ScanDybbroe er danmarks største leverandør af originale skadesdele til den frie del af værkstedsmarkedet.
Upload eller mail din skadesrapport allerede NU, og modtag markedets skarpeste tilbud!
skade@scandybbroe.dk
Tjen flere penge på dine skrueskader
Vi kan nu tilbyde mere end 2000 originale varenumre, lakerede i bilens farve
Du øger værkstedseffektiviteten på dine ”skrueskader”.
Vi kan levere delen både lakeret og som hidtil i den ”rå” og ulakerede version – du bestemmer. - vi kan også hjælpe med farvekoden...
Kofangere, spejlkapper, forskærme, antennefødder, kofangerhjørner, tankdæksler – alle blot eksempler på de mange dele, der med fordel kan leveres lakerede direkte hos dig som reparatør.
Vores 5 skades-specialister og rådgivere sidder klar ved tastaturet - og telefonen...
Medlem af:
Mikael Lehm Morten Rou Torben
Christer Pedersen
EFTERMARKEDET MENER • Der har været fremsat mange fantasifulde idéer i forbindelse med det igangværende eftersyn af bilafgifterne.
Men tøv nu lidt med de helt store reformer, indtil omstillingen af bilparken er tættere ved at være tilendebragt.
Hold nu en rolig hånd på rattet!
Iskrivende stund holder Christiansborgpolitikerne deres helt eget konklave om de kommende års bilafgifter og afgiftsstruktur. Det har været planlagt helt siden, den daværende regering, De Radikale, SF og Enhedslisten i 2020 indgik den aftale om en grøn omstilling af vejtransporten, der for alvor skulle sætte skub i salget af elbiler. Opskriften var nul registreringsafgift for de lidt billigere elbiler og lempelige afgifter for de lidt dyrere.
Effekten er selvfølgelig ikke udeblevet. Alene i april kørte godt 63 procent af alle ny-indregistrerede biler på el, mens alene omkring 18 procent var fossildrevne.
Effekten er heller ikke udeblevet for statsfinanserne. Statskassen har lidt et milliardtab på baggrund af denne politisk besluttede markedsforvridning.
I 2020 vedtog aftaleparterne et ”pitstop” i 2025 inden en indfasning af registreringsafgifter på elbiler.
Det har givet anledning til forslag om alt lige fra en fundamental omkalfatring af hele vores afgiftssystem til et ønske om status quo – altså fortsatte afgiftslempelser for elbiler.
Uagtet grønne idealer må der trods alt lægges en række andre hensyn til grund, så snart man ”piller” ved afgiftssystemet.
Det handler jo ikke blot om at levere kunstigt billige biler til forbrugerne, men også om, at bilejere, der holder fast i deres benzin- eller dieselbil, skal bevæges – til at skifte deres bil ud. Det sker ved tilbagevendende forhøjelser af brændstofafgift, ejerafgift og udligningsafgift. Heri ligger en social og geografisk slagside: Dem, der enten ikke kan bruge en elbil (på grund af boligforhold eller transportbehov), eller som ikke
har råd til at købe ny bil, bliver yderligere beskattet i forhold til bilejere, der kan finde pengene eller har ubesværet adgang til at lade.
En fortsat markant favorisering af elbiler vil dernæst medvirke til, at ejerne af fossilbiler må tåle voldsomme værditab på deres ”ådsler”, ligesom vi må imødese øget eksport af brugte fossilbiler til lande, hvor elbiler hitter knap så godt som her. Det fører i øvrigt til udbetaling af eksportgodtgørelse – og dermed øgede udgifter for staten.
Omvendt er en registreringsafgift på elbiler en skat på ny teknologi – den teknologi, vi principielt byder velkommen, fordi den er med til at befordre den grønne omstilling.
At det danske bilafgiftssystem bør reformeres, har stået klart i årtier. Men det er måske en lidt vel rigelig mundfuld at reformere vores bilpark såvel som vores afgiftssystem på samme tid; hildet af de politiske hensyn kunne man ende i nok en blindgyde.
Eftermarkedets gode råd skal derfor være: Hold fast i det nuværende afgiftssystem frem til 2030. Vær varsom med fortsat at lade fossilbilejerne betale regningen for elbilejerne. Og overvej så at lade ejerafgiften på elbiler afløse af en vægtafgift, hvormed de tungere elbiler koster lidt mere at eje end de små. Hermed udligner vi i nogen grad den sociale slagside, der gør dyre elbiler forholdsvis billigere at eje.
– Og således ser vi frem hvid røg ud af forhandlingslokalerne.
Udgivet af -
INDHOLD 06 26
Foreningerne
Fra værkstedet
06: SKAD vil ikke dikteres sin overenskomst
Markedet
08: Dyrt at være loyal
Uddannelse
10: Kampen for flere lærlinge styrkes yderligere • 16: Lærlinge debuterer med eget racingteam
Jura
12: EU på vej med nye synskrav • 14: SKAD afklarer regler for bonus af feriepenge • 18: – Men skaden var bare lige lidt større
Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 www.dbr.dk
Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund
Tel 7011 1300 · www.skad.dk
TILSLUTTET
20: Klogere på elbiler
Aktuelt
21: Producentansvar for batterier: Kostbare spørgsmål • Dén bliver svær at slippe fra! • 26: Taksatorer hørte om genbrug • Personlig service er vigtigst • 27: Medlemsværksted udbød førstehjælpskursus • Kolde kontanter fra Topdanmark • Flere SMV’er sikret for fremtiden
Bilkultur
22: Ude i hallen, bag værkstedet
Portræt
28: En niche sat i rødt
Læserrejser
32: Endelig blev det Cuba
Medlemmer med mere
34: Ny formand i DBR Viborg • Snydes skulle han ikke! • Generalforsamling på Sydsjælland • 35: Nålestik i Haderslev • Afsked • 36: Medstiftere blev æresmedlemmer ved jubiltæum • Tre sølvmedaljer i København • Velkommen til!
Erik S. Rasmussen, · Adam Pade (DAG) · Thomas Krebs (SKAD)
ANNONCER
Mediapunktet
Søndervold 170 7200 Grindsted Tel 5117 1424 ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk
TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S
ABONNEMENT Kr. 395,- + moms for 6 numre
ISSN 2445-8457
NÆSTE UDGAVE – Udsendes i uge 33. Redaktionen slutter fredag den 25. juli
DISTRIBUERET OPLAG 2.674
FORSIDEN: Kristian Andersen har med en enkelt undtagelse aldrig søgt de biler, der indgår i hans samling – de er kommet til ham. Få et kig ind hallen, bag værkstedet side 22.
www.dbr-pension.dk
”Som selvstændig har man flere muligheder for at spare op. Men med flere muligheder følger også mere kompleksitet. Derfor stiller DBR Pension og Pension for Selvstændige en landsdækkende gruppe chefrådgivere til rådighed, så du kan få hjælp til nemt at få overblik og træffe beslutning.”
Book et møde på www.dbr-pension.dk
I samarbejdet med
Direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen
FORENINGERNE • Kras kritik af, at de store virksomheder svinger taktstokken til skade for de små, når der forhandles overenskomst, under SKAD’s generalforsamling.
SKAD vil ikke dikteres sin overenskomst
n Biler solgt til genopbyg, der egentlig skulle have været totalskadet – med potentielt afgiftsmæssigt eftersmæk – nyt regelsæt for nationale, individuelle køretøjsgodkendelser – med visse aftryk fra SKAD – AI-robotter, der overtager skadestakseringen – og så lige en overenskomstfornyelse: Der var rigeligt at tage fat på, da formand for SKAD, Kent Buchberg, aflagde beretning under SKAD’s generalforsamling. Det skete den 6. maj på Hotel Marselis ved Aarhus.
Særligt overenskomstfornyelsen påkaldte sig både bestyrelsens og medlemmernes misnøje. Stenen i skoen er den, at der som hovedregel først kan ske gen-
Til generalforsamling i SKAD. I midten i rød trøje Mette Overaa Murmann, der tager over efter Bess Lindstrøm i SKAD’s sekretariat.
nembrud i branchernes overenskomstforhandlinger, når eksporterhvervene og industrien er nået til enighed inden for deres områder.
NÆRMEST FORNÆRMENDE
»SKAD finder det nærmest fornærmende, at Dansk Industri slet ikke evner at forstå, hvordan mindre virksomheder fungerer, hvor hårdt arbejdende ejerledere kæmper med øgede omkostninger, øget konkurrence fra ikke-overenskomstdækkede virksomheder og betydelige administrative byrder, som overenskomsten pålægger de virksomheder, der er omfattet af overenskomst,« lød det fra formanden, der fortsatte: »Fremover vil SKAD arbejde for at udfordre den måde, overenskomster forhandles på, så der tages hensyn til de
mindre virksomheder uden store HR- og økonomiafdelinger. Straffen for fejl bliver enorm, når fagforeninger kan gennemgå lønsedler fem år tilbage for at finde fejl og mangler. Og fejl sker, fordi det snart ikke er til at forstå, hvordan en overenskomst skal overholdes.«
Inden for autoskader var holdningen også ganske ligefrem:
»SKAD har gennem alle årene kæmpet mod klamphuggeri, forsikringsselskabernes nærmest ligegyldige måde at købe ind på, og mod dårlige kopidele, som man kræver påsat bilerne. Og der skal ikke herske nogen tvivl om, at SKAD fortsætter arbejdet,« understregede Kent Buchberg.
På opbyggerområdet glædede formanden sig over, at myndighederne nu er på vej med indførelsen af EU’s typegodkendelsesforordning på en måde, så danske
AF ADAM PADE
opbyggere ikke belastes unødigt. Det vil ske gennem en knæsættelse af lovgivningens muligheder for at anerkende individuelle nationale køretøjer.
