ScanDybbroe er danmarks største leverandør af originale skadesdele til den frie del af værkstedsmarkedet.
Upload eller mail din skadesrapport allerede NU, og modtag markedets skarpeste tilbud!
skade@scandybbroe.dk
Tjen flere penge på dine skrueskader
Vi kan nu tilbyde mere end 2000 originale varenumre, lakerede i bilens farve
Du øger værkstedseffektiviteten på dine ”skrueskader”.
Vi kan levere delen både lakeret og som hidtil i den ”rå” og ulakerede version – du bestemmer. - vi kan også hjælpe med farvekoden...
Kofangere, spejlkapper, forskærme, antennefødder, kofangerhjørner, tankdæksler – alle blot eksempler på de mange dele, der med fordel kan leveres lakerede direkte hos dig som reparatør.
Vores 5 skades-specialister og rådgivere sidder klar ved tastaturet - og telefonen...
Medlem af:
Mikael Lehm Morten Rou Torben
Christer Pedersen
EFTERMARKEDET MENER • Motorstyrelsens nyprislister på biler lever så langt fra op til forventningerne.
Det sku’ være så godt …
Det er som bekendt længe faldet Autoudvalget under SMVdanmark for brystet, at selvanmeldere svævede i uvished, når det gjaldt beregning af afgift på – fremdeles –importerede brugte køretøjer. Baggrunden var og er naturligvis, at Motorstyrelsen sidder inde med data for markedsdannende nypriser, som bilimportørerne har anmeldt til styrelsen – og ellers har holdt for sig selv. Yderligere har fornemmelsen været, at skød man alt for langt fra skiven, handlede man nok i ond tro i Motorstyrelsens øjne.
Dén tese er der heldigvis nu en byretsdom, der på det klareste modbeviser – læs side 6.
Den manglende adgang til nypriser kunne desuden give sig udslag i det helt barokke forhold, at importerede brugte biler kunne ende med en prislap, der var højere end for et tilsvarende fabriksnyt køretøj.
Med lige dele anerkendelse og lettelse tog branchen derfor hjerteligt imod det, da skatteministeren meddelte at ville komme branchen i møde og offentliggøre de nypriser, som importørerne selv lægger til grund for afgiftsberegningen. Godt nok som simple PDF-dokumenter. Og godt nok kun for et udvalg af mærker og modeller – men til gengæld de mest gængse af dem, måtte man forstå.
Desto større var skuffelsen, da de første lister så dagens lys i det sene forår. Listen omfattede 20 mo-
Udgivet af -
deller. Det blev alligevel til et digert værk, idet listen naturligvis tog højde for de mangfoldige modelvarianter, så selvanmelderne kunne komme tættest på det rigtige resultat af deres beregning.
Men … gængs og gængs. Listen omfatter modeller, der kun blev importeret i ringe antal i 2024, mens helt klare ”topsællerter” er udeladt. Således indgår elbilen Nissan Ariya, der blev importeret 94 stk. af, mens Mercedes EQA, der blev importeret i et antal af 2.192, er udeladt af listen.
Dernæst er der ikke taget højde for, hvorvidt de enkelte modeller i realiteten er afgiftsfri på grund af de danske afgiftsregler for elbiler.
Al begyndelse er naturligvis svær. Men vi må bede om at få sat turbo på indsatsen for at skabe jævnbyrdig konkurrence mellem alle aktører på det danske marked og tillige sikre brugtbilforhandlernes almindelige retsfølelse.
Det handler i første række om regler og reglementer. Men det bliver også et spørgsmål om værdighed og gensidig respekt, så længe man som erhvervsdrivende må spille fodbold med bind for øjnene.
Dæksalg 2. kvartal 2025
1. Dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer
2. Regummierede dæk med belastningsindeks ≤ 123 til knallert, motorcykel, personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter ≤ 10 tommer
3. Dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælg-diameter > 10 og < 19,5 tommer
4. Regummierede dæk med belastningsindeks > 123 til personbil og varebil samt til andre motordrevne køretøjer med fælgdiameter > 10 og < 19,5 tommer
5. Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer
6. Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 19,5 og < 24 tommer
Dæksalget er beregnet på baggrund af indbetalte gebyr til Skat i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk nr. 1660 af 13. november 2020.
Hvem er Hella:
7. Dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer
• Datter af selvstændig pladesmed og brugtvognsforhandler og har arbejdet i forretningen som bogholder og blæksprutte.
8. Regummierede dæk til andre motordrevne køretøjer end knallert, motorcykel, personbil og varebil med fælgdiameter ≥ 24 tommer
• Kandidat i International udvikling og virk-
I forhold til 2024 viser 2. kvartal 2025 en fremgang i dæksalget på 4 %.
Dæksalg 2. kvartal
Jura
06: Det er ikke strafbart at skønne forkert • 12: Arbejdsbelysning på køretøjer er sikret i fremtiden • 24: Værksted tabte i sag om fejlsøgning
Branchepolitik
08: Ny europæisk opbyggergruppe skal tale højt i Bruxelles • 10: Karteldom - et nyt Dieselgate
Lovgivning
12: Lempelig synslov er en realitet • 19: Ny dækregel kan skabe utryghed
Aktuelt
14: Euroskills 2025: Så bliver det ikke større! • Forsikringsbranchen under lup • 15: Totalskader hører da hjemme hos autogenbrugerne! • Overskudsdeling: 04 2025 • AUGUST 21. ÅRGANG
Erik S. Rasmussen, Adam Pade (DAG) · Thomas Krebs (SKAD)
ANNONCER Mediapunktet
Søndervold 170 7200 Grindsted Tel 5117 1424 ar@mediapunktet.dk www.mediapunktet..dk
1 mio. til medlemmerne • Skrotpræmie reguleres op – bidraget ned • 22: EU-Parlament skal drøfte nye skrotningsregler i september • 29: Texa: Hjernen bag elektronisk fejlfinding er fornyet • Regummierede dæk kan også være grønne • Eftermonterede partikelfiltre på M2 er OK
Miljø
16: ESG: Noget om processer og sund fornuft
Uddannelse
18: Flest lærlinge i den frie branche
Teknologi
20: ADAS: Når sikkerheden er i fare Profil
23: Hvorfor er I medlem?
TRYK
Jørn Thomsen Elbo A/S
ABONNEMENT
Kr. 395,- + moms for 6 numre
ISSN 2445-8457
NÆSTE UDGAVE
– Udsendes i uge 41. Redaktionen slutter fredag den 19. september
DISTRIBUERET OPLAG
2.674
FORSIDEN: I idylliske Vejby i Nordsjælland besøger vi i serien BILkultur Pernille og John Hansen, der driver JH Classic Auto. Læs side 26.
Bilkultur
26: Veteranerne og håndværket
Portræt
30: Problemknuserne
Medlemmer med mere
34: Biler skal købes i en bilforretning! • DBR Arbejdsgiverforening forhøjer tilskud • 35: El-lastbiler: I må lave jeres egen sikkerhedspolitik • Tour de Puch i Vendsyssel • 36: Repræsentantskabsmøde midt ude i den skønne natur • Velkommen til!
Nøgletal
Leverandørregistret
FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF –
Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · www.dbr.dk
Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD) Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk
TILSLUTTET
JURA • En selvanmelder blev frifundet i Byretten i principiel sag om afgiftsberegning; en sag, der har relevans for hele branchen.
Det er ikke strafbart at skønne forkert!
n Er det strafbart at skønne forkert som selvanmelder? Det har længe været uafklaret, fordi de mange prøvesager, der har været indbragt for domstolene alle er blevet hævet, herunder med såkaldt tiltalefrafald.
Nu er den første dom endelig afsagt i en sag ført i Byretten via Din Biladvokat af Dansk Bilbrancheråds vicedirektør og højesteretsadvokat Johanne Berner.
Dommen endte med frifindelse til selvanmelder, som dermed ikke skulle straffes med bøde for at skønne forkert - en principiel og dermed vigtig sag for den danske autobranche.
MÅ BYGGE PÅ ET SKØN
En selvanmelder håndterer selv afgiftsberegning af de køretøjer, han sælger, ligesom selvanmelderen ofte bistår andre forhandlere ved import. Det kan med den nugældende afgiftslovgivning være en utrolig svær øvelse - og det er ofte et skøn over alt fra nypris til valg af sammenlignelige annoncerede biler, ligesom det kan være voldsomt svært at tage højde for ekstraudstyr; især når det kniber med adgang til nypriser.
I 2019 blev det fra politisk hold besluttet, at ukorrekt beregnet/skønnet afgift fra selvan-
meldere skulle strafforfølges – det skulle ganske enkelt undersøges, om der var belæg for at idømme bøder for ikke i første omgang at afregne afgift korrekt.
Der har siden 2019 været optræk til en lang række såkaldte “prøvesager” fra Skattestyrelsens side, hvoraf alle er blevet afsluttet uden dom. Nu er den første dom så faldet, og den frifinder selvanmelderen.
BØDE PÅ 225.000?
Syv køretøjer, 250.000 kroner i mer-opkrævning og en bøde oveni på 225.000 kroner – eller?
I 2019 blev det fra politisk hold besluttet, at ukorrekt beregnet/skønnet afgift fra selvanmeldere skulle strafforfølges.
I sagen var Johanne Berner beskikket som forsvarer for selvanmelderen. Den handlede om syv køretøjer. Skattestyrelsen havde ved en kontrol konstateret, at der ikke var fremsendt behørigt annoncemateriale for sammenlignende handelspriser. Man mente heller ikke, at det var påvist, at der var taget højde for afvigende ekstraudstyr.
De syv køretøjer var udtaget over ét kalenderår og var udtaget af i alt ca. 500 selvanmeldte køretøjer for perioden - dvs. en fejlmargin på noget under to procent.
Den samlede mer-opkrævning var i alt på ca.
forklaret, at det var utrolig vanskeligt at vurdere, hvad der var ekstraudstyr på en konkret bil, og hvad værdien var – og derfor havde anklagemyndigheden ikke ført bevis for, at det var groft uagtsomt fra selvanmelderens side.
Sagen kan nu ankes af anklagemyndigheden – og fristens udløb herfor afventes.
YDERST PRINCIPIEL SAG
»Det er en yderst principiel sag. Den var udpeget som en prøvesag fra Skattestyrelsens side, og en domfældelse ville gøre livet som selvanmelder ualmindelig farligt – ikke bare risikerede
Den var udpeget som en prøvesag fra Skattestyrelsens side, og en domfældelse ville gøre livet som selvanmelder ualmindelig farligt.
250.000 kroner, og beløbet blev betalt uden videre, da selvanmelderen ikke orkede klagesystemet for individuelle afgørelser i beløbsstørrelsen 30.000 kroner. Virksomheden var ikke blevet mødt med andre restriktioner omkring adgangen - og var således fortsat selvanmelder; nu med op mod 1.000 biler årligt.
FIK BLOD PÅ TANDEN
Det gav anklagemyndigheden blod på tanden, for når beløbet var betalt, så var det jo en erkendelse af, at det var et forsøg på unddragelse af afgift – og det skulle straffes med en bøde på 225.000 kroner.
Det var Byretten, hvor sagen blev afgjort, ikke enig i!
