har været rig mulighed for. Hvad enten det har været til fredagsbar eller en af JUS-festerne, så har jeg ikke givet den for lidt på den sociale side. Jeg har også engageret mig i en række forskellige foreninger, hvilket også har givet pote i et vist omfang. Jeg synes det er vigtigt at værne om den sociale side af studiet. Jeg har ikke selv tal på hvor mange gange, jeg har fået nok af faglig læsning og tanken om at droppe ud har meldt sig. Det sociale har på den måde også givet mig noget at studere for. Det har været praktisk at kunne få hjælp til en drillende opgave i familie- og arveret af en ældre studerende eller til en dom, jeg ikke lige kunne huske i statsforfatningsret.
Det faglige har ikke desto mindre lært mig lidt om mig selv. Jeg har lært, at man ikke nødvendigvis behøver at være den, der rækker hånden i luften hver gang og den, der kan og vil svare på alle underviserens spørgsmål. Jeg har i stedet fået mere ud af at lytte og prøve at danne et overblik herved. Jeg føler på mange måder, at første semester har været en
prøve i min evne til at fordybe mig. Jeg havde det til tider svært med at få læst det hele og sætte mig fuldstændigt ind i de mange bestemmelser og domme, idet jeg ikke var den bedste til at få læst. Men som tiden er gået, har jeg fundet ud af, at der er flere måder at fordybe sig på, og at det er helt naturligt og okay ikke at kunne huske det hele. Fra starten lærte vi at udenadslære ikke er et krav på jura, hvilket jeg har været glad for lige siden. For alle de gange jeg har overvejet at droppe ud, har der som minimum også været én gang, hvor jeg har været motiveret til at fortsætte. Jeg var for nylig til eksamen, hvor jeg inden da var stiv af skræk. Men set i bakspejlet var dette nok snarere en reaktion på mine egne forestillinger om det at gå til eksamen på universitetet, samt en reaktion på tanken om, at jeg måske ikke havde styr på det alligevel, og at jura måske ikke var studiet for mig. Jeg er glad for, at jeg traf beslutningen om at holde fast og bide i det sure æble. Sandheden er, at det faktisk ikke smagte så surt alligevel.
Efter at have boet i Randers siden studiestart, rykkede kæresten og jeg teltpælene op og flyttede til Aarhus, nærmere bestemt Trøjborg, med kun 5 minutters gang fra Universitetsparken. Det skete midt under den store formueret på 6. semester. Vi havde egentlig ikke som sådan noget at være utilfredse med, og vi boede under ganske fine forhold centralt i Randers og til en lav husleje, men vi havde besluttet os for, at vi ville prøve livet som studerende bosiddende i Aarhus, før vi blev færdige på vores respektive studier. Det har altid været vores ønske at vende tilbage til Randers, hvor vi begge kommer fra, når vi engang skulle have hus og børn, så vi blev enige om, at det også var rart at have prøvet noget andet og været en del af studiemiljøet i Aarhus.
Hvilke forskelle var der i hverdagen?
Den største forskel var naturligvis, at det kun tager 5 minutter at komme hen til studiet, frem for de cirka 35-45 minutter i bil, som det tog før. Det var rart at kunne undlade at tænke på hvornår den begrænsede p-tid udløb, og at man generelt kunne være mere fleksibel i
ChristianLunøeHedegaard
forhold til at kunne lave aftaler udenfor studietid. Jeg besluttede mig derfor for at melde mig i juras skønneste studenterforening – Paragraf – for blandt andet at få flere bekendtskaber, også på tværs af årgange og hold – og det lykkedes! Jeg kan mærke, at jeg nyder at bo i verdens mindste storby, tæt på det hele, og det er i hvert fald på mange måder en anden oplevelse, i forhold til at bo langt fra studiet.
Min kæreste og jeg er begge familiemennesker, og vi har vores familier i Randers, som vi tager på besøg hos cirka en gang ugentligt. Vi skulle derfor vænne os til, at der var længere ”hjem”, og at det kræver en anden planlægning end før. Vi har også flere af vores ting opmagasineret hos vores familier, fordi vi gik ned i kvadratmeter i lejligheden, da vi flyttede til Aarhus. Det var noget svært at vælge, hvad der skulle med, og hvad der ikke skulle, men det lykkedes trods alt.
Kan jeg anbefale andre at gøre det samme?
Jeg vil sige, at jeg aldrig har fortrudt, at vi flyttede til Aarhus, og at vi kom tættere på vores studier. Alting kommer dog også med en pris - og især den højere husleje skal man huske at regne med! Det var derfor også en opvejning vi gjorde os, om vi syntes, at vi ville betale så mange penge for at bo tæt på studiet. Vi var dog enige om, at det er i en begrænset periode, og at vores hjerte og fremtid er i Randers. Det er naturligvis op til den enkelte, hvad man prioriterer i livet, og jeg vil mene, at der er klare fordele ved begge valg. Jeg kan dog kraftigt anbefale andre at springe ud i det, hvis de overvejer det – det kan jo altid laves om, hvis man fortryder. Om ikke andet, så bliver man en række oplevelser og erfaringer rigere, som man forhåbentligt kan tage med sig videre i livet.
Fra en gymnasieopgave i historie til en hjælpende hånd ved jobansøgningen, kunstig intelligens kan tilsyneladende hjælpe med mange forskelligartede opgaver. Særligt omdiskuteret har chatbotter, såsom ChatGPT, været i forbindelse med udarbejdelse af eksamensopgaver, hvor Aarhus Universitet nu er kommet med den udmeldelse, at brugen af AI-chatbotter ikke er tilladt til eksamen, samt at dette vil blive betragtet som eksamenssnyd. Til trods for dette, hvor god er ChatGPT egentligt til at løse juridiske opgaver? Det vil Paragraf se nærmere på i denne artikel.
I det første forsøg blev ChatGPT spurgt: ”Hvad skal jeg være særligt opmærksom på ved indflytningen i en lejebolig i forhold til lejeret?”
ChatGPT:
Når du flytter ind i en lejebolig, er det vigtigt at være opmærksom på følgende ting i forhold til lejeret:
1. Lejekontrakten: Læs lejekontrakten grundigt, før du underskriver den. Sørg for at forstå alle vilkårene, herunder depositum, leje, varigheden af lejemålet
og reglerne for opsigelse.
2. Tilstandsrapport: Få en tilstandsrapport af boligen, før du flytter ind. Denne rapport beskriver boligens tilstand og eventuelle skader eller mangler, og det er vigtigt at have denne rapport som dokumentation, hvis der opstår tvister om skader eller mangler senere.
3. Huslejen: Vær opmærksom på, hvornår huslejen skal betales, og sørg for at have midlerne til rådighed. Hvis du har
problemer med at betale husleje, skal du kontakte din udlejer så hurtigt som muligt for at finde en løsning.