SERMI I STILSTAND
SKAD var også udfarende, da SERMI skulle indføres i Danmark. Det skete, da foreningen understøttede, at svenske Treffco vandt fodfæste i Danmark som national godkendelsesinstans. I Danmark er certificeringerne ved at gå i stå, oplyste formanden, alt imens SERMI udrulles i stadig flere lande. Senest har SKAD foranlediget, at der nu findes en klageadgang i sager, hvor bilproducenter ”gemmer” områder bag SERMI, der ikke må være omfattet af SERMI.
I beretningen så formanden også tilbage på den uro, der har været om urigtig betaling af registreringsafgift på motorcykler og garantiforhold, der har kunnet binde motorcykelejerne til forhandlere – her er der nu sket en opblødning, fremgik det. Og så arbej-
der SKAD fortsat på at få ændret EU-lovgivningen, så også 2-hjulede køretøjer er omfattet af gruppefritagelsesforordningen.
AFSKED MED BESS
Generalforsamlingen blev ledet af Bess Lindstrøm fra SKAD’s sekretariat. Hun blev samtidig hyldet for sin indsats gennem årene, idet hun til efteråret går på pension.
I stedet kunne forsamlingen byde velkommen til Mette Overaa Murmann, der med en alsidig erhvervskarriere bag sig, herunder som selvstændig, skal stå virksomhederne bi sammen med Thomas Krebs.
Nyvalg var der ingen af.
Efter den hurtigt overståede generalforsamling orienterede Thomas Krebs om personaleforhold, og til sidst drøftedes den nye version af Autoflex. Her oplevede medlemmerne tvivl, om priser er med eller uden fragt, og så averteres der for mange dele til salg, der blev karakteriseret som ringe. n
Dirigent Bess Lindstrøm konstaterer generalforsamlingens lovlighed – dernæst direktør Thomas Krebs og formand Kent Buchberg. Nederst: Pause i de lange forhandlinger.
Dyrt at være loyal
MARKEDET • Det koster dig syv-otte procent mere i forsikring, hvis du har været en loyal kunde i 10 år, anslår styrelse. Organisationer peger på Autotaks som muligvis konkurrencebegrænsende.
n Det kan ikke betale sig at være en loyal kunde hos sit forsikringsselskab – tværtimod. En analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at er man kunde igennem 10 år, kommer man samlet set til at betale syv-otte procent mere i præmie end kunder, der i hyppigere grad skifter selskab. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen taler tilmed om loyalitetsbetaling. Herudover tyder noget på, at der er tale om en branchenorm, når de fleste forsikringsselskaber hvert år indeksregulerer forsikringstagernes præmier med, hvad der svarer til lønudviklingen. Det kan både være konkurrencebegrænsende og har i praksis betydet, at forsikringspræmierne er steget mere end forbrugerpriserne generelt.
Styrelsen hæfter sig også ved, at forsikringsselskabernes indtjening på skadesforsikring er væsentlig højere – og har været det historisk – end i andre EU-lande. Ifølge analysen er der tale om 10 procent i snit siden 1990’erne. Alene for hus- og indboforsikringer er der tale om en stigning på hele 45 procent.
KAN ENDE MED PÅBUD
Analysen med titlen Konkurrencen på markedet for skadesforsikringer til private blev offentliggjort i april og har ledt frem til overvejelser om en såkaldt markedsefterforskning. Denne kan påbyde virksomhederne at ændre adfærd. Inden Konkurrencestyrelsen godkender en sådan markedsefterforskning, skal der gennemføres en høringsfase.
I et høringssvar fra SKAD hæfter man sig særligt ved skadesopgørelsesprogrammet Autotaks, der ”styrer værkstedernes muligheder for at opgøre en reel opgørelse på at reparere biler efter en skade”, lige-
som man opfordrer styrelsen til at se på ”selskabernes hårdhændede indkøbsmetoder”.
BEGRÆNSER KONKURRENCEN
Og her er Dansk Bilbrancheråd helt på linje: Rådet opfordrer til at inddrage Autotaks i markedsefterforskningen: Autotaks fungerer i dag ”reelt som en prisliste, hvor forsikringsselskaberne ensidigt fastsætter både pris og valg af reservedele,« lyder det i høringssvaret, hvor rådet vurderer, at Autotaks i sin nuværende form og anvendelse påvirker konkurrencen i helt unødvendig grad og begrænser værkstedernes mulighed for selv at sætte deres priser.
SKAL VÆRE VELKONSOLIDEREDE
F&P har i sit høringssvar noteret, at forsikringsselskaberne skal være velkonsoliderede for at løfte deres samfundsansvar, og at de stigende priser blandt andet er begrundet i, at branchen fra 1990’erne og en tid frem havde svært ved at skabe lønsomhed i den grundlæggende forsikringsvirksomhed. F&P afviser også, at det, styrelsen kalder loyalitetsbetaling, skulle være udtryk for nogen bevidst prisstrategi. Og væsentligst afviser F&P enhver tale om, at konkurrencen på forsikringsmarkedet kunne gøres mere effektiv: Flere end 30 vidt forskellige selskaber byder sig til over for kunderne, og markedskoncentrationen er lavere i Danmark end i Norge og Sverige.
Ved dette blads deadline var det endnu ikke afgjort, om Konkurrencerådet godkender Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens indstilling til en markedsefterforskning af branchen. n
AF ADAM PADE
Dæksalg 1. kvartal 2025
1. Dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer
2. Regummierede dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer
3. Dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælg-diameter > 10 og < 19,5 tommer
4. Regummierede dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter > 10 og < 19,5 tommer
5. Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer
6. Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer
Dæksalget er beregnet på baggrund af indbetalte gebyr til Skat i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk nr. 1660 af 13. november 2020.
Hvem er Hella:
7. Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer
• Datter af selvstændig pladesmed og brugtvognsforhandler og har arbejdet i forretningen som bogholder og blæksprutte.
8. Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer
• Kandidat i International udvikling og virk-
dæk Total 1.267.973 dæk 1.284.940 dæk
I forhold til 2024 viser 1. kvartal 2025 en tilbagegang i dæksalget på 1 %.
Dæksalg 1. kvartal
1.100.000 1.200.000 1.300.000
Der tages forbehold for data- og trykfejl.
Kampen for flere lærlinge styrkes yderligere
UDDANNELSE • Marcus Brandt er tiltrådt som rollemodel og ”talent scout” som led i yderligere oprustning af Dansk Bilbrancheråds lærlingeindsats.
n Deltagelse i langt flere lokale uddannelsesmesser, synlighed ved de mini-skillsmesterskaber, der afholdes i stadig flere kommuner, og ikke mindst: Etablering af fem regionale lærlingeklubber landet over.
Dermed er scenen sat for en yderligere oprustning af Dansk Bilbrancheråd og foreningen Tun Din Fremtids kamp for at trække flere unge ind i branchen. For at gøre optrapningen mulig er nu tilført yderligere ressourcer, idet Marcus Brandt (26) er tiltrådt som ny medarbejder i Dansk Bilbrancheråd i begyndelsen af maj. Dermed er hidtidig lærlingekonsulent Lucas Hultgren blevet forfremmet til chefkonsulent som leder af afdelingen for Uddannelse & rekruttering.
Marcus har en baggrund som mekani-
ker og har otte år bag sig som henholdsvis mekanikerlærling og færdiguddannet svend:
»Der mangler helt klart lærlinge i branchen. Jeg husker da, at vi på min tidligere arbejdsplads måtte ringe rundt til skoler-
Jeg husker da, at vi på min tidligere arbejdsplads måtte ringe rundt til skolerne i et forsøg på at finde nye lærlinge.
– Marcus Brandt
AF ADAM PADE
ne i et forsøg på at finde nye lærlinge. Da jeg fandt jobopslaget her – og jeg samtidig syntes, tiden var inde til at skifte job –så søgte jeg og kom heldigvis til samtale,« fortæller Marcus.
TALENT SCOUT
Marcus har fået titel af talent scout – et mere spændende udtryk end rekrutteringsansvarlig – men titlen hentyder til, at han både indtræder som rollemodel på linje med dem i erhvervsskoleelevernes rollemodelprogram og får til opgave at rekruttere flere rollemodeller.
Fra Lucas Hultgren lyder det, at det længe har været en drøm at få lærlingeklubber op at stå.
»Det handler blandt andet om fastholdelse. Og som led heri er det afgørende at skabe et socialt miljø, hvor lærlingene kan mødes og danne fællesskaber – det, erhvervsuddannelserne altid får skyld for at mangle i modsætning til gymnasierne,« siger Lucas Hultgren.
Lærlingeklubberne skal være et tilbud til alle lærlinge på værksteder, der er medlemmer af Dansk Bilbrancheråd. Som et godt eksempel på typen af mulige arrangementer er de 60 lærlinges besøg på Padborg Park i september i fjor. Her blev lærlingene beværtet og kom tæt på Touringcar Academy-team’et.
MED PÅ FLERE MESSER
»Med Marcus ombord bliver vi nu også i stand til at være synlige på flere af de lokale uddannelsesmesser landet over, end vi har været hidtil,« fastslår Lucas Hultgren.
Indsatsen på de sociale medier er usvækket – tværtimod er målet at fordoble den.
»Vi skal gøre mere af det, vi allerede ved, vi er gode til, nemlig at være synlige på de sociale medier. Her er et af pejlemærkerne, hvor mange besøgende der fortsætter videre til Tun Din Fremtids hjemmeside – eller bare hvor mange der ser vores video’er til ende. Det siger noget om interessen,« forklarer chefkonsulenten. Herudover glæder man sig naturligvis over de mange likes, hjerter og ”godt-gået”-tilkendegivelser i kommentarsporene.
