Bindeleddet 04 2023

Page 1

Bindeleddet

»HVAD ER VIGTIGT FOR DIG?«

EN TUR I BAKKENS HVILE VELKOMMEN TIL FREDAGSBAR!

HAANDVÆRKERFORENINGENS PLEJEHJEM 37. ÅRGANG · JUL – AUG 2023

Bindeleddet udgives af Haandværkerforeningens Plejehjem 6 gange om året og distribueres til beboere, medarbejdere, pårørende og interessenter med tilknytning til Plejehjemmet.

LEDELSE

Forstander

Randi Krogdal Steen

ZR4P@kk.dk · Dir: 3954 9301

Leder af kvalitet og udvikling

Mai-Britt Damm

ZF6H@kk.dk · Dir: 3954 9358

Afdelingsleder afd. 1 C

Bitten Clausen

Q720@kk.dk · Dir: 3954 9373

Afdelingsleder afd. 2 B

Lene Carstensen

HP71@kk.dk · Dir: 3954 9379

Afdelingsleder afd. 2 A

Vibeke Bennekou

i590@kk.dk · Dir: 3954 9376

Afdelingsleder afd. 1 B

Marianne Cumberland

LT8F@kk.dk · Dir: 3954 9372

REDAKTIONSUDVALG

Forstander Randi Krogdal Steen (ansvh.), Mai-Britt Damm, Irene Fjordager

PRODUKTION OG LAYOUT

Adam Pade

TRYK

Tryk: Stibo Complete

NÆSTE UDGIVELSE

Næste nummer af Bindeleddet udkommer fredag den 8. september. Indlæg afleveres til Plejehjemmets kontor senest fredag den 25. august.

FORSIDEN: Bakkestemning: Forhenværende Bakkesangerinde, Charlotte Emmery, gæstede Plejehjemmet under Forårsfesten sidst i april. Læs mere side 6.

HAANDVÆRKERFORENINGENS PLEJEHJEM Håndværkerhaven 49, 2400 København NV · Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545 · hvf-plejehjem@suf.kk.dk

Sådan lød spørgsmålet en dag i juni, og det blev til en lærerig dag for os alle:

»Hvad er vigtigt for dig?«

Den 8. juni 2023 bød vi på kaffe og flødeskumskager i festsalen for at skabe dialog mellem beboere, medarbejdere og frivillige.

Det var en rigtig hyggelig eftermiddag. Som afsæt for samtalen lå der nogle spørgsmål på bordene.

Det blev meget hurtigt til en lang liste af punkter, der er vigtige for Plejehjemmet at have fokus på.

Mange af dem, der deltog i eftermiddagen, havde hver især mange bud på, hvad der var vigtigst for dem.

At få familien på besøg står højt på ønskesedlen. Det gør også ønsket om at klare sig selv, at være uafhængig af personalet, og at der er samvær med hyggelige mennesker.

Kosten er jo altid et godt sted at starte. Mange anerkender, at der skal være fokus på økologi og klimavenlig kost, så flere kødfrie dage er der åbenhed for at prøve af. Stegene er ofte tørre, lød det, og så ønskes der mere farsmad i hverdagene og wienerbrød i weekenderne.

Når det gælder ønsker til aktiviteter, så drejede disse sig blandt andet om mere sam-

vær i dagligstuerne. Flere vil gerne mere i haven, der efterlystes flere busture ”ud i det blå” og større indkøbsture med medarbejderne eller en frivillig.

Det blev meget hurtigt til en lang liste af punkter, der er vigtige for Plejehjemmet at have fokus på.

Flere nævnte, at der holdes fine fester med dejlig musik – gerne nogle flere af dem!

Noget af det, vi tager til efterretning og følger op på, er ønskerne om:

· Bedre præsentation af ny-indflyttede beboere

· Bedre introduktion ved indflytning

· At holde fast i det, man er god til, herunder selv at holde stuen pæn og ren

· At lære andre at kende på tværs af huset og at få en kæreste

· Musik og møbler på gangene

Tak for jeres engagement; vi glæder os til den fortsatte dialog!

Med venlig hilsen

3 JUL-AUG ‘23 Bindeleddet
Forstanderens vindue

På de fleste parametre scorer Plejehjemmet pænt, når pårørende bliver spurgt til deres syn på Plejehjemmets virke.

Man føler sig velkommen!

