AUTObranchen 05 2025

Page 1


ScanDybbroe er danmarks største leverandør af originale skadesdele til den frie del af værkstedsmarkedet.

Upload eller mail din skadesrapport allerede NU, og modtag markedets skarpeste tilbud!

skade@scandybbroe.dk

Tjen flere penge på dine skrueskader

Vi kan nu tilbyde mere end 2000 originale varenumre, lakerede i bilens farve

Du øger værkstedseffektiviteten på dine ”skrueskader”.

Vi kan levere delen både lakeret og som hidtil i den ”rå” og ulakerede version – du bestemmer. - vi kan også hjælpe med farvekoden...

Kofangere, spejlkapper, forskærme, antennefødder, kofangerhjørner, tankdæksler – alle blot eksempler på de mange dele, der med fordel kan leveres lakerede direkte hos dig som reparatør.

Vores 5 skades-specialister og rådgivere sidder klar ved tastaturet - og telefonen...

Medlem af:
Mikael Lehm Morten Rou Torben S Golczyk
Christer Pedersen

EFTERMARKEDET MENER • Mediedækningen af EuroSkills - den største begivenhed af sin art i Danmark nogensinde – lod sig mærke af, at godt håndværk ikke rigtigt interesserer ”de snakkende klasser”.

Der står en håndværker bag

Mere end 100.000 skoleelever, forældre, uddannelsesfolk og offentlige personer fra hele Europa – fandt vej til årets EuroSkills, der i 2025 blev afholdt i Herning i september. Til lykke til alle ansvarlige for gennemførelsen af den største manifestation af erhvervsuddannelserne i Danmark i vores levetid –godt gået! EuroSkills havde deltagelse fra ikke færre end 32 lande med mere end 500 konkurrencedeltagere.

Som håbet præsterede det danske landshold flot og hjemtog et rekordstort antal medaljer og Medallions for Excellence, herunder mekaniker Magnus Skov Hansen, This Auto i Vrå.

Man skulle tro, at en begivenhed af dette format fortjente offentlig opmærksomhed: Det handlede om erhvervsuddannelser i en tid, hvor disse er på manges læber. Der var tale om det største arrangement af sin art i Danmark nogensinde. Her var konkurrencer om både guld-, sølv- og bronzemedaljer på europæisk plan. Ja, endog Hans Majestæt Kongen viede mesterskaberne opmærksomhed med sit besøg.

Men der skal åbenbart mere end en konge til for at trække de store overskrifter i de landsdækkende medier. Det gør én lidt forstemt. Og det maner til eftertanke.

I et af de regionale medier – der generelt er flinke til at bakke op med omtale af lokale konkurrencedeltagere – satte forfatteren og samfundsdebattøren Lars

Udgivet af -

Olsen måske en finger på det ømme punkt: Det er lettere for Kalundborg at komme i New York Times end at slippe igennem nåleøjet (hos Politiken) på Rådhuspladsen, skriver han i en kronik i dagbladet Sjællandske. Her causerer han over, hvordan det slog ham, at synet på uddannelse er helt anderledes her – altså i provinsen – end i hovedstaden og i dens ”snakkende klasser”, der sætter den nationale dagsorden. I hovedstaden taler man ikke om, at kun 15 procent af de unge i hovedstadsområdet ventes at tage en erhvervsuddannelse – i Region Sjælland 23 procent. Omvendt forholder det sig med de lange akademiske uddannelser.

Med andre ord støder vi på ny på den helt utålelige og utidssvarende barriere mellem håndværkeren og akademikeren. Den manglende agtelse, den manglende anerkendelse. Det er altså stadig ikke fint nok at være en dygtig håndværker – endsige europa- eller verdensmester i sit fag; en titel de færreste akademikere kan besmykke sig med.

Men så må vi klare os uden ”de snakkende klasser”.

Selv italesætte håndværket, skabe højstatus om vores dygtige unge og gå ind i kampen for at tiltrække de bedste talenter.

For husk: Der står altid en håndværker bag.

2025 • OKTOBER · 21. ÅRGANG

Foreningerne

06: Det virker! • 07: Vagtskifter! • 12: Opbyggere slipper for bidrag til skrotning

Uddannelse

10: EuroSkills blev en bragende succes

Jura

14: Check nu importbilerne grundigt!

Aktuelt

16: Reviderede Retningslinjer for skadesarbejde • Juniormesterlære – ny vej mod rekruttering? • 22: Ny webside om arbejdsmiljøregler for unge • Norge på vej med uddannelse i bil-demontering • 26: Ikke bare lige – • Dækstøj kan

FAGBLAD FOR AUTOBRANCHENS EFTERMARKED UDGIVET AF –

Dansk Autogenbrug

Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel 2043 8424 · www.autogenbrug.dk

Dansk Bilbrancheråd Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 www.dbr.dk

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD)

Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel 7011 1300 · www.skad.dk

TILSLUTTET

INDHOLD 06 18 30

bekæmpes • 29: Brugt-portaler mødtes med SKAD

Branchestævne

18: Jury-formand med en mission Data

20: Gateway to Hell

Fra værkstedet

23: Stadig ingen regler

Klima

24: F&P klar med fælles ESG-skema Profil

27: Hvorfor har I valgt os?

AUTO

BRANCHEN

UDGIVER i/s autobranchen

Kirkevej 1 - 3 · 2630 Taastrup Tel 4399 6633 · Fax 4371 0171 info@dbr.dk www.autobranchen.info

REDAKTION OG LAYOUT

Adam Pade (ansvh)

Ellepindevej 1, Grøfte 4180 Sorø Tel 2444 8070 post@adampade.dk · www.adampade.dk

REDAKTIONSUDVALG

Erik S. Rasmussen, · Adam Pade (DAG) · Thomas Krebs (SKAD)

ANNONCER

Mediapunktet

Søndervold 170 7200 Grindsted Tel 5117 1424 ar@mediapunktet.dk · www.mediapunktet..dk

Bureaukrati

28: Emballageregler truer lønsomhed

Portræt

30: Præget på lastbiler

Medlemmer med mere

34: Medlemmer på plads i VIP-lounge’n • Slut efter 75 år • 35: Kolding-medlem fejrede udvidelse • Dødsfald • 36: 40 års jubilæum • 80 år • – Én fest, tre anledninger Nøgletal

LeverandørRegistret

TRYK

Jørn Thomsen Elbo A/S

ABONNEMENT

Kr. 395,- + moms for 6 numre

ISSN 2445-8457

NÆSTE UDGAVE

– Udsendes i uge 50. Redaktionen slutter fredag den 21. november

DISTRIBUERET OPLAG 2.674

FORSIDEN: EuroSkills i Herning tiltrak mere end 100.000 gæster fra nær og fjern. Mekaniker Magnus Skov Nielsen hjemtog en Medallion for Excellence. Læs mere side 10.

www.dbr-pension.dk

”Som selvstændig har man flere muligheder for at spare op. Men med flere muligheder følger også mere kompleksitet. Derfor stiller DBR Pension og Pension for Selvstændige en landsdækkende gruppe chefrådgivere til rådighed, så du kan få hjælp til nemt at få overblik og træffe beslutning.”

Book et møde på www.dbr-pension.dk

I samarbejdet med

Direktør i Dansk Bilbrancheråd, Erik S. Rasmussen

Dansk Bilbrancheråds og

Tun Din Fremtids offensiv:

DET VIRKER!

FORENINGERNE • Uddannelse indtog også i år en central placering i Hovedbestyrelsens beretning under Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde.

n Uddannelse – såvel af nye lærlinge som mesters egen efteruddannelse – elbiler, forsikringsselskabernes grådighed, nye dækregler, juridiske sager af principiel betydning og ikke mindst gode idéer at arbejde videre med for Hovedbestyrelse og sekretariat: Debatten var både alsidig og intens, da Dansk Bilbrancheråd afholdt repræsentantskabsmøde i Vingstedcen-

tret i naturskønne omgivelser vest for Vejle den 26. september. Værter var 100 års jubilanten DBR Vejle, hvis bestyrelse med hustruer havde sat alle sejl til for at skabe et mindeværdigt arrangement.

HØJEST PÅ DAGSORDENEN

Også i år stod uddannelse af lærlinge højt

på dagsordenen. Landsformand Henrik Pedersen kunne se tilbage på et intenst år med etablering af en ny afdeling i Dansk Bilbrancheråds sekretariat, der alene skal understøtte rekruttering til branchen. På foreningen Tun Din Fremtids vegne kunne han glæde sig over en støt tilgang af sponsorer – alt sammen understøtter det, at konceptet bag Tun Din Fremtid er rig-

Traditionen tro gik flaget til tops, mens forsamlede til Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde afsang Der er ingenting som maner ... Derefter møde –og afsked med ledsagerne, der tog på tur.

tigt. Resultaterne viser sig mest markant ved en forsigtig vækst i tilgangen til mekanikeruddannelsen, mens andre populære håndværksfag i bedste fald oplever en stagnation. Formanden for Tun Din Fremtid, Henrik Hansen, kunne påvise, at postings fra kampagnens rollemodeller er blevet eksponeret godt 2,8 millioner gange på Facebook og Instagram, 13 millioner gange har videoer og opslag vist sig på TikTok, 716.000 individer har læst mere og – hvad der ikke er mindst interessant: Opslagene er også blevet set af forældregenerationen: ”Marketingfolk ville blive meget misundelige over det her!« slog Henrik Hansen fast.

Fra forsamlingen lød den idé, at flere, små mestre fik lov at dele én lærling – både for at gøre det håndterbart for mestrene, dels for at sikre, at lærlingene når alle læringsmål. Her lød også et forslag om at etablere lærlinge-ERFAgrupper blandt mestrene under de tekniske skoler.

AHA-OPLEVELSE

Deltagerne på Dansk Bilbrancheråds første kursus om kommunikation viste sig at have fået lidt af en aha-oplevelse: Her er faktisk tale om værktøjer, der kan bruges – både over for lærlinge og andetsteds i livet, forlød det. Kurset – udbudt af kursusvirksomheden HUMI – viste sig først og fremmest at være et selvudviklingskursus, konstaterede også hovedbestyrelsesmedlem Anders Boas Larsen. Kurset bygger på emotionel intelligens – på at forstå det menneske, man står overfor.

Direktør Erik S. Rasmussen modtog formandens venlige kvittering for at slå igennem i medierne med kommentarer om forsikringsselskabernes grådighed. Det skete i anledning af Konkurrencestyrelsens afdækning af markedet for privatforsikringer, der har givet sig udslag i en såkaldt markedsefterforskning. Dansk Bilbrancheråd ønskede i den forbindelse at

Vagtskifter!

Efter 14 år overlod Henrik Pedersen formandsstafetten til sin næstformand. Det medførte både omrokeringer og nyvalg til Hovedbestyrelsen.

Tiltrædende og

afgående: Fv. Henrik Hansen og Henrik Pedersen.

Dansk Bilbrancheråd har fået ny formand, idet Henrik Pedersen lod sig afløse af sin næstformand, Henrik Hansen, Odense. Formandsskiftet blev markeret både under dagens repræsentantskabsmøde og senere under aftenfesten, da Henrik Pedersen blev udnævnt som æresmedlem af Dansk Bilbrancheråd. Og der lød mange flotte ord til den afgående. Således takkede direktør Erik S. Rasmussen for et ”fantastisk makkerskab” igennem de 14 formandsår.

»Det har været lidt nemmere at være direktør med en landsformand, der som du har været open-minded og innovativ og altid haft den store ja-hat på (næsten). Vi har nået mange store klumper i din tid: Navneskift, salget af Din Bilpartner, stiftelsen af vores eget advokatselskab. Det betyder, at Dansk Bilbrancheråd i dag står et godt sted,« lød det.

Også Henriks hustru, Marion, blev hæder til del:

»Stor tak på egne og Dansk Bilbrancheråds vegne for din store indsats gennem årene. Du har en fortid som folketingsmedlem for Venstre, og gennem dit medlemskab havde du uvurderlige kontakter og viden, som vi brugte og misbrugte, ikke mindst under Folkemøderne på Bornholm,« sagde Erik S. Rasmussen.