MINI-INFLUENCERNE
»Og så er vores lærlinge simpelthen blevet stadig dygtigere til at levere indhold –de er ved at udvikle sig til de ”mini-influencere”, jeg i sin tid drømte om, de skulle være,« fortsætter Lucas Hultgren. Medlemmerne af racingteam’et har hver en
uge, de har ansvar for at levere indhold i. Men ét mangler, erkender Lucas Hultgren: At forankre de mange videoindslag på en Tun Din Fremtid-YouTubekanal. »YouTube bliver stadig vigtigere – også på tværs af generationer. Flere og flere vælger flow-TV fra og søger i stedet indhold på YouTube. Her skal vi selvfølgelig være – også med annoncering, så vi bliver synlige, selv om man ikke søger på os.« – Og således har Dansk Bilbrancheråds afdeling for uddannelse & rekruttering et omfattende arbejdsprogram foran sig –herunder selvfølgelig at byde flere sponsorer velkommen! n
Tun Din Fremtid vil være til stede med udstillingsstand og bil ved Danmarks største uddannelsesbegivenhed nogensinde: Euroskills i Herning 9.13. september. Du har vel sat et kryds i kalenderen?
YouTube bliver stadig vigtigere – også på tværs af generationer. Flere og flere vælger flow-TV fra og søger i stedet indhold på YouTube.
– Lucas Hultgren ’
07-08 juni
DS3: Juni løbet
Sted: Ring Djursland 21-22 juni
TCR: Sommerløb
08-10 august 2025
Sted: Ring Djursland
TCR: Copenhagen Historic Grand Prix Sted: Bellahøj (gadeløb) 16-17 august
DS3: Augustløbet
Sted: Ring Djursland 22-24 august
TCR: Grand Prix Danmark
Sted: Jyllandsringen 12-13 september
TCR: Padborg Night Race
Sted: Padborg Park 27-28 september
DS3: DM Finalen
Vist handler Tun Din Fremtid om lærlingenes historier og personlige oplevelser – og de bliver til i dagligdagen. Men de næres af en spændende løbssæson! Medlemmer af Dansk Bilbrancheråd kan opnå 10 gratis billetter – efter først-til-mølleprincippet.
Sted: Jyllandsringen
AF THOMAS KREBS • SKAD
EU på vej med nye synskrav
JURA • EU-Kommissionen med omfattende forslag til ændring af blandt andet synsregler.
n Fokus på renere luft og øget trafiksikkerhed er væsentlige grunde til, at Kommissionen nu foreslår en omfattende revision af EU’s regler for trafiksikkerhed og registrering af køretøjer. De nye regler er blandt andet begrundet i den voksende mængde elbiler og skal tage højde for højde for de mange nye teknologier. Blandt grundstenene er tilgang til synsdata på tværs af EU’s medlemslande, bekæmpelse af kilometersnyd og afsløring af køretøjer, der forurener for meget.
Nyt bliver det også, at hvis en bilejer skal have synet sin bil under ophold i et andet EU-land, så skal synsresultatet anerkendes i bilejerens hjemland.
Dét ses der på Med henblik herpå foreslår Kommissionen at revidere tre direktiver: Direktiverne om periodiske tekniske eftersyn (PTI) af køretøjer, registreringsdokumenter for køretøjer og vejsidesyn (RSI) af erhvervskøretøjer.
Kerneelementerne er:
• Tilpasning af test til nye køretøjer: Regelmæssige tekniske eftersyn af elbiler og nye test af elektroniske sikkerhedssystemer, herunder test af softwareintegriteten af sikkerheds- og emissionsrelaterede systemer.
• Nye emissionstest: Afsløring af højemitterende køretøjer, herunder manipulerede køretøjer med avancerede metoder til at afsløre ultrafine partikler og NOx.
• Bekæmpelse af svig: Kilometeraflæsninger skal gøres tilgængelige på tværs af medlemslandene.
• Årlige syn af person- og varebiler over ti år gamle.
• Digitalisering: Udstedelse af elektroniske registreringsog prøvecertifikater for køretøjer og udveksling af data via
en fælles platform for at forenkle administrative procedurer.
• Sikring af grænseoverskridende anerkendelse af periodiske tekniske eftersyn af motorkøretøjer udført i en anden medlemsstat i en periode på seks måneder.
• Forbedret datastyring: Forøgelse af adgang til tekniske køretøjsdata for synsvirksomheder.
Hvad sker der nu?
Forslagene vil blive behandlet af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure. Planen er, at mange nye testområder vil være tilgængeligt via OBD. Kommissionen begynder nu den detaljerede analyse af alle foreslåede ændringer med det formål at sikre og udvide vores gennemprøvede system.
Øgede krav til synsvirksomheder
Det kan ikke undgås, at synsvirksomheder både skal investere i udstyr såvel som efteruddannelse af deres personale for at kunne håndtere de nye teknologier, som Kommissionen ønsker at få afprøvet ved syn. Spørgsmålet er, om disse syn kan gennemføres på de ca. 15 minutter, en synsmedarbejder har tid til at gøre dette, og hvor vidt en længere synsperiode vil gøre det mindre rentabelt for synsvirksomheder at drive forretning.
Færdselsstyrelsen vil også blive forpligtet til at udarbejde og implementere krav til efteruddannelsen og til det udstyr, man skal anvende på synsvirksomheder. Det kommer til at kræve en del teknisk indsigt fra styrelsens side. n
Har du modtaget en fake brevdue?
Vælg et forsikringsselskab, der beskytter dig på nettet
Altid her for dig
Der er en hel del, som har forandret sig, siden vi startede for over 260 år siden. Men vi er stadig til for at forsikre dig og dine ting, så du har færre bekymringer i hverdagen. Hos Købstædernes Forsikring får du fordel af vores lange erfaring. For alt det, som kan være bøvlet for dig, har vi hjulpet med mange gange før.
SKAD afklarer regler for bonus og feriepenge
JURA • Bonusudbetalinger, der ikke er skriftligt aftalt eller fremgår af ansættelsesaftalen, må anses for at være ferieberettiget. SKAD udvikler nyt beregningsværktøj.
n I januar 2025 rejste Malerforbundet en sag om bonusudbetaling over for et arbejdsgivermedlem hos SKAD, og SKAD tog sagen op i et fællesmøde med Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) for at få afklaret, hvad man kunne finde frem til. Formålet var at få en afklaring af den konkrete sag og dens eventuelt principielle betydning.
Sagen handlede om en virksomhed, der gennem flere år havde udbetalt sporadisk bonus efter ejerens skøn uden, at der var nogen forudgående aftale i ansættelseskontrakten herom. Ifølge Ferieloven skal der betales feriepenge, når der findes et retligt krav på pengene. Vurderingen var, at når en bonus ikke er forventelig, så har medarbejderen heller ikke et retligt krav på pengene. SKAD fastholdt, at medarbejderen i dette tilfælde hverken havde krav på eller forventning om bonus, og derfor var der ikke tale om ferieberettiget løn.
IKKE TALE OM KRAV
I de fleste overenskomster skal der betales pension af A-indkomst, hvilket også gælder bonus, og der skal betales S/H, fritvalg, feriefridage og feriepenge af ferieberettiget løn. Da vi i SKAD mente, at der ikke
var tale om et krav, afviste vi, at virksomheden skulle betale.
I den danske model indkaldes parterne til fællesmøde mellem hovedorganisationerne ved uenighed, hvilket kræver DA-medlemskab. Fællesmødet fungerer som forhandlingssted, før en eventuel sag ender ved Arbejdsretten. Da sagen her handlede om fortolkning af Ferieloven og ikke overenskomsten, ville den blive henvist til Byretten.
VALGTE FORLIG
Der findes ingen retsafgørelse om, hvordan sporadisk bonusbetaling skal håndteres i forhold til feriepenge. En retssag skulle både føres i Arbejdsretten og i Byretten, da der var tale om et lovfortolkningsspørgsmål.
Der findes ingen retsafgørelse om, hvordan sporadisk bonusbetaling skal håndteres i forhold til feriepenge.
– Thomas Krebs
Efter dialog med juristerne vurderede vi, at en retssag ville være for omkostningstung i forhold til beløbets størrelse, og parterne indgik derfor forlig i nærværende sag, hvilket ikke kan anses for en principiel afgørelse.
Som følge af sagens forlig og de juridiske udfordringer i forhold til rettens historiske holdninger om betaling af feriepenge, valgte vi at gå den sikre vej, så bonusudbetaling fortsat kan ske, dog med betaling af relevante ydelser indeholdt. Hertil udviklede vi et beregningsværktøj til medlemmerne, der oplyser over for medarbejdere, hvordan bonus sammensætter sig og fremgår af lønsedlen.
Bonusudbetaling kan være et værktøj til at fastholde medarbejdere. Men man skal gøre det klart for medarbejderne, at bonus også indeholder S/H, fritvalg, feriefridage, feriepenge og pension. Virksomheder uden overenskomst skal ligeledes overholde ferieloven, også ved betaling af andre ydelser så som bonus. n
AF THOMAS KREBS
Lakeringspistolen, der arbejder for dig.
Den nye jet X DIGITAL pro.
Den kommer med et helt nyt dysekoncept. Har en digital enhed med et hidtil uset udvalg af funktioner. Imponerer med detaljerede løsninger, der gør en forskel. Og det alt sammen af én eneste grund: For at gøre det nemmere for dig at blive endnu bedre. jet X. Works for you.
Aarhus Tech Racing er baseret på en VW Scirocco, der tidligere har deltaget i racing, og som team’et bag har sat i stand fra yderst til inderst.
Lærlinge debuterer med eget racingteam
UDDANNELSE • Aarhus Tech Racing havde premiere i maj under DEC Cup på Jyllandsringen. Bag team’et står lærlinge fra flere håndværksfag.
n Der er mange måder, historien kan fortælles på. Det fastslår mekanikerlærling Magnus Secher Mortensen (19), der for godt et år siden fik idéen til et helt specielt racingteam – et team af lærlinge fra flere faggrene, der kunne arbejde sammen om at renovere en racerbil og skabe det set up, der nu en gang skal til for at køre racerløb.
Én historie er den om at vise, at der bestemt godt kan skabes fællesskaber, selv om man går på en erhvervsuddannelse. En anden er dén om i det hele taget at synliggøre erhvervsuddannelserne, og alle de muligheder de har at byde på.
