__MAIN_TEXT__

Page 1

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet

49. årgang · November · 2019

Fokus:

Univalget

Side 12 True Crime-podcasts

Side 20 Nordisk Uge: “Hat trick”

Side 28 Hvem sagde hvad?


Skræddersyet faglighed

Gorrissen Federspiel er ét af de foretrukne danske advokatfirmaer for landets største talenter. Det er vi glade for – men det forpligter også. Jo bedre rådgivning vi leverer, desto større værdi skaber vi for vores klienter. Kvalitet har altid været kendetegnende for os, og for at holde det høje niveau prioriterer vi uddannelse højt.

Vores studerende, fuldmægtige og advokater har en ambition om at udvikle sig fagligt og personligt. Vi ser det derfor som en kerneopgave at understøtte medarbejdernes talent og udvikling. Vi tror ikke på ”one size fits all”-løsninger, men på individuelt tilpassede udviklings- og karriereforløb. Vi kalder det skræddersyet faglighed.


LEDER

Tid til valg Denne udgave af Paragraf er ikke som sådan en tema-udgave, men du vil nok i løbet af bladet se et sammenfald i tema mellem de studenterpolitiske foreningers annoncer på de følgende sider. Sagen er jo den, at univalget i skrivende stund er i fuld gang og afvikles med links til afstemning den 11.-14. november. Selvom bladet først omdeles efter, univalget er afsluttet, håber jeg dog, du alligevel har læst med tidsnok til at kunne få svar på nogle af dine spørgsmål til univalget. Vi har nemlig i denne udgave bøjet lidt på egne principper, og derfor lagt bladet op online på vores hjemmeside, paragrafblad. dk, før omdeling har fundet sted, så du kan blive klar til univalget. Jeg vil nødig være den chefredaktør, som står i vejen for, at du får dine valg-nyheder tidsnok til at kunne bruge dem til noget i den online stemmeboks. Det er jo om ikke andet utroligt vigtigt at huske at bruge sin stemme, når nu man har den – ellers er demokratiet jo intet værd. Og jeg er jo af den overbevisning, at det altså ikke nytter noget at sidde hjemme og pille navle, når et valg står for døren, uanset om det er folketingsvalg, kommunalvalg, folkeafstemning, eller som nu; valg til universitetets forskellige nævn og råd. Du kan derfor også læse nærmere om univalget på side 6 og 7 og foreningerne selv fortælle om, hvorfor det er vigtigt at stemme, hvilken forskel de kan gøre med din stemme, og hvor de forskellige beslutninger egentlig træffes henne.

En studiekalender til dig Hvis du nu alligevel allerede befinder dig inde på vores hjemmeside, vil jeg lige henlede din opmærksomhed til vores nyeste tiltag; studiekalenderen. På denne side finder du en oversigt over en række forskellige arrangementer, fester og udflugter, som kan have relevans for dig som jurastuderende. Vi har med vores bedste detektiv-evner været ude med luppen og opstøvet de forskellige studenterforeningers arrangementer og Facebook-begivenheder til dig, så du kan nøjes med at svinge forbi vores hjemmeside fremfor at bruge uendeligt lang tid på at lede Facebook igennem for at finde det specifikke arrangement, du leder efter. Dertil vil jeg selvfølgelig også opfordre alle studenterforeninger og andre arrangører til at sende en besked vores vej, når I planlægger et nyt arrangement, så dette også kan få en plads på vores kalender. Den bliver jo desværre ikke helt komplet uden jeres hjælp, selvom vi gør vores bedste! Hvad skal du læse? Det hele skal dog ikke gå op i univalg og studieaktiviteter; redaktionen har derfor som sædvanligt gjort sit bedste for at sammensætte et blad til dig med alt godt fra den store vide verden. Du kan derfor læse om forskellige True Crime-podcasts, som du kan kaste dig over i de sene efterårsuger på side 12 og 13, ligesom

Freja Karmark Bro Chefredaktør

du på side 22 kan finde en anmeldelse af bogen ”Jeg som anklager” i tilfælde af, at du hellere hygger dig med en god bog i de køligere temperature. Og kan du ikke få nok af de kolde temperature, skal du måske også kaste et blik mod side 20 og 21, hvor du kan læse alt om oplevelsen ved at være på Nordisk Uge tre uger i streg, da Paragraf har haft nogle standhaftige skribenter afsted på lige netop sådan en omgang! Vi har dog også lidt guf til hjernen, hvis det er, hvad du finder sig bedst tilrette med! Du kan nemlig både læse om, hvordan retsplejeloven fejrede 100års fødselsdag i Vestre Landsret med fire Paragraffere på programmet som skuespillere; hvad en rigsforstander er og hvorfor lige Kronprinsesse Mary er blevet udnævnt til dette og meget, meget mere. Uanset hvad du er til, er jeg sikker på, at du nok skal finde noget, som falder i din smag! Rigtig god læselyst. Freja Karmark Bro, Chefredaktør


En karriere i bevægelse

En juridisk karriere i DLA Piper er en karriere, der altid er i bevægelse, og hvor dine kompetencer og din præstation er med til at sætte retningen. Vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø med faglig og personlig udvikling på alle niveauer. Du kan starte, længe før du er færdiguddannet og hos os fortsætter din personlige og faglige udvikling gennem hele ansættelsen. Læs om dine udviklingsmuligheder på dlapiper.dk

The only global law firm in Denmark


Indhold Paragraf: Aarhus Universitet Bartholins Allé 16, bygn.1410 8000 Aarhus C. Kontor: Bygning 1328, lok. 224 E-mail: Paragrafblad@gmail.com www.paragrafblad.dk Redaktion: Freja Karmark Bro, chefredaktør Jonas Tagmose, IT-Redaktør Elisabeth Thomsen, sekretær Caroline Høj Mølgaard, kasserer Kirsten Glent Abildgaard, webmaster Rikke Valther Callesen, PR-ansvarlig Anders Grønnegaard Andreas Valentin Nielsen Andreas Libak Anton Habeck Caroline Høj Mølgaard Cecilia Kornum Cecilia Riise Cecilie Schneider Cecilie Würtz Krog Christian Hjorth Eriksen Christina Gade Christine Klug Clara Sørensen Dilara Karaca Ditte Dencker Kragh Ditte Warming-Pedersen Ditte Wolf Emilie Toftegaard Funding Elisabeth Thomsen Erwin Steffensen Freja Karmark Bro Heidi Piihl Jakobsen Helena Brinck Helena Emilie Hansen Johan Munk Packness Johanne Hansen Jonas Thorsøe Bak Jonas Tagmose Julie Lindseth Karoline Steengaard Bang Buhl Kassandra Jensen Kirsten Glent Abildgaard Kristina Westergaard Rasmussen Lars Møller Haase Lars Christian Iversen Louise Lund Luca Khelfa Kowenicki Mads Riber Langgaard Mads Emil Stephansen Malahat Shahin Oskar Hagen Laursen Pernille Simonsen Pernille Falk Meyer Rasmus Keval Jørgensen Rebecca Felicia Kromann Thorup Rikke Valther Callesen Sandra Stefanie Clausen Sara Munch Johansen Una Sehovic Victoria Wolff

Side 6 Fokus: Univalget

6

Side 8 Paragraf fra gemmerne Side 12 True Crime-verden Side 16 Retten bliver sat: Retsplejeloven fylder 100 år

12

Side 20 Nordisk Uge - hvad er det? Side 22 Boganmeldelse: Jeg som anklager Side 28: Hvem sagde hvad? 2.0 Side 30 Kronprinsesse Mary som Rigsforstander Side 34 Studiejob vs. studietid?

TRUE crime

20

Side 36 Paragraf tester: Bedste feel-good-film Side 38 Brevkassen... Side 42 Slap af, forbrugsfesten fortsætter Side 46 Movember-mysteriet

46

Side 47 Den Højeste Ret: Cinnamon buns Side 48 Paragraf fra gemmerne Side 50 Klumme: Regeringen fjerner (måske) tilskud Layout: Jonas Tagmose (ansvh.), Clara Sørensen, Emilie Toftegaard Funding, Heidi Piihl Jakobsen, Kristina Westergaard Rasmussen, Sophus de Klauman, Helena Brinck Annonce: Freja Karmark Bro Oplag: 2.650 eksemplarer Tryk: Johnsen Graphic Solutions A/S, www.johnsen.dk Foto: Johan Munk Packness Paragraf udkommer 7 gange om året. Bladet er åbent for alle typer indlæg. Materiale til Paragraf kan sendes til redaktionens e-mailadresse: Paragrafblad@gmail.com

Paragraf forbeholder sig retten til at forkorte eller afvise indlæg som redaktionen modtager uden forudgående aftale. Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed eller begavelse, der måtte fremkomme i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen. Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. Freja Karmark Bro er, som ansvarshavende chefredaktør, alene ansvarlig for indholdet af Paragraf-siderne.

Forside: Århus Universitet

5


FOKUS

Univalg 2019

Univalget er en årlig tilbagevendende begivenheden for alle studerende på Aarhus Universitet. En rundspørge blandt bare mine nærmeste venner viser dog, at langt de fleste slet ikke aner, hvad man stemmer om til univalget – jeg selv, har også været i tvivl. Stiller du derfor dig selv samme spørgsmål til valget, der afholdes den 11.-14. november, vil jeg derfor opfordre dig til at læse med på de følgende sider! Univalget er, som ordet tilkendegiver, valget på universitetet. Man kan vel fristes til at kalde det for universitetets valg til elevråd, hvilket langt hen ad vejen nok ikke er helt forkert, men dog alligevel en sammenligning, der efterlader noget at ønske. På universitetet er der nemlig en lang række nævn og råd og det er disse, vi stemmer om den 11.-14. november.

bedømmer ansøgere til videnskabelige stillinger.

Helt specifikt kan du som jurastuderende på Aarhus Universitet stemme om, hvem der får pladserne i det akademiske råd, studienævnet og universitetsbestyrelsen. I det følgende vil de enkelte organer blive behandlet, ligesom de også i det følgende vil kunne læse om, hvem du kan stemme på til universitetsvalget og hvad de hver især går til valg på.

På nuværende tidspunkt sidder juridisk institut repræsenteret af Linda Andersen, Michael Hansen Jensen, Palle Bo Madsen og studenterrepræsentant Line Egtoft Jensen fra Alternative Jurister. Om jura får en studenterrepræsentant med i det akademiske råd i den nye valgperiode, afhænger dog af antallet af stemmer, hvorfor vi sagtens kan risikere ikke at få en repræsentant i den kommende valgperiode, såfremt der ikke samles stemmer nok til dette.

Det akademiske råd – Aarhus BSS Det fremgår af Aarhus BSS’ hjemmeside, at det akademiske råd skal sikre idéudvikling, kvalitet, gennemsigtighed og legitimitet i alle beslutninger om akademiske spørgsmål. Dette gøres ved at råddet blandt andet er ansvarlig for at tildele ph.d- og doktorgrader, udtaler sig til rektor om den interne fordeling af bevillinger, forskningsog uddannelsesområder, planer for vidensudveksling samt indstille sagkyndige udvalg til rektor, som

6

Freja Karmark Bro

Det kan derfor virke som om, at det akademiske råd ikke har direkte indflydelse på du og jeg som studerende. Det kan dog på sigt have betydning, hvem der sidder i dette råd, hvis du går og overvejer en ph.d.