Man føler sig velkommen som pårørende på Haandværkerforeningens Plejehjem, man føler sig tryg ved medarbejderne, og hele 97 procent af alle adspurgte ved, hvem de skal tage fat i, hvis de har spørgsmål til den hjælp og støtte, som ens nærtstående modtager på Plejehjemmet.

Sådan lyder nogle af konklusionerne, som analysefirmaet Epinion har draget i den senest offentliggjorte undersøgelse af de pårørendes holdninger til Haandværkerforeningens Plejehjem i 2022.

I undersøgelsen har 30 pårørende besvaret spørgsmål om samlet udbytte og tilfredshed, modtagelsen på Plejehjemmet, om medarbejderne og om socialt samvær og fællesskaber.

Bliver der spurgt til den samlede tilfredshed med de rammer og muligheder, som Plejehjemmet tilbyder de pårørende, scorer Plejehjemmet 3,6 på en pointskala, der går fra 1 – lavest tilfredshed – til 5 – størst mulig tilfredshed. Det svarer til, at 62 procent erklærer sig i høj grad eller i meget høj grad tilfredse. Sammenlignet med Kommunens øvrige knap 40 plejecentre, så ligger Plejehjemmet på niveau med gennemsnittet.

Stort flertal føler sig trygge 90 procent af de pårørende, der deltog i undersøgelsen, føler sig trygge ved de medar-

bejdere, der hjælper beboerne i dagligdagen, og det er én procent højere, end plejecentrene scorer generelt. Hele 86 procent mener i høj eller meget grad, at Plejehjemmets medarbejdere er venlige og imødekommende, når man kommer.

Den eneste alvorlige plet på et generelt pænt generalieblad handler om punktet ”forventningsafstemning”. Her svarer kun 37 procent af de adspurgte pårørende ja til, at der havde fundet en forventningsafstemning sted mellem den pårørende og Plejehjemmet om den pårørendes ønsker om at blive inddraget i den nærtståendes forløb. I den tilsvarende undersøgelse fra året før –2021 – svarede 90 procent bekræftende.

Et hip til de frivillige

Plejehjemmet scorer derimod højere end i 2021 – og højere end byens andre plejecentre som helhed – når det handler om fælles arrangementer. 75 procent af de adspurgte pårørende var i høj eller meget høj grad tilfredse med aktiviteterne i 2022, hvilket svarer til 4,1 på pointskalaen – i 2021 var tallet 3,8.

Tilfredshedsundersøgelserne bruges som udgangspunkt for at identificere styrker og mulige forbedringspunkter og foretages hvert år.

4 JUL-AUG ‘23 Bindeleddet
Pade
Af Adam

Kursus i smertelindring

Vi har afholdt palliationskursus for medarbejderne. Det blev afholdt den 19.6 + 21.6 + 23.6. af tre timers varighed.

Palliation er det sundhedsfaglige ord for lindring. Det stammer fra det latinske ord “pallium”, der betyder tæppe eller kappe.

Underviseren kom fra Center for Lindring. Medarbejderne havde forud for kurset skullet gennemgå to E-learningskurser. På selve undervisningsdagen blev der talt om et nyt scoringsredskab, som hedder ”SPICT”. Det er et redskab, som kan hjælpe plejepersonalet til at finde personer, som ikke har det godt med et eller flere helbredsproblemer.

Medarbejderne talte om ”den svære samtale” ved livets afslutning. Her gennemgås

flere trin, som gerne skulle hjælpe til at få talt om tingene sammen med borgeren og deres pårørende:

• Invitation til samtalen

• Indledning

• Status på sygdomssituationen

• Planlægning af fremtidig behandling

• Afslutning

– Af Mai-Britt Damm

Tirsdag den 20. juni holdt vi sommerfest på Plejehjemmet. Vejret var med os; sol og varme. Der var dækket op i haven. Køkkenet serverede frikadeller og kartoffelsalat. Til kaffen fik vi isvafler. Traditionen tro spillede Allan Steen med bandet. Altid dejlig musik.

Vores nye serviceleder, Charlotte Juhl Christensen, fik en fødselsdagssang fra os alle, da det var hendes fødselsdag. – Af Mai-Britt Damm

Små kalamiteter i den danske sommer

– Redigeret af Robert T. Jensen

Det er pudsigt, at der med de relativt få ord, der findes i det danske sprog, kan siges så meget sludder.

– Robert Storm Petersen

5 JUL-AUG ‘23 Bindeleddet

Der var i den grad ”Bakkestemning”, da Plejehjemmet holdt forårsfest.