4. Husorden: Overhold husordenen i lejligheden, det kan være regler om røgfri, ikke have husdyr eller lignende.
5. Vedligeholdelse: Det er din udlejers ansvar at sørge for vedligeholdelse af boligen, men det er også vigtigt at informere dem om eventuelle problemer, så de kan tage sig af det hurtigst muligt.
6. Opsigelse: Vær opmærksom på opsigelsesvarsel og procedurer for at opsige lejemålet. Sørg for at overholde de gældende regler for opsigelse for at undgå problemer.
Det er vigtigt at holde sig godt informeret om lejeretlige forhold, så man kan håndtere eventuelle problemer eller tvister, der måtte opstå. Det anbefales at man søger rådgivning hos en ekspert i lejeret, hvis man er i tvivl om noget.”
Generelt set kommer chatbotten med fine, men dog meget generelle råd. Men chatbotten har desværre også sine fejl. Det giver for de færreste mening at få udarbejdet en decideret tilstandsrapport af et lejemål ved indflytning. Men i chatbottens forklaring lægger udtrykket sig nærmere op ad en indflytningsrapport og fejl- og mangelliste, som er særligt vigtigt at få udarbejdet i lejeretlig forstand. En mere graverende fejl er dog punkt nr. 5 om vedligeholdelse, hvor udgangspunktet er, at udlejer har både den indvendige og udvendige vedligeholdelsespligt, hvor det dog oftest i lejekontrakten bliver aftalt, at lejeren overtager den indvendige vedligeholdelsespligt. Problemet heri er nok, at chatbotten ”tænker” på fysiske mangler ved det lejede og blander disse to ting sammen.
I det andet forsøg blev ChatGPT sat til at løse spørgsmål 1a i vintereksamen
2021/2022 i Familie- og arveret. Spørgsmålet er, om Helle kan kræve at få stole, sofa og malerier tilbageleveret, samt om Mikael kan kræve, at sofabordet leveres tilbage, fordi han nu ønsker det til sin salon. Helle fik dagen før brylluppet, mellem hende og Mikael, alene et sofabord, og et dokument om, at stole, en sofa (gaver givet for 5 år siden) og sofabordet skulle være skilsmissesæreje. Malerierne er i Mikaels delingsformue.
ChatGPT:
”A: Det er svært at give et præcist svar uden at have mere information om de nugældende regler og det specifikke juridiske system, som dette spørgsmål refererer til. Generelt kan det dog siges, at hvis svanemøblerne og malerierne er blevet overdraget til Helle som skilsmissesæreje, kan hun muligvis have ret til at kræve dem tilbageleveret. Det afhænger dog af, om de er blevet solgt i god tro eller ej. Mikael kan muligvis ikke kræve at få sofabordet tilbageleveret, da det var en del af det gavegivende dokument og dermed formodentlig også skilsmissesæreje. Anbefaling er at kontakte en jurist for at få en præcis vurdering af sagen.”
Det kan ud fra chatbotten svar ses, at en eksaminand ville komme i store problemer, hvis botten anvendes til eksamen, udover at brugen af ChatGPT i sig selv er eksamenssnyd. For det
første angiver bottens besvarelse ingen af de lovhjemler, der er nødvendige til eksamensbesvarelsen. For det andet tager besvarelsen ikke særskilt stilling til de enkelte genstande i sin besvarelse, og der skabes hurtigt forvirring i genstandene, idet flere af genstandene bliver reduceret til gruppen ”svanemøbler”. Samtidig tager chatbotten dog også en række forbehold om sit svar, hvor man trods dette alligevel ville kun få en snæver ide om, hvad man skal være særligt opmærksom på ved besvarelsen. I praksis vil brugen af ChatGPT næppe kunne virke særligt brugbart, da ingen lovbestemmelser er med, samt store dele af besvarelsen må anses som mangelfuld og har grove fejl.
Konklusionen på Paragrafs forsøg med brug af ChatGPT på juridiske opgaver bliver derfor, at botten ikke kan anvendes i særligt stort omfang. Den er nogenlunde til at gøre opmærksom på problematikker og give overordnede ideer, men den kan ikke løse deciderede problemstillinger. Derudover så kan og må den ikke bruges til nogle eksamener.
Hvis du har lyst til at prøve ChatGPT, kan du finde den på chat.openai.com, hvor du skal oprette en bruger. Husk at brugen af ChatGPT og lignende chatbotter ved alle former for eksamen anses som eksamenssnyd. For at undgå eksamenssnyd kan du læse mere på undgaasnyd.au.dk.
Kom med til FC Juras første udendørstræning den 12. februar. Træningen spilles på ASA’s kunstgræsanlæg. Adressen er: ASA Fodbold, F. Vestergaards Gade 3
Det er altid muligt at komme forbi til en uforpligtende træning eller to for at se det hele an. Så tag en veninde eller ven med, så I kan prøve det af!
Hvis du/I har spørgsmål, så kontakt os hjertens gerne! Vi kan findes på Facebook og Instagram. Her finder du ligeledes informationer om fremtidige træninger, begivenheder, kontingent og andre nyttige sager.
Kunstgræs, ASA’s kunstgræsanlæg:
Herrernes træning er fra kl. 18.00-19.30, og damernes træning er fra kl. 19.30–20.30. Der er træning hver søndag i februar og marts, bortset søndag den 12. marts
Græs, Møllevangen:
Første træning på græs er den 3. april 2023. Adressen er: Møllevangsskolen, Århus C.
Lige uger:
Mandage
- Herrerne: 16.00-17.30
- Damerne: 17.00-18.30
Onsdage
- Herrerne: 17.00-18.30
- Damerne: 18.30-20.00
Ulige uger:
Mandage
- Damerne: 16.00-17.30
- Herrerne: 17.00-18.30
Onsdage
- Damerne: 17.00-18.30
- Herrerne: 18.30-20.00
Vi er nu i februar, for nogle betyder det et veloverstået (eller overlevet) semester, er blevet lagt bag sig. For medlemmer af Juridisk Selskabs bestyrelse, betyder det helt vild periode skal skydes igang. Skitur, Nordisk uge, Årsfesten, GF, jobmesse og storetur. Derfor vil vi gerne lige give en lille hilsen og tak til årets sponsorer af Nordisk uge.
JUS-Bladet
Udgave 55. årgang Februar 2023
Ansvarshavende redaktør: Nicolai Hoang
Medskribent Mille Schact-Magnussen
Layout: Nicolai Hoang
Billeder af: Nicolai Hoang
Juridisk Selskab
Aarhus Universitet Bartholins Allé
Bygning 1328
8000 Århus C
Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 E-mail: post@juridisk-selskab.dk
www.facebook.com/juridiskselskab
Nicolai Phuc Thien Hoang kæmper for at overleve og gøre JUS-siderne fantastiske!