Studienævnet Juridisk Studienævn er det organ, som varetager tilrettelæggelsen af vores alles uddannelse. De behandler studieordningerne, samt ændringer hertil; sørger for at følge op på kursusevalueringer, og foretage nødvendige ændringer som følge af responsen i disse evalueringer; tilrettelægger og godkender

eksamensplaner samt fastlægger retningslinjer og behandler ansøgninger om dispensationer til 4. eksamensforsøg, merit og forhåndsgodkendelser. Derudover vurderer studienævnet også ansøgninger om nedsat studieaktivitet eller ansøgninger om forlænget eksamenstid. Der er derfor tale om et organ, der har direkte indflydelse på din og min uddannelse, eksamensplaner og muligheder for dispensationer og merit. I øjeblikket sidder de studerende repræsenteret ved Alternative Jurister; Marie Dall og Line Egtoft Jensen, Foreningen for Borgerlige Jurister; Bertram Ditlev Pedersen og Kasper Sørensen samt Konservative Jurister; Christian Pedersen, som repræsenterer HA.jur. Bestyrelsen Når du stemmer til valg om, hvem der skal sidde i bestyrelsen, vælger du universitetets øverste myndighed. Det er dem, som lægger retningslinjerne for universitetets organisation, samt lægger de langsigtede mål for universitetets aktiviteter og udvikling. Dem

vi

kan

vælge

til

univalget,


FOKUS

er bestyrelsens to fuldtidsstudenterrepræsentanter, som vælges blandt alle opstillede kandidater på tværs af alle studier. I øjeblikket sidder vi som studerende repræsenterede ved Ditte Marie Thomsen, der studerer uddannelsesvidenskab, og Peter Tang Knudsen, som studerer økonomi. Derudover består bestyrelsen af to repræsentanter fra det videnskabelige personale, to medlem fra universitetets teknisk-administrative personale samt seks eksterne medlemmer, som eksempelvis i dag er formanden, Connie Hedegaard og bestyrelsesmedlem Jens Peter Christensen, som de fleste af os nok husker fra rusugen eller gæsteforelæsninger i statsret. Foreningen for Borgerlige Jurister FBJ’s mærkesager er opdelt under vores tre slagord: Frihed, Faglighed og Fremtid

Hvorfor er din stemme vigtig? Selvom organerne hver især arbejder med vidt forskellige dele af universitetet, og deres indflydelse på dit personlige studieforløb derfor også er meget forskellig, er de studenterpolitiske foreninger på juridisk institut alle sammen enige om, at din stemme til alle tre valg er meget vigtige. Formand for Foreningen for Borgerlige Jurister (FBJ), Bertram Ditlev Pedersen, fortæller eksempelvis konkret om studienævnet: ”Det er vigtigt at stemme, da studienævnet behandler sager om de enkelte studerende. Det vil sige, at studienævnets arbejde nemt vil kunne have indflydelse på de nuværende studerende.” og fortæller endvidere,

at der fra FBJ’s side derfor bliver lagt utroligt store kræfter i at føre valgkamp, med både ophæng af valgplakater fra midnat mandag den 21. oktober, hvor det blev tilladt af ophænge disse, samt med forskellige uddelingskampagner i søauditoriet og samfundsfaglig kantine. Næstformand for Moderate Jurister (MJ) og valgansvarlig, Isabella Sarah Røssel, fortæller også om, hvordan der i hele valgugen er planlagt forskellige valgboder i både søauditoriet og samfundsfaglig kantine, så de studerende kan kigge forbi til en snak om valget og MJ’s mærkesager.

Frihed: • Mest mulig frihed til den studerende - Det betyder blandt andet, at vi ikke ønsker obligatoriske studiegrupper (efter 1. semester).

Moderate Jurister • Ændring af måden man vælger kadidatfag på. - Processen skal simplificeres, så man kun vælger fag én gang i prioriteret rækkefølge og med angivelse af, hvor mange ECTSpoint man ønsker det pågældende semester

AJ Mærkesager: Smid færre studerende ud af studiet Studenterrådet (AJ’s paraplyorganisation) arbejder på at få indført, at foreningsarbejde kan være dispensationsgivende, så man derfor ikke bliver ”straffet” for at bruge sin tid på at gøre studiet federe for de studerende.

Nyt eksamensforsøg, hvis der er fejl i eksamensopgaven

Alle forelæsninger skal optages - På andre studier på AU har de studerende mulighed for at se forelæsningerne, hvis de er forhindret i at møde op. Det burde også være muligt på jura.

Sæt større fokus på at bekæmpe stress Der er kommet flere undersøgelser der viser at vi studerende er mere stressede og følger os mere ensomme end nogensinde før. Her kan vi igen hjælpe de studerende, men denne gang i alle 3 organer.

De studerende har krav på powerpoints til alle undervisningsgange, både forelæsninger og holdundervisning.

Evalueringer skal have virkning, og der skal i undervisningen afsættes tid til evalueringer.

Minimum 1 undervisningsfri dag om ugen, så man kan have studiejob ved siden af.

Ingen FLOW-lock eksaminer Vi vil modarbejde, at der indføres flere FLOW-lock-eksaminer, da det vil besværliggøre eksaminationen betydeligt for de studerende.

Faglighed: • Vi ønsker blandt andet ikke en favorisering af grupper i bachelorøjemed, som tilfældet er i dag. - Vi vil derudover arbejde for at retningslinjerne for bachelorvejledning bliver klarere, så alle kan forvente samme grad af hjælp på samme tidspunkt i processen. Fremtid: • Bedre skemaplanlægning færre mellemtimer og bedre plads til studiejobs. - Vi ønsker, at det skal være mere fleksibelt at arrangere faglige arrangementer, så disse ikke først kan ligge efter kl. 18. - Vi vil derudover arbejde for bedre skemaplanlægning, da det for nuværende kan være svært at have et studiejob på visse semestre.

Bedre kommunikation Vi har flere eksempler på at studietil student-forholdet er forfærdeligt, når det kommer til kommunikation. Alt lige fra den kendte oplevelse af at tjekke STADS flere gang dagligt efter en eksamen, til et helt friskt eksempel fra kandidaten, hvor at de studerende blev nødsaget til at fysisk i person fortælle hinanden om specialedag, da beskeden ikke kom ud over diverse it-systemer.

7


Paragraf fra gemmerne, november 1998

8


93

Valgbordet 19

Stemme

optĂŚllin

Valgbordet

g 1996

1996

r 1997

le stemmesed Udlevering af

at 1997

valgdeb iske foreningers

De studenterpolit

99


Foreningen for Borgerlige Jurister Foreningsgangen er ofte scenariet bag en kærlig rivalisering. Somme tider er foreningerne så rivaliserende at pengene bliver brugt til tant og fjas (… og dårlig polsk vodka), blot for at imponere de andre. Ja faktisk bliver det somme tider så desperat, som da Joey forsøger sig som model – i ved: ’lipstick for men’. Til det har Formand for FBJ Bertram D. Petersen kun at sige: ”I har ikke råd, hva’, Erwin?!”

Årsfesten, Drenge- og pigeaften samt FBJs deltagelse til Monte Carlo var endnu engang en kæmpe succes! Bestyrelsen takker alle mødte medlemmer. Kommende begivenheder står i julens tegn med julefrokost og juleafslutning. Dato offentliggøres på Instagram og Facebook. Husk FBJ-møde hver fredag klokken 14.15 i mødelokalet på foreningsgangen! Indtil da er der kun at sige: ”Kan du hygge dig, Frank!”

Mange ting bliver sagt. Visse ting går i glemmebogen – men somme tider, en sen aftentime, kommer der noget frem, som måske burde være tys-tys... Bedøm selv herunder: ”Alle de store, de hækler!” Mads Vorup Næstformand i FBJ


UNDERHOLDNING

True crime-verden

Fascineres du af mord og overgreb begået i den virkelige verden, herunder de uhyggelige detaljer, der kan dukke op fra mørket? Så er du ikke den eneste! Der eksisterer langt flere virkelige historier, der overgår enhver fantasi, men som bare må høres. Hvorfor true crime? Du har nok hørt om, eller er med på den såkaldte true-crime-bølge. Denne bærer podcastverdenen præg af, og der findes efterhånden mange podcasts om det mørke og det onde. Podcastserien ”Mørkeland” har de fleste hørt om, men der findes langt flere spændende podcasts derude. Der er flere historier, der får dig til at spærre øjnene op, krumme dine tæer og gøre dig paranoid for en tid. True crime er med til at billedgøre det uforståelige, der foregår bag kulisserne af et ellers relativt velfungerende samfund. True crime beviser vores dødelighed, men bekræfter desuden, at vi er i god behold. Trods den kraftige facination fortællingerne har, forbeholder vi os en vis afstand fra de sørgelige skæbner. Vi slipper et øjeblik

12

for vores egen hverdag og retter blikket mod de mennesker, som er skingrende sindssyge. Der er mange mørke gåder derude, og den stigende interesse for fænomenet om de virkelige forbrydelser bunder blandt andet i vores nysgerrighed over det usædvanlige og makabre. Der er mange former for kriminelle forhold, som kommer op til overfladen og fanger vores opmærksomhed med blandt andet podcasts. Den rene ondskab medfører ofte en tendens til at anskue historierne som fiktion. Du kan høre det på farten eller fordybe dig under dit uldtæppe med en god kop kaffe, og uanset hvor eller hvordan de høres, billedgøres nogle af vores værste mareridt. I en tid hvor vi for alvor går kulden og mørket i møde, har vi fundet nogle gode bud på, hvor du kan finde uhyggen til de kolde eftermiddage.

”Det perfekte offer” af DR Det perfekte offer er en podcastserie lavet af DR og strækker sig over to sæsoner. Den første sæson omhandler en kvinde, der fortæller sin historie og erfaringer med en nattevagt på et psykiatrisk hospital. Kvinden er indlagt og bliver af denne nattevagt seksuelt misbrugt, mens hun er bæltefikseret. Det er på mange måder en voldsom historie fortalt af ofret selv i samarbejde med en journalist fra DR. Det er en ulykkelig fortælling, der får de fleste af os til at tabe kæben. Kvinden er nok ikke alene om disse erfaringer med den selv samme nattevagt. Man hører både ofre og andre relevante personer fortælle om deres erfaringer med nattevagten. Anden sæson er mindst ligeså rystende. Den handler om en psykolog, der udnytter en


Clara Sørensen

patients afhængighedsforhold til ham og seksuelt misbruger hende. Du sidder efter denne chokerende podcastserie og er blæst tilbage uden ord. Podcasten skildrer et svigt fra samfundet og en udnyttelse af det perfekte offer. ”Ubådssagen” af DR Podcasten om Ubådssagen er lavet af DR og fortælles af DR’s retsanalytiker Mette Mayli Albæk og retskorrespondent Trine Maria Ilsøe. Man følger sagen som betegnes ”ubådssagen” på tæt hold. Hvert afsnit er en diskussion og samtale mellem kvinderne efter hvert retsmøde i Københavns byret. Særligt denne podcast er interessant, da sagen på alle måder er vanvittig og spektakulær. Den ekstreme mediebevågenhed kan være årsag til, at sagens fakta er svære at overskue for de fleste. Man hører i denne podcast, hvad der forelægges retten: Alt fra politiets efterforskning og interessante vidner til Peter Madsens skiftende forklaringer og de juridiske dilemmaer, man her støder på. Det er en væmmelig sag, der afspejler det uforståelige, der er sket lige for næsen af os danskere. Mange borgere har brugt energi og kræfter på at følge sagen, og DR forsøger her at skildre de vigtigste omstændigheder i sagen. ”Myrdet” af Richelsen og Grau Myrdet er en podcast, hvor Sebastian Richelsen og Anders Grau fortæller hinanden om gyselige historier. Richelsen er tidligere efterforsker ved politiet, og Grau er komiker/skuespiller. I hvert afsnit præsenterer de hinanden for en seriemorder. De to mænd har hver deres baggrund, men deler interessen for det uhyggelige og til dels ulækre. Richelsen har ind i mellem fortællinger fra sit tidligere erhverv som efterforsker. Langt de fleste fortællinger er fra udlandet, typisk USA. Historierne er ikke for sarte sjæle, og der er risiko for at få det fysisk dårligt. Denne podcast sidder i kroppen, da man ikke andet end kan afsky de handlinger, der her tales om.

”Pigen” af Radio24syv Pigen er en Podcast af Radio24syv om den 15-årige pige, der i 2016 blev kendt som Kundby-pigen. Hun havde planlagt et terrorangreb mod to skoler i henholdsvis Sydskolen i Fårevejle og den jødiske skole, Carolineskolen, i København. En hjemmelavet bombe skulle være midlet til dette angreb. Pigen har jævnligt kontakt med sin tidligere lærer Christian Koed, som hemmeligt optager den unge teenager under en samtale omkring hendes radikalisering. Han udfordrer hende, og man får indsigt i pigens tanker. Den 27. november 2017 bliver hun i Østre Landsret dømt til otte års fængsel for planlæggelsen af terrorangrebene. Man hører interviews med hendes advokat Mette Grith Stage, hendes tidligere lærer og ikke mindst optagelsen af pigen selv. Der er en del fokus på hendes tanker og at menneskeliggøre denne unge teenager, trods det er langt ud over de flestes forstand. Det er en opsigtsvækkende historie, som er et lyt værd. Ud over de danske podcasts Der findes ud over biblioteket af danske podcast indenfor true crime en del interessante podcastserier produceret udenfor de danske grænser. Eksempler på eminente skildringer af det onde, mystiske og usædvanlige er: Serial, My Favourit Murder, The Clearing. Serial og My Favourit Murder banede vejen for true crime-historiernes indtog i podcastverdenen. Det har efterfølgende spredt sig til Danmark og inspireret danskere til at producere lignende spændende serier. De tager alle udgangspunkt i skræmmende, tankevækkende og grusomme historier fra virkeligheden. Det må konstateres, at der en del at dykke ned i, og det vil alt sammen løbe dig koldt ned ad ryggen.


14


TÆFT. DRIFT. OG RETNING Det kræver en dynamisk virksomhed at rådgive andre om at agere i en moderne virkelighed. Derfor gør vi det ikke så meget i kæft og trit, men fokuserer på værdier, der kan drive os fremad, og kollegaer, der tør tage ansvar. Så ja, vi har høje ambitioner på kommende medarbejderes vegne.

horten.dk/karriere

15


INDLAND

Retten bliver sat Den 5. oktober 2019 holdte Vestre Landsret reception i anledning af, at retsplejeloven og hermed landsretterne er fyldt 100 år. Til receptionen var dørene åbne for offentligheden, hvor pøblen kunne få et indblik i juralivet. Fire paragraffere var ikke blot til stede som journalister, men var statister i en opsat straffesag, hvor både en dommer, anklager, forsvar og domsmænd deltog.

