__MAIN_TEXT__

Page 1

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

50. årgang · Februar · 2020

Fokus: 50 år med Paragraf

Side 12 Postkort fra udveksling

Side 16 10-års jubilæum: Alf Ross - Et Liv af Jens Evald

Side 34 Alt du bør vide om champagne


Hvad er dit næste skridt?

Gorrissen Federspiel er ét af de foretrukne danske advokatfirmaer – en position, vi er ydmygt stolte af og som vi gør os fortjent til hver dag. Vores klienter vælger os for vores kompromisløse kvalitet, og det forpligter. Det kræver også, at vores jurister udgør det bedste talent i branchen, og vi ser det som vores fornemmeste opgave, at understøtte vores juristers udvikling. Det gør vi med individuelt tilpassede udviklings- og karriereforløb.

gorrissenfederspiel.com/karriere


LEDER

I dag sætter vi spotlight på os selv – fordi vi kan Hvis der er noget, jeg har glædet mig til, siden jeg i august 2018 blev chefredaktør for Paragraf, så er det denne udgave af bladet – februarudgaven 2020. Jubilæumsudgaven, hvor vi hylder det, vi alle har til fælles – Paragraf, som du netop nu sidder og læser! Foreningen Paragraf har eksisteret i 50 år - 50 år med udgivelser af studiebladet på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet. Hvis ikke vi kan være stolte af at runde denne milepæl, så ved jeg ikke, hvad vi ellers skulle være stolte af. Om ikke andet så er jeg ved at sprænge af begejstring og stolthed over at være formand og chefredaktør for Paragraf netop nu. Jeg har derfor også tilladt mig at placere netop foreningen og studiebladet i centrum for denne udgave. Normalvis er Paragraf jo ikke noget, du læser eller hører om, men derimod dit medie til at læse og høre om andre ting, som er relevante for dig – og det er noget, hele redaktionen sætter enormt stor ære i. Hele redaktionen – og jeg med – gør

os utroligt umage med at udvælge og udarbejde artikler og klargøre bladet, så det falder i netop din smag. Vi håber, at du hver måned kan lære noget nyt eller blive mindet om noget, du måske bare har glemt i dagligdagens stress og jag. For en gangs skyld tillader vi os dog at forlade rollen som scenearbejder bag scenetæppet og i stedet træde ud i spotlight på scenen som hele showets hovedrolle. Et jubilæum for foreningen er jo ikke meget anderledes, end når du og jeg fejrer os selv i en bestemt anledning. Det kan være fødselsdag, en milepæl eller vores eget jubilæum af en eller andet art, det være sig et jubilæum på vores arbejdsplads, i parforholdet eller bare i vores eget privatliv. Så hvorfor skulle Paragraf være ydmyg netop nu og forsat holde sig bag scenetæppet på et tidspunkt, hvor vi runder foreningens til dato største milepæl? Det er netop dét, jeg gerne vil gøre i denne udgave. Fejre at Paragraf fylder rundt. Du vil derfor i denne udgave finde

Freja Karmark Bro Chefredaktør

Husker du at tjekke vores studiekalender? Du finder den på paragrafblad.dk

en række forskellige tilbageblik; både i bladets fokusartikel på side 6-9 ”50 år med Paragraf”, hvor vi ser tilbage på foreningens og bladets udvikling, historik og fremtidsplaner, men også på henholdsvis side 21, side 42 og side 48, hvor tidligere chefredaktører ser tilbage på tiden i Paragraf. Og så må vi jo endelig ikke glemme vores jubilæumsreception den 25. februar kl. 16-18.30, som vi har lavet en række forskellige forberedelser til. Vi har derfor både været omkring champagnen på side 34 og 35, og lavet den perfekte opskrift på kransekage på side 47, så også du kan komme i rette jubilæumsstemning. For du er jo også inviteret med til vores reception den 25. februar - på side 10 finder du den officielle invitation! Jeg glæder mig til at se dig til receptionen og håber, at du indtil da kan finde noget spændende læsning i bladet. Rigtig god læselyst. Freja Karmark Bro, Chefredaktør


I dag om et år er din karriere stadig i bevægelse… Vi udvikler fremtidens advokater og lægger vægt på mere end juridiske kompetencer. Hos os er din udvikling og karriere altid i bevægelse. Vi investerer i din fremtid, giver dig ansvar, udfordringer og fleksible karriereveje, fordi kompetencer og interesser er forskellige. Vi har højt til loftet, og med kontorer i mere end 40 lande rækker vi også ud over landets grænser. Læs mere om vores karriereveje på dlapiper.dk og følg med på de sociale medier.


Indhold Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Freja Karmark Bro, chefredaktør Jonas Tagmose, IT-Redaktør Elisabeth Thomsen, sekretær Caroline Høj Mølgaard, kasserer Kirsten Glent Abildgaard, webmaster Rikke Valther Callesen, PR-ansvarlig Anders Grønnegaard Andreas Valentin Nielsen Andreas Libak Anton Habeck Caroline Høj Mølgaard Cecilia Kornum Cecilie Schneider Cecilie Würtz Krog Christina Gade Christine Klug Clara Sørensen Dilara Karaca Ditte Dencker Kragh Ditte Warming-Pedersen Ditte Wolf Emilie Toftegaard Funding Elisabeth Thomsen Erwin Steffensen Freja Karmark Bro Heidi Piihl Jakobsen Helena Brinck Helena Emilie Hansen Johan Munk Packness Johanne Hansen Jonas Thorsøe Bak Jonas Tagmose Julie Lindseth Karoline Steengaard Bang Buhl Kassandra Jensen Kirsten Glent Abildgaard Kristina Westergaard Rasmussen Lars Møller Haase Louise Lund Malahat Shahin Pernille Simonsen Rasmus Keval Jørgensen Rebecca Felicia Kromann Thorup Rikke Valther Callesen Sandra Stefanie Clausen Sara Munch Johansen Una Sehovic

Side 6 Fokus: 50 år med Paragraf

12

Side 12 Postkort fra Australien Side 16 Alf Ross - Liv og Levn Side 21 Chefredaktørerne ser tilbage: Christoffer Nepper

16

Side 22 Voxpop: Hvor gammel er Paragraf? Side 28 Horoskoper Side 34 Den varemærkebeskyttede vin Side 39 Paragraf fra gemmerne: Sur, gammel mand Side 42 Chefredaktørerne ser tilbage: Dorte Carlsson Side 47 Den Højeste Ret: Kransekage

34

Side 48 Chefredaktørerne ser tilbage: Andreas Kærsgaard Mylin Side 50 Klumme: At dimittere fra uni

Layout: Jonas Tagmose (ansvh.), Clara Sørensen, Emilie Toftegaard Funding, Sophus de Klauman Annonce: Freja Karmark Bro Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Advokatsamfundet og Johan Munk Packness Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

47

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Freja Karmark Bro er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Forside: Jubilæum, design af Johnsen Graphic Solutions A/S

5


FOKUS

50 år med Paragraf Året hedder 1969, ingen kender endnu til begrebet ”Paragraf” i anden sammenhæng end som et arbejdsredskab til at løse en opstået tvist, regulere forskellige forhold med lovtekster, vedtægter, kontrakter og lignende. Det du skal til at læse, er en fortælling om studiebladet og foreningens historie, stiftelse, udvikling og fremtid, som faktisk allerede er blevet skrevet én gang i Paragraf, nemlig i 2010, hvor Paragraf rundede sit 40 årsjubilæum. Jeg vil derfor tillade mig at lade paragrafredaktionen anno 2010 stå for historietimen med skribent Randi Theill for roret med artiklen ”Paragraf gennem tiderne”. Når historielæsningen så er overstået, vil jeg sidenhen følge op på de ti år, som fulgte efter daværende jubilæum på de næstkommende sider.

6


Paragraf fra gemmerne, 2010

7


FOKUS

Paragraf havde altså 40 årsjubilæum i 2010. Siden da er der gået endnu ti år, og der er sket rigtig meget med bladet siden! Bladets format har gennemgået en større omvæltning siden bladet kom til i 1970 og på bare ti år er formatet gået fra cirka A5 til i dag at være i omegnen af A4, samt sider af tykkere og højere papir- og trykmæssig kvalitet. I dag bruger vi Johnsen Graphic Solutions A/S til tryk af bladet og Bladkompagniet A/S til omdeling. Jeg er i den forbindelse meget stolt af at se, at Paragraf i dag er et af de ganske få studiemagasiner, som forsat trykkes og omdeles til de studerende, ligesom bladet i øvrigt befinder sig blandt toppen af de mest professionelt udseende studiemagasiner på universiteter, hvis ikke i landet. Dette skyldes først og fremmest, at foreningen har valgt af investere i god kvalitet og seriøse samarbejdspartnere. Som angivet i artiklen på de foregående sider, bestod redaktionen i 2010 af cirka 25 studerende. Paragrafredaktionen består i dag af cirka 65 skriveglade studerende, hvor de hver især bidrager i forskelligt omfang og af forskellig art. Kravet for at være paragrafmedlem er nemlig ikke vildere end, at man hvert studieår skriver minimum én eller to artikler, er medhjælper på et par artikler, deltager på en håndfuld møder eller indtræder i et ansvarsområde, såsom korrekturansvarlig, opsætter af layout, fotograf eller som medlem af foreningens sociale udvalg eller forretningsudvalg. Netop forretningsudvalget er også et nyt tiltag i foreningen. I 2010 bestod den ”ansvarlige” gruppe i foreningen nemlig af redaktøren, IT-redaktøren og sekretæren. Denne gruppe er i dag udvidet til at favne et forretningsudvalg på seks personer.

8

Denne gruppe tæller: 1. Chefredaktøren ansættes som studentermedhjælper ved Juridisk Institut af foreningens sekretær, Jurrådet og instituttet. Denne varetager planlægning af bladets udgivelser, opsætning af udgavernes artikler, salg af annoncer, fundraising og mødeindkaldelser, og agerer ligeledes som ’formand’ for foreningen. 2. IT-redaktøren ansættes som studentermedhjælper ved Juridisk Institut af chefredaktøren til at varetage layout på bladet og fremsende det endelige blad til tryk samt design af grafik til brug i bladet og på foreningens forskellige platforme. 3. Sekretæren ansættes som studentermedhjælper ved Juridisk Institut af Paragrafs chefredaktør, Jurrådet og instituttet. Denne varetager både sekretæropgaver i Jurrådet og i Paragraf. I Paragrafregi omfatter dette både at varetage distribuering af bladet ved opdatering af adresselister, forberedelse til foreningens møder og som referent til disse. 4. Kassereren vælges af chefredaktøren til at varetage foreningens økonomi, betaling af regninger, føre regnskab og holde overblik over foreningens økonomi og holde chefredaktøren informeret herom. 5. Webmaster, som sørger for at opdatere foreningens hjemmeside paragrafblad.dk, herunder onlineannoncer, jobopslag og opdatering af studiekalenderen samt upload af bladet til vores online bladarkiv. 6. PR/IT-ansvarlig sørger for at holde vores sociale medier i live med regelmæssige opdateringer om bladets

udgivelser, foreningens forskellige tiltag og arrangementer. Vores sociale platforme tæller Facebook, Instagram og LinkedIn – følger du med? Hvad skal der blive med Paragraf nu? Når jeg tænker på fremtiden for Paragraf, kan jeg dele mine overvejelser op i en håndfuld forskellige kategorier; foreningens medlemmer, økonomi, redaktionens artikler og eksterne indlæg. Jeg ønsker en forening med mange medlemmer. Foreningen tæller i dag cirka 65 medlemmer, men hvorfor stoppe der? I min optik er en studenterforening mest succesfuld, når den består af et farverigt og broget persongalleri med alverdens forskellige baggrunde, interesser og ekspertiser. På den måde kan vi blive ved med at udfordre og inspirere hinanden, som jeg ikke er et øjeblik i tvivl om, også vil smitte af på bladets indhold. Paragraf skal have en sund økonomi, som er fornuftig for både Paragraf, vores samarbejdspartnere og annoncører. Det er ikke nogen hemmelighed, at både tryk og distribuering af bladet er budgettets tungeste poster. Poster som indkøb til tester, transportudgifter til interviews og introarrangement indgår dog også i foreningens samlede regnskab og skal også finansieres af bladets annoncer, og er også vigtige poster. Disse poster er nemlig grundlaget for, at nogle af vores mest efterspurgte og interessante artikler kan komme til verden. De forgangne 50 år har omfanget og vilkårene for annoncering udviklet sig meget, og man skal huske at stoppe op og overveje, hvorvidt den vej man følger, mon er den rette. Dette er noget, jeg håber, fremtidige redaktører vil overveje – ligesom jeg selv har gjort i sommers, og skal gøre igen til sommer - når de nye annonceaftaler skal indgås for det