Sponsorerne:
M.C Holst Legat. Vi er blevet tildelt legatet, der bl.a. støtter med aktiviter, der kan være til gavn for Aarhus Universitet, herunder samarbejdsrelationer. De har støttet Nordisk Uge, der generelt handler om det Nordiske samarbejde, hvor vi får besøg af studerende fra hele norden, så de kan opleve livet i Aarhus, med aktiviteter, fester og oplæg. Jura studerende fra AU har desuden også mulighed for at tage ud på Nordisk uge i bl.a. Finland, Sverige, Norge og Island
Vi vil derudover også give en stor tak til alle sponsorerne, der har givet godter til vores goodiebags, der bliver givet ud til de nordiske gæster, værter og hjælpere i forbindelse med den Nordiske uge. Herunder, Holst, Pure, Redbull, Dahl Og Kromann Reumert.
Afslutningsvis, vil vi gerne takke følgende advokatkontorer, advokatgruppen og Chas.Hude samt professor Jens Evald, for at bidrage til det faglige indhold, der kommer i løbet af ugen, med deres spændende oplæg om henholdsvis, sportsret ift. E-sport, Tv-rettigheder indenfor sport og doping skandalen i Rusland.
0 2 2
Traditionen tro (minus et par år med corona) afholdte JUS igen i år sin årlige Københavnertur.
I år var turen lavet om til en to-dages tur, men stadig med ligeså stramt program som altid
Vi besøgte Hafnia Law Firm i Nyhavn. Til spændende snakke om shipping og lækre sandwiches.
Derefter gik turen til Dansk Industri, hvor vi hørte om personalejura og var meget betagede af den flotte udsigt fra toppen af Industriens hus.
DI er Danmarks største erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening med ca. 19.000 medlemsvirksomheder fra mange forskellige brancher og erhvervsområder. En af DI's kerneydelser er at rådgive og servicere virksomhederne inden for ansættelsesret, arbejdsret og overenskomster.
Om aftenen spiste vi pizza på Pico Pizza med fri bar og derefter en tur i Gothersgade.
Dagen efter var vi på Kastellet hos Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse til oplæg om udbudsret og kontraktindgåelse. Arbejdet som jurist i Forsvaret lyder meget spændende især med den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Der var dækket op med kaffe og croissanter og sandwiches til frokost.
Herefter var vi på besøg hos DSV i Hedehusene. Vi så deres kæmpestore lagerbygning og hørte derfor et spændende oplæg om deres verdensomspændende juridiske afdeling. Herfra fik vi en sandwich med i hånden og kunne sove hele busturen hjem.
Der skal desuden lyde et kæmpe tak til vores sponsorere Hafnia Law Firm og Dansk Industri, som i fællesskab har sponsoreret vores bus til og fra København.
Magisk.
Hvad andet kan man kalde det, når en studerende bliver mødt af gratis lækkerier, merch, og muligheden for at høre om et hav af forskellige advokatkontorer. Jeg har aldrig været tilbageholdende ift. min nysgerrighed. Selvføgelig har det ikke aldrig været uden problemer, men lige i dette tilfælde var det en superkræft.
Jeg fik på kort tid spurgt ind til alle advokatkontorerne, og hørt om hvad de hver især arbejder med, og hvordan de arbejder. Det gjorde ikke den store forskel, at jeg kun var på 2. semester på daværende tidspunkt. De ville stadig hjertens gerne snakke med mig, selvom jeg ikke var nået så langt, som de ellers helst vil have i forhold til et potentielt arbejde.
Udover en masse fede og hyggelige samtaler, var der selvfølgelig noget man ikke kan lade være med at pointere, når der er tale om Juridisk Selskabs Jobmesse. Merch. Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at jeg ankom til forelæsning med ikke mindre end 8 net, en lækker skuldertaske, 5 termokrus, en masse skriveredskaber, snacks, en trådløs oplader og 2 lækre drikkedunke. For en studerende, er der ikke noget bedre og mere attraktivt en godt merch. Man får også lidt en sans af, hvad de forskellige advokatkontorer er villige til at give for at lokke studerende, til at snakke med dem. Med alt det jeg fik, missede jeg alligevel en del stande i forhistorisk kantine, da forelæsningen kaldte. Jeg vil klart anbefale at tage til jobmessen, hvis ikke for merch, så for networking eller omvendt.
Varmeste anbefalinger - JUS-Redaktør
Nu er det tid igen. De bliver solgt lang tid før fastelavn, men vi elsker det. Fastelavnsbollerne! De fås i mange former og smage, med creme, med flødeskum, og for at hjælpe jer med at prioritere efter jeres behov, har Paragraf testet forskellige varianter, der fås i Aarhus.
Emma Emmas fastelavnsboller med estragon og hindbær: Det skøre valg
Et unikt twist på en højtidelig klassiker
Denne fastelavnsbolle deler vandene, men hindbær-cremen og marcipanen er god som altid. Den har en creamy, saftig konsistens med en lækker frisk smag af bærrene, der bryder med en kage, der ellers har tendens til at være lidt tung.
Det inspirerede svar: Hvis du skal prøve noget unikt og ikke er kræsen, er denne fastelavnsbolle noget for dig. Hvis du har konkurrencer med dine venner om, hvem der har smagt de mest spændende kager, så vinder du med denne. Du vil også elske denne, hvis du er vild med bearnaise. Hvis du ikke kunne få nok af Paul Cunninghams bearnaise-burger fra McDonald’s, så er denne et must.
Det kræsne svar: Hvorfor tager nordmænd altid bearnaise-sovs med til fester? Det er fordi, der skal ekstra-”gon” i den. Fastelavnsbollen er lige så krydret som denne joke. Kage og bearnaise passer bare ikke sammen. Det smager ret meget af kold bearnaise på en ellers meget lækker fastelavnsbolle. Hindbærcremen og marcipanen bliver ødelagt mere eller mindre. Anden gang er den endnu værre.
Emma Emmas fastelavnsboller med rosencreme og solbær: FAVORIT
Selv hvis man ikke kan lide marcipan, er denne fastelavnsbolle virkelig lækker. Det kommer fra en ikke-marcinpan-spiser. Det er virkelig lækkert til den friske creme af solbær, der bryder med det normalvise tunge ved en fastelavsbolle.
Hvis du er mere til traditionelle fastelavnsboller med creme, frem for bearnaise, kunne dette være et bud. Den er nemlig stadig unik.
Et hint af sommer i en ellers kold tid.
Prisen: 35 kr. - lidt pebret, men den er dét værd, hvis man vil prioritere en virkelig god fastelavnsbolle-oplevelse. Det er lidt en begivenhed, ikke noget man tager med, fordi man er lækkersulten. Rosenbladene er en voldsom fin pynt.