På dagen kunne man få en rundvisning i Vestre Landsret, hvor man kunne opleve rettens kunstneriske udsmykning og få mulighed for at teste sin store viden om domstolene. Yderligere var der forskellige foredrag om tiden op til retsreformen, om retsopgøret efter 2. verdenskrig, om udviklingen de seneste 100 år, om lægdommerinstitutionen og om landsretten som arbejdsplads.

Åbenhed giver tillid I vores grundlov er det slået fast, at der skal være offentlighed i retsplejen. Denne offentlighed er baseret på, at borgerne, medierne og resten af samfundet skal have mulighed for at følge med og få indblik i domstolenes arbejde og afgørelser. Mange borgere er ikke bevidst om denne mulighed, men denne offentlighed og åbenhed styrker borgernes tillid til retssystemet.

”Som udgangspunkt er alle retsmøder åbne. Det betyder, at man i alle retsinstanser kan gå lige ind fra gaden og overvære en retssag, lige fra en bødesag til en stor, principiel sag. Det overrasker mange. De fleste mennesker tror, at man skal være involveret i en retssag for at komme i retsbygningen. Vi gjorde meget ud af at fortælle vores gæster om denne mulighed for at komme og overvære en sag,” fortæller Helle Bertung, retspræsident

16

i

Vestre

Landsret.


Malahat Shahin

Straffesagen Sagen omhandlede følgende scenarie: Den 10. juni 2019 var Martin (spillet af Anders Grønnegaard) taget alene i byen på den lokale bar, Generalen. Martin havde drukket godt hjemmefra, så hans hukommelse var efterfølgende en anelse sløret. Emil (spillet af Jonas Bak) var også i byen denne aften. Emil var gået op i baren for at bestille øl gulddamer (selvom det efterfølgende kom frem i vidneskranken, at det faktisk havde været 3 breezers). Hvad der skete herefter er et mysterie. Caroline (spillet af Malahat Shahin), der også var i baren, påstod, at hun så Emil slå Martin med en mere eller mindre knyttet hånd. Bartenderen Kirsten (spillet af Kirsten Glent) så intet, da hun havde ryggen til. Emil mente, at Martin havde været provokerende. Martin mente, at han selv intet havde gjort, men hævdede dog senere, at Emil var erstatningsansvarlig for sine ødelagte briller. Herefter var det op til dommeren og domsmændene at afgøre, om de fandt det tilstrækkeligt bevist, at Emil havde slået Martin gentagende gange. De skulle altså vurdere, om Emil kunne straffes efter STRFL § 244, stk.1, om simpel vold. Efter en kort votering på 5 minutter blev Emil kendt skyldig til samfundstjeneste og betinget fængsel i 30 dage. Dog fandt retten det kun bevist, at Emil havde slået Martin én gang. Efterspillet Emil blev dømt, men det var ikke alle tilhørere, der var enige i denne dom. Flere tilkendegav overfor skuespillerne, at de fandt deres vidneudsagn utroværdige, og at de havde ondt af Emil. De syntes simpelthen ikke, at det var retfærdigt. Nogle påpegede endda, at Carolines udsagn ikke var rigtigt, idet de mente, at hun ville redde Martin, fordi hun virkede forelsket i ham. Men

Kirsten Glent Abildgaard

dommeren konstaterede, at det var det rigtige at få dømt Emil, også selvom han fandt at bartender Kirstens vidneudsagn var ubrugeligt.

De andre skuespillere giver hende ret, imens Bak tilføjer,

Jurastuderende i retssagen Det blev utallige gange nævnt, at denne sag var autentisk, idet dommeren, forsvareren, anklageren og domsmændene har disse erhverv til hverdag. Det eneste, der var opstillet, var vidnerne, som alle var jurastuderende hvilket også blev kommenteret med, at det nok var derfor, at de var så utroværdige. Selvom vidnerne var upålidelige og nervøse, var det stadig en stor oplevelse. I den anledning er skuespillerne blevet adspurgt om, hvordan de oplevede at være med i skuespillet:

“Jeg er slemt skuffet over, at jeg blev dømt, men måske har det noget at gøre med, at jeg ikke kunne lade være med at grine under de andres udsagn - især da det blev nævnt, at Martin var taget alene i byen, og bartenderen kommenterede på, at hun kunne huske, at Emil havde bestilt breezer, for hun synes, at det passede mere til nogen, som kom fra Randers”.

“Det var en virkelig fed oplevelse at være med i en retssag. Vi har på studiet kun læst om straffesagens gang og har som sådan ikke set, hvordan det fungerer i praksis, men her fik man lov til at opleve det på tæt hold. Jeg skulle spille et vidne, Caroline Merkel, og fortælle i retssalen, hvad jeg så ske mellem Martin og Emil. Caroline kendte ikke Martin, men hun vidste, hvem han var. Den aften var hun beruset, men hun var sikker på, at det ikke var Martin, der havde startet slåskampen mellem dem. Jeg var faktisk ret nervøs, da jeg skulle ind og være et vidne foran 130 mennesker, fordi jeg ikke havde fået at vide, hvilke spørgsmål forsvareren og anklageren ville stille mig. Men det gik da godt, for min udtalelse om situationen fik Emil dømt - så det var jo perfekt!”

Det bemærkes dog, at Emil blev dømt, selvom han ihærdigt, inden retssagen begyndte, havde prøvet at overbevise de andre vidner om, at de skulle vidne, så han ville blive frikendt… Ups...

FAKTABOKS: •

Retsplejeloven blev udstedt 11. april 1916 og trådte i kraft den 1. oktober 1919.

Allerede Grundloven af 1849 foreskrev retsplejens adskillelse fra forvaltningen, gennemførelse af offentlighed og mundtlighed i hele retsplejen og indførelse af nævningedomstole.

Siden 1919 er retsplejeloven blevet ændret et utal af gange, og det er efterhånden meget få bestemmelser, der er uændrede siden 1919.

Denne konsoliderede version af retsplejeloven bygger på lovbekendtgørelsen nr. 938 af 10. September 2019.

udtaler Shahin.

17


Univalg 2019 Alternative jurister vil gerne sige tak til alle der har stemt til univalget. Vi har haft kandidater til studienævnet, akademisk råd og Jurrådet. Derudover har alternative jurister støttet studenterrådet til pladserne i AU’s bestyrelse. Vi offentliggører valgresultatet på vores facebook så snart det foreligger. Tak for stemmerne

|@alternativejurister


Alternative Jurister vil gerne takke alle vores sponserer for de flotte prĂŚmier


UDLAND

Nordisk uge – Hvad er det?

Udover almindelige studiearrangementer tilbyder Juridisk Selskab (JUS) også andre fede oplevelser på mere internationalt plan– heriblandt nordisk uge. Det er et samarbejde med Det Nordiske Sekretariat, som består af juridiske studenterforeninger i de nordiske lande Danmark, Finland, Sverige, Norge og Island. Der er i alt 11 deltagende foreninger, som hver arrangerer en uge. Hver uge har et tema, som foreningen selv vælger, for eksempel den svenske samtykkelov eller ledelse. Ud fra dette emne sammensætter de et fagligt program, hvor typisk både advokater, og professorer fra universitetet holder forelæsninger om emnet. På denne måde får man både udvidet sin juridiske horisont med hensyn til hvilke muligheder, der er indenfor jura, men man lærer også utrolig meget om emner man ikke nødvendigvis ville støde på ellers. Derudover kommer man ud til mange forskellige advokatfirmaer, som for det meste også har kontorer andre steder i verden, end

20

bare det land man er i. Dette er en god mulighed for networking.

super fed medalje i slutningen af ugen, som man kan flashe til årsfesten.

Vi synes, at det lød lige som noget for os, hvorfor vi valgte at springe direkte ud i den famøse ”Hat Trick”. Her tager man til Uppsala, Codex (som er den svensk/finske forening i Helsinki) og Oslo. Man er afsted i tre uger, men der er dog mulighed for at komme hjem i mellemtiden en dag eller to. Udover forelæsninger er der også en hyttetur, en årsfest, en surprise, sittninger og sillis i løbet af ugen. Som bonus får man en

Hytteturen er noget af det, vi personligt synes er sjovest! Den ligger som det første i ugen, og det er her, man lærer de andre deltagere ordentligt at kende. Der er også altid en super sjov surprise planlagt i løbet af ugen. Dette kan være alt fra lasertag til croquistegning. Foreningerne plejer at være ret kreative, hvad dette angår, hvorfor det også er noget, folk altid ser meget frem til. Hvis du har set billeder fra nordisk uge, er


Helena Hansen

det højst sandsynligt fra årsfesten, der finder sted typisk den sidste aften. Folk møder op i deres stiveste puds og med alle deres medaljer. Det er en aften med trerettersmenu, taler og gode sange. Efterfølgende er der fest. Hvad sillis og sittning er, kan ikke forklares… Det skal opleves. At være afsted kan selvfølgelig være hårdt, fordi man ikke lige kan gå hjem til sig selv og slappe af. Men der er det selvfølgelig helt i orden at tage en stille og rolig aften, hvis det er det, man har brug for. Der er på intet tidspunkt i løbet af ugen, noget man er tvunget til at gøre – alt er frivilligt! Det samme gælder alkohol. De ser selvfølgelig helst, at man møder op til de faglige arrangementer, da der er stor efterspørgsel blandt foreningernes egne medlemmer om at deltage, men grundet pladsmangel er arrangementerne ofte meget begrænset. Hele konceptet omkring nordisk uge er fyldt med en masse fede traditioner, der går mange år tilbage. Traditionerne er en blanding af alle fem landes kulturer, hvilket gør dem helt unikke.

“Selvfølgelig er det fedt at rejse rundt i de nordiske lande, men det man i sidste ende kommer tilbage for, er alle de dejlige mennesker, man lærer at kende.” For mange er det venskaber for livet på trods af den store afstand.

Helena Brinck

sted i februar! Her kan man melde sig som hjælper eller vært for en nordisk gæst. Så hvis du altid har kunne tænke dig at vide, hvad forskellen på ”kos” og ”hygge” er i Norge, så skriv en besked til vores internationale sekretær Camilla Rosenkrantz Skovborg og vær med! Du kan selvfølgelig også hoppe direkte ud i det og melde dig til en af de nordiske uger i en af de andre lande. Planen over

”Men er det ikke svært at følge med i skolen?” Hvis man arbejder lidt hårdere i tiden inden og tiden efter, er det fint. Man går selvfølgelig glip af forelæsningerne, men hvis man har nogle søde studiekammerater, kan de sende guldkorn fra forelæsningerne. I sidste ende er det det hele værd, og vi ville ikke havde været oplevelsen foruden; derfor kommer man også til at se os på en del nordiske uger i fremtiden. ”Hvordan deltager man?” Hvis du godt kunne tænke dig at få et lille indblik i hvad det vil sige at deltage i en nordisk uge, er der rig mulighed for dette i Aarhus’ egen uge, som finder

tidspunkt for ugerne kan findes på JUS’ Facebook side. Igen skal du kontakte Camilla – vi håber på at se dig!

- På besøg hos Mumitroldene, Helsinki. Temaet var marketing og branding.