Freja Karmark Bro

næstkommende studieår. Jeg læste forleden et læserbrev i 40-årsjubilæumsudgaven i 2010, hvori Paragraf stemples som et ukritisk studieblad uden egen holdning. Jeg vil vove at påstå, at Paragraf i dag skriver både nysgerrige og kritiske artikler, ligesom vi ikke er bange for at stille de svære og til tider ubehagelige spørgsmål. Jeg påstår ikke, at Paragraf laver banebrydende journalistik – det gør vi ikke, men jeg håber, at vi om ti år kan se tilbage og konkludere, at vi går lidt længere end i dag; at vi tør at provokere

og udfordre vores læsere på deres holdninger, måske tilmed ændre dem i ny og næ. I samme omgang håber jeg også, at vi kan vende tilbage til noget af det, Paragraf engang var – et studieblad som også var åbent for eksterne indlæg, og modtog masser af disse. Eksterne indlæg er desværre en sjældenhed i dag, så lad dette stå hen som en opfordring til at sende dit indlæg til paragrafblad@gmail.com, hvis du har noget på hjerte, uanset om det er noget nyt eller en opfølgning på en tidligere artikel.

Er du nysgerrig efter at læse førnævnte læserbrev, kan du læse det nedenfor.

9


Efterlysning Har du tidligere været, eller kender du nogen, som har været redaktør i Paragraf? Vi er i øjeblikket i færd med at udarbejde en oversigt over redaktører gennem tiden og har brug for din hjælp! Hvad vi skal bruge, er navn, kontaktinformationer (mailadresse) og perioden for din redaktørpost. Vi mangler særligt informationer for perioden 1970-1988, da den efterfølgende periode er blevet hjulpet godt på vej af vores bladarkiv. Ligger du inde med gamle Paragraf-udgaver, som du gerne donerer til os, er vi meget interesserede i at høre fra dig! Ved du noget? Så send en mail til paragrafblad@gmail.com.


UDLAND

G’day mate! Postkort fra Australien

Overvejer du et semester i udlandet, og kan du bare ikke komme langt nok væk? Det kunne vi heller ikke! Derfor er vi netop draget til Australien, hvor vi skal tilbringe det næste semester på Bond University i den smukke by Gold Coast, beliggende i staten Queensland. Så hvis du har rejsefeber og gerne vil have en oplevelse for livet, så læs med! Vi starter med at spole tiden tilbage til januar 2019. På dette tidspunkt havde Rikke netop ansøgt om en udvekslingsplads på QUT i Australien, men fik ikke pladsen. Et afslag skulle dog ikke slå hende ud, og det samme mente Christine, der med det samme foreslog, om de så ikke bare skulle rejse sammen til Australien på egen hånd og dermed være såkaldte ”freemovers”. Hele ansøgningsprocessen var langtrukken og en smule uoverskuelig, men i sidste ende betalte det hårde arbejde sig, for i juli 2019 kom der to optagelsesbreve ind ad brevsprækken, der endeligt bekræftede optagelsen på Bond University i forårssemesteret 2020.

12

Én ulykke kommer sjældent alene.. Vi havde en lidt uheldig start på vores ophold i Australien. Christine startede selvfølgelig ud med en dejlig omgang madforgiftning, hvilket betød, at hun kastede op i to dage straight. Skæbnen ville, at dette skulle ske lige henover nytårsaften, som vi havde planlagt at fejre sammen i Sydney. Derfor var vi rejst afsted et par dage tidligere. Det resulterede i, at vi så fyrværkeriet fra to vidt forskellige steder i byen. Men smukt var det da. Få dage senere fløj vi til Gold Coast, hvor vi, som sagt, skal tilbringe vores forårssemester. Ganske kort efter vores ankomst til vores nye lejlighed blev vi

låst ude, da låsen pludselig gik i stykker. Det skal hertil nævnes, at det skete en lørdag, hvilket absolut ikke hjalp i forhold til at få en låsesmed ud på stedet hurtigt, (psst, de opererer ikke altid så hurtigt her Down Under). Samme aften fik vi i øvrigt vores første uventede gæster: kakerlakker! Desværre er disse kryb bare nogle, du må vende dig til, hvis du vælger at flytte til Australien. De er alle steder og ikke til at undgå, så vi lærte hurtigt, at man bør have en effektiv insektspray inden for rækkevidde, (tip: Gå efter dem, der angiver ”Fast Kill”). Karmaguden ville, at vores uheld ikke helt skulle slutte endnu. Natten til den 18.


Rikke Valther Callesen

januar 2020 faldt der – på blot 12 timer – 330 mm vand i vores område grundet et voldsomt skybrud. Skulle du have svært ved at forestille dig, hvor meget det egentlig er, kan vi fortælle dig, at det er cirka samme mængde regn, der falder i Danmark på et halvt år. Vores lejlighed er selvfølgelig placeret i stueetagen, og kloaken udenfor var stoppet. Det resulterede i en oversvømmet lejlighed og en kaotisk nat efterfulgt af flere dage i uvished omkring vores boligsituation. Guldkysten Vi håber ikke, vi allerede har skræmt dig væk. For opholdet har (selvom vi endnu ikke har været her i så lang tid) så meget mere at byde på, som heldigvis kun er positivt. The City of Gold Coast er – på trods af at være en relativt ukendt by for folk på vores side af kloden – faktisk Australiens sjette største by med sine 600.000 indbyggere. Beliggende blot en times kørsel fra den større by Brisbane, er Gold Coast dog en storby for sig, der klart skiller sig ud og vil ændre din opfattelse af, hvad en ”storby” er og bør være. Straks ved ankomst vil man bemærke, hvordan der ikke er samme rush som i andre storbyer – eksempelvis Sydney. Her er ikke et større finansdistrikt med tårnhøje bygninger, vanvittigt trafikerede veje eller folk i jakkesæt, der har travlt med at komme til og fra arbejde. Her er derimod folk i klipklapper, 57 kilometers hvide sandstrande, og muligheden for et Instaværdigt måltid er at finde på næsten hvert gadehjørne. Gold Coast er aller mest berømt for området Surfers Paradise, som du dog måske har hørt om. Du skal ikke langt ind i landet for at finde smukke vandfald, bjerge og et rigt dyreliv, ligesom den famøse strandby, Byron Bay, kun ligger en time syd for byen.

Christine Klug

#bondbound2020 Vores semester på Bond University startede ud med en uge, der mest af alt mindede os om den gode gamle rusuge, som vi kender fra AU. Der var både en officiel velkomst, rystesammen-aktiviteter og fester i løbet af hele ugen. Der var stor fokus på at integrere alle nye studerende, og vi følte os som en del af fællesskabet fra dag ét, på trods af, at vi kom hele vejen fra Danmark. Vi er så heldige at været havnet i en større vennegruppe med nationaliteter, der spænder lige fra canadisk og amerikansk til tysk, norsk og dansk. Som international studerende er der selvfølgelig en sprogbarriere, men det er en lærerig udfordring og en sjov oplevelse. Undervisningen på Bond University har indtil videre været god. Undervisningsformen varierer meget fra Danmark, da der er langt mere fokus på den enkelte studerende. Det tilskynder en individuel læringsproces, som klart afviger fra forelæsningerne i Søauditoriet. Vi kan nu godt lide forelæsningerne derhjemme, men det er rart med et frisk pust. Vores undervisere tilstræber endda at være på fornavn med alle studerende og giver udtryk for at være din ven lige så meget, som de er din underviser. Står du med udlandsdrømme, og brænder du for at få en oplevelse for livet, kan vi på det varmeste anbefale Bond University i Gold Coast. Du mærker hurtigt, at der er tale om et privat universitet med tilstrækkelige ressourcer. Campus er utroligt flot, og der udbydes alverdens faciliteter, som du kun kan drømme om. Hvis det alene er det subtropiske klima, der trækker i dig, kan vi godt forstå det. Det spillede også en stor rolle for os .

Varme sommerhilsner Christine og Rikke

13


DU KAN MERE, END DU TROR. VELKOMMEN TIL. kromannreumert.com/karriere

Mads Høegh Advokatfuldmægtig

14


DET ER MULIGVIS EN KOLD KALKULE, DER FÅR OS TIL AT SÆTTE MENNESKELIGE VÆRDIER HØJEST Vi arbejder med uddelegering af ansvar og stor medbestemmelse. Som trusted advisor er du nemlig nødt til at være lige så begavet ud i menneskelige relationer som ud i jura. Så ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne, men en behagelig afledt effekt er, at vi ikke bare tilbyder en karriere; vi tilbyder også en god arbejdsplads.

horten.dk/karriere


INDLAND

10-års jubilæum for ’Alf Ross – et liv’ af Jens Evald Vi på AU er vant til at ryste på hovedet, når vi hører navnet Alf Ross (1899-1979). Nogen vil sige, at det ligger i vores DNA, for AU’s undervisere har set skævt til KU-professoren i ikke så få tilfælde. Særligt inden for statsforfatningsretten og retslæren har blandt andet Knud Illum, Max Sørensen og Jørgen DalbergLarsen forholdt sig kritisk over for Ross’ synspunkter. Højesteretsdommer og forhenværende professor i offentlig ret, Jens Peter Christensen har således anført: ’’Vigtige statsforfatningsretlige problemer blev af Ross ’løst’ ved, at han i kraft af begrebsdefinitioner og logik mente at kunne påvise, at problemerne ikke eksisterede.’’ Jens Evald mener, at Ross’ retsteori (prognoseteorien) ikke har haft nogen som helst betydning inden for den dogmatiske retsvidenskab. En stikprøve af syv doktorafhandlinger viste, at Ross’ prognoseteori var nævnt fem gange. I fire af afhandlingerne (fra AU) mente forfatterne, at Ross’ retsfilosofi var irrelevant for fremstillingen, men én (fra KU) tilsluttede sig Ross’ prognoseteori. Alf Ross var uden tvivl lidt af en mønsterbryder i sin tid, og næsten alle nutidige forfattere i nordisk retsfilosofi er kritiske over for hans prognoseteori. Omvendt er han kaldt en af ’’juraens mestre’’ af (KU’s) professor Preben Stuer Lauridsen, og fra samme universitet har forhenværende Folketingets Ombudsmand Hans GammeltoftHansen og den tidligere professor i statsforfatningsret Henrik Zahle sågar kaldt ham ’’en af dette århundredets