Team’et har siden starten omfattet mellem seks og otte lærlinge. De repræsenterede faggrene er smed, industritekniker, lastvognsmekaniker, personbilsmekaniker og mediegrafiker. Hertil faglærer Ib Hansen, der ifølge Magnus »har været en kæmpe hjælp, og som fortjener en kæmpe tak.«
Motivationen til at komme på idéen var lignende initiativer på enkelte andre skoler. »Men jeg ville gerne lave noget, der var endnu vildere!« tænkte Magnus.
MED FRA STARTEN
Aarhus Tech var ikke sen til at bakke op med fysiske
rammer og lærerkræfter, men herudover har det aldeles været op til de nuværende seks-otte lærlinge selv at skaffe midlerne – til at indkøbe bilen, sætte den i stand, markedsføre team’et og afholde omkostningerne forbundet med at deltage i løb. Indtil nu har budgettet lydt på en kvart million kroner, men ivrige sponsorer, der har delt visionen, har betydet en samlet kapital på 275.000 kr. for nærværende. Blandt de væsentligste sponsorer – fremhæver Magnus – er Tuborg Fondet og firmaet AVK Danmark. AVK fremstiller ventiler, men har valgt at støtte erhvervsuddannelserne med henblik på at tiltrække flere unge. Under premiereløbet på Jyllandsringen den 11. maj kunne publikum forvisse sig om, at der også er en alliance med Tun Din Fremtid, idet racerbilen var forsynet med Tun Din Fremtid-mærket. Inden premiereløbet havde holdet øvet sig på forhånd på at optræde som mekanikerteam og med oplæringen af de to kørere.
EN HOLDINDSATS
Og racerbilen – er en VW Scirocco 1,4 TSI, der tidligere har hjemtaget et danmarksmesterskab, og som siden sidste sommer har gennemgået en omfattende renovering. Bilen er modificeret til DEC cup’en’s la-
Hele team’et samlet – fra venstre: Magnus Secher Mortensen (personvognsmekaniker og kører), Ludvig Rugaard (smed), Mads-Emil Pedersen (personvognsmekaniker), Daniel Guldbæk (tidligere Aarhus Tech-elev, nu i gymnasiet), Bertram Hurhøi (lastvognsmekaniker), Christian Trælle Simonsen (personvognsmekaniker og kører) og faglærer Ib Hansen, Aarhus Tech.
veste vægtklasse – DEC for Danish Endurance Championship, der afvikles i to heats af 50-60 minutter.
Hvert heat afbrydes kun for at skifte chauffør.
Lige nu begynder markedsføringen af Aarhus Tech Racing for alvor med etableringen af profiler på de sociale medier.
»Vi vil selvfølgelig gerne udvikle os videre – eventuelt ved at stile imod en højere vægtklasse,« fortæller Magnus, der betoner, at det på alle måder har været en holdindsats at nå frem til premieredagen på Jyllandsringen under årets Forårsløb.
Nogen vinderplacering opnåede team’et ikke.
»Vi oplevede lidt tekniske problemer undervejs, men havde heller ingen forventninger om at indtage sejrspodiet – vi skal lige gøres vores erfaringer først,« fastslår Magnus Secher Mortensen.
I det daglige går Magnus på andet hovedforløb på personvognsmekanikeruddannelsen og er i lære i Bilernes Hus i Silkeborg, hvor han arbejder på BMW. n
Få et lønsystem designet til din branche
Gør lønnen enkel med en branchetilpasset løsning.
Hos DataLøn Branche er vi specialister i lønløsninger til brancheforeninger. Derfor har vi udviklet branchetilpassede lønsystemer, der følger din branches overenskomst og sikrer en nem og effektiv lønproces.
Med denne løsning kan vi styre. at dine lærlinge altid får den korrekte lærlingeløn, uanset hvor langt de er i deres uddannelse.
Ingen overenskomst? Vi kan også designe en løsning, der matcher din virksomheds specifikke behov.
Det skal være nemt at lave løn! At skifte lønsystem er nemt og vi hjælper dig godt igang. Læs mere på www.proloen.dk
Har du spørgsmål? Så ring til os på 87 10 19 30
AF LARS ELLEGAARD • JURIDISK KONSULENT
– Men skaden var bare lige lidt større
JURA • Er en fabriksgaranti bortfaldet – og køber ikke får det at vide – så er det nok til, at handlen kan hæves. En historie om den loyale oplysningspligt.
n Efterhånden er det forholdsvis sjældent, at vi ser sager om biler, der har haft skader, som en kunde ikke er blevet oplyst om. Det er jo ikke således, at købere har krav på at få oplysning om alle skader, men større skader har man som sælger pligt til at oplyse om. Det følger af en bestemmelse i købeloven, som omhandler sælgers loyale oplysningspligt, hvorefter man som sælger af egen drift skal oplyse en kunde om forhold, som har betydning for kundens vurdering af det købte, og som man kendte eller burde kende til.
Men for relativt kort tid siden er der afsagt en dom i Vestre Landsret på baggrund af en ankenævnsafgørelse, som omhandler sælgers oplysningpligt.
”SKADET SOM OPLYST”
En kunde købte helt tilbage i slutningen af 2015 en nærmest ny bil. Bilen var to måneder gammel og havde kørt 700 km. Bilen blev ikke købt hos mærkeforhandleren, men hos en brugtbilforhandler. I slutsedlen var anført, at ”bilen har været skadet i højre kofanger, forskærm og dør”. Desuden var i salgsfakturaen anført, at ”Bilen har været skadet som oplyst”. Bilen kostede 95.000 kr.
I forbindelse med et serviceeftersyn i 2017, hvor der også skulle udføres en garantireparation på et mærkeværksted, bliver køber gjort opmærksom på, at fabriksgarantien er bortfaldet, da bilen har været totalskadet og er genopbygget.
MEN HISTORIEN VAR LÆNGERE
Under sagens behandling i Ankenævnet kommer det frem, at bilen ganske rigtigt har været skadet som
oplyst, men derudover har uheldet medført, at bilen har siddet fast i en vandfyldt grøft, hvor der har stået vand i bunden, og i alt har den været skadet for ca 67.000 kr. Det har medført, at den første ejer har modtaget en kontanterstatning, og at bilen derefter er solgt til genopbygning. Genopbygningen er sket hos sælger, som ikke er mærkeværksted. Når en bil sælges til genopbygning uden for det autoriserede netværk, er det typisk således at fabriks-
– Men derudover har uheldet medført, at bilen har siddet fast i en vandfyldt grøft, hvor der har stået vand i bunden, og i alt har den været skadet for ca. 67.000 kr.
– Lars Ellegaard
garantien bortfalder. Det fremgår ikke af sagens akter, at sælger har oplyst yderligere om skadens omfang, end hvad der står i slutseddel og faktura, og således heller ikke har oplyst om, at garantien er bortfaldet. På grundlag af de manglende eller måske nærmere urigtige oplysninger nåede Ankenævnet frem til, at
køber var berettiget til at ophæve handlen og dermed få købesummen tilbage.
VIDERE TIL DOMSTOLENE
Imidlertid ville sælger ikke anerkende og efterleve Ankenævnets afgørelse, hvorfor sagen gik videre til Byretten. Også her konkluderede man, at sælger havde forsømt sin oplysningspligt. Blandt andet fordi det lykkedes sælger at få genoprettet fabriksgarantien for de dele, som ikke havde været omfattet af skaden, nåede byretten dog frem til, at køber alene havde krav på et afslag i købesummen, som blev fastsat til 15.000 kr.
Men sagen stoppede ikke der; den gik videre til Landsretten. Her lagde man vægt på, at sælger ikke havde oplyst korrekt om skadens fulde omfang, og at fabriksgarantien var bortfaldet – også selv om den delvist var genoprettet. Køber havde en berettiget forventning om, at fabriksgarantien fortsat var gældende, og en 7 års garanti var af væsentlig betydning for en køber. På den baggrund var køber berettiget til at ophæve handlen og få købesummen tilbage, og sagen har dermed fundet sin endelige afgørelse.
Jeg tror, at de fleste inden for branchen ikke ville være i tvivl om, at man som sælger har pligt til at oplyse, at en bil er genopbygget, men nu er det altså også fastslået, at det er hæveberettigende, hvis en fabriksgaranti er bortfaldet, og man har forsømt at give oplysning derom. Jeg tænker også, at det er på sin plads at præcisere og minde om oplysningspligten.
BONUSINFO
Jeg kan tilføje, at der for nylig også har været en sag i Ankenævnet om en bil solgt som fabriksny lagerbil med 30 km på tælleren, hvor det viste sig, at den havde haft en mindre lakskade i forkofangeren. Det fremgik af fakturaen, at bilen havde kørt 30 km, og at man derfor måtte acceptere et normalt slid. På trods af den passus konkluderede Ankenævnet, at sælger havde forsømt sin oplysninsgpligt.
Det blev tillagt betydning, at bilen blev solgt som ny og ikke tidligere havde været indregistreret, og at en køber derfor ikke kunne forvente, at en sådan bil, der kun havde kørt 30 km., havde lakskader som normal slitage. Køber blev derfor tilkendt en godtgørelse på 5000 kr. n
FRA VÆRKSTEDET • Elbiler er for alvor på vej ind på vores værksteder. Godt teknisk beredskab kombineret med kloge værksteder giver glade kunder, der kommer tilbage. Læs et eksempel her!
Klogere på elbiler
AF FRANK DONSLOND • DIREKTØR • ELEKTRO PARTNER
n Hr. og fru Danmark er vilde med elektriske biler. Disse biler har nu ramt eftermarkedet, og de bliver serviceret og repareret på frie værksteder i stort omfang på lige linje med de fossile køretøjer. Det er glædeligt.
Derfor modtager Elektro Partners hotline da også hver dag flere og flere spørgsmål, hvor vi ved fælles hjælp og i samarbejde med dygtige mekanikere lykkes med at få disse biler repareret – og til yderst konkurrencedygtige priser.