Lidt parfumeret grundet rosencremen, der ellers giver et unikt touch.
Lækker konsistens, hvis man elsker en snasket fastelavnsbolle.
4,5 ud af 5 stjerner
Mette Munks fastelavnsboller fra frost: BUDGET
Pris: Nogle gange sat ned til 8 eller 10 kr., og sælges i flere lokale dagligvarebutikker.
Denne cremede klassiker er måske ikke noget unikt eller særligt, men den indeholder alle elementerne i en bolle, og du er selv uden om det, hvis den ikke er frisk, når du får den. Du skal nemlig selv varme den. Det er selvfølgelig et minus, at den skal varmes i ovnen og at man selv skal lave glasur, men man får 4 i en pakke!
Kæmpe anbefaling, hvis man skal spare lidt penge, men gerne vil have mange fastelavnsboller i februar. Her kan du helt sikkert blive mæt.
3 ud af 5 stjerner
Emmerys fastelavnsbolle med hindbærcreme: Du er bedre tjent uden Der var ikke det store udvalg tilbage hos Emmerys, da Paragraf d. 16. januar kl. 16.40 dukkede op for at smage. Den eneste variant, der var tilbage var fastelavnsbollen med hindbærcreme, der jo ellers lyder lækker. Der skulle være et flot lag lyserød glasur over bollen, men det var der desværre ikke meget af, måske var den for tynd.
Bollen var en smule tør, måske er det fordi vi sammenligner den med bollen fra Emma Emma, der var meget bedre.
Vi blev ikke ligefrem blæst bagover stolen, da vi smagte Emmerys fastelavnsbolle.
Den skal have bonuspoint for at være økologisk. Vi vil heller ikke sige, at den ikke er velsmagende eller at den smager dårligt, men den var lidt tør og kedelig.
Fastelavnsbollen koster 26 kr. Selvom den er billigere end andre, mener vi ikke, at den er pengene værd. I hvert fald ikke dem, vi fik. En mellem barista-kaffe vil vi i stedet anbefale, hvis man skal have noget fra Emmerys.
Det var meget lækkert med hindbær, men det havde ikke en særlig skarp og frisk smag, så vi er faktisk i tvivl, om de bare har brugt syltetøj.
Vi har overvejet, om det faktum, at vi smagte fastelavnsbollerne sidst på dagen kan være med til, at de ikke står så skarpt længere og måske er lidt tørre. På den anden side synes vi, at en fastelavnsbolle helst skal smage godt på alle tidspunkter af dagen.
AmalieNørrum,MatthiasHjort&SaraBuschDet har længe været velkendt i det ganske land, at det er fra Aarhus Universitet, de bedste jurister i landet udklækkes. Selv når de veletablerede advokatfirmaer årligt rekrutterer nye kuld af fuldmægtige, er de bevidste om, at en karakter fra AU vægter højere end samme karakter fra de øvrige jurauddannelser i landet. De ved med andre ord godt, at de skal lægge lidt til hos AU-dimittenden – lidt ligesom man gør med golfhandikap.
AU som inspirationskilde
Det er tilsyneladende ikke kun udenfor universiteternes trygge rammer, at man er vidende om denne markante faglige forskel. Nu begynder de første revner og sprækker nemlig at vise sig synlige på overfladen også i de indre baner. Da Aalborg Universitet i starten af januar afholdt eksamen i skatteret for 150 jurastuderende, var det med en eksamenstekst, som flere af de studerende angiveligt kunne genkende fra et andet universitet – nemlig fra et eksamenssæt i skatteret på Aarhus Universitet. Der viste sig at være tale om plagiat i opgaveteksten stillet fra instituttets side i så høj en grad, at studieledelsen den efterfølgende dag valgte at annullere de 150 afgivne eksamensbesvarelser, og det forlyder, at mange af de studerende først fik besked herom, da medierne trykkede historien –og altså ikke fra instituttet selv.
Bedst som man troede, at det var slut med dårligt nyt fra AAU, viste det sig få dage efter ovennævnte eksamen i skatteret, at også en eksamen i formueret må gå om igen. Man havde nemlig til afvikling af den pågældende eksamen lejet en bankohal, hvori en del studerende var blevet placeret. Det var dog kun et fåtal af de studerende, der havde internetadgang, hvilket ellers normalt er rart til en digital eksamen. Man nåede at få printet eksamenssættene og forsøge at få etableret mobilt bredbånd i lokalet, men
valgte alligevel at aflyse eksamen, da eksamensvagterne – ifølge studielederen – ”ikke kunne forhindre de studerende i at bruge deres mobiltelefoner til at komme i kontakt med hinanden”. Man skulle næsten tro, at det ikke er præcis dette, eksaminatorerne er ansat til, og at det alligevel ville have gjort sig gældende, hvis alt var forløbet efter planen!
Begynderproblemer?
Der er selvfølgelig altid lidt begynderproblemer og børnesygdomme, når man står med en relativt ny jurauddannelse, der udklækkede de første cand.jur’ere i 2011, og det er naturligvis også meget smigrende, at Juridisk Institut på AAU, som vi med rette kan kalde vores lillebror, ser så meget op til sin storebror på AU, at denne ønsker at være præcis lige sådan.
Vi må dog på det kraftigste fraråde, at det pågældende institut direkte plagierer vores eksamenssæt, da det er en træls omgang for de studerende, der nu helt uforvarende skal bruge tid, kræfter og besvær på en eksamensaflæggelse. Og så er det naturligvis en god idé, at man lige får dobbelttjekket, at der nu er internetadgang i de bankohaller, man lejer! En storebror skal naturligvis være sød ved sin lillebror, men så længe tingene er, som de er, kan det vist fortsat retfærdiggøres, at der kigges med mere seriøse briller på de studerende, der har et eksamensbevis fra Juridisk Institut på AU.
Bliv en del af TVC Advokatfirma, og få plads til dine ambitioner.
Kom og mød os til juridisk jobmesse d. 22. februar på Aarhus Universitet og bliv klogere på, om TVC Advokatfirma kunne være din fremtidige arbejdsplads.
Hos os bliver du en del af et specialistkontor med både høj faglighed og højt til loftet. Vi lægger vægt på, at værne om en god kultur, hvor der er plads til alle.
Karriere
Hold øje med ledige stillinger på vores
hjemmmeside www.tvc.dk/karreire
Følg os på sociale medier @tvcadvokatfirma
▬ er Danmarks førende advokatfirma inden for transaktioner og komplekse projekter
▬ har 500 dedikerede medarbejdere, heriblandt 180 studenter og fuldmægtige
▬ har et af de største og mest erfarne internationale juridiske rådgivningsteams inden for vedvarende energi, fordelt på kontorer i bl.a. Aarhus, København, Singapore og Boston
▬ har en unik overtidsordning, som giver dig fleksibilitet og en mere fair aflønning.