En tur i Bakkens Hvile

En tilbagevendende april-begivenhed i København er: Først kører motorcyklerne, så åbner Bakken.

På Plejehjemmet gjorde vi det lige omvendt. Først tog vi en tur på Bakken til vores forårsfest i slutningen af april. Vi havde nemlig inviteret Charlotte Emmery, tidligere bakkesangerinde, til at komme og genskabe ”Bakkens Hvile”.

Der var lagt op til en rigtig forårsfest med smukt pyntede borde, og efter

en dejlig frokost med smørrebrød tog vi i ”Bakkens Hvile”. Charlotte havde det helt store skrud på med kik til både barm og strømpebånd. Pianisten slog tonerne an til alle de kendte sange, nogle mere vovede end andre, men det kommer helt an på, hvordan man fortolker – eller misfortolker teksten (og jeg skal hilse og sige, at det var alle beboerne med på). Naturligvis fik vi også ”Køb blomster, køb blomster”, mens Charlot-

6
Bindeleddet
JUL-AUG ‘23

te delte 100 røde roser ud. Det blev en meget festlig og fornøjelig eftermiddag.

Besøg af spurvene

Vi var kun lige vendt hjem fra Bakken, da motorcyklerne kom. Det var igen medlemmer fra MC-klubben Spurvene, der lagde vejen forbi en fredag eftermiddag i strålende sol. Rigtig mange beboere havde fundet vej til haven, hvor der blev serveret håndbajere og pølser fra grill. Interessen for at se og røre de store maskiner var stor, ikke mindst blandt de mandlige beboere. Der blev kørt nogle runder, så alle kunne se og høre dem. Desværre var der ikke mulighed for en køretur – det er for risikabelt, men man måtte gerne sidde på en motorcykel. Og her vil jeg sige, at selv om man er over 90 år og går med stråhat, så kan man altså godt svinge benet over. Det var ret imponerende, godt gået Rigmor!

Dette var blot to af mange arrangementer. Men det er simpelthen så livsbekræftende og givende at se så glade beboere. Man får så meget tilbage, og det ved jeg, at alle de frivillige er enige med

mig i. Det er derfor, de er frivillige, og det er derfor, at jeg stadig glæder mig til at komme på arbejde.

Juni måned har også budt på ugentlig underholdning inklusiv en hyggelig og varm sommerfest med god musik.

Ferietid

Til gengæld må I ”holde ferie” i juli, da der ikke denne måned er planlagt nogen underholdning, men haven er altid åben og absolut et besøg værd. Det er næsten en blomsterpark.

I august er der fuld fart på underholdningen igen, se aktivitetskalenderen. Alle ønskes en rigtig god sommer!

Et synonym er et ord man kan bruge, når man ikke kan stave til det, man først tænkte på.

7 JUL-AUG ‘23 Bindeleddet
Små kalamiteter i den danske sommer – Redigeret af Robert T. Jensen

Det skulle handle om mad

Det skulle handle om mad! Og med en mor, der arbejdede som sygeplejerske på et plejehjem – hvor Charlotte tit var med – virkede det logisk at søge i retning af ernæringsassistent-uddannelsen, som hun senere byggede en økonoma-uddannelse ovenpå.

I juni tiltrådte Charlotte Christensen som ny serviceleder på Haandværkerforeningens Plejehjem. Her afløser hun Helle Conradsen.

Senest kommer hun fra en lignende stilling på Rosenborgcentret i Indre by.

Bliver Charlotte spurgt, om vi kan vente de store revolutioner, når det gælder måltiderne, er svaret både et ja og nej: Her skal holdes fast i gode traditioner – og der skal ske lidt fornyelser, herunder måske med lidt flere kødfri retter.

Som serviceleder er Charlotte ikke alene ansvarlig for køkkenet, men tilmed for haven, det interne værksted, rengøringen og vaskeriet.

Privat bor Charlotte i Borup med sin mand Henrik. Sammen har de to store børn.

Farvel til Helle – goddag til Charlotte

Vores serviceleder gennem 11 år, Helle Conradsen, har valgt at stoppe sit arbejdsliv. Helle startede i 2012, hvor mange ting i køkkenet blev lavet på færdigprodukter. Helle omlagde produktionen, så køkkenet begyndte at producere maden fra bunden.