Om aftenen tog den nyvalgte formand, Henrik Hansen, ordet for at sige tak til Henrik Pedersen:

»Du har altid kæmpet for hele branchen – de store, de små. Det kræver både mod og vilje. Du har samlet branchen; du har stået i spidsen for os i både modgang og medgang. Du har gjort det på din egen måde – med styrke og et glimt i øjet.«

Hyldesttalen mundede ud i udnævnelsen af Henrik Pedersen som æresmedlem.

Også Dansk Bilbrancheråds nyvalgte næstformand, Anders Boas Larsen, sagde tak.

»Vi vil gerne som DBR Nordsjælland sige tak. Vi har haft mange gode arrangementer, debatter og samtaler – vi har haft et eminent naboskab,« lød det fra Anders Boas Larsen, der også benyttede lejligheden til at takke forsamlingen for at vælge ham ny næstformand.

Anders Boas Larsen blev således valgt med akklamation til at afløse Henrik Hansen som næstformand. Og da hovedbestyrelsesmedlem igennem en lang årrække, Bjarne Knudsen, Haderslev, havde fundet tiden inde til at udtræde af Hovedbestyrelsen, skulle der således udfyldes to pladser. Den jyske plads gik til Carsten Keller Kristensen, Vejle, mens Dennis Jensen, Køng, overtog Henrik Hansens mandat.

Bjarne Knudsen kunne se tilbage på hele 20 års medlemskab af Hovedbestyrelsen, hvilket både landsformanden og publikum i salen kvitterede for med deres hyldest.

Formanden for 100 års jubilerende DBR Vejle Frank Elkjær (tv.) bød sammen med borgmester Jens Ejner Christensen velkommen til Vingstedcentret.

Tid til tur: Årets ledsagertur gik forbi nogle af Vejles ikoniske byggerier og til Hopballe Mølle, hvor deltagerne hørte Hanne Boutrups foredrag om at kende sin kollega på stregkoden.

DBR Nordsjælland - her repræsenteret ved formand Anders Boas Larsen og Niels Emborg - benyttede aftenfesten til at takke for godt naboskab med Københavns Automekanikerlaug, som afgående formand Henrik Pedersen er oldermand for.

Flere veje ind i Dansk

Bilbrancheråd

Nye virksomhedsformer, nye ejerformer, sammenlægninger og opkøb – der sker bestandigt nyt i den danske autobranches struktur. Det skal Dansk Bilbrancheråds kontingentregulativ tage højde for.

»Med forslaget får Hovedbestyrelsen en beføjelse til at lave specialaftaler, hvis nogen banker på vores dør, der ikke lige passer ind i vores nuværende kontingentregulativ,« lød det fra direktør Erik S. Rasmussen, da han forelagde det første af to vedtægtsændringsforslag un-

Erik S. Rasmussen (tv.) overrækker afgående Bjarne Knudsen, Haderslev, en vel fyldt kurv som tak for indsatsen i Hovedbestyrelsen.

der årets repræsentantskabsmøde. Erik Rasmussen svarede bekræftende på, at Dansk Bilbrancheråd har måttet takke nej til parter, som det kunne have været ønskværdigt at kunne byde indenfor.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Vedtaget blev også et forslag, der skærper valgbarhedskravene. Der må aldrig kunne sættes spørgsmålstegn ved hovedbestyrelsesmedlemmers habilitet, hvorfor man ikke er valgbar, hvis man har sæde i ledel-

sen af en anden brancheforening med samme medlemstyper som Dansk Bilbrancheråd eller deltager i ledelsen af en grossistvirksomhed, der primært har til formål at levere til medlemsvirksomhederne.

Forsamlingen var med på uændret kontingent – og vedtog tillige et forslag om et særbidrag på i alt 400 kroner om året pr. medlem. Beløbet går ubeskåret til Tun Din Fremtid.

Formålet er at fremtidssikre Tun Din Fremtid.

få inddraget, hvad Autotaks har af betydning for prisdannelsen – det er dog ikke lykkedes.

IKKE UDELT BEGEJSTRING

Tilføjelsen i Færdselsloven om pligten til altid at køre med egnede dæk vakte ikke udelt begejstring – hverken i Hovedbestyrelsens beretning eller blandt publikum. Især bekymrer udsigten til, at forsikringsselskaberne kan bruge reglen til at undslå sig for at udbetale erstatning. Fra Lars Christensen, Trige, lød det spøgefuldt, at med elbilejere er det så nemt: Sætter de helårsdæk på deres bil, kommer de alligevel to gange om året for at få nye på.

Af mere snæver organisatorisk interesse var drøftelsen om next step, efter at lokalforeningernes efterspørgsel på konsulentbistand til revitalisering er ved at flade ud. Fra Michael Hesselvig, Midtjysk, lød et forslag om et uddannelsestilbud specielt til formænd og bestyrelsesmedlemmer. Her kunne nedsættes regionale ERFA-grupper af lokalformænd – og det arbejdes der faktisk på, oplyste Erik S. Rasmussen.

Under eventuelt blev dagens gæster tilbudt ordet. Her gav direktør Jesper Hviid, ABAS Miljøservice, en førstehåndsindsigt i det administrative bøvl, som det nye producentansvar for emballage medfører. Under særlige forhold kan man få refusion for sit bidrag til producentansvarsordningen, men det kan ske gennem op til fem forskellige organer. Jesper Hviid opfordrede alle til at skrive sig op til et nyhedsbrev, der orienterer om udviklingen.

I 2026 rykker repræsentantskabsmødet til Aalborg, hvor DBR Vendsyssel og DBR Aalborg er gået sammen om at være værter – mødedatoen bliver 25. september. n Blandt Dansk Bilbrancheråds æresmedlemmer deltog (fv.) fhv. direktør Benny Kirkegaard, fhv. formand, Poul Erik Kristensen og fhv. hovedbestyrelsesmedlem Johannes Jensen.

1,5 million seere tog ”Badehotellet” til sig

Den er god nok! Andersens Badehotel kunne meget vel have eksisteret i virkeligheden. Rent faktisk kunne forbilledet være Kokholms Badehotel ved Kandestederne få kilometer fra Skagen. En gammel avisannonce fortæller om, hvordan hotellet, år efter år, har haft besøg af flere grosserere, en tobaksfabrikant, ikke én men to kendte skuespillere, en kammerjunker og en amtslæge.

Ifølge Jens Jacob Tychsen, der spillede den gennemgående figur, skuespilleren Edward Weyse, igennem alle 10 sæsoner, var det tanken at skabe et nyt Matador hos TV2 – med de omkostninger, det ville have. Kunne man i stedet lade hele historien foregå i ét univers, var opgaven økonomisk mere overkommelig.

Anmelderkritikken formelig haglede ned over TV-serien under de første episoder – ja, den var udsøgt ondskabsfuld – men var måske udtryk for, at anmelderne ikke forstod, hvad de så. I hvert fald tog seerne i den grad serien til sig, så der var grundlag for at producere hele 64 episoder over mere end 10 år med et gennemsnitligt seertal på 1,5 million.

Jens Jacob Tychsen var gæst under Dansk Bilbrancheråds temaeftermiddag efter formiddagens repræsentantskabsmøde, og det var ikke et kedeligt besøg. Halvt som krukken Weyse, halvt som den seriøse skuespiller Tychsen blev publikum taget med på rejsen fra første tanke til sidste episode. Det blev til mange anekdoter – herunder den om den stakkels Tychsen, der i en brandstorm en kold oktoberdag måtte agere den iltre sommerbader – deroppe ved Vesterhavet. For mens scener i og ved badehotellet er optaget i dertil indrettede kulisser i Risby-studierne i Albertslund, så drog skuespillere og filmfolk hvert år op til det nordvestlige Vesterhav for at lave udendørsscenerne.

Jens Jacob Tychsen garnerede sit festlige foredrag med uddrag af det brede sangrepertoire, som serien også bød på.

Jens Jacob Tychsen – Badehotellets Edward Weyse – gav et vidunderligt kig ind bag Badehotellets kulisser.

EuroSkills blev en bragende succes

UDDANNELSE • Danske deltagere hjemtog i alt 17 medaljer og 14 Medallions for Excellence under EuroSkills i september. Dansk Bilbrancheråd og Tun Din Fremtids stand trak mange til.

n EuroSkills 2025 blev præcis den fejende, flotte oplevelse, der var lagt op til – og med en rekordstor medaljehøst blandt de danske konkurrencedeltagere. Og fornemmest var det, at begge autobranchens kombattanter hjemtog henholdsvis en medalje og en Medallion for Excellence, der overrækkes deltagere, der pointmæssigt er et mulehår fra en podieplads.

Mere end 100.000 skoleelever, pårøren-

EUROSKILLS I TAL

38 konkurrencefag, 538 fagatleter fra 32 lande

27 danske medaljer, herunder 1 guld, 6 sølv, 6 bronze og 14 Medallions for Excellence

Ca. 500 frivillige medvirkede under mesterskaberne

Samlet budget var 120 mio kr. (mindst)

Samtlige 15 messehaller med i alt 110.000 kvm. var inddraget

Mellem 10.000 og 12.000 deltagere i åbnings-/afslutningsceremonierne

de, læremestre og uddannelsesfolk lagde vejen forbi, da 538 konkurrencedeltagere fra 32 europæiske lande dystede om mesterskabstitlerne i 32 fag under EuroSkills i Herning Messecenter midt i september. Undervejs modtog mesterskaberne besøg af ingen ringere kong Frederik.

MULEHÅR FRA PODIEPLADS

Blandt automekanikerne hjemtog Magnus Skov Nielsen sin Medallion of Excellence med 708 point, hvormed han placerede sig som nr. seks blandt ikke færre end 18 deltagere. Lastbilmekaniker Tobias Kjærgaard Madsen præsterede til en sølvmedalje blandt otte deltagere. Det blev også til en sølvmedalje for landbrugsmaskinmekaniker Gustav Klinkby Jensen.

Med EuroSkills i Herning har Magnus nu gennemført såvel DM i Skills som WorldSkills og nu de europæiske mesterskaber.

Opgaverne under Euroskills adskilte sig væsentligt fra WorldSkills, fastslår Magnus.

»De var sværere, og der var puttet rigtig meget ind i dem – også fejl, som det var urealistisk at møde ude i virkeligheden. Og hvor der var to timer til hver opgave under WorldSkills, var der kun en time i Herning.«

At opgaverne var sværere, gav sig ifølge Magnus udtryk i, at automekanikernes karakterniveau generelt var lavere end andre fags. Det skyldes helt klart tidspresset.

»Jo, det var frustrerende, at man på forhånd vidste, at man ikke ville kunne blive færdig,« noterer Magnus.

Samspillet med dommere og eksperter fungerede generelt fint, men enkelte dommere var ikke specielt gode til engelsk.

OPGAVERNE

Konkurrencedeltagerne skulle igennem tre opgaver på motor, herunder udmåling, adskillelse og samlearbejde. Desuden opgaver med undervogn og styretøj, kalibrering af ADAS, bremser og så et antal opgaver under titlen body electrical, der kunne omfatte alt på ethvert elsystem fra num-

AF ADAM PADE

Dansk Bilbrancheråds og Tun Din Fremtids stand trak alle konkurrencedage masser af unge til sig. Standen var bemandet med medarbejdere fra Dansk Bilbrancheråd og racermekanikerlærlinge, der gav den som rollemodeller.

Ovenfor: Lastbilmekaniker Tobias Kjærgaard Madsen hjemtog en sølvmedalje. Til højre: Magnus Skov Nielsen var med over 700 point blandt 18 med-kombattanter tæt på en podieplads og modtog en Medallion for Excellence.

merplade til nummerplade. Elbilerne var ikke ligefrem i overtal – der blev arbejdet på en enkelt elbil og et par hybridbiler.

Forud for EuroSkills har Magnus brugt tid på at træne på sin skole, TechCollege i Aalborg, og på at blive tømret sammen med det danske landshold. Det bestod af i alt 43 fagatleter, der mødtes fire gange op til mesterskaberne.

I Herning blev Magnus fulgt af både sin familie og sin mester Mathias Villadsen og værkfører Emil Thomsen, This Auto i Vrå.

Om Magnus nu er lettet?