BYRETTENS VURDERING
Byretten lagde vægt på, at differencen skyldtes manglende hensyntagen til ekstraudstyr. Herom havde direktøren hos selvanmelderen
man en efteropkrævning, men også potentielt en bøde; ofte i samme størrelse,« kommenterer Johanne Berner.
Hvorvidt adgangen til nypriser, hvor de første netop er blevet offentliggjort, vil mindske risikoen for sager som den pågældende, er endnu ikke afklaret.
»Men hvis nypriserne bliver offentliggjort for alle køretøjer, så er risikoen for fejl omkring nypriser om ikke væk, så i hvert fald minimeret gevaldigt. Det må tiden vise, og det er selvfølgelig noget, vi i Dansk Bilbrancheråd holder øje med og vil handle på, hvis de ulige vilkår for henholdsvis den frie og den mærkebundne del af branchen fortsætter,« lyder det fra Johanne Berner. n
Ny europæisk opbyggergruppe skal tale højt i Bruxelles
BRANCHEPOLITIK • SKAD er medstifter af en særlig opbyggergruppe under AIRC, der skal tale opbyggernes sag i EU. EU-arbejdet bliver stadig vigtigere.
Mødet blev afholdt i tyske Weimar, 23. maj 2025 i forbindelse med tyske ZKF’s årsmøde.
n EU-lovgivningen strammer til om europæiske og danske opbyggere med flere nye krav. Senest med den kommende End-of-Life-forordning, som her i høringsfasen pålægger opbyggere et producentansvar, herunder at betale for og administrere skrotning af de opbygninger, man har foretaget, og dét med tilbagevirkende kraft.
SKAD har i alle år været medlem af den internationale paraplyorganisation AIRC International, der arbejder for opbyggerne. Ved generalforsamlingen i fjor blev det vedtaget at rette særligt fokus mod opbyggernes udfordringer, da behovet for politisk arbejde på EU-niveau er stigende. Der blev nedsat en arbejdsgruppe med navnet ”AIRC Body Builders Section” for at stadfæste et let forståeligt begreb hos den lovgivende magt.
I maj afholdtes et opstartsmøde mellem blandt andre Frankrig, Belgien, Østrig, Tyskland, England og naturligvis Danmark ved SKAD for at konstituere sektionen og sætte mål for det fremtidige arbejde.
Der blev taget beslutninger om det strukturelle ar-
bejde med EU-kommissionen og AIRC-bestyrelsens aktive deltagelse i den overordnede beslutningsproces. Hovedformålet er at sikre en forståelse hos europæiske politikere for, hvad opbyggervirksomhed konkret handler om, og at der er tale om tusinder af mindre virksomheder, der også betyder millioner af job på tværs af EU. Som længst siddende bestyrelsesmedlem i AIRC International var det mig en særlig glade at deltage på vegne af SKAD og kunne tilføre mødet fornødne organisatoriske værktøjer og erfaringer, der var med til at sætte rammerne for det fremtidige politiske arbejde. Jeg er overbevist om, at den fremtidige indsats vil kunne mærkes hos opbyggere i hele EU og naturligvis dermed også i Danmark.
VIGTIGT MED EU
EU-arbejde er vigtigt, da direktiver og forordninger bliver mere dominerende i Danmark og ofte bygger på teoretiske grundprincipper og forståelser, der i flere tilfælde kan opleves som virkelighedsfjerne.
Vi vil absolut fokusere på at skabe en bedre forståelse i Bruxelles for de mange udfordringer, som virksomheder, der opbygger køretøjer, møder. Her er det hovedsageligt de nationale implementeringsregler for individuel opbygning, som man i Danmark nu kalder for NIV hos Færdselsstyrelsen.
I september afholdes den årlige generalforsamling i AIRC International; denne gang i Utrecht i Holland. Her vil arbejdsgruppen sætte den sidste streg på den politiske plan, der herefter skal vedtages i det samlede forum. n
Hvad gør du, hvis din elbil får stjålet
sit ladekabel – eller får kortslutning?
Elbiler er ikke helt som andre biler, og som ejer skal du være forberedt på andre typer skader – fx:
Parkeringsbuler og lign. pga. elbilens hurtige acceleration
Stjålne og kortsluttede ladekabler
Fladt batteri på længere ture
Kortslutning i forbindelse med sammenstød
Vores Elbilforsikring dækker bredt
Hos os får du hjælp til at sammensætte din forsikring, så den passer til din elbil og dit kørselsbehov. Ring og hør mere på 33 45 74 71 for at booke et møde.
BRANCHEPOLITIK • Kartelafgørelse mod bilproducenter om kompensation af autogenbrugere skal bruges som et kort på hånden til at styrke samarbejdet mellem producenter og genbrugere.
Karteldom – et nyt Dieselgate
n EU-Kommissionens afgørelse af 17 bilproducenters overtrædelse af EU’s konkurrenceregler fra april får ikke lov til at lide en stille død. Den skal bruges politisk.
Det blev fastslået under EGARA’s generalforsamling – ”Spring Meeting” – der fandt sted i Warszawa i maj.
De 17 producenter blev i alt dømt til at betale knap 3,5 milliarder euro i bøde for at have indgået aftaler om, at håndteringen af producenternes producentansvar pr. definition ikke måtte koste penge. Altså aldrig at kompensere de parter, producenterne indgik aftale med om indsamling af udtjente køretøjer, i tilfælde af, at indsamling og behandling kunne være en underskudsforretning.
ACEA VAR MED
Desuden indgik parterne dén besynderli-
ADAM PADE
ge aftale ikke at reklamere for, hvor meget af et udtjent køretøj kan genbruges eller nyttiggøres samt for mængden af genbrugte materialer i nye køretøjer.
Med brancheorganisationen ACEA som mellemmand blev aftalerne indgået helt tilbage i 2002 – altså kort tid efter ikrafttrædelsen af EU’s skrotningsdirektiv – og sidste mand lukkede og slukkede for aftalerne i 2017. Mercedes-Benz ansøgte i 2019 om immunitet, hvis de selv lagde kortene på bordet. ACEA modtog også en bøde for sin medvirken – 3,7 millioner kroner.
LØFTESTANG
Lige nu venter de europæiske autogenbrugere på en analyse af, hvad de er gået glip af i indtægter; beregninger, der foretages i EU-Kommissionen. Og derpå kan bran-
cherne i de respektive lande overveje, om der er grundlag for et erstatningssøgsmål. Under EGARA’s Spring Meeting var der imidlertid udbredt enighed om, at EU’s kartelafgørelse skal bruges som en løftestang til fremover at sikre et bedre og lydefrit samarbejde med bilproducenterne. Eller som EGARA’s finske repræsentant, Ilkka Koponen, udtrykte det: Samarbejdet med bilproducenterne er som et ægteskab uden mulighed for skilsmisse.
Et stort emne på årsmødet var naturligvis også Batteriforordningen og dens betydning for medlemsvirksomhederne. Indtil nu – juli 2025 – er Frankrig det eneste land, der sat de regler i kraft om indsamling og behandling af højspændingsbatterier. Det er sket med en helt ny lovgivning om reduktion af affaldsmængder og fremme af den cirkulære økonomi.
12 ud af EGARA’s 14 europæiske medlemsorganisationer var med, da organisationen holdt generalforsamling i maj med deltagelse af repræsentanter fra EU-Kommissionen. Siden tog formanden for polske FORS, Adam Malyszko, imod i sin virksomhed, Ambit, et par timers kørsel sydøst for Warszawa.
I alle andre lande er reglerne endnu på tegnebrættet – også i Danmark. Det står klart, at det er forskelligt fra land til land, hvordan autogenbrugerne stilles i forhold til modtagelse af videresalg af brugte, henholdsvis udtjente batterier. Mest kritisk er det i Sverige: Her er en totalskadet bil pr. definition affald, når den lander hos autogenbrugeren, der ikke har beføjelse til at vurdere, hvorvidt batteriet kan genbruges eller ej.
UAFKLARET
Det har tidligere været drøftet, om autogenbrugerne både påtager sig produktansvar og producentansvar ved at sælge et batteri videre til genbrug i en anden bil eller til et nyt formål. Det spørgsmål er endnu uafklaret.
Reglerne – herunder om det udvidede producentansvar – skal træde i kraft den 18. august. Altså den 18. august 2025.
Det obligatoriske faglige besøg var henlagt til formanden Adam Malyszkos virksomhed, Ambit, som han selv grundlagde i 1993. I dag har Ambit afdelinger tre steder i Polen og modtager 4.000 biler om året.
I 2026 afholdes Forårsmødet i Aarhus midt i juni. n
FOTO: PAWEL KONARZEWSKI
Køretøjsopbyggerne jubler:
Lempelig synslov er en realitet
JOHANNE BERNER • VICEDIREKTØR • DANSK BILBRANCHERÅD
LOVGIVNING • Det gode, danske, håndværk hyldes i den synslov, som politikerne nu har stemt igennem, og som kan ses i en selvstændig bekendtgørelse om nationalt, individuelt opbyggede køretøjer.
n Efter at Færdselsstyrelsen i 2020 måtte tilbage i blækhuset for at gentænke den danske implementering af de nye synsregler i typegodkendelsesforordningen fra 2018, var styrelsen i 2024 parat med sine nye tanker. De blev forelagt for hele branchen sammen med Transportministeriet under et møde i Middelfart.
Allerede da kunne Køretøjsopbyggerne med stor tilfredshed notere sig, at politikerne havde lyttet; de pegede faktisk på en meget lempelig implementering, der ville understøtte
JURA • En lydhør Færdselsstyrelse lod sig overbevise om, at det var en skidt idé med et reelt forbud mod arbejdsbelysning på køretøjer.
de mange, dygtige, danske køretøjsopbyggere, der tilbage i 2020 slog sig sammen i egen brancheforening for at bekæmpe en tekstnær (over)implementering af netop Typegodkendelsesforordningen.
ALLE TIDERS JULEGAVE
Endnu større blev tilfredsheden, da forslaget til synslov kom i høring lige inden jul 2024 – for bedre julegave kunne branchen ikke have fået: Forslaget til synslov gik i al væsentlighed ud fra den vision, som Køretøjsopbygger-
ne i samarbejde med synsbranchen og vognmandsorganisationer havde udarbejdet og anvist helt tilbage i 2020.
Efter en høringsproces, der strakte sig hen over nytår, blev synsloven fremsat i folketinget i foråret og vedtaget den 11. juni 2025.
I maj udsendte Færdselsstyrelsen udkast til den tilhørende bekendtgørelse. I udkastet kunne Køretøjsopbyggerne næsten ordret se den tidligere omtalte vision – kun med mindre opdateringer af bilag m.v. –og netop denne bekendtgørelse; den
Arbejdsbelysning på køretøjer er sikret i fremtiden
n Arbejdslygter findes på mange forskellige køretøjer for at sikre et godt arbejdsmiljø og forhindre arbejdsulykker. Desværre måtte vi efter første udgave af DfK – Detailforskrifter for Køretøjer – bemærke et praktisk forbud mod anvendelse af de fleste arbejdslygter i Danmark. Færdselsstyrelsen krævede mærkning som baklygter, hvilket ville have forringet arbejdslygternes anvendelse og medføre arbejdsmiljømæssige udfordringer. Ydermere krævede styrelsen en
automatiseret slukningsfunktion ved 15 km/t.