Personalet lærte at sylte og skære hal-

ve grise op, og de begyndte selv at bage friskbagt brød hver dag. Helle har gennem årene formået at skaffe os guldmærket i økologi, vi blev et år udnævnt til ”Årets højdespringer”.

Helle skal nu nyde sin familie og fritidsaktiviteter.

8 JUL-AUG ‘23 Bindeleddet

Ma 28/08

Menu

August – september 2023

Uge 35

Grøntsagslasagne med brød Pandekager med syltetøj

Ti 29/08 Boller i karry med hjemmelavet æblechutney og løse ris

Blommegrød med sødmælk

On 30/08 Stegt svinelever med bløde løg, skysauce, hjemmesyltede drueagurker og kartofler

Lun æblesuppe med flødeskum

To 31/08 Legeret porresuppe

Sprængt nakke med aspargessauce, ovngrillede gulerødder og kartofler

Fr 01/09 Stegte sild i eddike med løg, haricots verts og stuvede kartofler

Rødgrød med fløde

Lø 02/09 Bøf stroganoff med dampede haricots verts, syltede asier og kartoffelmos

Citronfromage med flødeskum

Sø 03/09 Helstegt marineret kalkunbryst med appelsinskysauce, ovnstegte rodfrugter og kartofler

Hjemmelavet vaniljeis med hindbærsauce

Uge 36

Ma 04/09

Chili con carne med kartofler

Jordbær-/rabarbersuppe med crème fraiche

Ti 05/09

Thailandsk kylling i rød karry med hjemmelavet æblechutney og løse ris

Ymerkoldskål med ristede havregryn

On 06/09 Blomkålssuppe

Dagens fisk med sennepssauce, dampede gulerødder og kartofler

To 07/09

Klar suppe med boller og urter

Vegetarisk gullasch med kartoffelmos

Fr 08/09

Svinekød i karrysauce med kartoffel-/sellerimos, abrikoser og nødder

Chokoladebudding med flødeskum

Lø 09/09

Honningmarineret svinekam med flødekartofler og salat med olie-/eddikedressing

Rødgrød med fløde

Sø 10/09

Gammeldags stegt kylling med persille, skysauce, hjemmelavet agurkesalat og kartofler

Hindbærfromage med flødeskum

Ma 17/07

Menu

Juli 2023

Uge 29

Tunmousse med blegselleri, citron og kuvertbrød

Æggekage med bacon, purløg, tomat og rugbrød

Ti 18/07 Frikadeller med stuvet hvidkål, hjemmesyltede rødbeder og

kartofler

Kærnemælkskoldskål med kammerjunkere

On 19/07 Røget makrel med kold dildsauce, friske grønne asparges, grillet tomat og kartofler

Honningmelon

To 20/07 Blomkålsgratin med skinke, purløg, smeltet smør, salat og en bolle

Jordbærkoldskål

Fr 21/07 Kylling i karry med hjemmelavet æblechutney og løse ris

Lø 22/07

Jordbærgrød med piskefløde

Svinekæber med skysauce, bagte rødbeder og kartoffelmos

Brownies med hjemmelavet vaniljeis

Sø 23/07 Husarsteg med skysauce, haricots verts, hjemmesyltede squash og kartofler

Citronfromage med flødeskum

Uge 30

Ma 24/07

Laksemad

Chili sin carne med crème fraiche og ris

Ti 25/07 Kold røget skinke med kold kartoffelsalat, purløg og tomatbåde Kærnemælkskoldskål med kammerjunkere

On 26/07

Fiskefrikadeller med remouladesauce gulerodsråkost og kartofler

Henkogt ananas med makronflødeskum

To 27/07

Aspargessuppe med hjemmebagt brød

Krebinetter med stuvet sommerkål, hjemmesyltede rødbeder og kartofler

Fr 28/07

Lø 29/07

Sø 30/07

Pork Menudo (filipinsk ret med svinekød, pølse og kalvelever) Kold frugtsuppe med flødeskum