»Det er underligt, det er ovre nu. Men også dejligt, for det har fyldt meget,« siger Magnus, der fik en velfortjent uges ferie,

da mesterskaberne var overstået. »Jeg sov det meste af tiden – man presser virkelig både krop og sind.«

FLOT INTERESSE

Dansk Bilbrancheråd medvirkede sammen med Tun Din Fremtid med en – i denne anledning – endnu større stand end under danmarksmesterskaberne. Standen var bemandet af medarbejdere fra Dansk Bilbrancheråd og Tun Din Fremtid og Dansk Bilbrancheråds rollemodeller. Kører i TCR-klassen, Marco Dahl, var forbi på førstedagen, og ellers kunne de mange besøgende hilse på Mathias Klingenberg – i fuldt ornat – der kører DS3.

»Det klappede, som det skulle, med høj publikumsinteresse, især i formiddagstimerne, da alle skoleeleverne kom,« fortæller chefkonsulent Lucas Hultgren i Dansk Bilbrancheråd. »Bilen var helt klart trækplastret, og så gjaldt det jo om at få samtalen ført hen på mekanikeruddannelsen, men mange spurgte nu også af egen drift.«

Dansk Bilbrancheråd og Tun Din Fremtid har i fællesskab bakket op om Magnus ved at finansiere hans træning, og yderligere sponserede rådet selve standen.

Næste år byder igen på DM i Skills, der finder sted i Hjørring i dagene 22.-25. april.

Stephan Griffioen (th.), direktør hos BOVAK for lak- og karrosserisektionen, viste AIRC-medlemmerne rundt.

Opbyggere slipper for bidrag til skrotning

LAK OG KARROSSERI • Mindre opbyggervirksomheder skal ikke medfinansiere skrotning af specialopbygninger, forlød det under AIRC’s generalforsamling i september.

Torsdag den 4. september blev den årlige generalforsamling for den internationale paraplyorganisation for lak, karrosseri og køretøjsopbygning afholdt hos den hollandske brancheorganisation BOVAK nær Utrecht.

BOVAK er med sine over 9.000 medlemmer, egen skole, eget forsikringsselskab og omfattende alle typer køretøjer fra cykel til lastbil, en af de tunge organisationer i Europa.

Igen mødtes organisationer fra hele verden for at gennemgå den faste dagsorden, men i særdeleshed de mange udfordringer, som både lovgivning og teknologien medfører for de mange tusinde værksteder, både dem der reparerer trafikskadede biler, og dem, der opbygger køretøjer.

DEN SVÆRE ADGANG

TIL DATA

Et vigtigt punkt på mødet var digitaliseringen inden for reparation, herunder bilproducenternes Firewall i OBD-stikket, som begrænser adgangen, samt mang-

lende muligheder for anvendelse af dele, herunder også brugte dele, på tværs af biler, kodning og låsning til VIN, manglende økonomi til at investere i uddannelse og udstyr, samt forsikringsselskabernes voksende grådighed, som bemærkes på tværs af kloden.

Sindene var også optaget af EU-lovgivning om opbygning, de mange forskellige individuelle opbyggerregler i forskellige lande, udfordringer med el og sensorsystemer og de øgede krav til virksomhederne i forbindelse med ESG.

En stor sejr kunne man dog fejre: Det er lykkedes AIRC at overbevise EU-Kommissionen om, at kravene om medfinansiering af skrotning af tidligere opbyggede køretøjer med tilbagevirkende kraft i skrotningsforordningen, ikke bliver til virkelighed. Dette ville have været en katastrofe for de mange tusinde mindre opbyggervirksomheder, der ville stå med en enorm regning.

I SKAD er vi utroligt glade for, at det er lykkedes at sikre, at vores danske opbyggervirksomheder ikke skal betale en for-

mue for at få deres opbygninger skrottet, når køretøjet ikke kan mere.

Kravet kom fra bilproducenterne, der ville vælte dele af omkostningerne over på opbyggerne. I fremtiden vil det dog være nødvendigt at indregne skrotningsudgifter i opbygningerne for at leve op til de kommende krav fra EU.

NYT FRANSK MEDLEM

På generalforsamlingen kunne man også byde velkommen til den franske brancheorganisation FCC Constructeurs, der lige som SKAD omfatter både lak, karrosseri og køretøjsopbyggere. FCC har over 2.500 medlemmer og er et stort aktiv for AIRC.

Et minuts stilhed blev der til i ære for danske Allan Graugaard Jensen, der har været AIRC præsident i sine yngre år.

Generalforsamlingen blev afsluttet med et besøg på autoskolens lak- og karrosseriafdeling samt en bådtur på Utrechts kanaler.

AF THOMAS KREBS • DIREKTØR, SKAD

Vi har forsikret danskerne, siden dengang cykelhjelme var noget pjat.

I dag forsikrer vi hele familien, og alt det der betyder noget for jer.

Altid her for dig

Der er en hel del, som har forandret sig, siden vi startede for over 260 år siden. Men vi er stadig til for at forsikre dig og dine ting, så du har færre bekymringer i hverdagen. Hos Købstædernes Forsikring får du fordel af vores lange erfaring. For alt det, som kan være bøvlet for dig, har vi hjulpet med mange gange før.

Check nu importbilerne grundigt!

JURA • Pas nu på, hvad I skriver i annoncer og slutsedler! Og undersøg importbiler grundigt for, om de har det oplyste udstyr og ikke mindst en relevant garanti, der dækker i Danmark.

n I de senere år der blevet importeret rigtig mange næsten nye el-biler fra udlandet til Danmark. Det er biler, som primært importeres uden om de officielle importkanaler, og det kan nogle gange give udfordringer både med hensyn til oplysninger om bilernes udstyr og med hensyn til den garanti, som bilen er omfattet af. I Ankenævnet har vi på det seneste behandlet flere sager, hvor det har vist sig, at bilen ikke var omfattet af den fabriksgaranti, som kunden var blevet lovet, og som forhandleren sikkert også forventede, at den var.

En af sagerne omhandler et køb af en på papiret brugt bil, som dog havde kørt 0 km, og derfor i praksis var ny. I slutsedlen havde indklagede skrevet, at bilen var omfattet af fabriksgaranti indtil en dato i 2031, hvilket svarede til den garanti, som modellen ville være omfattet af i Danmark.

GARANTI-REP I TYSKLAND?

HM!

de mente, at klager faktisk ville være bedre stillet med den løsning end med den originale fabriksgaranti.

MANGEL VAR

”IKKE UVÆSENTLIG”

Eftersom det var ubestridt, at den garanti ikke var gældende i Danmark, fandt Ankenævnet at der forelå en mangel, som ikke var uvæsentlig.

Imidlertid viste det sig kort tid efter købet, at klager ikke kunne få bekræftet, at der var – eller ville kunne opnås – fabriksgaranti på bilen i Danmark. Ifølge indklagede ville der være både svensk og tysk garanti på bilen, men det ville så forudsætte, at klager fik udført garantireparationer i et af de nævnte lande. Indklagede bekræftede ligeledes, at der ikke var fabriksgaranti i Danmark, selv om de havde skrevet i slutsedlen, at det var tilfældet.

Ankenævnet nåede imidlertid frem til, at det i slutsedlen anførte om, at bilen havde fabriksgaranti indtil 2031 måtte forstås således, at det var en fabriksgaranti, som dækkede for reparationer i Danmark. Eftersom det var ubestridt, at den garanti ikke var gældende i Danmark, fandt Ankenævnet, at der forelå en mangel, som ikke var uvæsentlig. På det grundlag kunne klager ophæve købet. Han kunne derfor tilbagelevere bilen og få købesummen tilbage, dog med et mindre fradrag for de få kilometer, han havde nået at køre i bilen. Den af indklagede tilbudte løsning var ikke tilstrækkelig til at kunne sammenlignes med en fabriksgaranti.

– Lars Ellegaard

Denne sag er bare et enkelt eksempel på at man som sælger skal være meget opmærksom på, hvad man skriver såvel i annoncer som i slutsedler, der jo er aftalegrundlaget. Det er derfor også uhyre vigtigt, at man har undersøgt de importerede biler, man sætter til salg, både for, om de har det oplyste udstyr, og om det svarer til det, som tilsvarende ”dansk” importerede biler har, og om, der er forskelle i de gældende garantivilkår, som tilfældet var her.

Indklagede tilbød som en løsning på problemet at dække fabriksgarantien og yderligere at give en service- og reparationsaftale. Indklage-

AUTOVÆRKSTEDER ER FORSKELLIGE

Derfor er behovet for tekniske data også forskelligt

MEKANIKERENS BEDSTE VEN

Boost din fejlsøgning med: Tusindvis af tips og bulletiner

Hundredtusindvis af diagnosefejlkoder

STÆRK PÅ SERVICE - det sikre valg med adgang til alle nødvendige service- og reparationsdata

STÆRK PÅ OE-DATA - avanceret indhold til karrosseri- og fejlfindingsværksteder

STÆRK PÅ LEDNINGSDIAGRAMMER

Brugervenlig med praktiske guider til hverdagen

Vigtig information

Når du vælger en teknisk dataløsning fra Elektro Partner, får du ikke kun adgang til viden - du får også eksperthjælp direkte fra vores erfarne Hotline-team.

skan og SE mere

eller

Reviderede Retningslinjer for skadesarbejde

Retningslinjerne er inddelt i otte emner, der spænder fra forsikringsforbehold til forhold omkring totalskadede biler.

Otte organisationer i autobranchen samt Forsikring & Pension har skrevet under på en revideret version af de såkaldte Retningslinjer for forsikringsselskaber og autoværksteder ved forsikringsskader på biler – en form for adfærdskodeks for, hvordan konflikter og problemer kan løses i det daglige med henblik på det lydefri samarbejde.

Retningslinjerne er inddelt i otte emner, der spænder fra forsikringsforbehold til forhold omkring totalskadede biler og fra anvendelse af brugte og alternative dele til en afklaring af, hvem der er værk-

Juniormesterlære – ny vej til rekruttering?

Fra og med det nye skoleår kan elever i 8. og 9. klasse tilbringe en til to dage om ugen i praktik i en virksomhed.

Dermed får virksomhederne en mulighed for at præge et ungt menneske i den alder, hvor man for alvor begynder at overveje, hvad man skal beskæftige sig med efter skolen. Med juniormesterlæreordningen kan man måske antænde en gnist, der gør, at mini-lærlingene vælger en uddannelse inden for vores branche.

Mens der således kan være god grund til at tage pænt imod henvendelser, så skal man dog være opmærksom på:

• Praktikopholdet er en del af skolegangen og supplerer den undervis-

ning i folkeskolens fag, som eleven modtager undervisning i. Læring er omdrejningspunktet!

• Sørg for en grundig forventningsafstemning ved indgåelse af en praktikaftale mellem alle involverede parter: Hvilke opgaver skal det håbefulde unge menneske kunne påtage sig? Hvad skal eleven lære i praktikperioden?

• Sørg for at afklare, hvilke krav og regler I skal leve op til, og hvordan kommunen fører tilsyn.

SMVdanmark har udarbejdet en udmærket guide til, hvordan man indgår en aftale om juniormesterlære. Check ind på smvdanmark.dk og vælg menupunktet ”Vi tilbyder”.

stedets kunde – bilejeren eller forsikringsselskabet. De medvirkende organisationer omfatter blandt andre Dansk Bilbrancheråd, SKAD og Dansk Autogenbrug. Fra især SKAD og Dansk Autogenbrug har lydt kritiske kommentarer til det færdige resultat, men begge har altså valgt at forblive medunderskrivere.

Bag de tidligere retningslinjer – oprindelig forhandlet i 2009 – medvirkede også FDM, der imidlertid ikke kunne tiltræde denne nye version.

Seneste udgave kan findes på autotaks. dk

Der er 10,6 mio. gode grunde til at vælge Topdanmark

Hele 10,6 mio. kroner er nemlig så meget, vi tilbagebetalte i 2024 til de medlemmer af Dansk Bilbrancheråd, der er forsikret hos os.

Vil du også have del i overskuddet?

Ring til os på 70 15 77 77 - og hør om fordelene som medlem.

Topdanmark - en del af If Skadeforsikring

JURYFORMAND MED EN MISSION

n Hun er en erfaren ledelseskonsulent og coach, har drevet egen virksomhed i mere end 20 år, er datter af en selvstændig … og nærer voldsom hengivenhed for biler.