21


ANMELDELSE

Anmeldelse: Jeg som anklager ”Selvfølgelig er der også nogle, som synes, at jeg er en idiot. Fred være med det.” Bogen ”Jeg som anklager” er en skildring af anklager Jakob BuchJepsen, som fortæller ærligt og bredt om de oplevelser, indtryk og følelser, han har gennemlevet i løbet af sin karriere som anklager. Bogen tager udgangspunkter i sager som Jakob Buch-Jepsen selv har behandlet og spænder lige fra drabssager, voldssager, voldtægter og seksuelle krænkelser af børn, samt omtaler aktivister, terrorister, brandstiftelser og selvfølgelig Ubådssagen. Bogens opsætning er sket med udgangspunkt i de førnævnte emner, hvor en enkelt sag eller et specifikt emne bliver gennemgået af Jakob Buch-Jepsen, hvor han både omtaler sagen og emnet ud fra et objektivt og fagligt synspunkt, samt får inkorporeret sine egne personlige holdninger, synspunkter og erfaringer. Dette gør han på en fin, saglig og respektfuld måde, uanset om der er tale om en bemærkning om, hvordan forældre bør opdrage deres børn i online-adfærd eller om kommentaren angår, hvorvidt han tror på den tiltaltes forklaring eller ej. Bogen starter således med en iscenesættelse af Ubådssagen, hvordan han blev tildelt denne sag og sagens udvikling undervejs i efterforskningen. Herefter holdes læseren hele tiden til ilden ved, at bogens kapitler skiftevis handler om en anden sag eller et kriminelt emne og en dagbog over de forskellige retsmøder, som Jakob Buch-Jepsen deltager i under

Ubådssagens behandling i byretten. Saglig ærlighed Nøgleordet for bogens fortælling er som angivet ovenfor: Saglig ærlighed. Jakob Buch-Jepsen er igennem hele bogen respektfuld overfor alle omtalt i bogen, uanset om de er forurettede, gerningsmænd eller vidner. Den formelle og til tider neutrale tone, som anvendes til at omtale sagernes omstændigheder, parter og beviser, anvendes dog også til at beskrive Jakob Buch-Jepsens egne private oplevelser med balancegangen mellem at være familiefar og ægtemand, mens samtidig at skulle være anklager på nogle af Danmarks værste straffesager og få en masse grimme oplevelser med hjem i rygsækken. Det bliver derfor meget tydeligt, at Jakob Buch-Jepsen er jurist og uddannet i at skrive sådan. Han formår nemlig at skrive både rammende og præcist, men samtidig også til tider upersonligt og neutralt til en sådan grad, at det virker direkte distanceret og fladt. Det efterlader læseren med en følelse af, at man får lov til at kigge ind ad vinduerne hos Jakob BuchJepsen, men man bliver aldrig inviteret helt inden for til at være med og lære manden ordentligt at kende. Gennemgående for bogen er dog, at Jakob Buch-Jepsen gentagende gange fremhæver, at han – trods sit job – stadig har en enorm stor tiltro til mennesket, og ikke ønsker at skræmme sine børn eller resten af sine medmennesker til at tro, at alle mennesker er onde, bare fordi hans job som anklager primært har handlet om at sikre straf til de personer, der har brudt landets love

Paragraf kan konkludere, at bogen – til trods for et til tider distanceret sprogbrug – er yderst inddragende, letlæseligt og fængende. Læsere af denne bog vil derfor i dén grad få syn for sagen med hensyn, til hvad en anklager gør sig af tanker undervejs i sit arbejde; hvad der er svært, og hvad der er mindre svært i løbet af arbejdsdagen. Da bogen ligeledes behandler et bredt spektrum af strafferetlige områder, får man ligeledes en idé om, at anklageres og forsvareres job ikke kun omhandler de drabs-, volds- og voldtægtssager, som fylder meget i medierne, men at andre mindre strafferetlige ”nicher” såsom brandstiftelse og idealisme ligeledes kan give anledning til strafferetlige sager. Ydermere gør Jakob BuchJepsen et særdeles flot stykke arbejde med at fremhæve, hvor vigtig politiets efterforskning er for både anklagerens og forsvarerens procedure og behandling af den pågældende straffesag. Bogen er derfor særligt anbefalelsesværdig for alle, der overvejer en karriere inden for strafferetten, men er bestemt ikke kun beregnet til disse! Om ikke andet lyder dommen herfra på, at dette er en bog, som alle jurister bør læse før eller siden. Stjerner: 4.5 ud af 5

Freja Karmark Bro

22


JUS - JURIDISK SELSKAB

... hvorfor JUS, egentlig? “Gud, skal man egentlig ikke lave helt vildt meget, når man er med i JUS? Man når jo aldrig at læse... Og hvad med festerne? Er det ikke mega nedern at skulle stå i bar hele aftenen og rydde op bagefter og sådan noget?” Det korte svar er ret nemt: Næ.

Men det er nu også nogle spørgsmål, der fortjener et lidt mere grundigt, velfunderet svar. Spørgsmålene er alle nogen, jeg er blevet stillet i det (snart) år, jeg har været bestyrelsesmedlem i JUS. Det er da også det, der er temaet for denne udgave af JUSsiderne: Hvad laver vi egentlig, og er det så hårdt, som nogen får det til at lyde? Vi tager den pænt i rækkefølge. Arbejder man hele tiden, når man er JUS?

JUS-Bladet Udgave 49. årgang November 2019 Ansvarshavende redaktør: Jonas Tagmose Layout: Jonas Tagmose Forsidebillede: Jonas Tagmose Billeder af: JUS-revyen Foto: Juridisk Selskab Juridisk Selskab Aarhus Universitet Bartholins Allé Bygning 1328 8000 Århus C

Nej. Det gør man ikke. Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor meget man skal lave, alt afhængigt af hvilken post, man tager i bestyrelsen. Personligt er jeg mest presset en gang om måneden, da jeg - som redaktør - står for de her sider i JUS og indholdet til dem. Jeg kan sagtens passe fuldtidsstudium ved siden af, og det endda med god tid til at pleje sociale relationer og den slags. Jeg ved også, at mange i bestyrelsen både klarer sig godt fagligt (på trods af rygterne om, at vi dumper alle vores eksaminer) og har både studiejobs, kærester og sociale liv uden for JUS.

Er det ikke træls at stå i bar en hel aften?

Det er rigtigt, at man står meget i bar som jusser i løbet af en JUSfest - det kan vi ikke løbe fra. Men at stå i bar til en JUS-fest er ikke at være på arbejde. Udover den fri bar, har man også masser af muligheder for at socialisere, og der opstår automatisk et meget bredere netværk - jeg har selv mødt rigtigt mange søde mennesker, som jeg ikke havde lært at kende, hvis ikke det var fordi JUS-aktiviteter havde fået mig til at møde dem. Ja okay, man kommer måske ikke til at feste med sit hold hele aftenen, men det er der heldigvis mange andre muligheder for at gøre. Læs beretninger fra en hjælper på næste side. Slutteligt vil jeg sige, at JUS er et socialt fællesskab. Her får man altså venner og bekendte. Det er fedt. Er man ikke socialt anlagt, kan man hurtigt blive det, lad mig sige det sådan. Jeg har i hvert fald skabt mig gode venner igennem JUS. Varme læsehilsner herfra, Jonas Tagmose.

Kontor: Bygning 1328, kontor nr. 226 Telefon: 3169 0726 E-mail: post@juridisk-selskab.dk www.facebook.com/juridiskselskab Jonas Tagmose er ikke verdens mest ansvarlige, men han er alene ansvarlig for indholdet af JUS-siderne

Rettelse: Det er kommet redaktionen for øre, at der i sidste måneds udgave af JUS-kalenderen fremgik, at studieturen 2020 går til Moskva. Det er naturligvis en fejl. Turen går til Beijing.

Det

er

mig,

der

er

det er, at der er Jonas

ham,

som

>

23


JUS - JURIDISK SELSKAB

Dus med JUS

At være hjælper til en JUS-fest I JUS er vi meget glade for vores hjælpere. Uden dem ville det være nærmest umuligt at afholde en lækker fest, uden at vi blev helt stressede. Nogen synes måske, det lyder som lidt for hårdt arbejde. Derfor har jeg bedt en af vore kære hjælpere, Mikkel Grøne, om at dele nogle af sine erfaringer med at være hjælper til en JUS-fest. Det, at være hjælper til JUS-festerne, giver en hel del socialt på tværs af hold og årgange. Kender man ikke så mange jurastuderende ud over ens eget hold, får man hurtigt nye bekendtskaber som medhjælper. Alle er sammen som et team, der hjælper hinanden med at sætte op og gøre klar. Under festen er der altid styr på tingene, og når man er færdig, går oprydning forholdsvist hurtigt. Det fede ved at hjælpe med at stå i bar er selvfølgelig den fri alkohol, man har hele aftenen. Så hvis man virkelig ønsker at få en vild aften, kan det sagtens lade sig gøre! Man skal selvfølgelig bare kunne være i stand til faktisk at stå i baren.

24

Jeg blev selv introduceret til medhjælperposten gennem revyen, som fik lov at hjælpe til Rusfesten. Det var en fed oplevelse, næsten som at opleve rusugen om igen. Personligt har jeg brugt medhjælperposten som et ”måske”, når det kommer til spørgsmålet om man gider med til JUSfesten. Det gode er nemlig, at man har ca. 2 barvagter i løbet af aftenen. Så hvis man ikke har den fedeste fest, kan man flygte lidt om bag baren og få en fed aften der. Hvis man til gengæld har en vild aften, bliver den altid endnu vildere af at stå i bar, og så har man heldigvis også frihed mellem barvagterne til at ødelægge floor.

Det er selvfølgelig ikke positivt det hele, og desværre er der den trælse oprydning efter festen, som ikke altid er lige fed kl. 02 om natten. Heldigvis er JUS gode til at have en effektiv og udførlig plan, så man ikke oplever, at alt går langsomt. Man bliver heldigvis også belønnet med natmad og drikkevarer. Jeg vil anbefale det at være medhjælper til JUS-festerne til dem, som gerne vil lære nye bekendtskaber, til dem, som synes det er fedt at stå i bar, og til dem, som bare vil have en fed aften med fri adgang til alkohol, og stadig masser af tid til at være til fest.


JUS - JURIDISK SELSKAB

Monte Carlo

Vi siger tak for en fed (og elegant) fest!

25


JUS - JURIDISK SELSKAB JUS - JURIDISK SELSKAB

Kalender

November 1. Lang fredagsbar (J-dag) 14. Julebanko 15. Kort bar 29. Kort bar

Januar 24./1,-2./2 Skitur (Avoriaz)

Februar 5.-9 Nordisk Uge 8. Ă…rsfest

Marts Primo. Studietur (Beijing) Nordiske Uger Justus: 5.-9. november Stockholm: 20.-24. november Ved interesse rettes henvendelse til int. sek. Camilla Rosenkrantz Skovborg pĂĽ post@juridiskselskab.dk

26


Husk at anmode om medlemsskab til vores medlemsskabsside pü Facebook, hvor der løbende bliver offentliggjort gode tilbud i nattelivet! Husk, at vi har kontortid hver mandag fra 14-16 og hver onsdag fra 10-12. Her kan man fü det nye kort og blive skrevet i databasen - eller bare komme forbi til en kop kaffe og en snak.

27


QUIZ

Hvem har sagt hvad? 2.0

Som jurastuderende på Aarhus Universitet ved man, at mange af professorerne har en catchphrase, og hvis de ikke har det, så har de før eller siden sagt noget mere eller mindre spøjst. Men hvor godt kender du din professor? Tag testen og find ud af det her. Hvis du er HA-jur., og derfor har brug for lidt ekstra hjælp til denne quiz, findes svarene nederst i højre hjørne. 1: “Hvis I får stjålet jeres narko, så skal I lade være med at ringe til jeres forsikringsselskab.” A. B. C.

Helle Isager Hanne Fabricius-Haustrup Kasper Steensgaard

2: “Det, man kan sige om panteretten, er, at det er en ordentlig muffe.” A. B. C.

Lars Henrik Gam Madsen Claus Rohde Klaus Stig Josefsen

4: “Danmark er godt nok universets centrum.” A. B. C.

Anette Storgaard Torsten Iversen Michael Hansen Jensen

5: “75.000 kr. er trods alt bedre end et spark i røven.” A. B. C.

Søren Højgaard Mørup Morten Midtgaard Fogt Claus Rohde

6: “Jeg har også haft en lortedag.” 3: “Ej, han skal lade være med at drikke inden forelæsningerne - og så går der rygter om det næste år “ej, har du set, at han altid går rundt med en kaffekop hvad er der i den?”” A. B. C.

28

Irene Nørgaard Bettina Lemann Kristiansen Lars Henrik Gam Madsen

A. B. C.

Michael Hansen Jensen Kasper Steensgaard Kristian Skovsgaard

7: “Når man er i byen lørdag aften og vågner mandag morgen.” A. B.

Jørgen Albæk Jensen Michael Hansen Jensen

C.

Morten Fogt

8: “Det er noget uklart pis, som man siger. Og når det er noget uklart pis, hvad gør man så? Man lukker kreditten.” A. B. C.

Lars Hedegaard René Dejbjerg Pedersen Astrid Millung-Christoffersen

9: “Retsplejelovens regler er enkle. Sagt på en anden måde; det bliver værre.” A. B. C.

Kim Sommer Kristian Torp Claes Wildfang

10: “Så kommer vi til los rosinos i pølseenden - og det er lidt et pun, for det handler om pølser.” A. B. C.

Bettina Lemann Kristiansen Camilla Hammerum Kasper Steensgaard


Kirsten Glent Abildgaard

11: “Hvis jeg nu har skrevet noget andet, er det så en fejl? Og der er svaret typisk: Ja.”

15: “Internettet, det er et helt fantastisk sted til at krænke andre. Det spreder sig hurtigt.”

A. B. C.

A. B. C.

Anette Storgaard Lars Henrik Gam Madsen Irene Nørgaard

12: “Hvorfor skriver man ikke bøger om troldmænd og magi istedet for obligationsret?” A. B. C.

Jørgen Albæk Jensen Torsten Iversen Lars Henrik Gam Madsen

13: “Hvis jeg går kold, så er der altså mange årsager.” A. B. C.

Claus Rohde Jesper Rubow Kristian Skovsgaard

14: “Agents oversat fra engelsk betyder jo faktisk agent.” A. B. C.

Kim Sommer Jesper Rubow Gorm Toftegaard Nielsen

16: “Der ligger en gaffel ved siden af tallerkenen, så ved jeg, at jeg skal have roastbeef… Hold kæft et dårligt eksempel egentlig. Hvad har I råd til? Kylling!” A. B. C.

Søren Højgaaard Mørup Morten Midtgaard Fogt Lars Henrik Gam Madsen

17: “Som I nok kan høre, så er jeg glad for chokolade. Min bror har en chokoladefabrik, og han vil jo gerne have gratis rådgivning.” A. B. C.