Nærværende sag er fra marts 2024 og gælder en Volvo XC60 2,0 T8 Twin Engine, en hybridbil fra 2018.
Spørgsmålet lød:
”Vi har denne bil inde, som ikke vil lade hybridbatteriet via ladestikket. Når vi tilslutter ladestikket til bilens ladestik, lyser lampen gult og den forbliver gul, så ladning af batteriet starter ikke. Der kommer heller ikke nogen forventet opladningstid frem i kombiinstrument, den viser kun streger. Vi har prøvet ved flere forskellige ladestandere med samme resultat, og der er ikke lagret fejlkoder i bilens OBDsystem.”
Vi har folk i vores hotline, som har specialiseret sig i sager af denne type. Klaus og Michael i vores hotlinecenter henviser i første omgang til bulletin 11944 i AutoFrontal, hvis overskrift netop omhandler disse symptomer.
Men da der ikke var lagret fejlkoder, kan fejlårsagerne være flere. Det aktuelle værksted er kendt som
yderst kompetent inden for fejlsøgning, men vælger alligevel at åbne en hotlinesag. Det er helt forståeligt, da man jo nødigt skifter kostbare dele i et ladesystem uden at være temmelig sikker på diagnosen.
Først vælger man – helt korrekt – at tjekke ladestikket via testerens parametre, da de fleste ladeproblemer jo har rod i selve ladestikket. Stikkets funktion vil ofte kunne kontrolleres via diagnosetesterens parametre.
Her tyder meget på, at stikket virker, og den låser da også ladekablet som den skal, men testerens tvetydige tekst forvirrer fejlsøgningen, og man mistænker i første omgang ladestikket frem for OBC (On Board Charger). Systematisk fejlsøgning er i en sag som denne helt nødvendig.
ÅRSAG OG VIRKNING
Det viser sig dog, at højvoltsikringerne mellem ladestikket og OBC er sprunget, som forklaret i AutoFrontal bulletin nummer 11944. Da de nye sikringer er på plads, lagres der da også en fejlkode, – i dette tilfælde kode P0D67 48, og der kommer også en meddelelse om ladefejl i bilens multidisplay. Det vil sige, at der er liv i systemet, og at ladesystemet fejler. Så vidt så godt.
Vi havde 2 bulletiner i AutoFrontal, der leder os godt på vej til nu at kunne stille en kvalificeret diagnose og bestille en ny OBC -enhed med stor grad af overbevisning, men dog først efter at have kontrolleret ledningsforbindelse mellem ladestik og OBC. Værkstedet bestiller en ny original OBC-lader. Det viser sig, at Volvo har denne del som en ombytningsreservedel, hvormed den ellers ret kostbare reservedel kan erhverves for knap 9.000,- – betydeligt under den
pris en OBC-ladeenhed normalt ville koste. Den nye enhed kodes via vores Diagline-system, og bilen kan igen oplades via dens ladeport som den skal. Mission fuldført.
TILFREDSE KUNDER
Hvad får vi ud af at hjælpe med en sådan sag? Først og fremmest en tilfreds kunde, der igen kan hjælpe sin kunde på fornem vis. Men lad os dernæst heller ikke glemme den bilejer, som ender med en reparationsomkostning, som er til at betale. Vejen til kunder, der kommer tilbage til det samme bilværksted, er netop løste sager som disse.
Værkstedet her sendte os desuden værdifulde kontrolmålinger, som gør, at vi næste gang vil kunne hjælpe et værksted endnu bedre og endnu hurtigere, og bulletin 11944 kunne forbedres ved tilføjelsen af den udlæste fejlkode.
Vi ser en stor fremtid for de værksteder, der uddanner sig til kvalificeret fejlsøgning på elektriske køretøjer. Meget tyder på, at de elektriske biler ikke bliver eksporteret ud af landet som de fossile biler. Vi skal med andre ord forberede os på at vedligeholde og reparere disse biler fra vugge til grav.
SAMLET SOLID ERFARING
Vores hotline har samlet solid erfaring med efteruddannelse inden for elbiler. Vi så det komme tidligt takket være vores norske kunder. Nu er tiden kommet, hvor elbiler for alvor er blevet en del hverdagen her. Det har været spændende at følge.
Selvom den teoretiske viden er en vigtig grundsten, kan den slet ikke sammenlignes med den praktiske indsigt, vi opbygger i hotline gennem de mange virkelige problemcases, vi arbejder med hver dag. Det er netop i mødet med rigtige fejl, at forståelsen for systemer og sammenhænge for alvor bliver skarp.
Vi oplever også, at bilernes symptomer i dag er langt mere dramatiske, uforudsigelige og unikke end tidligere. Derfor er det mindst lige så vigtigt for os i hotline at få en præcis beskrivelse af bilens adfærd, som det er at få en komplet fejlkodeudlæsning. Det er ofte netop kombinationen, der peger os i den rigtige retning. n
Producentansvar for batterier: Kostbare spørgsmål
Ifalder autogenbrugerne producentansvar, hvis de udtager et batteri fra en elbil, tester det – og sælger det videre?
Det er et af de usikkerhedsmomenter, der har knyttet sig til udmøntningen af det udvidede producentansvar i EU’s batteriforordning, der træder i kraft i august. For ifølge forordningens Artikel 56 er virksomheder, der har forberedt et batteri til genbrug eller til formålsændring, producentansvarlige – og hvor vidt rækker den definition?
Lige det spørgsmål besvarer et nyt udkast til bekendtgørelse, der skal indføre reglerne i dansk lov, ikke. Og det har fået Dansk Autogenbrug til tasterne, da retsvirkningerne af et producentansvar blandt andet er at skulle registrere sig i et producentregister med de pligter og omkostninger, der følger med.
Givet er det i hvert fald, at autogenbrugerne skal have indgået en kontrakt med bilproducenterne – eller deres importører – for at få lov at modtage udtjente batterier.
Ifølge Dansk Autogenbrug kan indførelsen af det udvidede producentansvar medvirke til at skabe klare regler for, hvordan producenter og autogenbrugere skal forholde sig, når autogenbrugerne modtager totalskadede elbiler, hvor batterierne er så skadede – måske på grund af brand – at de ikke kan repareres.
Dén bliver svær at slippe fra!
Opmærksomhed – det kommer den da i hvert fald til at skabe, men det er også meningen, lyder det fra Turistpolitiet i Dubai, der forleden modtog et nyt køretøj til flåden: En Lotus Emeya-S –på el, naturligvis.
Fra majorgeneral Al Mansouri lød det, at den heftige bil er et led i Dubai Politis strategi, der blandt andet går ud på at styrke politiets synlighed i de mest betydningsfulde turistområder. »Anvendelsen af smarte og bæredygtige køretøjer afspejler Dubai Politis fremadskuende vision og styrker vores samspil med det omgivende samfund ved at yde støtte, information og sikkerhed,« hed det.
Lotus’en klarer 600 km. pr. opladning, præsterer en tophastighed på 250 km/t og klarer 0-100-discipliinen på 4,2 sekunder.
Ude i hallen, bag værkstedet …
BILKULTUR • Kærlighed til mekanik kombineret med et samler-gen. Dét lyder farligt!
Kristian Andersen elsker at skille mekanik ad. Som barn med en opvækst på en gård var det mejetærskere, traktorer og knallerter, det handlede om; i voksenlivet biler med et islæt af motorcykler og adskilligt anden mekanik. Lægges dertil et ubændigt samlergen, så er scenen ligesom sat.
»Det er kun Helle, jeg har én af!« lyder det med et glimt i øjet. »Men jeg har fire børn!«
Kristian Andersen har lovet at åbne det ene af sine to ”magasiner” for AUTObranchens læsere. Det befinder sig i en hal ved siden af værkstedet, det mere end 50 år gamle Vestjydsk Autoopretning i Struer. Her kom han i voksenlære i 2000, og i 2010 var generationsskiftet tilendebragt. Værkstedet beskæftiger 10 mand og er både plade- og mekanisk værksted. Og –jo, værkstedet er da nok kendt for at kunne servicere navnlig de lidt mere specielle biler.
Vist omfatter den tilliggende hal også et pænt stort
”specialværksted” for udskiftning og reparation af motorer, men størst er dog området med biler. Britiske og franske mærker dominerer, men her er også plads til afstikkere – lige fra en Ford T til en Mercedes S-klasse, en VW-boble og den yndigste lille skriggule Fiat 500.
BRITERNE
Briterne er først og fremmest Jaguar, som Kristian Andersen første gang lod sig fascinere af, da han som 9. klasses elev var i praktik på et autoværksted, der servicerede dem. Og de franske? Jo, måden de er skruet sammen på – for visse modellers vedkommende er de enkeltheden selv.
De fleste biler får lov at blive luftet ude i virkeligheden. Eksempelvis den lille Fiat, der gjorde sig flot bemærket under en konfirmandkørsel: Det var hverken de store limousiner eller muskelbilerne, der stjal al opmærksomheden ude foran kirken; det var den
AF ADAM PADE
Forrige side, Citroën HY: I sin tid anvendt af Politiet som kontorog kommunikationsvogn. Forsynet med antenne til Lyngby Radio. Erhvervet fra en kunde.
Denne fine to-farvede Citroën 2CV AK fra 1962 har naturligvis tilbragt sine aktive år hos en fransk vinbonde. Importeret til Danmark i nullerne. Køreklar.
Den charmerende, gule Fiat 500 har så lavt et brændstofforbrug, at afgiften ved import gik i minus! Ejeren fik blot pladerne udleveret. Kristian Andersen har haft den i mere end 10 år og kører gerne i den.
Kristian Andersen nærede en tilbagevendende drøm om en Morgan. Denne Morgan +8, bestykket med en V8, er fra 1977. Morgan’en bruges til hyggeture.
lille gule, man stimlede sammen om, med en meget stolt konfirmandinde ved dens side.