I denne sommer har Lise Bartell sat sig i formandsstolen i jury’en bag nomineringen af årets kandidater til årets Auto Awards, der løber af stablen i Cirkusbygningen i København den 18. november.

Og hun har en mission.

»Auto Awards er et opråb: I skaber selv jeres virksomhed. Brug Auto Awards som pitstop til at stoppe op og lade jer inspirere af hinanden!« lyder det ildfuldt.

FILOSOFIEN

Lise Bartell har et credo – sin overbevisning og filosofi – som hun er omrejsende i: Tænk positivt! Sørg for at møde glad op på arbejde og prøv at finde det positive i det negative. Du er rollemodel for dine medarbejdere, og dit humør smitter nedad. Dårligt humør giver ringere kvalitet og produktivitet. Der ligger et kæmpe potentiale i det her, mener hun.

Både i sin individuelle ledelsesrådgivning og i sin foredragsvirksomhed taler hun om positiv mentaltræning, motivation, kultur og adfærdspsykologi. Kunder i butikken har været lige fra A.P. Møller Mærsk, Danske Bank og Dansk Erhverv til små og mellemstore virksomheder.

Da Lise Bartell påbegyndte sin tilværelse som selvstændig, ledte hun forgæves efter manualen på de 4.700 sider om, hvordan man gør. Derfor besluttede hun at skrive bogen selv. ”Stjernestøv på ledelsesgangen – formler for fremtidig ledelse”, hedder det digre værk, som hun udsendte i 2023. Bogen afslører, at det er bevist rent klinisk, at godt humør gør noget ved hjernen – og det forplanter sig helt ned på bundlinjen med et flercifret antal procent.

JO, DET GÆLDER OGSÅ I DIN BRANCHE!

Inden hun skrev bogen, besøgte hun en bred skare af brancher – lige fra håndværks- til advokatvirksomheder, drog på studiebesøg i lige fra USA til Dubai og kon-

»Ved en positiv tilgang og ikke mindst positiv feedback til svendene og lærlingene, så skaber vi en kultur og en adfærd, der sikrer høj kvalitet,« betoner den nye formand for jury’en bag Auto Awards, Lise Bartell.

kluderede, at alt for mange ledere udelukkende ser på bundlinje og KPI’er – key performance indicators. Alt for få havde øje for de bløde værdier; dem, der skal sikre, at vi taler pænt og respektfuldt til hinanden, og at vi skaber arbejdspladser, der tiltrækker og fastholder medarbejderne. »Jeg satte mig for at bevise, at det giver bundlinje at møde glad på arbejde. Det er lykkedes – med baggrund i konkret forskning med udgangspunkt i små og mellemstore virksomheder til koncerner,« siger Lise Bartell og fortsætter:

»Når jeg besøgte så mange brancher, var det for at kunne gendrive udsagnet om, ”det her kan vi ikke bruge i lige vores branche”. Men det kan bruges alle steder,« understreger hun.

Under årets Auto Awards er der premiere på to nye statuetter: Én for årets leder, én for årets arbejdsplads.

Årets Arbejdsplads hylder den virksomhed, hvor medarbejdertrivsel ledelseskvalitet, kommunikation, karrieremuligheder og arbejdskultur går op i en højere enhed, hedder det blandt andet i beskrivelsen af,

BRANCHESTÆVNE • Auto Awards er et pitstop, hvor vi får lejlighed til at se på os selv og lade os inspirere af hinanden. Derfor er Auto Awards så vigtig, lyder det fra den nye juryformand.

hvad der kan kvalificere til prisen. Og Årets Leder har markeret sig med stærkt lederskab, strategisk tænkning og menneskelig gennemslagskraft, lyder det.

Begge kategorier er vigtige for en branche, der spiller en så central rolle i samfundet.

GRUNDSTENEN

»Bilen er grundstenen i vores infrastruktur. Det er vigtigt at få bilerne ud at køre og undgå fejl og gentagne reparationer. Ved en positiv tilgang og ikke mindst positiv feedback til svendene og lærlingene, så skaber vi en kultur og en adfærd, der sikrer høj kvalitet,« siger hun.

være sikre på at få en sund peptalk, inden det går løs med alle statuetterne.

Gæsterne ved årets Auto Awards kan

Lise Bartell ledte forgæves efter den helt store manual for tilværelsen som selvstændig. I stedet har hun valgt at skrive én selv.

Gateway to Hell

DATA • Selv om EU-Domstolen i 2023 var klar i mælet om, at der skal være lige, ikke-diskriminerende adgang til bildata, så fortsætter bilproducenterne ufortrødent deres adfærd.

n Security Gateway – vejen til helvede for både producenter af diagnoseapparater og ikke mindst for værksteder. I 2023 gjorde en dom dem ulovlige, men hvad er der sket siden og hvordan går det med lukning af OBD-adgangen?

Flere og flere bilproducenter introducerer Security Gateway og lukker dermed for adgangen til bilens computer via OBD-stikket. Skal du have adgang, så koster det. Dertil skal bemærkes, at denne adfærd er dømt ulovlig.

INTET SKET

En vigtig retssag, som Carglass og ATU anlagde mod Stellantis-koncernen (FCA) ved retten i Köln, Tyskland, blev sendt videre til EU-domstolen. Den Europæiske Domstol afsagde den 5. oktober 2023 kendelse om, at bilproducenternes forhindring af adgang til bilrelaterede data og vanskeliggørelse af service i det frie eftermarked er ulovlig og i strid med EU-forordningen 2018/858 og FN-regulativ R155/156 omhandlende cybersikkerhed.

Kendelsen blev returneret til retten i Köln, hvor-

efter både Landsretten i 2024 og Højesteret i 2025 i Tyskland støttede EU-domstolens kendelse. Desværre viser det sig i dag, at der ikke er sket noget, og det ser ud til, at der heller ikke i fremtiden vil ske noget. Bilproducenterne fortsætter ufortrødent deres adfærd.

STILHEDEN EFTER STORM

Enkelte bilproducenter har lempet for eksempel registreringskravet. Men der findes fortsat Security Gateway i bilerne, som forhindrer anvendelse af mange vigtige servicefunktioner. Man må konstatere, at domstolens kendelse ikke har ændret noget.

Også på tunge køretøjer har producenter så som Iveco, MAN og Mercedes-Benz installeret Security Gateway.

EU-Kommissionen har dog grebet handsken efter EU-domstolens kendelse ved at påbegynde arbejdet med en storstilet reguleringsprocedure, som forventes tilendebragt slut 2025.

Svaret på spørgsmålet om, hvorfor det tager så lang tid, er ganske simpelt. En kendelse skal ofte fortolkes,

AF THOMAS KREDS • DIREKTØR, SKAD
Illustration: SKAD

og da EU-domstolen ikke havde nævnt et egentligt forbud, så skal der arbejdes med kendelsen.

Dette foregår i Motor Vehicle Working Group (MVWG) i EU-Kommissionen, hvor man har revideret det offentliggjorte Bilag X i EU-forordningen 2018/858. Målsætningen med dette arbejde er at regulere adgang til reparations- og vedligeholdelsesdata via OBD-stikket på alle typer køretøjer, meddelte AIRC repræsentant Dominik Lutter.

Den tyske organisation for bilproducenterne, VDA, meddelte, at man er indstillet på at imødekomme EU-domstolens kendelse om en elektronisk adgang på en ikke-diskriminerende måde i overensstemmelse med gældende regler. Samtidig beskriver man ønsket om beskyttelse af sikkerhedsrelevante systemer i køretøjer, her med særlig fokus på cybersikkerheden.

Man arbejder ligeledes på en europæisk løsningsmodel, der skal omfatte den fremtidige adgang til køretøjsdata, der med fokus på et digitalt forretningskoncept tager højde for innovation, konkurrence og databeskyttelse.

Den tyske organisation Gesamtverband Autoteile-Handel e.V. (GVA) har i forbindelse med Security Gateway anlagt flere sager med positiv afgørelse. Hermed har man forsinket planlagte begrænsninger hos BMW og Mercedes-Benz. BMW har anket afgørelsen. Alfa Romeo derimod har anerkendt et midlertidigt forbud og må siden 2024 ikke længere sælge køretøjer udstyret med Sercurity Gateway i Tyskland. Derimod har to bilproducenter med navneforbud i sagen været samarbejdsvillige og har opnået vidtrækkende aftaler om det frie marked.

SECURITY GATEWAY

I FREMTIDEN

Allerede i dag ved vi, at EU-Kommissionen vil legalisere Security Gateway med introduktion af et såkaldt trin-system, der giver mulighed for at låse op for gatewayen. Dette vil dog fortsat give udfordringer med alle de køretøjer, der er solgt før, loven træder i kraft. Her er debatten hed.

Trinsystemet, som EU-Kommissionen arbejder på,

vil omfatte en SERMI-Light version, der er et certifikat, som frie værksteder skal have.

• Niveau 0: Alle kan læse fejllager og EOBD-data.

• Niveau 1: I 30 dage efter login kan autoriserede personer læse alle køretøjsdata med SERMI-Light.

• Niveau 2: I 24 timer efter login kan autoriserede personer læse live-data, slette fejllogs og nulstille servicelampen.

• Niveau 3: Ved mere omfattende diagnosearbejde, så som permanente ændringer på køretøjet (3a) og omprogrammering (3b) vil der fortsat være krav om betaling for adgang (time, dage, uger, år) og registrerings-/tilmeldingskrav.

Desværre viser det, at EU-domstolens kendelse ikke har gjort den store forskel for det frie marked. Der er dog positivt, at bilproducenterne skal dokumentere information om softwareopdateringer og variantkoder på en gennemskuelig måde.

Desværre viser det, at EU-domstolens kendelse ikke har gjort den store forskel for det frie marked. »

ADAS (Advanced Driver Assistance Systems), ADS (Automated Driving Systems) samt DCAS (Dynamic Control Assistance Systems) samt BMS (Battery Management Systems) vil blive omfattet af kravet. Adgangen skal stilles til rådighed ikke kun via OBD, men også Ethernet, Wifi, API’er og fjernsupport. Bilproducenterne forpligtes ligeledes til, via deleinformation så som elektronisk håndterbare VIN-relaterede data, at stille disse til rådighed i en brugbar og struktureret database.

Ifølge vores AIRC medarbejder vil dette have en positiv indflydelse på det frie marked, via større gennemskuelighed i forbindelse med bestilling af reservedele.

Ny webside om arbejdsmiljøregler for unge

Hvad er det helt præcist, unge mellem 13 og 17 år nu godt må, når de har taget et fritidsjob i en virksomhed? Det kan man nu forvisse sig om på Arbejdstilsynets hjemmeside. Under menupunktet ”Få viden” på at.dk’s forside kan man scrolle ned til punktet ”Børn og unge” og læse både de unges og arbejdsgivernes tilgang til de nye regler.

Som bekendt blev de noget rigide arbejdsmiljøregler lempet i forbindelse med regeringens ønske om

flere unge i fritidsjob, om end ikke i helt så høj grad, som autobranchen havde håbet. Yderligere er der den anstødssten, at juniormesterlæreordningens regler er de samme som for erhvervspraktikanter. Det gælder, hvis opgaverne på nogen måde er knyttet til arbejde, der minder om, hvad de ansatte udfører.

Der skelnes mellem unge, der er mellem 13 og 15 år gamle, og unge, der er fra 15-17 år.

Norge

på vej med uddannelse i bil-demontering

Der er tilsyneladende ingen vej udenom: Den eneste måde, kommende medarbejdere i autogenbrugsbranchen kan få de fornødne kompetencer på, er gennem en helt formel lærlingeuddannelse med to års skole- og to års praktikophold.

Det konkluderer det norske uddannelsesdirektorat, der i september udsendte, hvad der må betragtes som en prøveballon: Et udkast til det væsentligste indhold, en sådan lærlingeuddannelse skal indeholde, inden for temaerne helbred, miljø og sikkerhed, miljøbehandling, demontering og genbrug. I første omgang går ønsket på at høre tilbagemeldinger fra offentligheden. Udkastet er blevet til efter drøftelser med aktører inden for både branchen og uddannelsessektoren; drøftelser, der har blotlagt, at en uddannelse i autogenbrug ikke i tilstrækkelig grad går at indplacere i for eksempel mekanikeruddannelsen.