Kristian Skovsgaard Lars Lægaard Broni Camilla Hammerum

18: “Hold nu hånden for jeres mund, når I gaber. Er I ikke opdraget eller hvad?” A. B. C.

Claus Rohde Torsten Iversen Karsten Engsig Sørensen

19: “Lige som der ikke er hund i hundekiks, så er der ikke høns i agerhøns - kæft en dårlig sammenligning.” A. B. C.

Lars Henrik Gam Madsen Søren Højgaard Mørup Lasse Lund Madsen

20: “Det er der skrevet en sang om: Heste, grise, køer og får, de hører til på en bondegård. Alt andet er ikke landbrugsdyr.” A. B. C.

Nicolaj Sivan Holst Claus Rohde Lasse Lund Madsen

Jesper Rubow Claus Rohde Lars Hedegaard

0-6 rigtige svar: Vi er i Paragraf uforstående over, at du overhovedet kan tage denne test, siden du højst sandsynlig læser noget andet end jura – hvis du overhovedet studerer? Det er selvfølgelig sødt nok, at du prøver at ligne en jurastuderende ved at læse vores blad. Vi ønsker dig al held og lykke med dit job på Den Gyldne Måge. 7-12 rigtige svar: Hvis dette var alt andet end jura, ville vi ikke være imponerede. Dog ligger dit svargennemsnit over niveauet for gennemsnittet af karakterne, der bliver uddelt til den store formueret, hvilket er ret godt. Du kender dine professorer, og du skal nok blive til noget stort engang – men prøv at lytte lidt bedre efter til forelæsningerne fremover (så kan det også være, at gennemsnittet til formueretten bliver lidt højere). 13-17 rigtige svar: Du kender dine professorer ret godt og har ret gode quiz-evner, hvilket er cool. Du skal nok blive til noget stort. Som en bonus kan vi oplyse, at der altid er plads til kloge folk som dig – som lytter efter – i Paragraf. Du kan fange os i bygning 1328, lokale 224. Vi glæder os til at se dig! 18-20 rigtige svar: Okay. Wauw. Vildt. Vi er ret imponerede – men også ret bekymrede. Det er godt, at du lytter efter, når de kære forelæsere snakker, men husk nu: der er mere i livet end bare juraforelæsningerne. Dog er vi sikre på, at du får en strålende fremtid sikkert som Ph.D.studerende, eller du måske engang selv bliver professor.

SVAR: 1: C, 2:A, 3: C, 4:B, 5:C, 6:C, 7:C, 8:A, 9:A, 10:C, 11:B, 12:B, 13:C, 14:C, 15:A, 16:C, 17:A, 18:B, 19:A, 20:B

29


INDLAND

Mary som Rigsforstander Onsdag den 2. oktober blev Kronprinsesse Mary udnævnt som rigsforstander ved statsråd. Ved dette statsråd var statsminister Mette Frederiksen (S) og Dronning Margrethe til stede samt Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary. Kronprinsessen afgav her erklæring om at ville overholde Grundloven, hvilket er forudsætningen for at kunne blive rigsforstander. Det står i Lov om Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse § 7: ”Rigsforstanderen træder, saalænge han fører Regjeringen, i statsretlig Henseende i Kongens Sted. Han udøver den kongelige Myndighed og nyder den samme Ansvarsfrihed som Kongen; Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens Førelse.” Rigsforstanderens opgave er derfor at indtræde i Kongens eller Dronningens forpligtelser og opgaver, såfremt de selv skulle være forhindret heri som følge af umyndighed, sygdom eller fravær af anden årsag, eksempelvis statsbesøg. I praksis betyder dette, at Kronprinsesse Mary som ny rigsforstander, kan varetage alle Dronningens opgaver, når Hendes Majestæt er bortrejst, og eksempelvis kan afholde både offentlig eller privat audiens, eller statsråd med statsministeren og de øvrige ministre til underskrift af de love, der siden sidste statsråd er blevet vedtaget af Folketinget. Hvem kan blive rigsforstander? Det følger af Lov om Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse § 5, at vedkommende, der udnævnes til rigsforstander, skal være myndig, arveberettiget til tronen eller myndig og tilhøre den evangelisk-lutherske Kirke. Den sidste betingelse opfylder Kronprinsesse Mary, hvorfor hun efter disse betingelser uden problemer kunne udnævnes til rigsforstander.

Eftersom rigsforstanderen skal kunne varetage Dronningens eller Kongens forpligtelser og opgaver, giver det bedst mening, at den person der udnævnes, har en praktisk mulighed for at kunne varetage disse opgaver og samtidig befinder sig inden for landets grænser tæt på hele tiden. Ud over Kronprinsesse Mary er Prins Joakim og Prinsesse Benedikte på nuværende tidspunkt udnævnt som rigsforstandere. Kronprins Frederik er ikke udnævnt som rigsforstander, da han, som følge af sin titel som første tronfølger, besidder titlen som Regent og dermed til enhver tid kan varetage Dronningens forpligtelser og opgaver i tilfælde af hendes fravær eller sygdom.

Årsagen til at Kronprinsesse Mary udnævnes som rigsfortander nu må højst sandsynligt findes ved Prins Joakim, der i starten af oktober flyttede til Frankrig med familie, for at tage en militær lederuddannelse på Centre de Hautes

Études Militaires (CHEM). Den nye bopæl i Frankrig gør det dermed praktisk umuligt for Prins Joakim at varetage sine pligter som rigsforstander uden større planlægning. Kronprinsessens udnævnelse som rigsforstander kan derfor delvis anses som en erstatning for Prins Joakim, men må dog sideløbende også anses for at være endnu et skridt på vejen til at forberede kronprinsparret til på sigt at blive regentpar. Hvorfor blev prins Henrik ikke rigsforstander? Rigsforstanderen er som nævnt ovenfor en funktionsmulighed, hvorfor det skal være praktisk muligt for den udnævnte rigsforstander at kunne varetage Dronningens eller Kongens opgaver. Eftersom prins Henrik ofte var med Dronning Margrethe på hendes rejser, ville det derfor ikke have været muligt for prinsgemalen at varetage de pågældende opgaver, og udnævnelse til rigsforstander derfor nærmere ville være blevet en titel fremfor en funktion for Prinsgemalen, hvilket ikke er hensigten med udnævnelse til rigsforstander. Udnævnelse til rigsforstander sker derfor kun af personer, som næsten altid befinder sig i landet, eller som kun sjældent rejser sammen med Dronningen, da det herved øger mulighederne for, at vedkommende kan varetage Dronningens opgaver, såfremt det skulle blive nødvendigt

Freja Karmark Bro

30


FC Juras piger sikrede sig den 6. oktober oprykning til Serie 1 med en sejr over FC Horsens. Holdet kom sløvt fra start og Horsens fik hurtigt bragt sig foran med 0-3. Nikoline bragte dog FC Jura ind i kampen med scoring til 1-3 kort før pausen. Efter pausen fik pigerne vendt kampen og scoringer af Johanne, Laura og Helene afgjorde kampen 5-4 til FC Jura. Stort tillykke til Esben, mathias og resten af holdet! til

32


VI BESØGER SØIK OG BRUUN & HJEJLE

ELSA AARHUS TAGER TIL KØBENHAVN 4. NOVEMBER 2019


STUDIELIV

Studiejob vs. studietid? Langt de fleste af os har nok mærket et vist pres til at få et studiejob. Jo længere man kommer på studiet, desto større føles dette pres. Men hvor vigtigt er et studiejob egentlig? Dette har Paragraf sat sig for at undersøge lidt nærmere. Det er for mange jurastuderende givet inden studiestart, at det kommer til at blive nogle hårde år, hvor man ligger under en del pres. Rådene er ofte mange og fremsættes af både familiemedlemmer og venner, og disse råd vil basere sig på såvel personligt kendskab og erfaringer, som stereotyper og klichéer. Der vil ofte være uenighed blandt disse om, hvad jurastudiet egentlig er og kan bruges til, men at det bliver hårdt, er der oftest enighed om. Når studiet så er påbegyndt, vil det gå op for langt de fleste, at rygterne har talt sandt; jura er hårdt. Det er der mange grunde til, hvoraf ikke mindst er pensums omfang og art. Selv om læsningen kan gribes an på mange forskellige måder, er der naturligvis ingen vej uden om dette. Ét element ved jurastudiet og det tilhørende pres, som muligvis ikke er så sat i sten, er dog studiejobbet. Hvad indebærer et studiejob? Der kan være mange grunde til at få et studiejob. Erfaring er nok dét, som favner bredest og tiltaler flest. Studiejobbet er nemlig en mulighed for at få omsat teori til praksis og gøre brug af juraen i et reelt øjemed, som ikke blot er en opgave baseret på virkeligheden. Det er også en mulighed for at få afprøvet juraen og få afklaret, om arbejdet egentlig er det, som man ønsker lave resten af sit liv. Tilmed kan det give mulighed for at afprøve forskellige områder af, så man opnår en klarere forståelse for, hvor man vil arbejde inden for juraen. At de fleste studiejobs også er lønnede, er endnu en fordel, som mange studerende vil tage med i beregningen.

34

At få et studiejob kan dog også have nogle konsekvenser. Det vil betyde færre timer til at fokusere på læsningen og til forelæsninger. Afhængig af hvor mange timer man har på sit arbejde, og hvor mange andre forpligtelser man har, vil det være nødvendigt at foretage en prioritering af sin fritid, hvis der ikke er timer nok til det hele. I teorien vil det måske for nogle virke overskueligt nok at balancere både job, studie, fritidsaktiviteter, venner og familie, men i praksis kan det hurtigt blive urealistisk. Dermed kan et studiejob hurtigt betyde, at tiden brugt på studiet må vige. Men er studiejobbet af så stor en vigtighed, at det kan retfærdiggøre denne prioritering? Vi har spurgt nogle arbejdspladser for at afklare erhvervslivets syn på studiejobbets rolle. Betydningen af studiejobbet efter endt uddannelse Vi spurgte blandt andet en række firmaer, hvilken betydning en tidligere ansættelse som stud.jur. havde, når de skulle ansætte færdiguddannede jurastuderende. Der er dog intet simpelt og ensartet svar på dette.

”Men vi lægger også stor vægt på, at man har opnået en eller anden form for relevant erhvervserfaring under studiet, hvor man har haft mulighed for at omsætte noget af den teoretiske viden til praksis.” – Kammeradvokaten(CharlotteFricke)

Hos Kammeradvokaten lægges der generelt vægt på et højt fagligt niveau og gode karakterer. Derudover tillægges det også vægt, at man har haft relevant erhvervserfaring under uddannelsen, så man har fået brugt teorien i praksis. Derudover er også personlighed og øvrig relevant erfaring vigtig i Kammeradvokatens ansættelsesproces. Det er dermed disse krav, som en færdiguddannet studerende ifølge Kammeradvokaten skal leve op til. En stor del af deres fuldmægtige ansættes dog blandt de eksisterende stud.jur., eftersom denne ansættelse har givet et større kendskab til den studerende, ligesom det også har givet den pågældende studerende et bedre indtryk af, hvad fuldmægtigstillingen hos netop dem indebærer. Hos Holst, prioriteres det at fastholde de allerede ansatte stud.jur., som færdiggør deres uddannelse og dermed kan blive fuldmægtige. Der ansættes derfor meget sjældent fuldmægtige udefra, som lige er færdig med uddannelsen, hvorfor de også sjældent er nødt til at undersøge, hvilke momenter der vægter i en sådan ansættelsesproces. Disse to firmaer lægger dermed stor vægt på studiejobs under uddannelsen. Især Holst, som næsten udelukkende ansætter blandt dem, som har haft studiejob hos dem. Hos Kammeradvokaten pointeres det dog også, at karakterne og det faglige niveau vægtes højt, hvilket understreger det dilemma, der oftest vil være mellem at bruge sin tid på at få erfaring fra et studiejob eller at højne sit niveau gennem


Cecilie Krog

Kassandra Jensen

mere studietid. oftest modtager mellem 80-100 ansøgninger på et stud.jur.-opslag. Dermed lægges der altså vægt på såvel karakterer som CV. Det er dog ikke så vigtigt, hvad man præcist har arbejdet med, hvis blot man har foretaget sig noget uden for studiet. Det betyder heller ikke noget, hvorvidt erfaringen kommer fra et lignende erhvervsorienteret firma eller fra eksempelvis anklagemyndigheden.