SKAD kontaktede Færdselsstyrelsen på vegne af vores medlem FDParts, der sælger arbejdsbelysning til blandt andet danske opbyggere. Her blev vi mødt med en åbenhed og lydhørhed, der førte til flere møder. Formålet med møderne var at afklare årsagen til beslutningerne i DfK samt at klarlægge de praktiske forhold. Det stod hurtigt klart, at få sorte får ikke slukkede deres kraftige arbejdslygter i
AF
AF THOMAS KREBS • DIREKTØR • SKAD
anviste procedure; er jo den, der skal sikre det gode, danske, håndværk inden for dansk køretøjsopbygning.
MARKANT AFTRYK
Køretøjsopbyggerne kan med rette sole sig i det markante aftryk, som opbyggerne har sat i den kommende lovgivning. Det er en magtdemonstration af rang – og der er nok ikke længere nogen, der tvivler på, at det giver mening at stå sammen om en fælles sag – og i fremtiden kan vi se tilbage på forløbet siden 2020 og sige ”Den samlede opbyggerbranche gjorde noget, som ingen tidligere havde lykkedes med” – og godt for det.
At Køretøjsopbyggerne i øvrigt er kommet for at blive, viser opbyggernes seneste udvidelse i forhold til an-
Det er arbejdslygter som disse, som Færdselsstyrelsen nu har fredet i den seneste udgave af Detailforskrifter for Motorkøretøjer.
trafikken og dermed førte til trafikale udfordringer. Dette var også årsag til, at man nu ville forbyde arbejdslygter
uden mærkning som baklygte, hvilket vil give en væsentlig svækkelse af lysstyrke og områdeoplysning.
SVÆRERE AT SKAFFE
Vi gjorte det klart for styrelsen, at de fleste producenter, mange af dem kinesiske, ikke ville bekymre sig om regler i et ganske lille land som Danmark, hvilket ville gøre det problematisk at skaffe relevante lygter.
Da DfK var blevet udskudt til at træde i kraft 1. juli 2025, og forskrifterne var under generel revision, så var det nærliggende at belyse emnet og sikre, at arbejdslygter fortsat kunne anvendes forsvarligt og med respekt for trafikken.
ØSTRIGSK INDSIGELSE
I maj 2025 modtog SKAD en kopi af en skrivelse fra den østrigske Bundesministerium für Arbeit und Wirtschaft gennem vores østrigske kollegaer, hvori netop arbejdsbelysning i DfK
tal medlemmer, for – som en naturlig udvidelse af medlemskredsen – er en række større værksteder med fokus på indretning af varebiler, indlemmet. Køretøjsopbyggerne forventer på kort sigt at indtegne så mange varebilsopbyggere, at der kan samles en egentlig fraktion under brancheforeningen.
Tilbage omkring synslov og de underliggende bekendtgørelser, står nu et nyt IT-system, som opbygninger fremadrettet skal indberettes i, ligesom der er behov for en storstilet informationskampagne, som myndighederne forventes at tage sig af. IT-systemets udvikling ligger også hos myndighederne; og det kan meget vel blive jokeren i det næste halve år; for når Færdselsstyrelsen virkelig at få styr på IT’en? Det må tiden vise – men intet er umuligt. n
var udsendt til høring i alle lande i EU. Det var en stor overraskelse for os at læse, at man kun ville godkende 2 stk. arbejdslygter pr. køretøj uden mærkning.
Stor var dog glæden, da styrelsen udsendte den sidste høring om DfK. Nu havde man fjernet de tidligere implementerede begrænsninger for arbejdsbelysning på køretøjer. SKAD kvitterede hurtigt for den store fleksibilitet og imødekommenhed, og vi oplyste styrelsen om, at vi målrettet vil gøre en indsats for, at arbejdslygter anvendes korrekt, herunder i samarbejde med relevante vognmandsorganisationer.
Det er nu besluttet, at SKAD, sammen med sit medlem FDParts, udarbejder en branchevejledning, som skal sikre, at arbejdsbelysning ikke er til gene for trafikken. Det er naturligvis vores håb, at relevante parter vil benytte sig af denne vejledning til gavn for alle. n
Euroskills 2025: Så bliver det ikke større!
Billedet: 43
blandt Danmarks allerdygtigste lærlinge skal forsvare de danske farver under Euroskills 2025.
Op imod 600 blandt Europas allerdygtigste håndværkere sættes stævne, når den hidtil største uddannelsesbegivenhed finder sted på dansk jord i Herning i september. 38 fag fra 32 lande vil være repræsenteret – foruden publikum og uddannelsesfolk fra hele vores verdensdel, formentlig i retning af 100.000 mennesker.
Fra Danmark medvirker 43 del-
tagere, der alle har udmærket sig ved at vinde et eller flere mesterskaber herhjemme og i udlandet. Deltagerne er igennem det seneste år blevet tømret godt sammen som landshold.
Euroskills afholdes hvert andet år og afvikles i år for niende gang – men altså for første gang i Danmark.
Deltagere fra autobranchen bli-
Forsikringsbranchen skal under
lup
Så er afgørelsen faldet: Forsikringsbranchen skal underkastes en markedsefterforskning. Det har Konkurrencerådet godkendt, og nu har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen to år til at finde ud af, om konkurrencen i skadesforsikringsbranchen er tilstrækkelig effektiv. I efterforskningen vil indgå 27 virksomheder.
Skridtet frem mod markedsefterforskning er kommet, efter at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i april offentliggjorde en analyse, der viste, at markedet for skadesforsikringer til private ”er udfordret”. Det bliver første gang, markedsefterforskningsværktøjet tages i brug.
Det kan blandt andet bruges til at dokumentere eller dementere, om de undersøgte forsikringsselskabers adfærd mærkbart har svækket den effektive konkurrence på markedet for skadesforsikringer. Er dét helt klart, kan
virksomhederne få et påbud om at ændre adfærd i fremtiden.
Af styrelsens analyse fremgik blandt andet, at den kunde, der forbliver loyal over for sit forsikringsselskab i en vis årrække, betaler højere priser for sine forsikringer, end hvis man ”shopper” mere rundt. Yderligere rejstes kritik af, at alle selskaber pr. automatik indekserer prisstigninger på forsikringer.
Flere organisationer – herunder SKAD og Dansk Bilbrancheråd – opfordrede ideligt til at bruge markedsefterforskningsværktøjet til også at se på, om Autotaks – der som bekendt er et fælles værktøj for både selskaber og værksteder – på nogen måde kunne medvirke til at styre prisdannelsen. Det har Konkurrencerådet imidlertid ikke taget stilling til i sin pressemeddelelse om godkendelsen af en markedsefterforskning.
FAKTA OM
EUROSKILLS ’25
Finder sted i MCH Herning (kør efter skiltene).
Åbningsceremoni tirsdag den 9. september kl. 19.00-20.30 (kræver billet). Konkurrencerne afvikles onsdag den 10. – fredag den 12. september. Medaljeoverrækkelse finder sted lørdag den 13. september kl. 18.30-21.00 (kræver billet). Begge ceremonier afholdes i Jyske Bank Boxen. Hver billet koster € 25 (186 kr.) og kan købes gennem da.euroskills2025. com. Klik på ”Om event’et”.
ver personvognsmekaniker Magnus Skov Nielsen (This Auto, Vrå, Techcollege Aalborg) og lastvognsmekaniker Tobias Kjærgaard Madsen (MAN Nordjylland A/S, Techcollege Aalborg).
Dansk Bilbrancheråd vil være til stede med sin Tun Din Fremtid-stand med både racerbil og racinglærlinge.
For første gang skal en branche ”markedsefterforskes”.
Totalskader hører da hjemme hos genbrugerne!
Biler, der er åbenlyst totalskadede, bør fragtes direkte fra uheldssted eller værksted direkte ud til den nærmeste autogenbruger. Det mener DI Bilbranchen, der sammen med Dansk Autogenbrug nu vil tale med forsikringsselskaberne om, hvordan værkstederne kan lettes dels for at have bilerne stående alt for længe, dels for at skulle taksere dem.
Det sker på baggrund et forslag fra DI Bilbranchen, der blev drøftet og taget godt imod allerede under DAG’s generalforsamling i marts.
Landets godkendte autogenbrugere har både kvalifikationerne og materiellet til at
VOSAK
miljøbehandle udtjente køretøjer korrekt, ligesom de også kan foretage en taksering, skriver organisationerne i et fælles debatindlæg.
I dialogen med forsikringsselskaberne vil indgå bugseringsselskaberne.
Endnu afventer de nærmere vilkår og betingelser at blive forhandlet på plads.
Åbenlyse totalskader bør fragtes direkte ud til genbrugerne frem for at henstå i dage eller uger hos et autoværksted.
på vej til at blive digital
Færdselsstyrelsen er i færd med at digitalisere VOSAK – Vejledning Om Syn Af Køretøjer. Dertil blev et udvalg af personer indbudt til et opstartsmøde 24. marts 2025. Her fremlagde styrelsen en plan om hvordan man har tænkt sig at digitalisere VOSAK.
SKAD har gennem flere år i høringssvar om VOSAK påpeget behov for at digitalisere de langt over tusinde siders pdf-dokumenter for at gøre det nemmere at finde regler for en bestemt køretøjstype, at kunne sortere og udvælge digitalt. Det er derfor til stor glæde, ikke kun for os, at styrelsen nu går i gang.
Den 23. juni blev vi igen indkaldt til et opfølgningsmøde, hvor vi fik demonstreret prototypen for en digital VOSAK, hvilket var en super god oplevelse.
Færdselsstyrelsen har i projektet valgt
at benytte sig af fagfolk i branchen for at ramme rigtigt i deres udvikling, herunder at involvere os aktive i dialoger, komme med input og tilføre den praktiske hverdagsside til projektet.
Min konklusion er, at det er et fantastisk skridt, Færdselsstyrelsen har taget, at inkludere branchen i arbejdet, og det på en super professionel og åben måde, som man kun kan takke for. Ydermere har det været opløftende at se de mange branchefolk aktivt at deltage i forløbet, indgå i dialoger med de dygtige folk fra styrelsen og sætte et stort fingeraftryk på fremtiden.
Der er kun en ting at sige – TAK for det!
– Af Thomas Krebs, direktør SKAD
Skrotpræmie reguleres op –bidraget ned
EU’s kommende forordning om cirkulær bilproduktion og skrotning af køretøjer må ikke føre til afskaffelse af skrotpræmien.
Med EU’s kommende forordning om grønnere bilproduktion og skrotning af biler er tiden løbet ud for den danske bilskrotordning. Det mener Miljøministeriet, der for nylig sendte et forslag i høring om at nedsætte det årlige gebyr til Bilordningen fra 84 til 64 kr. om året og forhøje udbetalingen fra 2.200 til 2.700 kr. Sigtet er at nedbringe et akkumuleret overskud i ordningen som følge af det faldende antal skrotninger.
Det har Dansk Autogenbrug intet at indvende imod, men når Miljøministeriet samtidig lægger an til at afskaffe ordningen i takt med indførelsen af den nye EU-forordning, så er det helt galt.
Overskudsdeling: 1 mio. til medlemmerne
Medlemmer af Dansk Bilbrancheråd, som er forsikret i Købstædernes Forsikring, kunne for nylig glæde sig over at kunne tage del i selskabets overskudsdeling. Således tilgik der lige godt 1,1 million kroner til fordeling blandt medlemmerne.