Bag høringen ligger et årelangt arbejde med Norske Bilressurser –Dansk Autogenbrugs norske søster-

organisation – som den udfarende kraft. Norske Bilressursers væsentligste argumenter er, at kravene til at bruge brugte dele er stigende, at demonteringsprocessen er blevet mere avanceret i takt med den teknologiske udvikling, og at der dermed mangler tekniske kompetencer.

I Danmark har DAG sammen med Tradium i Randers udviklet et lignende tilbud i form af korterevarende AMU-kurser.

Bag høringen ligger et årelangt arbejde med Norske Bilressurser – Dansk Autogenbrugs norske søsterorganisation – som den udfarende kraft.

Værkstedssikkerhed og eldrevne køretøjer:

Stadig ingen regler

n I mange år har værksteder efterspurgt retningslinjer om arbejdsmiljø og brandsikkerhed på værksteder. Siden 2018 har SKAD sat retningen for, hvad man kan forvente sig, og branchen har rettet ind ved at gengive SKAD’s guidelines under eget flag.

I takt med, at flere og flere elkøretøjer kommer på vejene, også tunge lastbiler, busser, gravemaskiner, landbrugsmaskiner osv., så øges også kapaciteten på lithium-ion batterierne. I denne sammenhæng har jeg haft lejlighed til at afholde flere foredrag omkring arbejdsmiljø, arbejdsgiveransvar, indretning af værksteder, brandsikkerhed og ikke mindst håndtering af batterier for flere brancheorganisationer.

At sikre sit personale og ikke mindst sit værksted og virksomhed er altafgørende for, om man kommer til at have succes i fremtiden. Der skal tænkes om i stor stil, når man får køretøjer ind med op til 1000 volt jævnstrøm (DC). Her er der både tale om betydeligt ansvar for at få uddannet personalet, indkøbt sikkerhedsudstyr, opsætte klare og kontante retningslinjer for arbejdet samt indrette arbejdspladserne i det fornødne omfang. En absolut væsentlig sag er brandsikkerhed. Sker der Thermal Runaway (brandudvikling) i et stort lithium-ion batteri, så har man et problem – et problem, der kan koste én virksomheden! Giftige gasser, hurtig brandudvikling og umuligt at slukke.

HÆNGER I BREMSEN

Siden 2020 har jeg siddet i en tværministeriel arbejdsgruppe under Beredskabsstyrelsens vinger som eneste brancherepræsentant. Vores målsætning er at arbejde målrettet for en fælles forståelse i styrelser og departementer, hvad angår udfordringer vedrørende både elkøretøjer og ikke mindst BESS, anlæg til opbevaring af strøm. Her er der altid tale om store ansamlinger af lithium-ion batterier, der kræver særlig behandling.

ELKØRETØJER • Lovgiver hænger i bremsen, når det gælder regler for at omgås elkøretøjsbatterier. Ikke desto mindre har værkstederne et ansvar for at efteruddanne medarbejderne og indrette værkstedet korrekt.

Lovgiver hænger i bremsen og flere styrelser ligeledes. SKAD har fremlagt flere forslag for politikerne om at etablere lovgivning til gavn for branchen og deres kunder. Den grønne omstilling har dog sat barrierer op, da politikere ofte har svært ved at se udfordringerne. Desværre skal der lig på bordet først, før vi kan forvente at der sker noget på lovområdet.

DE TUNGE

KØRETØJER

På et stort lastvognsværksted – og her taler vi ikke mindst om opbyggerværksteder – skal der træffes de fornødne foranstaltninger, så man er klar til nutiden, fordi det er allerede nu, de elektriske køretøjer ruller ind ad porten.

Gennem de seneste år har vi i SKAD udarbejdet klare retningslinjer, undervisningsmateriale, vejledninger, ophæng til værkstedet, ledelsesprocedurer og meget andet for at støtte op omkring vores medlemmers behov for viden.

Vores samarbejde med Beredskabsstyrelsen har givet os indsigt i fornødne foranstaltninger, hvad angår brandsikkerhed i virksomheden og relevante tiltag. Dertil

arbejder vi også sammen med Danske Beredskaber, som vi løbende er i dialog med. Viden er i dette tilfælde livsredende!

ARBEJDSMILJØLOVEN KLAR I SPYTTET

Hvad lovgivningen vedrører, så har vi allerede tilbage i 2018 haft en dialog med Arbejdstilsynet. Her har man fortsat ingen regler, men svaret fra direktionen var klar. Reglen i Arbejdsmiljøloven gælder, og den siger, såfremt der sker alvorlige personskader eller direkte død i blandt personalet, så kan ejeren straffes med op til to års ubetinget fængsel. Dette bør få én til at overveje, hvorvidt man kan undlade at forholde sig til udfordringen.

SKAD tilbyder fortsat foredrag for grupper og organisationer udenfor SKAD foreningen. Er du interesseret i at høre mere, så kontakt os.

KLIMA • F&P har lanceret en fælles model til besvarelse af ESG-relaterede spørgsmål. Skemaet kan besvares direkte i Autotaks.

F&P klar med fælles ESGskema

n Som udgangspunkt skal alle virksomheder i Danmark, mere eller mindre, sikre, at man har fokus på ESG, som står for Environment, Social og Governance. Grundlaget er en EU-lov, der dog efter første introduktion er blevet revideret, så mindre virksomheder ikke udsættes for voldsomme administrative byrder.

Har man en mindre virksomhed, så vil det typisk være tilfældet, at større kunder og organisationer, så som banker, vil kræve en ESG-rapport for fortsat at forblive kunde eller yde lån.

FORSIKRINGSSELSKABER

OG ESG

Da Tryg i sin tid udsendte sit ESG-koncept, kunne det opfattes som et af de største fejlskud, der er begået på området. Dette fejlskud resulterede i massevis af klager og et organisationskrav om at finde en fælles løsning for alle forsikringsselskaber, så et værksted eller en autolakerer ikke skal besvare mange forskellige skemaer.

Autogenbrug har arbejdet med alternative systemer, da det stod klart, at forsikringsselskaberne vil komme med en fornuftig løsning på dette spørgsmål. Det står i øvrigt klart, at skemaet også kan anvendes over for andre kunder, banken m.v.

Nu er systemet fra F&P klar som implementering i Autotaks, hvor man som bruger kan besvare spørgsmålene. Dem, der ikke har adgang til Autotaks, kan anvende en elektronisk ”papirversion”, som kan hentes på F&P’s hjemmeside. Skemaet skal gennemgås en gang om året, og ændringer skal noteres af virksomheden.

Forsikringsselskaber har pligt til at udarbejde ESGregnskaber. Hertil har man brug for leverandørdata, hvilket tvinger alle leverandører til at levere ESG-data.

Efter pres blev der etableret en ESG-arbejdsgruppe hos F&P, som de forskellige organisationer deltog i. Forsikringsselskaber har pligt til at udarbejde ESG-regnskaber. Hertil har man brug for leverandørdata, hvilket tvinger alle leverandører, herunder mange typer håndværkere og også autoskadebranchen til at levere ESG-data.

Hverken SKAD, Dansk Bilbrancheråd eller Dansk

CO2 OG SKADESREPARATION

Men, der er et stort MEN: F&P’s system indeholder ikke Environmental (E) området! Her kræves der et separat CO2-regnskab, der omfatter typisk forbrug af el, gas, olie, kemiprodukter, lak mv. Disse tal skal værkstedet selv sørge for at få styr på, typisk ved at samle alle fakturaer på indkøb af energi og relevante data fra kemi- og lakleverandørerne. Her er det vigtigt at sætte sig sammen med ens bogholderi og revisor.

CO2-forbruget i forbindelse med reparation og lakering af biler er et vigtigt spørgsmål, da man her bør kunne se, hvor meget CO2 der udledes på forskellige typer reparation. Her har F&P valgt at støtte sig på schweiziske Audatex, som også er leverandør af Qap-

ter modulet. I SKAD har vi i et par år fulgt nøje med, da vi er bekymret for, hvor vidt man fra selskabernes side vil benytte de individuelle CO2-tal til leverandørregulering. Det var vores klare forventning, at F&P på dette område var transparent, men desværre har man valgt ikke at være åben om dette vigtige område. Tværtom har man meddelt, at det udelukkende vil være selskaberne, der får adgang til CO2-beregninger.

Nogle af SKAD’s europæiske søsterorganisationer har direkte valgt at afvise brugen af Audatex’ CO2-beregner, da man mener, at den er misvisende og ikke tager tilstrækkeligt hensyn til faktorer, så som virksomhedens egne CO2-data, reservedele og deres tilstand, transport af samme og meget mere. Grundlæggende er det ganske vanskeligt at levere korrekte tal, så Soleras CO2-beregner i Qapter vil altid være et skøn.

TRANSPORTRELATERET CO2

SKAD har i forbindelse med Autoflex krævet, at der i forhold til transport angives relevante CO2-data,

har så stort fokus på CO2, at man også medregner lange transportveje og CO2-tunge produktionsprocesser. I modsat fald vil der være tale om greenwashing, når forsikringsselskaber ene og alene har fokus på prisen og ikke på miljøet.

ET FÆLLES SAMARBEJDE

For at sikre, at medlemsvirksomheder i vores tre organisationer får indsigt i ESG-relevante forhold i forbindelse med F&P’s spørgsmålsskema, så vil vi danne en arbejdsgruppe, der udgiver relevante svar på spørgsmål, herunder også, hvilke tiltag en virksomhed kan gøre for at forbedre det samlede CO2 regnskab, samt score højere point på S og G området.

INVESTERING I FREMTIDEN

ER NØDVENDIG

Det skal understreges, at specielt arbejdet med at minimere CO2-forbruget i virksomheden vil have stor betydning for en virksomheds fremtid. Derfor anbefales det, at man sætter sig grundigt ind i virksom-

beregnet i forhold til afstand mellem leverandør af brugte dele til værkstedet, og producent af nye dele til værkstedet. Her skal en leverandør af nye dele levere relevante og realistiske CO2-værdier for deres dele, der indbefatter transportrelateret CO2.

Det er væsentligt, når nu forsikringsselskaberne

hedens både samlede, men også områdespecifikke forbrug, så man løbende kan optimere. I SKAD har vi dertil allerede for nogle år siden udarbejdet en konkret vejledning til vores medlemmer om, hvad en virksomhed specifikt kan gøre for både at spare penge og samtidig reducere CO2 udledningen. n

Ikke bare lige –

Bred enighed om, at totalskader skal fragtes direkte ud til autogenbrugerne. Men der er et hav af mellemregninger, der lige skal gøres først.

Hvorfor dog lade åbenlyst totalskadede biler henstå på værkstederne i ugevis eller længere frem for at få dem bugseret direkte ud til den sidste endestation, autogenbrugsvirksomhederne?

Det var temaet for et særdeles velbesøgt møde på DI’s kursusejendom, Gl. Vindinge ved Nyborg i starten af oktober. Værter var DI Bilbranchen, der i samarbejde med Dansk Autogenbrug ønskede at drøfte et oplæg til, hvordan værkstederne kan undgå at have disse køretøjer til at stå – de skæmmer, og de tager plads op.

Medvirkende var forsikringsselskaber, bugseringsvirksomheder og skadesværksteder under DI Bilbranchen, ligesom både Miljøstyrelsen og shreddervirksomheden HJ. Hansen var blandt deltagerne.

Det kom hurtigt til at stå klart, at det ikke var noget

Dækstøj kan bekæmpes

”Skru ned for dine dæk” – sådan lyder titlen på en ny kampagne, der er skudt i gang af Silent City, et samarbejde blandt 16 hovedstadskommuner, Region Hovedstaden og Dækbranchen Danmark. Kampagnen skal bevidstgøre bilejerne om, at de kan være med til at reducere trafikstøjen ved at vælge støjdæmpende dæk.