16

mest betydningsfulde jurister.’’ I 2020 kan dr.jur. Jens Evald (f. 1961) fejre 10-års jubilæum for biografien på 407 sider om Ross med titlen ’Alf Ross – et liv’. Den er baseret på skriftlige kilder, navnlig brevkorrespondancer mellem Alf Ross og hans kone Else-Merete, og interviews af blandt andet deres søn, Strange Ross. Kudos til ham, der har overblik over Evalds CV. Evald har nemlig siden sin ansættelse på AU i 1987 beskæftiget sig med flere forskellige retsområder (privatret, retsfilosofi, retshistorie, landbrugsret, sportsret og biografier), hvor han er forfatter og medforfatter til en lang række bøger og artikler. Herudover har han blandt andet været formand for bestyrelsen i Anti Doping Danmark (2006-2012) ligesom han siden 2015 har været voldgiftsdommer ved Court of Arbitration for Sport (CAS) i Lausanne, Schweiz. De studerende på AU kender ham formentlig bedst som professor i retslære og retshistorie på grunduddannelsen. Netop retslæren er omdrejningspunktet i Evalds biografi om Alf Ross. Med bogen søgte Evald med sine egne ord at genindsætte Alf Ross på sin plads i historien og undersøge hans personlige interesser for at få et klarere billede af de resultater, han frembragte. Alle jurastuderende på AU kender navnet Alf Ross. I hvert fald bliver han nævnt i en lang række lærebøger, blandt andet inden for statsforfatningsretten,

folkeretten, tingsretten og så videre. Da jeg først tog fat om biografien om Alf Ross, vidste jeg på den ene side meget om Ross og på den anden side slet intet. For hvordan var han egentlig som person? Hvordan opnåede han akademisk succes, hvis det da overhovedet var tilfældet? Og var kritikken i den juridiske litteratur udtryk for, at han var en sløset eller dårlig jurist? Dette søger denne artikel at belyse blandt andet med et interview med Jens Evald. Denne artikel er tænkt som en jubilæumshyldest, og i det følgende tages udgangspunkt i udvalgte dele (det vil sige langt fra alt) af Alf Ross’ arbejde; Evalds biografi har et større fokus på Ross’ politiske samt private liv. Selvom retslære udgør en stor del af bogens kerne, har formentlig de færreste AUstuderende den store indsigt i netop dette fag, hvorfor retslæren kun omtales sporadisk nedenfor; i stedet henvises til biografien. Studium Man kunne ud fra AU-undervisernes kritik, som nævnt ovenfor, få det indtryk, at Ross var sløset og udygtig juridisk, men den opfattelse må afvises. Alf Ross fik topkarakterer i samtlige fag i mellemskolen og gymnasiet, med undtagelse af ét, hvor han fik den næsthøjeste. Hans gymnasierektor bekræftede: ’’han er et udmærket flinkt og velbegavet ungt menneske, hvis flid og hele forhold til skolen har været fuldt ud tilfredsstillende.’’ Da Ross


blev studerende på jurastudiet i KU bestod mellem 1/4 og 1/3 af samtlige studerende af jurister, og studiet varede seks år. Til trods for konkurrencen færdiggjorde Alf Ross sit studium i 1922 efter kun fire et halvt år, og dette med et ’’svimlende højt gennemsnit’’. Han var da heller ikke ligefrem ydmyg omkring sine præstationer, hvilket medførte misundelse fra sine medstuderende (’’en lille modbydelig vigtig fyr, det er han nu’’). Kritik af Alf Ross var og er der nok af, men der er ingen tvivl om, at hans IQ og flid ikke kan sammenlignes med en sløset eller udygtig jurist. Vejen til akademisk succes: de tre doktorafhandlinger Efter en Europarejse med studiekammeraten Stephan Hurwitz (senere professor, kriminalist og ombudsmand), begyndte han i 1923 forarbejdet til sin doktorafhandling. Præinternet æraen gjorde, at en banebrydende afhandling forudsatte studier i fremmedlande, og Ross tog derfor til Paris, Wien, London og Berlin under arbejdet med afhandlingen. I denne tid havde han en del korrespondance med professor i tingsret og retsfilosofi (og senere akademiske såvel som personlige ærkerival), Frederik Vinding Kruse. Vinding Kruse var Ross’ mentor under afhandlingen, og da Ross foreslog ejendomsrettens overgang som emne for afhandlingen, blev dette afvist af Vinding Kruse; han var nemlig selv i gang med en bog om emnet, og udkastet til bogen blev sendt til korrektur ved Ross i 1924 såvel som bogen ’’Tinglysning’’ i 1923. Efter længere overvejelse besluttede Ross sig for i medio 1924 at skrive afhandling inden for retsfilosofien med titlen ’Læren om Retskilderne. Et Bidrag til den positive Retsvidenskabs Teori og dens Historie siden 1800’. Filosofi havde været en af Ross’ interesseområder i flere år, og i studietiden læste han stakkevis

af bøger, heriblandt bøger af Goethe og Einstein. Efter eget udsagn begyndte arbejdsdagen klokken 9 og sluttede klokken 24. Af hensyn til seminarerne, som blev afholdt af professor i retsfilosofi i Wien, Hans Kelsen, måtte Ross aflyse sine planer om at holde jul med familien i Danmark. I medio 1925 begyndte skrivefasen, og 11 dage senere lå 120 håndskrevne sider klar. Afhandlingen var endegyldigt færdig året efter, men den blev sønderlemmet af bedømmelsesudvalget (med Vinding Kruse som førstevoterende). Der er siden sået tvivl om voteringens saglighed, eftersom den syntes at lægge større vægt på Ross’ personlighed end på selve afhandlingen (Vinding Kruse: ’’[Ross har et] meget påvirkeligt temperament’’). Selvom Ross senere blev dr.phil. og sidenhen dr.jur. – først i Sverige i 1929 og senere i Danmark i 1934 – kan man næppe sige, at vejen til akademisk succes var nem. Det skal her bemærkes, at Ross fra skrivefasen af sin første afhandling døjede med stresssymptomer og mavesår, ligesom han navnlig i disse år led af depression; en sygdom, han aldrig helt slap af med. Det juridiske arbejde: statsforfatningsretten, demokratiet, folkeretten og Berufsverbot I 1934 kæmpede blandt andet Ross og Knud Illum om en docent-stilling i statsforfatningsret på KU. Selvom ingen af ansøgerne havde kvalificeret sig særligt inden for retsområdet, blev Ross ansat, og Illum blev kort efter ansat som docent på AU. Sidenhen blev Ross professor i faget og medvirkede til lærebogen baseret på Poul Andersens oprindelige værk, ’’Dansk Statsforfatningsret II’’. Han blev desuden medlem af Forfatningskommissionen, hvor han fik sat sit aftryk på den nugældende Grundlov fra 1953, og i 1959 blev han udnævnt til dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Derudover

blev han i 1960 udvalgt af regeringen til at udarbejde en redegørelse for de juridiske forhold i den famøse første Håndskriftssag. De grundtemaer, som statsforfatningsretten beskæftiger sig med, havde Ross’ interesse hele livet. I 1946 skrev han bogen ’’Hvorfor Demokrati?’’, som gav en interessant karakteristik af det repræsentative demokrati: ’’Folket behøver ledere. […] Medens det direkte demokrati alene bygger på selvstændighedstrangen og diktaturet alene på behovet for ledelse, forenes de to tendenser på harmonisk måde i det repræsentative demokrati: Ledelsen står under folkets kontrol og er betinget af, at den fortsat formår at beholde folkets tillid på grundlag af fri kritik og meningstilkendegivelse.’’ Ross mente derfor, at det var nødvendigt at opdrage ’’den jævne mand’’, så denne kunne tage del i landets styre, hvilket ansås som kontroversielt og medførte en del avisdebat. Sidenhen skrev han flere artikler om demokratiet. I lyset af HUMrådets blokade af dekanatet og ledelsesgangen på Det Humanistiske Fakultet på KU fra november til december 2019, er navnlig Ross’ kronik ’’Universiteternes politisering’’ fra 1971 om 1960’ernes ungdomsoprør aktuel. Generelt mente Ross, at Danmark ikke var egnet til revolutioner, i hvert fald ikke de, der legitimerede voldsanvendelse. Alf Ross hævdede således: ’’Men studenterne vil helst have alt omgående og uden betingelser.’’ Angrebet på det såkaldt kapitalistisk funderede professorvælde var Ross ganske uenig i, eftersom professorvældet alene var begrundet i sagkundskab, akkurat som grundlaget for styrelsen af andre statsinstitutioner.

17


Mere medindflydelse til de studerende på universiteterne forudsatte sagkundskab – hvilket de studerende i sagens natur ikke har, og Ross anså derfor professorvældet som det eneste rigtige. Derudover mente Ross, at studenterne havde misforstået demokratiets væsen, idet de påberåbte sig demokratiet, mens de anvendte udemokratiske metoder (vold). Det bemærkes, at ungdomsoprøret var præget af en del hærværk og demonstrationer, men ikke decideret vold. Ross’ kommentar fremkom sandsynligvis i lyset af den forcerede entré på talerstolen ved KU’s årsfest i 1968 af en psykologistuderende, og rektor gav taletid for at undgå uro (og vold?). Ross: ’’det må slås fast med 100 pct. garanti, at det ikke skal kunne betale sig at udøve vold for sin ret.’’ Ungdomsoprøret var et resultat af, at studenterne generelt mente, at universiteterne var for konservative og borgerlige. Politiseringen ramte ikke jurastudiet, og måske har Ross bidraget hertil. I hvert fald gav han udtryk for, at objektiv videnskab var mulig som ideal. At man som videnskabsmand kan klarlægge egne vurderingsforudsætninger og derved stræbe mod at frigøre sig for uredelig forfuskning af sandheden, var ifølge Ross ’’det, der gør en mand til videnskabsmand.’’ Ross’ interesse for statsforfatningsretten og de værdier, der danner baggrund for den gældende Grundlov, kom til udtryk såvel i arbejdet for skiftende regeringer som i den offentlige debat, og selvom særligt AU’s Max Sørensen var uenig med flere af Ross’ statsforfatningsretlige synspunkter, har hans indflydelse på statsforfatningsretten og demokratiet været stor. ’’Folkeret er noget underligt noget. Den er ikke en retsorden svarende til den i staterne gældende. Den er mere historie, politik og tradition.’’ (Ross, 1969). I 1937 blev stillingen som professor i folkeret ledig. Ross søgte stillingen og fik den;

18

han vandt over konkurrenten, Georg Cohn, som havde skrevet disputats om et folkeretligt emne. Alf Ross blev udnævnt til professor, fordi han ifølge bedømmelsesudvalget ’’havde dokumenteret en langt mere alsidig retsvidenskabelig begavelse end dr. Cohn.’’ Som borger under en verdenskrigstid i sit hjemland er omstændighederne ud over det ordinære. Det gælder særligt for en folkeretsprofessor, når der skal skrives lærebøger under en besætningstid. Heldigvis var KU – modsat Norge – ikke nødsaget til at erstatte sit personale. I 1942 udgav Ross ’’Lærebog i Folkeret. Almindelig Del’’, selvom bogen (naturligvis) ikke forholdt sig kritisk til besættelsesmagten. Forordet lød blandt andet: ’’mange vil sikkert mene, at det kun kan være udslag af livsfjern papirvisdom at udgive en folkeret i herrens år 1942. Men folkeret er andet end krigs- og krigsforhindringsret. Der findes fra gammel tid en rodfæstet tradition for det fredelige samliv mellem staterne, og der er grund til at tro, at når denne krig engang er forbi, vil det være denne tradition, man igen vil falde tilbage på som grundlag for den videre udvikling, hvorledes den så end må forme sig.’’ Lærebogen tog udgangspunkt i nogle af de filosofiske betragtninger, der lå til grund for dr.jur.-afhandlingen i 1934 (’’Virkelighed og Gyldighed i Retslæren’’), og fremstillingen var langt fra læsevenlig. En anmelder af folkeretsbogen skrev, at ’’det for den, der venter at finde en let tilgængelig håndbog i folkeret, utvivlsomt vil berede en skuffelse.’’ Efter krigen i 1945 blev det i den juridiske litteratur diskuteret, hvorvidt der var krigstilstand mellem Danmark og Tyskland i juridisk forstand. Ross og Hurwitz konkluderede, at det var tilfældet, blandt andet fordi de allierede inden den 5. maj 1945 havde anerkendt Danmark som krigsførende magt, og fordi man fra august 1943 havde set en ’’forbeholdsløs modstand’’ fra befolkningens side.