Dansk Bilbrancheråd erindrer om, at omfanget af beløbet er meddelt via e-mail, og at denne derfor bør beholdes af hensyn til dokumentation for indtægten i regnskabet.
»Det er korrekt i lovens forstand, at skrotpræmien er en godtgørelse for bilejerens eventuelle omkostninger forbundet med at aflevere sin bil til skrot; omkostninger, som bilproducenterne ventes at overtage. Men for de fleste bilejere ses ordningen ikke desto mindre som en ”præmie” og dermed et incitament til aflevere sin udtjente bil lovligt. Uden dén ”præmie” er der fare for, at bilerne ender ude i naturen eller kommer i kløerne på sortskrottere,« hedder det i DAG’s høringssvar, der er blevet bakket op af såvel Dansk Bilbrancheråd som SMVdanmark.
DAG påpeger yderligere i sit høringssvar, at frem for at nedlægge bilskrotordningen er der behov for at gentænke den som en formel præmiering af den køretøjsejer, der afleverer sit køretøj til skrotning i overensstemmelse med gældende love og regler.
De ændrede satser ventes at træde i kraft 1. januar næste år.
MILJØ • Det giver en eftertragtet arbejdsplads og bliver i stigende grad vægtet af kunderne, når man tænker i ESG: I miljø, mennesker og strategi.
ESG: Noget om processer og sund fornuft
187 forslag blev det til, da Henrik Hansen (tv.) og Rikke
Bech Skougaard udfordrede medarbejderne hos CiPe:Care på forslag til forbedringer af miljø og arbejdsmiljø.
n Kan vi blive bedre til at håndtere kemikalier? Kan vi dele værktøj på tværs af afdelingerne, så vi ikke skal købe alting ad flere omgange? Var det ikke en idé med en frugtordning? Og kunne vi hjælpes ad med fredagsrengøringen?
187 forslag blev det til, da CiPe:Cares knap 45 medarbejdere fra afdelingerne i Odense, Nyborg og Svendborg samledes til en ”lukkedag” som en kickstart af CiPe:Cares ESG-projekt tilbage i februar.
ESG?
Jo, det er jo historien om de krav til bæredygtighedsrapportering og aflæggelse af grønne regnskaber, som visse store virksomheder og finansierings-
ESG
Environment (miljø)
For eksempel processer, energi- og materialeforbrug
Social (mennesker)
For eksempel personale- og uddannelsespolitik, socialt ansvar
Governance (ledelse)
For eksempel strategi, forretnings- og værdigrundlag, holdninger
institutter skal opfylde – krav, der ”siver ned” blandt underleverandørerne og dermed pålægger de mindre virksomheder de samme pligter – sådan kort fortalt.
BØR IKKE AFSPORE
Ganske vist har EU besluttet at sætte udrulningen af rapporteringskravene lidt ned i tempo. Men det bør ikke afspore nogen fra at gå i gang alligevel. Dels fordi det godt kan betale sig. Dels fordi grøn adfærd bliver et kundekrav: Dén bølge er bare sat i bevægelse, og den ruller kun i én retning.
Henrik Hansen, næstformand i Dansk Bilbrancheråd, besluttede at tage tyren ved hornene og sætte sin virksomhed på en ”ESG-formel”. Han ejer og driver CiPe:Care med hovedkontor i Odense og afdelinger i Nyborg og Svendborg.
»Vi følte nok i starten, at ESG var noget, vi havde fået trukket ned over hovedet. Men når det nu skulle være, kunne vi lige så godt være first-movers,« fortæller Henrik Hansen.
– Og der var ingen grund til at begynde helt forfra:
HAR NOGET AT BYGGE PÅ
Autoværkstederne er gennem årene kommet langt, når det gælder efterlevelse af miljøkrav (det skal bare fortælles noget klarere). Her er der væsentligst tale om at skabe adfærdsændringer og nye vaner, så alle
ADAM PADE
spiller med og ved, hvad meningen er med eksempelvis at affaldssortere.
Personalemæssigt har CiPe:Care over tid opbygget en online-personalehåndbog, der ikke alene rummer do’s and dont’s, men afspejler den samlede virksomhedskultur: Sådan gør vi her på stedet! Så er uddannelse og personaleudvikling mesters kæphest, og endelig vedkender man sig et socialt ansvar for eksempel ved ansættelse af fleksjobbere og skabe forståelse blandt medarbejderne for, at de måske ikke kan eller kan overkomme helt så meget.
Strategisk er Henrik Hansen klar nok på, hvordan og med hvilke holdninger han vil drive sin butik.
Det er alt sammen gode udgangspunkter, når man skal analysere og optimere sin virksomhed i forhold til både E, S og G: E for miljø, S for mennesker (sådan – bredt set) og G for ledelse.
Så grundlæggende handlede det for Henrik Hansen om to ting: At procesoptimere – og at få medarbejderne med hele vejen; dette sidste er en helt afgørende forudsætning. Derfor investeringen i en hel lukkedag. Og derfor sidenhen nedsættelsen af en 10-mandsgruppe, der repræsenterer alle funktioner i virksomheden. Heldigvis er gejsten vakt hos alle.
SØGTE PROJEKTPENGE
Helt alene har han ikke stået.
Lige siden han gennemførte sit leanprojekt for mere end et årti siden har han holdt kontakt med konsulent Rikke Bech Skougaard. Hun har en baggrund som ingeniør, har virket som produktionschef i både mindre og større virksomheder og har siden 2013 drevet Hybjerghus Optimering. Det er blevet til konsulentarbejde for små og mellemstore virksomheder og til bøger om blandt andet personlig effektivitet og lean.
»CiPe:Care søgte midler fra CO2Puljen og SMV:Grøn – i begge tilfælde puljer under de regionale erhvervshuse. Det blev til bevillinger på to gange 50.000 kroner, men det har selvfølgelig ikke kunnet dække alle omkostninger,« fortæller Rikke Bech Skougaard. Og – nej, Henrik Hansen forventer heller ikke, at det nu seks måneder lange forløb giver sig udslag på bundlinjen nu og her. Vigtigere er det næsten, at CiPe:Care markerer sig som en attraktiv arbejdsplads, der kan holde fast i sine medarbejdere. Herudover er det en historie, der lyttes til blandt kunderne – såvel blandt almindeligt bevidste privatkunder som blandt større virksomheder, der efterspørger leverandører med en ”grøn profil”.
»JEG VAR HELT HØJ!«
Rikke Bech Skougaard stod for slagets gang under kick-offdagen.
»Alle blev inddelt i grupper, der hver især skulle komme med forslag til ændringer og forbedringer. Der kom hele 187 forslag – jeg var helt høj,« fortæller Rikke Bech Skougaard.
I tiden siden er afholdt et antal workshops, hvor ledelse og medarbejdere har udsøgt de første af de 187 punkter, man vil arbejde videre med. Kun tre punkter må være i spil ad gangen; ellers risikerer man at miste fokus. Den generelle og vedvarende opfølgning ligger i 10-mandsgruppen.
ESG skal dokumenteres og afrapporteres, og her tager CiPe:Care energi- og miljømæssigt udgangspunkt i Klimakompasset, som Erhvervsstyrelsen står bag.
Men ligesom virksomheder, for hvem ESG-rapportering er en pligt, lader rapporteringskravene sive ned til deres leverandører – så må I vel også stille krav til jeres leverandører?
»Det er vi skam i dialog om. Vi har en klar holdning til, at emballage bør minimeres, og så må det simpelthen kunne løses at fremsende faktura med hver levering, fremfor først følgesedler og så fakturaer. Det er spild – både af tid og ressourcer,« nævner Henrik Hansen som eksempler.
Projektet – med titlen CiPe:Care tuner ind til en grøn fremtid – understøttes af Rikke Bech Skougaard frem til august i år. Derefter står CiPe:Care på egne ben.
»Men kender jeg Rikke rigtigt, så skal hun nok holde os i ørerne!« lyder det fra Henrik Hansen. n
Vigtigere er det næsten, at CiPe:Care markerer sig som en attraktiv arbejdsplads, der kan holde fast i sine medarbejdere.
UDDANNELSE • Det er, som vi troede: Medlemmerne af Dansk Bilbrancheråd uddanner hovedparten af landets automekanikere. Men der er en tung sten i skoen.
Flest lærlinge i den frie branche
AF ADAM PADE
n Med virksomhedsdata fra virk.dk, Dansk Bilbrancheråds medlemsliste og data fra laereplads.dk kan man danne sig et ret præcist billede af, hvilke værksteder i Dansk Bilbrancheråds medlemskreds der kan tage lærlinge, rent faktisk tager lærlinge, og hvor mange de tager. Og det har analyseinstituttet Epinion gjort på vegne af Dansk Bilbrancheråd. Det er blevet til en rapport, der afslører, at de uafhængige, fagligt organiserede værksteder udlærer 51,3 procent af de danske personvognsmekanikere.
Det vækker stor glæde i Dansk Bilbrancheråd:
»Nu har vi data, der understøtter vores antagelse om, at Dansk Bilbrancheråds medlemmer løfter lærlingeansvaret. Det kan vi i den grad være tilfredse med,« fastslår chefkonsulent Lucas Hultgren.
HAR 1.515 LÆRLINGE
Yderligere afslører analysen, at 64 procent af rådets medlemmer er godkendt som læresteder, og 43 procent af medlemmerne har 1,7 lærling i snit. Alt i alt beskæftiger medlemmerne lige nu 1.515 lærlinge. Flittigst til at uddanne lærlinge er jyder og fynboer, hvor i snit knap 45 procent af medlemmerne har en eller flere lærlinge. I Region Hovedstaden gælder det 38 procent, mens 39 procent af sjællænderne uddanner en eller
Dansk Bilbrancheråds medlemmer beskæftiger 1.515 lærlinge. Tabellen viser, hvor mange medlemmer der beskæftiger hvor mange lærlinge. 83 procent af medlemmer med lærlinge har mellem en og to.
Kilde: Epinion
flere lærlinge. Langt de fleste værksteder, der beskæftiger lærlinge, har i forvejen fra tre ansatte og opad; 16 procent af værksteder, der har lærlinge, beskæftiger i forvejen mellem nul og to ansatte.
HALTER MED LÆREPLADSER
Men som noget nyt er det nu så småt begyndt at halte med antallet af lærepladser. Det viser et opfølgende rundspørge, som Lucas Hultgren og kollegaen, talent scout Marcus Brandt, har gennemført blandt de af landets erhvervsskoler, der uddanner personvognsmekanikere.
Ifølge rundspørget meldte Roskilde tekniske Skole, Aarhus Tech, NEG Holbæk, EUC Køge og Næstved, U/Nord, College 360 og EUC Syd om mangel på lærepladser.
»Manglen på lærepladser er en ny - og alvorlig - udfordring. Vi kan ikke på den ene side sige til alle de unge, at de skal uddanne sig til mekaniker, fordi vi mangler arbejdskraft, og så på den anden side lade dem sidde efterladt tilbage uden en læreplads, når de så rent faktisk nu gør, hvad vi ønsker,« siger Lucas Hultgren.