Hønsefrikassé med kartofler og grønt drys

Jordbærdessert

Sprængt nakke med aspargessauce, ovngrillede gulerødder og kartofler

Panna Cotta med solbærgelé

Menu

Juli – august 2023

Uge 31

Ma 31/07 Hakkebøf med bløde løg, skysauce, hvidløgsbønner og kartofler

Jordbærkoldskål med kammerjunkere

Ti 01/08

Skinke-/ingefærgryde med hjemmelavet blommechutney og løse ris

Æblegrød med sødmælk

On 02/08

Dagens fisk med dildsauce, svitsede grøntsager og kartofler

Jordbærtrifli

To 03/08 Laksemad

Grøntsagslasagne med brød

Fr 04/08 Kalkungullasch med kartoffelmos

Rødgrød med fløde

Lø 05/08 Svinekæber med skysauce, bagte rødbeder og kartoffelmos

Gammeldags æblekage med flødeskum

Sø 06/08

Ribbenssteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler

Hjemmelavet vaniljeis med hindbærsauce

Uge 32

Ma 07/08 Pølser med varm kartoffelsalat og ærter

Ti 08/08

On 09/08

Ymerkoldskål med cornflakes

Juliennesuppe med brød

Skinkefarsbrød med sennepsauce, dampede porrer og kartofler

Hjemmelavet varmrøget laks med kold dildsauce, kartofler og

grøntsager

Jordbærfromage

To 10/08

Fr 11/08

Kold røget skinke med kold kartoffelsalat, purløg og tomatbåde Frisk frugt

Millionbøf (kalkunkød) med hjemmesyltede rødbeder og

kartoffelmos

Kræmmerhuse med flødeskum og syltetøj

Lø 12/08

Karrygryde med hjemmelavet æblechutney og løse ris

Hindbærgrød med fløde

Sø 13/08

Gammeldags stegt kylling med persille, skysauce, hjemmelavet

agurkesalat og kartofler

Hjemmelavet chokolademousse med flødeskum

Ma 14/08

Ti 15/08

Menu

August 2023

Uge 33

Sommergryde med kartoffelmos og surt Honningmelon

Fiskefrikadeller med remouladesauce, gulerodsråkost og kartofler

Ymerkoldskål med ristede havregryn

On 16/08 Laksemad

Porretærte med brød og tomat / mozzarella-salat

To 17/08 Pattegris med flødekartofler

Isvaffel

Fr 18/08

Hønsefrikassé med kartofler og grønt drys

Alliancegrød med hindbær og sødmælk

Lø 19/08

Mørbradgryde med hjemmesyltede squash og kartofler

Is med marengskys

Sø 20/08

Glaseret skinke med ærter og flødekartofler

Appelsinfromage med flødeskum

Uge 34

Ma 21/08

Aspargessuppe med hjemmebagt brød

Italiensk kødsauce (kalkunkød) med pasta, majs og parmasan

Ti 22/08 Stegt medister med stuvet spinat, hjemmesyltede rødbeder og kartofler

Jordbærgrød med piskefløde

On 23/08

Hjemmelavet varmrøget laks med kold dildsauce, kartofler og

grøntsager

Gammeldags æblekage med flødeskum

To 24/08

Sprængt nakke med stuvet sommerkål og kartofler

Frugtsuppe med flødeskum

Fr 25/08

Kalkun chop suey med hjemmelavet pære-/løgchutney og løse ris

Frisk frugtsalat med råcrème

Lø 26/08

Rullesteg med skysauce, hjemmelavet rødkål og kartofler

Ymerkoldskål med ristede havregryn

Sø 27/08

Svinekæber med skysauce, bagte rødbeder og kartoffelmos

Citronfromage med flødeskum

I en tid med mangel på arbejdskraft giver det mening at opkvalificere medarbejderne.

Noget om kompetencekortet

I mange år har vi i Københavns Kommune haft et Indsatskatalog for sygepleje. Her var der beskrevet, hvem der måtte udføre de forskellige sygeplejeopgaver. Dette indsatskatalog har vi ikke haft siden juni 2022. Det har været op til ledelsen på de enkelte institutioner at få planlagt, hvorledes opgaveudførelsen skulle se ud på institutionen.

I en tid med mangel på arbejdskraft og rekrutteringsproblemer giver det god mening at give vores medarbejdere kompetencer til at udføre andre opgaver, end de er uddannet til. På denne måde giver vi dem måske mere indhold i deres arbejde.

Her på Plejehjemmet har ledelsen afholdt et kvalitetsmøde om, hvordan sagen kunne gribes an. Vi ser på, hvilke opgaver vi har i de fire afdelinger, og om vi har medarbejdere, som kan udføre dem. Hvis ikke, så har vi mulighed for at give medarbejderne kompetencer hertil gennem undervisning.

De opgaver, som vi finder egnede til overdragelse, skal beskrives. Vi har valgt at kalde det et kompetencekort.