Illum – der forblev på AU – var uenig og mente, at det danske krigeriske mod var post festum: ’’det er lidet ærefuldt, når man fra dansk side efter besættelsens ophør vil påberåbe sig en krigstilstand, som ikke blev erklæret, og hvis byrder i form af yderligere beslaglæggelse af statsejendom og yderligere kontrol med administration og lovgivning, man ikke har båret.’’ Jens Evald er enig med Illum: ’’I dag ved vi, at Illum havde ret, og Ross tog fejl.’’ Hvordan forholdt Alf Ross sig til besættelsesmagten under krigen? I 1920erne var Alf Ross glødende socialist. Der var – modsat eftertidens kritik af Vinding Kruses gøren og laden under krigen – ingen tvivl om, at Ross ikke var tilhænger af nationalsocialismen, selvom han tilsyneladende holdt disse holdninger for sig selv. Umiddelbart efter krigen skrev Ross artiklen ’’Hvorfor jeg stemmer på Socialdemokratiet’’. Som sagkyndig i statsforfatningsret udtalte han sig positivt om det i 1972 indførte ’’Berufsverbot’’, der forbød personer beskæftigelse i staten eller kommunerne på baggrund af deres politiske overbevisning i Vesttyskland (formålet: ’’garantere at den ansatte til enhver tid går ind for det frie, demokratiske system i grundlovens ånd’’). I et interview i P1 udtalte Ross, at det principielle spørgsmål var ’’glanende simpelt’’: det var indlysende, at den demokratiske stat som enhver anden organisation, der vil leve og bestå, må søge sine funktioner udøvet gennem ’’tjenere, der er loyale overfor dens grundlæggende principper.’’ Efter interviewet blev der taget forbehold for, at man klart måtte skelne imellem ’’forfatningstroskab’’ og ’’regeringstroskab.’’ Der var derfor i princippet ikke noget til hinder for, at et lignende forbud kunne indføres i Danmark. Sat på spidsen udtalte Ross: ’’en leder af en afholdsforening kan jo ikke ansætte oplagte drukkenbolte […]’’ Dette gav anledning til en del kritik, og avisen Information skrev


sidenhen om Ross’ ’’ualmindeligt hårde eksaminationsteknik, som på få dage helt kunne decimere et hold førstedelsstuderende.’’ Det bemærkedes, at Ross i en pjece om grundlovsrevisionen fra 1948 havde skrevet ’’tjenestemandens personlige politiske overbevisning [kommer] ikke staten ved,’’ og man mente, at Ross havde forladt socialismen og bevæget sig mod højrefløjen. Længere mod højre end Det Radikale Venstre kom han dog aldrig. Ross fik altså – til trods for manglende erfaring – professoratet i folkeret, og i lyset af den senere kritiserede lærebog i folkeret samt nederlag i den folkeretlige diskussion om Danmarks krigstilstand i 1940-1945 kan man stille spørgsmålet, hvorvidt Cohn mon havde gjort et bedre arbejde. Selvom jura langtfra er en rigid størrelse, men ændrer sig med tiden, kan kontinuiteten af Ross’ grundlovsforarbejde sammenholdt med hans udtalelser om det Vesttyske Berufsverbot – uanset det personlige politiske ståsted – give anledning til tvivl af hans retsopfattelse i forfatningsretlig henseende. Anmeldelse Vi kan ud fra de få highlights fra Ross’ liv slå fast, at han har et stort navn inden for juraen. Vi kan derfor glæde os ved, at han valgte lovsamlingen frem for regnemaskinen, for Ross havde selv efter begyndelsen af studiet i 1918 drømme om at blive matematiker, og hvorfor han lige valgte juraen, var ifølge ham selv en tilfældighed. Jeg håber, at gennemgangen af bogen har virket som en appetitvækker. En kort jubilæumsanmeldelse af bogen synes at være på sin plads.

19


Johan Munck Packness

Først og fremmest skal det slås fast med syvtommerssøm, at Evald mestrer sproget. Skriver man en biografi, skal årstallene være korrekte og samtidig holde læseren underholdt i de mere kedsommelige afsnit, og når afgørende kriser i hovedpersonens liv gennemgås, skal det gøres med indlevelse og pondus. Her har Evald erfaring fra tidligere biografier, og det kan tydeligt mærkes. Evald siger selv, at ’’man jo er sammen med det menneske i nogle år, fra det er fødes til det dør. Man forsøger at leve sig ind i den biograferedes personlighed.’’ Jeg synes nærmest, det var lidt underligt, at selv de lange afsnit om Ross’ tilknytning til forskellige retsfilosofiske kredse i udlandet – for ikke at nævne de lange korrespondancer med Else-Merete om deres parforhold kunne være så spændende at læse, for det var ikke af hensyn til disse emner, at jeg oprindeligt havde valgt at læse bogen. Den syv sider lange gennemgang af den wienske retsfilosof Hans Kelsens liv var endda et af mine yndlingsafsnit; ikke fordi jeg kendte til Kelsen – eller

20

syntes, han er særlig interessant – men fordi Evald har evnen til at fremhæve de essentielle dele af en person og formidle det på en måde, der fanger læserens opmærksomhed og formår at holde den indtil det sidste punktum. Det kan derfor mærkes, at Evald har en interesse for den gode skriftlige formidling (se bogen ’At skrive juridisk’ fra 2018 af samme). Bogens omfang er på 407 sider, inklusiv en stor mængde billeder. Dette er hverken for meget eller for lidt; man føler, at man har fået et godt kendskab til Ross som privat- og fagperson, når man lukker bogen efter sidste side, og man undgår de uinteressante detaljer. Når det er sagt, så synes jeg dog, at afsnittene vedrørende Ross’ ferierejser til navnlig Norge kunne skrives kortere, men det er en smagssag. Er man interesseret i Ross, er bogen et must-have, og som man nok har kunnet fornemme på denne anmeldelse, er jeg godt tilfreds med den. Fem ud af fem stjerner synes jeg derfor er velfortjent,

og det er ikke overraskende, at blandt andet Hans Gammeltoft-Hansen og retshistorikeren Ditlev Tamm var tilfredse med Evalds bog om Frederik Vinding Kruse fra 2005, jf. bogens forord om Ross (måske skulle man læse den også…). Som nævnt har prognoseteorien ikke haft stor indflydelse på retsdogmatikkens retsvidenskab hverken tidligere eller i dag, men det betyder ikke, Alf Ross er gået i glemmebogen. Nogen vil måske kalde ham en legende. Har man mod på at lægge studiebøgerne til side og komme under huden på en af de store forfattere ved at læse om blandt andet hans vej til succes i internationale kredse, samarbejde (og mangel på samme), hans privatliv med konen, R-politikeren Else-Merete, hans ’venner og fjender’ i universitetsverden og meget mere, så vil jeg mene, at bogen giver dig det, du skal bruge i en god biografi. Som titlen på bogens afsluttende kapitel: det var det, tak for opmærksomheden.


HISTORIE

Paragraf – mere end et studieblad Det er nu 10 år siden, jeg skrev lederen til Paragrafs 40 års jubilæumsudgave – Det får mig til at mindes alle de gode tider på universitetet, som Paragraf var en stor del af. Jeg begyndte på Jura i august 2007 og kendte lige præcis én person på forhånd. Han var med i Paragraf, og solgte den, som den bedste forening på Jura. Jeg var helt ny, rus, og vidste intet om den verden der fandtes i foreningsmiljøet. Jeg startede efter mit første redaktionsmøde som skribent på bladet, og jeg blev hurtigt en del af et fællesskab, som hjalp mig med at finde min plads som ny studerende. Godt i gang Jeg erindrer en episode kort efter rusugen, hvor jeg sammen med nogle holdkammerater gik i Uniparken på vej til JUS-fest. Jeg hilste ad flere omgange på nogle af dem, jeg havde lært at kende i Paragraf, og på et tidspunkt så en holdkammerat på mig og sagde: ”Kender du bare alle, eller hvad?” Og sådan føltes det. Man blev hurtigt indlemmet og gjort til en del af flokken. Det åbnede for en række muligheder og oplevelser, som jeg ellers ikke ville have fået.

Christoffer Nepper

Paragrafs udvikling Paragraf startede i 1970’erne som det første blad, som skulle have fokus på jurauddannelsen ved Aarhus Universitet. Der var tale om et mere politisk blad, som blev født ud af de politiske strømningerne, der var i 1960’erne. Dét fokus var ikke det samme i min tid i foreningen. Vores fokus var mere på studiemiljøet og på at oplyse om det, vi mente var relevant og nært for de studerende. I min tid på bladet, og særligt som redaktør, skete der meget i foreningen. En af de store ændringer var på bladets layout, og endnu vigtigere fik Paragraf et nyt og mere moderne logo. Universitetet undergik også store forandringer, og fakultetet ændredes fra Samfundsvidenskabeligt Fakultet til School of Business and Social Sciences. Samtidig måtte vi rykke ud af vores eksisterende lokaler og mistede ”Juragården”, hvor Psykologi i stedet flyttede ind. Ydermere blev vores kære foreningsgang ved siden af Juridisk Auditorium lukket og flyttet til dens nuværende placering. Den gamle foreningsgang var ret lille, og alle havde kontorer med dør ud til hinanden, hvilket gav meget til foreningslivet på tværs. Da vi flyttede, fik vi nogle store dejlige, lyse kontorer, men også en mere udstrakt foreningsgang, som ikke var lige så intim. Det var en stor omvæltning for os på det tidspunkt, men som med al forandring,

kan den fryde, når transitionen er ovre. Døre åbnes Det netværk jeg opbyggede på Paragraf, har jeg stadig i dag, enten som veneller bekendtskaber. Mit netværk har hjulpet mig flere gange efter jeg blev cand.jur., og jeg kan stadig trække på det, når det er nødvendigt. Den juridiske verden er lille, og stærke relationer og et solidt netværk gør det meget lettere at åbne døre. Den første store dør jeg fik åbnet var til en stud.jur-stilling ved Bech-Bruun, som jeg nok mere eller mindre fik talt mig til ved Paragrafs 40års jubilæumsreception, hvor jeg plejede relationer til annoncørerne. Og jeg har hørt mange lignende historier fra andre foreningsmedlemmer. Tak for tiden Jeg endte med at være med i Paragraf i hele min studietid, både som chefredaktør, IT-redaktør, layout’er og fotograf, og foreningen var dengang, som i dag, en stor del af mit selvbillede. Jeg brugte utallige timer på Paragrafs kontor og foreningsgangen for at deltage i arbejdet eller bare være social. Jeg håber og tror, at Paragraf vil blive ved med at være et stærkt fundament, når studerende skal finde sit ståsted som rus på Jura. Som studerende skal man bare opsøge det. Tillykke med de 50 år.

21


Voxpop Hvor gammel tror du, at Paragraf er i år?

Adéla Jura Udvekslingsstuderende

“Jeg gætter på, at det må være 30 år...”

Ditte Jura 10. semester

“Jeg tror bladet er fra 1972, så det må jo være 48 år gammelt.”

Det er tæt på - men Paragraf bliver selvfølgelig 50 i år!

22


JUS - JURIDISK SELSKAB

Ny vind i sejlene Et årti er ovre, og vi kan stolt tage hul på et nyt. Kan I huske, da VK-regeringen tilbage i 2010 fremlagde deres 2020-plan? Har I overvejet antallet af de mål, som egentlig blev indfriet? Politik til side og fokus på alle de stunder vi har foran os. Trods en blid vinter savner vi sommeren, og det er vores fornemmeste opgave i JUS at føre jer sikkert dertil.

JUS-Bladet Udgave 50. årgang Februar 2020 Ansvarshavende redaktør: Jonas Tagmose Layout: Jonas Tagmose Forsidebillede: Rasmus Keval Jørgensen Billeder af: Rasmus Keval Jørgensen Forskellige logi ifm. jobmesse Foto: Juridisk Selskab Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 Telefon: 3169 0726 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Jonas Tagmose er ikke verdens mest ansvarlige, men han er alene ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

Jeg vil gerne på vegne af Juridisk Selskab sige rigtig godt nytår til alle læsere. Vi har igen i år haft glæde af den faglige profil, som vi tog det første spadestik til sidste år, hvor en nytænkning i bestyrelsen og effektivisering og professionalisering af vores arbejde skulle bane vejen for vores mission om at leve op til vores position som studiets største studenterforening. Vi har mærket en stigende tilslutning til vores fester og faglige arrangementer, og specielt vores studietur til Moskva var vi særligt stolte af. Vi prøvede noget nyt med at afholde en ølsmagning, hvor vores deltagende medlemmer fik udfordret deres smagsløg med eksklusive specialøl, og ej at forglemme - så var JUS igen i båden til Kapsejladsen 2019. Vi har haft travlt, men vi har elsket at være der for vores medlemmer. Det er jeg meget stolt af. Februar er lig fest Men bare rolig, slet ikke nogen

februar er undtagelse.