Mød os på Juridisk Jobmesse på Aarhus Universitet onsdag den 22. februar og bliv klogere på, hvordan det er at være student eller fuldmægtig hos Accura.
Læs mere på accura.dk/karriere
Stenbukken 22. december – 19. januar
Ups! Du har vist haft tendens til at se lidt for meget serie og læse lidt for lidt til eksamen. Det har også medført, at du slet ikke er kommet i gang med det nye semesters enorme pensum. Kom ind i kampen og sluk lidt for det fjernsyn. Paragrafferne kommer til at virke ekstra kringlede den kommende tid og dit fokus skal være her. Dine venner har også bemærket, at det halter lidt for dig. Hvis det er for uoverskueligt med pensum og diverse opgaver, så spørg om hjælp. Du har en kæmpe omgangskreds, der står klar med åbne arme til at hjælpe og støtte dig. Brug dem.
Kærlighedsliv: 4/5
Juridisk faglig forståelse: 1/5
SU-livet: 3/5
Vandmanden 20. januar – 18. februar
Det har føltes lidt som om, at tingene har stået stille på det sidste, og egentligt ikke af nogen speciel grund. Det er slut nu, for du står nemlig overfor spændende ændringer i livet indenfor de næste par uger eller måneder. Et nyt job, en ny lejlighed eller måske andre overraskelser på den personlige front? Der er i hvert fald gode ting i vente, men derfor skal du også være ekstra opmærksom på ikke at negligere andre ting i dit liv. Økonomien og studiet skal stadig passes, og derfor må du også sørge for at prioritere lidt i tingene, selvom det kan være en svær balance.
Du er for nylig blevet droppet af en flirt eller en kæreste, som ellers efterhånden var blevet fast inventar i din hverdag. Det er meget sårbart for dig, og da det har været svært at betro dig til andre, så har du kastet dig over både arbejde og studiebøgerne, hvilket har resulteret i en ekstremt god eksamensperiode og en rigtig fordelagtig løn på trods af juleferie og mange fridage. Selvom det selvfølgelig er dejligt, så kan det være en god idé at tale med en god ven eller familiemedlem om de ting, der kan være svære, så hele korthuset ikke pludselig vælter.
Kærlighedsliv: 3/5
Juridisk faglig forståelse: 2/5
SU-livet: 3/5
Kærlighedsliv: 1/5
Juridisk faglig forståelse: 5/5
SU-livet: 4/5
Vædderen 21. marts – 19. april
Du keder dig – og med rette. Det har været koldt, mørkt og trist længe. En eksamensperiode oveni vinterdepressionen er ikke ligefrem noget, der krydrer tilværelsen helt vildt meget op. Heldigvis er der snart udsigt til fredagsbarer og andre gode arrangementer på studiet, så fortvivl ej. Morskaben skal nok vende tilbage. Mens du venter, så brug tiden på at lægge et budget og eventuelt en madplan, for den uorganiserede tilgang du kører med lige nu, kan ende med at få konsekvenser økonomisk. Det er trods alt lidt federe ikke at skulle ud og låne penge af SUskattefar, ikke?
Kærlighedsliv: 2/5
Juridisk faglig forståelse: 4/5
SU-livet: 3/5
Tyren 20. april – 20. maj
Du er kommet godt fra start i det nye år. Eksamensperioden har været god, og det kører for dig fagligt. Til gengæld præger inflationen efterhånden også din økonomi, og SU’en rækker ikke så langt som den plejer. Dog har du alligevel holdt dig inden for budgettet og er rigtig god til ikke at blive fristet af for mange øl i byen. Det hænger måske også sammen med, at der ikke har været fredagsbarer i januar måned og det er noget, du lige skal have i baghovedet i løbet af februar måned. Med dit fokus på skole og økonomi har du ikke haft tid til at udforske kærligheden. Måske i marts!
Tvillingerne 21. maj – 20. juni
Det er ikke gået helt som du håbede på i dine eksaminer på sidste semester. Husk på, at det kan ske for selv den bedste. Et 02 eller et 4-tal er absolut ikke noget at skamme sig over, og vi er mange der er har prøvet det. Man kan ikke klare det til UG hver eneste gang, og det behøver ikke være fordi, du ikke har forstået pensum. Opgaven kan have været svær, eller du kan have haft en dårlig dag. Op på hesten igen og fokusér på det nye semester, der står for døren. Det kommer til at gå bedre til sommer, og det hele skal nok gå uanset hvad. Søg trøst ved din kæreste eller din flirt, som helt sikkert kan få tankerne væk fra den dumme eksamen – på kærlighedsfronten får du nemlig 12 for tiden.
Kærlighedsliv: 1/5
Juridisk faglig forståelse: 4/5
SU-livet: 3/5
Kærlighedsliv: 5/5
Juridisk faglig forståelse: 2/5
SU-livet: 3/5
Krebsen 21. juni – 22. juli
Din kalender har sjældent været mere presset. Lange dage på studiet, planer med dine venner i fritiden, studiejobbet skal passes og du engagerer dig en lille smule for meget i studenterforeningerne. Det er helt okay at være social, at ville nå meget på studie og job og at ville engagere sig på studiet generelt, men husk nu lige at stoppe op og trække vejret en gang imellem. Det er enormt vigtigt at tage en slapper, se en serie og pleje sit mentale helbred en gang imellem, så man ikke brænder helt ud – husk det nu! Ellers ender du ud med gråt hår og kronisk sorte rander under øjnene. Not worth it.
Kærlighedsliv: 1/5
Juridisk faglig forståelse: 5/5
SU-livet: 2/5
Løven 23. juli – 22. august
Det har føltes lidt som om, der mangler noget i dit studieliv. Selvom du har gode venner på holdet, så føles det lidt som om, at hverdagen skal spices lidt op. Måske dette er semesteret, hvor du undersøger, om en af foreningerne på foreningsgangen er noget for dig. Der er mulighed for nye venskaber på tværs af årgange og et lille break fra den tykke panteretsbog. Er du i tvivl om, hvilken der kunne være for dig, så kig op på stjernehimlen. Måske Karlsvognen eller Lille Bjørn kan hjælpe dig med svaret.
Kærlighedsliv: 5/5
Juridisk faglig forståelse: 3/5
SU-livet: 1/5
Jomfruen 23. august – 22. december
Du ved det måske ikke selv endnu, men kærligheden står nærmest og banker på din dør. Det kan være, at du ikke selv ved at du er klar til den, eller at dit fokus ligger et andet sted. Uanset hvad, så står stjernerne på himlen helt rigtigt: Åbn øjnene og se, hvad der tuller rundt lige for næsen af dig. Måske er det værd at give det en chance. Derudover har eksamensperioden været hård for dig, og tanken om at kigge ind i det nye semester har været overvældende. Det er okay at tage en pause - så kobl lidt af en gang imellem, så kommer du snildt tilbage på sporet.