KOMMER TIL HAM
Kristian Andersen går ikke ud og køber op. Bilerne kommer til ham. Ofte fra kunder. Eller fra kunders bekendte.
»Jeg får dem ofte til en god pris, fordi folk ved, jeg ikke sælger dem videre.« Han nænner det simpelthen
ikke, forstår man, hvilket måske kunne skabe kapacitetsproblemer på lidt længere sigt.
Bemeldte Helle er heldigvis en meget forstående hustru og er selv en smule bidt. Hun kører gerne bil, tager med på jagt og kører på motorcykel. Og som tysklærer er hun derfor den meget naturlige ejer af en Trabant.
En sådan hustru vil det formentlig også blive svært at finde mere end én af. n
Der er 10,6 mio. gode grunde til at vælge Topdanmark
Hele 10,6 mio. kroner er nemlig så meget, vi tilbagebetalte i 2024 til de medlemmer af Dansk Bilbrancheråd, der er forsikret hos os.
Vil du også have del i overskuddet?
Ring til os på 70 15 77 77 - og hør om fordelene som medlem.
Vi er her for at hjælpe.
Taksatorer hørte om genbrug
60 taksatorer hørte om standkoder, overværede en bil blive presset og oplevede genbrugsdelenes gang fra lager til afskibning.
Som kulminationen på et to dage langt internat i Vejle drog 60 taksatorer, deres cheftaksator og deres direktør på besøg hos Dansk Autogenbrugs formand, Søren Lundfold, Tørring Autolager, for at opleve, hvordan et moderne autogenbrug ser ud, og hvordan autogenbrugerne kvalitetsvurderer, håndterer og afskiber genbrugsdele. Alle kom de fra Taksatorringen, som Dansk Autogenbrug har en tilbagevendende dialog med.
Den store gruppe blev opdelt i to hold, der dels fik en omvisning, dels gjorde ophold ved to ”stationer” om henholdsvis håndtering af afskibning af dele og om DAG’s kvalitetssystem.
Personlig service er vigtigst
Når de danske forbrugere foretrækker at komme på de frie, uafhængige værksteder, så skyldes det nu engang stadig, at de oplever en bedre og mere personlig service. Det mener hele 57 procent af de adspurg-
Ditlev Terkildsen, Rødding Autogenbrug (th.), kastede taksatorerne ud i at kvalitetsvurdere et antal reservedele.
Dette sidste fik de dog selv lov til at stå for, da hver deltager fik udleveret et ark, hvor de skulle angive standkoder for tre døre, en skærm og en lygte. Konkurrencen affødte både skæve smil –og måske en aha-oplevelse her og der.
Kvalitets-”stationen” og konkurrencen blev styret af Ditlev Terkildsen, Rødding Autogenbrug.
Forsamlet i plenum på ny mødte hørte gruppen Anders Hauberg Møller, Nemdele, demonstrere grænsefladen mellem Nemdele og Autoflex.
te bilejere i Epinions markedsundersøgelse, der blev offentliggjort under Dansk Bilbrancheråds formandsmøde i marts. Det er næsten 10 procent flere, end sidste markedsundersøgelsen blev gennemført (i 2022), og dermed er den personlige service blevet vigtigere end prisen. Den er vigtigst for 53 procent af de bilejere, der vælger et frit værksted. At serviceaftalerne forsigtigt vinder indpas i det frie eftermarked, ses af, at tre procent af bilejerne angiver serviceaftalen som årsag til at vælge et uafhængigt værksted. Men man tegner vel næppe en serviceaftale med noget værksted, uden at man føler sig tryg ved stedet.
De forbrugere, der stadig føler sig tryggest ved et mærkeværksted, angiver som grund, at ”det er dér, jeg har købt min bil”, og så har de mere tillid til et mærkeværksted – det gælder henholdsvis 46 og 47 procent af forbrugerne. 19 procent angiver dog, at de kommer på et mærkeværksted, fordi de har tegnet et serviceabonnement; et tal, der er faldet en smule i forhold til undersøgelsen fra 2022 – da var det 22 procent.
Analysen bygger på svar fra godt 1.000 bilejere i Danmark.
Antal procent, der svarer, at de vælger et frit værksted, fordi de får en bedre og mere personlig service.
Antal procent, der svarer, at de vælger et frit værksted, fordi det er billigst.
Medlemsværksted udbød førstehjælpskursus
Elbiler og høje spændinger er ved at gøre indtog på alle værksteder. Uheld med strøm kan føre til hjertestop og kræver omgående hjælp fra kolleger på værkstedet.
For at være på forkant valgte Per Welcher, JP Auto Teknik, at invitere en Hjertevagt til at afholde et kursus i førstehjælp i virksomheden. Mandskabet blev vel rustet til kurset med pizza og sodavand.
Hjertevagten Thomas gennemgik generelle såvel som lovmæssige forhold om pligten til at yde førstehjælp, når man møder et menneske i nød. Faktisk siger loven, at man idømmes op til otte års fængsel ved at undlade at gribe ind.
Der blev gennemgået symptomer ved hjerteproblemer, herunder at man altid skal tage udgangspunkt i det værste tilfælde: Blodprop i hjertet eller hjertestilstand. Thomas forklarede også, at mange forhold, der ligner en blodprop i hjertet, sagtens
i førstehjælp.
Kolde kontanter fra Topdanmark
En god samarbejdsaftale og ikke mindst forsikringstagere, der er dygtige til at passe på sig selv og undgå skader, har betydet, at Topdanmark i begyndelsen af maj kunne sende et tocifret millionbeløb ud medlemmer af Dansk Bilbrancheråd, der har deres forsikringer i Topdanmark: 10,1 million kroner!
Det konkrete beløb for den enkelte forsikringstager afhænger af, hvornår man kom ind i forsikringsordningen og den erlagte præmieindbetalingMed årets overskudsdeling har Dansk Bilbrancheråd udbetalt mere end 40 millioner kroner i samlet overskudsdeling til rådets medlemmer gennem se seneste fire år.
kan være et stressanfald, der udløser lignende symptomer. Men udgangspunktet er altid at antage en blodprop.
Undertegnede fik indbydelse til arrangementet, hvor jeg fik lejlighed til at fortælle om lithium-ion batterier, sikkerhed i forbindelse med trafikskadede elbiler og sikkerhedsforanstaltninger på værkstedet, for at undgå uheld.
Jeg vil absolut foreslå alle at kontakte en Hjertevagt, for at få gennemgået første hjælp og hjertestarter, da dette kan redde liv.
Tak til JP Auto Teknik, for indbydelsen og den gode pizza.
Interesseret i mere? Klik ind på hjertevagt.dk
Flere SMV’er sikret for fremtiden
I april vedtog Folketinget at gøre det både billigere og nemmere at overdrage familieejede virksomheder til næste generation. Således sænkes bo- og gaveafgiften fra 15 til 10 procent, og så indføres der den såkaldte skematiske værdiansættelse. Heri ligger, at virksomheden får et retskrav på en enklere og mere forudsigelig beregning af virksomhedens værdi og dermed af den skat, der skal betales. Driver
Nu er det blevet billigere og enklere at foretage generationsskifte.
man udlejningsvirksomhed, så kan disse nu overdrages ved generationsskifte, og det er nyt.
Ifølge SMVdanmark står hver ottende af organisationens samlet set 18.000 medlemsvirksomheder og over for generationsskifte inden for de kommende fem år. De nye regler gør det sandsynligt for flere, at virksomhederne kan overdrages frem for at blive lukket ned.
– Af Thomas Krebs
JP Auto Teknik havde rekrutteret Hjertevagten Thomas til at holde et kursus
En af de væsentligste opgaver ved indretning af et indsatslederkøretøj er montering af diverse elektronik – særligt til kommunikation.
n Her har været karrosseriværksted i 80 år. Under loftet i den ældste værkstedsbygning hænger enkelte relikvier, der vidner herom – hér en karrosserisav, dér den gamle budcykel. I værkstedet, hvor her målt med nutidens alen alene er plads til en større personbil og en lift, har her i sin tid været beskæftiget 10-12 mennesker.
Siden er værkstedet vokset med tilbygning på tilbygning, men medarbejderantallet er unægtelig et andet. Udover de to kompagnoner – Per Petersen (51) og Carsten Ottosen (44) – er her bare beskæftiget tre medarbejdere. Men produktiviteten er naturligvis vokset mangefold.
GKV Brandmateriel er en nichevirksomhed, der indretter udrykningskøretøjer; nærmere betegnet indsatslederbiler og brandbiler. Bilerne købes stort set færdige, men indrettes med udstyr og inventar alt efter de respektive beredskabsenheders krav og ønsker.
KAN PRINTE SELV
Ud over avanceret kommunikationsudstyr – radio, GPS, belysning, udrykningsudstyr og diverse IT – kan det handle om alt lige fra slangeudstyr til pumper og fra håndslukningsudstyr til den batteridrevne overtryksblæser; et apparat til røgbekæmpelse indendørs. Men det kan også handle om noget så simpelt som kroge, kasser, beslag og skuffer til opbevaring af udstyr. De enkleste komponenter i plast kan værkstedet selv printe på en 3D-printer, ligesom kasser eller skuffer i metal kan lasersvejses til formålet. Tegningerne kan Carsten Ottosen selv udføre, de kan tegnes ude i byen, eller tegninger kan hentes på nettet.
I produktsortimentet indgår enkelte typer udstyr til brug ved ulykker, der involverer el- og hybridbiler, »og det er der stigende efterspørgsel på,« melder Per Petersen.
Foruden nøglefærdige indretninger har værkstedet et bredt antal agenturer på diverse brandbekæmpelsesudstyr.
SIN EGEN LÆREPLADS
Per Petersen har kendt til virksomheden helt siden, han som ungt menneske kom i lære i 1990 – dengang virksomheden blev drevet i anden generation. Det var ikke en barnlig fascination af brandbiler, der drev ham, men en årvågen ungdomsskolelærer, der puffede ham i den retning. Men det må have tændt ham. For bortset fra et par år ”ude i byen” efter afsluttet læretid har han været her siden.