Det kan for eksempel være måling af blodtryk og pulsmåling. Medarbejderen skal som forberedelse læse om blodtryks-

måling og pulsmåling i vores opslagsværk, som hedder VAR. Herefter skal en sygeplejerske gennemgå teorien og det praktiske med medarbejderen. Hvorefter medarbejderen skal vise sygeplejersken, at medarbejderen kan håndtere opgaven. Begge parter skriver under på kompetencekortet. En gang om året vil sygeplejersken følge op på medarbejderens kompetence.

Nogle opgaveoverdragelser vil være knyttet specifikt til en borger, andre kan være til flere borgere. I mit eksempel med blodtryksmåling og pulsmåling vil medarbejderen få opgaveoverdragelsen til alle borgere.

På afdelingens kontor vil der være en oversigt over, hvilke opgaver som er blevet overdraget og til hvilke medarbejdere.

Små kalamiteter i den danske sommer

– Redigeret af Robert T. Jensen

Modvind er en god ting – når man skal den anden vej.

– Robert Storm Petersen

13 JUL-AUG ‘23 Bindeleddet

Anden fredag i hver måned indbyder vi til vores hyggelige Fredagsbar – helst med et gennemgående tema.

Hjertelig velkommen til Fredagsbar!

Denne velkomst får alle, som kigger forbi vores Fredagsbar, som vi holder den anden fredag i hver måned. Fredagsbar har vi efterhånden holdt et par år nu, og det er en fast tradition, som vil fortsætte i tiden frem. Rent faktisk var det et forslag fra en beboer, der gjorde, at vi kom til at tale om fænomenet Fredagsbar, og vupti! – så gjorde vi det. Men hvor stammer begrebet Fredagsbar fra?

Oprindelsen er lidt usikker, men man mener at vide, at Fredagsbar er opstået på de højere uddannelsesinstitutioner, hvor man mødtes fredag efter skolen og ønskede hinanden en god weekend over en øl, et glas vin eller lignende. Det har så med tiden spredt sig til arbejdspladser, forretninger, diverse industrier m.m. Begrebet Fredagsbar er i dag en ganske udbredt ting.

Fredagsbar med tema

Her på vores plejehjem prøver vi at afhol-

de vores Fredagsbar med et tema. Enten en mærkedag, som for eksempel Danmarks befrielse (og hvem husker ikke vores populære Flyversjusser), Grundlovsdagen eller også i forbindelse med større begivenheder, som for eksempel sidste år, hvor Fredagsbaren 1. juli blev afholdt i gult, fordi Tour de France netop den dag startede i København.

Det kan også være med et tema som Græsk, Spansk, eller som Tom Jones og Cliff Richard. Vi prøver også altid at få musikken under Fredagsbaren til at matche temaet, og det samme med drikkevarerne og de snacks, vi serverer. Det hele skal helst gå op i en højere enhed. Og takket være Mettes kreativitet er der altid pyntet flot op, så det relaterer til temaet. Jo, der bliver fra Fredagsbar-holdet lagt et stort stykke arbejde i at få det til at blive så hyggeligt som muligt. Og heldigvis oplever vi også, at flere af vores Frivillige kigger forbi og er med til at få hyggen til at sprede sig.

14 JUL-AUG ‘23 Bindeleddet

Det sætter vi stor pris på, og vi takker dem for deres indsats.

Plads til flere!

Tilslutningen fra beboerne til fredagsbar er heldigvis ganske pæn. Det er dejligt, men der er rigelig plads til endnu flere, så I er meget velkomne til at kigge forbi næste gang og hygge jer med os andre.

Der har været enkelte spørgsmål fremme omkring underholdningen til Fredagsbar: ”Kommer der nogen og synger eller spiller?” Dertil er svaret ganske simpelt NEJ; det er jer beboere, der er underholdningen! Det er meningen, at man mødes og hygger sig sammen med de andre beboere.

At vi så spiller musik, er mere ment som

lidt hyggelig baggrundsmusik, men det er jer selv, der er den egentlige underholdning. I skrivende stund er vi ved at planlægge Fredagsbar i juli måned, og når I læser dette, har den allerede været afholdt

Næste gang: 11. august!

Med disse ord vil jeg slutte og ønske alle beboere, pårørende, personaler og Frivillige en fortsat god sommer. Håber vi ses til Fredagsbar den 11. august.

Hip Hip Fredagsbar fra Bente, Mette og Robert.