Her har vi Nordisk Uge, hvor temaet i år er ”Financial Crime”, som byder på besøg hos Interlex, hvor Jesper Hedegaard vil starte ballet med os, Handelsbanken, DLA Piper, spændende overraskelser og festlige begivenheder. Fredag d. 7. februar byder vi velkommen til vores semesterstartsfest for alle vores JUS-medlemmer, og vi slutter med stolthed hele ugen af med vores traditionsrige årsfest om lørdagen, som vil blive afholdt i Turbinehallen.

Til sidst vil I d. 20. februar kunne deltage i vores årlige ordinære generalforsamling, hvor jeg, sammen med den gamle bestyrelse, kan takke af efter to vidunderlige bestyrelsesår. På gensyn Jeg vil ikke sige farvel og tak. Jo, jeg vil gerne sige tak, men jeg vil i stedet sige på gensyn, da jeg er sikker på, at jeg vil møde mange af jer på den anden side af de gule vægge. Dog må jeg alligevel erkende, at det føles som et farvel, da man ikke kan undlade at blive en smule vemodig, når man ikke bare afslutter sin tid i bestyrelsen, men ligeledes afslutter sin daglige gang på Aarhus Universitet. Dog nåede vi ikke 2020-målet om at nå op i top-10 over de bedste universiteter i Europa, men i mit hjerte vil AU altid ligge som nr. 1, og jeg er sikker på, at resten af verden nok skal indse det på et tidspunkt. Nu er jeg klar til at give mit hjertebarn videre til en ny bestyrelse og drage ud i voksenlivet velvidende om, at de vil føre vores værdier videre til vores medlemmer og Juridisk Selskabs kommende generationer, så dem skal I tage rigtig godt imod. Afslutningsvist er der kun at sige; tak til JUS og tak til alle jer medlemmer – det er jer, der holder JUS i live! De bedste hilsner (Afgående) formand, Rasmus Keval Jørgensen

D. 19. februar kan vi med glæde afholde vores årlige Juridisk Jobmesse, hvor I kan få lov til at møde en masse kontorer og offentlige institutioner, som både vil stå klar til at dele deres merch og erfaringer med jer, og måske, hvis man er heldig, kan man få gjort et godt indtryk.

23


Nordiske Uger JUS er en del af det nordiske sekretariat. Det betyder at vi både afholder og sender medlemmer afsted til nordiske uger. I skrivende stund står Aarhus Nordic Week lige for døren - og den er afviklet, når du læser dette. Derfor tænkte jeg; hvad bedre end - i denne jubilæumsudgave - at trykke en reklame for Nordisk Uge fra 40-års-jubilæumsudgaven? Hvis det vækker appetitet, gør det sig stadig gældende, at man tager kontakt til den Internationale Sekretær - eller bare direkte til JUS på Facebook!


JURIDISK JOBMESSE

DELTAGERE

KL. 09:00 - 15:00 ONSDAG D. 19 FEBUAR FORHISTORISK & SAMFUNDSFAGLIG KANTINE


JUS - JURIDISK SELSKAB JUS - JURIDISK SELSKAB

Kalender

Januar 24./1,-2./2 Skitur (Avoriaz)

Februar 5.-9 Nordisk Uge 7. Semesterstatsfest 8. Ă…rsfest 19. Jobmesse 20. Generalforsamling

Marts 1-8. Studietur (Beijing)

Nordiske Uger Ved interesse i kommende uger rettes henvendelse til int. sek. Camilla Rosenkrantz Skovborg pĂĽ post@juridiskselskab.dk

26


Husk at anmode om medlemsskab til vores medlemsskabsside pü Facebook, hvor der løbende bliver offentliggjort gode tilbud i nattelivet! Husk, at vi har kontortid hver mandag fra 14-16 og hver onsdag fra 10-12. Her kan man fü det nye kort og blive skrevet i databasen - eller bare komme forbi til en kop kaffe og en snak.

27


ASTROLOGI

Horoskoper

Stenbukken 22. december – 19. januar

Vandmanden 20. januar – 18. februar

Fisken 19. februar – 20. marts

I denne måned træder stenbukken ind i en god position - den står parallelt med stjernebilledet Avminkus, som fortæller, at der vil falde en masse gode ting ned i din turban i den kommende tid. Især tyder det på, at du snart vil modtage en helt speciel gave, som du bliver rigtig glad for. Det kan være alt lige fra en forlovelsesring fra kæresten, til mor og far, der tilbyder at betale dine bøger til det nye semester. Så hav lige det in mente, mens du sidder i din plettede sofa med formueretten i skødet og ser på vasketøjsbunken i hjørnet, der vokser i samme fart som de elcykler, der overhaler dig hver morgen på vej op ad Langelandsgade. Uanset hvor skidt det står til, så er der håb forude, min ven!

Et nyt semester er i gang, og du har brugt din ferie imellem den sidste eksamen og semesterstarten fornuftigt og har fået batterierne ladet op. Men nu skal vi altså også i gang igen - du er kommet en smule langsomt fra land i denne omgang, og det er selvfølgelig, hvad der kan ske. Det skyldes i høj grad også, at du udnytter fridagene i dit nye skema til at have tømmermænd på langs i stedet for at læse. Der skal selvfølgelig være plads til det hele, men det er vigtigt at finde en sund balance, før du ender på for dybt vand. Kort sagt - bliv bedre til at disponere din tid bedre og skab et overblik over din kalender. Lad de mange byture blive en godbid til dig selv, hvis du har gjort det godt på læsesalen. You can do this!

Så er det vist ved at være på tide, at du lægger hækletøjet til side og får pakket julepynten ned, granny! Dine venner er efter dig som aldrig før - de synes, du er blevet ret så kedelig hen over vinteren og savner at hænge ud og have det sjovt med dig. Der skal selvfølgelig være plads til at udforske sin kreative side, men masseproduktionen af hjemmestrikkede huer til dine Kaj Bojesen-figurer kan måske godt vente til du rammer de 50+. Husk på, at vi kun er unge én gang - i hvert fald skal du huske, at det er vigtigt også at pleje sine venskaber, hvis du gerne vil beholde dem indtil den dag, hvor I alle sidder i en rundkreds og hækler hatte til jeres dyr. #yolo, som de unge siger!

Kærlighedsliv: 1/5 Juridisk faglig forståelse: 5/5 SU-life: 3/5

28

Kærlighedsliv: 2/5 Juridisk faglig forståelse: 3/5 SU-life: 1/5

Kærlighedsliv: 2/5 Juridisk faglig forståelse: 3/5 SU-life: 3/5


Vædderen 21. marts – 19. april

Tyren 20. april – 20. maj

Tvillingerne 21. maj – 20. juni

Umiddelbart så er det sjældent gået bedre - frisk start med et nyt semester, foråret er på vej, og der er rigeligt med penge på kontoen. Men én ting går dig på - du har haft en rigtig uheldig episode på en bytur for nogle uger siden, der involverede alt for mange Sambucashots, luft i maven og en sød person, som du var så tæt på at hive med hjem. Vedkommende flygtede dog, før du fik set dig om. Av! Det sidder stadig dybt i dig, og vennerne bliver ved med at bringe det på banen. Der er ikke andet for end at komme op på hesten igen, min fine ven - shit happens og sådan er livet bare. Inden længe er det glemt!

Hvad er det dog, vi spotter i det fjerne? Er det mon virkelig synet af dig, der rent faktisk åbner en bog? Nå… Der tog vi fejl. Du var blot ved at læse manualen til dit nye vaffeljern. Blot endnu en af dine mange overspringshandlinger. Den går altså ikke! Du er skoletræt, we get it, men du er efterhånden kommet alt for langt bagud i pensum. Det kan altså risikere at blive farligt, hvis du ikke snart får taget dig sammen til at dukke op til en forelæsning eller i det mindste får åbnet bøgerne derhjemme. Lav eventuelt en æske med små sedler fyldt med treats, som f.eks. “spis en mælkesnitte” eller “se et afsnit af Paradise”, som du må trække én af hver gang, du har formået at læse 50 sider. Win!

Du har vist haft hånden lidt for langt nede i kagedåsen med de sidste rester fra opsparingen i denne måned. Der er ildrøde tal på kontoen, og det kniber med at få samlet nok skejser sammen til at betale bøgerne til næste semester. Kæmpe nedtur! På den anden side skyldes det formentlig de mange dates, du har været på denne måned, hvor du har været lidt for god til at sige: “Den tager jeg”, når tjeneren kom spadserende med regningen. På kærlighedskontoen er der altså kæmpe plusser - men det hele er lidt ude af balance. Selvom det er fedt at være flottenheimer på date, så nytter det altså ikke noget at leve over evne. En god sofa-date med en lækker omgang pasta med pesto og den billigste rødvin fra Rema har altså aldrig skadet nogen!

Kærlighedsliv: 1/5 Juridisk faglig forståelse: 4/5 SU-life: 4/5

Kærlighedsliv: 3/5 Juridisk faglig forståelse: 1/5 SU-life: 4/5

Kærlighedsliv: 5/5 Juridisk faglig forståelse: 2/5 SU-life: 1/5

29


30

Krebsen 21. juni – 22. juli

Løven 23. juli – 22. august

Jomfruen 23. august – 22. december

Det gik desværre ikke helt som forventet med dine eksaminer, og det trykker på dit humør. Du har svært ved at forene dig med det faktum, at du ikke har nogen chance for at lave det om, og tro mig - vi kender alle følelsen! Du skal huske på, at der er andet i livet end karakterer og gode resultater, og at du er god nok, lige præcis som du er. Tag imod det, når dine venner rækker hånden ud til dig for at prøve at gøre dig i bedre humør i stedet for at isolere dig alene hjemme i din lejlighed. Et lille tip: Kig dig selv i øjnene i spejlet og sig, at du er den sejeste, du kender - tilføj eventuelt en lille dans akkompagneret af en ægte feel-goodsang fra Lizzo. Selv tak!

Hold op, hvor det går! Du har scoret de vildeste karakterer i dine eksaminer, du har for en gangs skyld haft en succesfuld Tinder-date, og livet behandler dig generelt godt for tiden. Intet mindre end perfekt! Der er dog en lille hage - du er gået lidt for hårdt til den med julemaden og sporene har sat sig. Grundet dit ihærdige læsearbejde op til eksamen har der heller ikke lige været tid til at stikke hovedet forbi fitnesscenteret. Til gengæld har Wolt været rigtig søde til at stikke hovedet forbi din lejlighed med take-away i lange baner. Det er nu, du skal træde i karakter - udnyt dit overskud på livets konto og kom tilbage i dine gode rutiner! You go, girl!