Lucas Hultgren understreger, at hans Afdeling for Uddannelse og Rekruttering står parat til at hjælpe med at finde og ansætte lærlinge. n
10 30 50
AF ADAM PADE
Ny dækregel kan skabe utryghed
LOVGIVNING • Ni nye ord i Færdselslovens § 67 kan gøre, at du nærstuderer vejrudsigten, inden du kører hjemmefra.
n Et stort ønske om at sikre større bevidsthed ved valg af det rette dæk til den rette årstid er opfyldt med Folketingets vedtagelse af en ændring af Færdselsloven, hvormed kørsel med de forkerte dæk i forhold til vejret er forbudt. Den nye regel trådte i kraft 1. juli. I al sin enkelhed er der tale om en tilføjelse af formuleringen ”… at køretøjet ikke er forsynet med åbenbart uegnede dæk” i Færdselslovens § 67, stk. 3 om køretøjers indretning og udstyr.
Denne yderst kortfattede ordlyd gør det
”… at køretøjet ikke er forsynet med åbenbart uegnede dæk”… at køretøjet ikke er forsynet med åbenbart uegnede dæk.”
– Færdselslovens § 67, stk. 3
imidlertid hverken enklere eller sikrere at være bilist.
For det første fordi bilisterne skal være gode til at spå om dagens vejr, inden de kører hjemmefra. For det andet fordi bilisterne skal være endnu skarpere på, hvad mærkningen på deres dæk betyder. Og for det tredje fordi det i sidste ende er op til den po-
litibetjent, der standser bilisten, at vurdere, om han eller hun har overtrådt loven.
M+S ER OK I VINTERFØRE
Fra Dækbranchen Danmark er det blevet påpeget, at der findes sommerdæk på markedet, der bærer den typiske betegnelse M+S – også dæk, der med fagbladet Dækmagasinets formulering ikke har set skyggen af en gummiblanding eller dækmønster, der gør dækket egnet i vinterføre. Og ifølge bladet siger loven, at M+S-mærkede dæk er vinterdæk.
– MEN IKKE I HÅRDT VINTERFØRE
I hårdt vinterføre er der ingen vej uden om – og altså for så vidt også nu lovpligtigt – at anvende dæk, der er mærket med snegrebssymbolet, eller som bærer mærkningen 3PMSF.
I Dansk Bilbrancheråd betegner direktør Erik S. Rasmussen den nye lovregel som ”udfordrende”.
VANSKELIGERE AT RÅDGIVE
»Det kan straffes med bøde, hvis politiet i forbindelse med et trafikuheld vurderer, at dækkene er ”åbenbart uegnede”. Det gør det utrygt for borgerne ikke at vide helt præcist, hvad der gælder,« siger Erik S. Rasmussen, der tilføjer, at det også gør det vanskeligere for værkstederne at rådgive om køb og salg af dæk. n
TEKNOLOGI • Der skal så lidt til, før en kalibrering eller forkert montering af kamera/sensor kan skabe ravage. Læs, hvad det tyske Køretekniske Institut nåede frem til i en analyse.
ADAS: Når sikkerheden er i fare
Forkert lakering eller forkert anvendelse af materiale er en af flere typiske
årsager til, at ADAS ikke fungerer efter en reparation.
n I mange år har vi skrevet om ADAS i SKAD. Vi har udformet flere forskellige vejledninger, som vi også delvist har offentliggjort. Som frontløber på de tekniske områder mener vi, det er vigtigt at holde sig permanent opdateret, så man kan rådgive sine medlemmer bedst muligt. Her drejer det sig også om de farer, som kan være konsekvensen af, at man ikke tager trafiksikkerhed alvorlig.
Som led i vores tætte samarbejde med vores tyske søsterorganisation ZKF deltog vi på deres årskongres i Weimar i maj. Der var mange spændende foredrag og også leverandører til branchen, som gav indblik i nyt udstyr og reparationsmetoder, både for karrosseri og lak.
ADAS fylder en hel del, og mange værksteder tager det ikke alvorligt nok, hvilket var KTI’s konklusion – det tyske Køretøjs Tekniske Institut. Vi har i SKAD arbejdet tæt sammen med KTI gennem flere år, herunder også i forbindelse med krav om at følge
reparationsvejledninger, som vi fik implementeret i den danske autoskadebranche tilbage i 2012. Vi fik ved foredraget indblik i en stor praktisk undersøgelse, KTI har foretaget med flere forskellige køretøjer på flere forskellige strækninger. Disse forsøg gav en masse indsigt i, hvad der typisk gøres forkert hos skadesværksteder og hos autolakerere.
FEJLENE
De typiske årsager til, at ADAS ikke fungerer tilstrækkeligt er:
• Forkert eller uhensigtsmæssig reparation af skader omkring sensorer.
• Forkert lakering og/eller anvendelse af forkert materiale.
• Manglende dialog mellem karrosseriværksted og lakereren om sensorer og OE-krav.
• Montering af foliering på forbudte områder.
AF THOMAS KREBS • DIREKTØR • SKAD
Fig. 2
Fig. 1
• Mangelfuld eller forkert montering af kamera i frontruden.
• Ulovlig reparation i sensorers synsfelt i strid med OE-krav.
• Anvendelse af dårlige og ikke egnede kopikofangere eller kopifrontruder.
• Ingen eller fejlbehæftet justering og kalibrering af sensorer.
Mest skræmmende var oplysningen om, at der ved forkert kalibrering hverken fremkom alarmer under kalibreringen eller efterfølgende i bilens instrument.
NØDBREMSNINGSKAMERA
Nødbremsningskameraet sikrer, at bilen bremser i et nødstilfælde, hvor bilisten ikke selv kan nå at reagere. Forkert eller fejlagtig montering af kameraet i frontruden har i undersøgelsen vist store fejl ved målinger uden dog at give fejl ved kalibrering. Sådanne fejl kan betyde tab af menneskeliv.
NCAP har stillet regler op for nødbremsning, som billedet nedenfor viser (fig. 1)
Som fig. 2 viser, så er kameraet ikke sat ordentligt på plads i befæstelsen. Dette giver betydelige afvigelser som vist i fig. 3 herunder:
Vinkel Korrekt (grad) Fejl (grad) Fokus 0,52 1,87
FIG 3: Afvigelser som følge af, at kameraet beregnet til nødopbremsning ikke er sat ordentligt på plads.
Man kunne tro, at sådanne små værdier som vist i fig. 3 ingen betydning har, og at når kalibreringen er udført, så passer pengene. Men, på afstand øges fejlen betydelig, og kalibreringen baseres på kendte monteringsvinkler og ikke skævheder i monteringen.
OVERVÅGNING AF VEJBANESKIFT
Sensorer til overvågning af vejbaneskift bagved sik-
rer, at man ikke kører ud foran en bil eller motorcykel, der er ved at overhale én. Hvis sensorerne ikke fungerer korrekt, så kan dette få fatale følger og tab af menneskeliv.
Fig. 4 viser en overset fejl ved bagskade, hvor bagpladen blev trykket. Derfor sad en af sensorens monteringspunkter ikke korrekt. Denne fejl har i forsøget givet betydelige udfordringer.
Sensoren hænger frit svævende med det nederste ben, hvilket også har den effekt, at sensoren løbende ændrer retning under kørsel på grund af rystelser.
Forskellige test har vist, at fejlbehæftede eller forkert justerede sensorer kan give betydelige fejlinformationer til bilisten om en bil eller motorcykel, der er ved at overhale. Vinklen såvel som afstand til det overhalende køretøj blev vist forkert. Afstandsfejl kunne ved forskellige forhold variere op til 20 meter.
Som så mange gange før, så kan vi i SKAD kraftigt opfordre værksteder og forsikringsselskaber til at tage det her meget alvorligt. Det betyder, at reparation, lakering og kalibrering skal foregå i henhold til bilfabrikkens vejledning, og at kopikofangere og kopiruder udstyres med korrekte uafhængige testrapporter samt at både materialebeskaffenhed, dimensioner samt monteringspunkter er korrekte i forhold til de originale komponenter. Ydermere er det væsentligt at sikre sig, at radarstråler uhindret kan gennemtrænge kofangermateriale.
SKAD har sammen med KTI planer om at indkøbe nogle kopikofangere her i Danmark og teste dem i Tyskland. Her er et firma også i gang med udviklingen af en helt ny radarstrålemåler, som skal anvendes i vores forsøg. Dermed håber vi på, at vi kan presse kopileverandører til at levere den fornødne dokumentation for at opretholde trafiksikkerheden. Vi vil naturligvis også forholde os til EU-forordningen 2018/858, som også omhandler reservedele på eftermarkedet.
Og en lille hilsen til både forsikringsselskaber, deres taksatorer og AI-robotter: Sparer man penge uden omtanke, så kan det have voldsomme konsekvenser for jeres kunder. Vi går ud fra, at I ikke har lyst til at sætte deres liv på spil. n
Fig. 4
FIG 1: NCAP har stillet regler op for nødbremsning, som billedet illustrerer.
Som FIG. 2 viser, så er kameraet ikke sat ordentligt på plads i befæstelsen. Dette giver betydelige afvigelser som vist i FIG. 3 (se teksten).
FIG. 4 viser en overset fejl ved en bagskade, hvor bagpladen blev trykket
EU-Parlament skal drøfte nye
skrotningsregler i september
EU’s kommende regler for konstruktion af nye og håndtering af udtjente køretøjer kommer under behandling ved Europa-Parlamentets møde 8.-11 september. Her skal Parlamentet tage stilling på baggrund af en betænkning afgivet i fællesskab mellem Parlamentets Miljøudvalg og Udvalget for det Indre Marked.
Betænkningen fylder 135 sider og rummer en lang række forslag til ændringer af Kommissionens forslag, herunder ikke mindst en række redaktionelle og indholdsmæssige forenklinger.
I Dansk Autogenbrug noteres det med særlig tilfredshed, at de to udvalg foreslår at forplig-
te medlemslandene til at udvikle et set up, der kan ”identificere og overvåge” ulovlig skrotning med henblik på bekæmpelse af det sorte marked.
Yderligere skærper og forenkler betænkningen definitionen af, hvornår et køretøj er udtjent og dermed ikke må eksporteres ud af EU. Blandt andet udgår sondringen mellem teknisk, henholdsvis økonomisk totalskadede biler.
Mere generelt vil de to udvalg gerne sikre, at bilproducenterne ikke skal kunne forhindre genbrug af elektronik gennem softwareopdateringer. Ligeledes skal bilproducenterne give adgang til dokumentation og testværktøjer.
Det vidt omtalte princip om, at 25 procent af de 25 procent genvunden plast, der skal indgå i produktionen af nye biler, foreslås indledningsvis reduceret til henholdsvis 20 og 15 procent.
Dernæst foreslås det i betænkningen, at autogenbrugere generelt skal slippe for at udtage dele og komponenter, der ikke har nogen markedsværdi.
Hvis Parlamentet vedtager forslaget, indledes de såkaldte trilogforhandlinger mellem Ministerrådet, Kommissionen og Parlamentet, hvor der gerne skal nås til enighed om de tusindvis af ændringsforslag, der er blevet stillet igennem forløbet.
Få et lønsystem
designet til din branche
Gør lønnen enkel med en branchetilpasset løsning.
Hos DataLøn Branche er vi specialister i lønløsninger til brancheforeninger. Derfor har vi udviklet branchetilpassede lønsystemer, der følger din branches overenskomst og sikrer en nem og effektiv lønproces.