Krav for ansættelse som stud.jur. Hvad skal der så til for at få sådan et studiejob? Dette har vi ligeledes spurgt forskellige ansættelsessteder om, men også her viser der sig intet tydeligt og konkret svar. Når Retten i Aarhus ansætter stud. jur., lægger de først og fremmest vægt på, at man er på mindst 5. semester af jurastudiet, så der er sikkerhed for, at den basale viden er på plads. Derudover er det også vigtigt at have interesse i det konkrete områdes sagsbehandling samt at kunne fremvise en ren straffeattest. Kammeradvokaten lægger også her vægt på det høje faglige niveau, hvilket dermed indebærer karakterne fra studiet. De påpeger dog, at dette ikke kan stå alene, hvorfor de også vægter personlighed og øvrig erfaring. Dette svarer i høj grad til deres krav til færdiguddannede, når de ansætter fuldmægtige. Den studerende skal som minimum være på 4. semester for at blive ansat som stud.jur. Det er som udgangspunkt for Kammeradvokaten ikke nødvendigt med relevant erhvervserfaring som stud.jur. Det vil dog vægte mere og mere, at man

har haft et juridisk relevant arbejde ved siden af studiet, jo længere man kommer på uddannelsen.

”Det korte – men vanskeligt brugbare – svar er, at vi altid ansætter ud fra en konkret bedømmelse.” – Holst, (Kristan Torp) Holst, mener derimod, at det afhænger af en konkret vurdering af den ansøgende, når der skal ansættes en stud.jur. Det påpeges her, at man ikke ansættes uden at være fagligt dygtig, eftersom de

Der er dermed forskellige krav til en stud.jur.-stilling, hvilket også afhænger af, hvilket område man ansøger inden for. Ud fra disse ansættelsessteders prioriteringer tyder det dog på, at studiejobbet spiller en stor rolle ved ansættelsesprocessen efter endt uddannelse. Det skal dog bemærkes, at de fremsatte krav og vægtninger kun stammer fra tre steder ud af utallige, hvorfor det langt fra er muligt at drage nogle endelige konklusioner ud fra disse. Man skal dermed heller ikke lade sig presse af andres meninger eller metoder. Det er naturligvis individuelt, hvordan man bedst gennemfører studiet og opnår de resultater, som bedst passer til sine konkrete mål.

35


PARAGRAF TESTER

Paragraf Tester: De bedste feel-good-film Efteråret er over os, og den mørke vinter venter lige om hjørnet. Det triste og grå vejr er lig med masser af hygge indendøre, men det kan altså nemt blive en smule deprimerende at ligge helt alene i sin seng, aften efter aften, uden nogen at putte med. Er årlige vinterdepression bare ved at presse sig på? Ja, vejret kan desværre nemt smitte af på humøret - derfor har vi fundet fire knaldgode feel-good-film, der uden tvivl vil gøre dig i bedre humør. Enjoy! The Blind Side Spilletid: 128 minutter Platform: Netflix Resumé: Filmen handler om en 17-årig sort dreng ved navn Michael Oher. Han er vokset op i ghettoen i Memphis, men bor ikke længere hos sin mor, som var narkoman. Michael har intet sted at bo og vandrer tit rundt i byen om aftenen. Michael bliver tilbudt en plads på den lokale High School, fordi træneren til amerikansk fodbold tror på, at han kan blive en stor stjerne inden for sportsgrenen. Da Michael begynder på skolen, betragter de fleste lærere ham som en fiasko. En aften ser Leigh Anne Tuohy Michael vandre langs vejkanten og inviterer ham til at tilbringe aftenen hos hendes familie. Denne ene aften bliver langsomt til mere, både tidsmæssigt og følelsesmæssigt, eftersom Michael begynder at blive en del af familien Tuohy. En stor del af den følelsesmæssige rejse for familien er at forstå Michael som person, så han kan opnå sit fulde potentiale, hvilket betyder muligheder såsom at blive optaget på skolens amerikanske fodboldhold. Der opstår dog problemer i form af Michaels ringe akademiske evner og indlæringsvanskeligheder, som ikke kun påvirker hans skolegang, men også sine mulighed for at spille fodbold, og om hvorvidt han overhovedet kan spille fodbold.

36

Hvorfor er filmen “Feel good”? Filmen giver seeren håb om, at verden trods alt ikke er så slemt et sted, eftersom den handler om en dreng, som får en ny chance for et godt liv, og de mennesker, som giver ham denne chance. At familien Tuohy, som intet mangler i deres liv og har masser at give af, åbner deres hjem for en dreng, som de fleste blot ville vende ryggen til, bringer håb og glæde til alle, som måtte se denne film.

Elf Spilletid: 92 minutter Platform: Netflix Resumé: Filmen følger Buddy, som er et menneske opdraget af alfer på nordpolen. Da han var lille, blev han efterladt på et børnehjem, og her ender han ved et uheld i julemandens sæk. Dermed kommer han med til Nordpolen, hvor alferne beslutter sig for at give ham til Alfefar, som skal opdrage Buddy som en af alferne. Da han bliver voksen, lærer han sin historie at kende og beslutter sig for at rejse til New York for at finde sin biologiske far, Walter Hobbs. Det viser sig dog, at dette ikke er helt nemt, når man som Buddy er vant til slik, kram og glæde. Hverken Walter og New York lever op til Buddys gamle liv. Især Walter, som er på julemandens “uartig-liste” og knap nok har tid nok til sin nuværende familie, er ikke glad for, at Buddy kommer ind i hans liv. Buddys evige optimisme og naive glæde ved alt, han møder, overtaler dog langsomt menneskene omkring ham til at åbne deres øjne for magien ved juleånden. Hvorfor er filmen “Feel good”? Filmen spreder juleglæde, men kan også ses, når det ikke er jul, da den handler om et forældreløst barns genforening med sin far. Filmen er en hjertevarm fortælling fyldt med kærlighed og håb. Buddy mister aldrig troen på, at hans far nok skal komme til at sætte pris på


Kassandra Jensen

ham. Desuden er filmen sjov, og det er garanteret, at man sidder tilbage med en glad følelse, når filmen er slut.

Ferris Bueller’s Day Off Spilletid: 103 minutter Platform: Netflix Resumé: Vi følger den smarte unge mand, Ferris Bueller, som sammen med sin kæreste Sloane og sin bedste ven Cameron pjækker fra skole og tager til Chicago for at nyde en fridag. Ferris har planlagt det hele til punkt og prikke, men der dukker desværre uventede forhindringer op undervejs. Vi følger også Ferris’ søster Jeanie, der er godt misundelig over, at Ferris altid kan slippe afsted med hvad som helst og gør en stor indsats for at afsløre Ferris i at pjække. Hun er især irriteret på deres forældre, som er meget naive og gang på gang falder for Ferris’ skuespil. Ligeledes følger vi også skoleinspektøren, Mr. Rooney, der også gør alt, hvad der står i hans magt for at afsløre ballademageren Ferris i alle hans løgne. Alt ender dog godt for Ferris, Sloane og Cameron trods et par bump på vejen. Hvorfor er filmen “feel good”? 80’er-viben er tydelig at mærke og gør kun gode ting for filmen og den lidt atypiske fortælling, der gemmer på meget mere under overfladen. Udover en sød kærlighedshistorie mellem Ferris og Sloane gennemgår også den psykisk ustabile Cameron en smuk udvikling

gennem filmen, hvor han til sidst tør at forsvare sig selv og sige fra overfor sin hårde far, der elsker sin røde Ferrari højere end sin søn. Den evigt kække Ferris er generelt bare ekspert i at give alle omkring sig et smil på læben. Selvom han er flabet og manipulerende, kan man altså ikke undgå at være på #TeamFerris, og man får et lille sus i maven på hans vegne, når det lykkedes ham at gennemføre sine planer. En sød og sjov film fra 80’erne, som man altså ikke kan andet end at blive i godt humør af.

Cecilie Krog

Ditte Wolf

at kun én ud af de mange praktikanter bliver ansat efterfølgende. Chris’ kone er bestemt ikke tilfreds med hans valg og forlader Chris og sønnen, som nu er på egen hånd. I løbet af de seks måneder går det sommetider godt, men størstedelen af tiden ser det desværre virkelig sort ud for de to - indtil dagen kommer, hvor de seks måneders praktik er slut, og tingene endelig flasker sig for Chris. Hvorfor er filmen “feel good”? Dette er ikke den klassiske feel-goodfilm, for der er godt nok ikke meget at råbe hurra for på Chris og familiens vegne undervejs i filmen. Dét, der gør denne film til en “feel good”, er alt den kærlighed, der trods fattigdom og alverdens ulykke, stadig formår at eksistere mellem Chris og sønnen. Ligeledes er det en smuk fortælling om, at man er sin egen lykkes smed - Chris er viljestærk og gør absolut alt, der står i hans magt for at nå i mål med sit praktikforløb, på trods af de hårde kår, som de må leve under i mellemtiden. Jeg lover, at man ender med at fælde en glædeståre eller to.

The Pursuit of Happiness Spilletid: 117 minutter Platform: Netflix Resumé: Will Smith spiller den stakkels sælger, Chris Gardner, der sammen med sin kone har svært ved at få økonomien til at hænge sammen og skabe et godt liv for dem og deres søn, Christopher (som i øvrigt spilles af Will’s biologiske søn - cute!). Chris sælger udstyr til lægeklinikker, men der er desværre ikke mange, der bider på krogen, og han ønsker brændende at gå en anden karrierevej. Han søger om en stilling som praktikant hos et stort aktiemæglerfirma, og med en stor indsats lykkedes det ham at få den. Bagsiden af medaljen er, at det betyder seks måneder uden løn, og

37


BREVKASSEN

Brevkassen... Kære Brevkasse Jeg skriver til jer med håb om, at I vil hjælpe med mine frustrationer… Jeg går på 5. semester og mange af mine studiekammerater har fået studiejobs. Når jeg er til holdundervisning, hører jeg pludselig, at der er nogle, der ønsker én tillykke med arbejdet. Når jeg er til forelæsning, kan jeg høre og se, at man sidder meget tæt på én, der fortæller om sit arbejde som studentermedhjælper. Jeg er glad på deres vegne, men jeg er bare blevet træt af studiejob-snakken. Jeg føler, at alle snakker om, at det er godt med et studiejob på jurastudiet i forbindelse med ens fremtid på arbejdsmarkedet. Jeg er derfor lidt presset, fordi jeg ikke har et studiejob. Der er bare så meget læsning, og derfor har jeg ikke tid til et studiejob på 15 timer om ugen, men hvis det er så nødvendigt, bør jeg nok søge. Hvad er jeres mening omkring studiejob? Synes I, at jeg skal søge et job?

teori til praksis, og på den måde videreudvikler du dine faglige kompetencer, hvilket din fremtidige arbejdsgiver vil værdsætte. Det kan altså ikke afvises, at det kan have en betydning for ens fremtid på arbejdsmarkedet, men med det sagt, så skal du også huske på, at du ikke vil få noget godt ud af et studiejob på 15 timer, hvis du hele tiden vil føle dig presset og ikke kan balancere mellem studiet og jobbet – du skal også passe på dig selv og dit helbred. Udover det, er du også meget mere end et job, og du har helt sikkert mange andre attraktive værdier, du kan sælge dig selv på. Hvis du vil have et studiejob, hvor du ikke føler dig presset, så kan du vælge at have et frivilligt arbejde i eksempelvis en retshjælp. Det vil typisk være mellem 4-8 timer, og det kan derfor være passende i forhold til studiet. Et sådant arbejde giver også meget erfaring, netop fordi du også her vil bruge juraen i praksis.

Hilsen den frustrerede jurastuderende Kære frustrerede jurastuderende Vi kan her på redaktionen sagtens forstå dine frustrationer, men uden et studiejob bliver du aldrig til noget. Du bør føle dig presset over, at dine studiekammerater får studiejobs, da de er dine konkurrenter. Som du jo nok ved og har hørt, er jurastudiet jo en stor fed konkurrence, og det er derfor vigtigt at være den med det bedste og mest prestigefyldte job. Her er det fuldstændigt ligegyldigt, om du så ikke har tid til at læse, få gode karakter til eksamen eller ses med dine venner og kære, da jobbet jo giver dig noget at prale af. Ej, spøg til side. I løbet af studietiden vil du opleve at flere og flere får studiejobs, og det er derfor naturligt, at du vil føle dig presset over ikke selv at have et job. Det skal du dog passe på med, for det er forskelligt fra person til person, hvornår man føler, at man har overskud til at klare et job ved siden af studiet. Vi mener, at et studiejob kan være godt for dit CV, for det kan gøre dig attraktiv for arbejdsgiverne, når de skal vurdere, om de vil ansætte dig. Grunden til at et studiejob har en sådan betydning, er, at du med et studiejob lærer at praktisere og bruge juraen, det vil sige, at du lærer at omsætte juridisk

38

Vores råd til dig er derfor, at du helst ikke skal søge et job, bare fordi alle andre har et, eller hvis du ved, at du kommer til at føle dig meget presset med hensyn til studiet. Du kan også sagtens få et studiejob på kandidaten. Tag nogle dybe indåndinger og forhold dig i ro – og pas på dig selv. De kærligste hilsner, Paragraf


VOXPOP

Vox-pop

Hvilke forventninger har du til din første eksamen på jurastudiet?

Benjamen Blok – 1. semester Jeg er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå. Vi har været inde at kigge på sidste års gennemsnit, som var sindssygt lavt. Derfor bliver jeg spændt ved tanken om eksamen. Mine forventninger er derfor heller ikke, at jeg skal have 12 – dog er jeg stadig ambitiøs. Jeg tager det, som det kommer.