15 JUL-AUG ‘23
Bindeleddet
– Aktivitetsnissen Robert T. Jensen Der kan også hygges i haven.

Bindeleddet

Lidt for drengene –

Årets Bil for 50 år siden: Audi

80

4,2 meter, var forsynet med forhjulstræk og kunne fås både som tre- og firedørs og som stationcar. Motorkraften i Årets Bil var beskeden: 1,5 liter og med 75 HK. Alligevel præsterede den respektable

Vi skal lige en tur tilbage til dengang, biler var forsynet med benzin- og dieselmotorer, og elbiler var noget, kun fantaster beskæftigede sig med på rent eksperimentalt plan.

Ligesom i dag indtog Audi i 1970’erne en populær placering blandt bilmærkerne i Danmark, og i 1973 – i øvrigt under den første, for alle mærkbare energikrise – udgik Audi 80 som vinderen af titlen Årets Bil i Danmark.

Audi 80 var en kompakt premiumbil på

13,4 sekunder i 0-100 km/t-disciplinen og klarede 11 km/l. Der var dog et rigt modeludvalg, og med tiden kunne også fås en 2,0 liters motor, der kunne bringe bilen op på over 200 km/t. Den første Audi 80 kom på gaden i 1966, og blev med denne modelbetegnelse fremstillet helt frem til 1996, da den blev afløst af A4; en modelbetegnelse, Audi stadig benytter. Allerede dengang delte Volkswagen og Audi komponenter; således var der rigtig meget VW Passat i Audi’en.

De danske motorjournalister var ikke ene om at begejstres over Audi 80. Den blev tillige kåret som Årets Bil i Europa samme år.

Den udgave, der vandt de fine priser, blev fremstillet i årene 1972-1978 i intet mindre end godt 1,1 million eksemplarer.

16 JUL-AUG ‘23
Søndag 16/07 kl. 09.30 Søndag 23/07 kl. 09.30 Søndag 30/07 kl. 09.30 Søndag 06/08 kl. 09.30
Haandværkerforeningens Plejehjem afholder gudstjeneste hver søndag i Festsalen kl. 09.30 Søndag 13/08 kl. 09.30 Søndag 20/08 kl. 09.30 Søndag 27/08 kl. 09.30 Søndag 03/09 kl. 09.30
Gudstjeneste

Bindeleddet

17 JUL-AUG ‘23
Gert Haubenreisser Pedersen 2 C – 314 10.05.2023 Torsten Frich Jensen 1 B – 106 08.05.2023 Iris Jonna Vad 2 C – 206 28.05.2023 Anni Norman Andersen 1 B – 126 05.06.2023 Kirsten L. Viborg 1 C – 327 06.06.2023 Per Larsen 1 B – 068 13.06.2023 Jane Andersen 1 B – 069 13.06.2023 Lise Jill Bang 2A – 006 19.06.2023 Lars Jørly Olsson 1 C – 203 19.06.2023 Regitze I. M. Hansen 2 C – 113 16.06.2023 Niels Helmer Gørtz 1 C – 205 26.06.2023 Finn Nielsen 2 A – 020 26.06.2023 Susan Giessing Falk 1 C – 208 27.06.2023 Rita Vestergaard 1 C – 309 28.06.2023 Thomas Viggo Pedersen 2 C – 106 29.06.2023
Karen Bente Larsen 1C – 203 01.06.2023 Verner S. Kruse 1 C – 205 29.05.2023 Connie Pedersen 2 A – 064 03.06.2023 Else Saran 1 B – 126 16.05.2023 Ole Blegebrønd Holm 2 C – 206 17.05.2023 Inge Doris Klara Møller 2 C – 113 21.05.2023 Ingrid Bay Østergaard 2 C – 106 03.06.2023 Frede Karl Olsen 1 B – 069 26.05.2023 Birgit Nielsen 1 C – 309 07.06.2023 Johanne Reuther-Nielsen 1 C – 327 12.05.2023 Anders Christian Odsbjerg 2 A – 006 24.05.2023 Allan Rich 2 A – 020 08.06.2023 Susan Skovborg Roed 1 B – 066 09.06.2023 Birthe Inger Wrem Lundsgaard 1 C – 208 12.06.2023 Æret være deres minde! e
Velkommen til! Flyttet Afgået ved døden

Livet gives os, men det kan ikke leves og bære frugt uden fællesskabet.