Med denne løsning kan vi styre. at dine lærlinge altid får den korrekte lærlingeløn, uanset hvor langt de er i deres uddannelse.
Ingen overenskomst? Vi kan også designe en løsning, der matcher din virksomheds specifikke behov.
Det skal være nemt at lave løn!
At skifte lønsystem er nemt og vi hjælper dig godt igang. Læs mere på www.proloen.dk
Har du spørgsmål? Så ring til os på 87 10 19 30
Hvorfor er I medlem?
HVEM ER I?
Vi er tre brødre, der driver JM Autolakering –Danny (36), Tonny (41) og Jimmy (34). Vores far overtog værkstedet for 28 år siden, og i 2020 afsluttede vi et generationsskifte. Vi har en kombi-kabine til tre biler og en konventionel kabine. Vi lakerer personbiler og varevogne samt møbler, skabe mv. I alt er vi otte medarbejdere. Og så er vi tilsluttet QARS.
HVEM ER JERES KUNDER?
Vi laver mange forsikringsskader, men har også en velfunderet kundekreds blandt værkstederne, og så arbejder vi også gerne for private.
HVORFOR ER I
MEDLEM AF SKAD?
Vi blev ikke mindst opfordret af vores kolleger inden for QARS-kæden, hvor mange har tilsluttet sig SKAD. Vi oplever, at det har en betydning, at SKAD bemandes af nogen, der selv har bevæget
Det er ikke længere nogen given sag, at man melder sig ind i et branchefællesskab. Vi spørger vores medlemmer om, hvorfor de vælger os til – og har besøgt:
JM AUTOLAKERING
Diskovej 16-18, 7100 Vejle
Ejes og drives af brødrene Tonny, Danny og Jimmie Bjørnholdt
sig på værkstedsgulvet. Vi har været medlem i godt et par år.
HVILKE SERVICEYDELSER BENYTTER I JER AF?
Det meste fagligt-tekniske får vi gennem kædesamarbejdet, men vi har fået megen vigtig hjælp, når det gælder løn- og ansættelsesforhold. Hele team’et i SKAD står stærkt, og der er aldrig sure miner, når man ringer. De er gode at have i ryggen!
HVAD ER DEN STØRSTE TYPE UDFORDRING FOR JERES TYPE VIRKSOMHED LIGE NU?
Forsikringsselskabernes timesatser, og at der ydes for store rabatter. Det truer lønsomheden.
KAN I ANBEFALE SKAD
TIL ANDRE?
Ja!
Værksted tabte i sag om fejlsøgning
AF LARS ELLEGAAARD • JURIDISK KONSULENT • DANSK BILBRANCHERÅD
n Klager var ejer af en knap tre år gammel Jaguar I-Pace. Bilen var omfattet af en treårs fabriksgaranti, som derfor stadig var gældende. Den var importeret brugt fra Tyskland, da den var ca. to år gammel.
Omkring en måned inden garantiens udløb indleverede klager bilen til reparation hos et autoriseret mærkeværksted på grund af fejl på p-sensoren. Klager havde tidligere blandt andet i forbindelse med køb af bilen fået bekræftet fra værkstedet, at der fortsat var fabriksgaranti på bilen.
KUNNE IKKE FINDE ÅRSAGEN
Værkstedet kunne ikke umiddelbart finde
årsagen til fejlen trods flere omfattende undersøgelser. Til sidst nåede værkstedet frem til, at bilen havde haft en mindre skade i fronten, som havde resulteret i udskiftning af forkofanger og forreste p-sensorer.
Imidlertid var bilen ikke repareret med korrekte reservedele. Kofangeren var fra modelåret før, og p-sensorerne var fra en anden bilmodel, dog fra samme koncern. Endvidere bar kofangeren præg af at være malet, og reparationen var tydeligvis udført dårligt. Indklagede gjorde gældende, at reparationen ikke var omfattet af garantien. Imidlertid krævede man, at klager betalte for de udførte undersøgelser, som efter rabat udgjorde 16.219 kro-
JURA • Kunden skal være klar på at kunne få en regning for et reparationsforsøg under fabriksgarantien, hvis garantien viser sig ikke at dække. Men i denne sag bar værkstedet sig ikke helt begavet ad.
ner. Det afvise klager. Derfor endte sagen i Ankenævnet. I Ankenævnet fastholdt indklagede, at hverken fejlfinding eller reparation af fejl på p-sensorer var omfattet af garantien på grund af den fejlbehæftede reparation med anvendelse af ”uoriginale” dele, som var udført før klager købte bilen. Klager var også uvidende om, at bilen havde haft en skade. Bilen blev i forbindelse med sagen undersøgt af en sagkyndig. Han kunne også konstatere, at bilen ikke var repareret med de korrekte dele. Og selv om det måske kunne være svært at se, var der forskelle i monteringspunkterne til sensorerne. De forkerte sensorer og kofangeren var årsag til, at bilen meldte fejl. Ifølge den sagkyndige burde mærkeværkstedet dog ganske hurtigt have været i stand til at konstatere, at delene ikke var de kor-
rekte, ligesom det var synligt, at kofangeren havde været malet.
BURDE HAVE FUNDET
FEJLEN NOGET FØR
Blandt andet på baggrund af den sagkyndiges erklæring nåede nævnet frem til, at indklagede burde have fundet årsagen langt tidligere. Dette – samtidig som indklagede ikke på forhånd havde gjort klager opmærksom på, at han selv skulle betale – medførte, at klager blev fritaget for betaling for fejlfinding.
Endnu et argument for denne afgørelse var, at indklagede heller ikke kunne godtgøre, at han på forhånd havde advaret klager om, at han kunne risikere at stå med regningen – endsige påvise, at klager havde erklæret sig indforstået hermed.
MEN –
Derimod var indklagede beretti-
’Endnu et argument for denne afgørelse var, at indklagede heller ikke kunne godtgøre, at han på forhånd havde advaret klager om, at han kunne risikere at stå med regningen.
get til at afvise garantidækning af fejlen på p-sensoren, for den var jo ikke korrekt til bilen, uanset at klager ikke var bekendt med den tidligere skade.
En afgørelse som denne viser med al tydelighed at man som sælger eller garantigiver altid skal sikre sig, at en kunde er villig til at betale for fejlsøgning og/eller reparation, når en bil indleveres inden for garanti- eller reklamationsperiode, hvis det viser sig at fejlen ikke er omfattet af garanti eller reklamationsret. Man skal dog være opmærksom på, at manglende tilbud om undersøgelse kan blive betragtet som afvisning af gratis afhjælpning, som kan have yderligere konsekvenser, eksempelvis i form af ophævelse. Afgørelsen her er måske nok skærpet lidt, fordi mærkeværkstedet burde være de nærmeste til at konstatere, at bilen ikke var repareret med korrekte dele, og derfor ikke burde have behov for at bruge for næsten 25.000 kroner til fejlfinding, som var det oprindeligt opgjorte beløb inden rabat. n
BILKULTUR • Et fritidsjob som fejedreng blev til et liv med klassikere. I Vejby driver
John og Pernille Hansen JH Classic Auto. Kom med indenfor!
Veteranerne og håndværket
AF ADAM PADE
n Når Dansk Bilbrancheråd med flere advokerer for, at en tjans som fejedreng på et autoværksted kan føre til en livslang karriere i autobranchen, så har det noget for sig. I hvert fald var det først, da John Hansen som helt ung blev ansat som fejedreng hos Tågerup Autoopretning, at interessen for biler opstod. Den har aldrig fortaget sig.
I dag driver John Hansen (54) sammen med hustruen Pernille JH Classic Auto i måske landets mest idyllisk beliggende industriområde: I nordsjællandske Vejby. Her serviceres, vedligeholdes og restaureres klassiske biler og ”specialbiler”. Gennem det seneste par år har John Hansen også gjort det i bilsalg – blandt andet for at sikre sig et fysisk mindre belastende forretningsgrundlag med tiden. Til salg lige nu står den smukkeste, helt originale Volvo 240 (1979), en VW Camper fra 1976 (der har tilhørt dronning Ingrid!) og den billedskønne BMW 645 Coupé (2004).
I LÆRE SOM PLADESMED
John Hansen gik i lære som pladesmed hos Erling Nielsen Biler i Helsinge – senere overtaget af Era Biler. Erling Nielsen Biler var DOMI-forhandler, og dermed vaktes hjertet for de engelske biler. Dem har stedet også på stald, herunder den fineste Austin Mini 1000 (1974) i sportsantræk.
Allerede i læretiden fik John Hansen sit eget CVR-nummer og reparerede biler hjemme – og fik tilmed skader fra sin læremester. Efter endt læretid gik turen tilbage Tågerup, hvis ejer, Jens Olsen, hjalp ham rigtigt i gang med egen virksomhed. Virksomheden solgte han i 2000; meningen var vist alligevel ikke at blive selvstændig.
Ingen klassikerforretning uden automobilia. Vandkummen i olietønden på kundetoilettet (længst til venstre) er John Hansens egen konstruktion.
Om end John Hansen har et særligt hjerte for britiske biler, er udvalget af biler i salgslokalet bredt. Volvo’en til højre er fra 1979 – fuldstændig i original stand. VW-camperen – fra 1976 – har tilhørt Dr. Ingrid.
Men …
Drevet af lidenskaben for klassikerne blev han i 2012 selvstændig på ny – og dét samtidig som klassikerinteressen generelt har været stigende.
»Vi skulle bare have været Pernille og mig. Nu er vi så fem!« konstaterer John Hansen. Parret rykkede ind i et tidligere VVS-firma, og netop i april kunne de invitere til reception i anledning af åbningen af en tilbygning, der både fordobler værkstedsarealet og har fået herligt højt til loftet.
HJERTEBØRN
Kundegrundlaget er private entusiaster, og de er dejlige at samarbejde med, fastslår Pernille; bilerne er jo deres hjertebørn. Herudover har værkstedet naturligvis berøringsflader med en række mærkeklubber.
Seneste tilskikkelse er stævnet Danish Riviera Vin-
»Elbiler rører vi ikke ved!« bedyrer Pernille Hansen. Det er dog en tilsnigelse. Gennem det seneste par har JH Classic Auto gennemrestaureret de første af Tivolis mini-veteranbiler – med reparation af plade og fremstilling af ny og af nyt træværk – alt sammen klaret inhouse af dygtige medarbejdere.
JH Classic Auto beskæftiger sig både med veteran- og specialbiler. John og Pernille Hansen har drevet virksomheden siden 2012.
tage Cars, som Skovriderkroen i Charlottenlund ved København indbød værkstedet til at være arrangør af. Det var en lidt vel stor mundfuld, og Dansk Veteranbil Klub er blevet en vigtig medarrangør. Premieren var i pinsen i år. Har man en bil ældre end 25 år, er man velkommen på plænen hver søndag i sommersæsonen.
Lakering og polstring foregår ude i byen, og her følger så hjertesukket: Det bliver sværere og sværere
at identificere de fagfolk, der med indsigt, tålmodighed og passion vil og kan håndtere de gamle køretøjer.