Kærlighedsliv: 4/5
Juridisk faglig forståelse: 2/5
SU-livet: 5/5
Vægten 23. september – 22. oktober
Er der et stjernetegn, der kører med klatten for tiden, så er det dig, Vægt. Du svømmer i gode karakterer, interessante kærlighedstilbud, og du har lige fået lønforhøjelse på dit nye job. Er der noget at sætte en finger på? Ikke umiddelbart, men pas på med at blære dig for meget med hvor godt det går over for dine venner. Ikke alle har det lige så sjovt lige nu, og det kan godt være lidt øv at høre på vedkommende, der bare ikke har andet en gode ting kørende for sig. Det må gerne gå godt for en, men man behøver ikke gnide salt i såret på andre, der har det svært. Denne her periode for dig handler om at finde den balance.
Skorpionen 23. oktober – 21. november
”Fastelavn er mit navn… ” - det er snart fastelavn, men det betyder ikke at du behøves klæde dig ud. Tværtimod har du faktisk, metaforisk, været klædt ud lidt for længe. Det har været lidt svært for din omgangskreds at lure dine følelser og dine intentioner. Måske bøvler du med noget på den private front, men det betyder ikke, at du skal skjule dig for dine venner og familie. Folk vil dig det bedste og kan lide dig for netop dén du er. Stol på det og arbejd på at smide facaden lidt den her næste periode. Så vil du også opleve, at kærlighedslivet vil blomstre.
Kærlighedsliv: 2/5
Juridisk faglig forståelse: 4/5
SU-livet: 3/5
Kærlighedsliv: 5/5
Juridisk faglig forståelse: 5/5
SU-livet: 4/5
Det har kørt for dig længe på de fleste fronter: studiejobbet går godt, enten er du flyttet eller også har du udsigt til en ny lejlighed og du hygger dig meget med dine venner. Selvom tingene går godt over det meste af linjen, så skal du ikke undervurdere vigtigheden af at komme godt i gang med det nye semester. Så hop nu på bussen og få læst pensum i god tid! Kærlighedslivet er til forskel for resten af dit liv, nærmest ikke-eksisterende, og det er på tide at vælge folk til, der gerne vil dig. Tag en pause fra dating, Tinder og andre fristelser og find dig selv inden du kaster dig ud i noget nyt.
Kærlighedsliv: 1/5
Juridisk faglig forståelse: 4/5
SU-livet: 3/5
Moalem Weitemeyer er et Tier 1 advokatfirma med en stærk social ansvarlig profil.
Lige fra starten af din karriere hos os vil du indgå i et internationalt orienteret team og arbejde med nogle af de vigtigste og mest komplekse M&A-transaktioner og tvister i Danmark.
Gennem vores ambitiøse Be Great Academy kombineret med praktisk erfaring uddanner vi vores jurister til at blive førsteklassesrådgivere med sans for forretning og relationer.
Vi søger lige nu trainees og advokatfuldmægtige!
Kig forbi vores stand nr. 24 i Forhistorisk Kantine, hvis du overvejer en karriere inden for advokatbranchen. Vi står klar til at besvare alle dine spørgsmål og fortælle om hverdagen, kulturen og karrieremulighederne som stud.jur. hos CLEMENS Advokatfirma.
Vi har linet op med en masse lækre godter, og du kan også deltage i vores konkurrence om at vinde 1.000,- til Juridisk Bogformidling.
Kom forbi til en uforpligtende snak – vi glæder os til at hilse på dig!
Der er kommet en ny regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. I kølvandet på dannelsen af SVM-regeringen har de offentliggjort et forslag om at afskaffe en helligdag. Her er valget faldet på Store Bededag.
Bevares, der kunne nok ske værre ting end, at Store Bededag bliver afskaffet. Foråret er fyldt med mange andre små helligdage, så det er jo ikke fordi vi ligefrem bliver snydt. Forslaget om at afskaffe Store Bededag kommer som følge af, at Forsvaret skal finansieres. SVM-regeringen står fast på deres forslag til trods for, at det har mødt stor kritik blandt flere folketingspartier og i samfundet generelt.
Samfundsmæssige overvejelser Som nævnt ovenfor er forslaget blandt andet stillet, fordi der skal penge til at finansiere Forsvaret. Det kan afskaffelse af en helligdag være med til at bidrage til. Det giver egentligt fin mening, når man kigger på det store billede. Forslaget er imidlertid blevet mødt med kritik, fordi selvom det vil skaffe penge til finansiering af Forsvaret, så vil det omvendt have betydning for blandt andet overenskomsterne. Hvad skal det koste i kompensation til arbejdstagerne for at afskaffe helligdagen? Pengene er jo netop øremærket til noget andet allerede, så hvor er det lige regeringen tænker, at kompensationen så skal komme fra komme fra?
Derudover skal vi måske også lige skænke de kære konfirmander en lille tanke. Det er nemlig også en stor konfirmationsdag, og hvad skal de familier der har booket et dyrt lokale flere år i forvejen så gøre, hvis de ikke længere kan holde konfirmation på Store Bededag? Det er fuldstændig skandaløst! Okay, de kan formentligt godt afbestilles. Jeg må nok bare indrømme, at jeg ikke skulle have en flok meget vrede konfirmand-mødre på nakken, hvis det var mig, der stod med magten. Sådan er der jo så meget…
Kunne man vælge en anden helligdag? Personligt vil jeg jo mene, at det ville være meget smartere at afskaffe Kristi Himmelfartsdag. Den falder altid på en torsdag, men som følge heraf, er der mange der får en ekstra fridag om fredagen og dermed forlænget weekend. Det er selvsagt meget lækkert, men er det ikke også lidt frås? Hvis man virkelig gerne vil spare nogle penge ved at afskaffe en helligdag – hvorfor så nøjes med én dag? Med Kristi Himmelfart kan man afskaffe hele to fridage!
Der er muligvis et problem, når man ser på, at det er en kristen helligdag,
og det kunne potentielt skabe lidt røre i andedammen, hvis man vælger at afskaffe en kristen helligdag på den måde. Til gengæld, så har vi jo stadig påsken lige i nærheden, så hvor galt kan det egentligt gå?
De afsluttende ord
Sætter man samfundsmæssige og religiøse overvejelser til side, så er der stadig en ting, som jeg synes er meget vigtig at påpege, når vi snakker afskaffelse af Store Bededag. Hvad med de varme hveder?! Jeg er med på, at vi ikke kan afskaffe Kristi Himmelfart, fordi det er en kristen helligdag og jeg ved, at Forsvaret skal finansieres et eller andet sted fra. Alligevel må jeg bare sige, at det er helt katastrofalt, at man vælger at afskaffe en helligdag som har varme hveder og hygge som omdrejningspunkt. Selvom der kan være mange grunde til at være utilfreds, så er det da nok absolut den største grund til at stille sig som modstander af SVM-regeringens forslag. Flere hveder tak.