Phillip Sørensen – 1. semester Jeg forventer, at det bliver en virkelig svær eksamen. Dette skyldes specielt det tidspres, der er ved denne eksamen. Når vi sidder og laver vores opgaver på nuværende tidspunkt, har vi lang tid til at kigge på de enkelte opgaver. Jeg kan derfor ikke forestille mig, at vi skal presse den enkelte opgave ned på 2 timer til eksamen.

Caroline Holtebo – 1. semester Jeg tror, det er en svær eksamen. Jeg vil som udgangspunkt bare gerne bestå. Den første karakter er ikke så vigtig for mig. Det vigtigste er derimod at finde ud af, om jeg passer ind på studiet, og om jurastudiet er det rigtige for mig.

Sophus de Klauman

Emilie Toftegaard Funding

39


Moderate Jurister er en studenterpolitisk forening, der kæmper for at forbedre de studerendes liv på jura. Foreningen er ikke tilknyttet nogen egentlig politisk ideologi, hvilket gør, at foreningen er åben for alle uanset deres politiske overbevisning, og at vores politik tager udgangspunkt i de forslag, der giver de bedste vilkår for at studere. For universitetsvalget 2019 går Moderate Jurister til valg på følgende:

Ændring af måden, man vælger kandidatfag

De studerende skal have et nyt forsøg, hvis der er fejl i eksamensopgaven

Alle forelæsninger skal optages og offentliggøres for de studerende

De studerende skal have krav på PowerPoints

Evalueringer skal faktisk have en virkning

Studerende skal have mindst en fridag om ugen, så de kan have et studiejob

40

Moderate Jurister vil stå i valgboder i hele valgugen og uddybe vores valgløfter over en kop kaffe og et stykke kage. Vi håber, at I har tid og lyst til at komme og få en snak med os, da det er jeres fremtid på Aarhus Universitet, som vi forsøger at forbedre.


ØKONOMI

Slap af, forbrugsfesten fortsætter I oktober offentliggjorde De Økonomiske Vismænd årsrapporten for det kommende finansår. I rapporten beskrives den danske økonomis tilstand, og der gives prognoser på den fremtidige. Der nævnes blandt andet Danmarks rekordhøje beskæftigelse, økonomiens mindre overophedning samt fald i vækst. Det store spørgsmål blandt dansk erhverv og de private forbrugere har ventet på svar: Er der en krise på vej? I Danmark har vi siden anden verdenskrig fokuseret på at øge det internationale samarbejde. Vi har uddannelser, der specialiserer folk inden for international økonomi. Der bliver i dansk politik prioriteret et internationalt, både økonomisk og politisk, samarbejde og dette afspejles i økonomien. Betalingsbalancen har nu i flere år været positiv – 74 mlliarder kroner lød overskuddet på de løbende poster i det første halvår af 2019; det har medvirket positivt til væksten i den danske økonomi i det første halve år af 2019, men BNP-væksten forventes, jf. prognoserne at blive reduceret. Danmark er afhængig af det globale samarbejde. På godt og ondt. Som den lille og åbne økonomi landet er, betyder dette, at vi er afhængige af, hvordan det går vores samarbejdspartnere. Deres økonomiske udfald bliver til ringe i vandet, og disse kan påvirke dansk økonomi. De relative fordele tager vi glædeligt til os, og vælger dertil at stole på vedvarende international stabilitet. Dog har Det Økonomiske Råds årsrapport gjort det klart for danskerne, at økonomien ikke er stabil i de store internationale magter. Handelskrigen mellem USA og Kina påvirker de internationale handler. En af de store tabere har været Tyskland, der de sidste fire måneder har oplevet økonomisk nedgang. Landet har

42

recession, og denne vækstafdæmpning ses i samhandlen med Danmark og påvirker derfor også den danske vækst. Prognosen forudser, at der i Danmark vil komme en stigende ledighed og opbremsning i beskæftigelsen. Ringene i vandet bliver tydelige. Trumps mangel på konstruktiv konflikthåndtering påvirker byggeriet af dit nabohus og prisen på benzin til søsters Fiat.

”Anders Fogh legede bazooka med de offentlige finanser imens at Det Økonomiske Råd rådede ham til at lade være. Og sådan fortsatte legen, indtil at den ikke længere var god.” Er der en ny krise på vej ifølge De Økonomiske Vismænd? Ud over at inddrage England, beskriver De Økonomiske Vismænd i rapporten også, at handelskrigen mellem Kina og USA påvirker verdenshandlen. Kina afskærmer landets eksport af varer fra USA, og Trump, som den konstruktive forretningspartner han jo er, hæver told og afgifter. Efter handelskrigens begyndelse er verdenshandlen faldet. Disse tal peger mod en nedgang, men ikke nogen kommende krise. ”Denne globale uro peger mod en lavere vækst”, udtaler formand for det økonomiske råd, Michael

Svarer, til Århus Universitet. ”Den globale usikkerhed påvirker vækstudsigterne. I rapporten fremgår det, at den forventede vækst i Danmark er sat til at aftage med 0,5 procentpoint i det kommende år.” Endvidere forklarer han, at en krise er forbundet med to ting: Ét er kreditvæksten i pengeinstitutterne, som ses at være relativt lav og forudsigelig, og andet er væksten på boligmarkedet, som er moderat, en let stigning siden 2008, men intet at sammenligne. Michael Svarer udtaler derfor på vegne af den nye rapport, at der ikke er en kommende krisesituation i Danmark. Kan vi stole på Vismændenes vurdering? Michael Svarer smiler let og inddrager, at Det økonomiske Råds prognoser sjældent rammer helt plet, da der er mange faktorer og uforudsigeligheder, som deres modeller ikke kan tage højde for. Hvis de derfor kunne ramme helt plet, ville det være fænomenalt. Og det er netop ved denne sidebemærkning, at man husker, hvad der gjorde krisen i 2008 så interessant. Ingen havde set den komme. Anders Fogh legede bazooka med de offentlige finanser, imens Det Økonomiske Råd rådede ham til at lade være. Og sådan fortsatte legen, indtil at den ikke længere var god. Wall Street. Boligboblen. Økonomien. Det hele sprang, og ingen havde set det komme. Hvis der ikke er nogen Michael


Karoline Buhl

Burry i dansk økonomi, så kan det vel heller ikke forventes, at den næste krise bliver forudsigelig? Og hvor stiller det så vismændenes vurdering? Prognoserne rammer aldrig helt plet, da der er så mange faktorer og uforudsigeligheder, som deres modeller ikke kan tage højde for. Hvis de derfor kunne ramme helt plet, ville det være fænomenalt. Hvad mener du, Michael Burry? Når han nu alligevel er blevet nævnt, så lad os lige hurtigt holde fast i ham. Michael Burry, finanskrisens eneste forudsiger, har fortolket på de globale tendenser og samfundets udvikling igen. 10 år efter den sidste forudsigelse kommer han nu med en ny. Du har ét gæt. Ja, der er ifølge ham en ny krise på vej. I 2008 forudsagde Micheal Burry, at samfundets vækst var falsk, og at et krak ville komme. Prisfastsættelsen på forbrugernes lån viste sig at være usande. Krisen kom, og Michael Burry mener nu, at det samme er ved at ske igen. Investorer misfortolker priserne på markedet, og der ses en kreditvækst i pengeinstitutterne, hvilket Vismand Michael Svarer også så som kendetegn på en kommende krise. Han mente dog ikke, at dette var tilfældet i det danske samfund. Michael Burry afslutter i interviewet til den amerikanske nyhedsavis Bloomberg med at sige: ”The flows will reverse at some point, and it will be ugly when they do”.

Så hvor stiller det os? Det Økonomiske Råds årsrapport har vurderet Danmarks økonomiske tilstand i 2019. Og her går det godt. I Danmark er der øget beskæftigelse, fortsat vækst, en mindre overophedning. Årene før finanskrisen oplevede man også en overophedning. Ofte er det en dårlig ting og et faresignal for økonomien, men overophedningen ses dog slet ikke så stor på nuværende tidspunkt sammenlignet med årene inden finanskrisen. Det er også derfor, at de økonomiske vismænd, på trods af en lille overophedning, kan vurdere, at den danske økonomi på nuværende tidspunkt er stabil. Med de internationale usikkerheder in mente konkluderer Rådet: Der er ikke en krise på vej. Privatforbruget og eksporten trækker stadig væksten i den rigtige retning – forbrugsfesten fortsætter, og Michael Svarer giver en svingom. Ind fra højre kommer dog Michael Burry med en anden fortolkning af samfundsøkonomien. Han konkluderer på baggrund af økonomiske analyser igennem et fagsprog, der på jurastudiet kan forstås meget fjernt; obligationer, indeksfonde, passive investeringer, at de nuværende træk i samfundsøkonomi ligner dem fra før krisen i 2008.

Det er oplagt at gøre som Michael Burry: Kigge på tidligere kriser, når man skal give et bud på den næste, men dertil er det vigtigt at huske, at ingen kriser er ens. De har hver især deres egne karakteristika, og man kan aldrig vide sig sikker på hvilke tendenser, der vælter samfundet og skaber et nyt krak. Når det så er sagt, så er det med kriser, som det er med humanister. Du slipper aldrig for dem.

43


KIRK LARSEN & ASCANIUS

Mere end advokater Søg uopfordret som Stud.jur.

Kort om Kirk Larsen & Ascanius

Vi søger løbende stud.jur., der ønsker at gøre karriere i et dynamisk og innovativt advokatfirma. Læs mere om arbejdet som stud.jur. på vores hjemmeside, hvor du også kan uploade din ansøgning.

Du får ca. 100 gode, dedikerede og engagerede kollegaer fordelt på vore fire kontorer, alle med godt humør, der i dagligdagen tilstræber at gøre en forskel. Vi forventer, at du udfordrer os, ligesom vi udfordrer dig. Virksomhedskulturen er åben og imødekommende, og tonen er fri, men respektfuld.

KIRKLARSEN.DK FØLG OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

ESBJERG

KØBENHAVN

HERNING

SKJERN


DAHL tager din fremtid og udvikling alvorligt! Vi har stort fokus på karriere-, kompetence- og personlig udvikling, uanset om du er stud.jur., advokatfuldmægtig eller advokat. Hos DAHL har vi talent som vores vigtigste aktiv, og vi arbejder derfor løbende med at tiltrække, udvikle og fastholde dygtige medarbejdere. Vores ambition er at finde de talenter, vores medarbejdere har og udfolde disse. Er du nysgerrig på, hvem DAHL Advokatfirma er og vil vide mere, så følg os på LinkedIn og Facebook, så får du besked om kommende events, kurser, nye artikler og andre begivenheder. Læs mere på dahllaw.dk

”Vores ambition er at uddanne vores advokatfuldmægtige til at blive førsteklasses advokater.” - Tobias Bonde Frost, partner

”Det har været en stor oplevelse for mig at møde nogle af verdens mest erfarne advokater og tilbringe tid sammen med dem og deres medarbejdere på mit niveau. Det er en erfaring, som giver en ekstra dimension til det at være advokatfuldmægtig.” - Jeanette Rasmussen, advokatfuldmægtig

Moalem Weitemeyer Bendtsen

Advokatpartnerselskab


KULTUR

Movember-mysteriet

Så er det blevet movember igen. Overskæggene gror og lige meget, hvor man er, ser man forskellige stadier og udgaver af et nok så mandligt overskæg. Men hvordan kan det være, at så mange mænd lader overskægget gro i løbet af november? Hvad er det, der får mændene til at vove sig ud på den knivskarpe balancegang mellem at bære et mandligt hipsterskæg og at løbe rundt med et nuttet dunbelagt område dér, hvor de andre får et overskæg? Paragraf har undersøgt mysteriet om de mange mænds (manglende) moustache.

6

46

En velgørende bevægelse Kort sagt så handler Movember om velgørenhed. I dette tilfælde drejer det sig især om at gøre opmærksom på sygdomme og dødsårsager, der især rammer mænd. Fokus ligger på prostatakræft, testikelkræft, mental sundhed og sundhedsforebyggelse. Årsagen til at vælge netop disse kerneområder er simpel: Områderne mangler opmærksomhed. I gennemsnit dør mænd seks år tidligere end kvinder, hvilket ikke blot skyldes hårdere fysisk arbejde og dårlig ernæring, men også at mænd langt hyppigere begår selvmord end kvinder. Tre ud af fire af alle verdens

end 0 kr. Men bevægelsen tog hurtigt fart og voksede sig så stor, at den har kollaboreret med store organisationer såsom Google og endda har været repræsenteret i Movember-cuppen i Ultimate-team fra det populære videospil Fifa 14. Over 5 millioner registrerede, såkaldte ”Mo bros” og ”Mo Sistas”, støtter op om projektet, der alene i Movember 2018 samlede 487 millioner kroner. Kendte verdensstjerner støtter projektet – herunder NFL-legenden Mick Fanning, sangeren Justin Bieber og skuespilleren Silvester Stallone. Vi kan se: selv et muskelbundt som Rocky eller Rambo kan rammes af testikelkræft og

”Hvad du end vil gro vil redde en bro”. Eller mere mundret på engelsk: ”Grow a mo, save a bro”

selvmord er begået af mænd, og verdens samfundet mister i gennemsnit 60 mænd pr. time til selvmord!

mentale problemer.