Moderne biler interesserer ikke John Hansen –de er ikke håndværk. Så hvad kører han selv i? Han smiler undseligt:
»Lige nu i en Corvette C6 fra 2006. Ind imellem er det nu praktisk med en bil, der starter med det samme hver gang!« n
Texa: Hjernen bag elektronisk fejlfinding er fornyet
Texa, italiensk leverandør af udstyr til diagnose og fejlfinding til stort set alt, hvad der kører på hjul, har fuldstændig gentænkt den software, der møder mekanikeren, uanset hvilke af Texas diagnoseløsninger han arbejder på. Den nye software er markant hurtigere, gør Texas løsninger meget nemmere at bruge og er nu tilmed assisteret af kunstig intelligens (AI).
Den nye software åbner med en helt nydesignet startside. Handler det om biler, kan man vælge Dashboard-mode og få en grafisk fremstilling af en bils diagnose (dashboard). I tilknytning hertil kan man se de respektive ECU-parametre live direkte på den enkelte komponent ved hjælp af intuitiv grafik. Det giver både en bedre forståelse af dynamikken i køretøjssystemerne og er samtidig et effektivt oplæringsværktøj.
Texa markedsføres i Danmark af Elektro Partner.
»Den nye software – med betegnelsen IDC6 – bygger på fire værdier: Den er hurtig til at starte op, nem at overskue,
Screendump af Texas nye Dashboardmode.
intelligent og komplet. Den vil være en fuldstændig ny oplevelse for tidligere og nuværende Texa-brugere og gøre det langt nemmere at være ny bruger,« fortæller direktør Frank Donslund.
Den kunstige intelligens hjælper med at forklare fejlkoder og kan anvise procedurer for justering og kodning af en række komponenter. Yderligere opfylder den ethvert diagnosebehov – også flere af de beskyttede operationer, herunder OE-justeringer, der normalt er forbeholdt mær-
Regummierede dæk kan også være grønne
Regummierede dæk er OK, selv om EU ikke lige havde inkluderet dem i EU’s taksonomiforordning med efterfølgende retsakter om krav til dæks bæredygtighed. Regummierede dæk har nemlig ikke været omfattet af EU’s dækmærkningsforordning, og dermed kunne de ikke indgå i vurderingen af de nødvendige krav.
Men på foranledning af den europæiske regummieringsforening, BIPAVER, har EU-Kommissionen nu skrift-
ligt bekræftet, at regummierede dæk opfylder bæredygtighedskravene i forhold til EU’s taksonomiramme.
Det skriver Dækbranchen Danmark i en pressemeddelelse.
EU’s taksonomiforordning er en slags al grøn lovgivnings moder. Den definerer, hvornår en økonomisk aktivitet – en produktion eller en service – kan betragtes som bæredygtig ud fra et antal klima- og miljømål optaget i forordningen.
kespecifikt udstyr. Eftermarkedsudstyr har i de senere år måttet forholde sig til de låste diagnosefunktioner, der kræver SGW-adgang. Denne adgang gennem Security Gateway er løst på en lang række bilmærker og systemer. IDC6 opdaterer løbende sig selv.
»Alle Texas fem softwareprogrammer er skiftet til IDC6. Jeg vil kraftigt anbefale brugere, der endnu er på IDC5 eller ældre, at få den nye software installeret,« fastslår Frank Donslund.
Eftermonterede partikelfiltre på M2 er OK
Fra den 1. juli 2025 kan partikelfiltre eftermonteres og godkendes på M2-køretøjer på 3.500 kg eller derunder. Det sker fordi Færdselsstyrelsen tilpasser bekendtgørelsen om visse eftermonterede partikelfiltre. Ændringen sker, da Miljøministeriet udvider typen af køretøjer omfattet af miljøzonerne fra 1. januar 2026..
Således skal et M2-køretøj på 3.500 kg eller derunder derfor have et godkendt partikelfilter for at få adgang til miljøzonerne i Danmark. Færdselsstyrelsen har i øvrigt benyttet lejligheden til at tilføje, hvad man kalder en ny, mere tidssvarende målemetode.
Der gør sig lidt andre rammebetingelser gældende, når man driver autogenbrug i eller ved landets hovedstad. Byen vokser, og små og mellemstore virksomheder fortrænges af boligbyggeri. Kvadratmeterpriserne tvinger én til ikke at rutte med pladsen. Og rent fagligt bærer indkøbet af totalskader og skrotbiler præg af, at mange københavnere kører i byvenlige kompaktbiler.
Suhr’s Autogenbrug blev grundlagt på Øresundsvej i 1958 af Poul Suhr med Volvo som lidt af et speciale. 20 år senere fulgte lokationen på Grimsvej, siden Amager Strandvej og Prags Boulevard, og for et par år siden overtog virksomheden en tidligere fragtmandshal på Kirstinehøj i Kastrup.
Suhr’s drives i anden generation af Pouls søn, Claus Molge (54). Han er pladesmed af baggrund – udlært hos C.H. Christiansen, inden dette blev til Scaniadam. Her havde han været i 12 år, da Poul døde pludseligt i 2001, og Claus måtte overtage. Dengang beskæftigede genbruget seks mand; i dag er her 17.
SUPPLEREDE MED VÆRKSTED
Ukendt med autogenbruget var han ikke.
»I tiden hos C.H. Christiansen mødte tre kolleger og jeg op efter arbejdstid mandag, tirsdag og onsdag ude på autogenbruget for at lave genopbygningsbiler – det gjorde vi i mange år,« fortæller han.
Formentlig var det lige dén aktivitet, der gjorde
PORTRÆT • »Vi er jo en branche af problemknusere,« konstaterer Claus Molge, Suhr’s Autogenbrug i Kastrup ved København. Nye teknologier kræver endnu større faglighed hos genbrugerne.
Claus Molge (tv.) driver
Suhr’s Autogenbrug i anden generation. Th. daglig leder Leif Petersen.
PROBLEM KNUSERNE
AF ADAM PADE
det naturligt at starte værksted ved siden af genbruget. Molges Biler er i dag beliggende i selvstændige bygninger skråt over for Suhr’s på Fabriksvej og er et Autopartner-værksted. Her drives både plade- og mekanisk værksted samt bilsalg. Tilsammen beskæftiger de to virksomheder 40 medarbejdere.
Herudover er han vokset op med autogenbruget –»og jeg elsker det jo.«
IKKE LIGE TIL AT FLYTTE
Det er ikke lige til at flytte et autogenbrug, sådan som Suhr’s stod overfor igen sidst i 2023.
»Alle reservedele må ned på gulvet, så vi kan afmontere og flytte reolerne. Jeg valgte at indkøbe 40 containere, som vi pakkede med dele, og flyttede her ud på Kirstinehøj. Containerne har jeg beholdt, og vi opbevarer dele, der ikke er så følsomme over for fugt. Udfordringen lå ikke mindst i, at forretningen skulle køre videre, mens vi flyttede,« fortæller Claus Molge.
De har lært noget af alle flytninger, bedyrer Claus Molge, og man får selvsagt ryddet op hver gang.
Den daglige leder af autogenbruget er Leif Petersen, der har en fortid hos Næstved Autoophug, »og det har betydet rigtig meget, at vi har fået ham,« lyder det fra Claus.
HANDLER OM ØJET, DER SER
I disse år er opmærksomheden på genbrugsdele voldsomt stigende. Forsikringsselskaberne presser mere
Suhr’s Autogenbrug er indrettet i en tidligere fragtmandshal i Kastrup. Nedenfor et kig gennem kontoret ... og dets inventar.
Øverst: Suhr’s Autogenbrug har valgt at beholde de containere, virksomheden indkøbte til flytningen fra Prags Boulevard til Kirstinehøj. Ovenfor: Som en god skik emballeres flere dele, inden de går på lager.
på for, at værkstederne skal bruge genbrugsdele, og branchen må lægge øre til mere kritik. Det halter med kvaliteten, lyder det.
»Det er en livsstil at drive autogenbrug. Mange af vores processer handler om øjet, der ser. Hvis man ikke sætter en ære i det – eller har fornemmelse for, hvad man har med at gøre – så er det, at misforståelserne og de bristede forventninger kan opstå,« siger Claus Molge. »Miljøbehandling og demontering kræver også teknisk-faglig viden. Det er jo os på kontoret, der får skideballen, hvis de gør noget forkert ude på gulvet,« noterer han: »Skærebrænderens tid er forbi.«
Uden ligefrem at sige, at kritikken rammer hus forbi, så er der altså også problemer med nye reservedele: »Man sukker meget over brugte dele derude, men jeg husker jo selv, at også mange nye dele skal for-
beredes, inden de kan bruges, ligesom delene hurtigt kan få små skader under håndteringen.«
– Og så er der altså dét med indtjeningen: Man er måske lidt mere tyndhudet, når timepriserne er presset og avancerne små.
Kvalitet er noget, der diskuteres internt.
HELLERE GÅ PÅ GULVET
»Vi mødes ca. hver anden måned og ser tilbage på eventuelle problemer, der har været. I spisestuen har vi hængt en tavle op, hvor alle kan skrive punkter på, som vi skal snakke om,« fortæller Claus Molge. »Og så har vi en kultur, hvor vi er gode til at spørge om hjælp, og vi udviser omhu.«
Selv vil Claus hellere ”gå på gulvet” end at gemme sig i chefens hjørnekontor.
»Jeg har det jo sådan, at vi er en branche af problemknusere. Problemer skal bare skal løses – jo hurtigere, desto bedre, så vi kan komme videre. Derfor er jeg nok også mere blæksprutte end direktør. Vi kører selv ud med varer til vores kunder i Storkøbenhavn, og er vores chauffør syg, så kører jeg gerne selv. Det at køre varer ud selv giver nærhed til vores kunder, og vi får løst problemer med dele, inden de opstår.«
Lokaliteterne på Kirstinehøj har givet mulighed for at indrette virksomheden optimalt – også henset til arbejdsmiljø: For eksempel med eget fitness-center. Og så er det formentlig de færreste autogenbrugsvirksomheder, hvor der er plads til en mere end seks meter lang Cadillac 1958 Convertible på kontoret. I et lokale lige bag kontoret finder man tilmed en Corvette 1962. Den er under genopbygning, men man tvivler ikke om, at den en dag bliver køreklar – da slet ikke når man møder den lydefri Mercedes – Pagode-modellen – ude i hallen, der var under restaurering i 10 år. For Claus er det netop mere processen end den færdige bil, der spiller en rolle.
HAVDE EGENTLIG FÅET NOK
»Jeg havde egentlig fået nok af klassiske biler og biltræf som barn, men så er det kommet krybende,« erkender han.
I en ledig bygning på 400 kvadratmeter planlægger Claus Molge yderligere at tilbyde opbevaring af klassiske biler – også med mulighed for ejerne til at komme og ”være sammen” med bilerne. Blandt kunderne bliver helt sikkert kunder fra The Motorshop, som Molges Biler overtog i 2015 – Danmarks formentlig ældste autoværksted grundlagt i 1909 og med veterankøretøjer som speciale.
To af Molgefamiliens børn – Mikkel og Magnus –
Det er processen snarere end slutresultatet, der tæller, når Molges restaurerer biler. Denne Pagode var 10 år undervejs.
arbejder med hos Molges Biler – Mikkel som lærling, Magnus som færdigudlært svend. Hustruen Rikke fik nok af at drive en større selvstændig tøjforretning, efteruddannede sig som guldsmed og har nu eget værksted og butik på Frederiksberg. n
SUHR’S AUTOGENBRUG
Kirstinehøj 7, Kastrup
Ejes og drives af Claus Molge med Leif Petersen som daglig leder.