Kærlighedsliv: 3/5 Juridisk faglig forståelse: 2/5 SU-life: 4/5

Kærlighedsliv: 4/5 Juridisk faglig forståelse: 5/5 SU-life: 2/5

Juletiden og eksamensperioden har været hård ved dig - dine depoter er ved at være tømte, og du trænger til at komme helt ned i gear og slappe godt og grundigt af. Det er vigtigt, at du bliver bedre til at sige “nej” til ting - også selvom det er en bytur med dine søde holdkammerater, og også selvom du ved, at ham/hende den lidt søde, som du formåede at hive med hjem fra Vinstuen for et par uger siden, også skal i byen den dag - så mærk lige efter en ekstra gang. Er det virkelig dét, du har brug for lige nu? Måske har du i virkeligheden mest af alt brug for at komme hjem til dine forældre i et par dage, få maden serveret og tøjet vasket, og bare slappe af på sofaen med din hund. Der kommer ALTID en anden bytur! Husk det! Kærlighedsliv: 4/5 Juridisk faglig forståelse: 3/5 SU-life: 2/5


Ditte Wolf

Louise Lund

Vægten 23. september – 22. oktober

Skorpionen 23. oktober – 21. november

Skytten 22. november – 21. december

Av, av, av - februar er måneden, hvor Vægten får sit hjerte knust. Det er aldrig sjovt, og vi har alle været der. Du trøster dig selv med take-away, hvidvin og online-shopping - ikke helt godt for pengepungen, som ellers lige havde vænnet sig til at være i plus efter en ferie med aftensmad og tøjvask hjemme hos mor. Den kommende tid betyder formentlig også, at du kommer en smule bagud med læsningen, men herregud - bekymr dig først og fremmest om at komme ovenpå igen, og så løser resten sig af sig selv. Tal ud om tingene med dine venner og familie, og omgiv dig med mennesker, der holder af dig. Før du har set dig om, har du glemt dine sorger og kører igen med klatten. Vi krydser fingre for dig!

Du er kommet ind i en dårlig rutine, hvor mængden af bajere der drikkes, og antallet af Friends-afsnit der kører over din skærm på daglig basis, ikke er helt proportionalt i forhold til antallet af sider, du får læst til morgendagens forelæsning, og ej heller det antal timer du får sovet om natten. Det er efterhånden kommet så vidt, at du bliver genkendt af din lokale pizzamand, som i øvrigt bliver syg af bekymring, når du ikke ringer og bestiller din daglige nummer 23 med ekstra ost. Kan du overhovedet huske, hvordan frisk luft føles? Nu skal det altså være slut! Dette skal blive måneden, hvor du giver dig selv et los bagi og tager dig sammen, makker!

Uha, denne måned er fyldt med både op- og nedture for den kære skytte. Det ser ud til, at det vil gå rigtig godt med kærlighedslivet i den kommende periode, og det er tiltrængt! Vi var ellers lige ved at give op på dig, men nu ser det endelig ud til, at der er lys for enden af tunnellen. Dog kan der godt opstå mindre bump på vejen - det tyder på, at der vil opstå nogle problemer i mave-regionen hos dig i en nær fremtid, og det er altså ikke særlig foreneligt med hverken dinner dates eller action under dynen. Så skynd dig lige ned efter en omgang HUSK på apoteket, før det er for sent!

Kærlighedsliv: 1/5 Juridisk faglig forståelse: 2/5 SU-life: 2/5

Kærlighedsliv: 3/5 Juridisk faglig forståelse: 2/5 SU-life: 2/5

Kærlighedsliv: 4/5 Juridisk faglig forståelse: 3/5 SU-life: 2/5

31


Vi er skarpest sammen Som fuldmægtig hos Accura kommer du til at arbejde med nogle af markedets mest spændende og komplekse sager. Men du kommer ikke til at gøre det alene. Hos Accura tror vi nemlig på, at vi er skarpest sammen. En del af vores succes skyldes, at vi arbejder i velfungerende teams, hvor vi hjælper og tænker på hinanden. Vi prioriterer arbejdsglæde, faglig sparring, sammenhold og et rart socialt miljø højt i hverdagen. Har du lyst til at blive en del af et unikt fuldmægtigteam, som du kan dele udfordringerne og sejrene med, er du måske vores kommende kollega. Vi er et af Danmarks førende erhvervsadvokatkontorer og markedsledende inden for køb og salg af virksomheder (M&A) og Fast Ejendom. Læs mere om dine jobmuligheder på accura.dk/karriere og mød os til Juridisk Jobmesse på Aarhus Universitet 19. februar 2020

2900 Hellerup - 15 minutter fra Rådhuspladsen i København


Et talent kan ikke stå alene Vi ved, at talenter er de bedste til at udvikle talenter. Mange års erfaring har lært os, at ved at investere dedikeret tid i hinandens udvikling gør vi hinanden dygtigere – hos Bruun & Hjejle kommer team nemlig før ego.

+

L Æ S M ERE PÅ W WW. B RUU N H J E J L E . D K

FØLG OS PÅ LINKEDIN


KULTUR

Den varemærkebeskyttede vin Vi kender den alle sammen, den famøse mousserende vin, champagnen. Men der er også en tendens til, at alle mousserende vine bliver kaldt champagne, og det er helt forkert, når der nu er tale om en varemærkebeskyttet vare. Paragraf giver dig her historien om vinen og en anbefaling. Historien bag den famøse vin Champagnen er mousserende vin uden tilsat kulsyre, da bobler selv opstår under gæringens anden proces ved tilsætning af sukker og gær. Navnet Champagne må kun benyttes, hvis den mousserende vin er produceret efter champagne-metoden i Champagne-området. Champagneområdet er beliggende nord for Paris, og her har man dyrket vin siden Romertiden. Der er ingen, som rigtigt ved, hvem der skabte champagnen, men rygterne går på, at det var den franske munk Dom Pérignon, som skabte det tilbage i 1700-tallet, hvor han boede på klosteret Hautvillers. Både russere og englændere påberåber sig retten til, at de havde opfundet det, eller i hvert fald den mousserende vin, da de tilsatte sukker og gær til vin allerede fra 1400-tallet.

Man kan derfor ikke tildele Dom Pérignon æren for opfindelsen af champagne, men man kan give ham æren for en forbedring af den.

det 19. århundrede, da det blev populært med tørre og ekstra tørre champagner.

”Kom hurtigt brødre, jeg drikker stjerner” - den franske munk Dom Pérignon Dom Périgonen er kendt som ”Champagnens fader”, og i virkeligheden ønskede han en vin uden bobler, da det er meget naturligt, at vin fra Champagneområdet naturligt starter en 2. gæring, som tilfører boblerne naturligt til vinen. I mange år var champagne en meget sød vin, da mængden af tilsat sukker var enormt højt. Dette ændrede sig dog fra

I 1832 opkøbte Hautvillers og

Möet & Chandon de dertilhørende


Caroline Høj Mølgaard

vinmarker, og på denne måde opstod mærket ”Dom Pérignon”. En ære til manden, som fandt ud af, hvordan man for alvor producerede champagnen.

Champagnen ses ikke bare som en vin, der drikkes til kransekagen ved årsskiftet, men den skifter nu også plads med rødvinen til en bøf.

Ændringer i det seneste årti De franske vinproducenter markedsførte champagnen som en luksusvare hos adelen og kongehusene i det 18. århundrede, da man ønskede, at champagnen blev associeret med det gode liv. Dette medførte, at champagnen fik status som et prestigesymbol hos det bedre borgerskab, og da den øvre middelklasse voksede i samme periode betød det, at champagneproducenternes omsætning steg betragteligt.

Min personlige anbefaling Min personlige anbefaling er Jacquart Champagne Demi-Sec Mosaïque. Det er en halvsød champagne, som også findes i en tør udgave, hvis man er mere til det.

“Too much of anything is bad, but too much champagne is just right” - forfatter Mark Twain I de senere år blev champagnen en neutral drik, og man oplevede igen opsving i champagneindustrien i 1980’erne, da man nu brugte champagne i James Bond-filmene! Siden da har champagnen fundet frem til verdens hjerter, og i Danmark er der oplevet kæmpe vækst på champagnemarkedet siden 2005.

Champagnen har en intens aroma af tørrede abrikoser og noter af honning og hasselnødder. I smagen tropiske frugter og noter af ristede mandler. Det er en vin med en harmonisk syrebalance og en blød struktur. Blødheden fortsætter i eftersmagen som slutter frisk. Nyd den ved 9-10°C. Den halvsøde udgave gør sig godt til aperitif og dessert, men personligt drikker jeg den også gerne som velkomstdrink. Jeg er ikke god til tør vin, så derfor er dette en god flaske til typen, som godt kan lide et glas mousserende vin, men ikke blot ønsker at sluge vinen, fordi champagne er moderne. Prisen er 249 kr.


Foreningen for Borgerlige Jurister Velkommen tilbage

FBJs nytårskur

Generalforsamling

Foreningen for Borgerlige Jurister vil gerne byde alle studerende velkommen tilbage fra ”juleferie”, som vi alle dog godt ved på ingen måde er præget af feriestemning. I den forbindelse håber vi at du har overlevet dine eksaminer og så småt er klar til at gå ”mod lyset”. FBJs ugentlige møder afholdes også i dette semester hver fredag – klokkeslæt følger på instagram (stay tuned).

Dette år blev den årlige julefrokost med vores moderforening Konservative Studenter (KS) ikke afholdt, men i stedet valgte vi at gøre noget nyt, nemlig at arrangere en nytårskur. Arrangementet blev afholdt på KÖD og var en stor succes. Der var mulighed for at man kunne deltage selvom man ikke var medlem af nogen af de to foreninger og dette koncept fungerede rigtig fint. Efter besøget på KÖD fortsatte selskabet i Aarhus’ gader på de forskellige beværtninger og det kan fra redaktionens side klart anbefales at man tilmelder sig næste år også!

FBJs generalforsamling afholdes i ultimo februar. Medlemmer er blevet indkaldt og vi glæder os til, en forhåbentlig, hyggelig aften. Der vil til generalforsamlingen være pizza og vin og andet lækkert. Når der er konstitueret en ny bestyrelse, fortsætter vi videre i Aarhus’ byliv, hvor alle selvfølgelig er velkomne.

”Jeg bestemmer! Det her det er Paradise-zonen!” - Formand Bertram D. Petersen aka. Høngehøvdingen

Slutteligt er der ikke andet at tilføje end: ”Kan du hygge dig, Frank!”


Efterårssemestret er slut og vi begynder på et nyt semester. Vi i Moderate Jurister glæder os til at komme i gang igen. I den nærmeste fremtid vil Moderate Jurister afholde grøn fredag, generalforsamling og en lidt forsinket julefrokost. Hvem er vi? Moderate jurister er en studenterpolitisk forening for jurastuderende. Foreningen består af en bestyrelse samt aktive medlemmer. Vi er omkring 64 medlemmer i dag, men søger altid nye medlemmer. Hvorfor skal du være medlem af Moderate Jurister? Hos Moderate Jurister er alle velkomne og vi har medlemmer fra alle årgange! Foreningen bestræber sig på at skabe et stærkt sammenhold og afholder derfor arrangementer, både faglige som sociale. De faglige arrangementer kan bl.a. være ture til div. Advokatkontorer. De sociale arragementer er bl.a. Tour de Letbane, juras eneste og sjoveste kanotur, Grøn fredag (den første fredag i hver måned byder vi på hygge med foreningens medlemmer og muligheden for at udforske universitets mange fredagsbarer), påskefrokost samt den bedste julefrokost. Hvis du gerne vil vide mere så mød op til vores ugemøder torsdag klokken 12, hvor du kan møde bestyrelsen og foreningens fantastiske medlemmer!


Retskritisk Forum er en politisk neutral forening, og vores mål er at vise de studerende, at der er en verden uden for pensum. Dette gøres bl.a. ved at sætte fokus på aktuelle retlige problemstillinger og retspolitiske udfordringer gennem debatoplæg og lignende. Ved siden af det faglige afholder vi også forskellige sociale arrangementer som fx sommerfest, julefrokost og tour de fredagsbar.

VIL DU VÆRE MED? Har du lyst til at være en del af Retskritisk Forum eller bare høre om, hvad vi går og laver, så find os på Facebook og Instagram eller send en besked på retskritiskforum@gmail.com.