»Altså … jeg kan altid se på en brandbil, hvem der har bygget den – os eller en af vores konkurrenter –men mere nørdet; det er jeg altså ikke. Og jeg er heller ikke brandmand i min fritid eller kører på træf i vintagekøretøjer,« erkender Per Petersen.
Han overtog værkstedet præcis for 25 år siden – inklusive naboejendommen, som i dag er udlejet. Carsten Ottosen kom til som afløser for en sælger, der gik på pension, og helt fra starten lå det i kortene, at Carsten skulle være medindehaver. Han er autolakerer af baggrund, men mødte op med en bred erfaring og med en del af de agenturer, som GKV har i dag.
»Og det fungerer perfekt,« fastslår Per Petersen: Mens Per varetager produktionen, passer Carsten salget, en hel del af virksomhedens administration og EU-udbud.
INGEN KØBER DEN SAMME BIL
Allerede da Per gik i lære, byggede værkstedet brandbiler foruden at drive mekanisk værksted. Dengang kunne det blive til en eller to brandbiler om året; nu er det mellem 12 og 15 køretøjer om året. I tidens løb er det mekaniske værksted lukket – det var svært at kombinere med opbyggerfunktionen – og GVK foku-
PORTRÆT • GKV – oprindelig Graasten Karrosseri Værksted – har traditionelt bevæget sig inden for en særlig niche: Indretning af udrykningskøretøjer.
EN NICHE SAT I RØDT
AF ADAM PADE
Her indrettes, monteres og vedligeholdes. Ovenfor til venstre et eksempel på skuffeindsatser, nederst overtryksblæseren til indendørs røgbekæmpelse.
Der medgår mange komponenter og rigtig meget værktøj til de individuelle indretninger.
serer alene på udrykningskøretøjer. Kunderne er landets 24 brandvæsener. Ud over indretning af køretøjerne bliver de repareret og vedligeholdt i det omfang, beredskabsenhederne ikke selv har kapaciteten, eller der måske skal monteres nyt udstyr.
Og leveringstiden? »Én til tre måneder alt efter, hvad køretøjerne ønskes indrettet med,« forklarer Per Petersen og tilføjer, at »intet brandvæsen indkøber den samme bil.«
Værkstedet beskæftiger ikke lærlinge, for en lærling ville ikke kunne indfri samtlige uddannelsens læringsmål. Tilmed er det en udfordring at rekruttere nye medarbejdere. For ud over den faglige kundskab forudsættes mindst et års oplæring i den særlige niche, som GKV beskæftiger sig med.
GKV interesserer sig mindre for de enkelte bilmærker. De store udrykningskøretøjer er typisk Volvo eller Scania, indsatslederbilerne kan være Audi, BMW, Volvo eller Mercedes-Benz. De har en typisk levetid på fire år, mens brandbilerne helst skal holde mellem 25 og 30 år.
MEN HVILKEN RØD?
Nu er brandbiler som bekendt røde. Men hvilken rød? En rød, der er lige så unik, som Hoffets kongeblå er det? Well, så eksklusivt forholder det sig ikke:
»Indimellem kan vi være heldige at indkøbe biler, der leveres i en egnet rød. Ellers bliver de typisk folieret, eventuelt lakeret, i en rød RAL 3000,« afslører Per Petersen og henviser til den tyske RAL-farveskala, der typisk anvendes i industrien.
– Og så er brandbiler naturligvis ikke bare brandbiler: Her på stedet indrettes autosprøjter og tanksprøjter (med en kapacitet på henholdsvis 2.000-2.500 og 4.500 liter vand), mens stigebilerne bliver til hos kolleger.
Køretøjerne har naturligvis alle en række DIN-normer, de skal overholde, men ellers har GKV nogenlunde frit spil. Med andre ord kommer værkstedet aldrig i karambolage med Detailforskrifter for Motor-
køretøjer, der kan være et irritationsmoment for andre typer virksomheder i branchen.
– Og GKV om fem år?
»Der er tale om en rimelig stabil branche, så vi er her helt givet også om fem år. Lige nu kan vi tilmed godt mærke, at der sker en vis oprustning,« noterer Per Petersen. n
GKV BRANDMATERIEL
Kirkegårdsvej, Gråsten Ejes og drives af Per Petersen (billedet tv.) og Carsten Ottosen (th.)
Indretter brand- og indsatslederkøretøjer. Forhandler et bredt spænd af udstyr til brandbekæmpelse og til indsats ved ulykker
Beskæftiger fem medarbejdere
Tilsluttet: SKAD www.gkv.dk
AF ERIK S. RASMUSSEN, BLADFORMAND OG REPRÆSENTANT FOR FAGBLADET
ENDELIG BLEV DET CUBA
n Efter aflysning af en tidligere arrangeret læserrejse til Cuba i 2020, oprandt dagen, hvor Cuba endelig var på rejseprogrammet.
Tidlig lørdag morgen den 3. maj drog 25 mekanikermestre til Cuba via fagbladet AUTObranchen i form af en læserrejse. Med fly fra både Billund og København mødtes gruppen i Paris og fløj i samlet trup herfra til Havana på Cuba.
Herefter blev vi sent om aftenen indkvarteret på et historisk hotel i Havana og var klar næste dag til kørsel i amerikaner-biler og værkstedsbesøg. Man skal ikke have været på Cuba længe for at opdage, at det er et meget fattigt land på alle måder. Mange års blokade og socialistisk styre har ikke gjort noget godt for Cuba. Men når det er sagt er Cuba et fantastisk spændende rejsemål, især historisk, men også med masser af natur og imødekommende indbyggere.
Efter grundige kig rundt i Havana by blev byerne Cienfuegos, Trinidad og Santa Clara besøgt, sidstnævnte hvor revolutionens endelige og sejrrige slag fandt sted i starten af 1960’erne, og sidst men ikke mindst besøg i Vinalesdalen, der er på Unescos verdensarv-liste.
Mæt af indtryk og masser af oplevelser landede rejseselskabet efter ni forrygende dage igen på dansk jord, og adskillelige tilkendegav, at man havde haft en forrygende og fantastisk tur med masser af netværk som sidegevinst. n
Fra oven og nedefter: Trækdyr anvendes fortsat i landbruget • Et eksempel på sparsom kollektiv trafik • Der er over 60.000 gamle amerikanerbiler på Cuba. Nedenfor: Værkstedschefens kontor – og en ”sealing” af en autorude.
En fantastisk rejseoplevelse er ved at være forbi – afslutningsmiddag inden hjemrejsen.
Ovenfor: Fattigdom præger store dele af bybilledet. Store billede th.: Rådhuset i Trinidad. Nedenfor: AUTObranchens Cubarejse omfattede et besøg hos en tobaksbonde.
Ny formand i DBR Viborg
VIBORG • DBR Viborg afholdt generalforsamling 28. marts på på Restaurant Latinerly, smukt beliggende i ældre lokaler i det centrale Viborg. Efter generalforsamlingen spiste de fremmødte.
Lokalformand Arne Nicolaisen og bestyrelsesmedlem Svend Bundgaard ønskede ikke genvalg.
Arne Nicolaisen takkede i sin beretning for det gode samarbejde i de efterhånden mange år, han havde været formand.
Snydes skulle han ikke!
HORSENS • Ved generalforsamlingen i
DBR Horsens den 24. november skulle
Jesper Mikkelsen have overrakt sin 25 års nål for Klakring Autoværksted. Desværre kunne han ikke være til stede.
Derfor drog lokalformand Mogens Andersen, Tvingstrup Autoservice, ud på personligt besøg og fik klaret den lille festlighed.
– Af Pia Egeskov
Lokalformand Mogens Andersen (tv.)overrækker diplom samt nål til Jesper Mikkelsen, Klakring Autoværksted.
Afgående lokalformand Arne Nicolaisen overrakte diplom og nål for 40 års medlemskab til Finn Rytter, Hammershøj.
Erling Nielsen modtog genvalg og blev valgt uden modkandidater, hvilket Benny Jakobsen og Erik Frandsen også gjorde.
Bestyrelsen har meddelt, at Erik Frandsen bliver foreningens nye formand.
Der skulle uddeles diplom og jubilæumsnål, da Finn Rytter, Hammershøj, havde haft 40 års jubilæum. Han blev indmeldt den 24. oktober 1984. På billedet ses Arne Nicolaisen overrække diplom, nål og en DBR-bil til Finn Rytter.
Generalforsamlingen sluttede med sekretariatets brancheorientering, der blev præsenteret af Rasmus Hjelmer Hansen.
Generalforsamling på Sydsjælland
Lokalformand Steen Kielstrup (tv.) overrækker 50 års emblem til Preben Jensen, Næstved.
NÆSTVED • Den årlige generalforsamling i Sydsjællands Autoreparatør Forening blev afholdt 29. april i Gulerodshuset i Næstved.
Lokalformand Steen Kielstrup berettede blandt andet om lokalforeningens arrangementer og om emnerne på årets Formandsmøde, herunder status på ”Tun din fremtid”-kampagnen, rollemodeller med viderere.
Der var genvalg til alle hverv – stort til lykke!
Under punkt eventuelt blev der delt diplomer samt nåle ud, desværre kunne en af modtagerne ikke være til stede ved
generalforsamlingen, men medlemmet er besøgt og har modtaget diplom og nål. Tak for en kollegial og aktiv indsats gennem årene.
40 års emblem til Lasse Block Petersen, Askeby Auto.
Nålestik i Haderslev
VOJENS • DBR Haderslev afholdt 8. marts sin traditionelle vinterfest på Banegårdshotellet i Vojens. Ved den lejlighed overraktes en 40 års nål til KL Auto, Vojens, repræsenteret ved Jesper og Lars Kryger med ægtefæller, og en fornem 50 års nål til Løhndorf Autoservice ved Johannes Løhndorf og ægtefælle.