Driver gængs autoophug af især nyere, mindre biler.
Beskæftiger 17 medarbejdere Tilsluttet: Dansk Autogenbrug
NETVÆRK • Agentmodellen har tilsyneladende få tilhængere blandt de danske bilkøbere, afslørede Jan Lang under Bilhandels-ERFA-Gruppens temadag i Odense.
Biler skal købes i en bilforretning!
Bilkunderne vil købe (eller lease) deres næste bil hos en forhandler. Det viste en analyse, som markedsanalytiker Jan Lang præsenterede for de 20 deltagende medlemsvirksomheder i Dansk Bilbrancheråds Bilhandels-ERFA-Gruppe i Odense den 20. maj på Syddansk Erhvervsskole. 95 procent af forbrugerne søgte dialog med en forhandler inden køb, 96 procent ønskede at prøvekøre en eller flere elbiler, og 85 procent forventede, at forhandleren kan rådgive bredt om elbiler.
Jan Lang var én blandt en stribe indlægsholdere, der yderligere omfattede Nina Grønning, Topdanmark, Michael Sees Østergaard, Accept Auto, og Niels Agerup fra Købstædernes Forsikring.
ØGET
KUNDELOYALITET
Fra Nina Grønning lød en opfordring til at præsentere kunderne
for Tops Top-Garanti. Det giver øget kundeloyalitet og mulighed for reparationer til egen timepris. Top-Garanti kan nemt oprettes via Topdanmarks intranet.
Michael Seest Østergaard introducerede team’et bag Accept Auto og præsenterede Accept Autos varer på hylderne. Undervejs drøftedes perspektiverne i fælles indkøb af importbiler, og det vil Accept Auto vende tilbage om under et følgende møde.
Niels Agerup orienterede om et nyt forsikringsprodukt under Dansk Bilbrancheråd, hvorunder forhandlere kan henvise kunder via en QR-kode. Derefter overtager Købstædernes Forsikring selv den videre salgsproces.
LÆRERIGE SAGER
Fra Dansk Bilbrancheråd orienterede juridisk konsulent Lars Ellegaard om et antal lærerige sager, der har været igennem rådets
DBR Arbejdsgiverforening forhøjer tilskud
Forhøjet tilskud til kørekort og hævet loft for træk på kompetencefonden: Efter DBR Arbejdsgiverforenings bestyrelsesmøde i maj er det blevet endnu mere interessant at være arbejdsgiverdækket. Således blev tilskuddet til et kørekort til lærlingen forhøjet fra 5.000 til 7.500 kro-
ner, ligesom der fremover kan udbetales op til 15.000 kroner til mester fra arbejdsgiverforeningens Kompetencefond for mester.
Efter bestyrelsesmødet fulgte generalforsamlingen –henlagt til MyGarage i Vejle – hvor bestyrelsen indstillede til en gentagelse af sidste
hænder. Det gjaldt blandt andet en batterigaranti på Nissan Leaf, hvor importøren har været tilbageholdende med at anerkende sit ansvar, og så har der været problemer med manglende udstyr på især importbiler fra Kina. Advokatfuldmægtig Rasmus Hjelmer Hansen kom blandt andet ind på Dansk Bilbrancheråds tilbud om uddannelse for bilsælgere.
– Og mange andre spændende temaer og emner dukkede op i løbet af dagen, som Syddansk Erhvervsskole kompletterede med et flot frokostarrangement, herunder om de typiske problemstillinger ved import, for eksempel i forhold til afvigelser i udstyr i forhold til danske modeludgaver og manglende servicehistorik. Kørende konsulent René Eriksen er tovholder for ERFA-gruppen og styrede således slagets gang på dagen.
års særdeles eftertragtede studietur i 2026 eller 2027. Yderligere kunne der arrangeres rejser til Paris-messen i 2026 eller måske blot en rejse indenlands til en spændende bil-destination.
DBR Arbejdsgiverforening er for nylig nået op på 100 medlemmer.
El-lastbiler: I må lave jeres egen sikkerhedspolitik!
Der stod først og fremmest el-lastbiler på dagsordenen, da Dansk Bilbrancheråds ERFA-netværk, Tungvognsgruppen, mødtes på Syddansk Erhvervsskole i Odense den 21. juni. For indlægget stod skolens Erik Larsen, der kom godt rundt om sikkerhed og tips om både kontrol af frakobling og towing.
Anbefalingen lød, at da der ikke findes nogen lovgivning om reparation eller service på el-køretøjer, så bør man formulere sin egen ”sikkerhedspolitik” ved arbejde på el-køretøjer.
Ens forsikringer bør også gås igennem for eventuelle forhold vedrørende opladning indenfor og
Tour de Puch i Vendsyssel
FJERRITSLEV • DBR Vendsyssel gennemførte i forsommeren, hvad foreningen selv kalder en Puch Tour – idet den foregik overskrævs på Puch Maxier. Ifølge bestyrelsesmedlem Kenny Kristensen, DBR Vendsyssel, var det lykkedes bestyrelsen at formå vejrguderne til at forskåne Fjerritslev-området for himlens våde udgydelser, da deltagerne drog af på egne eller lejede knallerter. En smule geografisk forvirring – hedder det – førte deltagerne rundt om den lokale købmand og Svinkløv Badehotel, inden de
eventuelt om natten. Det gælder i øvrigt alle batterier – også batterier til el-værktøj!
Vicedirektør Johanne Berner, Dansk Bilbrancheråd, orienterede om ny, relevant lovgivning, opda-
Fra Tungvognsgruppens møde i Odense. Tv. introducerer SDE’s Erik Larsen til el-lastbiler.
tering af de nye regler for unges arbejde og kørekort til 17-årige. Mødet blev hjulpet vel på vej af en solid morgentraktering og senere servering af grillpølser i det gode vejr forestået af HC fra MAN. Næste møde forventes afholdt sidst i oktober – måske omkring Silkeborg – og medlemmerne er velkommen til at kontakte René Eriksen i sekretariatet med eventuelle emner. – Af René Eriksen
nåede den endelige destination: Hotel Nor, der serverede et fantastisk stjerneskud.
Det forlyder, at det blev til et enkelt nedbrudt undervejs, men det skete heldigvis lige ved et autoværksted. Her trådte et beredvilligt medlem af lokalbestyrelsen til og viste med lånt værktøj, hvordan man får liv i en Puch Maxi igen.
Lokalbestyrelsen takker alle deltagere for en god dag.
Repræsentantskabsmøde midt ude i den skønne natur
Er man bidt af smuk natur, så venter der en herlig oplevelse under Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde fredag den 26. september: Mødestedet er Vingstedcentret vest for Vejle, der er omgivet af skov og kuperet terræn på alle sider. Og så er det et sted med traditioner – traditioner knyttet til sport og idræt. I 1900 påbegyndtes de første gymnastikopvisninger –siden fulgte et stadion, et friluftsbad og et vandrehjem og i 1958 en idrætshal.
I 70’erne og frem begyndte udvidelserne for alvor, og Vingstedcentret fremstår i dag som et topmoderne møde- og konferencecenter – siden 1992 ejet af DGI (de danske skytte-, gymnastik- og idrætsforeninger).
Åstedet skyldes, at årets vært er DBR Vejle, der kan fejre intet mindre end 100 års jubilæum i 2025.
Jubilæet markerer foreningen ved at indbyde samtlige medlemmer til aftenfesten efter dagens repræsentantskabsmøde.
DBR Vejle fejrer 100 års jubilæum i år – og det kommer lokalforeningerne til gode med alle tiders mødested: Vingstedcentret vest for Vejle.
Og – lidt usædvanligt – har man valgt at være helt åben om, hvad ledsagerne skal opleve: De skal se den ikoniske bygning, Fjordenhus, på Vejle Havn og det arkitektonisk unikke boligkompleks Bølgen. Frokost indtages på Hopballe Mølle, og her skal deltagerne høre Hanne Boutrup med foredraget Kend din kollega på stregkoden – en værktøjskasse med redskaber til at påvirke ens arbejdsplads positivt. Hør om den mentale marsbar, positive trædesten – og Hjorting-modellen.
Fredag eftermiddag byder på et fælles møde med skuespiller Edward Weise fra den berømmede TV2-serie, Badehotellet. Virkelighedens Weise hedder Jens Jacob Tychsen, der har givet sit foredrag titlen ”Bag om Badehotellet”.
Dagen slutter af med et brag af en festmiddag med entertaineren Nicolaj Lange som aftenens toastmaster.
Indbydelser med program og dagsorden skulle være udsendt fra Dansk Bilbrancheråd.
JohansensAuto ApS, 9900 Frederikshavn Aalborg • AG Automotive A/S, 9000
NYE BILER • 19.046 biler fik nye plader på i juni, hvoraf de 12.121 var elbiler, de 876 kørte på diesel og de 5.475 på benzin. Benzin- og dieselhybrider fik et comeback med i alt 643 enheder – det højeste tal siden december i fjor. Bedst solgte mærke var VW, Skoda og Tesla; på modelniveau henholdsvis Skoda Elroq, Tesla Model Y og VW T-Roc. Blandt varebilerne hittede Ford Transit Custom i et marked med 2.788 nyregistreringer i juni. Tallene er indekstal med januar 2017 = indeks 100 (SMVdanmark).
BRUGTE BILER • Der blev handlet 52.804 brugtbiler i juni; et tal, der har holdt sig nogenlunde stabilt gennem det seneste år. Det giver et samlet antal handeler på 335.000 i 2025 indtil nu. Tallene her er indekstal med januar 2017 = indeks 100.
FORBRUGERTILLID • Forbrugertillidsindikatoren er en sammenvejning af en række spørgsmål, der afdækker forbrugernes opfattelse af konjunkturerne nu og fremover. Et af spørgsmålene lyder, i hvilket omfang forbrugerne finder det trygt at investere i større forbrugsgoder, herunder biler. Her er trygheden lidt mindre negativ end den generelle forbrugertillid. Kilde: Danmarks Statistik.
ERHVERVSTILLID • Erhvervstillidsindikatoren er ligesom forbrugertillidsindikatoren en sammenvejning af spørgsmål til virksomheder i industrien, byggeriet og leverandører af serviceydelser om deres syn på konjunkturerne lige nu og fremover. Virksomhederne er generelt mere ”modige” end forbrugerne. Kilde: Danmarks Statistik.
LEVERANDØRER TIL EFTERMARKEDET
ADVOKATER
Din Biladvokat
Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup
Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk
Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L) Tel: 4041 4399
Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.
KNUDE PUNKT
HUSK ”frimærket”!
Det behøver ikke at være en kæmpeinvestering at blive set i AUTObranchen. Et lille, månedligt visitkort er nok. Ring til Anita Rasmussen og hør mere!
Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. Vi sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakerer dem, skifter ruder på dem og piller dem sågar fra hinanden for at sælge dem i småbidder.
Alle er vi en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen.
Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.
Kom med i det gode selskab! Fortæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren.
Også i 2025 udkommer vi med 6 spritnye udgaver hen over året. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt-tekniske fif og klassisk bilkultur.
Er du med?
BRANCHEN
Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!