Rocky og Rambo; kræft i testiklen? Idéen fik to venner på en bar i Melbourne i 2003. Travis Garone og Luke Slattery

Mo og motion Du hørte rigtigt. ”Mo Sistas” er en ting, selvom det åbenlyst ikke er lige muligt for alle at gro et overskæg. For Mo Sistas er det ikke sværere end blot at opfordre,

limiteret at gro et overskæg eller løbe 60 km om ugen. Alle former for engagement og positiv omtale er en velkommen hjælp til organisationen. Så hvis du med din læsegruppe vil snakke om noget andet end det tørre jura-stof, som I har brokket jer over de sidste mange pauser, kan

samlede 30 mænd, der sammen ville lade deres overskæg gro en hel måned – den første movember var gennemført. Dengang samlede truppen ikke mindre

dele og understøtte bekendte i at gro et overskæg eller engagere sig på anden måde. For som den danske Movemberhjemmeside selv lidt kludret siger:

du jo i stedet stolt præsentere din nye skæg-stil og promovere den seneste spændende Paragraf-artikel. Det er ”en løsning, der sidder lige under din næse”.

Hvis ikke man er villig til at gro et overskæg for helt sikkert at komme i samtale med nogen om projektet, kan man deltage i ”Move for Movember” og løbe 60 km om ugen – én kilometer for hver mand, der begår selvmord pr. time. Du kan endda connecte dit løbeur med hjemmesiden og på den måde motivere andre. Målet er altså at skabe opmærksomhed om emnet og få folk til at engagere sig og i sidste ende kassere flere donationer for at hjælpe en bro. Det er selvfølgelig ikke

Anton Habeck


DEN HØJESTE RET

Den Højeste Ret: Cinnamon Rolls Vinteren nærmer sig med hastige skridt, men det er desværre for tidligt at give sig i kast med at bage æbleskiver eller lave risengrød. Et godt alternativ, der garanterer at få vinterhumøret i top og som smager himmelsk, er ægte amerikanske cinnamon buns. De kræver tålmodighed, men er al ventetiden værd. Ingredienser Dejen: • 237 ml mælk (gerne over 1% fedt) • 10 g tørgær • 26 g sukker • 8 g salt • 40 g blødt smør • 1 stort æg • 375 g mel Fyldet: • 114 g blødt smør • 200 g brun farin • 15 g stødt kanel Glasur: • 115 g flødeost naturel • 115 g blødt smør • 115 g flormelis • 2 g vaniljeekstrakt • 10 ml mælk

Fremgangsmåde 1. Varm mælken i mikroovnen indtil den er cirka 37 grader varm. Herefter blandes mælk, tørgær, sukker, salt, smør og æg i en skål. Melet tilføjes lidt efter lidt, hvorefter dejen skal æltes. Det kan ske, at der er behov for mere mel end de angivne 375 g. Hvis dejen er for klistret, tilføjes mel, indtil den slipper hænderne uden problemer. Herefter skal dejen hæve i 1 time (eller indtil den er dobbelt størrelse). 2. Mens dejen hæver, laves fyldet. Bland brun farin og kanel i en skål. 3. Når dejen er færdig med at hæve, skal den rulles ud til et rektangel. Brug en kagerulle (eller en flaske vin - det har vi alle) og form dejen så godt som muligt. 4. Når dejen er rektangulær, smøres der blød eller smeltet smør ud over hele dejen. Når dejen er dækket, drysses kanel-blandingen ud over. Spred gerne fyldet godt ud over dejen. 5. Rul dejen så stramt som muligt på den lange led. Skær herefter stykker, så der dannes 9-12 snegle. Kom sneglene i en form (springform eller ovnfast fad) og lad dem hæve endnu en gang. Denne gang i 30-45 minutter. 6. Når sneglene er færdige med at hæve, skal de bages i ovnen ved 165 grader i 15-20 minutter. Sneglene er færdige, når de er gyldnebrune på toppen. Mens sneglene bager forberedes glasuren. Pisk flødeost og smør sammen til det er luftigt. Tilsæt herefter flormelis. Smag til med vanilje og måske en smule citronsaft. Kom herefter mælk i, indtil glasuren opnår en konsistens, som kan hældes ud på sneglene (ikke for tynd). 7. Når sneglene er færdigbagte, køles de ned i 15 minutter, før glasuren hældes på.

47


48


49


Regeringen fjerner (måske) tilskud til jura. ”Løftebrud”! I tiden der følger efter et folketingsvalg er det ordet, der går igen og igen. Nu optræder netop dette ord igen blandt pressens overskrifter. Denne gang vedrører det besparelser på de videregående uddannelser. Jura er en af de uddannelser, der særligt står for skud. Efter min opfattelse virker det ikke helt gennemtænkt af regeringen, da de netop har mange jurister ansat under sig. De kan derfor tvivlsomt være interesseret i den ringere arbejdskraft, som en besparelse vil medføre. Finanslovsforhandlinger og løftebrud er to ord, der uhjælpeligt hænger sammen: Oppositionen er ude med riven hver gang, regeringen forsøger at løse den umulige opgave, det er at sammensætte vores samfundsøkonomi, så alle får de midler, de har behov for og er blevet lovet. Men denne gang er det ikke engang oppositionen, der råber jagt i gevær. Det er regeringens egne støttepartier, der råber: ”Løftebrud”! Regeringen lægger nemlig op til en besparelse på 290 millioner kroner på de videregående uddannelser. Det er en stor sum penge! Og det er penge, der kun bliver taget fra de uddannelser, der i forvejen får det mindste tilskud pr. studerende. Det hele drejer sig om det såkaldte taxameterløft. Universiteterne får af staten et tilskud for hver studerende, der består sine eksamener. Disse tilskud udbetales efter et såkaldt taxameter, hvorpå der er 3 takster. Takst 1 er pr. 2019 31.900 kr., takst 2 er 45.500 kr. og takst 3 er på 66.400 kr. Jura er på takst 1 sammen med mange andre humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. På takst 3 finder man modsat de naturvidenskabelige uddannelser. I 2009 lavede man en rapport, der viste, at uddannelserne på takst 1 var underfinansierede, hvorfor man indførte det, det hele handler om, netop taxameterløftet. Det udgør 5.000 kr. pr. studerende, der har bestået sine

50

eksamener for studieårets samtlige 60 ECTS. Taxameterløftet er løbende blev forlænget, og der var heller intet, der tydede på, at det ville ændre sig, hvis Socialdemokratiet kom til magten. Mattias Tesfaye (S) udtalte en uge inden valget: ”Vi forpligter os til, at det løft fortsætter. Det vil vi gerne bruge penge på”. Nu er det så godt som ude af finansloven. Pengene er ikke med i regeringens udspil til den nye finanslov. Jeg kan godt forstå, at der bliver skreget løftebrud. For det at undlade at tage taxameterløftet med i finanslovsudkastet er ikke, hvad jeg vil kalde at forpligte sig til, at løftet fortsætter. Så havde man taget det med i finanslovsudspillet.Men er det en besparelse, når man bare skal tilbage til status quo? Det er vel et definitionsspørgsmål, hvorfor ordet løftebrud måske også er lige hårdt nok. Men uanset definitionen vil det resultere i, at jura-uddannelserne skal til at spare en masse. På jurauddannelsen bevæger vi os i forvejen på mindstegrænsen for, hvor mange undervisningstimer man skal have. Langt det meste af vores undervisning foregår på forelæsninger med 400 tilmeldte. En undervisningsform, der bevisligt ikke giver en særlig optimal indlæring. Hvad ville yderligere besparelser så ikke ende ud i? Vil der overhovedet være noget undervisning tilbage? Om man var indsat i et fængsel og selv havde købt ”Aftaler og Mellemmænd” og læst den,

eller om man var tilmeldt universitet, ville efter min bedste opfattelse komme ud på ét. Arrgh mon dog det ender så galt, men pointen er der. Vi har ret til kyndig undervisning. Lige så meget som de andre uddannelser har. Tager man et studie som kemi, så har man typisk undervisning fra 8-15 minimum 4 dage i ugen. Kemi ligger på takst 3, og de får dobbelt så mange penge pr. studerende som jura. Så kan det godt være, at de skal bruge mange timer i laboratoriet, men det er jo egentlig ”bare” praktisk erfaring. Kigger man på jurastudiet, er der så godt som ingen praktisk erfaring indlagt i undervisningen på vores bachelor. Har vi ikke også ret til praktisk erfaring i forbindelse med vores uddannelse? Med de besparelser, der nu lægges op til, har det i hvert faldt lange, hvis ikke umulige udsigter. Der er ingen tvivl om, at netop praktisk undervisning vil gøre os til bedre jurister, når vi kommer ud på den anden side af de gule mure, fordi vi vil have lidt erfaring med i bagagen. Men jura er tilsyneladende en uddannelse, der godt kan spares på. Jeg er spændt på, hvor vi ender henne, hvis dette særlige taxameterløfte ikke kommer med i finansloven. For 5.000 kr. pr. studerende er mange penge. Penge, der ikke går til at give kommende jurister den bedst mulige uddannelse. Og jeg vil i høj grad mene, at en veluddannet jurist er både målet for os og ønskeligt for samfundet.

Elisabeth Oxholm Thomsen


Vi søger stud.jur.er - er det dig? Til start den 1. februar 2020 søger vi nye kolleger i Aarhus i vores afdelinger Skat og Fast Ejendom & Entreprise.

Som stud.jur. hos os sikrer vi dig en god start. Du kommer igennem vores eget udviklingsforløb for stud.jur.er, hvor vi blandt andet har fokus på mental robusthed, trivsel og motivation, og vi støtter din internationale profil gennem studielegat og mulighed for studieorlov. Hos os bliver du en del af et team med dygtige og innovative kolleger, der værdsætter det gode samarbejde. Så hvis du brænder for juraen og har stort personligt drive, vil vi meget gerne høre fra dig. Læs mere på www.bechbruun.com/job


20. NOVEMBER 2019 KL. 15.00-21.00

VI INVITERER TIL KAMMERCAFÉ FOR STUDERENDE I AARHUS

DET, DU VANDER, GROR – STILLER DU SKARPT PÅ DIN UDVIKLING? Det gør vi hos Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith. Kom forbi vores kontor i Aarhus onsdag den 20. november i tidsrummet 15:00-21:00 og mød andre studerende og potentielle fremtidige kollegaer, når vi indbyder til en eftermiddag og aften med fokus på dig og din udvikling som jura- eller erhvervsjurastuderende. Vi byder på tapas og afslutter en spændende eftermiddag med DJ og cocktailbar. Vi inviterer indenfor til en uformel eftermiddag med Q&A-stande og faglige oplæg. Udover fokus på studietiden og fuldmægtigperioden vil der blive stillet skarpt på din udvikling som medarbejder hos Kammeradvokaten/ Advokatfirmaet Poul Schmith. MØD OG TAL MED VORES ENGAGEREDE JURISTER OG STUDENTER OM BL.A.: STUDIETIDEN Hvad indebærer en ansættelse som stud.jur. eller erhvervsjuridisk student hos Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith? Skal du vælge udvekslingsophold eller praktikophold? Hvilken betydning har valgfag, processpil og frivilligt arbejde?

FULDMÆGTIGPERIODEN Hvilke opgaver får du? Hvad betyder det i praksis, at du må bære en masse ansvar? Hvordan er kulturen og hverdagen – og hvad med løn og personalegoder? Hvordan er samarbejdet, hvor meget skal der arbejdes, og hvordan kunne en arbejdsdag se ud? KARRIEREVEJE, UDVIKLING OG MULIGHEDER Hvilken kompetenceudvikling tilbydes? Hvordan optimeres personlig og faglig udvikling, og hvordan tilrettelægges denne proces? Hvilke veje kan man gå, og hvordan vælger man den rette? Vi byder ligeledes på tapas og afslutter en spændende eftermiddag med DJ og cocktailbar i selskab med vores medarbejdere. Tilmelding er nødvendig senest 13. november, men du bestemmer selv, hvornår i Kammercaféens åbningstid, det passer dig at besøge os. Du kan tilmelde dig ved at gå ind på: kammeradvokaten.dk/events-netvaerk-uddannelse events/2019/11/kammercafe-for-studerende-aarhus, eller scan QR-koden. VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!

PROGRAM (BEGRÆNSEDE PLADSER): 15:30 - 16:00 Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith i Aarhus, v/partner Jacob Christian Sølling 16:15 - 16:45 En studerendes erfaringer og fortællinger, v/advokatfuldmægtig Mikkel Kjældsen Gylling 17:00 - 17:30 Fuldmægtigtilværelsen – hvad skal der til? v/advokat Camilla Michaelsen

Profile for Paragraf

Paragraf November 2019  

Paragraf November 2019  

Profile for paragraf
Advertisement