»En stor del af trafikstøjen kommer ikke fra bilens motor, men fra kontakten mellem dæk og vej. Som bilist kan du gøre en mærkbar forskel, næste gang du skal købe nye dæk, lyder det fra direktør

Til højre i billedet: Repræsentant for Dansk Autogenbrug, Frederik Spandet, førte ordet på autogenbrugernes vegne og erklærede sig udelt positiv over for tanken om at modtage åbenlyst totalskadede biler.

helt enkelt spørgsmål, der var på dagsordenen. Hvornår kan man med sikkerhed sige, at et køretøj er totalskadet – ud over når det er totalt udbrændt? Hvem skal og kan tage stilling til det inden den endelige taksering? Hvordan stiller bilejeren sig til, at han eller hendes bil ikke er bugseret ud til vedkommendes faste værksted? Hvordan kan der etableres ”sluser” hos autogenbrugerne, så køretøjer også kan blive afleveret uden for åbningstiden? Hvad bliver omfanget af køretøjer? Og så den store elefant i rummet: Hvilke hensyn skal tages, når det drejer sig om elbiler – herunder udbrændte elbiler?

Målet er nu at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle involverede parter med henblik på en nærmere afklaring af procedurer og principper.

i Dækbranchen Danmark, Volker Nitz. Bare tre decibel lavere på dækmærket svarer til at halvere den oplevede støj, ifølge data fra EU.

Trafikstøj er et tiltagende problem i takt med den voksende trafik og afhjælpes naturligvis ikke alene af sporadiske støjvolde på motorvejene. Sif Enevold, chefprojektleder for Silent City, kalder ligefrem støj for et af de største miljøproblemer, vi står for, fordi den direkte påvirker både folkesundheden og livskvaliteten.

Kampagnen kan blandt andet mødes på hjemmesiden roligbolig.dk.

Hvorfor har

I valgt os?

Den tid er forbi, da man melder sig ind i et branchefællesskab af ren veneration. Der skal noget andet til. Vi spørger vores medlemmer, hvorfor de har valgt os til – og har besøgt:

NYLAK ApS

Aarhusvej 3, Nykøbing F

HVEM ER I?

Vi er Morten Torres (34) og Nicki Blom (31), og vi har siden april 2024 sammen drevet Nylak ApS. Vi lærte hinanden at kende, da vi sammen arbejdede hos det daværende MJ Autolak, som vi opbyggede og ledte en afdeling for i Nakskov. I 2023 etablerede Morten eget værksted i Rødbyhavn, og da Nicki så, værkstedet her var til salg, blev vi enige om at starte sammen. Vi råder over en kombi-kabine og en tørrekabine. Vi modtager i snit 50 skader om ugen og beskæftiger yderligere to mand og en lærling.

HVEM ER JERES KUNDER?

Mest lokale bilforhandlere og værksteder, men vi har også enkelte kunder på Lolland og Sjælland. Når tiden er til det, maler vi gerne køkkener og møbler og har blandt andre en tømrerkunde med specialopgaver. Det er en hyggelig beskæftigelse, men værkstederne bliver selvfølgelig altid prioriteret højst.

HVORFOR ER I MEDLEM

AF SKAD?

Vi blev kontaktet af flere, da vi startede, men følte ikke dengang noget behov. Nu er vi af en størrelse, hvor det kunne være relevant at have et sted at gå hen med tekniske eller personalejuridiske spørgsmål. Vi valgte nok SKAD, fordi det er en mindre organisation – det passer til vores størrelse!

HVILKE SERVICEYDELSER BENYTTER I JER AF?

Det er for eksempel rart lige at få værkstedet checket igennem inden et besøg af Arbejdstilsynet. Og så kan SKAD give os råd om værkstedsindretning – vi lider meget af pladsmangel!

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR JERES TYPE VIRKSOMHED LIGE NU?

På mere overordnet plan er det nok rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Og i det daglige: At taksator godt kan finde på at fjerne nogle numre fra taksatorrapporten. Det kan forhindre os i at levere det fagligt korrekte resultat til kunden.

Emballageregler truer lønsomhed

BUREAUKRATI • 1. oktober trådte det nye producentansvar for emballage i kraft; regler, der hverken er til at finde hoved eller hale i.

For mens politikerne igen og igen taler om behovet for mindre bureaukrati, mindre bøvl og bedre konkurrencekraft, så kører regelmøllen ufortrødent videre.

n ”Det kræver en doktorgrad i embedsmænds Excel-ark. Det er så uoverskueligt et projekt, de har gang i, at jeg tror slet ikke, de ved, hvor vildt det er.”

Sådan siger en frustreret SMV-ejer, Tobias Silverstein Hinchely fra vinforhandleren Den Sidste Flaske. Kilden til Tobias’ frustration er reglerne for det såkaldte udvidede producentansvar for emballage. Et nyt EU-regelsæt, der formelt trådte i kraft den 1. oktober, og som tusindvis af danske SMV’er lige nu kæmper med at finde hoved og hale i.

Tobias rammer hovedet på sømmet i sin kritik. For mens politikerne igen og igen taler om behovet for mindre bureaukrati, mindre bøvl og bedre konkurrencekraft, så kører regelmøllen ufortrødent videre. Her med et regelsæt, der både pålægger virksomhederne afgifter for millioner af kroner, og som er så kompliceret, at mange er tvunget til at hyre ekstern konsulenthjælp for bare at leve op til lovgivningen.

Intentionen bag giver sådan set mening: Mindre affald og mere genbrug. Men som vi har set det mange gange før, så går det galt i praksis. Der er ganske enkelt alt for mange eksempler på, at reglerne ikke virker efter hensigten, og at ønsket om grønne forandringer ender i omkostningstungt bureaukrati.

98 FORSKELLIGE LØSNINGER

Og som om EU-kravene ikke var nok, har vi i Danmark valgt en implementering med op til 98 forskellige kommunale løsninger frem for én national ordning. Det er som om, vi nogle gange bare ønsker at gøre det svært for os selv.

Bøvl og byrder trumfer bæredygtigheden med flere

længder, og vi er endt med en bureaukratisk regelmaskine forklædt som grøn politik. Vi har en helt reel bekymring for, at det her vil tvinge virksomheder ud i konkurs.

Vi i SMVdanmark har sammen med andre aktører været ude og råbe op: Der er brug for, at vi trækker i nødbremsen og får stoppet de her skøre regler. Og jeg vil gerne rose vores miljøminister Magnus Heunicke for at lytte. Heunicke har således varslet, at Danmark vil arbejde for at udskyde ikrafttrædelsen.

BØR GENTÆNKES

Men det må ikke blive en sovepude. En udskydelse skal bruges til en gentænkning af reglerne – både herhjemme og i EU.

Vi i SMVdanmark kræver:

• SMV-undtagelser, så de mindste virksomheder ikke pålægges uforholdsmæssige byrder.

• Én national løsning frem for 98 kommunale, så virksomhederne ikke skal navigere i et kludetæppe af regler.

• Regelforenkling på europæisk plan, så emballageforordningen ligesom bæredygtighedsrapportering og GDPR kommer tilbage på tegnebrættet.

Tusindvis af SMV’er vil blive ramt af de nuværende regler. Mange så hårdt, at deres eksistensgrundlag trues. Det kan vi ikke være bekendt – og det kan umuligt være hensigten.

Det her er en oplagt mulighed for politikerne til at sætte handling bag ordene. At vores regering omsætter skåltalerne om mindre bureaukrati til praksis. Det vil vi presse på for. n

AF JAKOB BRANDT • ADMINISTRERENDE DIREKTØR, SMVDANMARK

Brugt-portaler mødtes med SKAD

Repræsentanter fra og brugere af autogenbrugsbranchens to centrale portaler, Nemdele og ADdata, har afholdt hvert deres møde med SKAD, efter at SKAD gentagne gange har rejst kritik af autogenbrugernes kvalitet.

Under møderne drøftedes overholdelse af kvalitetsnormer og -mærkning samt beskrivelser af genbrugsdeles stand, alder og herkomst.

»Jeg er meget positiv og glad for, at Nemdele og ADdata valgte at mødes med SKAD for at tale om en vigtig rejse, vi alle skal begive os på for at skabe gennemsigtighed og ordentlighed samt et grundlag for at tættere samarbejde mellem autoskadeværksteder og ophuggere. Møderne har helt sikkert givet grobund for, at dialogen

fortsætter,« lyder det i en pressemeddelelse fra SKAD.

Under møderne informerede SKAD-direktør Thomas Krebs om eksempler på indberetninger til SKAD’s hjemmeside, skadwhistleblower.dk. Her tegner sig ifølge Thomas Krebs et billede af de faldgruber, hvor man kan tage fat. »Her spiller forsikringsselskabernes spareiver, krav om C- og D-dele til nyere biler, kodeangivelse, kvalitetsstyring, seriøsitet, IT og meget andet en vigtig rolle.«

Thomas Krebs havde udarbejdet en ”ønskeseddel” på 11 punkter, hvis opfyldelse til sammen ville løse nogle af de udfordringer, som værkstederne føler, der er med brugte dele.

NYHED: mega macs PLUS

Windows-baseret diagnose i topklasse

Forvandl din Windows-enhed til et lynhurtigt præcisionsværktøj til moderne køretøjsdiagnose. Fleksibel, intuitiv og klar til fremtidens biler.

Nøglefunktioner:

• Håndtering af alle køretøjer, inkl. el- og hybrid

• Diagnose på køretøjer med DoIP-/CAN-FD-protokol

• Lynhurtig fejlsøgning med intelligent diagnoseteknologi

• Adgang til køretøjer med firewall-beskyttelse

• Overskuelig og intuitiv brugergrænseflade (SDI)

Kontakt vores kundeservice for mere information om mega macs PLUS - eller scan QR-koden til højre.

HELLA GUTMANN SOLUTIONS A/S

Tlf. +45 8660 2888 - www.hella-gutmann.dk - info@hella-gutmann.dk

PRÆGET PÅ LASTBILER

PORTRÆT • Der var ikke rigtig anden vej at gå for Thomas Lykke Møller end at blive lastbilmekaniker. Det er blevet til egen virksomhed med 11 medarbejdere.

n Historien her begynder på passagersædet i en lastbil for mange år siden. Her sad lille Thomas ved siden af sin far og blev præget.

»Jeg var jo med lige, fra jeg kunne kravle. Så det føltes helt naturligt at gå i lære som lastbilmekaniker,« fortæller han.

Thomas Lykke Møller (42) kom i lære hos Dieselhuset i Silkeborg i 2000. Det blev starten på en karriere, der i 2016 mundede ud i etableringen af TLM Dieselteknik med nu 11 ansatte. Og fortsat vækst –

stilfærdig, men stødt – er velkommen; ambitioner har man lov at have.

TLM Dieselteknik ApS er beliggende i et kompleks i Silkeborgs håndværkerområde med flere andre automotive lejere, lige fra busselskabet Tidebus og Dekra til selveste Færdselsstyrelsen. Det er nu mest Dekra, TLM Dieselteknik har et samarbejde med.

FRA LASTBILER TIL SKOVMASKINER Værkstedet vedligeholder, reparerer og ombygger

store køretøjer. Lastbilerne er det naturlige omdrejningspunkt, men her kommer også entreprenørvirksomheder, der driver virksomhed med skovmaskiner og fejemaskiner. Skovmaskinerne skyldes særligt Thomas’ tidligere netværk, mens fejemaskinerne –fra både Norge og Tyskland – skyldes en tilkommen medarbejder, der tidligere havde været med til at opbygge dem.

DEN BEDSTE FØDSELSDAGSGAVE

»Da Dieselhusets senere ejer, Scania, lukkede ned i 2010, besluttede jeg at skifte spor og begyndte at servicere skovmaskiner og sidenhen entreprenørmaskiner. Som udkørende montør var jeg meget væk hjemmefra, og Helle og jeg talte meget, om jeg skulle blive selvstændig, og om det kunne kombineres med at have børn. Det gik fint,« fortæller Thomas, der startede hjemme i parcelhuset og med en renoveret varebil til udkørende arbejde. CVR-nummeret kom i hus på hans fødselsdag i 2016 – »den bedste fødselsgave, man kunne ønske sig,« lyder det fra hustruen Helle. Det greb om sig – som sådan noget nu gør, når man har et helt pænt ry – og i 2017 lejede TLM Dieselteknik sig ind i et meget gammelt værksted i Grauballe. Medarbejderstaben var oppe på to, da virksomheden på ny manglede albuerum. Fra 300 kvadratmeter disponerer virksomheden nu over 1.250 kvadratme-

Billedet ovenfor: Feje- og renholdelsesmaskiner er en niche for TLM Dieselteknik. Her Jesper Press.