Fra venstre: Jesper Kryger og frue, dernæst Lars Kryger og frue. I midten er det Johannes Løhndorf og frue, og sidst lokalformand Arne Knudsen.
Mekanikermester
Jens Frisk th.), har nu alene det fulde ansvar for at drive Brdr. Lorenzen Auto videre til nye højder.
Afsked
Fredag den 2. maj blev der hos Brdr. Lorenzen i Skærbæk afholdt afskedsreception for mekanikermester Boy Lorenzen. Boy lægger nu mange årtier som værkstedsindehaver bag sig. Ydermere har Boy været særdeles aktiv i forskellige sammenhænge i foreningsarbejde i Dansk Bilbrancheråd. Stor tak for den indsats! – Af Erik S. Rasmussen
REPRÆSENTANTSKABSMØDE
Dansk Bilbrancheråd afholder sit årlige repræsentantskabsmøde
Fredag den 26. september 2025
Vingsted Hotel & Konferencecenter
Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten
Vi minder, i denne sammenhæng, om de vigtigste bestemmelser i vore love:
§7, stk. 5. Alle aktive og passive medlemmer har adgang til repræsentantskabsmødet, ligesom 1 repræsentant fra en associeret medlemsorganisation/virksomhed kan deltage. Drives medlemsvirksomheden i selskabsform, har indtil 2 personer fra samme medlemsvirksomhed adgang til repræsentantskabsmødet under forudsætning af, at begge personer har enten ejerskab i medlemsvirksomheden, eller som direktør har fuldmagt til at tegne virksomheden.
§7, stk. 6. Tale- og stemmeret har kun de delegerede fra hver lokalforening. Direkte medlemmer, herunder associerede medlemmer, og passive medlemmer har ikke tale- og stemmeret på repræsentantskabsmøder. Under punktet ”Eventuelt” har alle i forsamlingen taleret.
Stemmerettigheder kan ikke overdrages fra én lokalforening til en anden.
§7, stk. 7. Lokalforeningerne har på repræsentantskabsmødet en stemme for hver påbegyndt 10 medlemmer, som Dansk Bilbrancheråd ved regnskabsårets slutning har modtaget kontingent for, dækkende sidste halvår af det pågældende regnskabsår.
Regnskabsåret løber fra den 1. juli til den 30. juni.
Hver enkelt tilmeldt deltager vil få tilsendt dagsorden, årsrapport og program før mødearrangementet.
Nyudnævnte æresmedlemmer: Fra venstre Hans Iver Lassen og Hans Christian Deele.
Medstiftere blev æresmedlemmer
RØMØ • DBR Aabenraa fejrede sit 50-års jubilæum på den eksakte dag for stiftelsen, nemlig den 15. maj 2025.
Med sine ”kun” 50 år, er DBR Aabenraa en ren vårhare i regi af Dansk Bilbrancheråd – men det betød helt konkret, at foreningen havde deltagelse til jubilæet af to af de oprindelige stiftere, Hans Christian Deele og Hans Iver Lassen. For at hylde de to stærke foreningskræfter havde bestyrelsen besluttet at udnævne de to til æresmedlemmer – og som for at understrege foreningens betydning for mere end blot værkstedet, var det nuværende formand, Ib Deele,
søn af Hans Christian Deele, der kunne overrække de to diplomer med applaus.
Fra Dansk Bilbrancheråd deltog vicedirektør Johanne Berner, der på rådets vegne overrakte en roll-up med markeringen af de første 50 år.
Jubilæet blev afholdt på Marskdestilleriet på Rømø, som bestyrelsesmedlem Einar Underbjerg er medejer af, og hvor der ventede deltagerne en luksusbuffet fra Rømø. En guidet rundvisning i destilleriet blev det også til.
Et kæmpe tillykke med jubilæet – og tak for en dejlig aften.
– Af Johanne Berner
Tre sølvmedaljer i København
Fra venstre: Oldermand Henrik Pedersen, Lucas Victor Overgaard Bærentzen, Gustav Bjørn Salling, Aksel Ziirsen Jochumsen og viceoldermand Bo K. Krogså.
Hele tre svende – nys udlært af medlemmer af Københavns Automekaniker Laug – modtog sølvmedalje, da Håndværkerforeningen København i midten af maj overrakte årets bronze- og sølvmedaljer til de mest fortjenstfulde blandt de nyudlærte lærlinge – en tradition, der har holdt ved siden 1867 og hvert år med Dronningen – og nu Kongen – som gæst. Det sker i den flagpyntede rådhushal på Københavns Rådhus, hvor alle de københavnske håndværkslaugs faner danner bagvæg.
Modtagere af Håndværkerforeningens Sølvmedalje
Velkommen til!
Horsens • Smart-Drive A/S, 8700
Horsens
København • Autocenter Rødovre ApS, 2610 Rødovre
Auto Caree ApS, 2800 Kgs. Lyngby
Hvidovre Antirust Center ApS, 2610 Rødovre
Midtjysk • TM Biler, 7451 Sunds
Motor Match ApS, 7400 Herning
Bilforum Herning A/S, 7400 Herning
City Car Leasing ApS, 7400 Herning
Midtjysk Dæk og Servicecenter ApS, 7400 Herning
Nordsjælland • Brdr. Dan Biler A/S, 3390 Hundested
Ørsted Autocentral v. Tim Kornbæk Olsen, 8950 Ørsted
Silkeborg • Lai & Kristensen Biler I/S, 8600 Silkeborg
Tønder • NB Service, 6270 Tønder
KDV Biler, 6780 Skærbæk
Vejle • TJ Camper ApS, 8700 Hedensted
Vejle Autoglas & Anti-Rus Center ApS, 7100 Vejle
90er Biler ApS, 7250 Hejnsvig
– guld findes ikke! – var Lucas Victor Overgard, Skorstensgaard, Aksel Ziirsen Jochumsen, DKS Autoservice, og Gustav Bjørn Salling, Rudersdal Autohus ApS.
Foruden den fornemme hæder modtog de nye svende hver et legat på 10.000 kr. fra Københavns Automekaniker Laug.
Helt fra 1970 har Håndværkerforeningen udråbt en person uden for håndværkets kreds, der har ydet en helt ekstraordinær indsats, og som påkalder håndværkets respekt. Æreshåndværkeren i år blev sangerinden Anne Linnet.
Resen Mobiltek v. Steffen Resen, 7100 Vejle
Henrik Christensen A/S, 7000 Fredericia Henrik Christensen A/S, 7100 Vejle
Eneberg & Lyck Karrosseri ApS, 7000 Fredericia
Aalborg • RAVN-Detailing, 9400 Nørresundby
Nordic Green Cars ApS, 9260 Gistrup
Midtvejs Auto A/S, 9690 Fjerritslev
Aarhus • Høghs Auto-Værksted ApS, 8541 Skødstrup
Syddjurs Bilsyn A/S, 8410 Rønde
Bilhuset Sejer ApS, 8220 Egå
NØGLETAL
FORBRUGERTILLID • Forbrugertillidsindikatoren er sammenvejningen af en række spørgsmål til forbrugerne om deres tro på egen og samfundets økonomi. Trods en stærk dansk økonomi er indikatoren fortsat i minus – formentlig begrundet i den geopolitiske usikkerhed. Den røde kurve er forbrugernes svar på, om de finder det trygt at anskaffe sig større forbrugsgoder (herunder biler) inden for de næste 12 måneder.
NYE BILER • 15.118 personbiler fik plader på for første gang i april, hvormed nybilsalget i år i alt udgør 52.555 mod 50.974 i samme periode året før. 63,28 pct. var rent eldrevne. Bedst sælgende i april på mærkeniveau var VW, Skoda og Audi med VW ID.4 på førstepladsen. Blandt varebilerne nyregistreredes 1.973 stk. med Ford Transit Custom på førstepladsen. Tallene her er indekstal med januar 2017 = Indeks 100. Kilder: Mobility Denmark og SMVdanmark.
BRUGTE BILER • I april foretoges i alt 53.579 brugtvognshandeler mod 55.116 i samme måned i fjor. Største udsving er der i antallet af ejerskifter, der i februar, marts og april i år udgjorde henholdsvis 24.142, 35.947 og 23.710. Tallene her omfatter alene genregistreringer med 2017 = Indeks 100. Kilder: Danmarks Statistik og SMVdanmark.
ERHVERVSTILLID • – Er ligeledes en sammenvejning af svar på spørgsmål til virksomhederne om deres vurdering af den nuværende og kommende konjunktursituation.
LEVERANDØRER TIL EFTERMARKEDET
ADVOKATER
Din Biladvokat
Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup
Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk
Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L) Tel: 4041 4399
Johanne Berner Hansen, managing partner, advokat
Tel: 2052 4823
AUTOLAK & KARROSSERI
LØWENER Industri ApS
Smedeland 2 2600 Glostrup
Tel: 43 200 300 · Mail: vl@loewener.dk www.loewener.dk SATA GmbH & Co. KG
Domertalstr. 20 70806 Kornwestheim, D
Tel: +49 (7154) 811-200 · www.sata.com
AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE
Robert Bosch A/S
Telegrafvej 1 2750 Ballerup
Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/ da
HC CARGO | Holger Christiansen A/S – A Bosch Group Company
Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.
KNUDE PUNKT
HUSK
”frimærket”!
Det behøver ikke at være en kæmpeinvestering at blive set i AUTObranchen. Et lille, månedligt visitkort er nok. Ring til Anita Rasmussen og hør mere!
Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. Vi sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakerer dem, skifter ruder på dem og piller dem sågar fra hinanden for at sælge dem i småbidder.
Alle er vi en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen.
Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.
Kom med i det gode selskab! Fortæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren.
Også i 2025 udkommer vi med 6 spritnye udgaver hen over året. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt-tekniske fif og klassisk bilkultur.
Er du med?
BRANCHEN
Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!