Kære Brevkasse, Jeg er så glad for at være kommet ind på jura, men jeg har et dilemma, som jeg håber I kan hjælpe mig med. Hvad skal jeg have på til eksaminerne?? Jeg har ledt og ledt, men der er intet svar på nettet, og vores tutorer nævnte kun, hvad man skal have på til Monte Carlo.
Skal jeg køre Elle Woods-stilen med et helt pink outfit eller klæde mig ligesom dem i Suits? (så kan jeg som bonus endda måske blive kongelig?)
Jeg håber, at I kan hjælpe mig.
Hilsen den studerende med en KÆMPE tøjkrise
Kære studerende med tøjkrise, Vi har alle været det – men frygt ej, for her kommer vores store tøjguide til eksaminerne.
Statsret er en af de første eksaminer på universitet. Du er fuld af håb, overskuddet er helt i top og det samme er din konto i banken. Vores råd til dig er at møde op i dit fineste gear: Gå all-in på Elle Wood-stilen eller ligesom Harvey Specter, så skal det hele nok gå.
Snart skal du lære om konventioner i folkeret. Her kan du spice eksamensoutfittet lidt op med en baret eller din yndlingslandsholdstrøje.
Når du når til den frygtede formueret på 6. semester, er det bare en kæmpe sejr, at du møder op de to dage, så her kan du komme i lige hvad, du har lyst til: om det er outfittet fra statsretseksamen eller den hullede trøje, som du burde have smidt ud for fire år siden, er helt op til dig.
Sportstøjet skal findes frem til skatteretseksamen, for du kommer til at svede af travlhed, når du skal finde ud af, hvem der kan fradrage de 10.000 kr. for reklameudgifter og 25.000 kr. for arbejdsturen (læs: ferien) sydpå. Hvem har besluttet, at vi skal have skat på jura? Vi troede, at tal er for revisorerne?
Vi glæder os til at se alle dine outfits og held og lykke!
De bedste hilsner, Paragraf
Jura kan føles som et evighedsstudie, og i en kold, våd og (på godt jysk) træls januar måned, er et nyt semester ikke nødvendigvis det mest tiltalende. Nogen har prøvet det 100 gange før, og for andre er det måske helt nyt at skulle starte på et nyt semester. Lige meget hvem du er, er her 3 gode tips til at starte på det nye semester.
1. Nyd ferien!
En endt eksamen betyder (for nogen) en kort pause inden nyt semester – man kan vel kalde det en ’ferie’? Måske du lige er blevet færdig med sidste eksamen, lige er startet eller måske har været i gang længe, men lige meget hvad, så håber jeg, at I har husket at nyde jeres pusterum. En eksamen kan være rigtig hård at komme igennem, og man kan have tendens til at gå helt ind i zonen og låse sig ude fra ens normale hverdag. Derfor er det også vigtigt, at når man så endelig er kommet ud af sin boks, også at huske at socialisere sig og gøre ting, der er gode for en. Det kan være at tage i fitness, drikke en kaffe med vennerne eller blot få slappet af og set den nye sæson af den serie, man elsker – det er i hvert fald vigtigt at få ladet sine batterier op til et nyt semester.
2. Husk at hygge dig
Denne kommer i forlængelse af ovenstående tip. Selvom det nye pensum virker både stort, dyrt og røvkedeligt, så er det bare vigtigt at give sig tid til at hygge sig! – især jer på 4. semester, der kan se
frem til masser af forvalle… Derfor kan det være vigtigt, at man ikke kun fylder sin kalender med pensum og arbejde fra 8-18 hver dag, og at weekenden ikke altid bruges på aflevering, for det er bare ikke særlig hyggeligt. Man kan derfor med fordel tildele sig selv små pusterum, hvor man aktivt i kalenderen giver plads til at tage i fredagsbar, besøger sine familie eller venner eller blot får gået sin gåtur, uden man tager bogen med eller får dårlig samvittighed over ikke at sidde med næsen i bøgerne.
3. Planlæg dit kommende semester
Struktur kan være med til at give et mere overskueligt semester. Vi kan ikke komme udenom, at hvert semester slutter med en eksamen, og selvom det virker som noget langt ud i fremtiden, og noget, man ikke magter at tænke på nu, kan det måske være en god ide at forberede dig bedst muligt på næste semesters eksamener. Hvilken form er din eksamen? Skal du op mundtligt eller skriftligt? Hvilke hjælpemidler skal du have med til eksamen? Hvis man forbereder sig på dette, og allerede fra
start strukturerer sin læring, noter og forberedelse efter, hvordan eksamen er tilrettelagt, giver dette også et meget større overskud fra start.
Ligeledes kan det virkelig hjælpe at strukturere sin kalender (og her skal man være realistisk!). Udover at tildele små pusterum, så kan det også hjælpe i ens hverdag, at man aktivt sætter tid af i sin kalender til forberedelse til forelæsning, afleveringer og arbejde. Det giver også et bedre overblik over, hvor meget tid du ellers har, og hvilke aftaler du skal prioritere. Det er altid okay at sige nej til aftaler, og det er altid nemmere at sige fra til at starte med, end at skulle aflyse en aftale. Planlægning og prioritering er derfor nøglen til at komme gennem et semester uden at brække nakken på pensum.
Vi håber, hos Paragraf, at disse råd er nogle, der kan hjælpe dig med at komme igennem næste semester, og at det i fremtiden kan hjælpe dig på en god semesterstart.
JulieHoeFebruar betyder fastelavn, og fastelavn betyder fastelavnsboller - eller hvad? I år har Paragraf rystet posen lidt og prøvet sig frem med en lidt alternativ idé til at forsøde tilværelsen i februar: nemlig fastelavnsmasker. Prøv jer frem.
PS: Det ene behøves jo ikke at udelukket det andet, så slå jer endelig også løs i alverdens afskygninger af fastelavnsbollen!
Croissant-dej:
- 2 deciliter koldt vand
- 20 gram gær
- 30 gram sukker
- 275 gram mel
- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 2 spiseskefulde vand
- 1 knivspids salt
- 175 gram koldt smør til udrulning
Den færdige croissant-dej skal først æltes og på køl. Den skal derefter foldes samtidig med, at det kolde smør indarbejdes i dejen. Den skal foldes ind over sig selv af tre omgange. Find en god opskrift på nettet for fremgangsmåde hertil, hvis du er i det kreative bagehjørne.
Eller … hvis du er doven, en færdiglavet croissant-dej. Det har Paragraf gjort.