/retskritiskforum @retskritiskforum retskritiskforum@gmail.com

I samarbejde med


FC Jura inviterer til FC Jura inviterer hermed til det årlige indendørsstævne i fodbold, som bliver afholdt i samarbejde med vores hovedsponsor, Bech-Bruun Fodboldstævnet er for jurister, jurastuderende og advokatkontorer, og I er hermed inviteret til at stille ét hold á max 6 spillere. Sidste år deltog knap 100 spillere i arrangementet, og endnu flere kom for at heppe. Alle var medvirkende til at arrangementet endnu en gang var en stor succes. Der vil som altid være masser af præmier på spil – herunder de velrenommerede ”spurt-præmier” der gives for flotte detaljer, sjove episoder og lignende. Se nærmere om tilmelding på Facebook-begivenheden


Vinsmagning Den 6. februar kl. 19.00 I samarbejde med

FACEBOOK.COM/ELSAAARHUS WWW.ELSA-AARHUS.DK SECGEN.AARHUS@ELSA.DK.ORG


HISTORIE

Bland dig så meget, du overhovedet orker

Redaktionen anno 1997-98 stiller op til fotografering for at tiltrække nye skribenter. Fotograf Kristian E. Beyer

En personlig tidsrejse med Paragraf som midtpunkt. Min fortælling begynder med et minde fra min barndom, hvor min dejlige onkel havde sin egen version af SpørgeJørgensangen. Han sagde nemlig altid: “Lad nu være med at blande dig, Rich’s”, når jeg igen, igen havde stillet et af mine utallige og nysgerrige spørgsmål. På en måde tror jeg, at han ubevidst bidrog til mit selvværd, da jeg i en lang periode var stolt over at blive kaldt konge (Rex), og det kunne heldigvis ikke pilles væk igen, da jeg - forholdsvis sent - fandt ud af, at Richs var et kaffeerstatningsmærke, som man brugte under krigen.

arbejdstid sammen med fantastiske jurister. De jurister, jeg er sammen med, har en meget stor fællesmængde i kraft af deres advokatgerning, men det bedste ved mit job er, at de også er vidt forskellige, og hver og en bidrager de til min oplevelse af, at jurist- og advokatstanden rummer en mangfoldighed uden lige. En meget stor del af mit netværk blev grundlagt, da jeg ved en tilsyneladende tilfældighed havde fundet frem til mit første redaktionsmøde på Paragraf tilbage i 1993. Der var en god stemning i redaktionen og plads

til at også 1. års jurastuderende kunne blande sig og få indflydelse på både indhold og udseende af bladet. Det kan på det allerkraftigste anbefales at være en del af studenteraktiviteterne. Dels pga. det gode netværk, men for mit vedkommende var det desuden en gylden mulighed for at påtage sig et ansvar for hele processen fra ord til bord, og jeg fandt ud af, at det var en vigtig del af mit arbejdsliv. Da jeg kom til som redaktør, havde vi den meget anderledes leder KUK’et, der var illustreret med et udrevet øjeæble. Jeg

I dag bruger jeg det meste af min

42

Dorte Carlsson, Paragrafs redaktør 1994-1998


ved ikke, hvem der i sin tid fandt på det, og selvom jeg selv lige skulle vænne mig til det, så mangler jeg faktisk den skævhed og frihed i det moderne Paragraf. Under øjeæblet fik jeg skrevet om mange ting lige fra monarkiets berettigelse til mit eget moderskab på et studie med mange meget fokuserede mennesker. Skævheden og friheden har jeg holdt fast i gennem min karriere, hvor jeg bl.a. har været tillidsrepræsentant i Landsskatteretten (Skattejuradelen, som jeg blev ansat til, fyldte mindre i mit hoved), Redaktionschef hos Magnus Informatik (Os, der lavede Tidsskrift for Skatteret og blev solgt til Karnov), og nu er jeg landet som Medlems- og kursuschef hos Brancheorganisationen Danske Advokater, hvor min ambition er at udfordre vores advokater, så de bliver ved med at være relevante og tidssvarende i deres drift, deres uddannelse og deres ydelser. Groft sagt, så er jeg ansat til at blande mig.

Forsøg på at få Paragraf ind med modermælken. Billedet er af redaktørens 4 dage gamle datter på Paragrafs kontor, April 1996. Fotograf Dorte Carlsson

Dorte Carlsson, Paragrafs redaktør 1994-1998 Min datter, der brugte en del af sin babytid på kontoret og på juleforsiderne i Paragraf, er nu snart 24 år, og når jeg kigger på hende og de 2 drenge på 18 og 12, som er kommet til siden, så håber jeg, at de har taget det med at blande sig med fra mig. Jeg er uendeligt glad for, at jeg blandede mig ind i Paragraf, jeg er glad for alle de mange timer på kontoret under taget og for det, jeg lærte som redaktør. Så herfra skal lyde et kæmpe tillykke med jubilæet til Paragraf og den største opfordring til alle, der læser det her: Bland jer så meget, I overhovedet orker!

Paragraf fra gemmerne, 2010

43


M E R E E N D A DV O K AT E R

@ KIRKLARSENOGASCANIUS

Mød os på Jobmessen den 19. februar og følg os på de sociale medier

KIRKLARSEN.DK

TLF. 70 22 66 60

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN


DAHL tager din fremtid og udvikling alvorligt! Vi har stort fokus på karriere-, kompetence- og personlig udvikling, uanset om du er stud.jur., advokatfuldmægtig eller advokat. Hos DAHL har vi talent som vores vigtigste aktiv, og vi arbejder derfor løbende med at tiltrække, udvikle og fastholde dygtige medarbejdere. Vores ambition er at finde de talenter, vores medarbejdere har og udfolde disse. Er du nysgerrig på, hvem DAHL Advokatfirma er og vil vide mere, så følg os på LinkedIn og Facebook, så får du besked om kommende events, kurser, nye artikler og andre begivenheder. Læs mere på dahllaw.dk

INTERESSERET I ERHVERVSJURA? Moalem Weitemeyer Bendtsen har i 10 år været placeret blandt de bedste og mest aktive M&A-advokatfirmaer i Danmark. Alle jurister arbejder tæt sammen med vores partnere fra første arbejdsdag. På den måde skaber vi en hverdag, hvor det at lære og lære fra sig er en integreret del af kulturen. Vi bruger ressourcer på at skabe en omsorgsfuld og interesseret kultur med et bredt samfundsmæssigt udsyn.

Moalem Weitemeyer Bendtsen

Advokatpartnerselskab

MØD OS OG HØR MERE Når Juridisk Selskab holder JURIDISK JOBMESSE 2020 Onsdag den 19. februar kl. 9-15 på Aarhus Universitet, Forhistorisk Kantine.

Vi glæder os!

Amaliegade 3 1256 København K

7070 1505 mwblaw.dk


46


DEN HØJESTE RET

Den Højeste Ret: Kransekage Ingredienser til 12 stk. Kransekagen 400 gram ren rå marcipan 160 gram flormelis 80 gram pasteuriseret æggehvider Glasur 100 gram flormelis

Kransekagerne 1. Et godt trick er at rive marcipanen for at lette næste step, men den kan også skæres i mindre stykker. 2. Ælt marcipanen sammen med alt flormelis. Tilføj æggehviden efterhånden, indtil du får en fast, lidt blød masse. Pas på med at putte for meget æggehvide i. 3. Hvis massen fryses i en sprøjtepose eller en frysepose, vil massen blive lettere at arbejde med og blive mindre klistret. Dette kan eventuelt ske natten over. 4. Tænd ovnen på 200 grader (ikke varmluft, men almindelig ovn), og beklæd en bageplade med bagepapir.

En smule pasteuriseret æggehvide Eventuelt. fyld Blød nougat

5. Put marcipanmassen i en sprøjtepose med trekantet tylle eller en frysepose, hvor du skærer det ene hjørne af. Hullet må gerne være ”en kransekage størrelse” – eventuelt 2 til 3 centimeter. 6. Pres massen ud i cirka lige store stykker på bagepladen. Du kan vælge at lave dem enkeltvis, og så skal de være cirka 4-5 centimeter lange. Hvis du vil skære stykkerne efter bagning, kan du med fordel presse en fjerdel af massen ud, og lave fire næsten lige store ”kransekagestænger”

Rasmus Keval Jørgensen

47


HISTORIE

KUK...

… KUK var det navn, vi havde valgt til redaktørens “leder” for over 25 år siden, da jeg var redaktør for Paragraf. Med navnet ville vi markere ikke kun det vilde, ubundne og lidt vanvittige, - men også med øjet det analytiske, kritiske og årvågne. Andre vil nok i dag blot i stedet smile og tænke “ak, hvor studentikost”… Jeres redaktør bad mig sætte ord på; hvad du gør dig af tanker omkring bladet Paragraf, - herunder gode minder og erfaringer fra dit arbejde på bladet samt hvorvidt din tid som chefredaktør har smittet af på dit efterfølgende arbejde. Som en skolet jurist måtte jeg til kilderne og se hvordan jeres Paragraf i dag udtrykker sig - og om der stadig var godt “KUK” i den… NAVLEPILLERI ELLER ANALYSE… Det slår mig straks voldsomt, at vi den gang politisk kæmpede for blot at kunne sælge én reklame på bagsiden af Paragraf til Musikhuset Århus. Dette så vi kunne få lidt penge i kassen til togbilletter til København for at lave interviews på Christiansborg, et ministerium eller med spændende jurister og andre i det juridiske og journalistiske krydsfelt. Nu fyldes bladet af mange fine, farvestrålende

48

reklamer. Reklamer, der syner på en sådan måde, at man tvivler på om Det Juridiske Fakultet uddanner studerende til andre erhverv end advokat… Herligt ses dog i Paragraf gemt i reklamerne samme kedelige, identiske “se mig artikler” om studenterfester og andre “arrangementer” som for over 25 år siden, og hvor alene rammen for SU ikke længere synes at begrænse påklædningens udtryk, men samtidig omvendt ses festernes omtale renset for enhver form for nutidens såkaldte “krænkelser”, - modsat hos os med datidens tankeløshed, KUK - eller bare i min romantiske selektive erindring mere “levende frihed mellem rummelighed og respekt”… Der ses samtidig et umiddelbart i kolofonen imponerende antal medlemmer af redaktionen Paragraf, hvilket antal dog vanskeligt genfindes i antal af artikler og andet læsestof, billedjournalistik etc. i bladet. Jeg ser i min kildelæsning, at redaktøren ofte er den, som må til tasterne selv bare for at kunne “fylde op”, hvilket nok også kan undre, når bladets antal reklamer udtrykker andre nye økonomiske kræfter samtidig med mulighederne for en moderne elektronisk opsætning og distribution af bladet.

… der er i min analyse ikke meget tilbage af det gamle Paragraf, andet end jeg med tårer i øjnene genfinder en tekst i kolofonen, som jeg skrev for over 25 år siden; ……. “holdninger, stavefejl, billeder samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg, deles ikke nødvendigvis af redaktionen”. Lidt KUK er der stadig plads til - hvorfor så ikke som jurastuderende aktivt være en del af Paragraf? I landets mindste kommune, Læsø udkommer deres lokale avis en gang om ugen til 1700 indbyggere - mandtal fra baby til olding med nærværende, lokale og gode historier. En lille lokal avis med alle dens skævheder og mangler, men hvor der dyrkes en vis journalistik i relevant øjenhøjde. Paragraf udkommer til over 2.500 studerende og ansatte på Det Juridiske Fakultet. Paragraf er muligheden for have sin egen identitet, udtrykke eller formidle holdninger og ikke mindst være nysgerrig og kritisk i forhold til sit studie, jura og samfundet omkring. Alt samtidig med et lokalt nærvær med udsyn og altid med et vedkommende skrivende gensidigt smil i øjenhøjde. Paragraf skal være alt det som Universitetsavisen, Djøf-Bladet, kronikken i Information og Weekendavisen


eller UfR, ikke kan være for jer.

så var det lagt op til holdninger og tanker.