Til højre: Søren Tobiasen (th.) er for nylig tiltrådt som værkfører – og i øvrigt vendt tilbage til sin tidligere arbejdsplads.

ter – og med yderligere en 300 kvadratmeter stor hal omme bagved som beredskab. Fra 2020 frem til nu er medarbejderantallet vokset til i alt 11. Kompetencerne tæller både landbrugs- og entreprenørmaskinmekanikere, lastbilmekanikere – og tilmed to lastbilmekanikerlærlinge: Branchen mangler arbejdskraft, og der er kun virksomhederne selv til at uddanne den.

Det er også baggrunden for, at TLM Dieselteknik kort efter AUTObranchens besøg kunne tage imod den første lærling i den spritnye og vidt omtalte juniormesterlære. Håbet er selvfølgelig at kunne puffe det håbefulde unge menneske i den rigtige retning.

PARTNERNE

TLM Dieselteknik har et godt samarbejde med blandt andre landbrugsmaskinleverandøren Johs Mertz, herunder om Albachs flismaskiner, som TLM Dieselteknik er så godt som ene om at kunne servicere – da i hvert fald her på egnen.

Med dét kundegrundlag må værkstedet også kunne køre ud til nødstedte køretøjer. Det sker med en hel lille flåde at selv-opbyggede servicebiler: Her er servicetraileren til hydraulikanlæg (hydraulik er i det hele taget et vigtigt felt), en servicevogn til eftersyn og reparation af fartskrivere foruden et mere konventionelt rullende værksted.

Bugseringskøretøjet har udgangspunkt i en tung Scaniatrækker, der i en snæver vending også kan bru-

»Vi har et tæt forhold til vores kunder. De er glade for at komme her. Indimellem spiser de med til frokost, og de kan også gå ud til mekanikerne og kigge med.
– Helle Lykke Møller

ges som konfirmandkøretøj, som det skete, da parrets ældste datter blev konfirmeret.

HELLE

Helle (39) – Thomas’ ”bedre halvdel” – har arbejdet med i virksomheden siden 2020. Datoen for første arbejdsdag står hende lysende klart: Det var den 10. marts – dagen inden Danmark som bekendt blev lukket ned på grund af Covid 19.

For hende var TLM Dieselteknik et tredje sporskifte.

»Jeg er oprindelig uddannet i en tøjbutik i Silkeborg. Men jeg kan godt lide at tage fat, så jeg skiftede branche og blev ansat hos gartneriet A/S Knud Jepsen i Foldby. Det blev til 10 gode år, inden Thomas spurgte, om jeg kunne tænke mig at være bogholder her.«

Thomas supplerer:

»Det begyndte at gå så stærkt, at jeg fik svært ved at følge med i det hele selv.«

Også dét talte de meget om hjemme i Fårvang, inden de traf beslutningen.

»Det handlede selvfølgelig om at lære at varetage et bogholderi. Her fik jeg en god, delvis oplæring af en freelancebogholder og vores revisor, og jeg tog også et relevant kursus. Men vi overvejede det da grundigt, for det var jo også et spørgsmål om, hvordan det ville være at gå fra en arbejdsplads med 10 kolleger til at arbejde direkte sammen med ens mand. Men det er gået godt, og jeg trives med det,« fortæller Helle. »Ja, og i dagligdagen er her så travlt, at vi nærmest glemmer, vi er mand og kone. Der kan være større samarbejdsproblemer, når det gælder de hjemlige projekter,« kommer det lunt fra Thomas.

NÆRHEDSPRINCIPPET

Yderligere har Thomas for nylig ansat en tidligere medarbejder – Søren Tobiasen – som værkfører. Dermed har han fået én, der kan dække af for ham. Det gør det også muligt for ham at skrue lidt; det kan han godt savne. Mange af de udkørende opgaver tager han således selv – også dem, der opstår om aftenen.

At servicere og bygge om på køretøjer som lastbiler og fejemaskiner forudsætter, at her er højt til loftet. Dét er der – i de to store haller på Bredhøjvej.

Virksomhedskulturen synes bygget på nærhedsprincippet.

»Vi har et tæt forhold til vores kunder. De er glade for at komme her. Indimellem spiser de med til frokost, og de kan også gå ud til mekanikerne og kigge med,« fortæller Helle. Det samme gælder medarbejderne. Helle og Thomas kan godt finde på at invitere dem ud til middag uden nogen speciel anledning. »Og hvis vi har spidsbelastningsperioder, så køber vi gerne ind til middag,« fortsætter Helle.

Men tre uger om året – sommerferien – er helliget dem selv og deres tre børn: Celina på 14, Magnus på 13 og Sofia på 11. Rammen er campingvognen, »og heldigvis vile børnene stadig gerne med,« lyder det fra Helle.

Helle og Thomas Lykke Møller ved et af deres karakteristiske køretøjer: Logo’et er den eneste form for markedsføring, TLM Dieselteknik har investeret i. »Vi ville gerne have, at vores biler skiller sig ud. Men så længe vi har så travlt, finder vi ikke grund til større markedsføring end det,« siger Thomas.

TLM DIESELTEKNIK

Bredhøjvej 19, Silkeborg Ejes og drives af Thomas og Helle Lykke Møller. Vedligeholder, servicerer og foretager ombygninger af tunge køretøjer, feje- og skovmaskiner

Beskæftiger 11 medarbejdere Tilsluttet Dansk Bilbrancheråd www.tlmdieselteknik.dk

Medlemmer på plads i VIP-lounge’n

Søndagen efter repræsentantskabsmødet samlede Dansk Bilbrancheråd og Tun Din Fremtids lærlingeracingteam rådsmedlemmerne ved et VIP-arrangement på Jyllandsringen til årets DM-finale. Dagen bød på et fornemt traktement, network og et hav af oplevelser. Med dagen, der er årligt tilbagevendende, vil Tun Din Fremtid give noget tilbage til Dansk Bilbrancheråd, der indtil nu har været den største bidragyder og væsentligste sponsor.

Deltagerne havde direkte udsigt til

banen fra VIP-lounge’n, hvor man blandt andet kunne opleve Tun Din Fremtids DS3-kører og racerkører Mathias Klingenberg køre årets sidste løb.

Medvirkende var naturligvis også kam-

Slut efter 75 år

Efter i alt 75 år var tiden inde til, at mekanikermester Jens Therkelsen drejede nøglen om for sidste gang til sit værksted, Rødby Autoservice. Tiden er inde til at gå på pension.

Værkstedet var i sin tid ejet af hans far, og som 11-årig blev han sat i arbejde – med at afmontere sæderne i en minibus; sæder, der næsten var større end Jens selv.

Jens Therkelsen blev udlært mekaniker andetsteds i Rødby og overtog værkstedet fra sin far i 1988.

pagnens rollemodeller, mini-influencere og mekanikerlærlinge.

Mathias Klingenberg og Tun Din Fremtid-raceren opnåede samlet set en fjerdeplads i årets DS3-Cup.

Jubilar Jens Therkelsen modtog en erkendtlighed af formanden for DBR Lolland-Falster, Tommy Hansen, i anledning af den runde dag.

For år tilbage var Rødby Autoservice forhandler af Skoda – dengang de endnu var rigtigt østeuropæiske og var genstand for spot og spe. Måske som et modtræk kørte han rally i de gamle Skoda-modeller med motoren bagi.

Formand for DBR Lolland-Falster, Tommy Hansen, var forbi i august for at ønske Jens Therkelsen til lykke med det flotte jubilæum.

– Kilder: Tommy Hansen og Folketidende.

Kolding-medlem fejrede udvidelse

På Virkelyst 7C i Kolding blev pladsen for trang og armbevægelserne for store. Vækst i firmaet har betydet behov for udvidelse af personale, lager og værksted.

Derfor holdt Nermin Ganibegovic åbent hus den 12. september, hvor han viste de nye lokaler på Platinvej frem.

Dansk Bilbrancheråd ønsker alt held og lykke fremover.

– Af René Eriksen

Dødsfald

Fhv. formand for SKAD, Allan Graugaard Jensen, er afgået ved døden den 12. august.

Allan Graugaard Jensen blev født den 25. marts 1944 og arvede kærligheden til opbygning og reparation af køretøjer gennem familiens lange virke i faget.

Allan Graugaard Jensen var formand for SKAD i perioden 1976-1990. Han førte SKAD ind i den internationale organisation AIRC (og var i to år fra 1987 dens formand). Han modtog Håndværksrådets – i dag SMVdanmarks – fortjentsmedalje i guld i 1989.

Et af de områder, hvor Allan Graugaard Jensen satte et betydeligt aftryk, var omstillingen fra opbygning af køretøjer i træ til metal. Han var foregangsmand for at udvikle kurser sammen med Teknologisk Institut og tilførte branchen den fornødne viden og kompetence.

Allan Graugaard Jensen blev bisat fra Hammel Kirke 22. august. SKAD var repræsenteret med foreningens fane med direktør Thomas Krebs som fanevagt samt nuværende og tidligere formænd, henholdsvis Kent Buchberg, Leif Hansen og Per Roswall.

Æret være Allan Graugaard Jensens minde.

Få et lønsystem designet til din branche

Gør lønnen enkel med en branchetilpasset løsning.

Hos DataLøn Branche er vi specialister i lønløsninger til brancheforeninger. Derfor har vi udviklet branchetilpassede lønsystemer, der følger din branches overenskomst og sikrer en nem og effektiv lønproces.

Med denne løsning kan vi styre. at dine lærlinge altid får den korrekte lærlingeløn, uanset hvor langt de er i deres uddannelse.

Ingen overenskomst? Vi kan også designe en løsning, der matcher din virksomheds specifikke behov.

Det skal være nemt at lave løn!

At skifte lønsystem er nemt og vi hjælper dig godt igang. Læs mere på www.proloen.dk

Har du spørgsmål? Så ring til os på 87 10 19 30

40 års jubilæum

Claus og Anette Pedersen fejrede i august 40 års jubilæum for deres værksted, KP Biler, i Vester Skerninge med deltagelse af kolleger, kunder, samarbejdspartnere og andre nysgerrige. Samtidig festligholdt parret indvielsen af den nye værkstedsbygning, efter at de i 2023 oplevede det mareridt, at det hidtidige værksted brændte ned.

Værkstedet blev sin tid grundlagt af Claus’ far, hvormed det var hans livsværk, der gik op i røg. Selv har Claus drevet værkstedet gennem de seneste 20 år.

Nu – den 22. august – med hjælp fra kolleger, kunderne og forsikringsselskabet, var der endelig plads og lejlighed til fejring af det nye værksted.

80 år

Forhenværende formand for Dansk Bilbrancheråd – eller CAD, som det hed dengang – Poul Erik Christensen fyldte 80 år i foråret 2025. Det skulle naturligvis ikke gå ubemærket hen, og direktør Erik S. Rasmussen var forbi Poul Erik Christensens fine Jaguar-værksted i Skamby, hvor fødselaren stadig er aktiv mekanikermester.

Velkommen til!

Aalborg • Skalborg Undervognscenter

ApS, 9200 Aalborg SV

Aarhus • Mølle Auto ApS, 8450 Hammel

K.S. Multiservice, 8471 Sabro

Foldby Autoteknik – Hornslet ApS, 8543

Hornslet

Foldby Autoteknik – Harlev ApS, 8462

Harlev J

Lolland • KS Service v. Kenneth Spurr Nielsen, 4840 Nørre Alslev

Horsens • Stig Jensen Automobiler, 8654

Bryrup

Haderslev • Bakke Biler A/S, 6100

Haderslev

Midtjysk • Solido, 7400 Herning

Brande Auto og Elektro ApS, 7330 Brande København • Auto Car Service, 2650 Hvidovre

C.S. Autolakering ApS, 2630 Ishøj

Dinitrol Amager ApS, 2770 Kastrup

Carlo’s Autohus ApS, 2650 Hvidovre

Vendsyssel • Sæby Autoopretning og lakering A/S, 9300 Sæby

AL Cars ApS, 9800 Hjørring

LKA Farve & Lak, 9800 Hjørring

Rørbæk Biler Hjørring A/S, 9800 Hjørring

Hvilshøj Auto v. Kenneth Kjelgaard Christensen, 9700 Brønderslev

Nordsjælland • Wulff’s Autoservice ApS, 3400 Hillerød

FZ Auto ApS, 3200 Helsinge

Nordvestjylland • Papesauto, 7540 Haderup

Odense • Munkebo Karrosseriværksted, 5540 Ullerslev

– Én fest, tre anledninger

Fredag den 15. august var der fest i Nykøbing Mors, hvor Din Bilpartner Autohuset Limfjorden havde inviteret kolleger og kunder til reception og fejring af udvidelse af nyt skadescenter, Mathias Runes indtrædelse som medejer samt firmaets 17 års jubilæum.