Fremgangsmåde:
1. Rul den færdige croissant-dej ud. Er den færdigkøbt, så udjævn de ”forskårne” riller i dejen, og form herefter maskerne i den ønskede form. Det dej, der er tilbage samles og kan rulles til en sidste maske.
2. Læg maskerne på en bageplade med bagepapir. De skal bages i cirka 15 minutter ved 220 grader. Når de er færdigbagt, skal de afkøle på en rist.
3. Herefter skal der pyntes! Pynt med glasur, som du har rørt af flormelis. Kom lidt frugtfarve i alt efter temperament. Krymmel og slik kommes oven på glasuren.
Pynt:
Alt hvad hjertet begærer, men Paragraf anbefaler nedenstående:
- Flormelis til glasur
- Krymmel
- Eventuelt frugtfarve: Så kan du eksperimentere med forskellige glasur
- Slik: Frit valg, men farverig vingummi er meget festligt
AjlaCepic&SaraRyePetersen
Den 1. januar 2023 havde Danmark været medlem af EU i 50 år. Medlemskabet har i høj grad påvirket retten og dens aktører, og som jurister - eller kommende jurister - er det således en begivenhed, der er værd at hæfte sig ved.
Det er ikke let at opgøre, hvor stor en del af de retsregler, der gælder i Danmark, der stammer fra EU. Men det er utvivlsomt en stor del, og EU-rettens indflydelse har efterhånden bredt sig til de fleste retsområder (i større eller mindre omfang). I starten var EU-retten (eller EF-retten) kun markant på enkelte områder, såsom toldret og landbrugsret, men med tiden har den bredt sig til de fleste erhvervsretlige områder. Særligt siden vedtagelsen af Maastrichttraktaten i starten af 1990 har den bredt sig til yderligere områder. Selv rammerne for universitetsuddannelser er påvirket af EU-retten, idet muligheden for udveksling med andre universiteter i EU har nødvendiggjort en vis harmonisering af studierne (ECTS, med videre), reglerne om SU påvirkes af reglerne om
arbejdskraftens fri bevægelighed, og fredagsbarens udvalg af udenlandske øl nyder godt af varernes fri bevægelighed.
Men det hjælper ikke noget at ændre reglerne, hvis rettens aktører ikke tager disse til sig. Dette har krævet en udvikling, hvor advokater, dommere, embedsfolk blandt andre, har skulle vænne sig til at anvende EU-retten. For nogle tog det lidt tid, inden det det gik op for dem, at der var EU-retlige regler, og at det havde konsekvenser ikke at overholde disse. En række større eller mindre ’skandaler’ bidrog dog til, at læringskurven steg. Det gælder ikke mindst den dengang meget omtalte Storebæltssag, hvor den danske stat i forbindelse med udbuddet af opgaven til at bygge forbindelsen, forpligtede de entreprenører, der bød ”..til i størst muligt omfang at anvende danske materialer og forbrugsgods, dansk arbejdskraft og materiel.” Det resulterede i, at Danmark blev dømt i en traktatbrudssag ved Domstolen, der blev rejst (og betalt) store erstatninger til entreprenører, og en
Kommissionsdomstol blev nedsat for at udrede forløbet. Alt dette blev fulgt tæt af pressen, og sagen var således i høj grad en øjenåbner.
Når det gælder om at sikre, at rettens aktører forstår og anvender EU-retten, har universiteterne selvsagt haft en central rolle. I medlemskabets første år fyldte undervisningen i EF-ret ikke meget, men det blev der rettet op på. Faget var i mange år forbundet med folkeretten, men udgør i dag et selvstændigt fag. Samtidig indgår EU-ret som en naturlig del af mange andre fag.
Mens danskerne – og danske studerende – gennem tiderne ofte har været kritiske over for EF/EU, så har projektet de seneste år oplevet en voksende opbakning. Jeg tror, at årsagen hertil særligt skyldes Brexit og de uendelig mange historier, vi har læst i aviserne om briternes besvær med at stå uden for EU. Disse historier har vist, at selvom EU til tider blander sig i meget, så er der også oplagte fordele ved, at vi har fælles regler.
KarstenEngsigSørensen
Hos VILTOFT har vi stiftet en specialepris med henblik på hvert år at anerkende den eller de studerende, der har skrevet det bedste kandidatspeciale inden for entreprise-, udbuds- og voldgiftsret, som er vores primære fagområder.
Priskomitéen uddelte i 2022 specialeprisen til advokatfuldmægtig Sophie
Heyman Lassen for specialet
”Fortolkningen og gyldigheden af knock-for-knock klausuler under dansk ret”, og vi inviterer nu til ansøgninger om dette års pris.
Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2023 for specialer bedømt i perioden 1. oktober 2022 til 30. september 2023.
Du kan læse mere om VILTOFT’s specialepris og læse Sophies prisvindende speciale fra 2022 på vores hjemmeside: www.viltoft.dk/specialepris.
VILTOFT er et af landets førende advokatfirmaer inden for entreprise, udbud og voldgift.
“A powerhouse within the industry” Chambers Europe
I en stilling som sommerfuldmægtig vil du, i en to ugers periode, få mulighed for at stifte praktisk bekendtskab med arbejdet på et advokatkontor Som sommerfuldmægtig vil lære at omdanne teorien fra studiet til praksis, ligesom du vil få en god fornemmelse for, hvordan livet på et advokatkontor kan være Du bliver tilknyttet en advokat eller advokatfuldmægtig, som vil være ansvarlig for, at opgaverne du får stillet, matcher dine kompetencer Vi vil samtidigt forsøge at præsentere dig for så mange aspekter af advokatarbejdet som muligt.
Vi tror på, at ansvar giver de bedste og mest motiverede medarbejdere - vi skaber rammerne, du udfylder dem!
Perioden vil formentlig være i juni eller august, alt efter hvordan det passer med dine eksaminer
Læs hele stillingsopslaget via QR-koden
Du er en målrettet jurastuderende med fagligheden i top samt en stærk erhvervsorienteret profil, der har ambitioner om at få en attraktiv karriere som advokat
Du skal have en selvstændig tilgang til arbejdet, men skal samtidig kunne indgå i tæt samarbejde med kolleger, hvor din åben- og imødekommenhed er med til at bidrage til det gode fællesskab - både fagligt og socialt
Lyder det som noget for dig? Så modtager vi gerne din ansøgning senest den 15. marts 2023. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lotte Hopballe på tlf. 76 11 54 33 eller på mail lh@kirklarsen.dk
Hele stillingsopslaget kan læses ved at scanne nedenstående QR-kode Her har du også har mulighed for at uploade din ansøgning
Mød os til jobmesse på AAU onsdag d 22 februar, hvor du kan få et indblik i karrieremulighederne hos Kirk Larsen & Ascanius, og høre meget mere om hverdagen på et moderne