MINDER… Mine tanker om tiden med Paragraf flyver fra de vi overfor Studenterbladet på Matematisk Institut truede med sagsanlæg efter de dagældende regler om copyrights, da man havde kopieret en artikel, vi havde lavet om matematikstuderendes “stormachcrass”. Sagsanlæg, hvis ikke de kom med 4 kasser øl …. vi fik kasserne og indkasserede da også panten på flaskerne bagefter…

Vi lavede et “Paragraf sætter kvinder i fokus”, hvor vi udover at provokere i kontekst med et billede af en let afklædt kvinde taget midt i det juridiske auditorium fik en række undervisere til at skrive indsigtsfulde og gode artikler om emnet, ligesom en senere kendt standup, Sebastian Dorset fra redaktionen skrev en varm artikel; “Mor på kontor” om fakultetets, Alice, der var hende mange studerende den gang fik praktisk hjælp og vejledning af på studiet.

Eller i det nærmere miljø på studiet i skønne artikler om ansatte på Det Juridiske Fakultet. Bibliotekaren Karl Georg, som alle før artiklen troede var ligeså støvet og gammel som sine Lovtidender eller over et interview med den dybt begavede professor dr. jur. Stig Jørgensen, der efter studenteroprøret år tilbage nu var godt gemt væk fra de studerende under taget på et lille kontor, - men som med sine tankevækkende meningers saglige mod gav energi og uenighed til senere berigende samtaler i kantinen.

En artikel om det at være jurist i DR fik en tegning med fra redaktionens, Gorm, der når den læses og ses over 25 år senere er tankevækkende til virkelighedens “fake-news” …..

Vi var mange jurister, og også i Paragraf, som var meget optaget af Tamilsagen, herunder til fremtiden som embedsmand. Vores fotograf fik taget billede af et virvar af togskinner og sporskifter ved Århus Banegård til brug for artiklen; “Magtens fristelser” til “Dydens smalle sti”. Fotos blev anvendt journalistisk. Paragraf anvendte sin bagside med endnu et billede: Tamilrapporten fra Højesteretsdommer Hornslet i billedet, “fejet” delvist ind under et gulvtæppe. Alt i en opfindsom rå reference til en tidligere statsministers tidligere tale i Folketinget. Billedet blev efterfulgt af en tekst af professor dr. jur. Stephan Hurwitz fra bogen Det menneskelige Ansvar: “Sansen for og opdragelsen til ureflekteret disciplin har i Tyskland spillet en særlig skæbnesvanger rolle”…

… jeg kunne fortsætte med minder til perspektivering af, hvor Paragraf studenterjournalistisk var for over 25 år siden, - herunder at vores redaktion har haft afsæt fra mange forskellige personer, - herunder en senere mediekendt storfallent, eller eksempelvis den netop nyudnævnte departementschef i Statsministeriet dog på jeres redaktørs ønske om også;

SMITTEVIRKNINGEN………. ….Der kom et år en helt ekstraordinær pige ind på redaktionen, som ville skrive. Der skulle gå nogle år, hvor jeg både prøvede at få hendes portrætbillede med

i artiklerne, men måtte nøjes med et gammelt folkeskolebillede, da hun ikke mente, det tilkom hende som person at være interessant andet end det, hun skrev……. Når jeg i de år fortalte mine forældre, at det var den pige jeg var blevet forelsket i, som jeg ville gifte mig, men var blevet afvist af - og da nok ikke så andet end KUK i mig, - da kikkede mine forældre lidt bekymret på folkeskolebilledet af denne meget meget meget unge pige i Paragraf og mig……. hende fik jeg dog alligevel med fra Paragraf og i 2021 har netop den pige og jeg sølvbryllup. I dag har arbejdet i Paragraf nok også haft den smittevirkning, at jeg fortsat holder meget af at være i universitetsmiljøet og blandt viden begærlige og nysgerrige studerende. Jeg er i dag og gennem mange år ved siden af mit virke som praktiserende advokat som medejer af ACCURA, også ekstern lektor ved Københavns Universitet. Jeg er ikke i tvivl om, at egen aktivering i det skrivende studentermiljø og i særlig grad Paragraf har været en medsmittende faktor, ligesom ønsket om at bevarer tilknytningen til Universitetsmiljøet i dag også har været en del af motivationen til mit medforfatterskab til lærebogen; “Rekonstruktion – Teori og Praksis”, hvilken fagbog er pensum ved både Århus og Københavns Universitet. Redaktionen på Paragraf skrev ved årsskiftet til 1993; “Redaktionen og dit blad på jura ønsker dig, din skoletaske og din bankkonto en rigtig glædelig jul og redaktionen håber du kommer godt ind i det nye år.” Lad dette være en hilsen, et KUK og til lykke til Paragraf med de 50 år i det nye år.

Andreas Kærsgaard Mylin, medindehaver af ACCURA

49


KLUMME

3. 2. 1… færdig! Hvad så nu? Studiet er færdigt, min daglige gang i Uniparken er slut, og studiekortet giver ikke flere fordele i byens butikker. Det er helt vemodigt at skrive denne klumme, så det er vist godt, at jeg bare sidder her bag min skærm og græder lidt for mig selv. Jeg har ikke bare afsluttet et kapitel i mit liv, jeg har afsluttet den første bog i livets trilogi; Barndom, ungdom og uddannelse. Nu tager jeg hul på en ny og spændende bog om voksenlivet, som for få dage siden stod i sin smukke og uberørte form. De første ord er skrevet, og der er ingen vej tilbage. Ofte har jeg spurgt mig selv, hvad jeg må og ikke må forvente, når jeg skulle nå til hertil. Vi har nok alle en idé om, hvad man gerne må og bør forvente med denne uddannelse, så det er slet ikke interessant. Lad os i stedet fokusere på det, vi ikke må eller bør forvente. Prioriteringer Gav jeres forældre jer også en skilling for en topkarakter, da I var yngre? Mine gjorde, og jeg endte til sidst med ”kun” at få 25 kr. pr. gang – ellers behøvede jeg nærmest ikke et job, men den gik ikke. Det er jo sundt med et job, så jeg tog taknemmeligt imod pengene og cyklede så på arbejde i Netto. Det var dengang. Nu står jeg med eksamensbeviset i hånden, og jeg er igen parat til at blive betalt for mine præstationer – det er helt nostalgisk for mig. Men jeg må nok ikke forvente den helt store gevinst på 25 kr. endnu. Det gjorde jeg heller ikke dengang. Det lader jeg de store kanoner om lidt endnu, og så lægger jeg mig ud i overhandlingsbanen, for at nå dertil, hvor jeg gerne vil – det har de også gjort, så jeg kan ikke forvente at nå dertil på min første arbejdsdag.

Det hele skal ikke handle om karriere, og hvem der får størst succes, for hvad er det egentlig? Jeg vil sørge for at huske mennesket bag det hele, og ikke gøre det hele op i titler, diplomer og anerkendelse. Jeg vil forsøge at fokusere på de langsigtede mål – de skal føre mig trygt og sikkert ind i min tredje, og sidste, bog i trilogien – alderdom. Min anerkendelse skal først og fremmest komme indefra. Den der kommer udefra, skal vi selvfølgelig være stolte af, men den skal ikke styre os, og vi skal passe på med at måle den med andres. Jeg har snakket med topadvokater, som siger, at deres vej til hvor de er i dag, selvfølgelig har bragt en masse arbejde med sig, og til tider har de stået over for at skulle prioritere arbejdet frem for venner og familie. Når alt kommer til alt, slutter de ofte med at anbefale, at man ikke gør som dem. Vær ydmyg, vær tålmodig, og husk, at alt godt kommer til den, som venter. Jeg tænker ikke, at man skal vente for længe, men lad være med at stresse over kvantiteten af dine opgaver, men i stedet gå all in på kvaliteten, og se så om det ikke var den rette prioritering i sidste ende. En dejlig mandag Jeg vil også begynde at elske mandage. Tænk på, at en hel ny uge er startet, og vi kan fylde den med alt det, der gør os glade. Mine fredage skal selvfølgelig stadig være festdage, hvor jeg fejrer den forgangne uge, den kommende weekend, og at det snart igen er mandag.

Skal den gode mandag føre en god uge med sig, må man sørge for at skabe struktur, hvor man nu befinder sig. Derhjemme med familien eller på arbejdspladsen – og gerne imellem de to. Selv er jeg til tider ikke særlig struktureret – det er der nok mange, der kan skrive under på, og jeg tror ikke ligefrem, at vi altid kan forvente struktur i vores branche. Hvis vi inden i os selv føler, at der er styr på tingene, så tror jeg, at vi kan nå lidt længere. Vi skal holde vores krop og sind i form, omfavne den modgang, der må komme, men sige fra, hvis vi synes, det bliver for meget – det er vores generation gode til! Lige på dette punkt rykker vi på branchen. Flere og flere arbejdspladser gør en dyd ud af, at give os den balance imellem fritid og job, som fungerer bedst individuelt. De ved godt, at jo gladere vi er, jo længere tid bliver vi det samme sted. Jeg tror ikke, at den her ”jobsurfertrend”, som hærger på arbejdsmarkedet lige nu, bliver ved. Vi bevæger os i stedet i retningen af mere gensidig loyalitet mellem os og vores arbejdsplads. Min overbevisning er, at det vil skabe mere struktur for os, vores arbejdsplads og for de klienter, vi arbejder med, hvilket vil medføre både øget effektivitet og kvalitet af vores arbejde. Vi ændrer ikke verden på én dag. Vi er en ung generation med mange ambitioner, og hvis vi hele tiden husker at have os selv med i vores overvejelser, skal vi ikke forvente, at vi ikke når vores mål, trods stresset over den næste eksamen.

Rasmus Keval Jørgensen

50


Vi søger advokatfuldmægtige til København og Aarhus med start den 1. september 2020.

Ansøg senest den 23. februar 2020.

Læs mere på www.bechbruun.com/job


SOMMERAKADEMI 2020

KAMMERADVOKATEN/ADVOKATFIRMAET POUL SCHMITHS

SOMMERAKADEMI 2020 UDTALELSER FRA TIDLIGERE DELTAGERE ”Et vellykket og velorganiseret ophold, som er juridisk udfordrende og giver et unikt indblik i livet som advokat. Det faglige niveau er tårnhøjt, og det sociale liv omkring gør opholdet sjovt, selvom dagene er lange.”

Er dit mål at blive en skarp juridisk forhandler? Eller ser du dig selv i retten, hvor du med ildhu og gejst procederer for en dommer? På vores Sommerakademi kan du udleve disse roller - og mere til. Sommerakademiet er en tilbagevendende workcamp, der siden 2007 har givet ambitiøse studerende et indblik i arbejdet hos os. I vores firma arbejder advokater og erhvervsjurister side om side. Derfor opfordrer vi både jura- og erhvervsjurastuderende til at ansøge. SKAL DU VÆRE MED? Sommerakademiet afholdes den 17.-20. august 2020 på vores adresse, Vester Farimagsgade 23, 1606 København V. Tæt ved Vesterport Station og Københavns Hovedbanegård. Deltagelse i Sommerakademiet er gratis, og vi sørger for indkvartering på hotel og forplejning for alle deltagere under hele forløbet. KONTAKT Kontakt HR-konsulent Sofie Nyboe Norsker på sofn@kammeradvokaten.dk, hvis du har spørgsmål.

”Alle, der har været omkring Sommerakademiet, har gjort deres bedste for, at vi som deltagere fik en god oplevelse. Der var en fin balance mellem relevante foredrag og de forskellige cases, som vi beskæftigede os med.” ”Sommerakademiet har givet mig en realistisk forsmag på arbejdet som advokat - og nu kan jeg ikke vente med at gøre det på fuld tid!” ”Jeg vil anbefale alle, der overvejer at gå ind i advokatbranchen, at deltage i Sommerakademiet. Deltagerne er engagerede og imødekommende. Kammeradvokaten og dets medarbejdere tager hånd om én og skaber de bedste praktiske betingelser, man kunne ønske sig.”

Har du gennemført sjette semester i sommeren 2020 og har du mod på at løfte blikket fra bøgerne og prøve juraen af i praksis? Så upload din ansøgning inkl. cv og karakterudskrift via linket: www.kammeradvokaten.dk/sommerakademi senest den 15. maj 2020.

Profile for Paragraf

Paragraf Februar 2020  

Paragraf Februar 2020  

Profile for paragraf
Advertisement