Præstens hjørne

Vi er forbundne kar

Noget, der er tydeligt i sensommeren, er de frugter, som naturen giver os. Nogle kommer tidligt, andre senere, men det kan sjældent undgå vores opmærksomhed, at meget modnes omkring os. Der er en rigdom, der kommer os i møde og ofte uden, at vi har gjort noget for, at det skulle ske. Det falder i vores kurv og bliver uomgængeligt en del af vores verden.

Frugter som billede og metafor finder vi ofte i Bibelen og bruges på flere forskellige måder. I overført betydning kan det dreje sig om menneskers omgang med hinanden og om forholdet til Gud. Det, vi kan observere, er, at i menneskers liv kan der både være frugter og mangel på frugter. Landet kan være ramt af tørke på mange måder. Det kan være en åndelig tørke, hvor Guds virkelighed og indgreb synes fjern. Det kan være en tørke, hvor mennesker mangler kærlighed i omgangen med hinanden. Det kan være en tørke, hvor meningen med livet svinder væk, eller hvor livets frugter lader vente på sig eller måske endda visner for øjnene af os.

Jesus kan et sted bruge billedet med frugter på denne måde: ”Jeg er vintræet, I er gre-

nene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.” (Joh 15,5-6).

Det, der kendetegner frugter, er, at de er afhængige. De kan ikke modnes uafhængigt. Hvis de mister forbindelsen til træet, mister de saften og livet. De kan ikke vokse på egen hånd. Ja, generelt gælder det alt det, vi ser i naturen, at det er afhængigt. Grenen er afhængig af træet. Træet er afhængigt af jorden og regnen.

Og som det er med naturen, sådan er det også med mennesker. Vores afhængighed viser sig på alle områder, men vi kan let glemme det, når vi umiddelbart har, hvad vi har brug for. Livet gives os, og det må til stadighed næres. Livet kan ikke udfolde sig, vokse, modnes og bære frugter uden i fællesskab med andre. Og livet med Gud har brug for forbindelsen til Gud for ikke at dø. Men når den forbindelse er der, så kommer frugterne, som noget der gives os, som noget der vokser frem uafhængigt af, hvad vi selv magter.

Som en frugt for evigheden.

Jakob Valdemar Olsen

18
JUL-AUG ‘23 Bindeleddet

DE FRIVILLIGE

Formand Jørgen Körner

Tel 6172 0568

Mail: jokodans56@gmail.com

Vejviseren

FRIVILLIGKOORDINATOR

Bente Bülow

Træffetid: man, ons, fre 09.00-12.00 (med forbehold)

Tel 3954 9331 · Mail: b013@suf.kk.dk

DEN LILLE KØBMAND – HURLEHEJ

Åbent mandag – lørdag 08.00-15.00

(lukket søn- og helligdage)

Tel 4280 0594

Købmand Jim Nielsen

FRISØR

Hanne Schmidt:

2-huset: Onsdag og fredag fra kl.

09.00. Åbent efter behov

Tel 3954 9338

SERVICEKONTORET

Tirsdag og torsdag kl. 08.30 – 13.00.

Udbetaling af penge mellem 11.00 og 12.00.

Tel 3969 3411 · Fax 3966 3545

Servicemedarbejder Irene Fjordager / Brian Timm

Email: en7w@kk.dk / v08f@kk.dk

TANDLÆGEKLINIK

(Klinikken ligger her i huset)

Omsorgstandplejen

Tel 3317 5780

JUL-SEP 2023

Torsdag 03. aug Kl. 14.00 Suzanne Berdinos cirkusmagi

Torsdag 10. aug Kl. 14.00 Banko

Fredag 11. aug Kl. 14.00

Torsdag 17. aug Kl. 12.30

Torsdag 24. aug Kl. 14.00

Fredagsbar

Fødselsdagsfest i haven med spisning og underholdning med Tin Roof Jazzorkester

Musikfestival, se nærmere på opslag

Torsdag 31. aug Banko

Søndag 03. sep Kl. 14.00

Søndagscafé

Torsdag 07. sep Kl. 14.00 Banko

Fredag 08. sep Kl. 14.00 Fredagsbar

Onsdag 13. sep Kl. 14.00 Stort kagebord

Torsdag 21. sep Kl. 14.00 Banko

Torsdag 28. sep Kl. 14.00

Seniorshow

Der er ingen fastlagte aktiviteter i juli måned, men kommer der noget, vil det blive bekendtgjort ved opslag overalt.

Møns Klint, juli 2022
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.