Pølsevognen blev flittigt besøgt, og de to jubilarer havde en travl dag med at hilse på.

Vi ønsker alt held og lykke mange år frem.

– Af René Eriksen

Fra venstre Mathias

Rune og Allan Markmøller.

Vestjysk • BW Cargroup ApS, 6705

Esbjerg Ø

JHS Biler ApS, 6710 Esbjerg V Silkeborg • Midtjysk Bilsalg A/S, 8600 Silkeborg

Sydsjælland • Næstved Autocenter A/S, 4700 Næstved

Aaresøn Biler Vordingborg ApS, 4760 Vordingborg

Vejle • Jannsen Biler ApS, 7000 Fredericia Vestsjælland • Hansen Biler Slagelse A/S, 4200 Slagelse

Stenlille Auto v. Peter Hansen, 4295 Stenlille

NØGLETAL

FORBRUGERTILLIDSINDIKATOREN • Forbrugertillidsindikatoren er en sammenvejning af spørgsmål til forbrugerne om, hvordan de vurderer deres egen og samfundets økonomiske situation. Trods en stærk samfundsøkonomi tenderer forbrugerne til at blive mere og mere pessimistiske. Det gælder også, hvor fordelagtigt forbrugerne mener det er at købe større forbrugsgoder – eksempelvis biler – lige nu.

NYBILSALG • 17.702 nye personbiler fik nummerplader på i september, hvormed der hidtil er solgt 11,6 procent flere biler end i de samme ni måneder året før. 73,4 procent af nyregistreringerne er elbiler. Mest solgt blev Tesla Model Y (med 1.1955 eksemplarer), Skoda Elroq og Skoda Enyaq iV. Tallene her er indekstal fra august – med januar 2017 = indeks 100 (tal: SMVdanmark).

GENREGISTRERINGER • I august var der 54.269 brugtbilhandler mod 51.760 samme måned året før. Tallene dækker over godt 27.000 genregistreringer og knap 27.000 ejerskifter. Tallene her er indekstal med januar 2017 = indeks 100 (tal: SMVdanmark).

ERHVERVSTILLIDSINDIKATOREN • Ligeledes en sammenvejning af svar på spørgsmål om virksomhedernes oplevelse af egen og samfundets økonomiske situation. Siden maj har erhvervstillidsindikatoren for serviceerhvervene ligget under den generelle tillidsindikator.

LEVERANDØRER TIL EFTERMARKEDET

ADVOKATER

Din Biladvokat

Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup

Tel: 2052 4823 · Mail: info@dinbiladvokat.dk

Erik Storgaard Rasmussen, partner, advokat (L)

Tel: 4041 4399

Johanne Berner Hansen, managing partner, advokat

Tel: 2052 4823

AUTOLAK & KARROSSERI

LØWENER Industri ApS

Smedeland 2 · 2600 Glostrup

Tel: 43 200 300 Mail: vl@loewener.dk www.loewener.dk

BOGHOLDERI · LØNBEHANDLING

ProLøn A/S

Tronholmen 3 · 8960 Randers SØ Tel: 8710 1930 · www.proloen.dk

BRANCHEORGANISATIONER

AUTIG

Herstedvang 14, 1 · 2620 Albertslund Tel: 3525 0550 Mail: autig@autig.dk www.autig.dk

Dansk Autogenbrug Ellepindevej 1, Grøfte · 4180 Sorø Tel: 3525 0560 www.autogenbrug.dk

SATA GmbH & Co. KG

Domertalstr. 20 · 70806 Kornwestheim, D

Tel: +49 (7154) 811-200 www.sata.com

AUTOTILBEHØR OG -RESERVEDELE

Robert Bosch A/S

Telegrafvej 1 · 2750 Ballerup

Tel: 4489 8989 www.bosch-automotive.com/ da

HC CARGO | Holger Christiansen A/S – A Bosch Group Company

Hedelundvej 13 · 6705 Esbjerg Ø Tel: 7614 3322 · Mail: sales.dk@hc-cargo.com www.hc-cargo.dk

BILPLEJE

Ditec Bilpleje Danmark ApS

Suderbovej 14 • 9900 Frederikshavn

Tel: 4042 0044 • Mail: dna@ditec.dk www.ditecshop.com / www.ditec.dk

Kurser – træning - bilplejekæde

Dansk Bilbrancheråd

Kirkevej 1-3 · 2630 Taastrup Tel: 45399 6633 www.dbr.dk

Dansk Bil-Forhandler Union

Fulbyvej 15 4180 Sorø Tel: 7777 4000 · www.dbfu.dk

Dækbranchen Danmark

Herstedvang 14, 1 · 2620 Albertslund Tel: 3963 9779 Mail: dbdk@dbdk.dk www.dbdk.dk

Køretøjsbygger- og Autoskadebranchen i Danmark (SKAD)

Roholmsvej 8 · 2620 Albertslund Tel: 7011 1300 www.skad.dk

FORSIKRING

Købstædernes Forsikring

Strandgade 27 A · 1401 København K Tel: 3314 3748 www.kfforsikring.dk

Topdanmark Forsikring A/S

Borupvang 4 · 2750 Ballerup

Tel: 7015 7777 · www.topdanmark.dk

HJEMMESIDER/ HJEMMESIDELEVERANDØR

Auto IT A/S

Skagensgade 1 2630 Taastrup

Tel 8882 6260

Mail: web@autoit.dk www.autoit.dk

Auto IT A/S

Skagensgade 1 2630 Taastrup

Tel: 8882 6260 www.autoit.dk

Bilinfo

Axel Kiers Vej 11 8270 Højbjerg Tel: 9619 4400 · Fax: 9619 4401

Mail: bilinfo@bilinfo.dk

Seek4Cars A/S

Østergade 23, 2. sal 9800 Hjørring Tel: 9391 1911 · Mail: info@seek4cars.net www.seek4cars.net

cars.net

KEMIPRODUKTER

Förch

Hagemannsvej 3 8600 Silkeborg Tel: 8682 3711 · Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

KENT Industri Danmark ApS

Bjergvangen 5 D · 3060 Espergærde Tel: 4917 7888 · Mail: kentsales.denmark@kenteurope.com · www.kenteurope.com

Kontakt til eftermarkedet:

Ring til annoncekonsulent Anita Rasmussen, 5117 1424, e-mail: ar@mediapunktet.dk

TUNAP Danmark ApS

Kometvej 20 6230 Rødekro

Tel: 7463 0936 · Mail: kim.petersen@tunap. com www.tunap.dk

MARKEDSFØRING

AutoDesktop

Tel: 8882 6260 · www.autoit.dk/autodesktop

BilBasen

Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg

Mail: info@bilbasen.dk www.bilbasen.dk

Scan Auto & Dybbroe Group

Engholmvej 38 · 8940 Randers SØ

Tel: 8877 5000 Fax: 8877 5095 Mail: scandybbroe@scandybbroe www.scandybbroe.dk PENSION

Pension for Selvstændige

Ny Carlsberg Vej 146 · 1799 København V Tel: 3393 8600 Mail: info@pfs.dk www.pfs.dk

RENOVERING Motorer mv.

Aabenraa Cylinder Service

Bilinfo

Axel Kiers Vej 11 · 8270 Højbjerg

Tel: 9619 4400 Fax: 9619 4401 · Mail: bilinfo@bilinfo.dk BilBasen

Biltorvet

Skagensgade 1 · 2630 Taastrup

Tel: 8882 6260 · Mail: kontakt@biltorvet.dk www.biltorvet.dk

DBA

Axel Kiersvej 11 · 8270 Højbjerg Tel: 8731 3131

Mail: salg@dba.dk · www.dba.dk

MÆRKEVARER

– AUTODELE

Gørløse Autoimport ApS

Raasigvangen 6-8 3550 Slangerup

Tel: 4821 7878 · www.autoimport.dk

BRUGTE & NYE MERCEDES-RESERVEDELE

Gl. Ribevej 1-5 · 6200 Aabenraa Tel: 7462 5765 · Fax: 7462 3195 · www.cac.dk

RÅDGIVNING OG REVISION

BDO Statsaut. revisionsaktieselskab Havneholmen 29 · 1561 København V Tel: 3915 5200 www.bdo.dk

SPILDOLIEINDSAMLING

AVISTA OIL Danmark A/S Juelsmindevej 6/18 4400 Kalundborg Tel: 5956 5644 · Mail: avista@avista-oil.dk www.avista-oil.dk

TESTUDSTYR

Elektro Partner ApS

Trehøjevej 2 · 7200 Grindsted Tel: 7531 0906 · www.elektropartner.dk

Hella Gutmann Solutions

Lundborgvej 16 8800 Viborg

Tel: 8660 2888 Mail: info@hella-gutmann.dk www.helle-gutmann.dk

Robert Bosch A/S Telegrafvej 1 2750 Ballerup Tel: 4489 8989 · www.bosch-automotive.com/da

UDDANNELSE Kurser – Efteruddannelse

Autobranchens Udviklingscenter EUC Nord

Hånbækvej 50 · 9900 Frederikshavn

Tel: 7224 6000 Fax: 7224 6401 www.autoudvikling.dk

AutoVidencenter Fyn

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle

Petersmindevej 1 F · 5000 Odense C

Tel: 6312 6660 · www.sde.dk

VÆRKSTEDSUDSTYR

Lifte · Værkstedsudstyr · Indretning• Porte

Förch

Hagemannsvej 3 8600 Silkeborg

Tel: 8682 3711 Mail: info@foerch.dk · www.foerch.dk

LØWENER Industri ApS

Smedeland 2 2600 Glostrup

Tel: 43 200 300 · Mail: vl@loewener.dk www.loewener.dk

MBM-MAB

Bilstrupvej 2 7800 Skive

Tel: 7020 6670 salg@mbm-mab.dk www.mbm-mab.dk

Fagbladet AUTObranchen er et knudepunkt for mere end 2.100 virksomheder i branchens eftermarked.

KNUDE PUNKT

HUSK

”frimærket”! Det behøver ikke at være en kæmpeinvestering at blive set i AUTObranchen. Et lille, månedligt visitkort er nok. Ring til Anita Rasmussen og hør mere! BRANCHEN

Mere end 2.100 virksomheder i autobranchens eftermarked er tilsluttet én eller flere af eftermarkedets organisationer. Vi sælger biler, vedligeholder dem, udfører pladearbejde på dem og lakerer dem, skifter ruder på dem og piller dem sågar fra hinanden for at sælge dem i småbidder.

Alle er vi en del af et professionelt, fagligt fællesskab. Et fællesskab, der hver anden måned tegnes af AUTObranchen.

Her meddeler foreningerne sig til deres medlemmer. Her skildres de seneste trends i og omkring autobranchen. Her løses værkstedsrelevante juridiske knuder. Her er historier ude fra branchens maskinrum – værkstedet.

Kom med i det gode selskab! Fortæl, hvorfor dine produkter og services er uundværlige for mekanikeren, bilforhandleren, pladesmeden og autogenbrugeren.

Også i 2025 udkommer vi med 6 spritnye udgaver hen over året. Fyldt med historier om erhvervspolitik, branchefolk, fagligt-tekniske fif og klassisk bilkultur.

Er du med?

Kontakt annoncekonsulent Anita Rasmussen på ar@mediapunktet.dk eller ring på 5117 1424. Har du mere på hjerte, end der kan rummes i en annonce, så kontakt redaktør Adam Pade på post@adampade.dk eller på 2444 8070. Velkommen til!

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.